Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Randers Centralsygehus Ortopædkirurgisk afd. O Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9/9 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Center-/afdelingsledelsen: 1 (ledende ovl + Oversygeplejersken) Uddannelsesansvarlig overlæge: 3 Øvrige speciallæger: 3 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Forvagt: 4 turnus; Mellemvagt: 2 turnus + 1 a-læge Andre relevante personalegrupper: 2 fase-læger B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger et flot 19-dgages introduktionsprogram til turnus, som ikke følges. Nogle turnuslæger blev introduceret af en studentervikar B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister uddannelsesprogrammerne for turnus- og Introduktionslæger, læger i almen blok og fase-3 læger. Programmerne er fortsat mellem 5 9 år gamle, idet man angiveligt venter på den "nye lægeuddannelse". Grundet et stort antal nye reservelæger i august og september (i alt 11 nye læger!) var det vanske-ligt at få introduktionen til at fungere, samtidigt som det fortsat var sommerperiode. De fleste var dog vagtfrie de første 14 dage. Fase -3 lægerne anvender ikke deres checklister systematisk. Uddannelsesprogram med checkliste gennemgås ved introduktionssamtalen med den uddannelsesansvarlige, men der lægges ikke en individuel uddannelses plan ved introduktionssamtalen med vejlederen. 1

3 Afdelingen skifter pr til anden uddannelsesansvarlige overlæge, som er uddannet i voksenpædagogik. B 3.3. Evalueringssystemet Alle adspurgte Uddannelsessøgende der var relativt nyansatte, var vidende om samtaler, men ikke alle fik gennemført specielt justeringssamtalen. For de der havde fået justeringssamtale var der sket justeringer. der eksisterer ikke et lokalt ved sygehuset fungerende Videreuddannelsesråd. B 3.4. Vejledning Alle nytilkomne får tildelt egen vejleder, og er bekendt med hvem det er. Der tages ikke hensyn til tidsforbruget til samtalerne i dagsprogrammet. Såfremt der er behov for overarbejdstid, er der i afdelingen en positiv indstilling til honorering heraf. Overarbejde skal afspadseres. Teamfunktioner har ikke været overvejet Reservelægerne har ikke altid mulighed for/opmærksomme på at udnytte den mulighed der ligger i speciallægernes ambulante virksomhed (gælder både dagkirurgi og ambulatorier for elektivt henvi-ste patienter). Man synes ikke i fuldt omfang at udnytte de Undervisningssituationer, der kan opstå i løbet af en arbejdsdag ( krydsfelter ). Der er en honoreret Uddannelsesansvarlig Yngre læge. Den uddannelsesansvarlige overlæge honoreres, men ikke øvrige vejledere. Ingen af vejlederne eller den Uddannelsansvarlige ovl. har endnu været på vejlderkursus. Der er endnu ingen funktionsbeskrivelse for vejledere eller Udannelsesansvarlige overlæge. B 3.5. Konferencer Ved morgenkonferencen efterspørges mere udnyttelse af det undervisningspotentiale der ligger her. Muligheden for at udskyde fremvisningen af ambulante rtg-undersøgelser vurderes af afdelingsledelsen pt. Der sker relativt hyppigt ændringer i yngre lægers arbejdsfunktioner på grund af uforudsete hændelser. arbejdstilrettelæggelsen er ændret således at der er mulighed for afgående skadestuelæge (for-vagt) at deltage i morgenens røntgenkonferencen, men nogle dage skal YL være i ambulatoriet kl. 9 og så ser de ikke skadebillederne. B 3.6. Undervisning Undervisningssituationer er øget til hver torsdag. Yngre læger kender uddannelsesplanerne (emnerne) i forvejen. Der er speciel undervisning for YL hver 2. uge. Ved evt. deltagelse i de 2 årlige møder i Dansk Ortopædisk Selskab, tages der ikke højde for i afdelingens arbejdstilrettelæggelse. 2

4 Der foregår ikke egentlig undervisning i skadestuen, og Yngre læger kunne ønske sig en større grad af supervision. Foreslår at der ansættes f. eks. en almenmediciner i skadestueen, for at frigive YL til andre funktioner, men er ikke fremmed for at komme ind på fridage til fastlagte funktioner, ex. operativ adfærd eller følge overlægeambulatorier-mod betaling. Der er regelmæssig tilbagemelding på skrevne skadekort eller journaler. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der foregår sparsom forskningsmæssig aktivitet, idet enkelte overlæger gennemfører selvstændigt aktuelle projekter af klinisk valør. Introlæge var blevet opfordret til deltagelse i forskningsprojekt. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er sket en opnormering i afdelingen på grund af strukturændringer i amtet, hvorved en del af ortopædkirurgien fra Grenå sygehus er /bliver flyttet til Randers. Afdelingen overvejer derfor muligheden af en "sweeper"-funktion, såldes at vagtfunktion kan passes af denne person, som samtidigt kan superviserer YL i skadestuer, stuegang m.v. Der er ifølge yngre læger for få dage på operationsgangen, hvilket gør der vanskeligt at beslutte sig for evt. karriere indenfor faget. Forvagten oplver periodiske problemer med den fornødne og nødvendige supervision fra bagvagter, hvilket afdelingsledelsen var i færd med at følge op på. Der efterspørges en skademanual/instruks i lommeformat. Skadekort gennemlæses, men følges sjældent op. Fase-3 læger har (såfremt det ønskes) oftest mulighed for at en overlæge assisterer til de større operationer. Fase-3 læger har eget ambulatorium (afløses af anden ved vakancer, friuge o.l.), men opererer og efterbehandler ikke nødvendigvis sine egne patienter. Fase-3 lægerne kender dog sædvanligvis deres ambulatorie og op-dage - men ikke i øjeblikket hvor arbejdstilrettelæggelsen er ved at blive omlagt som følge af strukturændringerne. Operationsdage udskiftes undertiden med Ambulatoriedage, hvilket opfattes negativ af Fase-3 lægerne. Ikke alle er klar over hvorledes indkaldefunktionen foregår, og Uddannelssøgende læger har ingen indflydelse herpå. Der er etableret et akutleje til deling mellem kirurgi og Ortopædkirugi, som kun disponerer et ½ leje mandag og fredag. Der sker sjældent aflysninger af planlagte operationer. Afdelingen udfører en del ambulante operationer, og der foregår til stadighed en omlægning af den stationære kirurgi til Dagkirurugi, men der er ikke i arbejdstilrettelæggelsen for reservelægerne, taget højde for at en stor del af "basis"-kirurgien er flyttet til Dagkirurgi. I forbindelse med den nye arbejdstilrettelæggelse bliver mulighederne dog bedre, idet der bliver mulighed for disponible dage. Overlægerne arbejder i interesseområder, men derudover er der ikke opdeling, og der er således ikke egentligt Team-Arbejde. 3

5 Der er ikke udpeget en overlæge som ansvarlig for Skadestuen - men det er under overvejelse. Skadelægerne efterspørger en sådan person, som de kan henvende sig til hvis der er usikkerhed om regimer. B 3.9. Uddannelsesmiljø De uddannelsessøgende finder at arbejdsmiljøet i afdelingen generelt er godt. Der er ikke oprettet et uddannelseslaboratorium. Afdelingskulturen er MEGET produktionsorienteret, men samtidigt er der forståelse for uddannelse.. Der er ikke i arbejdstilrettelæggelsen taget højde for tidsforbruget til den Uddannelsesansvarlige overlæge eller yngre læge. B Andet Der er siden foregående Inspektorbesøg tiltrådt nye lægelig ledelse. De yngre læger blev stillet spørgsmålet: "Hvilken karakter på en 13-skala vil du give afdlingen som uddannelsesafdeling". Svarene hertil blev: FV/MV: omkring7, men intensionerne er til mere Fase 3: 8 (merproduktion i ambulatoriet og omlægning af "rulleplan" trækker ned). Alle adspurgte blev stillet spørgsmålet: "Nævn 3 ting der skal til for at forbedre Yngre lægers Uddannelse". Svarene hertil blev: Yngre læger (Turnus, I-læger, Almen blok): 1) Individuel arbejdstilrettelæggelse efter erfaringsgrundlag 2) Flere planlagte operationsdage. 3) Mulighed for betalte undervisningsdage. 4) tættere Team-arbejde, tilknytning til fagområde 5) opdateret skademanual Fase 3: 1) "sweeper-funktion". 2) Tid til læse/kontordag ugentligt. 3) Teamarbejde, herunder mulighed for at undersøge, behandle og kontrollere større andel af egne patienter. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Det er vanskeligt for de yngste læger at deltage i den på overlægeniveau team-opdelte afdelings funktioner, herunder "Den lærende stuegang". Afdelingen bør overveje indførelse i større grad af begrebet teamfunktion alternativt kontaktlæge/patientansvarlig læge. Der bør i arbejdstidsplanlægningen indarbejdes tid til samtaler, samt tid til funktionerne som Uddannelsesansvarlige overlæge/yngre læge. Der bør i arbejdstilrettelæggelsen for yngre læger, skabes mulighed for deltagelse og oplæring i fagets almindelig kirurgi, herunder specielt dagkirurgi. Introduktionsprogrammer og instrukser skal opdateres. 4

6 Øge focus på undervisningsmæssige "krydsfelter" i løbet af en arbejdsdag. Turnus- og introduktionslægerne kunne tildeles et 'klippekort' ved introduktionen med et antal betal-te dage som kan anvendes på afdelingen til uddannelse efter eget ønske og behov. B 5. Konklusion Fortsat en travl afdelingen, som virker delvist præget af en stram økonomisk styring og meget produktionsorienteret, men som samtidigt siden foregående Inspektorbesøg har ændret sig i positiv retning idet der bl.a. er ansat flere yngre læger med heraf mulighed for øget dagarbejde, I forhold til aftalepunkterne er der fortsat mulighed for at optimere forbedre disse. Inspektorer skal anbefale amtet, at om muligt sprede ansættelsestidspunkterne for yngre læger, af hensyn til afdelingens introduktionsmuligheder. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet 5

7 Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 6

8 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7