Direktionens budgetvurdering budget

Transkript

1 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Dato Direktionens budgetvurdering budget Indledning Helsingør Kommune har gennem de seneste år fået opbygget en likviditet, således at Byrådets sigtepunkt om at opnå en gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kr. i gennemsnit over de seneste 365 dage er opnået. Men med den manglende inddrivning af gæld fra borgerne (restancer) og de store tillægsbevillinger, der er besluttet i 2016, er den gennemsnitlige kassebeholdning på vej under 200 mio. kr. i Samtidigt er der nogle store anlægsprojekter med afledte driftseffekter i de kommende år, som ligeledes kommer til at forringe den gennemsnitlige kassebeholdning fremadrettet. I 2018 og 2019 er der eksempelvis disponeret med et kassetræk på 50 mio. kr. årligt til finansiering af sundhedshuset. Ses dette i sammenhæng med, at de overførte midler til budget 2016 (anlæg, drift og frigivelse af indefrosne midler) forventes forbrugt i løbet af 2016, vil den gennemsnitlige kassebeholdning nærme sig 100 mio. kr. Omvendt er Helsingør Kommune inde i en positiv udvikling med stigende befolkningstal og et højere beskatningsgrundlag end oprindeligt forventet både i forhold til indkomstskat og selskabsskat. Det betyder, at der er indarbejdet en forventning til et højere indtægtsniveau end tidligere. Der er dog tilsvarende budgettet med flere udgifter som følge af den forventede befolkningstilvækst på ældre- og børneområdet. Fremadrettet er der en række udefrakommende forhold, der kan skabe usikkerhed for budgettet, herunder usikkerheden om grundvurderingerne, inddrivning af gæld, den kommende udligningsreform og Brexits indflydelse på økonomien. 1

2 2 Anbefalinger Dette betyder, at Helsingør Kommune står over for et behov for en kasseopbygning i de næste fire år. Direktionen anbefaler, at der videreføres en stram budgetstyring for at sikre en gennemsnitlige kassebeholdning på 200 mio. kr. Direktionen peger derfor på følgende anbefalinger: 1. Opbremsning i brugen af tillægsbevillinger For at stabilisere den gennemsnitlige kassebeholdning skal der ske en opbremsning i brugen af tillægsbevillinger med en negativ kassepåvirkning. I den økonomiske politik for Helsingør Kommune er der et princip om, at der ikke må gives ufinansierede tillægsbevillinger. Direktionen anbefaler, at dette stadig håndhæves. 2. Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet samt servicereduktioner Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet for 2018 og frem er indarbejdet på indtægtssiden. Det betyder, at der fra 2018 og frem skal findes varige effektiviseringer for 5,5 mio. kr. hvert år. Direktionen anbefaler, at de ikke alle findes i budgettet for , men besluttes årligt. 3. At der vedtages et budget med en kasseopbygning over de fire budgetår For at skabe et budget, der sikrer en kasseopbygning og en deraf følgende gennemsnitlig kassebeholdning på 200 mio. kr., skal budgettet reduceres varigt med 30 mio. kr. Direktionen anbefaler, at prioriteringskataloget bruges til at løse den økonomiske udfordring. Ønskes tilvalg af nye opgaver, skal der findes finansiering andet sted i budgettet. 4. Anlægsbudgettet Der er i den vedtagne økonomiske politik besluttet et bruttoanlægsniveau på 160 mio. kr. årligt. Med budgetvedtagelsen sidste år blev det besluttet at sænke bruttoanlægsniveauet i 2019 og 2020 til 110 mio. kr. for at finansiere sundhedshuset. Med den vedtagne anlægsplan er det besluttede anlægsniveau overskredet i Der er kun ledig anlægsramme i Direktionen anbefaler derfor, at der kun vedtages nye anlæg, såfremt der kan findes finansiering til de øgede anlægsudgifter fra anden side. Eksempelvis er et nyt stadion ikke lagt ind i anlægsbudgettet, hvis dette ønskes, skal der findes finansiering. Hovedparten af finansiering til et nyt stadion kan dog findes via byudvikling og grundsalg ved den gamle stadion. 6. Servicedriftspulje Det anbefales, at der indarbejdes en servicedriftspulje på 1 pct. af servicedriftsbudgettet i budget Servicedriftspuljen indregnes ikke i balancen over de fire år. Det betyder, at hvis den bliver brugt, vil der komme et større kassetræk i 2017 end forventet i resultatbudgettet. 2

3 3 Budgetforslag for Det samlede økonomiske billede Når de forventede indtægter, drift og renter er lagt i budgetforslaget, udgør resultatet af den ordinære driftsvirksomhed et overskud på mellem 170 mio. kr. og 226 mio. kr. i de enkelte år, jf. tabel 1. Når det afsatte budget til anlæg samt nettolåneoptagelse mv. indarbejdes, indebærer det, at der i 2020 sker en kasseopbygning, men i 2017, 2018 og 2019 et noget større kassetræk. jf. tabel 1. Tabel 1 Resultatbudget Nettotal i mio. kr. Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget Indtægter i alt Driftsudgifter i alt Resultat af ordinær driftsvirksomhed inkl. renter Anlægsudgifter Anlægsindtægter Resultat af anlæg Deponering ved sundhedshus Resultat af nettolåneoptag og balanceforskydninger Ændring af de likvide aktiver (+=henlæggelse/-=forbrug) budgetforslag for =indtægter/+=udgifter *Der kan forekomme differencer i forhold til resultatbudgettet pga. afrundinger I budgetforslaget er der dermed en gennemsnitlig årlig ubalance på knap 43 mio. kr. En del af denne ubalance skyldes Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. Fraregnes effekten af dette er der en årlig ubalance på knap 35 mio. kr. I denne ubalance indgår et disponeret kassetræk på 75 mio. kr. til finansiering af sundhedshuset. Fraregnes finansieringen af sundhedshuset er der i årets budgetforslag en årlig ubalance på knap 16 mio. kr. Findes der varige reduktioner på 16 mio. kr. vil der dermed opnås balance over de fire budgetår. Skal der ske en kasseopbygning kræves der yderligere reduktioner. Finansiering af sundhedshuset via kassetræk Med vedtagelsen af budget 2016 blev det besluttet at trække 50 mio. kr. op af kassen til sundhedshus i I 2016 og i 2017 lægges der årligt 25 mio. kr. i kassen som følge af grundsalg i forbindelse med Arealoptimering. Denne opsparing på samlet 50 mio. kr. trækkes op af kassen i 2019 til at finansiere sundhedshuset. De 25 mio. kr. fra 3

4 2016 vedrører ikke dette års budget, og påvirkningen af kassen i budget er således et nettotræk på 75 mio. kr Likviditet I den økonomiske politik for Helsingør Kommune er der besluttet en målsætning om, at den gennemsnitlige kassebeholdning over de sidste 365 dage skal være på 200 mio. kr. Ligeledes er der en målsætning om, at indtægter og udgifter skal balancere over den 4- årige budgetperiode. Ved begyndelsen af 2016 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 262 mio. kr., men da der er givet store tillægsbevillinger med kassepåvirkning i 2016 (eksempelvis indskud i Landsbyggefonden samt drifts- og anlægsoverførslerne) er den gennemsnitlige kassebeholdning kraftigt faldende. Ved udgangen af 2016 forventes den på 194 mio. kr. (uden det fulde forbrug af overførsler og frigivne indefrysninger). Det er derfor nødvendigt at foretage en kasseopbygning for at fastholde en gennemsnitlig likviditet på 200 mio. kr. Det betyder, at der udover at få budgettet til at balancere skal findes yderligere 14 mio. kr., således at budgettet varigt reduceres med 30 mio. kr. i 2017 og frem. Nedenfor er vist den gennemsnitlige likviditet med de forventede kassepåvirkninger i 2016 og kassetrækket i budgetforslaget illustreret med den grønne og røde graf. Den blå graf viser den gennemsnitlig kassebeholdning ved en reduktion af budgetforslaget med 30 mio. kr. 4

5 I grafen er der taget højde for, at der i budget 2018 og frem findes finansiering til Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. Hvis det ønskes, at der skal løses nye servicedriftsopgaver, foretages skattenedsættelser eller et løft af anlægsrammen eller andre tiltag, skal der findes yderligere finansiering til at løfte disse opgaver. Den manglede inddrivning af borgernes gæld til kommunerne skaber en betydelig usikkerhed om likviditetsudviklingen i de kommende år. Der forventes en afklaring på dette i løbet af efteråret Forudsætninger for budgetforslag I det følgende gennemgås de mest centrale forudsætninger for udarbejdelsen af budgetforslaget for For en mere detaljeret beskrivelse af forudsætningerne henvises til notaterne om hhv. indtægter samt budgettering af renter, lån, afdrag og balanceforskydninger, jf. punkt 4 og 5 i budgetmappe Indtægtsbudgettet I det nye indtægtsskøn skønnes Helsingør Kommunes provenu fra indkomstskatten at være lavere end i skønnet fra sidste år. Dette skyldes primært en række lovændringer (eksempelvis genindførslen af BoligJobOrdningen), der medfører større skattefradrag. Dermed reduceres opkrævningsgrundlaget. Dette modvirkes delvist af en øget befolkningstilvækst, men effekten af denne tilvækst er lavere end effekten af fradragene. Det er vigtigt at påpege, at det primært er væksten frem til 2017, der er reduceret og at det primært sker som følge af lovændringer om fradrag. I 2018 og frem er vækstskønnet højere end skønnene fra sidste år. Skønnet for indkomstskatten tager bl.a. udgangspunkt i den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet. Heri var en antagelse om, at Storbritannien ville stemme nej til at træde ud af EU. Resultatet blev imidlertid et andet, og Storbritanniens udtræden skaber stor usikkerhed om den europæiske økonomi i de kommende år. Dermed vil der også være usikkerhed om beskatningsgrundlaget i Helsingør Kommune i de kommende år. I august/september forventes en ny økonomisk redegørelse som kan danne udgangspunkt for et evt. nyt indtægtskøn for overslagsår. Indkomstskatten i 2017 er statsgaranteret og vil dermed ikke ændres. Provenuet fra selskabsskatten 3,8 mio. kr. højere i 2017 end skønnet fra sidste år. Med det nuværende datagrundlag kan det ikke siges, præcist hvad denne stigning er forårsaget af, men selskabsskatten er generelt påvirkelig af den generelle konjektur samt udsving i enkelte større virksomheders indtægter. Derudover er den forventede vækst fra 2017 til 2018 opjusteret, så der i 2018 forventes 9 mio. kr. mere i selskabsskatter end i sidste års skøn. 5

6 Der er fortsat usikkerhed om grundskyldsprovenuet i de kommende år. I 2018/2019 forventer SKAT at tage et nyt vurderingssystem i brug. Samtidig bliver forskellen mellem SKATs vurdering og det såkaldte grundskatteloft udjævnet, hvilket gør det svært at skønne over væksten i grundværdierne i det kommende. Tilsammen udgør disse forhold en usikkerhed i indtægtsskønnet i overslagsårene. Bloktilskuddet er desuden reduceret som følge af en forventning om lavere overførselsudgifter. Reduktionen udgør 0,5 mia. kr. i 2017 og 2018 og 0,1 mia. kr. i For Helsingør Kommune svarer det til ca. 5,5 mio. kr. i 2017 og 2018 og 1,1 mio. kr. i Der er sket en tilsvarende reduktion på udgiftssiden, da udgifterne til overførselsindkomsterne ligeledes forventes at falde i Helsingør Kommune over den 4- årige budgetperiode. Som følge af refusionsreformen skal der foretages en reform af udligningssystemet. Reformen forventes at have virkning fra 2018, men udformningen af reformen er endnu ukendt Omprioriteringsbidrag I økonomiaftalen for 2017 er regeringen og KL blevet enige om at tilbageføre 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget i 2017 til kommunerne via bloktilskuddet. De resterende 0,2 mia. kr. bliver fordelt til kommunerne via finansloven og bliver dermed ikke nødvendigvis fordelt via bloktilskudsandelen (befolkningsandelen). Fra 2018 er frem er omprioriteringsbidraget afskaffet Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Fra budget 2018 er der i økonomiaftalen indgået en aftale om et flerårligt Moderniserings- og Effektiviseringsprogram på 1 mia. kr. for kommunerne samlet set. Inden for programmet skal der årligt frigøres 500 mio. kr. fra kommunerne til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Som en forløber til Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet er det i økonomiaftalen for 2017 blevet aftalt, at der skal frigøres 300 mio. kr. via mere effektiv administrativ drift i kommunerne. For Helsingør Kommune betyder det, at der skal findes 3,3 mio. kr. til mere effektiv administrativ drift i I 2018 og frem betyder Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet for Helsingør Kommune, at der skal findes effektiviseringer for ca. 11 mio. kr. årligt, hvoraf de 5,5 mio. kr. årligt skal afleveres til staten (indtægterne er blevet reduceret). Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2017 blevet enige om de overordnede spor i Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet, som er: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer Digitalisering og velfærdsteknologi 6

7 Regelforenkling og afbureaukratisering Bedre ressourceudnyttelse og styring I resultatbudgettet er indtægterne i 2018 og frem reduceret varigt med 5,5 mio. kr. og yderligere 5,5 mio. kr. årligt frem til Udfordringen med at skabe balance i budgettet som følge af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet skal indgå i de årlige budgetforhandlinger Finansieringstilskud I de sidste fire økonomiaftaler har der været indarbejdet det særlige finansieringstilskud. Det var første gang med i økonomiaftalen for 2013 og har siden haft forskellige udformninger. I økonomiaftalen for 2017 har det samme form som i økonomiaftalen for Det særlige finansieringstilskud er i aftalen for 2017 på 3,5 mia. kr., hvoraf de 1,5 mia. kr. bliver fordelt på baggrund af bloktilskudsnøglen (befolkningen), 1 mio. kr. på baggrund af et lavt beskatningsgrundlag og 1 mia. kr. på baggrund af et højt strukturelt underskud. Helsingør Kommune modtager kun tilskud på baggrund af bloktilskudsandelen i Derfor er der i 2017 indarbejdet et særligt finansieringstilskud på 16,3 mio. kr. Tilskuddet er udmeldt fra Social- og Indenrigsministeriet og svarer til tilskuddet i Der er stadig stor usikkerhed, om det særlige finansieringstilskud fortsætter i overslagsårene. KL anbefaler, at det betragtes med stor usikkerhed. I resultatbudgettet er der derfor kun indarbejdet det særlige finansieringstilskud i 2017 og ikke i budgetoverslagsårene Demografisk udvikling I budget er den forventede demografiske udvikling på børne- og ældreområdet indarbejdet på driften samt på indtægtssiden. På børneområdet er udgiften budgetlagt efter den forventede udvikling i antal børn i befolkningsprognosen. Tilsvarende på ældreområdet er udgiften budgetlagt efter den forventede udvikling i antal ældre i befolkningsprognosen. På indtægtssiden er beløbene fra udligningsordningen beregnet på baggrund af den forventede befolkningsudvikling i befolkningsprognosen. Efter den 5. september kan der komme en regulering af budget som følge af skoleprognosen, da skolernes tildelingsmodel er baseret på antallet af indskrevne børn pr. 5. september. Der er indarbejdet en pulje svarende til det forventede antal børn. På flygtningeområdet er der budgetteret med det forhøjede grundtilskud i 2017 og I 2017 er der tilsvarende budgetteret med højere udgifter på de respektive områder. I 2018 er der budgetteret med en udgiftspulje for at vurdere, om fordelingen er korrekt. Der er dog stor usikkerhed om udgifterne til flygtninge i 2019 og frem, samt 7

8 hvilken effekt den forventede øgede befolkningstilvækst vil have på beskæftigelsesudgifterne. Den forventede demografiske udvikling kan ligeledes øge presset på andre områder af den kommunale økonomi som sundhedsudgifterne og udgifterne til specialiserede socialområde. Budgetterne på disse to områder er ikke reguleret, da der er usikkerhed om, hvor meget den demografiske udvikling vil påvirke udgifterne. Det betyder dog også, at der kan komme et udgiftsbehov på de to områder fremover Pris- og lønskøn I resultatbudgettet er indarbejdet pris- og lønskønnet fra juni i år. I forhold til marts skønnet er det gennemsnitlige pris- og lønskøn fra 2015 til 2016 sænket fra 1,6 pct. til 1,5 pct. og fra 2016 til 2017 fra 2,2 pct. til 2,1 pct. Fra 2017 og frem er det gennemsnitlige pris- og lønskøn sænket fra 2,3 pct. til 2,2 pct. Samlet set har det betydet, at driften i 2017 og frem er nedjusteret med ca. 8,2 mio. kr Omlægning af puljer til bloktilskud I økonomiaftalen for 2015 og 2016 indgik to puljer, én til mere pædagogisk personale i dagtilbud og én til klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere, på i alt 400 mio. kr. Med økonomiaftalen for 2017 er de to puljer blevet omlagt til bloktilskuddet, hvilket betyder, at kommunerne selv kan prioriterer midlerne. Der er derfor udarbejdet to forslag til nye serviceopgaver ét vedr. klippekortsordning til de svageste ældre og ét vedrørende læseleg Puljer Lånepuljer Tilsvarende tidligere år indgår der i økonomiaftalen lånepuljer; en til vanskeligt stillede kommuner, en til investeringer med effektiviseringspotentiale og en ordinær anlægspulje. Helsingør Kommune søger kun om lån fra den ordinære lånepulje, da der i anlægsplanen ikke er anlæg, der falder inden for effektiviseringspotentialet, og hvor der ikke allerede er låneadgang. I forbindelse med budgetforhandlingerne kan der tages stilling til, om kommunen vil gøre brug af et eventuelt tilsagn på lån. Særtilskudspuljer Det er fortsat muligt at søge om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i hele landet og i hovedstadsområdet. I lighed med tidligere år har Helsingør Kommune søgt om tilskud og indgåelse af udviklingspartnerskab. I 2016 modtog Helsingør Kommune 15 mio. kr. i tilskud. Der er på nuværende tidspunkt ikke indarbejdet tilskud fra puljerne i resultatbudgettet. Tidligere var det ligeledes muligt at søge tilskud fra den boligsociale pulje/den sociale særtilskudspulje, hvor Helsingør Kommune i 2016 modtog 9,2 mio. kr. Fra 2017 og frem er denne pulje blevet afskaffet og finansieringen omlagt. For en mere detaljeret 8

9 beskrivelse henvises til notat om konsekvenser af afskaffelse af den boligsociale pulje, jf. punkt 22 i mappe 1. Der forventes svar på puljeansøgningerne i slutningen af august. I økonomiaftalen indgår der endvidere en ramme til skatteforhøjelser og et tilskud til skattenedsættelser i Der skal ikke søges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på baggrund af de skattereduktioner, der vedtages i budget Rammen til at forhøje skatten på 200 mio. kr. skal søges, hvis skatten ønskes hævet, for at blive fritaget for en eventuel individuel sanktion, i tilfælde af der sker en samlet øget skatteudskrivning Ansøgningen skal senest være Social- og Indenrigsministeriet i hænde den 2. september Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har indgået en aftale om tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Helsingør Kommune modtager i 2017 et tilskud på 1,2 mio. kr. og i 2018 på 1,7 mio. kr. Tilskuddet er tilsvarende indarbejdet på udgiftssiden. Fra og med 2019 kommer indtægten via bloktilskuddet. 4 Rammer for budgetforslag Servicerammen I økonomiaftalen er servicerammen for 2017 fastsat til 242,2 mia. kr. for alle kommuner. Dette er inklusiv en omlægning af puljer til dagtilbud og ældre (klippekort), der i forbindelse med aftalen bliver omlagt til at blive en del af de generelle bloktilskud. Helsingør Kommunes andel af servicerammen udgør beregningsteknisk mio. kr. i mia. kr. af bloktilskuddet er i økonomiaftalen gjort betinget af, at kommunerne samlet set overholder servicerammen for Helsingør Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 33 mio. kr., som ikke vil blive udbetalt i 2017, hvis kommunerne samlet set overskrider rammen i budgettet. Som udgangspunkt er sanktionen kollektiv, men Social- og Indenrigsministeriet kan gøre sanktionen helt eller delvist individuel, hvis ministeren vurderer, at enkelte kommuner ikke har udvist passende budgetadfærd. KL har udregnet en teknisk fordelt serviceramme til kommunerne, som kommunerne kan bruge som pejlemærker i budgetlægningen Her kan Helsingør Kommune budgettere med serviceudgifter op til mio. kr. I budgetforslaget er der i 2017 budgetteret med serviceudgifter på mio. kr. Det vil sige, at budgetforslaget ligger ca. 84 mio. kr. under den tekniske serviceramme, jf. tabel 2. 9

10 Tabel 2 Serviceramme og budgetterede serviceudgifter 2017 i mio. kr. Teknisk serviceramme i økonomiaftale 2017 Serviceudgifter i budgetforslag Luft op til servicerammen Hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen i regnskabet for 2017, vil overskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet for pct. af overskridelsen vil blive afregnet kollektivt, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt. Ved en regnskabssanktion vil Helsingør Kommunes regnskab blive holdt op imod kommunens vedtagne budget i 2017 og sanktioneret i forhold til det. Derfor har der de sidste tre år været budgetteret med en pulje til overholdelse af servicerammen. Puljen må lovgivningsmæssigt maksimalt udgøre 1 pct. af kommunens servicedriftsbudget og dermed ca. 28 mio. kr. i Helsingør Kommune. Budgetteres der i 2017 med en pulje på ca. 28 mio. kr., vil det betyde, at hvis den bliver brugt, kan det resultere i et større kassetræk og dermed en likviditetsforringelse, da denne ikke er medregnet i resultatbudgettet. 4.2 Anlægsramme I økonomiaftalen er der enighed om, at det samlede niveau for investeringer i kommunerne skal være på 16,3 mia. kr., hvilket er en nedjustering på 0,3 mia. kr. i forhold til KL forventer, at der fremadrettet vil være en faldende anlægsramme. Der er i økonomiaftalen for 2017 indlagt et anlægsloft over det aftalte kommunale anlægsniveau. Det betyder, at der i 2017 er en sanktion tilknyttet kommunernes budgetterede anlægsudgifter, hvor 1 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af kommunernes samlet budgetoverholdelse. Helsingør Kommunes andel af det betingede bloktilskud er 11 mio. kr. Der er ikke besluttet en regnskabssanktion, det er imidlertid forudsat, at kommunerne i fællesskab arbejder for at overholde det aftalte niveau. KL vil formodentligt foretage en løbende koordinering af det samlede anlægsniveau. I anlægsplanen for 2017 er der planlagt anlægsinvesteringer for brutto 152,1 mio. kr. I den økonomiske politik for Helsingør Kommune er der aftalt et anlægsniveau på 160 mio. kr. Der er derfor budgetteret med en pulje (på 7,9 mio. kr.) op til de 160 mio. kr. I 2018 er det aftalte bruttoanlægsniveau tilsvarende 2017 på 160 mio. kr. som vedtaget med den økonomiske politik for Helsingør Kommune. Med vedtagelsen af budget blev bruttoanlægsrammen for budget 2019 og 2020 sænket til 110 mio. kr. for at skabe finansiering til sundhedshuset. Det betyder, at der kun er luft til nye anlæg i budget 2017, hvor der er lagt en pulje på 7,9 mio. kr. De resterende år er der besluttet anlæg over bruttoanlægsrammen, og der er derfor ikke plads i anlægsrammen til nye anlæg, jf. tabel 3. 10

11 Tabel 3 Anlæg i anlægsplanen i mio. kr. Anlæg Udgifter 160, , , ,136 Indtægter -33,553-33,104-25, Forslag til effektiviseringer og omlægninger samt servicereduktioner (prioriteringskatalog) Der er for budget 2017 til 2020 udarbejdet et prioriteringskatalog. Prioriteringskataloget blev udarbejdet til finansiering af budgetudfordringen samt for at tilvejebringe et råderum til prioriteringer for Byrådet. Ambitionen for administrationen var at finde effektiviseringer og omlægninger for 1 pct. af servicedriftsudgifterne og servicereduktioner for 3 pct. af servicedriftsudgifterne for at give Byrådet et katalog at vælge imellem. Ambitionen er nået for 2017 til Det anbefales, at der vælges fra prioriteringskataloget for at skabe et budget i balance og foretage en kasseopbygning i budget