Downs syndrom. sikrer sikkerheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Downs syndrom. sikrer sikkerheden"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 7. nov årgang Downs syndrom sikrer sikkerheden I USA kan man møde en person med udviklingshæmning, der arbejder i security i en stor international lufthavn... side 22

2 Annonce

3 n LEV NoVEmbEr Kort nyt 5 Leder Hvor er værdigheden henne? 6 Fra udvikling til pasning Besparelser presser handicapområdet i Kalundborg 12 Skal udviklingshæmmede registreres? Det mener flere læger og forskere. Hvad mener du? 16 Tanker, ønsker og løfter fra LEVs landskonference 20 LEVs børneterapeuter Historien om Jens på fem år og hans mor 22 Lifeworks Downs syndrom sikrer sikkerheden Det handler om at se muligheder 29 Nyt fra rådgivningen Forældre har ret til 100 procent fripladstilskud 31 Nyt fra HANDI Forsikringsservice Rejseforsikring det er vigtigt 32 Historien om Else En mor fortæller, kap Debatten Forsørgelsespligt? 45 LEV nyt 46 Kort nyt LEV November 2009 n 3

4 Politikere dumper de nye kommuner Lokalpolitikere overalt i landet er skuffede over den tre år gamle kommunalreform: Der er blevet for langt mellem borgere og kommuner, og især udsatte børn, handicappede og ældre er tabere i reformen. Det viser en rundspørge, Politiken Research har foretaget blandt samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer op til kommunalvalget i november. Over halvdelen har svaret. Og 37 procent af dem, der har deltaget, siger, at de er skuffede over reformen. Kun godt 25 procent kalder reformen en succes. Resten mener, at det hverken er en succes eller en skuffelse. Hver tredje peger på handicappede, ældre og skolebørn som tabere ved reformen. Jeg bestemmer selv! Hvem bestemmer i Danmark? Har personalet altid ret? Skal man kunne læse for at bestemme? For mange mennesker med udviklingshæmning kan disse spørgsmål være svære at svare på. Det skal dvd en Jeg bestemmer selv nu være med til at råde bod på. Dvd en indeholder syv korte film om medbestemmelse blandt voksne med udviklingshæmning og kan oplagt bruges som diskussionsoplæg på specialtilbud for unge og voksne, der arbejder med brugerindflydelse. Dvd en er produceret af Job- & Aktivitetscenteret et tilbud for voksne med udviklingshæmning i Gentofte Kommune og har skuespiller Peter Mygind og værkstedsmedarbejder Madeeha Javed som hovedpersoner. De to undersøger på humoristisk vis, hvornår man har mulighed for at bestemme og have indflydelse. De besøger bl.a. Christiansborg, hvor de får en snak med politi kerne Mette Frederiksen (S) og Naser Khader (K) om vores demokrati i Danmark. På et beskyttet værksted bliver de klogere på, hvem der bestemmer, hvor man skal arbejde. Og på visit hos et kæreste par finder de ud af, hvornår man har ret til et privatliv. De syv film kan ses på Job- & Aktivitetscenterets hjemmeside og på Gentofte Kommunes hjemmeside Dvd en kan bestilles hos Job- & Aktivitetscenteret. Handicapindsats truet af lønstrid Godt danskere med svære handicap er blevet kastebold i en økonomisk strid mellem fysioterapeuternes fagforening og Kommunernes Landsforening (KL), skriver Politiken. Konflikten handler om, at fagforeningen, Danske Fysioterapeuter, har brugt for mange penge på behandling og nu forventer, at KL skal dække underskuddet. KL mener dog ikke, at pengene er brugt fornuftigt og nægter at betale. Formanden for Danske Fysioterapeuter har derfor taget et drastisk skridt: Han råder sine medlemmer til at stoppe al behandling af de sværeste patienter for at tvinge KL til forhandlingsbordet. Formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening Michael Ziegler er rystet over udmeldingen, "Vi har undersøgt den dokumentation, som Danske Fysioterapeuter har fremlagt, og ikke fundet nogen grund til at overskride budgettet," siger han. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil ikke gå ind i den konkrete sag, men forventer, at parterne selv finder en løsning: "Eftersom de har en overenskomst, er de forpligtede til at sætte sig sammen og søge en løsning." 4 n LEV November 2009

5 Hvor er værdigheden henne? Hvis det er korrekt, at man kan måle et samfund på, hvordan det behandler de svageste borgere, så kan der ses en markant holdningsændring i Danmark. Og ikke til fordel for mennesker med udviklingshæmning Holdningen til, hvornår det er legitimt at fjerne et foster med skønhedsfejl, er i skred. Heldigvis er Etisk råd kommet med sine anbefalinger overfor Folketinget, selv om det ikke var et enigt råd. Man kan mene, at det er en privat sag for forældre at vælge til og fra, ene og alene fordi det rent teknisk gøres muligt. Men sådan ser jeg ikke på det. Når forældre om kort tid får mulighed for at vælge et foster fra, som muligvis får en p.t. uhelbredelig sygdom, måske ikke bliver særlig høj, har anlæg for fedme, eller hvad man nu kan forestille sig, så sker der også et skred i forhold til, hvad vi som samfund kan acceptere, som noget vi skal tage os af. Sagt med andre ord: Tolerancen bliver mindre for det, der falder udenfor det såkaldt almindelige. Vi ser det tydeligt i forhold til de mange besparelser, som der er et eksempel på her i bladet vedrørende Kalundborg Kommune. Besparelserne i Kalundborg er ikke enestående, men et godt billede på, hvad der sker mange steder. Vi ser således talrige eksempler på besparelser, som gør det meget svært for personalet at få tid til de mest basale opgaver, og som sætter spørgsmålstegn ved etikken. Det er meget tydeligt, at penge, eller mangel på samme, styrer de kommunale politikeres iver efter at finde billige løsninger. I 2007 var der ingen grænser for, hvad kommunerne kunne magte. Nu har tonen fået en anden lyd. Det påstås, at det specialiserede område er eksploderet rent økonomisk. Det kan ikke være for LEVs målgruppe, og det har jeg heller ikke set nogen dokumentation for. Det er bare rigtig mange steder dem, som kommer til at bøde for en forfejlet politik eller manglende økonomisk styring. Tænk jer, at besparelser kan betyde, at man fratages muligheden for at komme ud i den friske luft en gang om dagen. En rettighed man har, når man afsoner en dom. Er det virkelig værdigt for et rigt land som Danmark? Et andet eksempel på en forandring i opfattelsen af, om man tager hensyn til borger eller kommune, er den netop vedtagne aftale mellem regeringen og KL, som ændrer en gammel praksis. En praksis som indtil nu har heddet, at den kommune, man bor i, er handlekommune, men at det er den kommune, hvor man første gang fik tildelt en ydelse, som betaler. Fremover skal den oprindelige bopælskommune både betale og beslutte i forhold til borgeren - uanset, hvor denne er bosiddende. Uanset om personen aldrig flytter tilbage til den oprindelige kommune. Det kommer til at betyde, at en kommune, som ikke har haft kendskab til en borger i for eksempel mere end 40 år, lige pludselig skal afgøre, om der er brug for ledsagelse til fritidsaktiviteter. Og det her handler altså om mennesker, som ikke selv har bestemt, hvor de vil bo. Den nye ordning bygger på mistillid kommunerne imellem og går ud over forsvarsløse borgere. Det er ikke ordentlighed. Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand LEV November 2009 n 5

6 Besparelser presser handicapområdet i bund 6 n LEV November 2009

7 Af Arne Ditlevsen n Kalundborg Kommune er ikke speciel. Her gør man som i mange andre kommuner skærer ned på udgifterne til de specialiserede tilbud. Men ifølge pårørende og pædagoger har man nu nået en grænse, hvor udvikling og omsorg afløses af opbevaring Økonomien er presset i mange kommuner. Besparelser står på menuen, og et af de områder, der må holde for, er handicapområdet. Sådan er det også i Kalundborg Kommune, hvor man netop har vedtaget budgettet for 2010, hvor der i alt skal spares for 65 millioner kroner. Besparelserne næste år skal ses i lyset af, at mange pædagoger og pårørende allerede i dag oplever trange tider: - Serviceloven kan de putte skråt op. Pædagogisk udviklingsarbejde er afløst af ren og skær pasning, siger en pædagog således. - Før var der fire personaler, efter besparelserne (i 2008, red.) er der nu to. De skal varetage de samme ting omkring seks beboere, som da de var fire, fortæller en mor. Også i LEV er man rystet over de planlagte besparelser: - Kreativiteten i spareforslag hos politikerne og embedsmændene er stor, siger LEVs kredsformand i Kalundborg Kommune Pia Schmidt. Hun synes, det kniber for politikere og embedsmænd at forholde sig til de menneskelige konsekvenser af besparelserne. Besparelserne Budgetforliget i Kalundborg Kommune indebærer som nævnt besparelser på i alt 65 millioner kroner i Samtlige 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kalundborg Kommunalbestyrelse står bag budgetforliget. Voksne handicappede er et af de områder, der især skal holde for med besparelser. Baggrunden er, at det er et område, hvor der bruges rigtig mange penge. Der foretages i øjeblikket en analyse af, hvorfor udgifterne på netop dette område er steget så kraftigt de seneste par år. Er der kommet flere borgere med handicap? Er servicen for høj i forhold til andre kommuner? Eller er der andre forklaringer? Besparelserne omfatter blandt andet: Udvidelse/etablering af visse egenkommunale specialtilbud forventes at kunne give en besparelse på 0,5 millioner kroner årligt Alle kontrakter vedr. kørsel af børn med særlige behov gennemgås, hvilket forventes at give en besparelse på min kroner årligt. Der tegner sig et generelt mindre forbrug til socialpædagogiske fripladser. Derudover vil kriterierne for tildeling af fripladser blive revurderet med henblik på en opstramning af tildelingskriterierne i forbindelse med en kommende politisk beslutning om serviceniveau og kvalitetsstandarder for området. Det vil give en besparelse på kroner årligt. Der blev i foråret 2009 givet en tillægsbevilling til voksen-handicapområdet på 23,8 millioner kr. for Denne tillægsbevilling reduceres med 10 millioner kr. i Det er forudsat, at der i sker en udgiftsreduktion svarende til de 23,8 millioner kr. og yderligere 1,2 million kr. (hvert år frem til og med 2013) - dvs. i alt 25 millioner kr. Institutionstaksterne skal reduceres med 2 procent. Det betyder mindre udgifter vedrørende betaling til andre kommuner på skønnet 1,2 million kr. årligt. Politikerne i Kalundborg Kommune har desuden vedtaget en række hensigtserklæringer, som embedsmændene nu skal undersøge: Direktionen pålægges at komme med forslag til initiativer, der kan reducere udgiftsniveauet på børne- og familieområdet og handicapområdet. Der arbejdes på at afklare kompetencerne på autismeområdet med henblik på hjemtagelse. På baggrund af analysen af ledige plejeboliger gennemføres der en intern analyse, der skal afdække det fremtidige behov for boliger til ældre og handicappede. Men en ting er de kolde tal. Noget andet virkeligheden for de pårørende og personalet i botilbud og dagtilbud. På de følgende sider kan du læse nogle af de oplevelser, man her har med den økonomiske virkelighed i Kalundborg Kommune også hvordan politikerne opfatter situationen. Serviceloven kan de putte skråt op. Pædagogisk udviklingsarbejde er afløst af ren og skær pasning, siger en pædagog LEV November 2009 n 7

8 En pædagogs beretning Serviceloven undergraves 6 n LEV NoVEmbEr 2009 Pædagogisk udviklingsarbejde er afløst af ren og skær pasning af borgerne. Det er virkeligheden i et botilbud i Kalundborg efter en årrække med nedskæringer - Serviceloven kan de putte skråt op. De skulle prøve at komme ud i virkeligheden. Lene er deprimeret. Hun arbejder som pædagog på en institution for fysisk og psykisk handicappede i Kalundborg Kommune, og hverdagen er blevet så presset på grund af nedskæringer, at arbejdsglæden er totalt forsvundet sammen med mulighederne for at en fokuseret pædagogisk indsats for den enkelte beboer. Så derfor opfordringen til de lokale politikere om at komme ud i virkeligheden, hvor konsekvenserne af beslutningerne på rådhuset føles i praksis. - Generelt oplever jeg en forringelse af vores muligheder for at udføre pædagogisk udvikling og omsorgsarbejde. Jeg føler ikke, vi har mulighed for at leve op til vores omsorgspligt, ifølge servicelovens intentioner omkring udviklingsarbejde, bevarelse af eksisterende færdigheder og ressourcesøgning, fortæller Lene. - Det er SÅ frustrerende at være ansat som pædagog, med de faglige færdigheder vi er i besiddelse af, men uden mulighed for at anvende dem. Typisk er hverdagen fyldt med praktiske opgaver, som hjælp til personlig hygiejne, indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring - rengøring er en ny arbejdsopgave, vi er blevet pålagt, da rengøringsassistenten er sparret væk. - Både hos mig selv og blandt mine kolleger ser jeg udbrændthed, mangel på arbejdsglæde. De pårørende skælder ud, fordi man i det daglige jag måske har overset noget. Og det har jeg fuld forståelse for. Ifølge Lene skyldes dårligdommene de besparelser, der over årene har hobet sig op i hvert fald på voksenhandicapområdet. Der er færre på vagt, og udviklingsarbejde må man ganske enkelt lægge på hylden. - Politikerne må jo mene, at vi tidligere har været totalt overbemandende, hvis de tror, at vi kan nå det, siger Lene. - Jeg kan ikke lade være med at fortælle, at jeg havde skridtmåler på i en aftenvagt da vagten var slut, havde jeg gået 8000 skridt (1½ time af de otte jeg var på arbejde, sad jeg stille med administrativt arbejde). Det dokumenterer, at vores borgere oplever nogle fortravlede pædagoger, der ikke har tid til dem. - Hvis besparelserne fortsætter ja endda strammes mere til, som vi skal i 2010 tænker jeg, at vi har brug for en lovændring i forhold til service loven, da vi Jeg kan se, hvordan borgerne forandrer adfærd i negativ retning, og deres livskvalitet er blevet totalt forringet. overhovedet ikke har mulighed for at leve op til dens intentioner. Selv om Lene er utilfreds med arbejdsforholdene er hun mest bekymret for beboerne. - At det er den enkelte borger, der "betaler prisen", skal der vist ikke så meget fantasi til at forestille sig. Jeg kan se, hvordan borgerne forandrer adfærd i negativ retning, og deres livskvalitet er blevet totalt forringet. Om sin egen fremtid siger Lene: - Det var jo ikke dette, jeg uddannede mig til. Det er på ingen måde tilfredsstillende. Så jeg overvejer da, hvad fremtiden skal bringe, om jeg vil blive ved med at arbejde med dette område. Lene er ikke pædagogens rigtige navn. Lenes rigtige navn er LEV-bladet bekendt. 8 n LEV November 2009

9 Forældreberetning Et liv uden indhold Nico er 28 år. Han flyttede hjemmefra for cirka halvandet år siden. Nico er multihandicappet, udviklingshæmmet og uden verbalt sprog. Nico har derfor brug for hjælp til alt. Nicos mor, Jonna Egeberg, fortæller om nedskæringer i Nicos bosted: - Før var der fire personaler, efter besparelserne er der nu to. De skal varetage de samme ting omkring seks beboer, som da de var fire. Plus at de nu også skal stå for rengøringen, som også er sparet væk. 6 n LEV NoVEmbEr Med kun to personaler betyder det også, at det at komme ud af huset er slut for min søn og andre beboere. De kan ikke komme med ud at handle ind, ikke komme ud at gå en tur, ikke komme på tur, ikke komme i klub, ikke komme på familiebesøg. Ja, alt socialt er sparet væk. - Min søn kan INTET selv. Eks: Når der skal spises, er de to beboere, der ikke kan spise selv. Der er to personaler, der skal hjælpe dem, samtidig med at de jo også skal hjælpe de andre med mere mad osv. hvilket betyder, at Nico lige må vente (eller omvendt). Det er meget frustrerende for Nico og uden tvivl også for de andre beboer.. - Det er yderst uanstændigt, og som jeg ser det, tangerer det til omsorgssvigt fra Kalundborg Kommune. De seneste måneder har Jonna Egeberg oplevet følgende med Nico: Nico har tabt sig 6,5 kg i løbet af to uger vejet i uge 37 og uge 39. Et sådan vægttab betyder, at Nico har været dehydreret kombineret med for få kalorier (manglende madindtag). Nico havde forinden tabt sig 2,3 kg. Nico har tilbragt mange timer i sin seng. Han har naturligvis været træt som følge af manglende væske- og madindtag. Imidlertid er der ingen, der har godt af at tilbringe flere timer i sengen. Nico har ligget i sin seng på ryggen i flere timer, hvilket han ikke må - opsynet blev varetaget fra en anden bogruppe. Nico er først taget op til morgenmad kl. 11, hvor alle andre har spist. Da Nico ikke har noget stort socialt liv på bostedet, er måltiderne vigtige sociale sammenhænge for Nico. - Jeg er klar over, at der har fundet massive besparelser sted. Imidlertid er det ikke rimeligt, at Nico skal opleve hændelser som nævnt ovenfor. Nico er helt afhængig af den hjælp, han gives. Jeg har spurgt til, hvor mange timer der er bevilget til Nico. Det kan jeg imidlertid ikke få oplyst, og der er ikke lavet nogen handleplan. - Jeg er sikker på, at personalet gør, hvad de kan, men det er ikke nok for Nicos vedkommende, og jeg kan derfor ikke rigtig bruge det til noget, at personalet er velmenende og løber stærkt. Kontakt til og kommunikation med Nico kræver, at personalet er til stede i umiddelbar nærhed af Nico for at kunne "se, hvad han siger". Politikerne Kollektiv rus ved kommunalreformen Kaj Buch Jensen (A), borgmester, om besparelserne i Kalundborg Kommune Om besparelserne: - Vi bruger langt mere på dette område, end de fleste andre kommuner, og sidste år brugte vi 50 millioner kroner mere end budgetteret. Det var en vanvittig stigning, så vi er nødt til at gøre noget. Ingen kommune kan leve med det her. Det specialiserede socialområde bruger så mange ressourcer. - Vi har fra starten af taget meget hjem det var en kollektiv rus. Overnight skulle vi pludselig have alle disse ting. Og måske har vi ikke fået de midler med, vi skulle have haft. Amterne havde vel også nærmest to budgetter et officielt, hvor udgifterne var beskedne, og så det reelle, som medførte tillægsbevillinger, der skulle bære økonomien hjem. Måske har vi ikke fået de reelle oplysninger op til kommunalreformen. Løsningen er ikke hjemtagning - Egentlige ændringer af den struktur, der kom med kommunalreformen, tror jeg ikke på. Ændringer vil kræve en evaluering af reformen. Og selve reformen var en enorm opgave. - Men vi må lære af de erfaringer, vi gør. Og handle på det. Vi kan ikke alle sammen løse meget specialiserede opgaver. Hjemtager vi alle tilbud, er jeg bange for, at vi vil tabe en masse viden. Derfor må vi gå sammen med andre kommuner om de mest specialiserede tilbud. LEV November 2009 n 9

10 Annonce

11 Forældreberetning Slut med indkøb og fritidsaktiviteter 6 n LEV NoVEmbEr 2009 Gitte blev visiteret til sit botilbud i år Gitte er udviklingshæmmet, hørehæmmet og har ikke noget verbalt sprog. Hun kan til dels kommunikere via tegn til tale. I det følgende er det Gittes mor, der beretter om konsekvenserne af besparelserne i datterens botilbud for pigens liv, udviklingsmuligheder og velbefindende. - Gitte skal have hjælp til stort set alt i dagligdagen personlig hygiejne, rengøring, indkøb, tilberedning af mad, økonomistyring mv. Gitte er tæt knyttet til sin familie, som udgør kernen i hendes sociale liv. Gitte har brug for forudsigelighed og tryghed i hverdagen for at fungere. - I perioden da Gitte flyttede ind, var der stor udskiftning i personalegruppen på bostedet, hvilket påvirkede Gitte meget. I det seneste års tid har der været nogen lunde stabilitet/normering svarende til behovet for støtte og hjælp til de unge mennesker på bostedet. - Nu betyder kommunens besparelser imidlertid, at personaleressourcerne er blevet beskåret, hvilket medfører, at det nu ikke længere er muligt at fastholde allerede opnåede færdigheder for slet ikke at tale om at udvikle nye. Der er ikke længere ressourcer til at tage ud af huset, hverken på indkøb eller til fritidsaktiviteter. Gitte holder meget af at komme på indkøb. Hun sætter som de fleste andre stor pris på selv at bestemme, hvad hun skal købe af tøj mv. - Gitte er hidtil kommet i den lokale fritidsklub Klub Vi hver fredag aften. Det er ikke længere en mulighed, idet bostedet ikke har ressourcer til at tage med. - Med virkning fra 1. juli indførte kommunen en ny standard for rengøring på bosteder. Rengøringen skal ske i samarbejde med beboeren, når dette er muligt. Den nye ordning betyder, at Gitte får gjort sit toilet rent en gang ugentligt. Stuen rengøres hver anden uge. Der er ikke altid tid til, at Gitte deltager, og hun mister dermed de færdigheder, som møjsommeligt er opbygget gennem årene. Hertil kommer, at rengøring hver fjortende dag langt fra er tilstrækkeligt hvor mange mennesker kan nøjes med at støvsuge hver 14. dag? Når jeg påtaler det, får jeg at vide, at det er mine standarder, som jeg forsøger at trække ned over hovedet på min datter, som egentlig er godt tilfreds. Sagen er bare den, at Gitte ikke har mulighed for at vurdere sundhedsrisikoen ved at bo beskidt herunder bedømme, hvorvidt hygiejne er nødvendig. - Det er mit klare indtryk, at personalet gør alt, hvad de kan, der er bare ikke tid/ ressourcer nok til at opfylde de unges behov. Problemet forstærkes yderligere af, at mange af personalet ikke kan stå inde for de vilkår, beboerne bliver budt, og de søger derfor væk. Gitte er ikke den unge piges rigtige navn. Gittes rigtige navn samt moderens navn er LEV-bladet bekendte. Politikerne Måske skulle vi have analyseret området tidligere Marianne Madsen (F), formand for udvalget for social, ældre og omsorg, om besparelserne i Kalundborg Kommune Om besparelserne: - Inden for specialområdet har vi set en gevaldig stigning i udgifterne inden for de seneste to år. Derfor er vi nødt til at sparre penge. Men vi har besluttet at lave en analyse næste år af, hvorfor det er steget så meget. I Kalundborg har vi oplevet en stigning, som er flere gange så stor som landsgennemsnittet. - Jeg håber, at analysen vil vise, om der er noget fundamentalt galt med området efter kommunalreformen, hvor kommunerne jo hjemtog en række specialtilbud. Vi har taget en række tilbud fra amtet, så måske vi skulle have lavet denne analyse tidligere. Hvad er det reelt, der sker, siden vi hele tiden bliver overvældet af disse udgifter? LEV November 2009 n 11

12 Skal udviklingshæmmede registreres? Læger og forskere ønsker en landsdækkende registrering af udviklingshæmmede. Det skal skaffe viden om alt fra liv og død til kriminalitet og misbrug hos målgruppen Af Arne Ditlevsen n Foto hans juhl 12 n LEV November 2009 Vi ved alt for lidt om, hvilke risici der er forbundet med at have en udviklingshæmning. Vi har nogle formodninger, som er baseret på udenlandske undersøgelser eller gamle, spredte data, men vi mangler desperat at kunne bygge vores forskning på friske danske data. Det udtaler overlæge ved Center for Oligofrenipsykiatri, Kurt Sørensen i bladet NDU-nyt nr Kurt Sørensen er en af frontkæmperne for en registrering af alle mennesker med udviklingshæmning. Og i de seneste uger har hans stemme lydt i både tv og aviser. Det er nu 20 år siden, at registrering af mennesker med udviklingshæmning blev afskaffet. Det gamle register fra 1937 blev organiseret og vedligeholdt fra Institut for Psykiatrisk Demografi ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. Det Centrale Handicapråd (DCH) og LEV var blandt frontkæmperne for at få regis - tret nedlagt. Og blandt argumenterne herfor var, at det stred mod normaliseringstankerne at have et register, som var at betragte som segregering af en persongruppe. Hvor mange udviklingshæmmede er der egentlig i Danmark En af konsekvenserne ved ikke at have et register er, at ingen aner, hvor mange udviklingshæmmede der er i Danmark. Center for Oligofrenipsykiatri siger mellem personer. LEV siger Center for Oligofrenipsykiatri baserer sine tal på WHO-definitioner og gamle undersøgelser. LEV baserer sine tal på en undersøgelse, som tog udgangspunkt i Ribe Amt i Registrering fordi Kurt Sørensens ønske om registrering bakkes op af flere andre læger. Argumenterne for igen at registrere udviklingshæmmede er blandt andet: Vi registrerer jo ikke trafikofre, kræftpatienter og folk med epilepsi for sjov, men fordi der er en lang række påtrængende problemer, man kun kan få løsningen på ved at have et ordentligt overblik over, hvad der foregår. Derefter kan man bedre forebygge og behandle problemerne. - Kurt Sørensen, overlæge ved Center for Oligofrenipsykiatri i NDU-nyt nr

13 Vi har i dag ikke overblik over de mest basale ting, når det drejer sig om denne her gruppe. For nylig måtte Kurt Sørensen bruge finske tal for at lave beregninger på, hvor mange plejehjemspladser der bliver brug for til fremtidens ældre udviklingshæmmede. - Kristeligt Dagblad, 8. oktober Kan vi sammenkøre et register over udviklingshæmmede med det eksisterende kriminalregister, vil vi kunne opfange folk, som er havnet i fængsel, men som ikke bør være det på grund af deres udviklingshæmning. - Kurt Sørensen, overlæge ved Center for Oligofrenipsykiatri i NDU-nyt nr De mentalt retarderede får ikke så meget opmærksomhed, så længe dokumentationen er så svag. Når man ikke engang præcist kan sige, hvor mange udviklingshæmmede der er i Danmark, er det sløjt. - Povl Munk-Jørgensen, dr.med. og professor ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus Universitetshospital i NDU-nyt nr En udviklingshæmmet er ikke bare udviklingshæmmet. Han er også skatteyder, henter recepter og bliver indlagt på sygehuset. Ved at kombinere de forskelllige registre kan vi få en systematisk viden, som vi kan sammenligne med baggrunds-befolkningen. - Povl Munk-Jørgensen, dr.med. og professor ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus Universitetshospital i Kristeligt Dagblad, 8. oktober Når psykiatrien bliver taget op politisk, er det som regel altid med fokus på bedre vilkår. Og det skyldes, at der er nogle forskere og brugere, der har haft data med, når de går i byen for at bede om penge. Jeg kan ikke huske, hvornår udviklingshæmmede på samme måde har været på finansloven. - Povl Munk-Jørgensen, dr.med. og professor ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus Universitetshospital i Kristeligt Dagblad, 8. oktober Jeg går ind for at kalde en spade for en spade. Hvis du har cancer, har du cancer, og hvis du er mentalt retarderet, er du mentalt retarderet. Jeg ser ingen problemer i, at der bliver etableret et register, hvis det kommer til at køre på lige fod med de øvrige registre, som vi allerede har i dag. - Ole Mors, overlæge og professor ved Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister, Jyllands-Posten, 23. oktober Oplysningerne kunne eksempelvis bruges til at vurdere risikoen for at få forskellige sygdomme og se, om der er en sammenhæng mellem overmedicinering og dødsfald. - Ole Mors, overlæge og professor ved Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister, Jyllands-Posten, 23. oktober Oprettelsen af et nyt register for udviklingshæmmede kræver et politisk flertal i Folketinget og klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. >>> LEV November 2009 n 13

14 Annonce

15 >>>Skal udviklingshæmmede registreres? Det mente LEV dengang LEV-bladet skrev naturligvis flere gange om registrering op gennem 1980 erne. Her er et par pluk fra nogle af artiklerne: Registrering og tavshedspligt Hvad er det da ved ordet registrering, som hos mange af vore medlemmer får det til at løbe koldt ned ad ryggen? - For det første: den almindelige idealistiske til dels politisk begrundede opfattelse, at vi alle er lige, uanset biologisk eller socialt betingede forskelle og det deraf følgende ønske om at udslette eller mildne de forskelle, der er, gennem lovgivning af alle former for særlovgivning og registrering. - For det andet: en, måske særligt hos den ældre generation, forståelig angst for at registre under andre politiske tilstande i riget kunne føre til befolkningshygiejniske foranstaltninger, som kunne medføre en fare for den psykiske handicappede og hans eller hendes familie. - For det tredje: en fornemmelse af at tavshedspligten hos de grupper, der varetager de handicappedes behandling og vilkår, ikke er tilstrækkeligt sikret. - For det fjerde: Man forestiller sig, at en samkøring med andre registre vil give anledning til idelig og belastende påmindelser om handicappet f.eks. i en arbejdssituation eller en undervisningssituation. Indlæg af Birgit Borch-Jørgensen, LEV-bladet, april 1981 Registrering Landsforeningen Evnesvages Vel er gået ind for, at registret opretholdes, idet det dog forudsættes, at den registrerede/ værgen modtager kopi af de indberettede oplysninger fra registret, og at vedkommende så kan begære sig slettet, hvis det ønskes. I så fald beholder registret kun diagnosen uden navn, cpr. nr. mv Indlæg med titlen registrering, LEV-bladet nr. 4, 1988 Af Sytter Kristensen, landsformand i LEV n Hvad har kræft med intelligens at gøre? Som nævnt i ovenstående har der den seneste halvanden månedstid været flere artikler, der har handlet om, at mennesker med udviklingshæmning bør registreres. Jeg har også deltaget i denne debat, fordi jeg mener, det er rigtigt, at vi blander os i diskussionen. Vi som organisation har en pligt til at tage del i debatten. Men når jeg udtaler mig, bliver det med baggrund i tidligere tiders holdninger, og så mine egne selvfølgelig, fordi vi ikke i foreningen har drøftet spørgsmålet i meget lang tid. Jeg ved jo, at vi allerede har mange mennesker med udviklingshæmning, der i en eller anden form er registret, for eksempel i diagnosegrupper. Vi ved, at når et barn med udviklingshæmning første gang skal have støtte via det offentlige, kender kommunen til barnet og dets handicap og har pligt til at følge personen. I dialogen i diverse aviser/tidsskrifter har jeg flere gange fået spørgsmålet, om ikke jeg synes, det ville være godt eksempelvis at kunne konstatere, om særlige vilkår gør sig gældende for udviklingshæmmede og kræftsygdomme? Jeg har svaret, at jeg ikke mener, det er muligt at sammenligne mennesker, som har så forskellige livsbetingelser, som mennesker med udviklingshæmning har. Nogle kan magte de allerfleste af dagligdagens gøremål have et job, køre bil, passe hus og have, tage på ferie osv. Andre skal have støtte til så godt som alle livets forhold, leve i et beskyttet miljø og møder ikke mange andre end sin familie, personale og bofæller. Og så tænker jeg, hvad har kræft med intelligens at gøre? Levevilkårene kan have noget med kræft at gøre, men det er jo samfundet, der har valgt, at nogle mennesker skal bo under institutionelle forhold. Men ellers lever mennesker med udviklingshæmning jo som alle andre mennesker. Men kunne andre overvejelser være betydningsfulde for debatten? Hvordan har man tænkt sig, at denne registrering skal foregå? Skal den være frivillig? Hvilke oplysninger skal tilgå registret? Hvem skal have adgang til oplysningerne? Og mange, mange flere spørgsmål rejser sig i kølvandet på ønsket om dette register. ULF er kommet med en pressemeddelelse, hvor man tydeligt tager afstand fra registrering. Det må vel veje tungt eller hvad? Jeg kan ikke svare på spørgsmålene selv, men vil gerne lægge op til en debat om emnet. Så kom endelig med jeres tanker og synspunkter om, hvorvidt det er til gavn for mennesker med udviklingshæmning, at der oprettes et register. LEV november 2009 n 15

16 Tanker, ønsker og løfter fra LEVs landskonference Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, Mange kommuner har gennemført besparelser på det sociale område, og der er flere i vente. Man kan så spørge sig selv, om det nytter at tage et hverdagsfokus på et til tider anstrengt samarbejde. Ikke desto mindre var dette temaet for LEVs nyligt afholdte konference Af Kitt Boel, næstformand i LEV n Godt 150 deltagere havde fundet vej til LEVs konference Fra trekantsdrama til samarbejde mellem borger, pårørende og personale, og der var en god blanding af pårørende, mennesker med udviklingshæmning og professionelle. Dette var i sig selv stærkt berigende. Hjerne og hjerte. Teater Spektrum satte gang i konferencen på en meget involverende og berørende facon. De udspillede tre scener fra hverdagslivet i et bofællesskab, og inviterede os publikummer ind som aktive deltagere i scenerne. Historien handlede i sin smukke enkelhed om et kæresteforhold, og om en hel del dårlig kommunikation og ansvarsunddragelse fra såvel forælderen og pædagogen. Man fik ligesom ikke lov bare at sidde og være deltager med sit hoved, der var direkte adgang til mere følelsesmæssige oplevelser også. Mange genkendte sider af sig selv og morede sig over at genkende de andre. Af de teoretiske pointer i de mere traditionelle faglige oplæg fra henholdsvis Birgit Kirkebæk og Bo Hejlskov hæftede jeg mig særligt ved: Birgit Kirkebæks vægtning af at lytte til/ lægge mærke til det, som mennesket uden verbalsprog selv udtrykker. Og den grundlæggende etiske pointe, at hvis vi overser den kommunikation, bliver det i praksis til, at vi ikke viser respekt for dette menneskes ønsker og behov. Birgit Kirkebæks betonede den svære balance mellem tryghed og frihed for den enkelte. At vi i samarbejdet om det individuelle menneskes ønsker, vilje og behov husker, at det netop skal være en balance. For meget frihed giver anledning til ligegyldighed. For meget tryghed kan være kvælende for udvikling. Alle har behov for den følelsesmæssige anerkendelse fra familie og nærtstående. Også anerkendelse via rettigheder og via politisk og økonomisk solidaritet er en nødvendighed. Anerkendelse af det enkelte menneske. Bo Hejlskov gjorde ansvarsbegrebet meget centralt. Familier og ikke mindst personale på bosteder har et meget stort ansvar for mennesker med udviklingshæmnings trivsel og udvikling. 16 n LEV November 2009

17 gør det Et ansvar, som til tider dumpes på hinanden, på mennesket med udviklingshæmning eller på samfundet/ politikerne med katastrofale følger. Tager man ikke ansvaret, svigter man brugeren. Forældre skal også være klar til at afgive noget ansvar til personalet. Vi skal tage vores eget ansvar og ikke stjæle de andres. Når man ikke tager ansvaret, kan årsagen være, at man ikke ved, hvad man skal gøre. Er det tilfældet, havde Bo Hejlskov nogle gode ideer til, hvordan vi lærer mere om, hvad man skal gøre eksempelvis betonede han, at vi kan blive bedre til at give mennesket med udviklingshæmning tid. Tid til at blive klar, når vi forventer noget, tid til at blive færdige med det, de er i gang med. Stille valgmuligheder op, der ikke lægger op til ja og nej, skabe vi-oplevelser. Og en sidste ting: Alle (også mennesker med udviklingshæmning) har lov til at sige NEJ, uanset de ikke kan gøre det på en verbalsproglig måde. For mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Det er omverdenens forventninger, ønsker og krav, der skal justeres ind til et niveau, hvor mennesket har mulighed for at vise, at det kan. Det rykker. 3 ønsker 3 løfter Som afslutning på dagen afgav Lisbeth Jensen, formand for ULF, Maria Sonne næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund og jeg fra LEV hver et ønske og et løfte: Lisbeth Jensen, formand ULF Lisbeth Jensens ønske: At mennesker med udviklingshæmning får individuelt udmålt hjælp efter behov. Nogle får i dag for lidt andre for meget. Der skal stilles krav til os hvis det ikke sker, bliver vi dovne. Lisbeth Jensens løfte: Vi vil i ULF fortsætte vores arbejde for øget selv- og medbestemmelse. Marie Sonne, næstformand Socialpædagogernes Landsforbund Marie Sonnes ønske: For 30 år siden flyttede vi med glæde folk ud af statsinstitutionerne, og vi troede på, at det ville give en anden samfundsholdning. Jeg ønsker mig, at samfundet har plads til alle og vores forskellighed i dag er der kun plads til eliteborgere. Vi er gode til at tilsidesætte konventioner og servicelov, og det får man ikke bøde for men det gør vi for at køre for stærkt. Marie Sonnes løfte: Vi vil arbejde for at finde nye muligheder i fællesskab. Vi skal nytænke således at vi får mere fod på de krav og udfordringer, vi står overfor. Kitt Boel, næstformand LEV Kitt Boels ønske: At SL vil arbejde for, at der ikke længere er grund til, at den karikatur af en inkompetent pædagog, vi så i formiddags, lever som historie blandt pårørende Kitt Boels løfte: Fra vores side vil vi arbejde for, at der ikke længere er grundlag for, at den karikatur af en omklamrende forælder, vi så i formiddags, lever videre som historie blandt pædagoger Det skal være et LEV-løfte, at vi om ti år ikke har behov for at sætte problemer med trekanten på dagsordenen. Vi skal altså have overstået problemerne, være vores ansvar bevidst. Det skal ske gennem en konstruktiv dialog. LEV november 2009 n 17

18 Annonce

19 Annonce

20 Af Birte Filstrup, LEVs børneterapeut, hun fortæller her om en sag, som har gjort særlig indtryk. n Historien om Jens på fem år og hans mor Jens mor kæmpede i årevis for at få en udredning af sin søn Jens, før man begyndte at målrette en særlig indsats til ham. Hjemmebesøg og rapport fra LEVs børneterapeut var med til at sætte skub i en række foranstaltninger for drengens udviklingsmuligheder. Moren blev pludselig hørt i kommunen Jeg vil fortælle historien om en mors kamp for sin søns rettighed til udvikling. Jens bor alene med sin mor, som er en kærlig og ressourcestærk mor. Moren har et godt socialt netværk både med familien og med gode venner, som støtter og hjælper moren. Moren var den første, som fik mistanke om, at Jens ikke udviklede sig som andre børn. Det tog rigtig lang tid at overbevise de professionelle om, at der var noget galt. Moren var bekymret for sin drengs udvikling, hun efterspurgte professionel hjælp, men blev ikke hørt. I starten fik moren at vide, at hun så forkert. Der var ikke noget i vejen med hendes dreng. Han udvikler sig måske lidt langsommere, men det skal nok komme, var svaret. På mange punkter ligner denne historie andre sager, jeg har været ude for i LEV. Det, der har gjort særligt indtryk på mig i denne sag, er, at fagfolk ikke lytter til forældrenes viden og erfaringer om deres eget barn. I denne sag blev morens nødråb om hjælp gennem flere år totalt overhørt af fagfolk, og morens bekymring for sønnens udvikling blev ignoreret. De vidste, børnehaven ville miste de ekstra personaleressourcer, hvis drengen blev flyttet til et andet pædagogisk tilbud, som moren ønskede" Uenighed blandt fagfolk Jens har fra sin tidligste barndom haft funktionsnedsættelse på flere områder, men forskellige fagfolk kunne ikke blive enige om hans problematik og diagnose (autisme, retarderet, sproglige problemer). Dette medførte, at der var usikkerhed og uenighed om, hvilket pædagogisk tilbud der var bedst for Jens. Skulle det være almen pædagogik eller et specialpædagogisk tilbud. Moren oplevede, at Jens blev kastebold mellem forskellige instanser, som ikke kunne samarbejde. Dette resulterede i ventetid og manglende afklaring af drengens behov. Jens blev visiteret til en almindelig daginstitution. Her udløste han en halv medarbejderstilling ekstra til hele 20 n LEV november 2009

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013 Stamdata: Sted: Bostedet Auktionsvej Leder: Lene Mouritsen Målgruppe: Voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Antal beboere / brugere: 19 Antal ansatte fuldtidsstillinger: 8,5 Interviewspørgsmål

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: 22. - 23. januar 2015 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer...

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 30. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013 Servicedeklaration Frederikshavn kommune Handicapafdelingens Bofællesskaber Administrationen: Gl. Skagensvej 13 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 45 92 29 Præsentation af bofællesskaberne: Bofællesskaberne i

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bilag 2 Kommentarfelter pårørendeundersøgelsen

Bilag 2 Kommentarfelter pårørendeundersøgelsen Pårørende til voksne der får støtte i eget hjem inden for socialpsykiatrien i Ballerup Kommune 14. Skriv gerne, hvis du synes, at Ballerup Kommune inden for Socialpsykiatrien gør Vi har slet ingen kontakt

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere