Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)
|
|
- Simone Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem Omlægningen af køkkener på plejehjem startede i 2003 i regi af Teknik- og Miljøforvaltningens Dogme Økologi Projekt i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. De køkkener som omlægges opdeles i tre kategorier. Plejehjem med eget produktionskøkken (29 stk.) Plejehjem med modtagekøkken (20 stk.) Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Det første økologiske omlægningsprojekt var et pilotprojekt (fra medio ), der skulle vise barrierer og muligheder. I dette projekt deltog alle tre køkkentyper (Fælledgården var på daværende tidspunkt i kategorien centralkøkken ). Efterfølgende blev det besluttet at gennemføre omlægningen i to etaper. Første etape blev plejehjemmene med eget produktionskøkken. Næste etape skulle være omlægning af plejehjemmene med modtagekøkkener parallelt med omlægningen af centralkøkkenerne, som producerer dagens hovedmåltider og leverer kolonialvare mm til disse plejehjem. Plejehjem med produktionskøkken Nedenstående skema viser en oversigt over omlægningen af plejehjem, hvor projekt II-IV viser hvor mange plejehjem med eget produktionskøkken, der har gennemført omlægning og hvor mange der påbegynder i Omlægning primært af plejehjem med eget produktionskøkken Projekt I Blandede køkkentyper Projekt II Kun produktionskøkkener Projekt III Kun produktionskøkkener Projekt IV Kun produktionskøkkener 8 stk. 6 stk. 7 stk. 10 stk
2 Centralkøkkener og plejehjem med modtagekøkken I oktober 2007 startede det første projekt for modtagekøkkener parallelt med opstarten af Centralkøkkenprojektet, som vedrører Bystævneparken og De Gamles By. Disse to projekter kommer til at køre sideløbende for at skabe synergi mellem leverandørkøkken og modtagerkøkken. I foråret 2008 starter det sidste plejehjemsprojekt, som skal omlægge de resterende plejehjem med modtagekøkken. Tidsplan for den resterende omlægning ses nedenfor. Omlægning af storkøkkener og plejehjem med modtagekøkken Projekt V Storkøkkener Projekt VI Modtagekøkkener Projekt VII Modtagekøkkener stk. ca. 10 stk. ca. 10 stk. Hermed vil opstart af omlægningen af samtlige plejehjem være påbegyndt med udgangen af Erfaringer viser, at det vil tage endnu 2-3 år inden de sidste effekter af omlægningsindsatsen er udmøntet i økologiske varer i plejehjemmene. Det nu igangsatte projekt for de to centralkøkkener må anses for at være et pilotprojekt, idet erfaringerne fra de mindre køkkener ikke er tilstrækkelige til at omlægge disse store enheder da deres sortiment, produktionsform, teknologi og effektivitet ikke kan sammenlignes med hverken produktions- eller modtagerkøkkener. Målet med projektet ved udgangen af 2008 er mindst 10 % økologi samt politisk behandling af en handlingsplan, der viser, hvad der skal til for at nå de økologiske målsætninger i alle led af produktionen i de to centralkøkkener. Økologiprocenter for omlagte plejehjem Nedenfor ses et skema med de opnåede økologiprocenter for de plejehjem, der har gennemført omlægningsforløbet. De seneste tal er fra årsskiftet 2006/2007. I slutningen af februar 2008 vil der være en ny opgørelse for årsskiftet 2007/2008. Her forventes tallet at være steget. Udviklingen af økologiprocenter i de afsluttede projekter (I og II) Målingen er foretaget med Dogme modellen, som bygger på skøn. Projekt I Projekt I Projekt I+II Projekt I+II Side 2 af 6
3 juni 2005 dec okt dec % 20% 29% 43% I november 2007 gennemførte køkkenerne i plejehjemsprojekt III den første økologimåling. Den viser en gennemsnitlig økologiprocent på 46 %. Det er tydeligt, at erfaringen fra de tidligere projekter er med til at øge omlægningshastigheden for dem, der kommer efter. Konklusion på status samt fremtidige udfordringer Omlægningen til økologisk mad i plejehjemmene foregår planmæssigt. Det er dog stadig uvist, hvor stor en økologiprocent plejehjemmene kan opnå i gennemsnit inden for den eksisterende kostøkonomi. De første 40 % går forholdsvis let og herefter viser det sig at blive mere krævende. En opgørelse fra udvalgte plejehjem viser, at de varegrupper, som er omlagt til en forholdsvis høj økologiprocent er: Mælk og mælkeprodukter Ost og fedtstoffer Mel, ris, pasta og kartofler Brød, kager og sukker De varegrupper hvor der er opnået 0 % økologi, eller hvor procenten er meget lav er på: Kød, fjerkræ og kødprodukter Fisk Frugt og frugtprodukter Grøntsager ekskl. Kartofler Disse varegrupper er oftest de dyreste at omlægge. Kvaliteten af varerne fx grøntsagerne kan også være svingende og har således betydning for, om køkkener tager varen hjem. Køkkenerne er meget afhængige af varernes kvalitet og beskaffenhed. Ofte vil der i den daglige produktion ikke være tid til at sende en vare retur og vente på en ny. Alle køkkener arbejder dog fortsat med uudnyttede omlægningspotentialer og forsøger at komme længere. Teknik- og Miljøforvaltningen har meddelt, at de sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i slutningen af 2008 sandsynligvis vil stå Side 3 af 6
4 overfor at skulle tage nogle vigtige beslutninger for at nå det foreslåede mål i Agenda 21 plan om 60 % økologi i 2009, 75 % økologi i 2011 samt 90 % i Økonomi i Dogme Økologi Projekterne for plejehjem Midlerne til Dogme Økologi Projektet forvaltes af Center for Miljø under Teknik- og Miljøforvaltningen og fordeles mellem Københavns Kommunes ca køkkener og kantiner i forhold til deres antal og størrelse. Plejehjemmene er den mest omkostningstunge institutionstype, når der skal omlæges til økologi. Dette har flere årsager. Plejehjemmene er relativt større enheder med flere medarbejdere og de tilbereder langt større mængder mad på grund af deres døgnforplejning. I tilgift er plejehjemmene ofte den bedst trimmede institutionstype hvad angår personaleressourcer, hvilket giver større pres, når der skal ske omlægning af daglige rutiner. Køkkenerne er derfor mere sårbare overfor sygdom eller andre uforudsete ting, når de er midt i en omlægningsproces. Af denne grund er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens projektmidler afsat som tilskud til vikardækning, således at fravær til kurser, behov for ekstra ressourcer under omstillingen til nye rutiner mm kan ske så vidt muligt uden gener for den daglige produktion. Projektmidler pr. plejehjem til økologiprojekter Projekt I pilotprojekt Projekt II plejehjem med eget køkken Projekt III plejehjem med eget køkken Projekt IV plejehjem med eget køkken Heraf til kr. Heraf til kr. Heraf til kr. Heraf til Midlerne der afsættes (udover midler til vikardækning) dækker analyse af forbrug fordelt på varegrupper, spild og svind på produktion og indkøbte varer mm, omlægningsrådgivning og kurser samt ekskursioner. Som det ses, betyder de stadigt større erfaringer med omlægningen, at projekterne kan gennemføres med færre omkostninger, de herved frigjorte midler anvendes til at understøtte en fortsat forankring af de opnåede økologiprocenter. Hvilket er nødvendigt, da der løbende er personaleudskiftning i køkkenerne og i forhold til, at der sker udvikling inden for økologi. Side 4 af 6
5 Projektmidler til forankring Projekt I 2007 Projekt I-II 2008 Projekt I-III 2009 Projekt I-IV + projekt VI-VII Den økonomi Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat til omlægning til økologi i plejehjem med modtagekøkkener og til pilotprojektet i de to centralkøkkener kan ses i nedenstående skema. Projektmidler pr. projekt i 2008 vedr. storkøkkener og plejehjem med modtagekøkken Projekt V centralkøkkener Projekt VI Plejehjem med modtagekøkkener Projekt VII Plejehjem med modtagekøkkener * stk. 10 stk. 10 stk. * Ca. 50 % finansieres af FødevareErhverv Nedenstående skema viser den samlede økonomi, som Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat til økologisk omlægning fra Projektmidler pr. år til økologisk omlægning af ældremad finansieret af Teknik- og Miljøforvaltningen I 2008 har SOU afsat 2. mio. kr. til bedre ældremad og økologi og dermed er der skabt mulighed for, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan bidrage med tiltag, der kan lette hverdagen for de køkkener, der omlægger til økologi. For at nå målet om en højere økologiprocenter, er det afgørende, at køkkenet kan lave flere ting fra bunden. Der er brug for at have det korrekte køkkenudstyr til rådighed, som f.eks. en professionel råkostmaskine, der kan snitte hakke og terne + pureer grøntsager, der kommer friske hjem til køkkenet. Endvidere har køkkenerne udtrykt et behov for, at de tilbydes kurser i basale køkkenfag, som gør det muligt for dem at håndtere og tilberede Side 5 af 6
6 råvarer fra bunden. Det handler om kurser i råvarekendskab, tilberedningsmetoder og rationelle arbejdsgange. Perspektivering Stigende fødevarepriser på verdensmarkedet er allerede slået igennem på plejehjemmenes budgetter i indeværende år. Fødevarepriserne vil stige yderligere i Det frygtes, at køkkenerne, hvis de ikke kompenseres for de stigende fødevarepriser, vil blive nødt til at rulle den økologiske omlægning tilbage for at få budgetterne til at holde. Det er derfor uvist, hvor stor en økologiprocent plejehjemmene og centralkøkkenerne kan opnå inden for det eksisterende kostbudget. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor ligesom Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udtrykt et behov for, at der gennemføres en analyse af, hvad det koster og hvad der skal til for at nå 75 % økologi, som er målet i Side 6 af 6
Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen
Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De
Læs mereØkologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011
Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011 Indhold: Økologi og kvalitet i Københavns Kommune Sortiment og spørgsmål Københavns Madhus fokus i fødevareudbud Visioner for fremtidens
Læs mereNotat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: sundhedsplanlægning Journal nr.: 17/36360 Dato: 27. november 2017 Udarbejdet af: Ulrich Jensen Notat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark Regionsrådet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Til Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende og ældremad Medlem af Borgerrepræsentationen Pia Allerslev
Læs mereKøbenhavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereØkologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder
Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder Mad Københavns Kommunes målsætning er, at alle institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden udgangen af 2015. Københavns Madhus er af
Læs mereEvaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016
Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator
Læs mere23. marts Sagsnr Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT 23. marts 2018 Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre På baggrund af et medlemsforslag
Læs mereKONFERENCE 4. OKTOBER 2016
KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. maj 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 7. april 2017
Læs mereForløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.
Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereAllerød Kommune Handlingsplan for forbrug af økologiske fødevarer 2012
i Allerød Kommune Handlingsplan for forbrug af økologiske fødevarer 2012 Udarbejdet af rådgiver Birte Brorson Forbehold: Succes med økologisk omlægning inden for budgettet er, som beskrevet i nærværende
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereRedegørelse for økologi 2009. - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011?
Redegørelse for økologi 2009 - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011? Københavns Madhus juli 2009 Indhold 1. Konklusioner og anbefalinger... 5 1.1. Konklusioner:... 7 1.2. Anbefalinger:...
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne
Læs mereSundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud
Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende
Læs mereTema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009
Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereBilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM)
Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM) Borgerrepræsentationen besluttede d. 14.03.13 at EFKM i aftaleperioden fem til 31. maj 2016 skulle: Bidrage til at højne kvaliteten
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6
Læs mereOverblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune
Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,
Læs mereMødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget
Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-01-2009 Dato: 05-01-2009 Sag nr.: BSU 4 Sagsbehandler: Frida Jans Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereLøn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008
08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereØKO LØFT. Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode
ØKO LØFT Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode ØKOLØFT
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereBilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune
Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereDen økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard
Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter
Læs mereDET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE Kom med på mærkerne! Det Økologiske Spisemærke er et gratis statskontrolleret mærke der viser, hvor stor en procentdel af de råvarer, der anvendes i køkkenet, som er økologiske.
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereØkologiredegørelse Sådan nåede København i mål med Økoløft 90%
Økologiredegørelse 2015 Sådan nåede København i mål med Økoløft 90% www.kbhmadhus.dk 1 Forord Med denne økologiredegørelse vil Københavns Madhus formidle de økologiske resultater mht. fødevareforbruget
Læs mereV elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013
Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereTilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs mere17-06-2011. Sagsnr. 2010-14984. Leverandørmøde afholdt i Københavns Madhus tirsdag den 14. juni 2011 vedr. genudbud af fødevarer.
17-06-2011 Leverandørmøde afholdt i Københavns Madhus tirsdag den 14. juni 2011 vedr. genudbud af fødevarer. Velkommen: Ved direktør for Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger (ordstyrer). Kort oplæg: Kontorchef
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER
MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER DET VIRKER! Vi synes, at børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi brugt år på at specialisere og udvikle en frokostordning, der sikrer
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereOmlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.
Dato 04.01.2013 Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge
Læs mereBilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Læs mereKostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg
Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har
Læs mereKOSTHÅNDBOG OMSORGSCENTRET :: HJORTESPRING
KOSTHÅNDBOG OMSORGSCENTRET :: HJORTESPRING TIPS, RÅD & VEJLEDNING I ARBEJDET MED KØKKEN OG MAD KOSTHÅNDBOG KOSTHÅNDBOG :: INTRODUKTION INTRODUKTION HVAD ER KOSTHÅNDBOGEN KOSTHÅNDBOG KOSTHÅNDBOG :: REGISTER
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereRobert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012
Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240
Læs mereHvor længe vil reallønnen lide?
08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereSocialudvalget. Sammenlægningsudvalget for Viborg Kommune. Referat
Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 16.00 Til kl.: 16.45 Mødested: Nytorv 6 8800 Viborg Mødenr.: 17 Fraværende: Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 79 Organisationsplan og ledelsesstruktur for køkkenområdet
Læs mereForplejning. For information om særlige lokale forhold vedrørende forplejning, kontakt Servicecentret.
Om forplejning Her er de vigtigste punkter fra serviceområdet forplejning samlet, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over, hvad du kan forvente af forplejningen på din arbejdsplads 1 Forplejning
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereDagsorden. Ny Tønder Kommune Sundhedsudvalget. Ekstraordinært møde. Mødedato: 13. november 2006. Rangstrup Rådhus
Ekstraordinært møde Mødedato: 13. november 2006 Mødelokale: Starttidspunkt for møde 16,00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Den Lille Kantine, Nørre- Rangstrup Rådhus Gruppemøder: 13. november 2006 1
Læs mereKøkkenet på Aarhus Sygehus
Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs merePræsentation af værdighedsmidler til projekterne:
Præsentation af værdighedsmidler til projekterne: Videreudvikling af madservice til hjemmeboende borgere Videreudvikling af madens kvalitet Videreudvikling af madservice til hjemmeboende borgere juni 2016
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereMange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.
NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået
Læs mereDet økologiske spisemærke
Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at
Læs mereCenter for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013
Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.
Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna. Se vejledningen på side 2. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Bella Luna vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores
Læs mereMadservice til borgere i eget hjem. Rudersdal Kommune
Madservice til borgere i eget hjem Rudersdal Kommune Lovgrundlag Madservice er omfattet af 83 i Lov om Social Service (Serviceloven), med tilhørende Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning,
Læs mereMange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm
1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs merePrisen for den gode kvalitet
Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet
Læs mereREDEGØRELSE OM ØKOLOGI
REDEGØRELSE OM ØKOLOGI 2014-2015 Hvad skal der til for at nå målet om 90%? Alle har ret til et godt måltid mad Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk Ingerslevsgade 44 1705 København V t: +45
Læs mereBaggrund. Analyse. Til. Børnemad - status og køkkenscenarier 09-02-2009. Sagsnr. 2009-1472. Dokumentnr. 2009-115350. Sagsbehandler Nina Fage
Til Børnemad - status og køkkenscenarier Baggrund Som led i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen for 2009, skal kommunerne pr. 1. januar 2010 tilbyde alle børn i daginstitutioner et sundt frokostmåltid.
Læs mereBilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune
Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved genetablering af køkkener på ældrecentre
Økonomiske konsekvenser ved genetablering af køkkener på ældrecentre Model A der produceres mad i alle boenhedskøkkener Der er i alt 29 boenhedskøkkener hvoraf de 21 køkkener skal ombygges for at opnå
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens
Læs mere2 Løsningsmodeller for den kommunale madproduktion
Åbent punkt 2 Løsningsmodeller for den kommunale madproduktion 27.00.00G01-1623 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Social- og Sundhedsudvalget 28-08-2017 2 Økonomi- og Planudvalget Hvem beslutter
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mere