STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS I. SKJOLDKREBS MED 108 AFBILDNINGER ' '/. G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1910

2 Til Udgivelsen af det foreliggende Arbejde har det Raben-Levetzau'ske Fond ydet Understøttelse. KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTKYKKERI

3 Krebsdyrene (Cruståcea), Krebsdyrene inddeles i Smaakrebs (Entomostraca) og Storkrebs (Malacostraca). Smaakrebsene er saa forskellige, at en fælles Karakteristik er vanskelig at give; men Legemet har aldrig de 21 Led og 20 Par Vedhæng eller Lemmer, der er Hovedreglen for Storkrebsene, og Halen har et andet Antal Led end 7, enten flere eller færre, og ender som Regel med et Par leddede eller uleddede Vedhæng, Halenokkerne. Storkrebsene (Malacostraca). Legemet bestaar altid af 21 Led. Flere eller færre af disse Led er dog altid sammensmeltede, hos Ringkrebsene saaledes Leddene i Hovedet og det 1. Kropled, og hos Skjoldkrebsene er tillige i hvert Fald de to næste, men ofte alle Kropleddene sammensmeltede med Hovedet. Tallet af sammensmeltede Led kan kun erkendes ved Hjælp af Lemmerne og de andre Vedhæng, idet der hører K. Stephensen: Skjoldkrebs

4 et Par Lemmer eller Vedhæng til hvert Led. Legemet deles i Hovedet (med 6 Led), Kroppen (med 8 Led) og Halen (med 7 Led). Fig. 1. Skematisk Tegning af en Skjoldkrebs. / Øje, og 2. Par Følehorn, 4 Kindbakker, og 2. Par Kæber, Par Kæbefødder, Par Kropfødder, Par Halefødder, Haleled (efter Caiman). Lemmerne har en meget forskellig Bygning efter den Brug, der gøres af dem (Mundlemmer, Bevægeredskaber) ; men visse Træk Fig. 2. Skematisk Tegning af et Krebsdyrlem. 1-7 Stammens og Indergrenens 7 Led. BBigrenen.r Ydergrenen (efter Caiman). er dog fælles. Det typiske Krebsdyrlem bestaar af en toleddet Stamme (Protopoditen) med to Grene^ Indergrenen (Endopoditen) og Ydergrenen (Exopoditen); denne simple togrenede Form ses tydelig paa Halefødderne af de fleste Storkrebs. Ofte er de to Grene dog omdannede hver til sin særegne Bestemmelse, saaledes som det er Tilfældet med Mysidernes Kropben, hvor bliver til det egentlige Indergrenen Ben, medens Ydergrenen omdannes til Svømmeredskab og derfor kaldes Svømmegrenen hos andre ;

5 er Ydergrenen lille eller mangler helt. Naar Ydergrenen overhovedet findes, sidder den altid paa Stammens næstinderste Led. Undertiden sidder der paa Stammens inderste Led et Vedhæng, Bigrenen (Epipoditen). Den er ofte grenet paa forskellig Maade og tjener som Gælle. Hovedet, der aldrig er frit bevægeligt mod Kroppen, bærer 6 Par Vedhæng, nemlig et Par Fig-3. Følehorn og Munddele af en Flodkrebs. 1-2 de to Par Følehorn (i 2. Par er det meste af Svøben skaaret af). 3 Kindbakke. 4-S de to Par Kæber. 6-S de 3 Par Kæbefødder (i 7 er en Del af Bigrenen skaaret af). A Antenneplade. E Bigren. / Indergren. P Palpe. Y Ydergren (efter Huxley). Øjne, to Par Følehorn, et Par Kindbakker og to Par Kæber. Øjnene er oftest store, facetterede (o: sammensatte af mange Smaaøjne) og stilkede; hos Ringkrebs og hos Cumaceer er de dog altid siddende, og hos Cumaceerne er de desuden sammensmeltede til et enkelt, uparret Øje midt Panden. i Af de to Par Følehorn (Antenner) kaldes 1. Par ofte de indre eller øvre Følehorn eller Antennulæ, 1*

6 medens 2. Par kaldes de ydre eller nedre. Begge Parrene har en leddet Stamme (Pedunculus). 1. Par hai" 3 Led i Stammen, i hvis inderste Led findes et Høreorgan (hos Mysiderne sidder Høreorganet dog i Indergrenen paa det bageste Par Halefødder), og der er gerne to mangeleddede Grene eller Svøber, hvoraf den yderste bærer Lugtehaar. Indergrenen kan hos nogle, f. Eks. Cumaceer, mangle helt; men hos Decapoderne er den ofte længere end Ydergrenen og kan endog være kløftet, saa at disse Følehorn altsaa i alt faar 3 Grene. 2. Par Følehorn, Decapodernes lange Følehorn", har 5 Led i Stammen. Ydergrenen, der mangler hos nogle, f. Eks. Cumaceerne, er aldrig svøbeformet, men er gerne omdannet til en Plade (Antennepladen, squama, Scaphoceriten), der hos nogle ikke er meget bredere end tyk, men som hos de fleste er lang, bred og tynd og med Haar eller Børster paa Randen; særlig stor er den hos alle svømmende Former (Rejer, My sider. Lyskrebs), hvor den tjener som Ligevægtsredskab. Svøben kan være flere Gange saa lang som hele Dyret; hos enkelte Cumaceer er den hos Hannen omdannet til en Krog til at fastholde Hunnen med under Parringen. Munden er en Længdespalte, ved hvis forreste Ende en Hudfold, Overlæben (Labrum), rager frem; da den imidlertid ikke er indleddet, regnes den ikke med til Lemmerne. Den omgives af 6 Par Mundlemmer eller Munddele, hvoraf man regner de tre første til Hovedet og de tre sidste til Kroppen, da disse sidste tre Par nemlig ofte ligner Kropbenene. 1. Par

7 Munddele kaldes Kindbakkerne, 2. og 3. Par Kæberne. Kindbakkerne (Mandiblerne), der bevæger sig fra Side til Side, er meget stærke med takkede Tyggerande og har gerne en treleddet Indergren, der kaldes Palpen; selve den tyggende Del dannes kun 'af Stammens inderste Led. 1. og 2. Par Kæber (Maxilierne) er flade Plader, hvis indvendige stifthaarede Rand gærne er delt i flere Tyggeflige. Ydergrenen er hos Decapoderne omdannet til en stor Plade med en lang, randhaaret, bagudrettet Forlængelse, der stikker ind under Skjoldet og ved sine Bevægelser bevirker, at frisk Vand stadig strømmer hen over Gællerne. Kroppen (Thorax, Pereion) har 8 Par Lemmer. De tre første Par virker gerne som Mundlemmer meden3 og kaldes derfor Kæbefødder (Maxillipeder), de 5 sidste er Bevægelsesredskaber og kaldes Kropfødder (Pereiopoder). Indergrenen, det egentlige Ben, dannes normalt af 7 Led (se Fig. 2), hvoraf de to inderste dog ofte kan være sammensmeltede. Leddene har følgende Navne, regnet inde fra Kroppen: 1 Hofteleddet (Coxa), 2 Basis, 3 Laaret (Ischium), 4 Skinnebenet (Merus), 5 Haandroden (Carpus), 6 Haanden (Propodus), 7 Fingeren (Dactylus). Kun hos Lyskrebsene er alle 8 Par Kroplemmer det i væsentlige ens; hos de andre er et til tre af de første Par omdannede til Kæbefødder. Det bageste Par Kæbefødder er som Regel meget større end de andre og dækker mer eller mindre de øvrige Mundlemmer. Hos de fleste Decapoder er 1. Par egentlige Kropfødder meget

8 større og kraftigere end de efterfølgende og uddamies som Klosakse, idet det sidste Led ikke sidder paa Spidsen af 6. Led, men omtrent paa Midten. Hos adskillige Former har ogsaa nogle af de følgende Kropben Klosakse: hos Rejerne er der saaledes gerne Klosakse paa de to, hos Hummer og Krebs paa de tre første Par Ben; en enkelt tropisk Slægt, Pentacheles, har endog Sakse paa alle 5 Par Ben. Paa Kropfødderne kan Ydergrenen findes eller mangle; størst er den hos Lyskrebs og Mysider, hvor den tjener som Svømmeredskab og er næsten lige saa stor som Indergrenen, hvorfor disse to Ordener tidligere blev sammenfattet under Navnet Schizopoder, o: Dyr med kløftede Ben. Paa Undersiden af 3. Kropled eller i Grundleddet af det tilhørende Par Ben sidder den hunlige Kønsaabning; sidder paa bageste Kropled Hannernes Kønsaabning eller i Grundleddet af 5. Par Kropben. Halen (Pieion eller Abdomen) dannes af Legemets bageste 7 Led og er meget forskellig hos de forskellige Grupper. Paa hvert af de 6 forreste Led sidder et Par brede togrenede Halefødder (Pleopoder), der gerne tjener som Svømmeredskaber; det bageste Par (Uropoderne) er særlig stort og danner sammen med det lemmeløse 7. Led (Halepladen, Telsum) den saakaldte Svømme- eller Halevifte, der er meget stor hos alle svømmende Former. Denne typiske Form findes imidlertid ikke hos alle Storkrebsene. Hos Krabberne, hvor Halen er slaaet op under Bugen, mangler saaledes

9 baade Haleviften og flere eller færre af Halefødderne. Hos Eremitkrebsene er Halen blevet til en blød, kun utydelig leddelt Sæk, der altid skjules tomme i Sneglehuse, og hos Cumaceernes Hunner findes altid kun det bageste Par Halefødder. Hele Dyrets Overflade er dækket af et Hudskelet af Chitin, der altid er tyndt og bevægeligt i Leddene; men uden for Leddene er det stift og har en større Tykkelse. Hos nogle Former, f. Eks. Rejerne, er det hornagtigt og mer eller mindre gennemsigtigt; men hos andre, som f. Eks. Hummer, Krebs og Krabber, er det ugennemsigtigt og stenhaardt, fordi der er aflejret kulsur Kalk deri. Det er indlysende, at et saadant haardt Skelet ikke kan udvides; Væksten foregaar da paa den Maade, at Dyret med visse Mellemrum afkaster Skallen. Inden hvert Skalskifte dannes en ny, blød Hud indenfor den gamle Skal. Paa de gennemsigtige Larvestadier kan man lige før Hudskifterne tydelig se den nye Hud med sine Torne og andre Fremspring ligge indenfor den gamle, og da Pladsen jo er meget kneben, kan man f. Eks. træffe nogle af Tornene krænget delvis ind i sig selv. Hudskiftet indledes med, at Skallen revner mellem Krop og Hale, eller tillige midt ad Skjoldets Rygside (Hummeren). Gennem den frembragte Revne kryber Dyret baglænds ud, og saa længe Huden er blød og strækkelig, kan Dyret vokse; men snart er Huden saa haard, at Væksten standser, og Dyret kan da ikke vokse videre, før et nyt Hudskifte

10 8 tillader det. Som Regel foregaar Hudskifterne med bestemte Mellemrum, forskellige for hver Art (se f. Eks. om Hummeren og Taskekrabben og Afsnittet om Decapodernes Udvikling). Næsten alle Storkrebsene lever i Havet, kun faa i fersk Vand og enkelte (Landisopoderne) paa Land. De er næsten alle graadige Rovdyr, der end ikke tager i Betænkning at æde deres egne Slægtninge. Naar man f. Eks. har fangne Hummere gaaende i Hyttefade, gælder det om at fjærne dem, der skal til at skifte Skal, da de ellers, saa snart Skalskiftet er foregaaet, og medens Huden endnu er blød, vil blive ædt af de andre. En Del Storkrebs opnaar, som Navnet antyder, en betydelig Størrelse. Af de danske Former kan saaledes Taskekrabben opnaa en Bredde paa over 300 mm og Hum-^ meren en Længde paa 480 mm. Den japanesiske Langarmede Krabbe" kan blive henimod et Par Meter mellem Spidserne af Klosaksene, og en anden Krabbe fra Stillehavet kan blive i hvert Fald 2,5 M., maaske endog 3,5 M. Paa den anden Side er der især mellem Ringkrebsene Former, der ikke er meget over 1 mm lange. Mange Arter, især af Rejer og Lyskrebs, har ved deres Talrighed stor Betydning som Føde for andre Havdyr, og adskillige spiller en vigtig økonomisk Rolle ved at være Genstand for Fangst, f. Eks, mange Rejer, Krebs, Hummer og Krabber. Æggene bæres gerne i lang Tid omkring af Hunnen, fæstede enten paa dens Hale eller liggende i en Rugepose paa Bugen. Kun hos Lyskrebsene lægges Æggene straks frit i Vandet, hvor de flyder omkring ligesom de pelagiske Fiskeæg. Som Regel kommer Ungerne til Verden i en Skikkelse, der er vidt forskellig fra de voksnes. De Former, der har Rugepose, har ikke fritlevende Larver; men hos Lyskrebsene og de Former, hvor Æggene er fæstede frit paa Moderens Hale, er Ungerne fritlevende

11 9 og gennemgaar en Forvandling, hvorom i øvrigt henvises til Afsnittet om Udviklingen. Storkrebsenes Udvikling. Hos de Ordener, hvor Hunnerne har Rugepose, nemlig Mysider, Cumaceer og Ringkrebs, foregaar næsten hele Udviklingen inde i Rugeposen, saa at Ungerne paa det Tidspunkt, da de begynder at leve frit, meget nær ligner de voksne, selv om de endnu ikke har det fulde Antal Ben. Anderledes stiller Forholdet sig med Lyskrebs og Decapoder, hvor Hunnen ikke har Rugepose; hos dem begynder Larverne deres frie Liv med en Skikkelse, der er saa afvigende fra de voksnes, at det vilde være umuligt at henføre dem til den rette Art, naar man ikke kendte hele Udviklingen. Dette er endnu kun Tilfældet med en Del selv af vore indenlandske Arter, og mange af de Larver, som er fundet i tidligere Tid, uden at man vidste, at de virkelig var Larver, har derfor faaet Navne, som om de var voksne Dyr (f. Eks. Zoéa, Megalopa). Det er den norske Zoolog G. O. Sars, hvem vi skylder Kendskabet til næsten alle de nordiske Krebsdyr, hvis Udvikling er undersøgt. Man skelner hos Larverne mellem 4 forskellige Udviklingstrin, der kaldes Na"uplius, Zoéa, Mysis- og Rejestadiet; men hvert Trin kan have flere Hudskifter og kan derfor igen deles flere i Undertrin, saa at man f. Eks. kan tale om en ældre eller yngre Zoéa, osv. Ikke alle Krebsdyrene har alle 4 Hovedtrin, idet et eller flere kan springes over; hos de allerfleste Decapoder, i hvert Fald alle danske, mangler saaledes Nauplius-Stadiet. Larverne hører til Havets Plankton, o: de svømmer omkring uden dog at have saa stor Kraft, at de kan bevæge sig frem imod Havstrømningerne, og de maa derfor drive hen, hvor Strømmen fører dem med sig. I hvert Fald adskillige svømmer paa Ryggen, og de er glubende Rovdyr, der æder ikke blot andre Smaadyr, men ogsaa hinanden.

12 10 1. Hovedtrin. Nauplius (Fig. 4). Det uleddede Legeme er dækket med et tilnærmelsesvis ægformet Skjold uden Fig. 4. Larver af Lyskrebs. / Nauplius, set fra Ryggen. 2 ældre Nauplius, set fra Bugen (efter Sars). Pandetorn og uden stilkede Øjne, men med et uparret Øje midt i Panden. Dyret har kun tre Par Lemmer, nemlig de to Par Følehorn og Kindbakkerne, der alle er besatte med Svømmehaar. Næsten alle Decapoder mangler dette Udviklingstrin, medens det findes hos Lyskrebsene. De ældre Nauplier kaldes Metanauplier; de har bag Kindbakkerne nogle smaa uleddede Vedhæng, Anlægget til de senere Mundlemmer. De senere Larvestadier adskiller sig fra Nauplius ved, at den bageste Del af Legemet vokser ud bag Skjoldet til en leddet Hale, og de har stilkede Øjne ligesom de voksne, foruden en, som Regel stor. Pandetorn. 2. Hovedtrin. Zoéå (Fig. 5, /). Svømmeredskaberne er to eller tre Par store kløftede Kæbefødder, hvis Ydergrene bærer lange Svømmehaar; men der eri Begyndelsen hverken Krop- eller Halefødder. Efterhaanden udvikles Kropfødderne og antager samme togrenede Form som Kæbefødderne. 3. Hovedtrin. Mysis (Fig. 5, 2). Ogsaa Kropfødderne er nu togrenede, saa at der altsaa i alt kan være indtil 8 Par Svømmegrene; men ofte er der kun 6 Par, idet de kan forsvinde paa de to forreste Par Kæbefødder. Hos de ældre Mysisstadier findes Halefødderne; men kun det bageste Par (i Haleviften) har Svømmehaar, og de øvrige Par er uleddede*). *) Decapodernes Mysls maa ikke forveksles med de voksne Mysider, der ogsaa har Svømmegrene paa alle men som let kendes Kropfødderne, paa Høreblæren det i bageste Par Halefødder.

13 lujl LIBRARY <^A>^A» '/f/^tv^ Hovedtrin. Rejestadiet (Fig. 5, 3). Svømmegrenene paa Mund- og Kropfødder er forsvundne eller er i hvert Fald saasmaa, at de ikke længer kan være Svømmeredskaber. der alle har faaet Svømmehaar og er blevet leddede. Dette Svømningen iværksættes nu af Halefødderne, Udviklingstrin ligner de voksne Rejer, men kendes paa, at de smaa Følehorn, om de end er kløvede Spidsen, dog i ikke har to tydelige lange Svøber, og de lange Følehorn er heller Fig. 5. Larver af Pandalus borealis. / Zoéa, 2 Mysis, 3 Rejestadie (Knækket paa det lange Følehorn findes naturligvis ikke i Naturen). (Efter Sars). ikke saa lange som hos de voksne Rejer. Krabbernes Rejestadium er krabbeagtigt, idet Skjoldet er bredt og fladt.

14 12 Oversigt over Ordenerne. 1. Øjnene tydelig stilkede 2. Øjnene siddende eller, dersom de er stilkede, er Stilkene saa korte, at Øjnene tilsyneladende er siddende Ved Grunden af Kropbenene sidder buskede Gæller, der rager frit frem paa Kropsiden neden for Skjoldet.. Euphausiåcea (Lyskrebs). Ingen buskede Gæller rager frit frem paa Kropsiden neden for Skjoldet Høreblære i Indergrenen af det bageste Par Halefødder Mysidåcea (Mysider). Ingen Høreblære det i bageste Par Halefødders Indergren... Decapoda (Tibenede Krebsdyr). 4. Der findes et stort Skjold. Cumåcea (Cumaceer). Der findes ikke noget Skjold Legemet mer eller mindre sammentrykt; Gæller paa Indersiden af Kropbenene Amphipoda (Am fipoder). Legemet mer eller mindre fladtrykt; ingen Gæller paa Indersiden af Kropbenene Klosakse findes paa det ene Par Kropben Tanaidåcea (T anaide r). Ingen Klosakse paa KropbeneneIsopoda (Isopoder). Decapoder, Mysider, Euphausider og Cumaceer sammenfattes undertiden under Navnet Skjold krebs (Th o races traca), og Amphipoder, Isopoder og Tanaider under Navnet Ringkrebs (Art hrostraca). Af praktiske Grunde er denne Ordning brugt her. Undertiden kaldes Skjoldkrebsene ogsaa Podoph th ålmat a, d: Dyr med stilkede Øjne, uagtet Cumaceerne, der regnes med hertil, har siddende Øjne, og Ringkrebsene kaldes da Hedriophthålmata, o: Dyr med siddende Øjne; men disse Inddelinger benyttes nu sjælden.

15 13 Decapoda (Tibenede Krebsdyr). Hovedet og hele Kroppen dækkes af et Skjold med en ofte stor og uleddet takket Pandetorn. Skjoldet hos de fleste Former nogenlunde cylindrisk; kun hos Krabberne og de to Slægter Porcellana og Lithodes (Troldkrabbe) er Bredden meget større end Tykkelsen. Skjoldet er kun paa Ryggen sammenvokset med Kroppen, saa at der paa Siderne dannes et aabent Hulrum, Tværs over Skjoldet gaar en Fure, hvori- Gællerne sidder. Hjærne- (eller Cervical-)furen, der bagtil har et Par Udløbere, Gælle-hjærte- (Branchio-cårdial-)furerne; hos Krabberne er Forholdet dog mere indviklet. Øjnene er stilkede og bevægelige. 2 Par Følehorn, der hos Krabberne kan lægges ned i særlige Huler, Antennehulerne. 1. Par har som Regel to Svøber; men hos enkelte Slægter (Rejerne Palæmon, Palæmonetes, Athanas) er der Par har en enkelt Svøbe, der oftest er saa lang som eller længere end hele Dyret (dog meget Krabberne), Antennepladen er meget kortere hos stor hos Rejerne, mindre hos de andre, eller den kan mangle helt, som hos Krabberne og de blødhudede Dybvandsformer Calocaris og Gebia. Foran Munden ligger hos Krabberne et indsænket Parti, der deles i to Dele, Endostom og Epistom. Det sidste Par Kæbefødder kan undertiden ligne Gangbenene, men har aldrig Klosakse. 5 Par Kropben. Der er som Regel Klosakse paa 1. og 2. Par, undertiden tillige paa 3. Par. Hos Anomurerne (undtagen Thalassiner) kan det se ud, som om de kun

16 14 har 4 Par Ben, idet 5. Par Ben er lille og skjult under Skjoldet. Halen er hos nogle Grupper aldeles omformet: hos Eremitkrebsene er den saaledes blevet til en blød Sæk, der i skjules et tomt Sneglehus, og hos Krabberne mangler Haleviften, idet Halen er meget uudviklet og trykket op under Bugen uden at kunne rettes helt ud. Hos Hannerne er de to forreste Par Halefødder gerne omdannede til Parringsredskaber. Hunnen bliver hos mange Arter større end Hannen, ligesom det ogsaa er en Regel, at dens Hale er bredere for at kunne bære Æggene. Decapoderne er Rovdyr. Alle de danske Arter lever i Havet med Undtagelse af to, nemlig Flodkrebsen og Ferskvandsrejen. Adskillige Arter er paa Grund af deres Talrighed eller Størrelse Genstand for et vigtigt Fiskeri. Oversigt over Underordenerne. 1. Rejeagtige Dyr med 4. og 5. Par Ben paafaldende mindre end 2. og 3. Par. Penæidea (Penæider). 4. Par Ben ikke paafaldende mindre end 2. og 3. Par; eller dersom dette er Tilfældet, er Halen blød og skjult i et Sneglehus Hele Dyret i levende Live mer eller mindre gennemsigtigt. Hudskelettet ikke haardt, men nærmest hornagtigt. Halen har et karakteristisk Knæk bag 3. Led og kan ikke rettes helt ud; den er altid kraftig udviklet som Svømmeredskab med stor Halevifte, sammentrykt og aldrig smallere fortil end paa Midten. Klosaksene paa 1. Par Ben, hvis de overhovedet findes, næsten aldrig særlig kraftige. Caridea (Rejer). Dyret ikke gennemsigtigt. Hudskelettet næsten altid haardt (hvis da Dyret ikke lige har skiftet Skal). 1. Par Bens Klosakse som Regel store Klosakse paa 3. Par Ben. Astacidea (Astacider). Ingen Klosakse paa 3. Par Ben Par Ben ikke paafaldende mindre end de foregaaende Ben; der er aldrig Klosakse paa 2. Par Ben Brachyura (Krabber).

17 15 Enten er 5. (og undertiden tillige 4.) Par Ben meget mindre end 2. og 3. Par; eller ogsaa er de næsten lige saa store, men da er der Klosakse paa 2. Par Ben... Anomura (Anomurer). Penæider og Rejer sammenfattes under Navnet Natantia eller Svømmende Decapoder, de øvrige under Navnet Reptantia eller Krybende Decapoder. Macrura eller Langhalede Decapoder bruges som Betegnelse for Decapoderne med Undtagelse af Krabber og Anomurer. Decapodernes Udvikling. Larvens Hale bestaar af 6 eller 7 Led; naar der kun er 6 Led, er det fordi det bageste Led (Halepladen) endnu ikke har delt sig paa tværs; de ældre Larver har oftest 7 Haleled. Fortil paa Skjoldet sidder hos de fleste Arter en stor Pandetorn. Enkelte danske Decapoder begynder ikke Udviklingen med Zoéastadiet, men med et Udviklingstrin, der staar mellem dette og Metanauplius og kaldes Protozoéa. Dette Larvestadium har en tyk, plump Krop uden Pandetorn; men da det, kun varer i meget kort Tid, højst nogle faa Timer, inden Dyret skifter Hud og bliver til en Zoea, er der næppe Udsigt til at finde dette Udviklingstrin frit i Naturen, hvorfor det heller ikke findes i Bestemmelseslisterne, men kun er nævnet i den specielle Del. Kun hos den rejelignende Sergestes arcticus har dette Udviklingstrin længere Varighed. I ganske enkelte Tilfælde, f. Eks. visse Dybhavsrejer og Flodkrebsen, foregaar hele Larveudviklingen i Ægget, saa at Ungen kommer til Verden væsentlig i den voksnes Skikkelse. Oversigt over Decapodlarverne. 1. Legemet krabbeagtigt. Krabbernes Reje stadie (Tabel I, B.) Legemet ikke krabbeagtigt Mindst 1 Torn paa Ryggen af Skjoldet 3. Ingen Torn paa Ryggen ef Skjoldet ugrenet Torn paa Ryggen af Skjoldet Krabbernes Zoea (Tabel I, A).

18 16 Mindst 1 grenet Torn paa Ryggen af Skjoldet. Sergestes. 4. Skjoldets bageste Sidehjørner trukket ud til en Spids paa hver Side. Anomura (undtagen Thalassinidea (Tabel II). Skjoldets bageste Sidehjørner ikke trukket ud til en Spids paa hver Side. Macrura og Thalassinidea (Tabel III). I. Krabbernes Udvikling. Krabbernes Udvikling er mærkelig ved, at Mysis-Stadiet mangler. Protozoea har en tyk Krop, uden de for Zoea karakteristiske Torne, og varer kun faa Timer. Kendes iøvrigt kun hos ganske faa Arter. Zoea omfatter efter Arterne to, tre eller fire Undertrin. Krabbezoeaerne kendes paa den lange Pandetorn og den oftest endnu længere Rygtorn*), der er rettet bagud; Afstanden mellem Spidserne paa disse to Torne kan være større end Længden af hele Legemet fra Panden (o: Pandetornens Rod) til Enden af Halepladen. Som Regel findes desuden et Par Torne midt paa Skjoldets Sider. De lange Torne tjener til at give Bevægelsen Retning fremefter* og er rimeligvis desuden Ligevægtsorganer, idet de forsvinder, naar Høreblærerne anlægges hos Rejestadiet (Høreblærerne er nemlig ikke blot Høreredskaber, men ogsaa Ligevægtsorganer). I øvrigt beskytter de ogsaa Dyret, idet i hvert Fald mindre Fisk ikke vil æde Krabbezoeaer. Rejestadiet kaldes gerne Megalops eller Megalopa. Legemets Hovedform er nu krabbeagtigt, og Zoea-Tornene oftest helt forsvundne. Omfatter gerne to Undertrin. Trin eller Inden Dyret er voksent, kommer endnu det postlarvale Krabbestadiet, der har det voksne Dyrs Karakterer undtagen den ydre Kønsforskel, men som det vil være nødvendigt at beskrive for hver enkelt Art, da det alligevel i mange Henseender kan afvige fra de voksne. *) Zoeaen af Pinnotheres (Ærtekrabben), der kun er afbildet i en meget gammel Tegning, angives at mangle Rygtornen ; men det maa anses for givet, at den har været brækket af det afbildede Eksemplar.

19 17 Ved de faa Arter, hvor dette Trin er kendt, er det beskrevet sammen med de øvrige Udviklingstrin. Kendskabet til de danske Krabbelarvers Udvikling er endnu mere mangelfuldt end til de andre Decapoders Larver, og for de fleste Arter kendes ikke alle Trinene. Larverne til Svømmekrabberne kendes, men er ikke beskrevne her, da de er behandlede i et italiensk Tidsskrift, som ikke har været Forfatteren tilgængeligt. Tabel IA. Oversigt over de kendte Krabbezoeaer. L Skjoldet har Sidetorne 5. Skjoldet har ingen Sidetorne Rygtornen bøjet opad. Stenorhynchus(Alm.Stankelbenskrabbe.) 3. Rygtornen ikke bøjet opad 3. De nederste Sideflige paa Haleled trukne ud til en Lap med Takker i Randen. Carcinus (Strandkrabbe). Haleleddenes Sideflige har ikke denne Form Paa Haleled er de nederste Baghjørner trukne ud til en spids Tand, og der er ingen Forlængelser paa Leddenes Rygside.. Eurynome. Nederste Baghjørner paa Haleled ikke forlængede; derimod er der et Par Torne paa Rygsiden af Haleleds Bagkant Inachus. 5. Skjoldets Sidetorne næsten lige saa lange som Pandetornen 9. Skjoldets Sidetorne betydelig kortere end Pandetornen En Sidetorn paa hver Side af PandetQrnens Rod. Xantho. Ingen Sidetorn paa hver Side af Pandetornens Rod Rygtornen mindst saa lang som hele Legemet fra Pandetornens Rod til Halepladens Ende. Unge Zoeaer af Co rystes (Maskekrabbe). Rygtornen kortere end Legemet Nederste Sidehjørner af 3.^5. Haleled trukne ud til en spids Tand. Ældre Zoeaer af Corystes (Maskekrabbe). Nederste Sidehjørner paa Haleled ikke trukne ud til en spids Tand. Cancer (Taskekrabbe). ^. Halepladen bagtil simpelt kløftet Pirimela. Halepladen bagtil tredelt. Pi nnothere s (Ærtekrabbe). K. Stephensen: Skjoldkrebs. 2

20 18 Tabel I B. Oversigt over de kendte Rejestadier af Krabber. 1. Skjoldet ægformet med en lille Rygtorn; foran denne to smaa adskilte Torne; tre Par Sidetorne Co rystes (Maskekrabbe). Disse Kendetegn findes ikke Rygtornen lang; foran den sidder en gaffeldelt Torn. Stenorhynchus (Alm. Stankelbenskrabbe). Ingen Rygtorn Panden har to eller fire Spidser Xantho. Panden har en enkelt spids Pandetorn Klosaksebenene har en stor Krog paa femte yderste Led Carcinus (Strandkrabbe). Klosaksebenene har en stor Krog paa fjerde yderste Led P m i r e i 1 a. Beskrivelse af de hidtil kendte Udviklingstrin af danske Krabber. Carcinus mænas L. (Strandkrabben). (Fig. 6 8). 1. Trin. Protozoea. 2. Trin. 1. Zoea. Længde mellem Tornspidserne 1,5 mm. De bageste Sideflige paa Haleled er trukne lidt ud Zoeastadierne varer tilsammen rimeligvis knapt en Maaned. Fig Zoea af Strandkrabben, Carcinus mænas (efter Williamson). og forsynede med smaa Takker i Randen. Skjoldet har ingen Sidetorne. De 4 forskellige Zoeastadier kendes bedst fra hinanden ved Hjælp af Børstetallet paa 1. og 2. Kæbefods Svømmegren,, skønt disse Tal ikke er absolut sikre. 1. Zoea. 4 Børster. 3. Trin. 2. Zoea 6 Børster. Længde mellem Tornspidserne 2 mm. 4. Trin. 3. Zoea. 8 Børster (sjælden 6). Længde mellem Tornspidserne 2,5 mm. 5. Trin. 4. Zoea. 10 Børster. Længde mellem Tornspidserne 3 mm. 6. Trin. Megalopa. 1,5 mm lang, l,i5 mm bred. Mangler Rygtornen. Kendes paa de grønne eller olivenfarvede

21 19 Øjne (kun det levende Dyr) og paa en sort Stjerneplet paa Ryggen. Pandetornen kort, sylspids. Ingen Sidetorne paa Skjoldet. Paa yderste Led af 5. Par Ben tre Krogbørster, og paa femte yderste Led af Klosaksebenene en stor Krog. 1. Krabbestadie. 1,7 mm lang, 1,7 mm bred. Pandelappen bred med buet Forkant, der minder om den voksne Portunus arcuatus. 5 Par Sidetænder paa Skjoldet som hos den voksne. Skjoldet endnu ikke forkalket, men dog ikke fuldt saa gennemsigtigt som hos Larverne. Ryggen dækket med smaa fine Haar ligesom de 3 følgende Trin. 2. Krabbestadie, 2,2 mm lang, 2,4 mm bred. bred. 3. Krabbestadie, 4. Krabbestadie. 3,1 mm lang, 3,4 mm Fig. 7. Klosaks af Megalopa afstrandkrabben, Carcinus mænas (eft. William- 4 mm bred. son). De haarbærende Stadier har ingen ydre Kønskarakterer; disse findes derimod allerede paa Dyr af 5,5 mm's Bredde; her mangler Haar ligesom hos de voksne. Corystes cassivelaunus Penn. (Maskekrabben). (Fig. 9). 1. Zoea*). 4 mm mellem Tornspidserne, Legemet 2,4 mm. Kendes paa, at Afstanden mellem Tornspidserne er meget større end Legemets Længde (hos de fleste andre Arter er de to Maal næsten ens). Paa Fig. 8. Strandkrabben Carclnusmænas. /Megalopa Krabbestadie (efter William- Skjoldets Bagrand en Række korte, spredte Børster. Skjoldets Sidetorne son). meget smaa. 6 Haleled. Halepladen har kun 5 Par Torne i Stedet for de normale 7 Par. *) Da Arten ikke er klækket fra Æg, er det muligt, Stadier forud for, hvad her kaldes 1. Zoea. at der findes andre

22 20 2. Zoea. 5,7 mm og 3,4 mm. 7 Haleled. Halepladen har 6 eller 7 Par Torne. Halefødder antydede, undtagen paa 1. Haleled, der er lemmeløst gennem hele Larveudviklingen Haleled har faaet smaa Sidetorne. 3. Zoea. 8,6 mm og 5,7 mm. Halepladen har som Regel 8 Par Børster. Halefødderne omtrent halvt saa lange som Haleleddene. 4. Zoea. 9,6 mm og 7,3 mm. Halepladen som hos Pig. 9. Udviklingstrin af Maskekrabben, Corystes cassivelaunus. / 1. Zoea, 2 5. og 6. Haleled af en ældre Zoea, 3 Skjoldet af Megalopa, 4 Skjoldet af 1. Krabbestadie (efter Gurney). 3. Zoea. Halefødderne mindst lige saa lange som Haleleddene ; 5. Par (paa 6. Led) er simple ugrenede Vedhæng. 5. Trin, Megalopa. Skjoldet ægformet, 3,6 mm langt, 3,1 mm bredt. Følehornene 4,5 mm. Pandetornen tilspidset, Midterspidsen længst. Paa Ryggen bag hvert Øje en lille Torn, paa hver af Skjoldets Siderande 3 Torne. En lille Rest af Rygtornen bevaret. Halepladen stadig kløftet. Bageste Par Halefødder meget smaa. Stadiet varer Dage. Megalopa er ikke pelagisk, men lever nedgravet i Sandet, saa at kun Følehornene stikker op de 4 ; bageste Par Kropben benyttes ved Gravningen. 1. Krabbestadie. 4 mm lang, 3,2 mm bred. Følehornene 6,7 mm. Skjoldet ender fortil med et simpelt kløftet Fremspring. Tornene paa Ryggen aldeles forsvundne; derimod er der bagtil kommet et Par nye Sidetorne. Halen stærkt svundet ind og Halepladen afrundet i Spidsen.

23 21 Xanf/io Leach. (Fig ). 1. Trin. 1. Zoea. 1 Par Sidetorne ved Pandetornens Rod; 5 Haleled; smaa Sidetorne paa 3. og 4. Led, 2. Trin. 2. Zoea. 7 Haleled; Sidetornene paa Leddene er blevet større. Halefødder anlagte, men ukløftede. 3. Trin. 3. Zoea. Halefødder kløftede. 4. Trin. 1. Megalopa. Alle Tornene forsvundne, undtagen Sidetornene ved Pandetornen. Fig Zoea af Xantho. 2 Klosaks af 1. Megalopa af samme (efter Cano). 5. Trin. 2. Megalopa. 4 Torne paa Panden; de to midterste sidder meget tæt sammen. Fig.* 11. Skjoldet af forskellige Udviklingstrin af Xantho. 1 Zoea (af Rygtornen er kun dens Rod tegnet), 2 1. Megalopa, 3 2. Megalopa, 4 Krabbestadiet (efter Cano). 6. Trin. Krabbestadiet. Panden simpelt buet, kun med en ganske svag Indbugtning i Midten, men uden Tænder eller Torne. Skjoldet næsten lige saa bredt som langt (hos Megalopa er Skjoldet længere end bredt). Paa Skjoldets forreste Siderande 3 afrundede Tænder. 7 Haleled, hvoraf 3. Led er meget bredere end de andre. Pirimela denticulata Leach. (Fig. 12). Zoea. Kun 1. Zoea kendes, og den eneste eksisterende Afbildning (fra 1857) er saa mangelfuld, at Arten næppe med Sikkerhed vil kunne genkendes. Ryg- og Pandetorn tilsammen lidt kortere end Legemet. Side-

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS II. RINGKREBS 1. TANGLOPPER (AMFIPODER) MED 93

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA THYDSEN MEINERTZ MED 46 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ISOPODER)

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA THYDSEN MEINERTZ MED 46 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ISOPODER) DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING THYDSEN MEINERTZ STORKREBS III. RINGKREBS 2. BÆNKEBIDERE (LAND- OG FERSKVANDS-

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

G ^:>^ ^;« SMIT WASH»HCTO>t>«f

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Formaalet for denne Skole-Skrivebog er at danne en smuk og. og Krøller, der kunne være gode til Brug for Kalligrafer, men ikke

Formaalet for denne Skole-Skrivebog er at danne en smuk og. og Krøller, der kunne være gode til Brug for Kalligrafer, men ikke Formaalet for denne Skole-Skrivebog er at danne en smuk og praktisk Haandskrift; derfor er her bortkastet alle unødvendige Sving og Krøller, der kunne være gode til Brug for Kalligrafer, men ikke for Skolebørn.

Læs mere

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons).

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). 151 3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). Plovskærbenet er langt, og dets Stilk bærer Tænder. Overkæbebenet naar hen under øjet eller lidt bagom dette. Farven er meget kendetegnende ; Ryggen er blaagraa

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

DANMARKS FAUNA POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

DANMARKS FAUNA POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP TÆGER MED 171 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3 vi-f/.? 3 J). DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # /^. WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VI. PYRALIDER MED 200

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere