STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS I. SKJOLDKREBS MED 108 AFBILDNINGER ' '/. G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1910

2 Til Udgivelsen af det foreliggende Arbejde har det Raben-Levetzau'ske Fond ydet Understøttelse. KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTKYKKERI

3 Krebsdyrene (Cruståcea), Krebsdyrene inddeles i Smaakrebs (Entomostraca) og Storkrebs (Malacostraca). Smaakrebsene er saa forskellige, at en fælles Karakteristik er vanskelig at give; men Legemet har aldrig de 21 Led og 20 Par Vedhæng eller Lemmer, der er Hovedreglen for Storkrebsene, og Halen har et andet Antal Led end 7, enten flere eller færre, og ender som Regel med et Par leddede eller uleddede Vedhæng, Halenokkerne. Storkrebsene (Malacostraca). Legemet bestaar altid af 21 Led. Flere eller færre af disse Led er dog altid sammensmeltede, hos Ringkrebsene saaledes Leddene i Hovedet og det 1. Kropled, og hos Skjoldkrebsene er tillige i hvert Fald de to næste, men ofte alle Kropleddene sammensmeltede med Hovedet. Tallet af sammensmeltede Led kan kun erkendes ved Hjælp af Lemmerne og de andre Vedhæng, idet der hører K. Stephensen: Skjoldkrebs

4 et Par Lemmer eller Vedhæng til hvert Led. Legemet deles i Hovedet (med 6 Led), Kroppen (med 8 Led) og Halen (med 7 Led). Fig. 1. Skematisk Tegning af en Skjoldkrebs. / Øje, og 2. Par Følehorn, 4 Kindbakker, og 2. Par Kæber, Par Kæbefødder, Par Kropfødder, Par Halefødder, Haleled (efter Caiman). Lemmerne har en meget forskellig Bygning efter den Brug, der gøres af dem (Mundlemmer, Bevægeredskaber) ; men visse Træk Fig. 2. Skematisk Tegning af et Krebsdyrlem. 1-7 Stammens og Indergrenens 7 Led. BBigrenen.r Ydergrenen (efter Caiman). er dog fælles. Det typiske Krebsdyrlem bestaar af en toleddet Stamme (Protopoditen) med to Grene^ Indergrenen (Endopoditen) og Ydergrenen (Exopoditen); denne simple togrenede Form ses tydelig paa Halefødderne af de fleste Storkrebs. Ofte er de to Grene dog omdannede hver til sin særegne Bestemmelse, saaledes som det er Tilfældet med Mysidernes Kropben, hvor bliver til det egentlige Indergrenen Ben, medens Ydergrenen omdannes til Svømmeredskab og derfor kaldes Svømmegrenen hos andre ;

5 er Ydergrenen lille eller mangler helt. Naar Ydergrenen overhovedet findes, sidder den altid paa Stammens næstinderste Led. Undertiden sidder der paa Stammens inderste Led et Vedhæng, Bigrenen (Epipoditen). Den er ofte grenet paa forskellig Maade og tjener som Gælle. Hovedet, der aldrig er frit bevægeligt mod Kroppen, bærer 6 Par Vedhæng, nemlig et Par Fig-3. Følehorn og Munddele af en Flodkrebs. 1-2 de to Par Følehorn (i 2. Par er det meste af Svøben skaaret af). 3 Kindbakke. 4-S de to Par Kæber. 6-S de 3 Par Kæbefødder (i 7 er en Del af Bigrenen skaaret af). A Antenneplade. E Bigren. / Indergren. P Palpe. Y Ydergren (efter Huxley). Øjne, to Par Følehorn, et Par Kindbakker og to Par Kæber. Øjnene er oftest store, facetterede (o: sammensatte af mange Smaaøjne) og stilkede; hos Ringkrebs og hos Cumaceer er de dog altid siddende, og hos Cumaceerne er de desuden sammensmeltede til et enkelt, uparret Øje midt Panden. i Af de to Par Følehorn (Antenner) kaldes 1. Par ofte de indre eller øvre Følehorn eller Antennulæ, 1*

6 medens 2. Par kaldes de ydre eller nedre. Begge Parrene har en leddet Stamme (Pedunculus). 1. Par hai" 3 Led i Stammen, i hvis inderste Led findes et Høreorgan (hos Mysiderne sidder Høreorganet dog i Indergrenen paa det bageste Par Halefødder), og der er gerne to mangeleddede Grene eller Svøber, hvoraf den yderste bærer Lugtehaar. Indergrenen kan hos nogle, f. Eks. Cumaceer, mangle helt; men hos Decapoderne er den ofte længere end Ydergrenen og kan endog være kløftet, saa at disse Følehorn altsaa i alt faar 3 Grene. 2. Par Følehorn, Decapodernes lange Følehorn", har 5 Led i Stammen. Ydergrenen, der mangler hos nogle, f. Eks. Cumaceerne, er aldrig svøbeformet, men er gerne omdannet til en Plade (Antennepladen, squama, Scaphoceriten), der hos nogle ikke er meget bredere end tyk, men som hos de fleste er lang, bred og tynd og med Haar eller Børster paa Randen; særlig stor er den hos alle svømmende Former (Rejer, My sider. Lyskrebs), hvor den tjener som Ligevægtsredskab. Svøben kan være flere Gange saa lang som hele Dyret; hos enkelte Cumaceer er den hos Hannen omdannet til en Krog til at fastholde Hunnen med under Parringen. Munden er en Længdespalte, ved hvis forreste Ende en Hudfold, Overlæben (Labrum), rager frem; da den imidlertid ikke er indleddet, regnes den ikke med til Lemmerne. Den omgives af 6 Par Mundlemmer eller Munddele, hvoraf man regner de tre første til Hovedet og de tre sidste til Kroppen, da disse sidste tre Par nemlig ofte ligner Kropbenene. 1. Par

7 Munddele kaldes Kindbakkerne, 2. og 3. Par Kæberne. Kindbakkerne (Mandiblerne), der bevæger sig fra Side til Side, er meget stærke med takkede Tyggerande og har gerne en treleddet Indergren, der kaldes Palpen; selve den tyggende Del dannes kun 'af Stammens inderste Led. 1. og 2. Par Kæber (Maxilierne) er flade Plader, hvis indvendige stifthaarede Rand gærne er delt i flere Tyggeflige. Ydergrenen er hos Decapoderne omdannet til en stor Plade med en lang, randhaaret, bagudrettet Forlængelse, der stikker ind under Skjoldet og ved sine Bevægelser bevirker, at frisk Vand stadig strømmer hen over Gællerne. Kroppen (Thorax, Pereion) har 8 Par Lemmer. De tre første Par virker gerne som Mundlemmer meden3 og kaldes derfor Kæbefødder (Maxillipeder), de 5 sidste er Bevægelsesredskaber og kaldes Kropfødder (Pereiopoder). Indergrenen, det egentlige Ben, dannes normalt af 7 Led (se Fig. 2), hvoraf de to inderste dog ofte kan være sammensmeltede. Leddene har følgende Navne, regnet inde fra Kroppen: 1 Hofteleddet (Coxa), 2 Basis, 3 Laaret (Ischium), 4 Skinnebenet (Merus), 5 Haandroden (Carpus), 6 Haanden (Propodus), 7 Fingeren (Dactylus). Kun hos Lyskrebsene er alle 8 Par Kroplemmer det i væsentlige ens; hos de andre er et til tre af de første Par omdannede til Kæbefødder. Det bageste Par Kæbefødder er som Regel meget større end de andre og dækker mer eller mindre de øvrige Mundlemmer. Hos de fleste Decapoder er 1. Par egentlige Kropfødder meget

8 større og kraftigere end de efterfølgende og uddamies som Klosakse, idet det sidste Led ikke sidder paa Spidsen af 6. Led, men omtrent paa Midten. Hos adskillige Former har ogsaa nogle af de følgende Kropben Klosakse: hos Rejerne er der saaledes gerne Klosakse paa de to, hos Hummer og Krebs paa de tre første Par Ben; en enkelt tropisk Slægt, Pentacheles, har endog Sakse paa alle 5 Par Ben. Paa Kropfødderne kan Ydergrenen findes eller mangle; størst er den hos Lyskrebs og Mysider, hvor den tjener som Svømmeredskab og er næsten lige saa stor som Indergrenen, hvorfor disse to Ordener tidligere blev sammenfattet under Navnet Schizopoder, o: Dyr med kløftede Ben. Paa Undersiden af 3. Kropled eller i Grundleddet af det tilhørende Par Ben sidder den hunlige Kønsaabning; sidder paa bageste Kropled Hannernes Kønsaabning eller i Grundleddet af 5. Par Kropben. Halen (Pieion eller Abdomen) dannes af Legemets bageste 7 Led og er meget forskellig hos de forskellige Grupper. Paa hvert af de 6 forreste Led sidder et Par brede togrenede Halefødder (Pleopoder), der gerne tjener som Svømmeredskaber; det bageste Par (Uropoderne) er særlig stort og danner sammen med det lemmeløse 7. Led (Halepladen, Telsum) den saakaldte Svømme- eller Halevifte, der er meget stor hos alle svømmende Former. Denne typiske Form findes imidlertid ikke hos alle Storkrebsene. Hos Krabberne, hvor Halen er slaaet op under Bugen, mangler saaledes

9 baade Haleviften og flere eller færre af Halefødderne. Hos Eremitkrebsene er Halen blevet til en blød, kun utydelig leddelt Sæk, der altid skjules tomme i Sneglehuse, og hos Cumaceernes Hunner findes altid kun det bageste Par Halefødder. Hele Dyrets Overflade er dækket af et Hudskelet af Chitin, der altid er tyndt og bevægeligt i Leddene; men uden for Leddene er det stift og har en større Tykkelse. Hos nogle Former, f. Eks. Rejerne, er det hornagtigt og mer eller mindre gennemsigtigt; men hos andre, som f. Eks. Hummer, Krebs og Krabber, er det ugennemsigtigt og stenhaardt, fordi der er aflejret kulsur Kalk deri. Det er indlysende, at et saadant haardt Skelet ikke kan udvides; Væksten foregaar da paa den Maade, at Dyret med visse Mellemrum afkaster Skallen. Inden hvert Skalskifte dannes en ny, blød Hud indenfor den gamle Skal. Paa de gennemsigtige Larvestadier kan man lige før Hudskifterne tydelig se den nye Hud med sine Torne og andre Fremspring ligge indenfor den gamle, og da Pladsen jo er meget kneben, kan man f. Eks. træffe nogle af Tornene krænget delvis ind i sig selv. Hudskiftet indledes med, at Skallen revner mellem Krop og Hale, eller tillige midt ad Skjoldets Rygside (Hummeren). Gennem den frembragte Revne kryber Dyret baglænds ud, og saa længe Huden er blød og strækkelig, kan Dyret vokse; men snart er Huden saa haard, at Væksten standser, og Dyret kan da ikke vokse videre, før et nyt Hudskifte

10 8 tillader det. Som Regel foregaar Hudskifterne med bestemte Mellemrum, forskellige for hver Art (se f. Eks. om Hummeren og Taskekrabben og Afsnittet om Decapodernes Udvikling). Næsten alle Storkrebsene lever i Havet, kun faa i fersk Vand og enkelte (Landisopoderne) paa Land. De er næsten alle graadige Rovdyr, der end ikke tager i Betænkning at æde deres egne Slægtninge. Naar man f. Eks. har fangne Hummere gaaende i Hyttefade, gælder det om at fjærne dem, der skal til at skifte Skal, da de ellers, saa snart Skalskiftet er foregaaet, og medens Huden endnu er blød, vil blive ædt af de andre. En Del Storkrebs opnaar, som Navnet antyder, en betydelig Størrelse. Af de danske Former kan saaledes Taskekrabben opnaa en Bredde paa over 300 mm og Hum-^ meren en Længde paa 480 mm. Den japanesiske Langarmede Krabbe" kan blive henimod et Par Meter mellem Spidserne af Klosaksene, og en anden Krabbe fra Stillehavet kan blive i hvert Fald 2,5 M., maaske endog 3,5 M. Paa den anden Side er der især mellem Ringkrebsene Former, der ikke er meget over 1 mm lange. Mange Arter, især af Rejer og Lyskrebs, har ved deres Talrighed stor Betydning som Føde for andre Havdyr, og adskillige spiller en vigtig økonomisk Rolle ved at være Genstand for Fangst, f. Eks, mange Rejer, Krebs, Hummer og Krabber. Æggene bæres gerne i lang Tid omkring af Hunnen, fæstede enten paa dens Hale eller liggende i en Rugepose paa Bugen. Kun hos Lyskrebsene lægges Æggene straks frit i Vandet, hvor de flyder omkring ligesom de pelagiske Fiskeæg. Som Regel kommer Ungerne til Verden i en Skikkelse, der er vidt forskellig fra de voksnes. De Former, der har Rugepose, har ikke fritlevende Larver; men hos Lyskrebsene og de Former, hvor Æggene er fæstede frit paa Moderens Hale, er Ungerne fritlevende

11 9 og gennemgaar en Forvandling, hvorom i øvrigt henvises til Afsnittet om Udviklingen. Storkrebsenes Udvikling. Hos de Ordener, hvor Hunnerne har Rugepose, nemlig Mysider, Cumaceer og Ringkrebs, foregaar næsten hele Udviklingen inde i Rugeposen, saa at Ungerne paa det Tidspunkt, da de begynder at leve frit, meget nær ligner de voksne, selv om de endnu ikke har det fulde Antal Ben. Anderledes stiller Forholdet sig med Lyskrebs og Decapoder, hvor Hunnen ikke har Rugepose; hos dem begynder Larverne deres frie Liv med en Skikkelse, der er saa afvigende fra de voksnes, at det vilde være umuligt at henføre dem til den rette Art, naar man ikke kendte hele Udviklingen. Dette er endnu kun Tilfældet med en Del selv af vore indenlandske Arter, og mange af de Larver, som er fundet i tidligere Tid, uden at man vidste, at de virkelig var Larver, har derfor faaet Navne, som om de var voksne Dyr (f. Eks. Zoéa, Megalopa). Det er den norske Zoolog G. O. Sars, hvem vi skylder Kendskabet til næsten alle de nordiske Krebsdyr, hvis Udvikling er undersøgt. Man skelner hos Larverne mellem 4 forskellige Udviklingstrin, der kaldes Na"uplius, Zoéa, Mysis- og Rejestadiet; men hvert Trin kan have flere Hudskifter og kan derfor igen deles flere i Undertrin, saa at man f. Eks. kan tale om en ældre eller yngre Zoéa, osv. Ikke alle Krebsdyrene har alle 4 Hovedtrin, idet et eller flere kan springes over; hos de allerfleste Decapoder, i hvert Fald alle danske, mangler saaledes Nauplius-Stadiet. Larverne hører til Havets Plankton, o: de svømmer omkring uden dog at have saa stor Kraft, at de kan bevæge sig frem imod Havstrømningerne, og de maa derfor drive hen, hvor Strømmen fører dem med sig. I hvert Fald adskillige svømmer paa Ryggen, og de er glubende Rovdyr, der æder ikke blot andre Smaadyr, men ogsaa hinanden.

12 10 1. Hovedtrin. Nauplius (Fig. 4). Det uleddede Legeme er dækket med et tilnærmelsesvis ægformet Skjold uden Fig. 4. Larver af Lyskrebs. / Nauplius, set fra Ryggen. 2 ældre Nauplius, set fra Bugen (efter Sars). Pandetorn og uden stilkede Øjne, men med et uparret Øje midt i Panden. Dyret har kun tre Par Lemmer, nemlig de to Par Følehorn og Kindbakkerne, der alle er besatte med Svømmehaar. Næsten alle Decapoder mangler dette Udviklingstrin, medens det findes hos Lyskrebsene. De ældre Nauplier kaldes Metanauplier; de har bag Kindbakkerne nogle smaa uleddede Vedhæng, Anlægget til de senere Mundlemmer. De senere Larvestadier adskiller sig fra Nauplius ved, at den bageste Del af Legemet vokser ud bag Skjoldet til en leddet Hale, og de har stilkede Øjne ligesom de voksne, foruden en, som Regel stor. Pandetorn. 2. Hovedtrin. Zoéå (Fig. 5, /). Svømmeredskaberne er to eller tre Par store kløftede Kæbefødder, hvis Ydergrene bærer lange Svømmehaar; men der eri Begyndelsen hverken Krop- eller Halefødder. Efterhaanden udvikles Kropfødderne og antager samme togrenede Form som Kæbefødderne. 3. Hovedtrin. Mysis (Fig. 5, 2). Ogsaa Kropfødderne er nu togrenede, saa at der altsaa i alt kan være indtil 8 Par Svømmegrene; men ofte er der kun 6 Par, idet de kan forsvinde paa de to forreste Par Kæbefødder. Hos de ældre Mysisstadier findes Halefødderne; men kun det bageste Par (i Haleviften) har Svømmehaar, og de øvrige Par er uleddede*). *) Decapodernes Mysls maa ikke forveksles med de voksne Mysider, der ogsaa har Svømmegrene paa alle men som let kendes Kropfødderne, paa Høreblæren det i bageste Par Halefødder.

13 lujl LIBRARY <^A>^A» '/f/^tv^ Hovedtrin. Rejestadiet (Fig. 5, 3). Svømmegrenene paa Mund- og Kropfødder er forsvundne eller er i hvert Fald saasmaa, at de ikke længer kan være Svømmeredskaber. der alle har faaet Svømmehaar og er blevet leddede. Dette Svømningen iværksættes nu af Halefødderne, Udviklingstrin ligner de voksne Rejer, men kendes paa, at de smaa Følehorn, om de end er kløvede Spidsen, dog i ikke har to tydelige lange Svøber, og de lange Følehorn er heller Fig. 5. Larver af Pandalus borealis. / Zoéa, 2 Mysis, 3 Rejestadie (Knækket paa det lange Følehorn findes naturligvis ikke i Naturen). (Efter Sars). ikke saa lange som hos de voksne Rejer. Krabbernes Rejestadium er krabbeagtigt, idet Skjoldet er bredt og fladt.

14 12 Oversigt over Ordenerne. 1. Øjnene tydelig stilkede 2. Øjnene siddende eller, dersom de er stilkede, er Stilkene saa korte, at Øjnene tilsyneladende er siddende Ved Grunden af Kropbenene sidder buskede Gæller, der rager frit frem paa Kropsiden neden for Skjoldet.. Euphausiåcea (Lyskrebs). Ingen buskede Gæller rager frit frem paa Kropsiden neden for Skjoldet Høreblære i Indergrenen af det bageste Par Halefødder Mysidåcea (Mysider). Ingen Høreblære det i bageste Par Halefødders Indergren... Decapoda (Tibenede Krebsdyr). 4. Der findes et stort Skjold. Cumåcea (Cumaceer). Der findes ikke noget Skjold Legemet mer eller mindre sammentrykt; Gæller paa Indersiden af Kropbenene Amphipoda (Am fipoder). Legemet mer eller mindre fladtrykt; ingen Gæller paa Indersiden af Kropbenene Klosakse findes paa det ene Par Kropben Tanaidåcea (T anaide r). Ingen Klosakse paa KropbeneneIsopoda (Isopoder). Decapoder, Mysider, Euphausider og Cumaceer sammenfattes undertiden under Navnet Skjold krebs (Th o races traca), og Amphipoder, Isopoder og Tanaider under Navnet Ringkrebs (Art hrostraca). Af praktiske Grunde er denne Ordning brugt her. Undertiden kaldes Skjoldkrebsene ogsaa Podoph th ålmat a, d: Dyr med stilkede Øjne, uagtet Cumaceerne, der regnes med hertil, har siddende Øjne, og Ringkrebsene kaldes da Hedriophthålmata, o: Dyr med siddende Øjne; men disse Inddelinger benyttes nu sjælden.

15 13 Decapoda (Tibenede Krebsdyr). Hovedet og hele Kroppen dækkes af et Skjold med en ofte stor og uleddet takket Pandetorn. Skjoldet hos de fleste Former nogenlunde cylindrisk; kun hos Krabberne og de to Slægter Porcellana og Lithodes (Troldkrabbe) er Bredden meget større end Tykkelsen. Skjoldet er kun paa Ryggen sammenvokset med Kroppen, saa at der paa Siderne dannes et aabent Hulrum, Tværs over Skjoldet gaar en Fure, hvori- Gællerne sidder. Hjærne- (eller Cervical-)furen, der bagtil har et Par Udløbere, Gælle-hjærte- (Branchio-cårdial-)furerne; hos Krabberne er Forholdet dog mere indviklet. Øjnene er stilkede og bevægelige. 2 Par Følehorn, der hos Krabberne kan lægges ned i særlige Huler, Antennehulerne. 1. Par har som Regel to Svøber; men hos enkelte Slægter (Rejerne Palæmon, Palæmonetes, Athanas) er der Par har en enkelt Svøbe, der oftest er saa lang som eller længere end hele Dyret (dog meget Krabberne), Antennepladen er meget kortere hos stor hos Rejerne, mindre hos de andre, eller den kan mangle helt, som hos Krabberne og de blødhudede Dybvandsformer Calocaris og Gebia. Foran Munden ligger hos Krabberne et indsænket Parti, der deles i to Dele, Endostom og Epistom. Det sidste Par Kæbefødder kan undertiden ligne Gangbenene, men har aldrig Klosakse. 5 Par Kropben. Der er som Regel Klosakse paa 1. og 2. Par, undertiden tillige paa 3. Par. Hos Anomurerne (undtagen Thalassiner) kan det se ud, som om de kun

16 14 har 4 Par Ben, idet 5. Par Ben er lille og skjult under Skjoldet. Halen er hos nogle Grupper aldeles omformet: hos Eremitkrebsene er den saaledes blevet til en blød Sæk, der i skjules et tomt Sneglehus, og hos Krabberne mangler Haleviften, idet Halen er meget uudviklet og trykket op under Bugen uden at kunne rettes helt ud. Hos Hannerne er de to forreste Par Halefødder gerne omdannede til Parringsredskaber. Hunnen bliver hos mange Arter større end Hannen, ligesom det ogsaa er en Regel, at dens Hale er bredere for at kunne bære Æggene. Decapoderne er Rovdyr. Alle de danske Arter lever i Havet med Undtagelse af to, nemlig Flodkrebsen og Ferskvandsrejen. Adskillige Arter er paa Grund af deres Talrighed eller Størrelse Genstand for et vigtigt Fiskeri. Oversigt over Underordenerne. 1. Rejeagtige Dyr med 4. og 5. Par Ben paafaldende mindre end 2. og 3. Par. Penæidea (Penæider). 4. Par Ben ikke paafaldende mindre end 2. og 3. Par; eller dersom dette er Tilfældet, er Halen blød og skjult i et Sneglehus Hele Dyret i levende Live mer eller mindre gennemsigtigt. Hudskelettet ikke haardt, men nærmest hornagtigt. Halen har et karakteristisk Knæk bag 3. Led og kan ikke rettes helt ud; den er altid kraftig udviklet som Svømmeredskab med stor Halevifte, sammentrykt og aldrig smallere fortil end paa Midten. Klosaksene paa 1. Par Ben, hvis de overhovedet findes, næsten aldrig særlig kraftige. Caridea (Rejer). Dyret ikke gennemsigtigt. Hudskelettet næsten altid haardt (hvis da Dyret ikke lige har skiftet Skal). 1. Par Bens Klosakse som Regel store Klosakse paa 3. Par Ben. Astacidea (Astacider). Ingen Klosakse paa 3. Par Ben Par Ben ikke paafaldende mindre end de foregaaende Ben; der er aldrig Klosakse paa 2. Par Ben Brachyura (Krabber).

17 15 Enten er 5. (og undertiden tillige 4.) Par Ben meget mindre end 2. og 3. Par; eller ogsaa er de næsten lige saa store, men da er der Klosakse paa 2. Par Ben... Anomura (Anomurer). Penæider og Rejer sammenfattes under Navnet Natantia eller Svømmende Decapoder, de øvrige under Navnet Reptantia eller Krybende Decapoder. Macrura eller Langhalede Decapoder bruges som Betegnelse for Decapoderne med Undtagelse af Krabber og Anomurer. Decapodernes Udvikling. Larvens Hale bestaar af 6 eller 7 Led; naar der kun er 6 Led, er det fordi det bageste Led (Halepladen) endnu ikke har delt sig paa tværs; de ældre Larver har oftest 7 Haleled. Fortil paa Skjoldet sidder hos de fleste Arter en stor Pandetorn. Enkelte danske Decapoder begynder ikke Udviklingen med Zoéastadiet, men med et Udviklingstrin, der staar mellem dette og Metanauplius og kaldes Protozoéa. Dette Larvestadium har en tyk, plump Krop uden Pandetorn; men da det, kun varer i meget kort Tid, højst nogle faa Timer, inden Dyret skifter Hud og bliver til en Zoea, er der næppe Udsigt til at finde dette Udviklingstrin frit i Naturen, hvorfor det heller ikke findes i Bestemmelseslisterne, men kun er nævnet i den specielle Del. Kun hos den rejelignende Sergestes arcticus har dette Udviklingstrin længere Varighed. I ganske enkelte Tilfælde, f. Eks. visse Dybhavsrejer og Flodkrebsen, foregaar hele Larveudviklingen i Ægget, saa at Ungen kommer til Verden væsentlig i den voksnes Skikkelse. Oversigt over Decapodlarverne. 1. Legemet krabbeagtigt. Krabbernes Reje stadie (Tabel I, B.) Legemet ikke krabbeagtigt Mindst 1 Torn paa Ryggen af Skjoldet 3. Ingen Torn paa Ryggen ef Skjoldet ugrenet Torn paa Ryggen af Skjoldet Krabbernes Zoea (Tabel I, A).

18 16 Mindst 1 grenet Torn paa Ryggen af Skjoldet. Sergestes. 4. Skjoldets bageste Sidehjørner trukket ud til en Spids paa hver Side. Anomura (undtagen Thalassinidea (Tabel II). Skjoldets bageste Sidehjørner ikke trukket ud til en Spids paa hver Side. Macrura og Thalassinidea (Tabel III). I. Krabbernes Udvikling. Krabbernes Udvikling er mærkelig ved, at Mysis-Stadiet mangler. Protozoea har en tyk Krop, uden de for Zoea karakteristiske Torne, og varer kun faa Timer. Kendes iøvrigt kun hos ganske faa Arter. Zoea omfatter efter Arterne to, tre eller fire Undertrin. Krabbezoeaerne kendes paa den lange Pandetorn og den oftest endnu længere Rygtorn*), der er rettet bagud; Afstanden mellem Spidserne paa disse to Torne kan være større end Længden af hele Legemet fra Panden (o: Pandetornens Rod) til Enden af Halepladen. Som Regel findes desuden et Par Torne midt paa Skjoldets Sider. De lange Torne tjener til at give Bevægelsen Retning fremefter* og er rimeligvis desuden Ligevægtsorganer, idet de forsvinder, naar Høreblærerne anlægges hos Rejestadiet (Høreblærerne er nemlig ikke blot Høreredskaber, men ogsaa Ligevægtsorganer). I øvrigt beskytter de ogsaa Dyret, idet i hvert Fald mindre Fisk ikke vil æde Krabbezoeaer. Rejestadiet kaldes gerne Megalops eller Megalopa. Legemets Hovedform er nu krabbeagtigt, og Zoea-Tornene oftest helt forsvundne. Omfatter gerne to Undertrin. Trin eller Inden Dyret er voksent, kommer endnu det postlarvale Krabbestadiet, der har det voksne Dyrs Karakterer undtagen den ydre Kønsforskel, men som det vil være nødvendigt at beskrive for hver enkelt Art, da det alligevel i mange Henseender kan afvige fra de voksne. *) Zoeaen af Pinnotheres (Ærtekrabben), der kun er afbildet i en meget gammel Tegning, angives at mangle Rygtornen ; men det maa anses for givet, at den har været brækket af det afbildede Eksemplar.

19 17 Ved de faa Arter, hvor dette Trin er kendt, er det beskrevet sammen med de øvrige Udviklingstrin. Kendskabet til de danske Krabbelarvers Udvikling er endnu mere mangelfuldt end til de andre Decapoders Larver, og for de fleste Arter kendes ikke alle Trinene. Larverne til Svømmekrabberne kendes, men er ikke beskrevne her, da de er behandlede i et italiensk Tidsskrift, som ikke har været Forfatteren tilgængeligt. Tabel IA. Oversigt over de kendte Krabbezoeaer. L Skjoldet har Sidetorne 5. Skjoldet har ingen Sidetorne Rygtornen bøjet opad. Stenorhynchus(Alm.Stankelbenskrabbe.) 3. Rygtornen ikke bøjet opad 3. De nederste Sideflige paa Haleled trukne ud til en Lap med Takker i Randen. Carcinus (Strandkrabbe). Haleleddenes Sideflige har ikke denne Form Paa Haleled er de nederste Baghjørner trukne ud til en spids Tand, og der er ingen Forlængelser paa Leddenes Rygside.. Eurynome. Nederste Baghjørner paa Haleled ikke forlængede; derimod er der et Par Torne paa Rygsiden af Haleleds Bagkant Inachus. 5. Skjoldets Sidetorne næsten lige saa lange som Pandetornen 9. Skjoldets Sidetorne betydelig kortere end Pandetornen En Sidetorn paa hver Side af PandetQrnens Rod. Xantho. Ingen Sidetorn paa hver Side af Pandetornens Rod Rygtornen mindst saa lang som hele Legemet fra Pandetornens Rod til Halepladens Ende. Unge Zoeaer af Co rystes (Maskekrabbe). Rygtornen kortere end Legemet Nederste Sidehjørner af 3.^5. Haleled trukne ud til en spids Tand. Ældre Zoeaer af Corystes (Maskekrabbe). Nederste Sidehjørner paa Haleled ikke trukne ud til en spids Tand. Cancer (Taskekrabbe). ^. Halepladen bagtil simpelt kløftet Pirimela. Halepladen bagtil tredelt. Pi nnothere s (Ærtekrabbe). K. Stephensen: Skjoldkrebs. 2

20 18 Tabel I B. Oversigt over de kendte Rejestadier af Krabber. 1. Skjoldet ægformet med en lille Rygtorn; foran denne to smaa adskilte Torne; tre Par Sidetorne Co rystes (Maskekrabbe). Disse Kendetegn findes ikke Rygtornen lang; foran den sidder en gaffeldelt Torn. Stenorhynchus (Alm. Stankelbenskrabbe). Ingen Rygtorn Panden har to eller fire Spidser Xantho. Panden har en enkelt spids Pandetorn Klosaksebenene har en stor Krog paa femte yderste Led Carcinus (Strandkrabbe). Klosaksebenene har en stor Krog paa fjerde yderste Led P m i r e i 1 a. Beskrivelse af de hidtil kendte Udviklingstrin af danske Krabber. Carcinus mænas L. (Strandkrabben). (Fig. 6 8). 1. Trin. Protozoea. 2. Trin. 1. Zoea. Længde mellem Tornspidserne 1,5 mm. De bageste Sideflige paa Haleled er trukne lidt ud Zoeastadierne varer tilsammen rimeligvis knapt en Maaned. Fig Zoea af Strandkrabben, Carcinus mænas (efter Williamson). og forsynede med smaa Takker i Randen. Skjoldet har ingen Sidetorne. De 4 forskellige Zoeastadier kendes bedst fra hinanden ved Hjælp af Børstetallet paa 1. og 2. Kæbefods Svømmegren,, skønt disse Tal ikke er absolut sikre. 1. Zoea. 4 Børster. 3. Trin. 2. Zoea 6 Børster. Længde mellem Tornspidserne 2 mm. 4. Trin. 3. Zoea. 8 Børster (sjælden 6). Længde mellem Tornspidserne 2,5 mm. 5. Trin. 4. Zoea. 10 Børster. Længde mellem Tornspidserne 3 mm. 6. Trin. Megalopa. 1,5 mm lang, l,i5 mm bred. Mangler Rygtornen. Kendes paa de grønne eller olivenfarvede

21 19 Øjne (kun det levende Dyr) og paa en sort Stjerneplet paa Ryggen. Pandetornen kort, sylspids. Ingen Sidetorne paa Skjoldet. Paa yderste Led af 5. Par Ben tre Krogbørster, og paa femte yderste Led af Klosaksebenene en stor Krog. 1. Krabbestadie. 1,7 mm lang, 1,7 mm bred. Pandelappen bred med buet Forkant, der minder om den voksne Portunus arcuatus. 5 Par Sidetænder paa Skjoldet som hos den voksne. Skjoldet endnu ikke forkalket, men dog ikke fuldt saa gennemsigtigt som hos Larverne. Ryggen dækket med smaa fine Haar ligesom de 3 følgende Trin. 2. Krabbestadie, 2,2 mm lang, 2,4 mm bred. bred. 3. Krabbestadie, 4. Krabbestadie. 3,1 mm lang, 3,4 mm Fig. 7. Klosaks af Megalopa afstrandkrabben, Carcinus mænas (eft. William- 4 mm bred. son). De haarbærende Stadier har ingen ydre Kønskarakterer; disse findes derimod allerede paa Dyr af 5,5 mm's Bredde; her mangler Haar ligesom hos de voksne. Corystes cassivelaunus Penn. (Maskekrabben). (Fig. 9). 1. Zoea*). 4 mm mellem Tornspidserne, Legemet 2,4 mm. Kendes paa, at Afstanden mellem Tornspidserne er meget større end Legemets Længde (hos de fleste andre Arter er de to Maal næsten ens). Paa Fig. 8. Strandkrabben Carclnusmænas. /Megalopa Krabbestadie (efter William- Skjoldets Bagrand en Række korte, spredte Børster. Skjoldets Sidetorne son). meget smaa. 6 Haleled. Halepladen har kun 5 Par Torne i Stedet for de normale 7 Par. *) Da Arten ikke er klækket fra Æg, er det muligt, Stadier forud for, hvad her kaldes 1. Zoea. at der findes andre

22 20 2. Zoea. 5,7 mm og 3,4 mm. 7 Haleled. Halepladen har 6 eller 7 Par Torne. Halefødder antydede, undtagen paa 1. Haleled, der er lemmeløst gennem hele Larveudviklingen Haleled har faaet smaa Sidetorne. 3. Zoea. 8,6 mm og 5,7 mm. Halepladen har som Regel 8 Par Børster. Halefødderne omtrent halvt saa lange som Haleleddene. 4. Zoea. 9,6 mm og 7,3 mm. Halepladen som hos Pig. 9. Udviklingstrin af Maskekrabben, Corystes cassivelaunus. / 1. Zoea, 2 5. og 6. Haleled af en ældre Zoea, 3 Skjoldet af Megalopa, 4 Skjoldet af 1. Krabbestadie (efter Gurney). 3. Zoea. Halefødderne mindst lige saa lange som Haleleddene ; 5. Par (paa 6. Led) er simple ugrenede Vedhæng. 5. Trin, Megalopa. Skjoldet ægformet, 3,6 mm langt, 3,1 mm bredt. Følehornene 4,5 mm. Pandetornen tilspidset, Midterspidsen længst. Paa Ryggen bag hvert Øje en lille Torn, paa hver af Skjoldets Siderande 3 Torne. En lille Rest af Rygtornen bevaret. Halepladen stadig kløftet. Bageste Par Halefødder meget smaa. Stadiet varer Dage. Megalopa er ikke pelagisk, men lever nedgravet i Sandet, saa at kun Følehornene stikker op de 4 ; bageste Par Kropben benyttes ved Gravningen. 1. Krabbestadie. 4 mm lang, 3,2 mm bred. Følehornene 6,7 mm. Skjoldet ender fortil med et simpelt kløftet Fremspring. Tornene paa Ryggen aldeles forsvundne; derimod er der bagtil kommet et Par nye Sidetorne. Halen stærkt svundet ind og Halepladen afrundet i Spidsen.

23 21 Xanf/io Leach. (Fig ). 1. Trin. 1. Zoea. 1 Par Sidetorne ved Pandetornens Rod; 5 Haleled; smaa Sidetorne paa 3. og 4. Led, 2. Trin. 2. Zoea. 7 Haleled; Sidetornene paa Leddene er blevet større. Halefødder anlagte, men ukløftede. 3. Trin. 3. Zoea. Halefødder kløftede. 4. Trin. 1. Megalopa. Alle Tornene forsvundne, undtagen Sidetornene ved Pandetornen. Fig Zoea af Xantho. 2 Klosaks af 1. Megalopa af samme (efter Cano). 5. Trin. 2. Megalopa. 4 Torne paa Panden; de to midterste sidder meget tæt sammen. Fig.* 11. Skjoldet af forskellige Udviklingstrin af Xantho. 1 Zoea (af Rygtornen er kun dens Rod tegnet), 2 1. Megalopa, 3 2. Megalopa, 4 Krabbestadiet (efter Cano). 6. Trin. Krabbestadiet. Panden simpelt buet, kun med en ganske svag Indbugtning i Midten, men uden Tænder eller Torne. Skjoldet næsten lige saa bredt som langt (hos Megalopa er Skjoldet længere end bredt). Paa Skjoldets forreste Siderande 3 afrundede Tænder. 7 Haleled, hvoraf 3. Led er meget bredere end de andre. Pirimela denticulata Leach. (Fig. 12). Zoea. Kun 1. Zoea kendes, og den eneste eksisterende Afbildning (fra 1857) er saa mangelfuld, at Arten næppe med Sikkerhed vil kunne genkendes. Ryg- og Pandetorn tilsammen lidt kortere end Legemet. Side-

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS II. RINGKREBS 1. TANGLOPPER (AMFIPODER) MED 93

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G. DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE

Læs mere

Få styr på haven med en

Få styr på haven med en TEST Gør Det Selv tester værktøj og materialer for dig. Har du en idé til, hvad vi skal teste, så send os en mail på test@goerdetselv.dk Få styr på haven med en hækkeklipper Hækkeklippere med ledning eller

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning.

Gear. Når så gearet står perfekt sætter vi den anden lodning. Gear Gear til slotcars kommer i 3 forskellige Pitch s. Pitch er det antal tænder der ville være på et gearhjul med en diameter på en tomme, eller med andre ord, antallet af tænder divideret med diameteren

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter.

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter. Tilstandsrapport Kort om Istedløven Skulpturen Istedløven blev skabt af billedhugger H. W. Bissen til minde om de faldne danske soldater i krigen 1848 1850. Den blev afsløret den 25. juli 1862 på Sankt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Glastag. Taghældning minimum 6 = 105 mm/m.

Glastag. Taghældning minimum 6 = 105 mm/m. Glastag Taghældning minimum 6 = 105 mm/m. Denne vejledning skal følges for at opfylde garantibetingelserne. Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter, inden du begynder at montere. Se

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER

VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER Brugsanvisning VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER Ved anvendelse af elektriske maskiner bør grundlæggende sikkerhedsregler altid overholder, herunder følgende: Læs samtlige instruktioner, før du tager symaskinen

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010.

Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Betjening af de nye koblede vinduer A/B Langøgård d. 20. november 2014 Farve: alle vinduer og indvendige lister er malet i en hvid farve, malerkode: RAL 9010. Pudsning For at åbne vinduesrammer, for at

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere