Egedal Kommune. Revisionsberetning af 28. maj 2014 vedrørende årsregnskabet CVR-nr maj 2014

Transkript

1 Egedal Kommune CVR-nr maj 2014 af 28. maj 2014 vedrørende årsregnskabet 2013

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion på den udførte revision Revisionspåtegning Bemærkninger der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger 7 2. Revisionens formål, udførelse og afrapportering Formål og ansvar Revisionens udførelse Rapportering Den løbende revision Generelt om det interne kontrolmiljø Gennemgang af generelle it-kontroller Økonomistyring Tilsyn med decentrale enheder Lønninger og vederlag Statusafstemninger Sociale områder Indsats mod socialt snyd Forvaltningsrevision Vurdering af kommunens resultat og økonomiske stilling Overordnet organisation og økonomistyring Sparsommelighed Redegørelse for den udførte juridisk-kritiske revision Lov om kommunernes styrelse Kommunalbestyrelsens/fagudvalgenes beslutninger Bevillingsregler Låneregler Deponeringsregler 28 PwC 1

4 5.6 Anbringelse af kommunens likvide beholdninger Politikker og medarbejderbeskatning Momsregler Den afsluttende revision Identifikation af kommunens årsregnskab for Ledelsens regnskabserklæring Formkrav til regnskabsaflæggelsen Revision af resultatopgørelsens poster Finansiering (Skat, tilskud og udligning) Renter Områder med statsrefusion Revision af balancens poster (mio. DKK) Periodisering Konklusion på revisionen af årsregnskabet Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser Andre oplysninger Øvrige områder med særlige rapporteringskrav Byfornyelse Anden rådgivning og assistance Lovpligtige oplysninger 38 Bilag 1 Afgivne ledelsesnotater og påtegnede erklæringer og regnskaber 39 PwC 2

5 1. Konklusion på den udførte revision 1.1 Revisionspåtegning Såfremt årsregnskabet godkendes i den foreliggende form, og der ikke under kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af årsregnskabet fremkommer yderligere, væsentlige oplysninger, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold. Til Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune Påtegning af årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Egedal Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. med følgende hovedtal: Resultat af ordinær driftsvirksomhed på (overskud) DKK 216,7 mio Resultat af det skattefinansierede område på (overskud) DKK 45,8 mio Aktiver i alt på DKK 3.615,5 mio Egenkapital i alt på DKK 1.398,0 mio Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. PwC 3

6 Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013 i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Egedal Kommune har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret 2013 medtaget det af kommunalbestyrelsen godkendte budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. 1.2 Bemærkninger der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget, regnskab, revision mv. har revisor pligt til at afgive revisionsbemærkninger, hvis vi vurderer: regnskabet ikke anses for retvisende regnskabsaflæggelsen ikke opfylder kravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt der er disponeret i strid med kommunalbestyrelsens beslutninger og mål der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition må anses for tvivlsom de foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt, eller vi kan notere væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende ved etablerede forretningsgange og/eller der mangler forretningsgange på væsentlige områder. Revisionen kan samtidig fremsætte forslag til udbedring af de konstaterede mangler. Revisionen har givet anledning til følgende bemærkninger, som skal besvares overfor tilsynsmyndigheden: Løntilskud efter LAB kap. 12 til personer tilhørende målgruppen for beskæftigelseslovens 2.2 og 2.3 Ved revisionen for 2012 afgav vi bemærkning på området, og vi har ved nærværende revision for 2013 fulgt op på dette forhold. Vi har konstateret fejl af beregnings- og udbetalingsmæssig karakter i 4 af 5 gennemgåede sager, således at der samlet er udbetalt DKK for meget i løntilskud til arbejdsgiverne. PwC 4

7 Selvom der er tale om samme fejlmængde og fejltype ved denne revision, som vedrører revisionsgennemgangen for 2012, var de konstaterede fejl i 2012 af mere omfattende karakter, og der ses således at være sket en forbedring. Det er vores opfattelse, at de konstaterede fejl er systematiske, og fejlene har haft udbetalings- og refusionsmæssig betydning. Der er nu iværksat tiltag til ændring af de fremtidige procedurer på området, som vi vurderer til at være egnede til at rette op på området. Herudover anbefaler vi, at der foretages gennemgang og refusionsmæssig berigtigelse af alle sager med løntilskud til ansættelse hos private arbejdsgivere for regnskabsåret Integrationsområdet, kontanthjælp til personer omfattet af introduktionsprogrammet, tilbud, tilskud og hjælp i særlige tilfælde Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser til personer omfattet af integrationsloven, og vi har konstateret fejl med betydning for udarbejdelse af integrationsplaner samt fejl med betydning for tilbud om en helhedsmæssig vurdering efter integrationslovens 15 a og 15 d i 4 af bevillingssagerne. Det er vores opfattelse, at de manglende integrationsplaner og de manglende tilbud om helbredsmæssige vurderinger udgør systematiske fejl. Kommunen oplyser, at der er iværksat tiltag med henblik på at genoprette området. Vi anbefaler fokus på, at fejlene rettes fremadrettet, og at alle nytilkomne personer omfattet af integrationsloven tilbydes både en integrationsplan og en helbredsmæssig undersøgelse Ledighedsydelse til fleksjobvisiterede efter aktivlovens kap. 7 Vi har foretaget revision af 5 bevillingssager, hvori der er bevilget ledighedsydelse efter aktivlovens bestemmelser, og vi har i denne forbindelse konstateret fejl med betydning for opfølgningen i alle sagerne. I 2 af sagerne er der manglende opfølgninger i perioder på 2-3 måneder, mens der i de øvrige 3 sager ikke har været gennemført opfølgning med ansøgerne i mere end 1 år. Samtidig har vi konstateret, at der i 3 sager ikke er gennemført rettidige, fyldestgørende revurderinger efter aktivlovens 74 c, og i 2 bevillingssager er den udbetalte ledighedsydelse fejlkonteret. Området har i flere år, før den nuværende teamleder overtog ledelsesansvaret, været forsømt, og det er derfor en langvarig proces at få rettet op herpå. Kommunen oplyser, at der er fokus på forbedring af sagsgange, og at der vil blive udarbejdet en strategi for en mere korrekt håndtering af ledighedsydelsessagerne. Det er vores opfattelse, at der er iværksat tiltag, som kan medvirke til en genopretning af området. Revisionsbemærkninger vedrørende de specialiserede sociale områder der varetages i Center for Social Service Vi har konstateret forhold, for områder der varetages i Center for Social Service, som har givet anledning til efterfølgende revisionsbemærkninger, jf. afsnit På baggrund af en opfattelse af, at en række iværksatte initiativer ikke havde haft den tilsikrede virkning samt på baggrund af resultaterne fra den gennemførte temarevision for 2013, besluttede ledelsen i Center for Social Service at få udarbejdet en foranalyse over status på genopretningsinitiativerne. På dette grundlag besluttede ledelsen i Center for Social Service, at der i samarbejde med PwC skulle udarbejdes en PwC 5

8 målrettet projektplan for styrkelse af sagsbehandling og arbejdsgange for de specialiserede sociale områder for voksne, samt for børn og unge. Projektplanen har til formål at sikre, at sagsbehandlingen for de omfattede områder bliver varetaget på en struktureret, ensartet og lovmedholdelig måde, og der dermed skabes grundlag for en bedre styring af økonomien på disse områder. Projektplanen er tilrettelagt, således at der er stor grad af medarbejderinvolvering, i form af arbejdsgrupper for de enkelte beskrevne delområder i planen. Der er fastsat målepunkter for hver delopgave, ligesom der er fastlagt en struktureret løbende rapportering til såvel direktion som det politiske niveau. Projektet afsluttes i december 2014, hvor det forventes, at de omfattede områder er velfungerende, og der er sikret en høj kvalitet i sagsadministrationen. Herunder vil der også indgå et stærkt ledelsesmæssigt fokus på sagsadministrationen Merudgifter til børn efter servicelovens 41 samt tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 Vi har gennemgået 3 sager, hvori der er bevilget støtte til merudgifter efter servicelovens 41, og tabt arbejdsfortjeneste til børn og unge efter servicelovens 42. Vi har konstateret fejl i 2 af de 3 gennemgåede sager, som vedrører merudgifter, jf. 41. Der er således ikke konstateret fejl vedr. tabt arbejdsfortjeneste, jf. 42. De konstaterede fejl er efter vores opfattelse væsentlige, idet disse er af basal betydning i forhold til grundlaget for den bevilgede støtte. Vi konstaterede også i forbindelse med revisionen for 2012 fejl i 1 ud af 4 sager, hvor det faglige grundlag heller ikke var tilstrækkeligt, samt fejl i 3 af 5 sager vedr. tabt arbejdsfortjeneste. Disse forhold har Ankestyrelsen fremhævet i sin decisionsskrivelse, hvori de anmoder om revisors opfølgning på området i beretningen for Med henblik på at sikre en ensartet sagsadministration med en høj kvalitet, blev DUBU implementeret i Herudover har man implementeret skabeloner til brug for afgørelser til borgerne, ligesom der er implementeret et årshjul for alle rådgivere i Handicapteamet for at støtte medarbejderne i at gennemføre en årlig revurdering i alle løbende sager. Resultaterne af denne gennemgang, viser, at årshjulet endnu ikke er implementeret fuldt ud. Vi skal derfor anbefale at dette prioriteres som væsentligt Det specialiserede børn og ungeområde servicelovens 52 foranstaltninger Vi har gennemgået 3 sager, hvori der er bevilget støtte efter servicelovens 52 til forebyggende og anbringende foranstaltninger, og vi har konstateret fejl i de 3 gennemgåede sager. Der er efter vores opfattelse tale om væsentlige fejl, som er af basal karakter i forhold til grundlaget for de bevilgede ydelser. Fejlene omfatter i den ene sag en børnefaglig undersøgelse der ikke er afsluttet 10 måneder efter, at det er besluttet at iværksætte, på trods af, at undersøgelsen er besluttet iværksat på baggrund af flere underretninger. I en anden sag er den børnefaglige undersøgelse ikke opdateret, og der er ikke afholdt børnesamtale i forbindelse med eskalering af problemer med barnet, hvorunder der også er modtaget en underretning. Herudover er handleplanerne i 2 sager enten ikke konkrete nok i de fastlagte indsatsmål, eller det fremgår ikke omhandleplanen er opdateret i forbindelse med opfølgningsmøde herom. Tilsvarende forhold gjorde sig gældende for 2012, hvor vi fik oplyst, at fejlene snarest ville blive rettet. Dette forhold har Ankestyrelsen fremhævet i sin decisionsskrivelse som et opmærksomhedspunkt for såvel kommunen som revisor. PwC 6

9 Det er efter vores opfattelse problematisk, at de børnefaglige undersøgelser ikke gennemføres inden for den fastsatte tidsfrist, hvilket forstærkes af at grundlaget herfor i flere af sagerne er modtagne underretninger Det specialiserede voksenområde, servicelovens Vi har gennemgået i alt 9 bevillingssager, hvori der er bevilget ydelser efter servicelovens bestemmelser inden for det specialiserede voksenområde. Det har omfattet socialpædagogisk bistand efter 85, ledsageordning efter 97, misbrugsbehandling efter 101, værksteds- og dagtilbud efter 104, midlertidige botilbud efter 107 og længerevarende botilbud efter 108. Herudover omfatter det gennemgang af 2 sager med merudgiftsydelse efter 100. Vi har konstateret væsentlige fejl i 4 af de gennemgåede sager. Fejlene er af basal karakter i forhold til grundlaget for de bevilgede ydelser, og sagerne er karakteriseret ved at der er flere fejl i sagerne. Fejlene omfatter utilstrækkelige beskrivelser af borgernes aktuelle funktionsnedsættelse, som skal danne grundlag for vurderingen af behovet for hjælp. Fastsættelse af konkrete mål og delmål til brug for udmøntningen af støtten ses ikke tilstrækkeligt konkrete og målbare i handleplanerne, eller der er ikke foretaget opfølgning på handleplaner. Journalføringen er ligeledes utilstrækkelig og lever ikke op til lovgivningens krav herom, blandt andet reglerne om notatpligt. Der blev ved revisionen for 2012 konstateret tilsvarende fejl. Disse forhold har Ankestyrelsen fremhævet i sin decisionsskrivelse, hvori de anmoder om revisors opfølgning på området i beretningen for 2013, herunder anmodes om en opfølgning på, hvornår sagsgennemgangen er afsluttet. VUM (voksenudredningsmetoden) blev taget i brug i maj 2013, men resultaterne viser, at denne metode endnu ikke er fuldt ud implementeret for så vidt angår Handicapteamet - voksenområdet, medens resultaterne af sagsgennemgangen for Psykiatri og Misbrugs teamet viser, at man anvender VUM. Der er således for Handicapteamet fortsat en uensartet sagsadministration og uensartet kvalitet i sagerne, hvorved der skabes usikkerhed om det retsmæssige grundlag i sagerne, samt borgernes retssikkerhed. Herudover skabes der usikkerhed omkring styring af økonomien på området, når der er tvivl om det retlige grundlag for bevillingerne i enkeltsagerne. Der blev for voksenhandicapteamet ibrugtaget et årshjul ultimo Dette er tænkt som et støtteværktøj for at lette rådgivernes arbejde med at sikre, at alle løbende sager bliver revurderet én gang årligt. Dette skulle samtidig anvendes til at sikre, at der for alle de sager, hvor der gennem en længere periode ikke var foretaget revurdering, ville være gennemført revurdering inden udgangen af juni Vi har konstateret, at der sker flytning af sager til revurdering på et senere tidspunkt, hvilket primært skyldes, at medarbejderne ikke kan opfylde den fastlagte plan for revurdering af de løbende sager. Derved medvirkes der til fortsat uklarhed over, hvornår alle løbende sager har været igennem en revurdering. 1.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Vi har påset, at tidligere afgivne beretninger, herunder revisionens bemærkninger, er blevet behandlet af Kommunalbestyrelsen, og at Kommunalbestyrelsen har afgivet besvarelse over for tilsynsmyndigheden. Egedal Kommune har således opfyldt styrelseslovens bestemmelser. PwC 7

10 2. Revisionens formål, udførelse og afrapportering 2.1 Formål og ansvar Revisionen har til formål at påse: At årsregnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af kommunens bogføring. At årsregnskabet i sin helhed giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske forvaltning. At de af Økonomi- og Indenrigsministeriets fastsatte regler for regnskabsaflæggelse er efterlevet. At der er en tilfredsstillende intern kontrol på væsentlige områder. At gældende love og forskrifter samt kommunalbestyrelsens beslutninger bliver overholdt. At tilsynsmyndighedens godkendelse foreligger til disposition, hvor det er nødvendigt. At kommunalbestyrelsens og tilsynsmyndighedens afgørelser vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger for tidligere år er iagttaget således, at disse forhold ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at godkende budgettet for det kommende år, borgmesteren skal drage omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Gennem regler, godkendt af kommunalbestyrelsen, er der fastsat bestemmelser om tilrettelæggelsen af de administrative forhold. Kommunens årsregnskab udarbejdes af administrationen og aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsens godkendelse. Ledelsen har ansvaret for, at årsregnskabet er i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og at forvaltningen foregår på betryggende måde. Den økonomiske forvaltning skal ske i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder også form og indhold af årsregnskabet. Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge økonomistyringen på en måde, der er hensigtsmæssig efter kommunens forhold. Dette omfatter også ansvar for en tilrettelæggelse af forvaltningen, økonomistyringen og øvrige registreringer på en sådan måde, at det kan dokumenteres, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med forudsætningerne, at de tilsigtede resultater opnås, samt at der sker en løbende overvågning og evaluering af økonomistyringen, rutiner og resultater i øvrigt. Ansvaret for bogføring og formueforvaltning varetager borgmesteren og administrationen blandt andet gennem etablering af forretningsgange og interne kontroller, der skal sikre, at registreringerne dækker over gyldige transaktioner, og at registreringerne er fuldstændige og nøjagtige. Etablering af forretningsgange PwC 8

11 og interne kontroller sker endvidere med henblik på at forebygge og opdage eventuelle besvigelser i form af misbrug af kommunens aktiver og bevidste fejlinformationer i regnskabsrapporteringen. 2.2 Revisionens udførelse Vores revision omfatter: finansiel revision, som består i at efterprøve om regnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler. juridisk-kritisk revision, hvor vi vurderer, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger (bevillingskontrol), love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. økonomisk kritisk revision, hvor formålet er at vurdere, om de enkelte afdelinger, institutioner og medarbejdere anvender de tildelte midler på en økonomisk hensigtsmæssig måde (forvaltningsrevision). Ved den finansielle revision er prioriteringen af opgaverne og revisionsområderne bestemt af vores vurdering af risikoen for at fejl opstår, kombineret med den betydning (væsentlighed) eventuelle fejl vil have. Disse vurderinger foretages, dels i forbindelse med planlægningen af revisionsåret, og dels som en løbende proces ud fra erfaringer indhentet ved den løbende revision af eksisterende forretningsgange og det interne tilsyns- og kontrolmiljø. I vurderingerne indgår også resultater og erfaringer, som indhentes via kommunens interne tilsyn. Den juridisk-kritiske revision indgår altid som en integreret del af den finansielle revision. Ved den økonomisk kritiske revision vurderer vi på udvalgte områder, om opgaveløsningen sker i overensstemmelse med de opstillede mål og om der administreres på en økonomisk hensigtsmæssig måde. I årets løb anvender vi systemrevision, som kombineres med substansrevision (analytisk og detailrevision) i større eller mindre omfang. Systemrevisionen har til formål at efterprøve, om de interne kontroller (forretningsgange) er hensigtsmæssigt og sikkert tilrettelagt og efterlevet. Ved mulige mangler eller manglende efterlevelse af forretningsgange, vil vi gøre kommunens ledelse opmærksom herpå. Til den afsluttende revision anvender vi fortrinsvis substansrevision. Revisionen udføres i vid udstrækning ved regnskabsanalytiske undersøgelser, hvor det aflagte regnskab og regnskabsforklaringer gennemgås og vurderes i forhold til budgetterede og bevilgede beløb og de forudsætninger, som ligger til grund herfor. Endvidere indgår afstemninger og efterprøvelse af forvaltningens interne kontrolrutiner i forbindelse med årsafslutningen. Vi har anvendt specialudtræk fra kommunens økonomisystem til regnskabsanalytiske undersøgelser, stikprøveudtagninger og efterprøvelser af kontoplanrelationer vedrørende økonomiposteringer Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsplan og -strategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte områder af betydning for årsregnskabet. Områder med højere risiko, det vil sige, hvor der er tale om væsentlig regnskabspraksis og/eller en betydelig grad af vurdering eller skøn, kræver specielle revisionsmæssige overvejelser på grund af karakteren af risikoen, det sandsynlige omfang af eventuelle fejloplysninger samt sandsynligheden for, at risikoen bliver til virkelighed. PwC 9

12 Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt, har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2013 identificeret følgende fokusområder og områder med forhøjet risiko for væsentlige fejl i regnskabet: It-sikkerhed. Interne kontroller. Overholdelse af momsregler. Økonomistyring. De sociale og beskæftigelsesmæssige områder. På øvrige områder har vi vurderet risikoen for fejl i årsregnskabet som normal. Revisionens omfang har været tilpasset dertil. Revisionen giver således ikke en fuld sikkerhed for, at alle fejl og mangler opdages, men kun en høj grad af sikkerhed for at væsentlige fejl og mangler i forhold til regnskabets rigtighed og overholdelse af love, regler mv. opdages Forvaltningsrevision som en integreret løbende proces Forvaltningsrevisionen omfatter en vurdering af om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. For at skabe det nødvendige revisionsbevis for regnskabets rigtighed, finder vi det nødvendigt, at foretage og anvende forskellige analyser, nøgletal, udviklingstendenser, sammenligninger samt vurderinger af forretningsgange. Herved udføres automatisk en del løbende forvaltningsrevision som en integreret del af de normale revisionshandlinger. Revisionsresultaterne kan således nyttiggøres i en bredere sammenhæng. Vurdering og efterprøvelse af forretningsgange er efter vores generelle opfattelse, sammen med vurdering af de kontrolmæssige aspekter, udtryk for en løbende vurdering af, om administration og sagsbehandling foregår på en hensigtsmæssig måde. Forslag til ændringer/justeringer af forretningsgange fremsættes og aftales oftest i den løbende dialog med og rapportering til de administrative ledelsesniveauer. Analyser, udvikling af hjælpeværktøjer og rådgivning, herunder tolkning af lovgivning og refusionsregler mv. kan også medføre, at der ændres praksis. Det medfører i nogle tilfælde, at afregninger, tilskud og refusioner kan effektueres i et ændret betalingsflow og -omfang. Endvidere bidrager vores rådgivning til forbedringer og justeringer af praksis og regnskabsvejledninger, fx vedrørende: Statusafstemninger. Bogførings- og legalitetskontrol. Elektroniske betalinger. Bilagsbehandling og -kontrol, samt udnyttelse af betalingsfrister. Indkøbsadfærd. Moms- og afgiftsmæssige muligheder. Fritvalgsordningers administration. Udarbejdelse og opstilling af tilskuds- og specialregnskaber. PwC 10

13 Budget- og regnskabsmodeller for opgørelse, regulering, styring og regnskabsføring af resultat vedrørende takstfinansierede institutioner samt kommunale ældreboliger, hvor den løbende drift administreres af en boligorganisation Drøftelse med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering har et passende kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, herunder fejlinformation som følge af besvigelser. 2.3 Rapportering Revisionens indhold og resultater rapporteres i forskellig detaljeringsgrad til henholdsvis det administrative og det politiske niveau. Til det administrative niveau rapporteres løbende til de enkelte forvaltninger og institutioner. Det sker såvel mundtlig som skriftligt ved notater til ledelsen. Vi søger desuden gennem en konstruktiv løbende dialog med kommunens medarbejdere om konkrete og generelle problemstillinger at medvirke til at forebygge, at der opstår væsentlige fejl. Rapportering til kommunalbestyrelsen sker i form af beretninger. Eventuelle bemærkninger, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og besvare over for tilsynsmyndigheder, vil fremgå som bemærkninger i afsnittet 1.2 Bemærkninger der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden. PwC 11

14 3. Den løbende revision 3.1 Generelt om det interne kontrolmiljø Det bedste værn mod såvel ubevidste som bevidste fejl og mangler i kommunens forvaltning er etablering af velfungerende og effektive administrative processer og interne kontroller. Det er således kommunens administrative ledelse og i sidste instans kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for, at der er etableret administrative processer og interne kontroller, som sætter fokus på områder med særlig risiko for væsentlige økonomiske tab, krænkelser af borgernes retssikkerhed og uønsket presseomtale. På visse områder (områder med statsrefusion) er der endvidere lovgivningsmæssige krav om ledelsestilsyn og kvalitetskontrol. Disse forhold retter sig ikke alene mod regnskabets retvisende billede, men i høj grad også mod kommunens overholdelse af love og regler samt mod kommunens forvaltning af de til rådighed værende midler. Væsentlige elementer heri er stillingtagen til kommunens risikoprofil, samt hvorledes kommunens strukturer, processer og metoder samt medarbejdernes kompetencer og kapacitet påvirker denne risikoprofil. Derudover omfatter dette en stillingtagen til væsentlige processer, hvad der kan gå galt i forhold hertil, samt hvilke foranstaltninger, der er etableret til imødegåelse af disse risici. Vi gennemgår som led i vores revision kommunens processer og interne kontroller, herunder kommunens kasse- og regnskabsregulativ. I forbindelse med vores revision undersøger vi, om der er tilrettelagt og udført de fornødne interne procedurer og tilsyn, som sikrer ovenstående. Vi vil tillige, som led i løbende forvaltningsrevision, vurdere om disse procedurer og tilsyn udføres hensigtsmæssigt. 3.2 Gennemgang af generelle it-kontroller Indledning Som led i revisionen af Egedal Kommune for 2013 har vi foretaget en opfølgning af vores gennemgang af de generelle it-kontroller for Formål En række af kommunens administrative procedurer er baseret på informationsteknologi (IT). Hvis de generelle it-kontroller ikke er tilfredsstillende, er der risiko for væsentlige fejl eller mangler i årsregnskabet. Hovedformålet med revisionen har derfor været at vurdere, hvorvidt der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som sikrer tilfredsstillende generelle it-kontroller, herunder de systemer som har betydning for regnskabsaflæggelsen. Omfang Gennemgangen af de generelle it-kontroller har omfattet følgende hovedområder: A. Ledelsens styring og organisering af it-anvendelsen omfatter udvikling af og kommunikation af itstrategi i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi samt fastlagte politikker for itsikkerhed, design af it-organisation, uddelegering af roller og ansvar (funktionsadskillelse) og overvågning af it-sikkerhedsniveau. Sådanne kontrolforanstaltninger medvirker til at sikre, at itsikkerhedsniveauet er i overensstemmelse med ledelsens krav. B. Kontroller i relation til change management reducerer de risici, der er forbundet med ændringer til allerede implementerede applikationer. Sådanne kontrolforanstaltninger medvirker til at sikre, at ændringer til programmer og tilhørende infrastrukturkomponenter er rekvireret, godkendt, udført, testet og implementeret med henblik på opfyldelse af ledelsens målsætninger. PwC 12

15 C. Kontroller i relation til drift af serverrum og netværk reducerer de risici, der er forbundet med den daglige drift af applikationerne. Sådanne kontrolforanstaltninger medvirker til at sikre, at applikationssystemerne afvikles betryggende og i overensstemmelse med ledelsens målsætninger, samt til at svagheder identificeres og imødegås fuldstændigt og nøjagtigt med det formål at sikre integriteten af de finansielle data. D. Kontroller i relation til adgang til programmer og data reducerer risikoen for uautoriseret adgang til systemer og data. Sådanne kontrolforanstaltninger medvirker til at sikre, at der kun gives autoriseret adgang til programmer og data baseret på en kontrol af brugerens identitet. Kontroller i relation til anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af applikationssystemer reducerer de risici, der er forbundet med anskaffelse eller udvikling af nye applikationer. Sådanne kontrolforanstaltninger medvirker til at sikre, at applikationer udvikles, konfigureres og implementeres med henblik på at opfylde ledelsens målsætninger. Vores arbejde, der er gennemført i februar 2014, har baseret sig på en opfølgning af tidligere års anmærkninger og ændringer foretaget i 2013, som har betydning for kommunens it-kontroller og disses implementering. Vores arbejde er baseret på interview med ledelsen fra IT-Forsyningen I/S og ledelsen fra Økonomistyring og Finans. Resultat af vores gennemgang af it-sikkerheden Vores opfølgning viser, at kommunen er i proces med at efterleve de fremsatte anbefalinger, men at status på de fleste områder er uændret i forhold til sidste års opfølgning af de generelle it-kontroller, som følge af, at kommunen har indgået i et it-driftssamarbejde med andre kommuner med virkning fra 1/ Særligt har vi ved gennemgang af udvalgte brugerroller i Egedal Kommunes økonomisystem Prisme observeret brugere, som har adgang til systemet gennem rollerne Betroet og Regnskab, der har en mulig adgang til at oprette/ændre stamdata vedrørende kreditorer, samtidig med at brugerrollerne også har adgang til at foretage registreringer. Herved er der en øget risiko for misbrug af kommunens midler, såfremt kommunen ikke har etableret tilstrækkelige kontroller til imødegåelse heraf. Det er derfor vores vurdering, at det interne kontrolmiljø hos Egedal Kommune på enkelte væsentlige områder fortsat bør styrkes, før de generelle it-kontroller kan anses for tilstrækkelige og effektive. Det er derfor væsentligt, at kommunen sikrer at det nye samarbejde sikrer et tilstrækkeligt kontrolmiljø efter opstart. En centralisering af it-driften af centrale systemer kan indebære en væsentlig ændring af risikobilledet af kommunens it-anvendelse, hvorfor den udarbejdede risikovurdering/konsekvensvurdering anbefales ajourført i forbindelse med implementeringen af det fælles it-driftssamarbejde. Vi anbefaler endvidere, at kommunen indhenter en årlig revisionserklæring fra IT-Forsyningen I/S i henhold til revisionsstandard ISAE 3402 Erklæringsopgaver med sikkerhed om kontroller hos en serviceleverandør, type 2, første gang for regnskabsåret 2014, for at sikre at aftalte sikkerhedskrav og generelle it-kontroller overholdes. Endvidere anvender kommunen en lang række andre KMD-fagsystemer. Vi har på den baggrund vurderet, at tildeling af adgangskontroller, kontrol af uddatamateriale samt systemsikkerheden generelt ikke er ændret væsentligt i forhold til tidligere. I forlængelse heraf er vi opmærksomme på, at kommunen har modtaget revisionserklæringer fra KMD s revisor for så vidt angår visse fagsystemer. Kontrolbeskrivelser er i det væsentligste beskrevet i politikker og retningslinjer, men er ikke efterlevet på alle hovedområder, ligesom der fortsat mangler at blive udarbejdet en egentlig it-beredskabsplan. PwC 13

16 Det er vores vurdering, at ledelsen har udført et solidt grundlæggende arbejde med informationssikkerhed generelt, i et overordnet perspektiv. Vi anbefaler, at ledelsen igangsætter aktiviteter til at tage hånd om de nævnte problemstillinger, herunder sikrer at de adresseres på behørig vis i det nye it-driftssamarbejde. Såfremt ledelsen fortsætter med at have fokus på informationssikkerhed, og sikrer at den godkendte informationssikkerhedspolitik og retningslinjerne hertil implementeres i praksis, samt at medarbejderne modtager den fornødne træning heri, vil de generelle it-kontroller kunne bringes på et tilfredsstillende niveau. 3.3 Økonomistyring Vi har gennemgået kommunens beskrivelser for økonomisk styring og herunder vurderet, om disse fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring og tilrettelagte arbejdsgange mv. udøves i praksis. Kommunens økonomistyringspolitik er beskrevet i Principper for økonomistyring samt i bemærkningerne til kommunens budget. Herudover er der i bilag til Principper for økonomistyring fastsat regler for budget- og bevillingskontrol samt bevillingsansøgninger. Bevillingsniveauet for driftsudgifter er fastsat på centerniveau, således hvert center har en nettobevilling. Der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Vi har gennemgået de politiske vedtagne budgetopfølgninger. Driftsbudgettet er endvidere opdelt i en række målområder for hvert center. Til målområderne er der udover en række mål knyttet et entydigt budgetbeløb, som er udtryk for det enkeltbeløb, som opgaveområdet skal overholde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte budgetbeløb fra et af udvalgets målområder til et andet af udvalgets målområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og målområder af teknisk/ administrativ karakter, fx fordeling af lønpuljer ud på målområderne. Regler og rammer for økonomisk decentralisering er ligeledes beskrevet. Beskrivelsen dækker over alle decentrale enheder med budgetansvar, inkl. selvejende institutioner. Egedal Kommune har pr. 1. januar 2013 ibrugtaget nyt økonomisystem, lønsystem og debitorsystem. Der er tale om systemer leveret af Fujitsu, hvor leverandøren i 2012 var KMD. Ibrugtagning af nyt økonomisystem medførte bl.a., at Egedal Kommune ikke kunne foretage en fuldstændig korrekt periodisering i forbindelse med regnskab 2012 og I alt blev der bogført nettoudgifter på ca. DKK 5,0 mio. i 2012 som vedrørte Vi har foretaget opfølgning på periodisering i forbindelse med regnskabsårene 2012 og Vi har i den forbindelse kontrolleret, at de foretagne restancebogføringer vedrørende regnskabsårene 2012 og 2013 er udlignet i regnskabsåret Vi har ingen bemærkninger vedrørende de politisk vedtagne budgetopfølgninger men henviser dog til afsnit 5.3 Bevillingsregler vedrørende bevillingsoverholdelse. PwC 14

17 3.4 Tilsyn med decentrale enheder Vi har foretaget en vurdering af, om bilagsbehandlingen i kommunen overholder de regler, som er vedtaget i Principper for økonomistyring. Regelsættet indeholder følgende grundlæggende regler for den elektroniske bilagsbehandling i kommunen: Bilagene effektueres til bogføring og betaling af én person. Bilag betales elektronisk. Efterfølgende skal en anden person, typisk den budgetansvarlige leder, anvise ved integreret anvisning. Det fremgår også af regulativet, at den centrale økonomifunktion løbende skal føre tilsyn med bilagsbehandlingen til sikring af, at de vedtagne regler overholdes. Vi har derfor undersøgt, om bilagsbehandlingen følger disse regler, og i det hele taget er tilrettelagt hensigtsmæssigt og betryggende. Vi har vurderet og gennemgået resultaterne af det udførte tilsyn med bilagsbehandlingen i enkelte bogføringsenheder, for at vurdere det samlede billede af bilagskvaliteten. På baggrund heraf har vi foretaget stikprøvevis bilagsrevision med fokus på manuelle udgiftsbilag og udvalgte bogføringsenheder. Det er vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling generelt er velfungerende, og dermed er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. 3.5 Lønninger og vederlag Lønrevisionen er udført ved besøg i kommunens centrale løn- og personaleadministration. Den gennemsnitlige udgift kan opgøres som følger (inkl. forsyningsvirksomheder): Tabel 1 Kilde: Egedal Kommunes regnskab Antal årsværk Samlet lønudgift (mio. DKK) Gennemsnitlig udgift (t.dkk) Stigningen i den gennemsnitlige lønudgift er på 1,5 % fra 2012 til Ifølge KL s budgetvejledning var der en forventet stigning på 0,52 % fra 2012 til Antallet af årsværk er faldet med 68 fra 2012 til Antallet af ordinære stillinger (eksl. elever, beskæftigelses- og jobtræningsordninger, seniorjob og forsynings virksomheder) er i perioden 2011 til 2013 faldet med 115,2 årsværk. PwC 15

18 3.5.1 Forretningsgange Vi har gennemgået processen for lønområdet for at påse, at den er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende. Vi definerer lønprocessen, som oprettelse og ændring af løndata, dagpengerefusioner samt sikring af, at den udbetalte løn er korrekt. På lønområdet er der en række kontroller, som supplerer hinanden (kontrolmiljø), og derved dels sikrer, at det er de rigtige personer som aflønnes, men også dels at den løn som udbetales, er korrekt. I forbindelse med gennemgangen har vi overordnet vurderet summen af de kontroller, som er på lønområdet, for om de afdækker de fejl, der kan opstå i lønprocessen uanset om det er tilsigtede (svig) som utilsigtede fejl. Vi har endvidere udvalgt de kontroller, som vi finder væsentligst og testet disse for, om de bliver udført som oplyst, og om de er effektive. På lønområdet er der et kontrolmiljø, som dels skal udføres på selve lønkontoret, men som også dels skal udføres ude ved de enkelte budgetansvarlige i form af deres månedlige økonomiske ledelsestilsyn. I denne gennemgang har vi forholdt os til de processer, som er på lønkontoret med tilhørende kontroller. Det er vores opfattelse, at processer og hermed også kontrolmiljøet er hensigtsmæssig og betryggende Sagsrevision Vi har gennemgået et antal personalesager med det formål, at efterprøve om gældende regler og overenskomster i forbindelse med lønudbetaling efterleves. Udsnittet af sager er fordelt på forskellige overenskomstområder. Ved sagsrevisionen har vi påset: Om der ved oprettelse af nye sager foreligger fornøden dokumentation i sagsakterne. Om der indberettes korrekt til lønsystemet. Om der udbetales korrekt løn i henhold til overenskomst, aftaler mv. Vi har endvidere ved årsregnskabsrevisionen påset, at udvalgte politikere og ledende administrativt personale får udbetalt korrekt henholdsvis vederlag og løn. Det er vores generelle vurdering, at lønninger udbetales i henhold til gældende overenskomst, aftaler mv., samt at administrationen af området i øvrigt er betryggende. Vi har dog konstateret, at der er indgået en lokal lønaftale af en repræsentant for kommunen, som selv er omfattet af aftalen. I sådanne tilfælde bør indgåelse og godkendelse af lønaftale, efter vores opfattelse, foretages af et medlem af direktionen/kommunaldirektøren med bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen. PwC 16

19 3.6 Statusafstemninger Vi har konstateret, at der ved afslutning af vores årsrevision mangler en række afstemninger af konti som vedrører debitorsystemet. Saldiene på kontiene udgør netto DKK 278,8 mio. Heraf udgør restance vedr. ejendomsskatter DKK 263,9 mio. Denne saldo vedr. normal kørsel af ejendomsskatter for Det er vores opfattelse, at omfanget af manglende afstemninger af statuskonti vedrørende debitorsystemet er stort. Vi skal henstille til, at afstemning af kontiene foretages inden udgangen af juni måned 2014 og skal i den anledning anbefale, at der fremadrettet sker en grundigere og hyppigere opfølgning for at opnå større sikkerhed for at alle konti afstemmes. 3.7 Sociale områder Der er særlige krav til revisionen af områder med statsrefusion samt for rapportering til ressortministerierne herom. Dette fremgår blandt andet af bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-, Børne og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Undervisningsministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen). Med dette udgangspunkt har vi revideret alle væsentlige områder, som er omfattet af statsrefusion og tilskud, jf. Bilag 2-4 til denne beretning Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2013, samt Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets samt Social-, Børne- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de områder, som er omfattet af statsrefusion og tilskud, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration, af de områder, der varetages i Jobcenteret og Center for Borgerservice, som helhed, har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Det er samtidig vores vurdering, at man som helhed lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger. På baggrund af de samlede resultater af vores revision, er det vores vurdering, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de områder, der varetages i Den Tværfaglige Myndighed i Egedal Kommune, har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Det er vores vurdering, at man som helhed lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger. På baggrund af de samlede resultater af vores revision af de gennemgåede områder i Center for Social Service er det vores konklusion, at man ikke fuldt ud lever op til lovgivningens og ministeriernes bestemmelser og vejledninger for dette område. Det er endvidere vores vurdering at sagsbehandlingen og den daglige administration ikke fuldt ud administreres på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Tilrettelæggelsen af revisionen i Center for Social Service er påvirket af, at der på området tidligere har været behov for afgivelse af revisionsbemærkning, og at ankestyrelsen i decisionsskrivelse har pålagt os som revisorer at følge op på en række forhold. I forbindelse med afgivelsen af bemærkning for 2012 er denne afgivet under indtryk af en række tiltag, der var planlagt gennemført for at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen og i det udførte ledelsestilsyn. PwC 17

20 Ledelsen for Center for Social Service har gennem egenkontrol oplevet, at det var svært at komme helt i mål med de iværksatte tiltag og bestilte udarbejdet en foranalyse på området. Foranalysen har ledelsen anvendt konstruktivt til i samarbejde med PwC at udvikle en samlet projektplan, der skal sikre at genopretningen er gennemført inden udgangen af Dette sikres bl.a. ved at etablere en egentlig projektorganisation, definere effektiv milepælsmåling samt plan for løbende rapportering til kommunens direktion og politisk udvalg. Vores gennemgang har givet anledning til revisionsbemærkninger, jf. afsnit Indsats mod socialt snyd Organisation Egedal Kommune har oprettet en kontrolgruppe som er placeret direkte under Centerchefen for Borgerservice. Der har i 2013 været en normering på 2 fuldtidsstillinger. Fra 2014 reduceres normeringen til 1 fuldtidsstilling. Det skal ses i lyset af, at udbetaling af visse ydelser er overgået til Udbetaling Danmark. Kontrolgruppen arbejder ud fra: Oplysninger fra Egedal Kommunens organisation. Oplysninger fra borgere (anonyme/ikke anonyme). Når kontrolgruppen modtager oplysninger bliver den pågældende borger kontaktet. På baggrund af en samtale med borgeren vurderer kontrolgruppen om borgeren har handlet i god tro eller ej, og om der herefter skal påbegyndes en sag. Indsats 2013 Bopælsregistrering har været indsatsområde i Der har været fokus på adresser med mange tilmeldte borgere og hvor der modtages offentlige ydelser, som eksempelvis ydelser enlige forsørgere m.m. Samarbejde Kontrolenheden har i 2013 haft et tæt samarbejde med SKAT. Kontrolgruppen har deltaget i flere aktioner rettet mod forskellige virksomhedstyper. I 2013 overtog Udbetaling Danmark kontroldelen på førtidspension, barselsdagpenge samt sikringsydelser. Dette har haft betydning på inddrivelsen på disse områder. Der arbejdes dog for at sikre kvalitet i samarbejdet mellem kommuner og Udbetaling Danmark. Resultat 2013 Kontrolenheden behandlede ca. 150 potentielle sager, hvoraf der i 17 blev truffet afgørelse. I alt blev der stoppet udbetaling af ydelser på brutto DKK 1,8 mio. Af ovenstående DKK 1,8 mio. er ca. DKK 0,8 mio. kommunale kroner. PwC 18

21 4. Forvaltningsrevision Forvaltningsrevisionen omfatter en vurdering af om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Forvaltningsrevisionen har vi opdelt i områderne: Område Vurdering 2013 (1) Vurdering 2012 Reference Økonomisk situation 4.1 Organisation og økonomistyring 4.2 Sparsommelighed 4.3 = lever ikke fuldt ud op til egne/lovgivningsmæssige regelsæt eller vi finder at området kan forbedres = lever fuldt ud op til egne/lovgivningsmæssige regelsæt eller vi finder området forvaltes betryggende (1) Forvaltning under skyldig økonomisk hensyntagen er ikke et entydigt defineret begreb - og der er derfor heller ikke entydig referenceramme for, hvad kommunen skal leve op til. Derfor er en god vurdering kun udtryk for, at vi ved den udførte forvaltningsrevision ikke har konstateret forhold, der afkræfter at forvaltningen har handlet under skyldig økonomisk hensyntagen. 4.1 Vurdering af kommunens resultat og økonomiske stilling Vi har foretaget en vurdering af kommunens økonomi i forbindelse med den afsluttende revision af regnskabet for Vurderingen omfatter følgende områder: Bæredygtig drift Er kommunen i stand til, via driften, at skabe et tilstrækkeligt resultat til planlagte anlægsinvesteringer og afdrag på lån? Overholder kommunen budgettet, så de budgetterede resultater opnås? Udviklingen i kommunens likviditet. Ved vurdering af bæredygtig drift foretages en vurdering af regnskabsårets resultat, på det skattefinansierede område. I det følgende gennemgås kommunens økonomiske nøgletal på overordnet niveau. Ved analyser af kommunens driftsudgifter anvendes PwC s generelle opdeling i sektorer og områder, hvilket muliggør en sammenligning med andre kommuner. Områderne svarer således ikke til de bevillingseller politikerområder, som Egedal Kommune normalt anvender Drift Egedal Kommune haft et overskud på det skattefinansierede område på DKK 45,7 mio., mod et oprindeligt budgetteret underskud på DKK 36,9 mio. og et korrigeret budget underskud på DKK 121,4 mio. PwC 19

22 Der er overført driftsbevillinger på DKK 20,8 mio. fra 2012 til 2013 og overført for i alt DKK 30,5 mio. til Der er således i årets løb foretaget en planlagt opsparing på DKK 9,7 mio. Tabel 2 Kilde: Egedal Kommunes regnskab 2012 og 2013, PwC-beregning (Beløb i mio. DKK) Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Regnskab 2012 Indtægter i alt (skatter og tilskud) Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Renter/kurstab Afdrag på lån, ekskl. låneomlægning Råderum (-negativt) Som det fremgår af ovenstående tabel, er der i det korrigerede budget for 2013 budgetteret med et positivt råderum på DKK 133 mio., hvor det faktiske resultat udviser et positivt råderum på DKK 193 mio. Dette dækker årets ikke-lånefinansierede anlægsudgifter på DKK 109 mio. Det er vores opfattelse, at årets resultat er tilfredsstillende, og at Egedal Kommunes økonomiske stilling er robust Likviditet Nedenfor er vist de væsentligste likviditetsnøgletal for Egedal Kommune: Tabel 3 Kilde: Egedal Kommunes regnskab 2012 og 2013, PwC-beregning Regnskab 2013 Regnskab 2012 Likviditetsforskydning, (mio. DKK) 116,6 125,9 Likvide aktiver ultimo, (mio. DKK) 283,6 167,0 Gns. likviditet, (mio. DKK) 295,3 234,9 Likvide aktiver i pct. af driftsudgifter 13,7 8,2 Kommunens kassebeholdning udviste primo 2013 DKK 167,0 mio. og ultimo 2013 DKK 283,6 mio. Der har således været en forbedring af kassebeholdningen på DKK 116,6 mio. I det vedtagne budget 2013 var der forventet en kassebeholdning ultimo på DKK 94,5 mio. og i det korrigerede budget en kassebeholdning på DKK 133,7 mio. Kommunens kassebeholdning ultimo 2013 består alene af indskud i pengeinstitutter. Den gennemsnitlige likviditet indeholder udover kontante beholdninger og bankbeholdninger også værdipapirer og kassekredit. PwC 20

23 Såvel den likvide beholdning som den gennemsnitlige likviditet har i 2013 udviklet sig positivt. Det er vores vurdering, at kommunen kan modstå eventuelle negative udsving i kommunens økonomi uden stor risiko. Samtidig opfylder kommunen egen målsætning, jf. den vedtagne økonomiske politik, om en forbedring af den likvide beholdning på DKK 25 mio. årligt og en beholdning ultimo 2013 på DKK 75 mio. Når Egedal Kommune ultimo 2013 har en kassebeholdning på DKK 283,6 mio. skyldes dette bl.a., at der er overført uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger til 2014 på DKK 131,9 mio Gældsforpligtelser Tabel 4 Kilde: Egedal Kommunes regnskab Langfristet gæld (mio DKK) SOLT Langfristet gæld Den langfristede gæld er i 2013 steget med DKK 35 mio. inkl. afdrag på finansielt leasede aktiver. Der er i 2013 optaget lån for DKK 69,1 mio. Den langfristede gæld udgør i 2013 DKK pr. borger, inkl. SOLT-projektet. Eksklusiv SOLT-projektet udgør den langfristede gæld i 2013 DKK pr. borger. Afdrag på lån i 2013 udgør DKK 34,8 mio. Egedal Kommune har i 2013 foretaget låneoptagelse med i alt DKK 69,1 mio. Ifølge vores beregninger var Egedal Kommune kun berettiget til at optage DKK 61,9 mio. Egedal Kommune skal således foretage enten et ekstraordinært afdrag i 2013 eller reducere lånerammen for 2014 med DKK 7,2 mio. PwC 21

24 4.1.4 Soliditet Tabel 5 Kilde: Egedal Kommunes regnskab Egenkapital (mio. DKK) Egenkapital Kommunens balancekonto er ultimo 2013 på DKK 390,1 mio., og egenkapitalen (inkl. fysiske aktiver) er på DKK 1.398,0 mio. Egenkapitalen er steget med DKK 102,8 mio. i forhold til 2012, hvilket hovedsageligt kan forklares med årets resultat på DKK 49,9 mio., reguleringer til omkostningsregnskabet på DKK 11,2 mio., låneoptagelse minus afdrag på netto DKK 34,3 mio. samt egenkapitalreguleringer. Egenkapitalen udgør i 2013 DKK pr. borger Konklusion vurdering af kommunens resultat og økonomiske stilling I 2013 har kommunen haft overskud på det skattefinansierede område på DKK 45,8 mio., mod et forventet underskud på DKK 36,9 mio., i forhold til det oprindelige budget. Der har samlet været givet nettotillægsbevillinger på DKK 84,6 mio. fordelt på drift DKK -37,7 mio., anlæg DKK 90,1 mio. og finansielle poster DKK 32,2 mio. Som det fremgår af tabel 2 (afsnit 4.1.1), kan kommunens løbende driftsudgifter inkl. renter og afdrag på lån dækkes af de løbende driftsindtægter. 4.2 Overordnet organisation og økonomistyring Kommunens økonomistyringspolitik er beskrevet i Principper for økonomistyring samt i bemærkningerne til kommunens budget. Kommunen er i 2013 organiseret i 17 bevillingsområder fordelt på 10 centre og sekretariater, samt i 2 finansielle bevillingsområder (skatter og tilskud, finansielle poster mv.) Ud over budgettet findes der på hvert bevillingsområde en aftale mellem det politiske niveau og det pågældende bevillingsområde om aktivitet, kvalitet og serviceniveau. PwC 22