Forslag til Kommuneplan 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Kommuneplan 2009"

Transkript

1 Høringsperiode fra den 1. marts maj 2010 Forslag til Kommuneplan 2009 Del 1 Mål og retningslinjer

2 Del 1 Forslag til Kommuneplan 2009 Kommuneplanen består i øvrigt af: Del 2. Kommuneplanrammer Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Bornholms Regionskommune januar 2010

3 Titel: Forslag til Kommuneplan 2009, del 1 Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: Januar 2010 Henvendelse om planen Plan, Skovløkken , tlf Mail: Sagsbehandler Bjarne Dreier Christensen, Jette Nykjær Iversen Journalnummer: P Tekst: Teknik & Miljø Kortgrundlag: Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Opsætning / produktion: Hakon Holm Grafisk, 3700 Rønne Antal: 1000 stk 2

4 Forord Kommunalbestyrelsen har hermed fornøjelsen at sende forslag til Kommuneplan 2009 i offentlig høring fra den 1. marts 2010 til den 31. maj Gennem kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen de fysiske rammer for den ønskede udvikling på øen. Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsens overordnede politiske mål for en del af udviklingen på Bornholm, og retningslinjer og rammer for hvorledes disse mål opnås ved regionskommunens administration, drift og detailplanlægning. Herudover indeholder planen en redegørelse for den hidtidige og fremtidige udvikling for de emner planen omhandler. I planen behandles f.eks. emner som: offentlig service, boliger, byggeri, erhverv, trafik, rekreation og friluftsliv, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og forsyning. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem statens og regionskommunens overordnede planer, herunder den regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunen har for enkelte emner og geografiske områder. Udfordringer Som beskrevet i den Regionale udviklingsplan, står det bornholmske samfund over for en række udfordringer, som kræver samarbejde, f.eks. at: forhindre dalende befolkningstal sikre varieret alderssammensætning sikre kvalificeret arbejdsstyrke sikre uddannelse sikre beskæftigelse og arbejdspladser nedbringe antallet af ledige skabe indtjening og lønsomhed i erhvervet skabe gode fysiske rammer skabe hensigtsmæssig infrastruktur beskytte natur, kultur og miljø sikre mulighed for sund livsstil Kommuneplanen kan ikke løse alle disse udfordringer, men den kan medvirke til det gennem afvejninger af forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjer og rammer, der kan sikre nye udviklingsmuligheder. Bornholm rummer mange muligheder for at danne rammen om et godt liv, f.eks. smuk og særegen natur, korte afstande, tryghed, gode og varierede boliger, byggegrunde mm til rimelige priser og varieret erhvervsstruktur og handelsliv mm. Der skal derfor satses på at udnytte og forbedre øens styrker og kvaliteter for at fastholde øens som et attraktivt sted at bo og for at styrke øens erhvervsliv. Private og offentlige udviklingsprojekter og den politiske satsning på vedvarende energikilder, ser ud til at kunne sætte Bornholm på landkortet som et attraktivt energilaboratorium til gavn for befolkning og erhverv på og uden for øen. Planlægning og offentlig debat At planlægge er også at afveje interesser mod hinanden, og herefter at beslutte hvilke interesser der skal nyde fremme inden for et givet område. Der er således mange hensyn at tage, når det skal besluttes om et område skal anvendes til erhverv, boliger, natur eller kultur - eller noget helt femte, for ethvert valg kan indebærer et fravalg af andre muligheder. For at opnå de bedst mulige planmæssige afvejninger sendes planforslaget ud i offentlig høring i 3 måneder, hvor kommunalbestyrelsen håber at interesserede borgere vil deltage i debatten med gode ideer og konstruktive forslag der kan bidrage til at kvalitetssikre kommuneplanen. Med ønske om en god og konstruktiv debatperiode Winni Grosbøll borgmester Bornholms Kommunalbestyrelse 3

5 4

6 Indhold Forord 3 Visioner for Bornholm 6 Befolkning 1.1 Befolkning Beskæftigelse 12 Hovedstruktur 2.1 Hovedstruktur - zoneopdeling Centerstruktur og byudvikling Landdistriktspolitik 25 Offentlig service 3.1 Børnepasning Børn og unge med særlige behov Skoler Uddannelse Handicappede Ældre Sundhed Kultur Idræt og fritid 48 Boliger og byggeri 4.1 Boliger Byggeri og anlæg Kommunale bygninger Landzoneadministration 60 Rekreation og fritid 7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem Sommerhuse og fritidshuse Campingpladser Kultur- og fritidsanlæg Rekreative områder og friluftsliv 98 Natur og Kulturmiljø 8.1 Naturbeskyttelse Lavbundsområder Kystzone Geologisk bevaring Kulturmiljøer 113 Miljø 9.1 Grundvandsbeskyttelse Vandløb, søer, kyster Klima Miljøtekniske- og støjende anlæg Særlige virksomheder Affaldsanlæg Vindmøller Masteanlæg 139 Forsyning 10.1 Energiforsyning Vandforsyning Spildevand Varmeforsyning 150 Infra struktur 5.1 Veje Havne Kollektiv trafik 69 Erhverv 6.1 Erhverv, og turisme Detailhandel Landbrug Skovbrug Råstofindvinding 86 Kommuneplanrammer: Se kommuneplanens del 2 Miljøvurdering: Se rapport om Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan

7 Visioner for Bornholms udvikling Visioner I Den Regionale Udviklingsplan beskrives den udvikling, kommunalbestyrelsen ønsker for Bornholm, når det gælder øens byer og landdistrikter, erhverv og beskæftigelse, natur og miljø, uddannelse, kultur og andre vigtige områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig indsats. I planen er der fokuseret på de særlig vigtige områder for udviklingen af Bornholm i de kommende 5-15 år. I planen beskrives visioner for 8 temaer: Trafikken til og fra Bornholm som skal være på niveau med efterspørgslen; og der skal sikres en tilstrækkelig kapacitet, frekvens og kvalitet til en rimelig pris. Vækst, arbejde og uddannelse hvor det bornholmske samfund skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget for vækst. Bosætning hvor Bornholm skal være kendetegnet som en attraktiv bosætningskommune med et varieret udbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard, der er udviklet i harmoni med den unikke bornholmske natur og det særprægede landskab. Natur, landskab og miljø hvor Bornholm skal være kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber, naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv og erhverv. Bornholm skal være selvforsynende med vedvarende energi. Frilufts- og idrætsaktiviteter hvor den bornholmske natur skal være en unik ramme om et attraktivt frilufts- og idrætsliv, der medvirker til trivsel, sundhed og livskvalitet. Kultur hvor det bornholmske kunst- og kulturliv er en integreret og aktiv del af udviklingen af samfundet med vægt på kvalitet og kreativitet. Offentlige service - som skal være kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse og hvor mødet mellem borger og medarbejder fortsat skal være præget af respekt og faglig professionalisme. Og hvor borgere og erhvervsliv skal have adgang til mest mulig selvbetjening på internettet døgnet rundt. Sundhed - hvor der skal tilbydes attraktive rammer for et langt og sundt liv. Redegørelse Bornholm er et helt og sammenhængende samfund, der fungerer som base for befolkning og erhverv og som gennem et internationalt netværk tilføres nye impulser og eksporterer både viden og varer. Bornholm er som skabt til at kunne danne rammerne om det gode liv. Bornholm er noget ganske særligt. Inden for en meget overskuelig afstand rummer den en unike natur: med hvide, flade sandstrande, stejle klipper store skovområder mm. Øen har byer med et varieret handelsliv og public service radio- og tv-station, biografer, teater, biblioteker, idrætsanlæg, museer, offentlig bustransport, færgehavne og lufthavn. Herudover findes grundskoler, ungdomsuddannelser, hospital, politi, ambulance og beredskab og et rigt foreningsliv, der er båret af frivillige ildsjæle. Bornholm har de sidste år haft faldende befolkningstal og samtidig sker der en skævvridning af befolkningens alderssammensætning set i forhold til det øvrige land. Befolkningsudviklingen præges af, at der bliver flere ældre, mens antallet af yngre erhvervsaktive falder. Arbejdsløsheden er høj. Et traditionelt erhverv som fiskeriet har de senere år mistet terræn, og udviklingen sker nu i højere grad inden for andre områder, ikke mindst i tilknytning til turisme og fødevareerhverv. Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede i 2004 en SWOT-analyse for Bornholm, som afdækker øens styrker og svagheder samt muligheder og trusler. Analysen peger på at Bornholm, trods problemerne, også har gode muligheder for en positiv udvikling; for eksempel i tendensen til at søge det nære og det trygge, i stigende prisforskelle mellem boliger i hovedstadsområdet og på Bornholm samt i muligheden for at udvikle erhverv baseret på oplevelses- og livsstilsmarkederne. Bornholm bør derfor satse på at udnytte og forbedre øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt sted at bo, og de bornholmske herlighedsværdier skal 6

8 gøres til udgangspunkt for bosætning og for erhvervsudvikling. Bornholms største svagheder er tilgængelighed, det lave uddannelsesniveau og en overvægt af brancher med faldende beskæftigelse. Befolkningsnedgangen hænger sammen med den erhvervsmæssige udvikling, der igen skyldes de globale konkurrencebetingelser, som det bornholmske erhvervsliv nødvendigvis skal tilpasse sig. Herved er der forsvundet en del virksomheder og arbejdspladser, f.eks. inden for følgeindustrier til fiskeriet. Hvis Bornholm skal tiltrække og udvikle nye virksomheder, kan det kun ske ved at udnytte de bornholmske styrkepositioner på en ny måde. Bornholms væsentligste styrker er den unikke og særlige natur, en ø-status med stærk lokal identitet, et sikkert og trygt miljø samt specialiserede, internationalt orienterede og konkurrencedygtige virksomheder. Kommuneplan I Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens visioner udmøntet i konkrete målsætninger med tilhørende retningslinjer og rammer for de emner der behandles i planen. 7

9 1.1 Befolkning og bosætning Visioner og mål En af Bornholms største udfordringer i disse år er at modvirke den igangværende affolkning af øen. Affolkningen betyder blandt andet, at alderssammensætningen bliver stadig mere skæv, og som følge heraf vil den nuværende arbejdsløshed om få år blive afløst af en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I kommunalbestyrelsens vision for bosætning hedder det, at Bornholm skal være kendt som et attraktivt sted at bo med et varieret udbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard udviklet i harmoni med den unikke bornholmske natur og det særprægede landskab. Visionen søger kommunalbestyrelsen at opfylde gennem realisering af følgende mål for bosætningen på Bornholm: Bornholmske byer skal fungere som helårsområder, med levende bycentre og attraktive boligområder, ved at udvikle og kvalitetsløfte byer og byområder gennem kvalitetsbyggeri. De bæredygtige og attraktive byområder på Bornholm skal fastholdes og udbygges, ved at udvikle klare profiler for den fremtidige udvikling og ved at markedsføre byerne som attraktive bosætningsområder. De værdifulde kulturmiljøer skal bevares, og der skal ske kvalitativ omdannelse af de erhvervs- og havneområder, der ikke længere benyttes efter deres oprindelige formål. Øen skal tilføres nye boligformer og ny arkitektur gennem arkitekturpolitik og bevaringsplanlægning. Nye bosætningsområder koordineres med en strategi for den offentlige service samt med fritids-, kulturog erhvervsudviklingen. Der skal sikres liv i småbyerne og på landet via projekter i landdistrikterne. Der skal etableres mulighed for at erhverve fritidsboliger eller bolig nr. to i landdistrikterne og i særlige byområder. Flere boliger til unge og ældre i de største byer. Flere ressourcestærke borgere skal bosætte sig på Bornholm. Strategier Kommunalbestyrelsens langsigtede strategi er: at gøre Bornholm til et attraktivt bosætningssted med et mangfoldigt bolig- og serviceudbud, herunder brug af alternative boligformer og lavenergibyggeri at arbejde for, at der bliver etableret flere uddannelsestilbud på øen at iværksætte målrettede tilflytningskampagner og tilbyde udadvendt tilflytterservice at styrke erhvervsfremmeindsatsen i samspil med erhvervslivet Strategien skal ses i sammenhæng med Bornholms Vækstforums markedsførings- og brandingarbejde og realiseres i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og vækstforummet. Strategien kan således ikke ses løsrevet som en selvstændig strategi, men hænger nøje sammen med både kommunalbestyrelsens kvalitetsmål og de mange politiske visioner og mål, som er formuleret for de enkelte emneområder, jf. de senere afsnit i denne plan. Redegørelse Befolkning Inden for de seneste ti år er indbyggertallet på Bornholm faldet med ca personer til personer pr. 1. januar Det svarer til en tilbagegang på 4,2 pct. Denne udvikling adskiller sig markant fra udviklingen i den øvrige del af Danmark som helhed hvor indbyggertallet steg med 3,5 pct Befolkningsudviklingen, Bornholm og øvrige Danmark, (indeks: 1971 = 100) I diagrammet er vist en indekskurve over befolkningsudviklingen på Bornholm og i resten af landet siden Kurven viser, at Bornholm havde et stabilt indbyggertal frem til midten af 1980 erne. 92 Bornholm Øvrige Danmark Figur

10 Netop på det tidspunkt begyndte problemerne i fiskerierhvervene med stadig strammere kvoter i Østersøen. I samme periode har befolkningens aldersfordeling ændret sig markant, og sammenlignet med aldersfordelingen i hele landet er den i forvejen skæve alderssammensætning på Bornholm blevet endnu mere skæv. Mest markant er tilbagegangen af årige på Bornholm. Den 1. januar 2009 var der således flere 85-årige på Bornholm end 25-årige, og de 63-årige udgjorde den største årgang. Tilbagegangen af yngre voksne har også medført en tilbagegang i antallet af børn under 10 år. Se også diagrammerne nedenfor, hvor Bornholms befolkning er sammenlignet med hele landets befolkning i henholdsvis 1999 og Fraværet af de årige har ikke kun betydning for børnetallet, men også for iværksætterinitiativer og produktudvikling i erhvervslivet. I 1999 var 46 pct. af Bornholms befolkning under fyrre år. I 2009 var det kun 39 pct. De tilsvarende tal for hele landet var henholdsvis 53 pct. og 50 pct. Alder Befolkningen 1. januar 1999 Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til bornholmsk størrelsesforhold Alder Befolkningen 1. januar 2009 Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til bornholmsk størrelsesforhold 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år Antal personer 0 år år Antal personer 0 år Figur Bosætning og bymønster Rønne er Bornholms absolut største by med ca indbyggere. Herefter følger med ca indbyggere. Lidt mere end halvdelen af øens indbyggere bor i de fem største byer tilsammen. Ca. tre fjerdedele af Bornholms befolkning bor i de i alt 28 bysamfund, og heraf bor mere end 80 pct. i byerne langs kysten. Efter en væsentlig afvandring fra land til by i 1970 erne og 80 erne skete der ikke nogen nævneværdig forskydning mellem by og land i halvfemserne. I de seneste ti år har især de mindre bysamfund øget deres relative andel af befolkningen på bekostning af bosætningen i landdistrikterne. Til sammenligning boede kun 13,4 pct. af befolkningen i hele landet i landdistrikterne. Tilbagegangen i landdistrikternes befolkningstal har i årene dog nøje svaret til tilbagegangen på landsplan, nemlig 3 pct Rønne 31,4 % 32,4 % 33,0 % 4 tidl. kommunecentre 21,0 % 21,5 % 22,0 % Øvrige bysamfund 19,5 % 18,9 % 20,4 % Landdistrikter 28,1 % 27,3 % 24,7 % Bornholms befolkning Figur Den relative andel af Bornholms befolkning 9

11 Byernes befolkningsudvikling Den forventede befolkningsudvikling fordelt på byområder fremgår af nedenstående tabel. Område Historik Prognose Kommunalt center Rønne By Større erhvervs-, handels-, og servicebyer -Sandvig Mindre handels-, og servicebyer Gudhjem-Melsted Hasle Klemensker Nyker Pedersker Snogebæk Svaneke Tejn Vestermarie Østerlars Østermarie Boligbyer Arnager Balka Bølshavn Listed Lobbæk Melsted* Knudsker-Møllev Nylars Olsker Rutsker Rø Sandvig* Sorthat-Muleby Vang Årsballe Aarsdale Byer i alt Land Hele Bornholm Figur Befolkningsprognose Kilde: Jeppe *) Disse byer har ikke selvstændige tal i prognose 10

12 Figur Befolkning Bosatte pr. januar

13 1.2 Beskæftigelse Målsætning Kommunalbestyrelsens mål for beskæftigelse er: At virksomhederne har adgang til veluddannet arbejdskraft, blandt andet ved at flere vælger at tage en uddannelse på øen. At arbejdsstyrken øges og opkvalificeres i forhold til erhvervslivets behov. At flere virksomheder bliver rustet til at blive større, og at flere vil opsøge udenøs markeder. At nye iværksættervirksomheder etableres, og at der skabes 200 nye arbejdspladser om året. Der henvises herudover til målsætninger i Beskæftigelsesplanen. Redegørelse Kommunalbestyrelsens vision for - vækst arbejde og uddannelse - er at det bornholmske samfund skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget for vækst. Se også afsnit om uddannelse. Arbejdsløsheden har de seneste 10 år været markant højere på Bornholm end i det øvrige land. Mens an tallet af beskæftigede i det øvrige land er vokset med ca. 6 %, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 2 % på Bornholm. Generelt er arbejdsstyrken i de samme år faldet ca. 8 % på Bornholm. Denne udvik ling skyldes dels fraflytning og dels tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Erhvervsstrukturen er væsentlig, når Bornholms fremtidige udviklingsmuligheder skal bedømmes. Bornholms erhvervsstruktur har traditionelt være domineret af fiskeri og landbrug samt disse erhvervs følgeindustrier. Der har været langt flere beskæfti gede på Bornholm inden for landbrug og fiskeri (samt råstofudvinding) sammenlignet med det øvrige land. Det betyder, at når strukturtilpasningerne fort sætter inden for landbrug og fiskeri, vil det rammer ekstra hårdt på Bornholm i form af tabte arbejds pladser. I de seneste 10 år er antallet af beskæftigede inden for disse erhverv faldet med ca. 39 %. Ledighedsniveauet ligger generelt på ca. det dobbelte af niveauet på landsplan. Dertil kommer et sæsonud sving i ledigheden af en ikke uvæsentlig størrelse. 12 Ledighedspct Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Hele landet Bornholm Figur

14 Det bornholmske arbejdsmarked er sæsonpræget, da der traditionelt er god beskæftigelse i turismebran chen. Således betyder sæsonudsvinget i turismebran chen, at der er 3 gange så mange beskæftigede her i den korte højsæson. Der er en forskel på over 500 beskæftigede mellem høj- og lavsæson i erhvervet. Udviklingen i ledigheden i perioden illu strerer konsekvenserne af de markant anderledes rammevilkår på dette område der gør sig gældende på Bornholm i forhold til resten af landet. Det erhvervsbetingede sæsonudsving i beskæftigel sen vil være en årlig tilbagevendende foreteelse, men det vil være af afgørende betydning, at det tilrette lægges i kombination med, at opkvalificering af de beskæftigede finder sted i løbet af lavsæsonen. Den største udfordring for beskæftigelsen på det bornholmske arbejdsmarked er at sikre et tilstrække ligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den stigende efterspørgsel, der vil gøre sig gældende alle rede i den nærmeste fremtid. Dette gør at det i sig selv er afgørende nødvendigt, at det generelle ud dannelsesniveau hos arbejdsstyrken bliver hævet. Ungdomsledigheden er stigende, især for mænd. Ungdomsårgangene på Bornholm bliver stadig min dre. Derfor vil det være af helt nødvendig og afgø rende betydning for den fremtidige beskæftigelsessi tuation, at målsætningen om at 95 % af en ungdoms årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 bliver realiseret. Dette vil dog i sig selv formentlig ikke være nok til, at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft med en lang række nødvendige specielle kompetencer. 13

15 2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling Redegørelse Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens geografiske område og angives i tekst i form af målsætninger og retningslinjer og på kortbilag. Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse for bolig- og erhvervsområder, rekreative områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel offentlig som privat art. Kommuneplanens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og fastlægges hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod anvendelse i strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens hovedstruktur. Zoneinddeling Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner: byzone, sommerhusområder og landzone. Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og områder, der i lokalplan er overført til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og områder, der i lokalplan er overført til sommerhusområde Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde. Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen. Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonflikter undgås. I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt: Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund i landzone og samlede bebyggelser i landzone i tilknytning til byzone. Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning overføres til byzone. Hovedparten af områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997 med henblik på overdragelse af landzonekompetencen til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion i denne kommuneplan er at fastholde områderne til helårsbeboelse. Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes en naturlig afgrænsning mellem land og by. Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen, med fastlagte rammer for lokalplanlægningen. Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser i landzone etableret på grundlag af en tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer. Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan overføres til sommerhusområde. Kommuneplan betegnelser I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv for sommerhusområder som sommerhusområder og resten af øen som det åbne land. Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for. Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for.. Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer. Byggeri i landzone er primært forbeholdt nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift samt fiskeri. 14

16 Figur Zoneinddeling mm Byzone Sommerhusområde Afgrænset byområde Sommerhusaftaleområde Interesseområde for byudvikling og ferieformål 15

17 2.2 Centerstruktur og byudvikling Målsætning Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og rejse til udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer og landskaber. Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider. Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, således at det er et attraktivt sted at slå sig ned for nye virksomheder og institutioner, der kan skabe vækst og være med til at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som også efterspørges af andre virksomheder. Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på byernes roller og bykvalitet med henblik på at udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer. Kommunalbestyrelsen vil styrke de bevaringsværdige bymiljøer og forbedre kvaliteten af byernes rekreative områder. Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at fremme bæredygtig byudvikling i planlægningen og i udformningen af projekter. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at overflødiggjorte bygninger på landet og i de mindre bysamfund, kan anvendes til gårdbutikker, ferielejligheder, håndværk og serviceerhverv i øvrigt, eller kan nedrives. Kommunalbestyrelsen vil fremme borgerinddragelse, ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling, og herigennem frigøre de mange idéer og kræfter, der knytter sig til borgernes lokale identitet og entusiasme. Retningslinjer Centerstruktur Kommuneplanens centerstruktur bygger på et firdelt princip: 1 Kommunalt center Det kommunale center er Rønne, der som øens største byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner, som betjener hele Bornholm (regionale trafikforbindelser, sygehus, uddannelsesinstitutioner, detailhandel m.v.) 2 Større erhvervs-, handels-, og servicebyer De større erhvervs-, handels-, og servicebyer er, og. Disse byer skal udgøre centre for større oplande ved hver især at rumme et bredt udbud af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service (folkeskoler, idrætsfaciliteter m.v.) 3 Mindre handels- og servicebyer De mindre handels- og servicebyer er Gudhjem, Hasle, Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. De er centre for mindre lokalområder og skal bidrage til øget nærhed mht. lokale handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud. Byerne skal desuden rumme mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomheder. 4 Boligbyer Boligbyerne omfatter næsten alle øvrige byområder: Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, Melsted, Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, Rutsker, Rø, Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås-Helligpeder, Årsballe og Aarsdale. I disse byområder kan der typisk kun etableres erhverv, detailhandel og service med tæt tilknytning til det lokale by- og boligområde. De skal hovedsageligt fungere som attraktive boligområder. Enkelte andre samlede bebyggelser i det åbne land er i hovedstrukturen defineret som afgrænsede byområder. Se også beskrivelse af de enkelte byer i kommuneplanens del 2. Vang Sandvig Tejn/Sandkås Olsker Rutsker Hasle Klemensker Sorthat/Muleby Nyker RØNNE RØNNE Møllevangen/ Arnager Vestermarie Møllevangen/ Knudsker Nylars Lobbæk Figur centerstruktur Årsballe Rø Gudhjem Østerlars Østermarie Pedersker Pedersker Bølshavn Listed Svaneke Årsdale Balka Snogebæk 16

18 Byudvikling Der udlægges interesseområder for byudvikling som vist på Figur Området bebygget med det nedlagte Hasle Klinker, ca. 20 ha, er fortsat udlagt som byudviklingsområde. Der kan planlægges for blandet erhvervsformål eller offentlige formål med mulighed for beboelse i til knytning til virksomheden. Arealudlæg til boliger skal sikre en byudviklingsmulighed svarende til det lokale byområdes størrelse og behov. Arealudlæggene til andre formål, erhverv, handel og service, er afvejet i forhold til de enkelte byers funktioner og roller i centerstrukturen, bl.a. byområdets størrelse, individuelle styrkeposition og udviklingspotentiale inden for erhverv, handel og service. I de fire største byer Rønne,, og er der sikret udlæg af arealer til erhvervsformål. Nye arealer til industri, håndværksvirksomhed og anden støjende virksomhed er udlagt med hensyntagen til det lokale miljø (f.eks. tilstødende boligområder og andre følsomme byfunktioner). Udviklingen i de fire største byer er understøttet gennem arealreservationer, der sikrer et større udbud af arbejdspladser, detailhandel, offentlig og privat service (herunder butikker til særligt pladskrævende varegrupper), inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter på Bornholm. Der udlægges butiksområder med mulighed for større koncentrationer af butikker i alle de fire største byer. Butiksudbygningen i de største byer er afgrænset, så de mindre byers detailhandel sikres en overlevelsesmulighed. I de mindre handels- og servicebyer skal eksisterende handels- og serviceaktiviteter så vidt muligt opretholdes. Disse byer er sikret mulighed for handel, privat og offentlig service, beregnet til betjening af lokalom- rådet og det nærmeste opland ved udlæg af butiksområder. Der udlægges kun begrænsede erhvervsarealer i disse byer, især beregnet til mindre virksomheder. I boligbyer udlægges der ikke nye erhvervsarealer. Mindre, lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service skal tilpasses byernes boligbebyggelse. Andre arealudlæg m.v. Rekreative formål: I planperioden sættes fokus på rekreative områder i byerne og i landskabet omkring byerne. Se afsnit 7.5 om rekreative områder og plandel 2. Institutioner: Nye overordnede institutioner, uddannelsescentre og museer placeres overvejende i de største byer, men skal i øvrigt lokaliseres ud fra vurdering af, hvordan lokale udviklingsmuligheder udnyttes og kvalificeres bedst muligt. Bevaring af bymiljøer og byfornyelse Bornholms bevaringsværdige bymiljøer skal sikres gennem bevarings- og byfornyelsesindsats. Der skal ske kvalitativ byomdannelse af de erhvervs- og havneområder, der ikke længere benyttes efter deres formål. Se også afsnit 8.5 om kulturmiljøer. Forskellighederne i de bornholmske byer og landdistrikter skal respekteres. Bæredygtig byudvikling Der skal sættes fokus på bæredygtig byudvikling gennem lokalplanlægningen, arkitekturpolitiske visioner og i forbindelse med byfornyelsesprojekter mm. Bæredygtighedsprincippet skal udvikles i dialog med borgerne. Se også afsnit om energi og klima. Landområder Egentligt nybyggeri i landzone kan kun ske i overensstemmelse med de retningslinjer der gælder for landzoneadministration (se afsnit 4.4 om landzoneadministration). 17

19 18 R RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD RD B R R R Figur Interesseområde for byudvikling Rønne

20 19 Intet vindue E B E E B D Byzone Afgrænset byområde Interesseområder for virksomheder med særlig beliggenhedskrav Interesseområde for byudvikling Boligformål Blandet bolig- og erhvervsformål Erhvervsformål Rekreative områder Offentlige formål B E R D B R Figur Interesseområde for byudvikling

21 D D B B R R Gudhjem D D B B Pedersker B B Snogebæk B B Hasle D D Svaneke E E E E Klemensker B B B B R R Tejn Aarsdale Aarsdale Nyker B B Vestermarie 20 E E

22 B B B B Rø Rø Listed Listed E E B B BERD BERD Lobbæk Lobbæk B B Sorthat Sorthat Muleby Muleby B B Nylars Nylars Aarsballe Aarsballe Rutsker Rutsker Aarsdale Aarsdale B B Sandvig Sandvig 21

23 Redegørelse De bæredygtige og attraktive byområder skal fastholdes og udvikles, f.eks. ved at markedsføre deres potentialer og udarbejde profiler for deres fremtidige udvikling. Nye strategier skal være med til at vende udviklingen og styrke livskvaliteten i småbyerne. De elementer, der udgør styrken i den enkelte by, skal danne grundlaget for den lokale, relevante strategi. Hovedparten af byerne har haft en befolkningstilbagegang i de sidste fire år, og ifølge befolkningsprognosen (se afsnit 1.1) forventes der en fortsat tilbagegang i de fleste byer i planperioden. Det er derfor ikke nødvendigt at udlægge yderligere interesseområder for byudvikling ud over dem, der allerede er udlagt i Regionkommuneplan Kommunalt center Rønne er øens overordnede center, og byen rummer en række regionale servicefunktioner. Rønne er desuden øens største handels-, service- og erhvervsby. Ca. 1/3 af øens indbyggere (godt ) bor i Rønne, og byen har en stor koncentration af offentlig og privat service, herunder sygehus, samt uddannelses- og kulturinstitutioner, der både henvender sig til lokalområdet og til hele øens befolkning. Rønne er øens trafikknudepunkt, både for den ø-dækkende kollektive trafik og for skibsog flyforbindelser til ind- og udland. Større handels-, erhvervs- og servicebyer er med sine knap indbyggere Bornholms næststørste by. er også et vigtigt erhvervs- og handelsområde, med et stort udbud af dagligvare- og udvalgsvareforretninger, som tiltrækker kunder fra hele det østlige Bornholm og de store sommerhusområder på Sydbornholm. I byen ligger bl.a. en videregående uddannelsesinstitution og forskningscentret (CRT). Havn er øens største fiskerihavn og fungerer også som trafikhavn. Havneområdet er et stort aktiv for by, og en byomdannelse af en del af området kan være med til at løfte byen som helhed. er med sine godt indbyggere den tredjestørste by på Bornholm og den centrale by på Sydbornholm. Byen har et rigt erhvervs- og handelsliv med et stort opland. I byen findes også et af de bornholmske fyrtårne Natur Bornholm samt Hallerne med møde- og idrætsfaciliteter. Fremtidig planlægning i byområdet skal udføres i respekt for det særlige kulturmiljø, der findes i bycentret. har sammen med Sandvig ca indbyggere. Byen har som det eneste større byområde på Nordbornholm et rigt handelsliv og desuden offentlig og privat service. s havneområde er et stort aktiv for byen. En del af havnen er udlagt som byomdannelsesområde. Mindre handels- og servicebyer De mindre handels og servicebyer er Gudhjem, Hasle, Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. Koncentrationen af større erhvervsvirksomheder samt privat og offentlig service i de større byer gør det vanskelig at bevare et selv beskedent serviceniveau i disse byer. De fleste pendler på arbejde til de større byer, og de daglige indkøb foretages ofte her. De kystnære mindre handels- og servicebyer har dog stadig et godt udbud af dagligvareforretninger, især på grund af en stor omsætning i turistsæsonen som supplement til deres naturlige opland. I flere af byerne findes mindre erhvervsvirksomheder som regel håndværkere eller turistorienterede virksomheder. De kystnære byer har gennem flere årtier på godt og ondt været en turistattraktion. Det har skabt liv og omsætning i sommerhalvåret, som har dannet grundlag for en del forretninger og erhvervsvirksomheder. En del boliger er førhen omdannet til ferieboliger (se afsnit 4.1 om boliger), og ombygninger til turistorienteret erhverv har ikke altid taget udgangspunkt i de bevaringsværdige bymiljøer. De fleste af kystbyerne har trafikmæssige problemer i sommersæsonen, bl.a. fordi de historiske bymidter ikke er bygget til at bære den øgede biltrafik og parkering. De mindre handels- og servicebyer inde i landet er typiske gennemfartsbyer uden en klart defineret bymidte (Klemensker, Nyker, Pedersker, Vestermarie, Østerlars og Østermarie). Byerne er karakteriseret ved at ligge omgivet af landbrugsland. Boligbyer Boligbyerne er Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, Melsted, Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, Rutsker, Rø, Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås, Helligpeder, Årsballe og Aarsdale. 22

24 En del boligbyerne har ingen dagligvareforretninger eller offentlig service. Kun Nylars og Sandvig (sommer) har stadig en egentlig dagligvareforretning. Befolkningen pendler til arbejde i de større byer, og de daglige indkøb foretages også her. Byerne er dog stadig attraktive boligbyer bl.a. på grund af smuk beliggenhed, nærhed til rekreative områder, lave huspriser, gode kollektive trafi kforbindelser og nærhed til en større by med et bredere udbud af arbejdspladser samt offentlig og privat service. Mange byer er velfungerende med aktive beboere og varieret foreningsliv. De fleste boligbyer har relativt velbevarede bymiljøer omkranset af smuk natur, og udviklingen kan derfor bygge på deres potentiale som attraktive bosætningsområder, styrket af et stort lokalt engagement. Fremtidig byudvikling Selvom befolkningstallet falder, er der fortsat en stigende efterspørgsel efter boliger, fordi husstandsstørrelsen falder endnu hurtigere. Det betyder, at der er behov for nye boligområder i de fleste byer, også i de mindre byer (se afsnit 4.1 om boliger). Omkring to tredjedele af befolkningen bor i byerne, inden for den tre km brede kystnærhedszone. Inden for denne zone skal ny byudvikling ske, så de ubebyggede kystlandskaber friholdes, medmindre der af planmæssige og funktionelle årsager ikke kan udpeges andre velplacerede områder til byudvikling ved den enkelte by. Det er således nødvendigt at reservere arealer til byudvikling i kystnærhedszonen, ud fra hensyntagen til landskabelige forhold m.v. (der udlægges ikke nye arealer i kystzonen til byformål med denne kommuneplan). Andre arealudlæg, til f.eks. erhvervsformål, skal koncentreres omkring de største byer. Forventet boligbyggeri Behovet for nyt boligbyggeri i planperioden skønnes til ca nye boliger. Antallet af boliger er i perioden øget med 1.147, boliger. Ifølge befolkningsprognosen forventes befolkningstallet at falde med ca personer fra 2009 til Der skønnes at være en restrummelighed på ca. 175 grunde i byzone, og der udlægges i alt 127 ha interesseområde for byudvikling til bolig og blandet bolig og erhverv. Interesseområder for byudvikling Der er i alt udlagt 215 ha interesseområde for byudvikling. Områderne er vist på figur og størrelsen for den enkelte type udlæg er angivet i nedenstående tabel. Anvendelse B+ E D+R BERD By Boligområder, blandet bolig og erhverv Erhvervsområder Offentlige formål, rekreative områder Bolig-, er hvervs-, offentlige og rekreative formål Kommunecenter Rønne 30,9 14,2 Større erhvervs-, handels- og servicebyer 8,8 7,4 25,3 11,9 6,0 14,8 4,4 Mindre handels- og servicebyer Gudhjem 0,9 0,9 Hasle 6,1 Klemensker 0,0 8,6 Nyker 1,6 4,9 Pedersker 4,7 4,2 Snogebæk 3,6 Svaneke 2,7 2,0 Tejn 10,7 1,4 Vestermarie 4,5 0,7 Boligbyer Listed 1,9 Lobbæk 2,0 1,4 Nylars 2,7 0,3 Rutsker 1,2 Rø 1,6 Sorthat 0,9 Muleby 0,0 19,7 Årsballe 0,5 Aarsdale 2,2 Udlæg i alt 127,6 31,4 36,8 19,7 Figur Udlæg af interesseområder 2009 i ha Type Balance B+ 138,3 127,6-10,7 E 38,9 31,4-7,5 D+R 55,8 36,8-19,0 BERD 19,7 19,7 0,0 I alt 252,7 215,5-37,2 Figur Udlæg sammenholdt med udlæg i Regionkommuneplan

25 De eksisterende bymiljøer/byfornyelse De oprindelige bymiljøer er som nævnt et væsentligt aktiv for Bornholm, både i tilflytnings- og bosætningsøjemed og som turistmæssig attraktion. Byomdannelse og byudvikling skal derfor ske i respekt for og harmoni med de oprindelige bymiljøer. På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes særlige karakter og historie. Der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Gudhjem og igangsat områdefornyelsesprojekter i Sandvig og Hasle, som omfatter sociale og kulturelle aktiviteter, trafikforbedringer, funktionsforbedringer og forskønnelse af by- og havnerum. I planperioden igangsættes en proces for et nyt områdefornyelsesprojekt (se afsnit 8.5 om kulturmiljø) Fremtidige byroller og bykvalitet Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder er ikke fastlåste begreber, men forhold der hele tiden udvikles og forandres. Begreber som levevilkår og bykvalitet, udbud af serviceog kulturfaciliteter samt borgerengagement betyder i dag meget for en bys muligheder for at tiltrække nye beboere, service og arbejdspladser. Erhvervsstrukturen inden for en kommune spiller således en mindre rolle for bosætning, end den har gjort tidligere, når blot arbejdspladserne findes inden for pendlingsafstand. Byerne har derfor i stigende grad behov for at definere deres identitet for at kunne profilere sig, og der vil på den baggrund udvikle sig en øget specialisering byerne imellem. Landområder Næsten en fjerdedel af indbyggerne bor i landdistrikterne uden for den firdelte centerstruktur, og denne andel forventes uændret de kommende mange år. Byudvikling skal ske i direkte tilknytning til de eksisterende byområder, dels for at undgå byspredning i det åbne land som kan være ødelæggende for både landskaber, natur og jordbrugserhvervene. Hovedformålet er at hindre uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land, og at egentlig byudvikling skal ske hvor der gennem kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor. Specielt på Bornholm er den eksisterende bebyggelse beliggende spredt i landskabet, og man har ikke haft den samling af bebyggelse i landsbyer som man kender fra andre steder i Danmark. Kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte det liv der karakteriserer de bornholmske landområder, blandt andet gennem landdistriktspolitik (se afsnit 2.3 vedr. landdistriktspolitik) og gennem de muligheder der findes i medfør af planloven (jf. f.eks. afsnit 4.4 om landzoneadministration) Strukturændringerne i landbruget har overflødiggjort en lang række bygninger, som med fordel kan bevares som en del af den bornholmske kulturhistorie, gerne med en ændret anvendelse. Borgerinddragelse Borgerne skal have indflydelse på, hvordan deres eget lokalområde indrettes og anvendes, bl.a. gennem løbende kontakt mellem borgerne og regionskommunen og gennem forudgående inddragelse i planlægningen. Kommunalbestyrelsen ønsker at bygge videre på de individuelle potentialer, som hver enkelt af Bornholms byer har. Alle byer skal, uanset deres størrelse, sikres en rolle i fremtidens Bornholm, til glæde for hele Bornholms udvikling. 24

26 2.3 Landdistriktspolitik Målsætning I de bornholmske landdistrikter ønsker kommunalbestyrelsen at: fremme en bæredygtig, sammenhængende og helhedsorienteret udvikling i lokalområderne, så vilkår for bosætning, erhvervsudvikling, offentlig service og foreningsliv fremmes. styrke livskvaliteten med udgangspunkt i den bornholmske natur, kultur, historie og tradition. Det skal gøres attraktivt at være ung i de bornholmske landdistrikter, med adgang til uddannelse, ungdomsmiljøer og væresteder m.v. sikre landbruget fortsat plads som et aktivt og dynamisk erhverv, som økonomisk motor for beskæftigelse og andre erhverv i landdistrikterne, i samklang med miljøhensyn, og således at de lokale samfund til stadighed kan udvikles. understøtte forskellige boligformer og mindre erhverv i de mindre bysamfund.. understøtte at overflødiggjorte bygninger på landet, og i mindre bysamfund, kan anvendes til gårdbutikker, ferielejligheder, håndværk og serviceerhverv i øvrigt, eller kan nedrives. fremme aktivt inddragelse af borgere i den lokale udvikling, og herved frigøre de idéer og kræfter, der knytter sig til borgernes lokale identitet og entusiasme, samt respektere forskellighederne i de bornholmske landdistrikter. sikre borgere, borgerforeninger og andre landdistriktsaktører en let indgang til regionskommunens virksomheder og stabe, der beskæftiger sig med sager i relation til landdistriktsudvikling. Retningslinjer Bornholm vil fastholde og udvikle landdistrikterne, herunder de mindre bysamfund, som attraktive boområder. Landdistriktsudviklingen skal fremme muligheder, for at udvikle og fastholde erhvervsaktivitet, kultur- og fritidsaktivitet og rekreative muligheder, inden for de muligheder, der beskrives i kommuneplanens rammer for byudvikling og i regionskommunens retningslinjer for landzoneadministration. Redegørelse På kommunalt niveau åbner ændringer i planloven fra 2002 mulighed for en mere fleksibel brug af kommuneplanen så den formulerede landdistriktspolitik kan knyttes til planen. For at sikre fokus på landdistriktspolitikken, og forholdene i og omkring kommunens landdistrikter, er landdistriktspolitikken indarbejdet som et særligt tema i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vedtog i november 2006 en bornholmsk landdistriktspolitik, med ovennævnte målsætninger. Nærmere beskrivelse af hvilke områder og temaer der omfattes af den vedtagne landdistriktspolitik kan ses på regionskommunens hjemmeside. Landdistriktspolitikkens mål er fastlagt inden for rammerne af den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. LAG Bornholm Den centrale landdistriktsaktør på Bornholm er den lokale aktionsgruppe, LAG Bornholm. Grundlaget for LAG Bornholms arbejde er en lokal udviklingsstrategi godkendt af kommunalbestyrelsen, Bornholms Vækstforum og Fødevareministeriet, der til gennemførelse af strategien bevilger årlige støtterammer af midler fra både EU s Landdistriktsprogram og EU s Fiskeriudviklingsprogram. LAG Bornholm har udvalgte otte indsatsområder: Kunsthåndværkernes Ø Regionale kvalitetsfødevarer Erhvervshuse netværk og kreative arbejdsfællesskaber Bornholm som helse-ø Bornholm - selvforsynende med vedvarende energi Naturen som ressource Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling Fisk, hav og havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien 25

27 Regionskommunen varetager både de kommunale og regionale kompetencer i forhold til landdistriktsudviklingen på Bornholm, og har allerede tilpasset sig politisk til det nye landdistriktsparadigme med den bornholmske landdistriktspolitik, LAG Bornholms lokale udviklingsstrategi og dennes sammenhæng med såvel den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Under LAG Bornholm er der frem til maj 2009 indstillet støtte til følgende projekter: Kunsthåndværk med støtte til en fyrbøder -stilling, til et samarbejdsprojekt mellem kunsthåndværkere på Bornholm, Gotland og Færøerne (Ø-design), samt til afholdelse af en kunst-biennale på Bornholm. Fødevarer støtte til afholdelse af ugen Mad med oplevelser, projektet Ny energi i den regionale mad og til en web-butik med salg af bornholmske lam mv. Netværk og kreative arbejdsfællesskaber med støtte til kompetenceudvikling. Natur og Helse-ø Bornholm til udvikling af en fælles forening til en klynge, til bevarelse af den brune bi og til etableringen af en naturlegeplads ved Osandbugten i Sandvig. Vedvarende energi med støtte til CO 2 -reducerende energitjek. Borgerinddragelse og lokal områdeudvikling med støtte til ansættelsen af en landdistriktscoach og til projektet Liv i småbyerne, et delprojekt under Realdania projektet Mulighedernes Land. Fisk, hav og havn med støtte til projektet Bornholms Havne de skjulte skatte, til økologiske Østersølaks, til og Gudhjem havne, til skibsbygningsprojektet Svanen, til sportsfiskeri på Bornholm og til vedvarende energi på havnene. Et nyt program forventes at afløse det nuværende for perioden Udfordringerne for det nye program og ligeledes for udviklingen af landdistrikterne på Bornholm vil især være knyttet til indsatsen i forhold til klimaforandringer, herunder målene for EU s klimapolitik med reduktion af CO 2 -udslippet og fremme af vedvarende energi, herunder baseret på biomasse. Endvidere fremme af biodiversiteten og indsats for at reducere udledningen af kvælstoffer og pesticider til Østersøen. Særskilt for Bornholm vil udfordringen desuden fortsat være at sikre en balanceret udvikling på øen, herunder at sikre gode levevilkår, bosætning og erhvervsudvikling i de bornholmske landdistrikter. Landzoneadministration Regionskommunen vil i administrationen af landzonebestemmelserne i planloven følge intentionerne i den ovennævnte landdistriktspolitik op og styrke de nævnte indsatsområder, i det omfang det er muligt (Se afsnit 4.4 om landzoneadministration) Andre projekter til udvikling af landdistrikter Levende små samfund på landet har en stor betydning for den oplevelsesøkonomi, der også er en vigtig forudsætning for den bornholmske turismestrategi. Der findes derfor flere grunde til at fastholde og udvikle de mindste bysamfund som attraktive bo-områder. Regionskommunen har med støtte fra RealDania igangsat demonstrationsprojektet Mulighedernes Land (hvor også andre kommuner deltager). Den bornholmske del af projekt Mulighedernes Land skal bl.a. være med til at øge tilgængeligheden til unikke bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet og herunder at tilføre nye funktioner og kvaliteter til disse miljøer og småbyer. Der arbejdes med følgende delprojekter: Liv i småbyerne - Ud på landet : Rundt om Klemensker og Østerlars etableres stier, der skal give borgerne adgang til den omkringliggende natur. Projektet skal øge tilgængeligheden til de unikke bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet. Den nye bymidte : I Østermarie skal bymidten styrkes med funktionsforbedring og forskønnelse af Østermarie Torv. Der arbejdes med yderligere delprojekter til gennemførelse inden udgangen af

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008 Afgrænsede byområder Fastholdelse af helårsboliger Tillæg 004 til Regionkommuneplan ommuneplan 2005 Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder

Læs mere

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder 5 Øvrige forhold 5 Kort Nye afgrænsede byområder 7 Kort Afgrænsede byområder, rettelse til Regionkommuneplan

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg nr. 18 BORNHOLMS. Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende. og afsnit 4.1 - Boliger. November 2013

Forslag. Kommuneplantillæg nr. 18 BORNHOLMS. Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende. og afsnit 4.1 - Boliger. November 2013 BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Forslag Kommuneplantillæg nr. 18 Temarevision af kommuneplan 2009 vedrørende afsnit 2.2 - Bymønster og byudvikling og afsnit 4.1 - Boliger November 2013 1 Teknik &

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Nye muligheder i landzonen

Nye muligheder i landzonen Nye muligheder i landzonen Advokat, Mark Christian Walters 53 Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm

Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm Teknik & Miljø, april 2013 Titel: Journalnummer: Tekst og fotos: Produktion: Undersøgelse af udvalgte boligscenarier

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel

Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Den reviderede planlov - set fra en planlæggers vinkel Peer Frank - Niras planlægning Den reviderede planlov: Omfattende revision af planloven Vedrører Detailhandel Kystzonen Landzonen Grønt Danmarkskort

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Center for Erhverv, Byg og Sekretariat - januar

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

LOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012

LOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012 LOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012 Kære Bornholmer Du er inviteret til lokale dialogmøder, der afholdes fire gange i august måned. Her kan du møde politikere og medborgere til dialog om, hvordan vi gør Bornholm

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere