Guide til internationalt arbejde i kredsen

Transkript

1 Guide til internationalt arbejde i kredsen 1

2 2

3 Guide til internationalt arbejde i kredsen Indhold 1. Forord 4 2. At skabe kontakt 5 3. Forberedelsesfasen 6 4. Kulturforskelle 9 5. Planlægning af besøg i udlandet Planlægning af besøg fra udlandet Økonomi Vejledning i at søge støtte til internationalt arbejde Kontakt efter besøget udbygning af samarbejde Relevante organisationer og adresser 17 3

4 1. Forord Intet menneske er en ø. FDF er heller ikke. FDF blev til under inspiration af Boys Brigade i England og har lige siden haft internationale kontakter til kirkeligt børneog ungdomsarbejde uden for Danmarks grænser. Der er altid spændende at opdage at andet land og en anden kultur. I det internationale samarbejde gennem FDF har vi mulighed for ikke bare at opleve det fremmede som turist men for at få gode kontakter der gennem mødet med andre unge. Og mødet er målet for FDFs internationale arbejde. Et møde med noget, der er anderledes og mere end os selv og et internationalt møde om evangeliet om Jesus Kristus. kredse(netværk/landsdele) og enkelte FDFere om at åbne døren til et forunderligt møde med verden rundt om os. Savner du oplysninger om bestemte emner så send en mail til FDFs internationale udvalg - meget gerne med et forslag til hvad du synes, der skal stå. På den måde Det vi husker bedst fra rejser eller besøg og allerførst fortæller andre om, er forskellene. Det der var anderledes, det der undrede os, det vi blev overrasket over Men det er netop disse forskelle, der også kan give uheldige misforståelser eller volde problemer. Derfor er denne guide blevet til. For at gøre det internationale arbejde i FDF til den bedst mulige oplevelse. Guiden giver gode råd og fortælle om alle mulighederne. Guiden henvender sig til ledere i kredse/netværk/landsdele, der arbejder med internationalt arbejde. Guiden har til formål at skærpe interessen for internationalt arbejde i FDF. Den giver vejledning og hjælp til at lave internationalt arbejde, både når vi rejser ud, og når vi får besøg udefra. FDFs internationale aktiviteter er en invitation til alle 4

5 2. At skabe kontakt kan du være med til at gøre denne guide bedre. En erfaring med internationalt børne- og ungdomsarbejde, er at nøglen til succes er en god planlægning. Det er vigtigt at starte i god tid, og være klar over, at det kræver resurser. At skabe en kontakt til en organisation i udlandet er ikke svær og tidskrævende, men at udbygge og vedligeholde en kontakt er det, der tager på kræfterne. Men omvendt er det også en meget spændende fase. Kontakten kan skabes gennem: Tidligere kontakter Personlige kontakter på lejre Deltagelse i internationale kurser og arrangementer (følg med i CrossCulturetilbud fra Landsforbundet) Venskabsbykontakter Andre kontakter via familie, venner, arbejde o.a. Man kan enten vælge at danne et interessenetværk sammen med et par andre FDF-kredse i et interessenetværk (f.eks. nabokredsen fra den seneste landslejr eller en kreds man kender fra andre sammenhænge) eller som enkeltkreds at tage kontakten til en lignende organisation i udlandet. Lige meget hvordan et samarbejde skrues sammen, vil det altid være ressourcekrævende, og inden en kreds indlader sig på et sådant arbejde, skal man være klar over dette. Det vil være synd at vække nogle forventninger hos nogle børn og unge i forskellige lande for så siden at måtte trække sig ud af samarbejdet pga. arbejdsbelastningen. Inden I etablerer en international kontakt, bør lederne i kredsen overveje: Hvad ønsker vi at bruge den internationale kontakt til? Hvilke muligheder har vi? Hvornår kan vi gøre det? Hvad kan vi tilbyde? (hvor mange er vi, hvad kan vi?) Vil vi starte med at være værter for gæsterne, eller ønsker vi at rejse ud? Hvilke ledere står for det international samarbejde. Checkliste (ideer) til at skabe en kontakt: Er der allerede kontakter i kredsen? (er der nogen der har deltaget på internationale arrangementer) Lad leder(e) deltage på internationale arrangementer (f.x. kurser, lejre følg med i CrossCulture-tilbuddene) Er der et interessenetværk, I kan koble jer på? Benyt muligheden for at få internationalt samarbejde på landslejr o.a. Kontakt FDFs Internationale Udvalg for at høre om mulighederne for internationale kontakter Har din kommune en venskabskommune, hvor I kan få kontakter? Har sognet en venskabsmenighed, der har kontakter? Udvælg den kontakt, I vil prøve. Etabler kontakt. Når den første kontakt er etableret, bør I overveje: Matcher vi med dem? Er vi umiddelbart på bølgelængde? Hvis I ikke matcher eller ikke er på bølgelængde, skal man sige fra tidligt. Når forventningerne et skabt, er det meget svært at trække sig tilbage uden skuffe mange. 5

6 3. Forberedelsesfasen For at undgå at træde i spinaten er det vigtigt at forberede sig på, hvem man står overfor. Jo mere man kender til både sin egen og de andres baggrund og livsvilkår inden man mødes, jo mere får man ud af samværet. Forberedelsesfasen er desuden vigtig, da den er en del af oplevelsen ved internationalt arbejde. Tag en snak i kredsen/klassen om, hvad det vil sige at være dansker. Hvad er det, der kendetegner os i forhold til andre? Hvordan er det at leve i Danmark? Hvad er godt, skidt, nemt eller svært? Denne snak, som sikkert vil ende i en diskussion af vores danske værdier, er meget vigtig for at vi kender os selv og vores holdninger, inden vi møder andre. Husk også, at I repræsenterer FDF. Derfor er en snak om FDF-normer og omgangsformer også en rigtig god idé. Sæt jer ind i det land, de andre kommer fra. Få en fornemmelse af, hvilken situation de står i, i forhold til jeres. F.eks.: Hvordan er de økonomiske forhold? Har folk nemt ved at få pengene til at slå til, eller er det en daglig kamp? Hvordan er livet for børnene i skolesystemet, i fritiden, i familien? Hvad mon DE forestiller sig om Danmark i forvejen? Hvordan er mulighederne for uddannelse, for at få et arbejde? Hvordan er livet for de svage grupper som f.eks. arbejdsløse, lavtlønnede eller handicappede? Hvilke muligheder har folk for at komme på hospitalet, hvis de bliver syge? Man oplever sommetider store kulturelle og religiøse forskelle. Der er forskellige normer for, hvornår man er anstændigt klædt, både for piger og drenge, mænd og kvinder. Indere må f.eks. ikke berøres af nogen med venstre hånd, og mænd giver 6 aldrig hånd til damer i mange lande. I forhold til mange andre lande er vi i Danmark langt fremme hvad angår ligestilling mellem kønnene. Andre kan nemt have en helt anden arbejdsfordeling, end vi er vant til. Hvad gør vi så? Tager hensyn? Belærer dem? Det gælder i øvrigt også forholdet mellem voksne og børn. Mange f.eks. fra Sydeuropa er katolikker, hvilket giver sig udslag i en forskellig forståelse af gudstjenestens nadverritual, og der kan være forskellige traditioner for, hvor ofte man går til gudstjeneste eller messe, og hvordan man opfører sig i en sådan sammenhæng. I sådanne tilfælde er det vigtigt at have orienteret sig i forskelle og ligheder mellem protestanter og katolikker (se afsnit nr. 6). Alle lande har deres egen madkultur og spisevaner. For det meste resulterer det blot i spændende og uforglemmelige oplevelser, som man ikke skal snyde sig selv eller de andre for, men der kan være f.eks. religiøse forhold, der skal tages hensyn til. Når I rejser til et andet land eller har nogen på besøg her i Danmark, så forbered jer kort sagt meget på, at mange ting er anderledes og måske synes underlige eller forkerte. Det gælder også i forhold til vores svenske og norske naboer! Vær parat til at ændre på jeres vaner og ellers faste regler og rutiner. Tag tingene med godt humør med et smil kommer man langt! Vær åbne overfor at lære nyt, det er det, der er oplevelsen! Mødet med folk fra andre lande, kulturer; med en anden religion eller livsopfattelse er noget af det, der kan lære os mest om livet, om hvem vi selv er, og hvor vi kom-

7 mer fra. Så hvis vi formår at mødes uden fordomme og med viljen til åbent at lære de andre at kende, får vi en international oplevelse, der ikke kan undgå at sætte sig spor i vort eget liv. Holdninger og normer Inden besøget er det vigtigt, at gæsternes og værternes ledere har aftalt fælles holdninger om, hvad der er tilladt på lejren (f.eks. sengetider og påklædning). Gør det klart for jeres samarbejdspartnere, at i FDF-sammenhæng er indtagelse af spiritus og stoffer ikke accepteret. Vær også opmærksom på, at det ikke alle steder er lige udbredt med børne- og ungdomsarbejde for begge køn. Det kan gøre nogle gæster usikre på reglerne. Brainstorming om hvad I ønsker (det er måske ikke alle ønsker der opfyldes, men det er vigtigt at have et grundlag for planlægningen): Vil vi være værter, eller vil vi selv rejse? (næste gang kan det være modsat) Hvilke aktiviteter har vi lyst til? Tema for lejren? Hvad kan deltagerne maksimalt betale? Finansiering af lejren? (se afsnittet om økonomi) Hvilke oplysninger skal vi give hinan- Checkliste til holdninger og normer, der bør være enighed om inden lejren: Forventninger til børn og ledere Alkoholpolitik Rygepolitik Aftale om at drenge og piger sover hver for sig Stilles der krav om dokumenterede kvalifikationer til instruktører? Checkliste til forberedelsesfasen: Sørg for god kommunikation til venskabsgruppen Opsøg og læs information om landets historie, kultur, religion, etc. Bliv enige om at stikke fingeren i jorden og følge de spilleregler, som værterne stiller op, når I er på besøg. Evt. uoverensstemmelser/diskussioner tages hjemme. Det er vigtigt at gøre sig klart, at forberedelsesfasen koster tid, men at denne gives mangefold tilbage igen på selve turen. 7

8 den? (lære hinanden at kende bedst muligt inden) Tips og ideer til kommunikation: Husk at god kommunikation kan undgå mange misforståelser, så vær omhyggelig med en god kommunikation. Brug alle muligheder: telefon, , foto, video. En international telefonsamtale er ikke så dyr, og den kan spare dig for mange problemer senere Den internationale kommunikation kan være vanskelig på grund at sprog og kulturforskelle. Brug tid på at sikre dig at I forstår hinanden, det er en god ide at sende en mail med de beslutninger I har taget (og forklar, hvorfor du gør det, det er jo ikke for at genere, men for at sikre en fælles forståelse) Lav en liste inden du ringer over hvad du vil fortælle og hvilke informationer, du ønsker De første ting, der skal aftales: Hvem er kontaktperson ( , telefon, adresse) / hvem er ansvarlig for lejren Hvordan holder vi kontakten. Brug af mail, telefon m.m. Hvilket sprog kan vi bedst kommunikere på? Kan vi mødes inden lejren? Hvornår skal vi holde lejren Hvor skal lejren holdes (hvem er gæster, hvem er værter) Hvor meget kan deltagerne betale? Finansielle muligheder Hvem er overordnet ansvarlig for lejren? Sandsynligvis kan I ikke aftale alle punkter lige med det samme, men det er vigtigt hurtigt at aftale dem, så rammerne er fastlagt og den øvrige planlægning kan laves. Forberedelser i din kreds: Hvem er overordnet ansvarlig i din kreds Aftal planlægningsmøder, og måler for 8 hvert møde Aftal hvem der er ansvarlig for hver opgave (og hvornår opgaven skal være lavet) Følg op på, at opgaverne laves til tiden Opgaver der skal løses. Økonomi, deltagerbataling og fundraising Budget Kontakt til forældre Sted for lejren Transport til lejren g evt under lejren Sygeforsikring, rejseforsikring, afbestillingsforsikring Mad indkøb, hav vi tanter, eller laver deltagerne maden? PR. Aktiviteter og program Evalueringsrapport (godt at opsamle erfaringer til de næste, og at sende rapporten til bidragydere) Tips: Lav en dagsorden til hvert planlægningsmøde Lav referat fra planlægningsmøderne Find oplysninger om landets historie, gergrafi, kultur m.m. Praktiske ting, der skal bringes på plads inden besøget: Visum, hvis det kræves Vaccinationer (anbefalinger om vaccinationer ændres løbende, anbefalingerne kan findes på hjemmesiden for Statens Seruminstitut Rejseplan og billetter

9 4. Kulturforskelle Kultur er som et isbjerg. El lille del af isbjerget er over vandet, som de synlige forskelligheder, såsom påklædning, mad og sprog. Den største del af isbjerget, ideerne, ligger skjult under vandoverfladen, og kan ikke umiddelbart ses. En af de spændende ting ved internationalt arbejde er at opleve de kulturelle forskelligheder. Et gammelt ordsprog siger at Når du er i Rom, skal du gøre som romerne. I skal tage hensyn til den kultur I befinder jer i. Der skal selvfølgelig ske ud fra de rammer, som vi accepterer i FDF. I andre kulturer er der ofte andre forventninger om forholdet mellem piger/drenge, børn/leder og andre regler. Du kan ikke forberede dig på alle situationer, men der er vigtigt at have forberedt dig bedst muligt. Hvis I har mulighed for at mødes inden lejren, så diskuter så mange emner som muligt. Snak om hvordan I vil præsentere reglerne for deltagerne. Sørg for at lejren bliver et fælles ansvar. En udveksling betyder møde mellem forskellige kulturer og dermed forskellige forventninger. Ideer til at takle forskellige forventninger: Find grundlæggende oplysninger om den anden kultur og dermed forskellighed i forventninger. Her kan internettet være en stor hjælp lad deltagerne være med til at finde oplysninger om landet og dets kultur Afklar forventninger og grundlæggende krav, både jeres og deres. Der et vigtigt at blive enig om alle emner.. En måde at lære om hinandens kulturer er at beskrive en typisk dag på en lejr. Startende med hvornår man vækker/står op, hvordan laves forkyndelsen, hvad spiser man til morgenmad og hvor lang tid og hvilke aktiviteter er der gennem hele dagen. Herved kan mange kulturelle forskelligheder opdages. 9

10 5. Planlægning af besøg i udlandet Der er mange ting, der skal planlægges op til en udlandsrejse. Hvor skal vi hen? Hvad hvis vi bliver syge? Hvad skal vi lave? Hvad med forsikring? Hvem skal vi besøge? Hvor meget må det koste? Skal vi vaccineres? osv. En spændende og sjov tur med væbnerklassen behøver ikke nødvendigvis at gå helt til Indonesien for at blive god; den kan godt blive spændende, selvom man blot er i Norge eller Tyskland. Har I lyst til at rejse, og har I ikke en venskabskreds et eller andet sted ude i den store verden, er der rig mulighed for at finde en sådan blandt FDFs mange internationale kontakter (Læs om dette senere). Når I har fået kontakt til en kreds i udlandet, så vær forberedt på, at der kan gå lang tid, før I står på bussen eller toget her i Danmark. Der skal meget planlægning til, og tingene skrider måske ikke altid så hurtigt frem, som I kunne ønske. Økonomien er selvfølgelig en af de vigtige planlægningsopgaver det kan du læse om i et senere afsnit. Hvordan kommer vi af sted? Undersøg altid flere forskellige muligheder for tog, bus, båd eller fly, og indhent altid flere tilbud (skriftligt), da der kan være store prisforskelle. Husk også for en sikkerheds skyld at have kopier af billetterne med, når I rejser. Far og mor skal vide noget Når man vil rejse til udlandet, er det vig- 10 tigt at have en god kontakt til forældrene, inden. Kontakt dem i god tid og forbered dem grundigt via møder og breve om projektet, så I ikke pludselig løber ind i problemer med, at nogle af den ene eller anden grund ikke må komme med. Lav et par forældreaftener, hvor I fortæller om programmet, hvem I skal besøge, hvor meget det koster, hvem der er ansvarlig for hvad, hvordan I klarer økonomien, osv. Forsikring Før I rejser skal I sørge for, at forsikringsforholdene er i orden. En del familieforsikringer indeholder også en rejseforsikring, men undersøg det, inden afrejsen. Sygesikringskortet fra den offentlige sygesikring garanterer jer lægebehandling i tilfælde af sygdom eller ulykker, hvis I rejser inden for Europa, Middelhavslandene og i en stor del af det gamle Sovjet, ca. til Uralbjergene. Rejser I derimod udenfor dette område, er I nødt til at tegne en rejse-sygeforsikring - hvis ikke familieforsikringen rummer en sådan. Den offentlige sygeforsikring dækker ikke længere hjemtransport i forbindelse med sygdom og ulykker. Det er derfor nødvendigt, at man sikre sig, at alle deltager har en hjemtransportforsikring. Hvis de ikke har en gennem deres familieforsikring, kan en hjemtransportforsikring eksempelvis tegnes gennem Europæiske www. europaiskaeiske.dk Få en folder om sygesikringskortets dækning på socialkontoret, biblioteket eller i rejsebureauet. Dækningen træder ud af kraft, hvis man er på forretningsrejse, dvs. får løn for at rejse, men den gælder, selv om man evt. får sin rejse helt eller delvist betalt, såfremt selve rejsen stadig er en ferie/fritidsrejse, som det normalt er tilfældet, når man rejser som FDFer. Hvis kredsen har tegnet en ulykkesforsikring for kredsens børn, dækker den også for ulykker, som sker i udlandet, men ikke

11 for de ekstraomkostninger, der evt. løber på, fordi ulykken er sket udenlands. Vær i øvrigt opmærksom på, at man ved rejse til f.eks. de tidligere østeuropæiske lande og 3.verdens lande, måske bør vaccineres. Kontakt Statens Seruminstitut i København for vejledning. De vigtige papirer - og penge Rejser man i Norden, er der ikke behov for at medbringe pas, men ellers skal alle huske deres pas. I Schengen-området er der ikke krav om pas, men i mange lande skal man have legitimation på sig, og her er passet det bedste. Hvis man flyver udenlands, skal man have pas med. Vær altid opmærksom på jeres børn af anden nationalitet eller af forældre med midlertidig opholdstilladelse, så I ikke løber ind i kedelige oplevelser ved grænsen. Rejser I et sted hen, hvortil der kræves visum, skal det søges i god tid. Alle, altså også børn, har deres eget sygesikringsbevis, hvilket naturligvis skal medbringes. Opbevar jeres penge i forskellige former for valuta, rejsechecks, postchecks, kreditkort og kontanter, og sørg for at fordele dem mellem jer. Kommunikationen mellem jer og dem En stor og meget væsentlig del af planlægningen til en udlandsrejse er kontakten mellem jer og dem, I skal besøge. Det er en god idé kun at have en enkelt eller få ansvarlige ledere, der kommunikerer med kredsen i udlandet. Sådan sikrer man sig mod, at vigtig information går tabt og forskellige forventninger opstår. Men forbered jer på, at god kommunikation kræver god tid! Og så selve programmet Husk, at man godt kan få en spændende tur, uden at have set hele landet og alle dets seværdigheder! Planlæg i detaljer, hvordan jeres tur skal være, så hver enkelt barn kender programmet. Skal I f.eks. være i standlejr, lav da blandede patruljer med jeres venskabskreds, så I lærer hinanden godt at kende. Lav en dansk aften f.eks. med risengrød og lejrbål. Et besøg i private hjem kan være både sjovt og lærerigt, pga. forskellige skikke, mad og sprog. Rejser man med væbnere, skal der tages hensyn til sproget, idet de fleste i 5. eller 6. klasse kun taler engelsk og dansk, og måske slet ikke er så sikre på engelsk. Hav hele tiden i tankerne, hvor gamle jeres børn er, og planlæg efter det. Uanset, om det drejer sig om førstegangs eller returbesøg, skal I fra starten gøre jer klart, at det er en ressourcekrævende opgave, I skal i gang med. Det er ikke bare at de kommer til Danmark! Det vigtigste i et sådant projekt er at begynde forberedelserne i god tid og blive ved til den dag, de kommer. Så bliver det mest vellykket. 11

12 6. Planlægning af besøg fra udlandet Hvem kommer? Få klarlagt, hvem der er jeres kommende gæster. Hvilken aldersgruppe er de? Har I aftalt et maksimalt antal deltagere, I kan klare? Kan ledernes ægtefæller eller børnenes forældre deltage? Klargør det tidligt - ofte kan der opstå problemer med ledsagende, magelige turister. Hvem skal nu betale for hvad? Det er vigtigt at have afklaret, hvem der betaler for de enkelte dele af besøget. Skal de eksempelvis betale det fulde deltagergebyr, som I? Hvis gæsterne bliver privat indkvarteret, forventes gæsterne da selv at skulle betale evt. entréudgifter? Det er rart at have taget højde for sådanne økonomiske forhold i forvejen, så der ikke opstår uklare eller forskellige forventninger. Det hænder ellers let. En gave til forkyndelsen Det er en god idé at inddrage jeres gæster i så meget af forkyndelsen som muligt. Andagter, aktiviteter, og lignende kan sagtens fordeles eller gøres sammen. Dette giver også jer som værtskreds en mulighed for at tage evt. specielle hensyn. Som regel er det meget inspirerende og smukt at høre andres måde at holde andagt på, bede fadervor osv. også selvom man ikke forstår hinandens ord så godt. Kend hinanden i forvejen! Inden jeres gæster kommer på besøg hos jer, er det en fordel, hvis I forinden har haft en udveksling af breve, fotos, sange, lege, et lille hæfte med fotos af jer selv med navne, osv. Den officielle kontakt påhviler naturligvis kredsens kontaktperson. Denne skal samle trådene - sørge for at breve og meddelelser bliver skrevet og besvaret. Men børnene vil hver især få et 12 rigt udbytte, hvis de har kontakt med en af gæsterne, inden besøget. Det viser sig så ofte, at både værter og gæster føler sig mere trygge ved hinanden, allerede fra begyndelsen, hvis de har haft sådan en kontakt i forvejen. Hvor kommer de fra? I skal inden besøget have erhvervet jer noget viden om jeres gæsters hjemland, den organisation, de repræsenterer, og dennes struktur og mødeformer Men I skal både vide noget om deres land og gøre jer klart, hvad I kan byde på som danskere. Skolebørn er vant til at få som opgave at sætte sig ind i et andet land. Send dem på biblioteket. Hvad kan I som værter fortælle og vise dem om Danmark og danskerne? Hvilke seværdigheder vil I vise jeres gæster? Vis dem endelig også det helt normale, det der er typisk dansk, en skole eller uddannelsesinstitution, et hospital, det lokale rådhus og forskellige private hjem. Holdninger og normer Inden besøget er det vigtigt, at gæsternes og værternes ledere har aftalt fælles holdninger om, hvad der er tilladt på lejren (f.eks. sengetider og påklædning). Gør det klar overfor gæsterne, at i FDFsammenhæng er indtagelse af spiritus og stoffer ikke accepteret. Vær som værtskreds også opmærksom på, at det ikke alle steder er lige udbredt med tokønnet børne- og ungdomsarbejde. Det kan gøre nogle gæster usikre på reglerne. Hvis de bliver syge I tilfælde af sygdom er behandling på skadestue eller indlæggelse på hospitalet gratis for gæsterne, såfremt det er en akut opstået sygdom. Anden lægebehandling og medicin skal der derimod betales for. I de fleste tilfælde dækkes udgifterne af

13 gæsternes egen sygeforsikring i hjemlandet. Gør jeres gæster opmærksom på, at de i første omgang selv skal betale, og siden hen kan få udgifterne refunderet. Husk kvitteringer. Nemt med pressen Det kan ret nemt lade sig gøre at få gæster fra udlandet omtalt i lokalavisen eller -radioen. Ofte kan man også få lov til at aflægge borgmesteren eller andre officielle personer et besøg. Husk at ringe efter pressen - det elsker borgmestre. Opfølgning Når jeres gæster er rejst hjem og I alle er en fantastisk international oplevelse rigere, hvad skal der så ske? Det skal man også overveje fra starten. Det er jo oplagt at få etableret en vedvarende international kontakt. Der er mange måder, hvorpå I kan lave en opfølgning på jeres gæsters besøg. Skriv et tak-for- sidst-og-på-gensynbrev med alle underskrifterne og hilsnerne. Send fotos eller videofilm fra jeres sidste kredsmøde. Børnene kan opmuntres til privat at skrive til deres nye venner. Send måske gaver i form af plakater, bøger, og lignende. Skriv og fortæl om jeres kredsarrangementer. Kun fantasien sætter grænser! 7. Økonomi Der kan ikke opstilles en nøjagtig formel for, hvor meget det koster at lave internationalt arbejde i kredsen, men det er ingen hemmelighed, at det koster mere end almindeligt børnearbejde. Alene rejseudgifterne, hvis man skal ud at rejse, er jo normalt dyrere, end når man skal på sommerlejr i Danmark. Såfremt man er vært for en udenlandsk gruppe, løber der ofte ekstraudgifter til i form af aktiviteter og andet, man ønsker at lave sammen med sine gæster. Skal man ud at rejse, er det en god idé at undersøge rejsepriserne grundigt. Ofte kan man få nogle gode grupperabatter ved fly- eller togrejser, og ofte er det en god ide at være fleksibel omkring rejsedag og -tidspunkt, idet man tit kan spare mange penge ved blot at flytte rejsetidspunktet til nogle mindre attraktive afgange. På internettet findes rejseportaler, hvor man nemt og hurtigt kan sammenligne flyselskabernes priser på forskellige destinationer. Ved valg af transportmiddel skal man naturligvis afveje, hvorvidt man vil hurtigt frem og derved have mere tid på bestemmelsesstedet, eller om man vil bruge nogle døgn på at være på vej. Det sidste kan jo også være en oplevelse i sig selv. Er man vært for en udenlandsk gruppe, er en af de store udgifter ofte at vise sit land eller sin egn frem for gæsterne. Det er ikke billigt at være turist i Danmark, og ofte har vore gæster en forventning om at se Tivoli, Legoland og de øvrige turiststeder, som de måske har hørt om i forvejen. Og netop disse udflugter er ofte svære at få eksterne tilskud til, idet de forskellige tilskudsgivere normalt hellere vil give tilskud til aktiviteter, som på en eller anden måde kendetegner FDF frem for at give et tilskud, som ender i Tivolis kasse. Men også her kan man være kreativ og se sit eget land med nye briller. Der findes mange pris-billige alternativer til de normale turistattraktioner, som på mange måder giver et spændende og indholdsrigt billede af Danmark. 13

14 8. Vejledning i at søge støtte til internationalt arbejde Vær målrettede, når I søger om penge Typisk vil en ansøgning skulle målrettes mod en aktivitetstype eller en deltagergruppe. Vedrørende aktivitetstype kan man f.eks. inddele i følgende områder: Oplysning, information, kultur, lederuddannelse, rejsestøtte (herunder udveksling) og deltageraktivitet. Eksempler på støttemuligheder Det første trin er at afsøge dit lokalområde for støttemuligheder. Erfaringen viser, at det er langt nemmere at finde lokale midler end nationale fonde, hvis arrangøren er lokal (og ikke Landsforbundet). Tænk kreativt og brug jeres netværk (f.eks. bestyrelsen, forældrene og kommunen) til at 14 undersøge, om der findes fonde, virksomheder eller instanser, som støtter jeres formål. Her er nogle eksempler: Dansk Ungdoms Fællesråd DUF FDF er medlem af, der kan yde vejledning at søge midler og støtter f.eks. projekter fra sin U-landskasse, hvis der er u-landsindslag i projektet. Venskabsbymidler En række kommuner har afsat midler til kulturelt samarbejde med deres respektive venskabsbyer. Disse midler kan også søges af lokale FDF-kredse. Menighedsråd Enhver FDF-kreds er tilknyttet et sogn med et menighedsråd. Ofte vil menighedsrådet gerne støtte kredsens arbejde og f.eks. bidrag til, at alle familier har råd til at sende deres børn af sted. Y s Men-klubber Støtter kirkeligt børne- og ungdomsarbejde i lokalområdet, herunder i de senere år i stigende grad FDF, både på landsplan og lokalt. Det hænder, at Y s Men helst vil

15 støtte indkøb af udstyr, som holder længere end blot til denne tur. I disse tilfælde kan det være gavnligt at søge støtte specifikt til de nødvendige nyindkøb af telte, GPS er el. lign. Mellemkirkelige stiftsudvalg Alle stifter har et mellemkirkeligt stiftsudvalg, der arbejder med økumeni og tager sig af kontakten til andre kristne kirker i Danmark og udlandet og ofte støtter f.eks. deltagelse i kurser. Private fonde mv. Det er mulighed for at søge økonomisk støtte hos en række af de store fonde, men sandsynligheden er som sagt større ved at søge lokalt: Fonde, klubber, offentlige myndigheder, virksomheder, sponsorer, kommunernes 5%-pulje, private fonde, erhvervsvirksomheder, banker, forsikringsselskaber, forretninger osv. Hvordan gør man så? Her er en række gode tips til en ansøgning, når der skal søges penge til internationale aktiviteter lokalt: 1. Find i forvejen frem til, hvem ansøgningen skal stiles til og om der evt. kun gives støtte til bestemte formål 2. Skriv ansøgningen på kredsens officielle papir 3. Lad formanden eller kredslederen skrive under på ansøgningen 4. Søg om penge til noget konkret, f.eks. rejsetilskud, materialer, bespisning, særlige opholdsudgifter, osv. 5. Forklar, hvad hele projektet går ud på (f.eks. udvekslingsprojekt, international lederuddannelse, international rejse for kredsen, osv.) 6. Fortæl, hvem I er, og læg vægt på det væsentlige, f.eks. kirkeligt arbejde i forhold til menighedsrådet, børn og unge i forhold til firmaet/banken, venskabsby i forhold til kommunen, osv. 7. Vedlæg relevante oplysninger om FDF (f.eks. FDF en præsentation om Landsforbundet samt materiale om kredsen) 8. Fortæl i ansøgningen, hvordan I vil berette om de internationale aktiviteter i pressen, lokalradio og TV osv. 9. Ring evt. op til dem I søger hos og uddyb den skriftlige ansøgning 10. Meld tilbage, hvordan det gik med projektet, så I kan gøre jer håb om en positiv behandling af en ansøgning en anden gang 11. Visse fonde har specielle ansøgningsskemaer, som skal benyttes. Vær forberedt på at det kan tage tid at udforme en god ansøgning. Du kan se eksempler på ansøgninger under Gør det selv i kredsen God fornøjelse med ansøgningerne. 15

16 9. Kontakt efter besøget udbygning af samarbejde kredslederen eller den internationale leder stopper i kredsen. Den nye teknik med internet og e- mails giver muligheder i dag, som tidlige ikke fandtes. Det er i dag muligt for en gruppe væbnere eller seniorer at gennemføre et fællesmøde via internettet med en gruppe i et hvilket som helst land i verden. Og med forholdsvis billige web-cams kan man oven i købet nemt både se og høre hinanden under hele mødet. Dette giver nogle gode muligheder for at holde kontakten ved lige uden at skulle vente uendeligheder på at få svar på det seneste brev. Videooptagelsen eller billederne fra weekendlejren kan nemt sendes til venskabsgruppen, ligesom det er muligt at børnene og de unge selv udveksler s m.v. Eller hvad med f.eks. at sætte det i system og give børnene en række opgaver, som de kun kan løse ved at få svarene fra medlemmerne i venskabsgruppen? Mange kredse, som har prøvet internationalt arbejde, har erfaret, at de personlige kontakter, som opstår under et besøg eller på en rejse, kan vare i mange år. I nogle tilfælde holdes de ved lige ved et årligt julekort, mens de i andre tilfælde fører til personlige rejser og nære venskaber gennem mange år. Det er vigtigt, når man planlægger og gennemfører besøget, at give de unge rum og mulighed for at udvikle sådanne venskaber og personlige relationer. Det er naturligvis vigtigt, at der er en god kemi og gode relationer mellem lederne på de to hold, men hvis ikke de personlige relationer kan videreføres til de næste generationer i kredsen, vil kontakten forsvinde, når En videohilsen ved runde fødselsdage eller jubilæer vil også sikre at venskabsgruppens bagland lægger mærke til det gode forhold. Og dette kan måske have en positiv virkning, når der på et senere tidspunkt skal søges om økonomiske midler eller støtte. Et eksempel: Når kredslederen i Kirke Værløse FDFs Nordirske venskabskreds skal giftes, vil der helt sikkert under bryllupsfesten blive afspillet en videohilsen, hvor hele Kirke Værløse kredsen medvirker og ønsker tillykke. Den vil blive overbragt af et par af de danske ledere, som er inviteret med til festen, men det vigtige her er at hele den danske kreds medvirker i indslaget. 16