Forord...2 Problemfelt og problemformulering...5 Metode...7 Projektets skala...7 Mikroniveauet...8 Mesoniveauet...9 Makroniveauet...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...2 Problemfelt og problemformulering...5 Metode...7 Projektets skala...7 Mikroniveauet...8 Mesoniveauet...9 Makroniveauet..."

Transkript

1 Forord...2 Problemfelt og problemformulering...5 Metode...7 Projektets skala...7 Mikroniveauet...8 Mesoniveauet...9 Makroniveauet...9 Indsamling klimadata og data til brug i egne kort...10 Udarbejdelse af kort (meso og makro)...12 Interviews og spørgeskema...13 Udarbejdelse af spørgeskemaet...14 Spørgeskemaets bearbejdning og anvendelse i projektet...15 Methodology in the tourism part...16 The wine industry...17 The tourism industry...17 Jordbunds- og topografiskedata...18 Mikroniveau...20 Mikroklima...20 Pasning af vinplanter...21 Den ideelle vinmark...21 Vinplantens krav til Jordtypen...23 Vandforhold omkring vinplanten...23 Vinplanten temperaturafhængighed...24 Vinplanters vindfølsomhed...26 Lysets effekt på vinplanten...26 Vinmarkens beliggenhed...27 Mesoniveau...29 Danmarks Topografi...29 Danmarks Jordbund...30 Jorddannende processer...31 Makroniveauet...33 Solskin...33 Solskinstimer...34 Global stråling...35 Nedbør...39 Temperatur...39 Officielle systemer der afgør om områder er egnet til vinavl...40 Graddage-systemet...40 Latitude Temperature Index (LTI)...41 Konklusion - Klimatiske argumenter...42 Analyse af kort...43 Optimale områder på Fyn...45 Optimalt område i Vestsjælland...45 Optimalt område i Sydsjælland...45 Vinproduktion i Danmark...47 Perspective in Danish wine production...49 Introduction...49 The wine tourism system in Denmark...49 The wine industry...51 Industry resources...51 Institutional arrangements...52 Potential for wine tourism in Denmark?...52 Wine production facilities...54

2 Human Resources in tourism...54 Konklusion...57 Litteraturliste...58 Appendiks A...I Appendiks B...VIII Appendiks C...XI Appendiks D... XV Appendiks E...XVII Forord I gruppen har vi været så heldige at have en ERASMUS- studerende. Derfor er en del af projektet skrevet på engelsk for at imødekomme, den svære opgave at skulle indgå i et dansk gruppearbejde på alle niveauer. Vi har undervejs haft kontakt med Uffe Winter og Jim Hansen fra vingården i Stege, Møn samt Jens Michael Gundersen fra Nordlund i Avedøre, som har været behjælpelige med at finde det rigtige fokus, vi håber at projektets resultat (kortet) vil kunne bruges fremover. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 2

3 Vin i Danmark En række Danske stednavne fra middelalderen er, blevet inspireret af druer, vin eller vingårde som for eksempel Drueeholm, vingårdsstræde, Vingodset, og wiingaarden (www.krak.dk). Hvert af disse navne kan tænkes, at have haft, en forbindelse med drueavl eller produktion af vin. Det formodes, at den viden det kræver at dyrke og producere vin, kom til Danmark sammen med kristendommens udbredelse i Norden. Antagelsen bygger på, at de munke der kom til Danmark, havde mange ny planter og ager teknikker med (Christensen, 1977:122). I pavebrevene nævnes vingårde ofte i forbindelse med opførelsen af klostre rundt om i Danmark, blandt andet ved opførelsen af Cistercienserklosteret i Sorø (1228), Cistercienserklosteret i Esrum (1228), Cistercienserklosteret i Roskilde (1256) nævnes opførelsen af vingårde/vinmarker (www.dsl.dk) Figur 1.1. Foto af et kalkmaleri fra Sdr. Nærå kirke på Fyn. Billedet viser en vinbonde, som i fordums tid høster druer med et segl. Det virker naturligt at vindyrkningen kom med cistercienserne, siden munkeordenen kom fra Clairvaux i Frankrig, et område der i middelalderen var kendt som stedet der producerede bedste vin. I 1500-tallet begyndte vinproduktionen at dale, som en konsekvens af reformationen og svindet i antallet af klostre. Vinproduktionen forsvandt ikke helt, siden den blev holdt i live af folk med penge på lommen, som oftes adelsmænd, men også det danske kongehus udviste en interesse for vinproduktion. På baggrund af notater fra arkiverne i vindistriktet Sachsen vides det, at det Danske kongehus købte vinplanter, først i 1560 og igen i 1581 (Gensbøl og Gundersen, 2002:25) En anden og tungtvejende grund til at vindproduktionen synede hen de følgende 350 år, var at transporten af vare og goder på tværs af grænserne blev nemmere, så man må formode, at vin af Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 3

4 højere kvalitet end man kunne producere i Danmark, blev tilgængeligt og dermed udkonkurrerede den danske vinproduktion. Ikke før efter Første Verdenskrig hvor fødevaremanglen i Europa slog igennem, blev det rentabelt igen at producere vin i Danmark (Christensen, 1977). Den første fuldtids vinbonde i Danmark, var Niels Vilhelm Nielsen, han anlagde i 1936 sin vingård ved Furesø, hvor han havde ca stokke, under navnet Furesødal. Figur 1.2. billede fra Furesødal (www.danskebilleder.dk/) (www.landogfritid.dk) Den sidste flaske vin fra Furesødal blev produceret i 1955, hvorefter vinstokkene blev trukket op. Men det var blevet bevist, at man kunne producere kvalitets vin på friland i Danmark, og at vinstokkene kunne overleve de ekstreme frostgrader helt ned til -30ºC (www.dmi.dk), der havde været under Anden Verdenskrig. I 1980 kom der ny inspiration til vin produktion i Danmark, en artikel i bladet Haven, omhandlende nye druesorter i Danmark (Gensbøl og Gundersen, 2002:31). Artikel fik antallet af små vinmarker og vingårde til, at blomstre op rundt om i Danmark. I 1993 blev foreningen af Danske vinavlere stiftet, i dag har foreningen mere en 1000 medlemmer, hvilket er en indikator på, at interessen for vindyrkning er på vej frem. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 4

5 Problemfelt og problemformulering Vindyrkning i Danmark tages ikke alvorligt, men er alligevel en realitet siden 2000, hvor Danmark blev godkendt som vinproducerende land af EU. Industrien er i vækst, men der er mange forhindringer, inden der kan blive tale om Danmark som et egentligt vinland. Selvom kvalitet af vin er subjektiv, kan dansk vin generelt, ikke måle sig med vin fra traditionelle vinlande, alligevel skal potentialet ikke undervurderes. Produktion og dyrkning af vin adskiller sig fra det almindelige landbrug på mange områder. Netop derfor er det interessant, at behandle denne del af landbruget separat. I modsætning til traditionelt landbrug, der primært er volumen fokuseret, er vindyrkning kvalitets orienteret. Da vinens smag er subjektiv og ikke målbar, bliver udgangspunktet for bedømmelsen af vinens kvalitet, i dette projekt, sukkerindholdet. I dansk druer ønskes sukkerindholdet så højt som muligt, hvilket vil blive uddybet i afsnittet Mikroniveau. Kompleksiteten og sammenhængen mellem de faktorer der indvirker på vinens karakter og kvalitet, beskrives med begrebet Terroir: The influence of soil on style and quality is incaptulated by the french term Terroir. Allthough the concept of terroir is controvertial it is essentially a combination of soil with all its various qualities, local topography (altitude, slope, aspect) and the local climate. (Grainger & Tattersall, 2005:23) Forståelsen af begrebet Terroir bliver klarer med nedenstående figur. Plante dyrkning Territoriet Terroir Marketing Identitet Figur 2.1. Terroir er et samspil mellem mange aspekter (Vaudour, 2002:119). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 5

6 Det fremgår, at begrebet strækker sig ind over både sociale, økonomiske, kulturelle og økologiske fagområder. Hvert især er de vel undersøgt, mens sammenhængene er mindre belyst, hvilket kan skyldes kompleksiteten og de mange præferencer... there is less knowlegde on how to identify the specific geographical situations which favour the quality of the grapes (Vaudour, 2002:117). Citatet lægger godt op til dette projekt, hvor tværfaglige discipliner vil blive taget i brug, for at opnå en forståelse af vinavl i Danmark. Projektet favner over mange aspekter og krydser mange faggrænser, hvilket vil blive uddybet efter præsentationen af problemformuleringen: Hvor i Danmark er det optimalt at dyrke vin? Den naturgeografiske konklusion sættes i relation til vinavls potentiale indenfor turisme. Projektets hovedformål er ud fra klimatiske, topografiske og jordbundsmæssige faktorer at generere et kort over de optimale lokaliteter for vinavl i Danmark, dette i samspil med den nuværende vinproduktion og viden om vinavl. Udpegning af disse lokaliteter har relevans for en fremtidig vinturisme. Til trods for at alle naturlige faktorer der har indflydelse på vinavl hænger sammen, vil projektet behandle dem separat. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 6

7 Metode Genereringen af kort bygger på en simplificering af virkeligheden. Intentionen med denne simplificering er, at argumentationen for udvalgte kortparamtre bliver systematisk og velfunderet. I naturvitenskapen er det et ideal at beskrivelsen skal være så enkelt som muligt. Med enkel mener man ikke at den nødvendigvis skal være så lett å forstå, men at de forutsetninger eller antakelser man bygger på skal være så få og så grunnleggende som muligt (Sjøberg, 1999: 60). Faktorerne er grundlæggende for en forståelse af, hvordan vinavl i Danmark kan optimeres. I projektet inddrages kun fremmende faktorer for vinavl, mens de hæmmende faktorer fravælges. Når der i projektet henvises til faktorer, er dette ensbetydende med fremmende forhold. Processen frem til identificering af faktorerne vil foregå ved kun, at inkludere forhold der påvirker vinstokken positivt. Projektets skala Bredden på de faktorer der inkluderes i projektet er stor, derfor er det afgørende, at opdele skalaen i mindre og mere overskuelige dele. Det er klart, at vi kan studere naturgeografiske fænomener på forskellige niveauer som det lokale, regionale, overregionale og globale (Hansen & Simonsen, 2004:98). Dette argumenterer for en opdeling af skalaen, hvorpå projektet arbejder. Vi vælger at opdele projektets teoretiske og argumentatoriske del i mikroniveauet, mesoniveauet og makroniveauet, disse er med henvisning til ovenstående teori funderet i geografisk teori. Opdelingen har foruden en praktisk funktion i forhold til kortlægningen og forståelse af niveauernes forskellighed. Eksempelvis er muligheden for menneskelig indgriben, højest på mikroniveauet og vil være ikke eksisterende på makroniveauet, se figur 2.1. Projektets Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 7

8 Figur 3.1. Niveauernes påvirkelighed. resultat skal findes indenfor Danmarks grænser (mesoniveauet) men under hensyntagen til både vinplantens økologi (mikroniveauet) samt det globale klima (makroniveauet). Mikroniveauet Afsnittet skal skabe en forståelse af det særlige ved vinplanter og de krav de stiller til deres miljø. De faktorer som vil blive diskuteret i dette afsnit er: Plantens miljø og klima Plantens pleje Afsnittet arbejder mod at separerer menneskelige påvirkelige faktorer og faktorer som er umulige at påvirke. De sidstnævnte, er de faktorer der ville blive bearbejdet på meso- og makroniveau. Projektets fokus vil ikke ligge på mikroniveau, men afsnittet er en rettesnor for, hvilke faktorer der i de næste 2 niveauer, vil blive sat fokus på. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 8

9 Mesoniveauet Dette afsnit beskæftiger sig med jordbund og topografi. Disse kan hensigtsmæssigt skitseres som kort, da en tekstuel gennemgang ikke skaber tilstrækkelige overskuelighed. Argumenter for kortets opbygning er hentet i en teoretisk gennemgang. Projektet resultat vil ligeledes ligge på mesoniveau og være udformet som et kort. Makroniveauet Afsnittet vil omhandle faktorer i det danske klima, der indvirker på vinavl. Gennem en teoretisk diskussion af de enkelte dele vil nogle faktorer stå som vigtigere end andre. Disse vil understøtte faktorerne på mesoniveauet og i samspil verificere udvælgelsen af optimale områder for vinavl i Danmark. Vi har valgt, at påbegynde det eksplorative arbejde mod en forståelse af vinavl i Danmark på mikroniveau. Denne tager udgangspunkt i interviews, spørgeskema og erfaringsindsamling. Indgangsvinkelen giver mulighed for at være sporet ind på det rigtige emneområde og fokus, fra starten. Ved at være undersøgende før teoretiske, vil faktorerne på meso- og makroniveau senere hen forekomme naturlige. Systematisering af metoden, er inspireret af Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode (Brandt & Rasmussen, 1988,18-19). En humanøkologisk regionalbeskrivelse bør [i forlængelse heraf] være indrettet på en systematisk beskrivelse af det geografiske miljø som betingelse for samfundsmæssige arbejdsprocesser (Brandt, 1979:15). Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode er beregnet som et analyseredskab, der identificerer potentialer indenfor landbrugsproduktionens delområder. Denne fremgangsmåde kan umiddelbart relateres til projektets målsætning, som er at lokalisere optimale områder for vinval i Danmark. I Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode arbejdes der på tre niveauer; makro- og mikroplan samt et plan i og omkring den enkelte plante (Ibid.). Denne metode understøtter projektets egen inddeling i mikro-, meso- og makroniveau. Projektet adskiller sig fra Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode, ved at mikroniveauet omhandler den enkelte plante og vinmark. Makroniveauet vil omfatte sammen faktorer bortset fra jordtyper, som bliver placeret på Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 9

10 mesoniveau sammen Danmarks topografi. En yderligere argumentation for overensstemmelse mellem projektets niveauer og planerne i Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode er givet herunder. Den naturgeografiske del af dette projekt bevæger sig indenfor Det stofligt-energetiske grundlag (Ibid.). Ved anvendelsen af metoden, bliver argumentationen på det enkelte niveau naturligt bestemmende for det næste niveaus fokus. Niveauerne er hhv. Naturmæssige betingelser (Klima og relief). Dette er omskrevet til Makroniveauet og dækker over klimatiske faktorer. Projektet vil ikke anvende relief, som en argumentation for valg af faktorer på meso og makroniveau, da dette ikke vil give projektet den samme naturlige bestemmelse af valg af faktorer, på de næste niveauer. Naturmæssige og sociale betingelser (Jordbund, planter, dyr, befolkning, kulturlandskab). Dette er omskrevet til Mesoniveauet, og projektet vil kun behandle jordbund og topografi, hvor den sociale side af produktion delvis vil blive diskuteret i afsnittet omkring turisme. Teoretisk økologisk potentiale (Ibid.). Dette er omskrevet til Mikroniveauet, og behandler fotosyntesen, vinplantens sukkerproduktion, plantens temperaturfølsomhed, plantens vandafhængighed, sygdomsbekæmpelse, beskæring og modning af druerne Hvor Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode tager et mere pragmatisk udgangspunkt, er dette projekt rettet mod at identificere endnu ikke eksisterende produktionspotentialer for vinavl. Indsamling klimadata og data til brug i egne kort Projektet vil foruden identificering af optimale topografiske og jordbundsmæssige faktorer, bearbejde klimatiske faktorer. Der er ikke tidligere produceret et digitalt kort, der lokalisere områder i Danmark, der er mest egnede for vinavl. Derfor er det nødvendigt at indhente og bearbejde data. Klimadataene kan findes på lokalt, regionalt og nationalt plan, eller som omtalt i dette projekt: mikro-, meso- og markoniveau. De klimatiske data indsamles og bearbejdes på makroniveau. Foruden egen dataindsamlinger bliver der i projektet henvist til og hentet argumenter fra forskellige data, herunder: Bearbejdede data, fx allerede bearbejdede og digitaliserede kort Historiske data, der viser udviklingen af klimaet historisk Gennemsnitlige data, tendens data der er lavet på baggrund af historiske data Prognose data, forudsigende data og beregninger Momentærer data, vejret lige nu. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 10

11 Denne forudgående overvejelse er vigtig, siden data kan have mange udfald afhængig af bearbejdning. De data vi leder efter, repræsenterer historisk data indhentet konsekvent på regionalt plan. Det er vigtigt at de makroklimatiske tendenser fremgår klart. DMI indsamler konsekvent data, og organiserer dem ved hjælp af Agri Meteorological Informantion System (AMIS), der inddeler Danmark i områder af 10x10 km, også navngivet et Grid. Inden for hver Grid måles nedenstående: Lufttemperatur i 2 m i C, lufttemperatur i 20 cm højde over kort græs i C, relativ luftfugtighed i 2 m i %, nedbør i 1,5 m i mm, overfladefugt i 1 m i minutter, vindretning i 10 m i grader, vindhastighed i 10 m i m/s, jordtemperatur i 10 cm dybde under kort græs i C, jordtemperatur i 30 cm dybde under kort græs i C og globalstråling i W/m² (www.djfgeodata.dk). Desuden bliver der sporadisk foretaget lokalrelevante målinger. Samme Grid-teknik bliver brugt af Dansk Jordbrugsforskning (DJF) dog i større målestok. Det er optimalt hvis data kan fås i denne form, da bearbejdning i GIS, se afsnit om udarbejdelse af kort, kan give pænere og mere præcise kort, ved interpolering af data for hvert enkel Grid. Figur 3.2.(www.djfgeodata.dk) Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 11

12 I dette projekt er det nødvendigt at have data der beskriver: Lufttemperatur (i 2 m, C), Nedbør (1,5m over jorden, mm) og Globalindstråling (W/m 2 ) (www.dmi.dk). Målinger af klima bliver betragtet som kommercielle data, der er kostbare at erhverve. Dette har besværliggjort adgangen til det optimale datasæt uden større økonomiske omkostninger. Det er som udgangspunkt kun muligt at få bearbejdet data, så kreativitet i indhentningen af data er nødvendig, derfor de mange kilder. Dette afsnit har til formål, at beskrive hvor alternativt data er indsamlet, og hvilke besværligheder dataenes kommercielle værdi har skabt i udarbejdelsen af Danmarks Vinkort. Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning, administrere portalerne og hvor nogle af de relevante klimatiske data kan hentes. Kun en del af dataerne er herigennem tilgængelige. Nedbørsdata kan hentes daglig, indenfor hver Grid, fem år tilbage, temperaturdata kan hentes momentært for hver Grid. Ønskes kontinuerlige målinger bliver antallet af målelokaliteter kraftigt reduceret. Det må overvejes, hvad et begrænset antal målestationer vil betyde for det klimatiske billede projektet tegner, i forhold til hvis et stort antal var tilgængelige. Danmark dækker et lille og relativt homogent areal set udfra temperaturforskellighed. Nedbør og globalindstråling har større regionale variationer, derfor er et omfangsrigt datasæt nødvendigt indenfor disse, se afsnittene Global stråling, Nedbør og Temperatur. For 8 målestationer, se appendiks B, er det muligt at få adgang til data. Dette repræsenterer overordnede makroklimatiske forskelligheder indenfor Danmark, og det vil derfor stadig kunne udgøre en valid datamænge, men til vores formål er det ikke præcist nok, fx er der ingen målestation der repræsentere Lolland, Falster og Møn. Tilsammen vil ovenstående indsamling af data og inkludering af allerede bearbejdede kort, beskrive klimatiske tendenser og understøtte de kort, der bliver produceret til projektet. Adgangen til data vil have afgørende effekt, på projektet muligheder for at udarbejde de bedste kort. Udarbejdelse af kort (meso og makro) Det fysiske landskab omfatter topografikse forhold samt jordbundsforhold. Ovenstående faktorer vil blive behandlet med Geographical Information Systems (GIS), der muliggør en sammenfletning af mange faktorer i et kort. Med GIS kan geografiske data manipuleres og genereres (Bernhardsen, 1999:4). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 12

13 Den mest hensigtsmæssige måde at vise, hvor vin mest optimalt 1 kan dyrkes er ved katografiske analyser, til dette har vi valgt at bruge Geographical information Systems (GIS) herunder ArcMap, ArcCatalog og ArcView. Som tidlligere begrundet har vi valg at fokusere på to hovedområder; fysiske og klimatiske forhold. De to vil blive behandlet separat. Det to forhold dækker over følgende: På mesoniveau: Jorbundstyper Landskabets naturlige hældninger Adgang til vand (Søer, Vandløb og Hav) Altitude På makroniveau: Nedbør Temeratur Solintensitet (Vind) Data er hentet dels fra arkiver på Institut for Geografi på Roskilde Universitetscenter (RUC), Dansk JordbrugsForskning (DJF) og Miljø samt Dansk Meteorologiske Institut (DMI). Undervejs i processen har problemerne omfattet, Udefinerede og inkonsitstente datasæt/- registering samt beskyttelse af sætligt meteorologiske data, der betragtes som værdifulde kommercielle data. Af samme grund har vi måtte være være kreative i udarbejdelsen af kortene, men det vil blive kommenteret undervejs i præsentationen af kortene. Interviews og spørgeskema Vinproduktionen i Danmark er i sin startfase, dvs. at overgangen fra hobbybrug til kommercielt brug, for flere producenter, er en forestående proces, der skal skabes overblik over. For at få fornemmelse af ambitionerne og udviklingen indenfor vinavl, har vi valgt at opsøge registrerede vinproducenter. Ved registrering menes vinproducenter der er registreret ved enten Direktoratet for FødevareErhverv (www.dffe.dk) eller Told og Skat (www.skat.dk) som vinproducenter. Der er ingen konsekvent orden i registreringen dels grundet branchens ringe størrelse, og dels grundet de 1 Se afsnit om definering af betingelser for vindyrkning. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 13

14 forskellige veje til en registrering. For eksempel kan vinproducenterne have et andet landbrugsmæssigt hovederhverv og derfor være registeret indenfor dette. Hos Told og Skat er en vinproducent registreret under kategorien plante- og frugtavl. Derfor må disse sammenholdes med oplysninger fra Direktoratet for Fødevare Erhverv, hvor kommercielle producenter har registreringspligt. En registrering lader sig også gøre for ikke kommercielle vinproducenter, hvilket derfor ikke giver os oplysninger om hvem der er vinproducenter, og hvem der er hobby vinavlere. For at finde adresser samt bestemme graden virksomhedsseriøsitet er de offentlige registreringer sammenholdt med oplysninger fra Dansk vinavler forening. I denne proces har vi fundet frem til 24 registrerede vinproducenter. Det vil senere hen være nødvendigt at begrænse disse til officielle momsregistrerede vinproducenter, da vi i denne del af projektet har valgt, kun at henvise til producenter med tilladelse til at sælge vin. Informationsindsamlingen har taget form af et spørgeskema, og er blevet sendt til de 24 vinavlere/- producenter, efter forudgående aftale per telefon. Vi valgte telefonisk, at kontakte alle vinarvlere/- producenter i et forsøg på at skabe opmærksomhed og opbakning omkring projektet samt, at sikre adgang til deres viden indenfor vindyrkning i Danmark. Telefonkontakten har ydermere haft til formål, at skabe et tillidsforhold og en uofficiel lovning på samarbejde. Dette skulle gerne højne respondencen på spørgeskemaerne. Udarbejdelse af spørgeskemaet Spørgeskemaet er tiltænkt som ekspertundersøgelse, således får vi klarlagt informationer om dyrkede druesorter, produktionens størrelse, salg af vin etc. I udarbejdelsen af spørgeskemaet har det været en udfordring, at skabe en referenceramme, der rettede sig til såvel kommercielle vinproducenter som hobby vinavlere (Fisker, 2002:35) Informationsindsamlingens formål og form er udarbejdet umiddelbart efter projektstart i samarbejde med vejleder. Teknikker brugt i spørgeskemaet Spørgeteknikken anvendt dækker over såvel undersøgelses og baggrundsspørgsmål (Fisker et al, 2002: 32-35). Alle spørgsmål søger, forud for udarbejdelsen af kortene, at belyse omfanget og størrelse af vinproduktionen i Danmark, samt ambitionerne for udvidelse. Undersøgelsesspørgsmålene bruges til at indsamle informationer om klima, produktion og salg, hvilket er det direkte formål med undersøgelsen. Baggrundsspørgsmålene søger at afklare Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 14

15 diversiteten indenfor Danmarks vinproduktion, dette kunne være geografisk beliggenhed, størrelse af produktion etc. For at gøre bearbejdelsen af spørgeskemaets svar enkle, anvender vi primært lukkede spørgsmål i skemaet, hvor det fortrinsvist kun er muligt at besvarer med; ja, nej eller den information der spørgers til (Fisker et al, 2002: 32-35). Åbne spørgsmål er designet til at give respondenten mere frie hænder, dette kan medfører at det bliver sværere at føre spørgeskemaet i et bestemt retning. Dette kan i visse tilfælde være en fordel, specielt i en hermeneutisk sammenhæng. Lige såvel som spørgeskemaet skal indsamle konkrete oplysninger, ønskes også oplysning om udvikling, ambitioner og muligheder indenfor vinavl, der primært har relevans for projektets turismedel. Den brede fremgangsmåde brugt i udarbejdelsen af spørgeskemaet, er et resultat af at skulle indsamle mangeartede informationer hos en divers gruppe af respondenter. Spørgeskemaet er opdelt i fire dele. Den første del afklarer vinavlere/-producentens lokalitet, matrikler og anden beskæftigelse. Den anden del berører vindyrkning. Herunder antal stokke, sorter og placering. Hertil kommer spørgsmål om klimatiske forhold. Den tredje del indsamler informationer om vinproduktion og salg, herunder årligt produceret mængde mv. Den fjerde del er løst struktureret og spørger ind til deres ambitioner indenfor vinproduktion. Spørgeskemaets bearbejdning og anvendelse i projektet Med henvisning til ovenstående opdeling, opsummeres herunder hvorfor og hvordan de enkelte dele er interessante i forhold til projektet. I første del klarlægges lokaliteterne af producenter samt deres vindyrkning og om der måtte være klynger af vinavlere rundt om i landet. Anden del søger pragmatisk at støtte op om teorien mht. Hvilke vinsorter der kan dyrkes i Danmark og hvilke der giver det største udbytte. Også ønskes det afklaret hvordan klimatiske, dyrkningsmæssige og geografiske forhold spiller ind på udbyttet. Tredje del afklarer omfanget af den kommercielle vinproduktion i Danmark. Fjerde del afsøger interessen om, der blandt vinavlere er en interesse og tro på at Danmark har en fremtid indenfor vindyrkning/turisme. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 15

16 Telefon interviews I det omfang det er nødvendigt, vil spørgeskemaet blive efterfulgt, af telefoninterviews der er tiltænkt som en udvidet ekspertinterview (Olsen & Pedersen, 2003:239). Denne form for interviews er velegnet, til at skabe et overblik over et felt, eller at gennem eksperter at opnå konkrete informationer om et spørgsmål. Desuden vil der foretaget telefoninterviews med Visit Denmark, lokale turistselskaber for at få et overblik over eventuelle strategier for vinturismen i Danmark. Methodology in the tourism part The aim of this part will be to analyse the potential for wine tourism in Denmark. The framework will be The wine tourism system (Hall, 2000: 5). The system is divided into two parts: The demand side for wine tourism experiences (upper part) and the supply side with wine tourism experiences (bottom part). Respectively the emphasis will lie on the supply side in Denmark, by analysing on the one hand the wine-industry and on the other the tourism industry. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 16

17 An analysis of the demand side corresponding to who the typical wine tourist coming to Denmark, is out of the scope of this project. Probably the demand for wine tourism could be measured in a few years assuming a positive development in the wine industry. Hence, we will focus our analysis on the supply side with Industry resources, Human resources and Institutional arrangements for both the wine and the tourism industry. Hall argue that the wine tourism product can only be successful if the two industries cooperate. This leads to the main of this part: What are the preconditions for cooperation between the wine industry and the tourism industry in Denmark? The wine industry The nine commercial wine-producers are considered as the wine-industry in Denmark. The hobby wine-producers will not be included in the analysis, since they are not allowed to sell their wine. Obligatory for participating in wine tourism is: The product wine itself has to be available and purchasable for potential wine tourists. Information about Human resources, Industry resources and Institutional resources of this industry will be acquired through the questionnaire, phone interviews and information through the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. The following data are partly collected from the questionnaire and partly by phone interviews. Name, address and contact data of the commercial wine-producers have been acquired on the official website from the association of the Danish wine-makers Questions: amount of winesorts? total number of producing winestocks? size of the vineyard in hectare? litre wine produced per year (average)? own winery (production facilities) yes/no? distribution of the product wine? Touristical activities (yes/no) and if yes, which? earlier contact to tourist offices? (more) tourists desirable? The tourism industry Concerning the Danish tourism industry the human resources will not be analysed. A phone interview with the national tourist board will give evidence, if wine tourism is included as a part of the national tourism strategy. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 17

18 Questions: Is wine-tourism something that has ever been considered in your institution? (yes/no) If yes, in which marketing field would you include wine tourism? If no, why don't you think there is a potential for wine tourism in Denmark? Following a region in Denmark where most of the commercial wine-producers are situated and where the natural conditions are advantageous will be selected from map 1 (Kort 1). This is crucial, since we need to analyse a region where there is a supply with wine and where there is also a potential for a future development of the wine-production. Afterwards the region's brochures etc. as well as internet publications will be analysed. The aim is to find themes or topics which the wine industry could become a part of. Hence a phone interview with the regional tourist board will be conducted with the following questions: Is wine-tourism something that has ever been considered about in your organisation? (yes/no) If yes, in which marketing field would you include wine tourism? If no, why don't you think there is a potential for wine tourism in Denmark? Has there been contacts with wine-producers in the region? (yes/no) If yes, who was the initiator of the contact? (your organisation/ a wine-producer) Obviously a conclusion cannot give satisfying results about the whole wine tourism market in Denmark, since the demand side has not been taken into consideration. Anyhow the intention was to find out if there is a potential for wine tourism by pointing out the preconditions on both the wine industry and the tourism industry side. Jordbunds- og topografiskedata De jordbundsdata vi anvender, har vi hentet gennem Dette blev fremstillet efter et dekret fra Landbrugsministeriet fra Det blev bestemt at jordbundsundersøgelse skulle tage maksimum 3 år, hvor selve klassificeringen af de prøver (en fra hver hektar), var en del af denne tidsramme. Prøverne blev taget i en dybde af 0-20cm. Kortet der blev produceret ud fra prøverne, skulle digitaliseres og være grundlag for en national standardisering af de enkelte jordtyper (Greve, 2004:9-11). Prøverne blev opdelt i 12 grupper ud fra deres tekstur, dette bliver kaldt [JB1;JB12](Ibid.). Raster datasættet repræsentere et satellitkort, disse er hentet fra Databasen (k:\national_data\danmark\topographic\top10dk\aarhus\grid) på Institut for Geografi, RUC. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 18

19 Gennem ArcMap er der blevet genereret lag med hhv. sydvendte skråninger (175 aspect 185), Hældning på med end 5º (slope 5) og frasortering af vådområder (hillshade 1). Dataerne blive konverteret til vektor-data. Sidst importeres jordbundsdata. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 19

20 Mikroniveau Med udgangspunkt i en enkelt vinplante (Vitis vinifera), har forskning og udvikling ført til flere tusinde af nye arter og sorter, som hver især har deres egen unikke karakter (Grainger & Tattersall, 2005:5). Markens karakteristika akkumuleres i vindruen under modningsprocessen, dette sammen med sukke-/syreindholdet kendetegner vinens kvalitet (Goode, 2005:6). Projektet tager sit udgangspunkt i vinproduktion i Danmark, med fokus på de betingelser, der kan være med til at højne kvaliteten af vinen. Derfor er det altafgørende at have kendskab til vinplanten og de krav den stiller. Den nordlige placering har i mange år afskåret os fra at dyrke vin, men med udviklingen af nye og mere hårdfør sorter/hybrider, samt øget fokus på optimering af mark- og dyrkningsforhold har vin produktionen blomstret i Danmark de sidste tyve år. Figur 4.1. Illustration af de bælter hvori vinavl almindeligvis ligger Mikroklima Mikroklimaet omhandler klimatiske processer der foregår omkring den enkelte vinplante, såsom temperatur, lys, luftfugtighed, nedbør mm. Mikroklimaet er essentielt for vinplantens trivsel (Jackson & Schuster, 1994:55). Danmarks beliggenhed taget i betragtning, vigtiggør fokusering på mikroklimatiske processer der kan optimere klimaet omkring den enkelte plante og vinmark (Gustafsson & Mårtensson, 2005:87). Særligt kan en opmærksomhed på hvordan de bedste temperatur- og lysforhold opnås, resultere i en markant forbedring af vinen (Gustafsson & Mårtensson, 2005:87). En temperaturstigning på ganske få grader kan fremskynde modningen af druerne. Sammen med en øget lysmængde kan vindruen udvikle en højere sukkerkoncentration og en mindre syrepromille, elementer der er afgørende for vinens kvalitet (Gensbøl og Gundersen, 2002:70). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 20

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Appendiks A Beskrivelse af de mest udbredte vinsorter i Danmark

Appendiks A Beskrivelse af de mest udbredte vinsorter i Danmark Appendiks A Beskrivelse af de mest udbredte vinsorter i Danmark Rondo Oprindelse Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af Professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Medlemsblad til vinens venner. Nr. 47 April 2014. Formanden har ordet:

Medlemsblad til vinens venner. Nr. 47 April 2014. Formanden har ordet: Vor Vin Vordingborg Vinklub Medlemsblad til vinens venner Nr. 47 April 2014 Formanden har ordet: Et spændende vin år er allerede godt i gang. Det bliver i år 2014 et år lidt ud over de øvrige vin år i

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Leverandørdialog. R2 Group A/S. R2 Group A/S. Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby

Leverandørdialog. R2 Group A/S. R2 Group A/S. Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby Leverandørdialog Nøglen til at være REACH parat V. Jan Skov Nørby R2 Group A/S Slide 1 Leverandørdialog 30-01-2008 R2 Group A/S Handels- og distributions-virksomhed (80%) Produktion (20%) Foder og fødevarer

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin

Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin 1) Mail fra Sven til Café Hack Sendt den 9. Marts 2012 2) Om Vingården Kilde:www.dansk-vin.dk 3) Info Skærsøgaard vin 4) Artikel: Boblende Dansk Succes Politiken,

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård.

Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård. Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård. 1. Formål Idéen bag projektet er at der gennem produktion af Årø Vinen på en nyetableret vingård, vil kunne skabes aktiviteter og arbejdspladser forbundet med

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

LESS. LESS er WalkIn Companys første entrémøbelserie - navnet er inspireret af den amerikanske arkitekt Charles W. Moores valgsprog Less is more.

LESS. LESS er WalkIn Companys første entrémøbelserie - navnet er inspireret af den amerikanske arkitekt Charles W. Moores valgsprog Less is more. DESIGN MED MENING WalkIn Company er leverandør af møbler til privat og erhvervsmæssig brug. Firmaets intentioner er at levere produkter i en kvalitet som dansk møbel design er verdenskendt for. WalkIn

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS. www.hippiehouse.dk

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS. www.hippiehouse.dk PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS OM VINENE PRODUCENTEN Vingården har rødder tilbage til 1935. 80 års historie og en masse dedikeret arbejde har gjort Cuatro Rayas til det

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere