Forord...2 Problemfelt og problemformulering...5 Metode...7 Projektets skala...7 Mikroniveauet...8 Mesoniveauet...9 Makroniveauet...

Transkript

1 Forord...2 Problemfelt og problemformulering...5 Metode...7 Projektets skala...7 Mikroniveauet...8 Mesoniveauet...9 Makroniveauet...9 Indsamling klimadata og data til brug i egne kort...10 Udarbejdelse af kort (meso og makro)...12 Interviews og spørgeskema...13 Udarbejdelse af spørgeskemaet...14 Spørgeskemaets bearbejdning og anvendelse i projektet...15 Methodology in the tourism part...16 The wine industry...17 The tourism industry...17 Jordbunds- og topografiskedata...18 Mikroniveau...20 Mikroklima...20 Pasning af vinplanter...21 Den ideelle vinmark...21 Vinplantens krav til Jordtypen...23 Vandforhold omkring vinplanten...23 Vinplanten temperaturafhængighed...24 Vinplanters vindfølsomhed...26 Lysets effekt på vinplanten...26 Vinmarkens beliggenhed...27 Mesoniveau...29 Danmarks Topografi...29 Danmarks Jordbund...30 Jorddannende processer...31 Makroniveauet...33 Solskin...33 Solskinstimer...34 Global stråling...35 Nedbør...39 Temperatur...39 Officielle systemer der afgør om områder er egnet til vinavl...40 Graddage-systemet...40 Latitude Temperature Index (LTI)...41 Konklusion - Klimatiske argumenter...42 Analyse af kort...43 Optimale områder på Fyn...45 Optimalt område i Vestsjælland...45 Optimalt område i Sydsjælland...45 Vinproduktion i Danmark...47 Perspective in Danish wine production...49 Introduction...49 The wine tourism system in Denmark...49 The wine industry...51 Industry resources...51 Institutional arrangements...52 Potential for wine tourism in Denmark?...52 Wine production facilities...54

2 Human Resources in tourism...54 Konklusion...57 Litteraturliste...58 Appendiks A...I Appendiks B...VIII Appendiks C...XI Appendiks D... XV Appendiks E...XVII Forord I gruppen har vi været så heldige at have en ERASMUS- studerende. Derfor er en del af projektet skrevet på engelsk for at imødekomme, den svære opgave at skulle indgå i et dansk gruppearbejde på alle niveauer. Vi har undervejs haft kontakt med Uffe Winter og Jim Hansen fra vingården i Stege, Møn samt Jens Michael Gundersen fra Nordlund i Avedøre, som har været behjælpelige med at finde det rigtige fokus, vi håber at projektets resultat (kortet) vil kunne bruges fremover. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 2

3 Vin i Danmark En række Danske stednavne fra middelalderen er, blevet inspireret af druer, vin eller vingårde som for eksempel Drueeholm, vingårdsstræde, Vingodset, og wiingaarden ( Hvert af disse navne kan tænkes, at have haft, en forbindelse med drueavl eller produktion af vin. Det formodes, at den viden det kræver at dyrke og producere vin, kom til Danmark sammen med kristendommens udbredelse i Norden. Antagelsen bygger på, at de munke der kom til Danmark, havde mange ny planter og ager teknikker med (Christensen, 1977:122). I pavebrevene nævnes vingårde ofte i forbindelse med opførelsen af klostre rundt om i Danmark, blandt andet ved opførelsen af Cistercienserklosteret i Sorø (1228), Cistercienserklosteret i Esrum (1228), Cistercienserklosteret i Roskilde (1256) nævnes opførelsen af vingårde/vinmarker ( Figur 1.1. Foto af et kalkmaleri fra Sdr. Nærå kirke på Fyn. Billedet viser en vinbonde, som i fordums tid høster druer med et segl. Det virker naturligt at vindyrkningen kom med cistercienserne, siden munkeordenen kom fra Clairvaux i Frankrig, et område der i middelalderen var kendt som stedet der producerede bedste vin. I 1500-tallet begyndte vinproduktionen at dale, som en konsekvens af reformationen og svindet i antallet af klostre. Vinproduktionen forsvandt ikke helt, siden den blev holdt i live af folk med penge på lommen, som oftes adelsmænd, men også det danske kongehus udviste en interesse for vinproduktion. På baggrund af notater fra arkiverne i vindistriktet Sachsen vides det, at det Danske kongehus købte vinplanter, først i 1560 og igen i 1581 (Gensbøl og Gundersen, 2002:25) En anden og tungtvejende grund til at vindproduktionen synede hen de følgende 350 år, var at transporten af vare og goder på tværs af grænserne blev nemmere, så man må formode, at vin af Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 3

4 højere kvalitet end man kunne producere i Danmark, blev tilgængeligt og dermed udkonkurrerede den danske vinproduktion. Ikke før efter Første Verdenskrig hvor fødevaremanglen i Europa slog igennem, blev det rentabelt igen at producere vin i Danmark (Christensen, 1977). Den første fuldtids vinbonde i Danmark, var Niels Vilhelm Nielsen, han anlagde i 1936 sin vingård ved Furesø, hvor han havde ca stokke, under navnet Furesødal. Figur 1.2. billede fra Furesødal ( ( Den sidste flaske vin fra Furesødal blev produceret i 1955, hvorefter vinstokkene blev trukket op. Men det var blevet bevist, at man kunne producere kvalitets vin på friland i Danmark, og at vinstokkene kunne overleve de ekstreme frostgrader helt ned til -30ºC ( der havde været under Anden Verdenskrig. I 1980 kom der ny inspiration til vin produktion i Danmark, en artikel i bladet Haven, omhandlende nye druesorter i Danmark (Gensbøl og Gundersen, 2002:31). Artikel fik antallet af små vinmarker og vingårde til, at blomstre op rundt om i Danmark. I 1993 blev foreningen af Danske vinavlere stiftet, i dag har foreningen mere en 1000 medlemmer, hvilket er en indikator på, at interessen for vindyrkning er på vej frem. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 4

5 Problemfelt og problemformulering Vindyrkning i Danmark tages ikke alvorligt, men er alligevel en realitet siden 2000, hvor Danmark blev godkendt som vinproducerende land af EU. Industrien er i vækst, men der er mange forhindringer, inden der kan blive tale om Danmark som et egentligt vinland. Selvom kvalitet af vin er subjektiv, kan dansk vin generelt, ikke måle sig med vin fra traditionelle vinlande, alligevel skal potentialet ikke undervurderes. Produktion og dyrkning af vin adskiller sig fra det almindelige landbrug på mange områder. Netop derfor er det interessant, at behandle denne del af landbruget separat. I modsætning til traditionelt landbrug, der primært er volumen fokuseret, er vindyrkning kvalitets orienteret. Da vinens smag er subjektiv og ikke målbar, bliver udgangspunktet for bedømmelsen af vinens kvalitet, i dette projekt, sukkerindholdet. I dansk druer ønskes sukkerindholdet så højt som muligt, hvilket vil blive uddybet i afsnittet Mikroniveau. Kompleksiteten og sammenhængen mellem de faktorer der indvirker på vinens karakter og kvalitet, beskrives med begrebet Terroir: The influence of soil on style and quality is incaptulated by the french term Terroir. Allthough the concept of terroir is controvertial it is essentially a combination of soil with all its various qualities, local topography (altitude, slope, aspect) and the local climate. (Grainger & Tattersall, 2005:23) Forståelsen af begrebet Terroir bliver klarer med nedenstående figur. Plante dyrkning Territoriet Terroir Marketing Identitet Figur 2.1. Terroir er et samspil mellem mange aspekter (Vaudour, 2002:119). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 5

6 Det fremgår, at begrebet strækker sig ind over både sociale, økonomiske, kulturelle og økologiske fagområder. Hvert især er de vel undersøgt, mens sammenhængene er mindre belyst, hvilket kan skyldes kompleksiteten og de mange præferencer... there is less knowlegde on how to identify the specific geographical situations which favour the quality of the grapes (Vaudour, 2002:117). Citatet lægger godt op til dette projekt, hvor tværfaglige discipliner vil blive taget i brug, for at opnå en forståelse af vinavl i Danmark. Projektet favner over mange aspekter og krydser mange faggrænser, hvilket vil blive uddybet efter præsentationen af problemformuleringen: Hvor i Danmark er det optimalt at dyrke vin? Den naturgeografiske konklusion sættes i relation til vinavls potentiale indenfor turisme. Projektets hovedformål er ud fra klimatiske, topografiske og jordbundsmæssige faktorer at generere et kort over de optimale lokaliteter for vinavl i Danmark, dette i samspil med den nuværende vinproduktion og viden om vinavl. Udpegning af disse lokaliteter har relevans for en fremtidig vinturisme. Til trods for at alle naturlige faktorer der har indflydelse på vinavl hænger sammen, vil projektet behandle dem separat. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 6

7 Metode Genereringen af kort bygger på en simplificering af virkeligheden. Intentionen med denne simplificering er, at argumentationen for udvalgte kortparamtre bliver systematisk og velfunderet. I naturvitenskapen er det et ideal at beskrivelsen skal være så enkelt som muligt. Med enkel mener man ikke at den nødvendigvis skal være så lett å forstå, men at de forutsetninger eller antakelser man bygger på skal være så få og så grunnleggende som muligt (Sjøberg, 1999: 60). Faktorerne er grundlæggende for en forståelse af, hvordan vinavl i Danmark kan optimeres. I projektet inddrages kun fremmende faktorer for vinavl, mens de hæmmende faktorer fravælges. Når der i projektet henvises til faktorer, er dette ensbetydende med fremmende forhold. Processen frem til identificering af faktorerne vil foregå ved kun, at inkludere forhold der påvirker vinstokken positivt. Projektets skala Bredden på de faktorer der inkluderes i projektet er stor, derfor er det afgørende, at opdele skalaen i mindre og mere overskuelige dele. Det er klart, at vi kan studere naturgeografiske fænomener på forskellige niveauer som det lokale, regionale, overregionale og globale (Hansen & Simonsen, 2004:98). Dette argumenterer for en opdeling af skalaen, hvorpå projektet arbejder. Vi vælger at opdele projektets teoretiske og argumentatoriske del i mikroniveauet, mesoniveauet og makroniveauet, disse er med henvisning til ovenstående teori funderet i geografisk teori. Opdelingen har foruden en praktisk funktion i forhold til kortlægningen og forståelse af niveauernes forskellighed. Eksempelvis er muligheden for menneskelig indgriben, højest på mikroniveauet og vil være ikke eksisterende på makroniveauet, se figur 2.1. Projektets Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 7

8 Figur 3.1. Niveauernes påvirkelighed. resultat skal findes indenfor Danmarks grænser (mesoniveauet) men under hensyntagen til både vinplantens økologi (mikroniveauet) samt det globale klima (makroniveauet). Mikroniveauet Afsnittet skal skabe en forståelse af det særlige ved vinplanter og de krav de stiller til deres miljø. De faktorer som vil blive diskuteret i dette afsnit er: Plantens miljø og klima Plantens pleje Afsnittet arbejder mod at separerer menneskelige påvirkelige faktorer og faktorer som er umulige at påvirke. De sidstnævnte, er de faktorer der ville blive bearbejdet på meso- og makroniveau. Projektets fokus vil ikke ligge på mikroniveau, men afsnittet er en rettesnor for, hvilke faktorer der i de næste 2 niveauer, vil blive sat fokus på. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 8

9 Mesoniveauet Dette afsnit beskæftiger sig med jordbund og topografi. Disse kan hensigtsmæssigt skitseres som kort, da en tekstuel gennemgang ikke skaber tilstrækkelige overskuelighed. Argumenter for kortets opbygning er hentet i en teoretisk gennemgang. Projektet resultat vil ligeledes ligge på mesoniveau og være udformet som et kort. Makroniveauet Afsnittet vil omhandle faktorer i det danske klima, der indvirker på vinavl. Gennem en teoretisk diskussion af de enkelte dele vil nogle faktorer stå som vigtigere end andre. Disse vil understøtte faktorerne på mesoniveauet og i samspil verificere udvælgelsen af optimale områder for vinavl i Danmark. Vi har valgt, at påbegynde det eksplorative arbejde mod en forståelse af vinavl i Danmark på mikroniveau. Denne tager udgangspunkt i interviews, spørgeskema og erfaringsindsamling. Indgangsvinkelen giver mulighed for at være sporet ind på det rigtige emneområde og fokus, fra starten. Ved at være undersøgende før teoretiske, vil faktorerne på meso- og makroniveau senere hen forekomme naturlige. Systematisering af metoden, er inspireret af Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode (Brandt & Rasmussen, 1988,18-19). En humanøkologisk regionalbeskrivelse bør [i forlængelse heraf] være indrettet på en systematisk beskrivelse af det geografiske miljø som betingelse for samfundsmæssige arbejdsprocesser (Brandt, 1979:15). Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode er beregnet som et analyseredskab, der identificerer potentialer indenfor landbrugsproduktionens delområder. Denne fremgangsmåde kan umiddelbart relateres til projektets målsætning, som er at lokalisere optimale områder for vinval i Danmark. I Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode arbejdes der på tre niveauer; makro- og mikroplan samt et plan i og omkring den enkelte plante (Ibid.). Denne metode understøtter projektets egen inddeling i mikro-, meso- og makroniveau. Projektet adskiller sig fra Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode, ved at mikroniveauet omhandler den enkelte plante og vinmark. Makroniveauet vil omfatte sammen faktorer bortset fra jordtyper, som bliver placeret på Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 9

10 mesoniveau sammen Danmarks topografi. En yderligere argumentation for overensstemmelse mellem projektets niveauer og planerne i Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode er givet herunder. Den naturgeografiske del af dette projekt bevæger sig indenfor Det stofligt-energetiske grundlag (Ibid.). Ved anvendelsen af metoden, bliver argumentationen på det enkelte niveau naturligt bestemmende for det næste niveaus fokus. Niveauerne er hhv. Naturmæssige betingelser (Klima og relief). Dette er omskrevet til Makroniveauet og dækker over klimatiske faktorer. Projektet vil ikke anvende relief, som en argumentation for valg af faktorer på meso og makroniveau, da dette ikke vil give projektet den samme naturlige bestemmelse af valg af faktorer, på de næste niveauer. Naturmæssige og sociale betingelser (Jordbund, planter, dyr, befolkning, kulturlandskab). Dette er omskrevet til Mesoniveauet, og projektet vil kun behandle jordbund og topografi, hvor den sociale side af produktion delvis vil blive diskuteret i afsnittet omkring turisme. Teoretisk økologisk potentiale (Ibid.). Dette er omskrevet til Mikroniveauet, og behandler fotosyntesen, vinplantens sukkerproduktion, plantens temperaturfølsomhed, plantens vandafhængighed, sygdomsbekæmpelse, beskæring og modning af druerne Hvor Den Humanøkologiske Beskrivelsesmetode tager et mere pragmatisk udgangspunkt, er dette projekt rettet mod at identificere endnu ikke eksisterende produktionspotentialer for vinavl. Indsamling klimadata og data til brug i egne kort Projektet vil foruden identificering af optimale topografiske og jordbundsmæssige faktorer, bearbejde klimatiske faktorer. Der er ikke tidligere produceret et digitalt kort, der lokalisere områder i Danmark, der er mest egnede for vinavl. Derfor er det nødvendigt at indhente og bearbejde data. Klimadataene kan findes på lokalt, regionalt og nationalt plan, eller som omtalt i dette projekt: mikro-, meso- og markoniveau. De klimatiske data indsamles og bearbejdes på makroniveau. Foruden egen dataindsamlinger bliver der i projektet henvist til og hentet argumenter fra forskellige data, herunder: Bearbejdede data, fx allerede bearbejdede og digitaliserede kort Historiske data, der viser udviklingen af klimaet historisk Gennemsnitlige data, tendens data der er lavet på baggrund af historiske data Prognose data, forudsigende data og beregninger Momentærer data, vejret lige nu. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 10

11 Denne forudgående overvejelse er vigtig, siden data kan have mange udfald afhængig af bearbejdning. De data vi leder efter, repræsenterer historisk data indhentet konsekvent på regionalt plan. Det er vigtigt at de makroklimatiske tendenser fremgår klart. DMI indsamler konsekvent data, og organiserer dem ved hjælp af Agri Meteorological Informantion System (AMIS), der inddeler Danmark i områder af 10x10 km, også navngivet et Grid. Inden for hver Grid måles nedenstående: Lufttemperatur i 2 m i C, lufttemperatur i 20 cm højde over kort græs i C, relativ luftfugtighed i 2 m i %, nedbør i 1,5 m i mm, overfladefugt i 1 m i minutter, vindretning i 10 m i grader, vindhastighed i 10 m i m/s, jordtemperatur i 10 cm dybde under kort græs i C, jordtemperatur i 30 cm dybde under kort græs i C og globalstråling i W/m² ( Desuden bliver der sporadisk foretaget lokalrelevante målinger. Samme Grid-teknik bliver brugt af Dansk Jordbrugsforskning (DJF) dog i større målestok. Det er optimalt hvis data kan fås i denne form, da bearbejdning i GIS, se afsnit om udarbejdelse af kort, kan give pænere og mere præcise kort, ved interpolering af data for hvert enkel Grid. Figur 3.2.( Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 11

12 I dette projekt er det nødvendigt at have data der beskriver: Lufttemperatur (i 2 m, C), Nedbør (1,5m over jorden, mm) og Globalindstråling (W/m 2 ) ( Målinger af klima bliver betragtet som kommercielle data, der er kostbare at erhverve. Dette har besværliggjort adgangen til det optimale datasæt uden større økonomiske omkostninger. Det er som udgangspunkt kun muligt at få bearbejdet data, så kreativitet i indhentningen af data er nødvendig, derfor de mange kilder. Dette afsnit har til formål, at beskrive hvor alternativt data er indsamlet, og hvilke besværligheder dataenes kommercielle værdi har skabt i udarbejdelsen af Danmarks Vinkort. Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning, administrere portalerne og hvor nogle af de relevante klimatiske data kan hentes. Kun en del af dataerne er herigennem tilgængelige. Nedbørsdata kan hentes daglig, indenfor hver Grid, fem år tilbage, temperaturdata kan hentes momentært for hver Grid. Ønskes kontinuerlige målinger bliver antallet af målelokaliteter kraftigt reduceret. Det må overvejes, hvad et begrænset antal målestationer vil betyde for det klimatiske billede projektet tegner, i forhold til hvis et stort antal var tilgængelige. Danmark dækker et lille og relativt homogent areal set udfra temperaturforskellighed. Nedbør og globalindstråling har større regionale variationer, derfor er et omfangsrigt datasæt nødvendigt indenfor disse, se afsnittene Global stråling, Nedbør og Temperatur. For 8 målestationer, se appendiks B, er det muligt at få adgang til data. Dette repræsenterer overordnede makroklimatiske forskelligheder indenfor Danmark, og det vil derfor stadig kunne udgøre en valid datamænge, men til vores formål er det ikke præcist nok, fx er der ingen målestation der repræsentere Lolland, Falster og Møn. Tilsammen vil ovenstående indsamling af data og inkludering af allerede bearbejdede kort, beskrive klimatiske tendenser og understøtte de kort, der bliver produceret til projektet. Adgangen til data vil have afgørende effekt, på projektet muligheder for at udarbejde de bedste kort. Udarbejdelse af kort (meso og makro) Det fysiske landskab omfatter topografikse forhold samt jordbundsforhold. Ovenstående faktorer vil blive behandlet med Geographical Information Systems (GIS), der muliggør en sammenfletning af mange faktorer i et kort. Med GIS kan geografiske data manipuleres og genereres (Bernhardsen, 1999:4). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 12

13 Den mest hensigtsmæssige måde at vise, hvor vin mest optimalt 1 kan dyrkes er ved katografiske analyser, til dette har vi valgt at bruge Geographical information Systems (GIS) herunder ArcMap, ArcCatalog og ArcView. Som tidlligere begrundet har vi valg at fokusere på to hovedområder; fysiske og klimatiske forhold. De to vil blive behandlet separat. Det to forhold dækker over følgende: På mesoniveau: Jorbundstyper Landskabets naturlige hældninger Adgang til vand (Søer, Vandløb og Hav) Altitude På makroniveau: Nedbør Temeratur Solintensitet (Vind) Data er hentet dels fra arkiver på Institut for Geografi på Roskilde Universitetscenter (RUC), Dansk JordbrugsForskning (DJF) og Miljø samt Dansk Meteorologiske Institut (DMI). Undervejs i processen har problemerne omfattet, Udefinerede og inkonsitstente datasæt/- registering samt beskyttelse af sætligt meteorologiske data, der betragtes som værdifulde kommercielle data. Af samme grund har vi måtte være være kreative i udarbejdelsen af kortene, men det vil blive kommenteret undervejs i præsentationen af kortene. Interviews og spørgeskema Vinproduktionen i Danmark er i sin startfase, dvs. at overgangen fra hobbybrug til kommercielt brug, for flere producenter, er en forestående proces, der skal skabes overblik over. For at få fornemmelse af ambitionerne og udviklingen indenfor vinavl, har vi valgt at opsøge registrerede vinproducenter. Ved registrering menes vinproducenter der er registreret ved enten Direktoratet for FødevareErhverv ( eller Told og Skat ( som vinproducenter. Der er ingen konsekvent orden i registreringen dels grundet branchens ringe størrelse, og dels grundet de 1 Se afsnit om definering af betingelser for vindyrkning. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 13

14 forskellige veje til en registrering. For eksempel kan vinproducenterne have et andet landbrugsmæssigt hovederhverv og derfor være registeret indenfor dette. Hos Told og Skat er en vinproducent registreret under kategorien plante- og frugtavl. Derfor må disse sammenholdes med oplysninger fra Direktoratet for Fødevare Erhverv, hvor kommercielle producenter har registreringspligt. En registrering lader sig også gøre for ikke kommercielle vinproducenter, hvilket derfor ikke giver os oplysninger om hvem der er vinproducenter, og hvem der er hobby vinavlere. For at finde adresser samt bestemme graden virksomhedsseriøsitet er de offentlige registreringer sammenholdt med oplysninger fra Dansk vinavler forening. I denne proces har vi fundet frem til 24 registrerede vinproducenter. Det vil senere hen være nødvendigt at begrænse disse til officielle momsregistrerede vinproducenter, da vi i denne del af projektet har valgt, kun at henvise til producenter med tilladelse til at sælge vin. Informationsindsamlingen har taget form af et spørgeskema, og er blevet sendt til de 24 vinavlere/- producenter, efter forudgående aftale per telefon. Vi valgte telefonisk, at kontakte alle vinarvlere/- producenter i et forsøg på at skabe opmærksomhed og opbakning omkring projektet samt, at sikre adgang til deres viden indenfor vindyrkning i Danmark. Telefonkontakten har ydermere haft til formål, at skabe et tillidsforhold og en uofficiel lovning på samarbejde. Dette skulle gerne højne respondencen på spørgeskemaerne. Udarbejdelse af spørgeskemaet Spørgeskemaet er tiltænkt som ekspertundersøgelse, således får vi klarlagt informationer om dyrkede druesorter, produktionens størrelse, salg af vin etc. I udarbejdelsen af spørgeskemaet har det været en udfordring, at skabe en referenceramme, der rettede sig til såvel kommercielle vinproducenter som hobby vinavlere (Fisker, 2002:35) Informationsindsamlingens formål og form er udarbejdet umiddelbart efter projektstart i samarbejde med vejleder. Teknikker brugt i spørgeskemaet Spørgeteknikken anvendt dækker over såvel undersøgelses og baggrundsspørgsmål (Fisker et al, 2002: 32-35). Alle spørgsmål søger, forud for udarbejdelsen af kortene, at belyse omfanget og størrelse af vinproduktionen i Danmark, samt ambitionerne for udvidelse. Undersøgelsesspørgsmålene bruges til at indsamle informationer om klima, produktion og salg, hvilket er det direkte formål med undersøgelsen. Baggrundsspørgsmålene søger at afklare Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 14

15 diversiteten indenfor Danmarks vinproduktion, dette kunne være geografisk beliggenhed, størrelse af produktion etc. For at gøre bearbejdelsen af spørgeskemaets svar enkle, anvender vi primært lukkede spørgsmål i skemaet, hvor det fortrinsvist kun er muligt at besvarer med; ja, nej eller den information der spørgers til (Fisker et al, 2002: 32-35). Åbne spørgsmål er designet til at give respondenten mere frie hænder, dette kan medfører at det bliver sværere at føre spørgeskemaet i et bestemt retning. Dette kan i visse tilfælde være en fordel, specielt i en hermeneutisk sammenhæng. Lige såvel som spørgeskemaet skal indsamle konkrete oplysninger, ønskes også oplysning om udvikling, ambitioner og muligheder indenfor vinavl, der primært har relevans for projektets turismedel. Den brede fremgangsmåde brugt i udarbejdelsen af spørgeskemaet, er et resultat af at skulle indsamle mangeartede informationer hos en divers gruppe af respondenter. Spørgeskemaet er opdelt i fire dele. Den første del afklarer vinavlere/-producentens lokalitet, matrikler og anden beskæftigelse. Den anden del berører vindyrkning. Herunder antal stokke, sorter og placering. Hertil kommer spørgsmål om klimatiske forhold. Den tredje del indsamler informationer om vinproduktion og salg, herunder årligt produceret mængde mv. Den fjerde del er løst struktureret og spørger ind til deres ambitioner indenfor vinproduktion. Spørgeskemaets bearbejdning og anvendelse i projektet Med henvisning til ovenstående opdeling, opsummeres herunder hvorfor og hvordan de enkelte dele er interessante i forhold til projektet. I første del klarlægges lokaliteterne af producenter samt deres vindyrkning og om der måtte være klynger af vinavlere rundt om i landet. Anden del søger pragmatisk at støtte op om teorien mht. Hvilke vinsorter der kan dyrkes i Danmark og hvilke der giver det største udbytte. Også ønskes det afklaret hvordan klimatiske, dyrkningsmæssige og geografiske forhold spiller ind på udbyttet. Tredje del afklarer omfanget af den kommercielle vinproduktion i Danmark. Fjerde del afsøger interessen om, der blandt vinavlere er en interesse og tro på at Danmark har en fremtid indenfor vindyrkning/turisme. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 15

16 Telefon interviews I det omfang det er nødvendigt, vil spørgeskemaet blive efterfulgt, af telefoninterviews der er tiltænkt som en udvidet ekspertinterview (Olsen & Pedersen, 2003:239). Denne form for interviews er velegnet, til at skabe et overblik over et felt, eller at gennem eksperter at opnå konkrete informationer om et spørgsmål. Desuden vil der foretaget telefoninterviews med Visit Denmark, lokale turistselskaber for at få et overblik over eventuelle strategier for vinturismen i Danmark. Methodology in the tourism part The aim of this part will be to analyse the potential for wine tourism in Denmark. The framework will be The wine tourism system (Hall, 2000: 5). The system is divided into two parts: The demand side for wine tourism experiences (upper part) and the supply side with wine tourism experiences (bottom part). Respectively the emphasis will lie on the supply side in Denmark, by analysing on the one hand the wine-industry and on the other the tourism industry. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 16

17 An analysis of the demand side corresponding to who the typical wine tourist coming to Denmark, is out of the scope of this project. Probably the demand for wine tourism could be measured in a few years assuming a positive development in the wine industry. Hence, we will focus our analysis on the supply side with Industry resources, Human resources and Institutional arrangements for both the wine and the tourism industry. Hall argue that the wine tourism product can only be successful if the two industries cooperate. This leads to the main of this part: What are the preconditions for cooperation between the wine industry and the tourism industry in Denmark? The wine industry The nine commercial wine-producers are considered as the wine-industry in Denmark. The hobby wine-producers will not be included in the analysis, since they are not allowed to sell their wine. Obligatory for participating in wine tourism is: The product wine itself has to be available and purchasable for potential wine tourists. Information about Human resources, Industry resources and Institutional resources of this industry will be acquired through the questionnaire, phone interviews and information through the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. The following data are partly collected from the questionnaire and partly by phone interviews. Name, address and contact data of the commercial wine-producers have been acquired on the official website from the association of the Danish wine-makers Questions: amount of winesorts? total number of producing winestocks? size of the vineyard in hectare? litre wine produced per year (average)? own winery (production facilities) yes/no? distribution of the product wine? Touristical activities (yes/no) and if yes, which? earlier contact to tourist offices? (more) tourists desirable? The tourism industry Concerning the Danish tourism industry the human resources will not be analysed. A phone interview with the national tourist board will give evidence, if wine tourism is included as a part of the national tourism strategy. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 17

18 Questions: Is wine-tourism something that has ever been considered in your institution? (yes/no) If yes, in which marketing field would you include wine tourism? If no, why don't you think there is a potential for wine tourism in Denmark? Following a region in Denmark where most of the commercial wine-producers are situated and where the natural conditions are advantageous will be selected from map 1 (Kort 1). This is crucial, since we need to analyse a region where there is a supply with wine and where there is also a potential for a future development of the wine-production. Afterwards the region's brochures etc. as well as internet publications will be analysed. The aim is to find themes or topics which the wine industry could become a part of. Hence a phone interview with the regional tourist board will be conducted with the following questions: Is wine-tourism something that has ever been considered about in your organisation? (yes/no) If yes, in which marketing field would you include wine tourism? If no, why don't you think there is a potential for wine tourism in Denmark? Has there been contacts with wine-producers in the region? (yes/no) If yes, who was the initiator of the contact? (your organisation/ a wine-producer) Obviously a conclusion cannot give satisfying results about the whole wine tourism market in Denmark, since the demand side has not been taken into consideration. Anyhow the intention was to find out if there is a potential for wine tourism by pointing out the preconditions on both the wine industry and the tourism industry side. Jordbunds- og topografiskedata De jordbundsdata vi anvender, har vi hentet gennem Dette blev fremstillet efter et dekret fra Landbrugsministeriet fra Det blev bestemt at jordbundsundersøgelse skulle tage maksimum 3 år, hvor selve klassificeringen af de prøver (en fra hver hektar), var en del af denne tidsramme. Prøverne blev taget i en dybde af 0-20cm. Kortet der blev produceret ud fra prøverne, skulle digitaliseres og være grundlag for en national standardisering af de enkelte jordtyper (Greve, 2004:9-11). Prøverne blev opdelt i 12 grupper ud fra deres tekstur, dette bliver kaldt [JB1;JB12](Ibid.). Raster datasættet repræsentere et satellitkort, disse er hentet fra Databasen (k:\national_data\danmark\topographic\top10dk\aarhus\grid) på Institut for Geografi, RUC. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 18

19 Gennem ArcMap er der blevet genereret lag med hhv. sydvendte skråninger (175 aspect 185), Hældning på med end 5º (slope 5) og frasortering af vådområder (hillshade 1). Dataerne blive konverteret til vektor-data. Sidst importeres jordbundsdata. Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 19

20 Mikroniveau Med udgangspunkt i en enkelt vinplante (Vitis vinifera), har forskning og udvikling ført til flere tusinde af nye arter og sorter, som hver især har deres egen unikke karakter (Grainger & Tattersall, 2005:5). Markens karakteristika akkumuleres i vindruen under modningsprocessen, dette sammen med sukke-/syreindholdet kendetegner vinens kvalitet (Goode, 2005:6). Projektet tager sit udgangspunkt i vinproduktion i Danmark, med fokus på de betingelser, der kan være med til at højne kvaliteten af vinen. Derfor er det altafgørende at have kendskab til vinplanten og de krav den stiller. Den nordlige placering har i mange år afskåret os fra at dyrke vin, men med udviklingen af nye og mere hårdfør sorter/hybrider, samt øget fokus på optimering af mark- og dyrkningsforhold har vin produktionen blomstret i Danmark de sidste tyve år. Figur 4.1. Illustration af de bælter hvori vinavl almindeligvis ligger Mikroklima Mikroklimaet omhandler klimatiske processer der foregår omkring den enkelte vinplante, såsom temperatur, lys, luftfugtighed, nedbør mm. Mikroklimaet er essentielt for vinplantens trivsel (Jackson & Schuster, 1994:55). Danmarks beliggenhed taget i betragtning, vigtiggør fokusering på mikroklimatiske processer der kan optimere klimaet omkring den enkelte plante og vinmark (Gustafsson & Mårtensson, 2005:87). Særligt kan en opmærksomhed på hvordan de bedste temperatur- og lysforhold opnås, resultere i en markant forbedring af vinen (Gustafsson & Mårtensson, 2005:87). En temperaturstigning på ganske få grader kan fremskynde modningen af druerne. Sammen med en øget lysmængde kan vindruen udvikle en højere sukkerkoncentration og en mindre syrepromille, elementer der er afgørende for vinens kvalitet (Gensbøl og Gundersen, 2002:70). Maike Rochou, Anders Rothi, Kenneth Mollerup & Christina Lohfert 20