Kommunalbestyrelsen. Lukket møde kl. 16:30 Åbent møde kl. 17:30

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat Dato: Onsdag den 26. marts 2014 Mødetidspunkt: 16:30 Lukket møde kl. 16:30 Åbent møde kl. 17:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Henrik Rasmussen (borgmester), Søren Wiborg, Anette Eriksen, Martin Nielson, Katja Lindblad, Niels Karlsen, Jytte Bendtsen, Erdal Colak, Søren Mayntz, Carina Kristensen Berth (orlov), Morten Schou Jørgensen, Kenneth Kristensen Berth, John Sørensen, Niels Jørgensen, Arne Petersen, Gitte Lumby Hansen (stedfortræder) Ingen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene - LUKKET SAG Forespørgsler fra medlemmerne - LUKKET SAG Valg af valgbestyrelse til Europa-Parlamentsvalget Valg af valgstyrerformænd ØU - Diæter i forbindelse med valg ØU - Indsamlinger på afstemningssteder i forbindelse med valg ØU - Etablering af Ring 3 Letbane I/S, ændring af tidligere beslutning ØU - Befolkningsprognose 2014 Vallensbæk Kommune ØU - Referat fra styringsdialogmøde december ØU - Aktiveringsstrategi TMU - Løvenborgvej 13 - Dispensation fra vejbyggelinie TMU - Supercykelsti - stillingtagen til reduceret projekt TMU - Beredskabsplan for strandrensning TMU - Regnskab for anlægsbevilling - ESCO projekt BKU - Nedlæggelse af heltidsundervisning i Ungdomsskolen (Dagklassen) i sin nuværende form BKU - Nyt fritidstilbud til elever i femte og sjette klasse under regi af Ungdomsskolen fra 1. august BKU - Tilsyn med børn på legepladsen i daginstitutionerne BKU - Brugerbestyrelse for Vallensbæk Bibliotek BKU - Høringssvar vedrørende sammensætning af skolebestyrelser BKU - Høringssvar vedrørende regelsæt om valg af forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene Forespørgsler fra medlemmerne Spørgetid Underskriftsside Kommunalbestyrelsen, 26. marts

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal godkende mødets dagsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen at godkende dagsordenen Beslutning Kommunalbestyrelsen den Katja Lindblad, Søren Mayntz, John Sørensen, Niels Jørgensen og Martin Nielson var ikke til stede under den lukkede del af dagsordenen. Godkendt. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

4 2. Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene - LUKKET SAG Sagsnr.: Kommunalbestyrelsen, 26. marts

5 3. Forespørgsler fra medlemmerne - LUKKET SAG Sagsnr.: Kommunalbestyrelsen, 26. marts

6 4. Valg af valgbestyrelse til Europa-Parlamentsvalget 2014 Sagsnr.: 14/2723 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal vælge 3 medlemmer og 3 stedfortrædere til valgbestyrelsen vedrørende Europa-Parlamentsvalget og valgbestyrelsen vedrørende folkeafstemningen om en fælles patentdomstol den 25. maj Det ene medlem skal være borgmesteren, og de 2 andre medlemmer og stedfortræderne skal vælges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. De valgte medlemmer udgør sammen med medlemmer af kommunalbestyrelsen i Brøndby og Ishøj Kommuner en fælles valgbestyrelse i den fælles opstillingskreds. Indstilling Direktionscentret indstiller til Kommunalbestyrelsen at vælge 3 medlemmer, herunder borgmesteren, og 3 stedfortrædere til valgbestyrelsen vedrørende Europa-Parlamentsvalget og valgbestyrelsen vedrørende folkeafstemningen om en fælles patentdomstol den 25. maj 2014 Beslutning Kommunalbestyrelsen den Ved forholdstalsvalg og med valggrupper bestående af hver partigruppe for sig vælges de 3 medlemmer og 3 stedfortrædere som udgangspunkt på følgende måde: Gruppe C vælger 2 medlemmer, herunder borgmesteren, og 2 stedfortrædere Gruppe A vælger 1 medlem og 1 stedfortræder Følgende personer blev valgt: Henrik Rasmussen (C) Stedfortræder John Sørensen (C) Anette Eriksen (C) Stedfortræder Søren Mayntz (C) Søren Wiborg (A) Stedfortræder Martin Nielson (A) Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunalbestyrelsen, 26. marts

7 Sagsfremstilling Der er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om en fælles patentdomstol søndag den 25. maj Der skal vælges en valgbestyrelse til begge valg. De samme personer kan vælges til begge valgbestyrelser. Og det vil efter forvaltningens opfattelse være sædvanligt og hensigtsmæssigt, at der netop vælges de samme. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse. Det samme gælder personer, der er gift eller lever i fast samlivsforhold med en kandidat til valget. Valgbestyrelsens opgaver består bl.a. i forud for valget at godkende stemmesedlerne, og valgbestyrelsen er på valgaftenen ansvarlig for at modtage indberetninger fra de enkelte afstemningssteder og for indberetning af resultatet. Efter valget er valgbestyrelsen ansvarlig for fintællingen og skal endeligt godkende valget og underskrive valgbøgerne. Ved valget og folkeafstemningen indgår Vallensbæk Kommune i fælles opstillingskreds med Brøndby og Ishøj Kommuner. Og hver kommunalbestyrelse vælger 3 medlemmer og 3 stedfortrædere til en fælles valgbestyrelse. Brøndby Kommune er såkaldt kredskommune, og Brøndby Kommunes borgmester er formand for valgbestyrelsen. Valget af de 3 medlemmer og 3 stedfortrædere sker ved forholdstalsvalg. Borgmesteren skal være det ene medlem. Alle de andre skal også være medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Borgmesterens plads regnes som én af de pladser, der tilkommer hans valggruppe (den gruppe som benyttes ved forholdstalsberegningen). Kommunikation Orientering af de valgte. Retsgrundlag Europa-Parlamentsvalglovens kap. 5 Folketingsvalglovens kap. 5 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

8 5. Valg af valgstyrerformænd Sagsnr.: 14/2724 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal vælge en valgstyrerformand for hvert af kommunens 3 afstemningssteder. Indstilling Direktionscentret indstiller til Kommunalbestyrelsen at vælge en formand for valgstyrerne på hvert af kommunens valgsteder til at lede valg, der afholdes i den nuværende valgperiode Beslutning Kommunalbestyrelsen den Ved forholdstalsvalg og med valggrupper bestående af hver partigruppe for sig vælges de 3 valgstyrerformænd som udgangspunkt på følgende måde: Gruppe C vælger 2 personer Gruppe A vælger 1 person Følgende personer blev valgt for valg, der afholdes i den nuværende valgperiode: Gruppe C melder efterfølgende ind med navne på 2 personer. Søren Wiborg (A) Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling I forbindelse med valg til folketinget, kommunalvalg, valg til Europa-Parlamentet m.v. skal der vælges et antal valgstyrere til at lede valghandlingen på kommunens 3 valgsteder. Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. marts 2011, at der ved fremtidige valg skal vælges 7 valgstyrere for hvert valgsted (og i alt 75 tilforordnede vælgere). Der skal vælges en formand for valgstyrerne på hvert afstemningssted. Formændene vælges ved forholdstalsvalg. De pågældende skal have bopæl i kommunen, men skal ikke nødvendigvis være medlemmer af Kommunalbestyrelsen. En kandidat til valget kan godt vælges. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

9 Kommunalbestyrelsen valgte den 2. marts 2011 valgstyrerformænd for den daværende valgperiode, altså til og med den 31. december Aktualiseret af det forestående valg til Europa-Parlamentet skal der nu vælges nye valgstyrerformænd. Valget af valgstyrerformænd kan gælde for ét eller flere kommende valg. Det vil f.eks. kunne gælde for alle valg, der bliver afholdt i Kommunalbestyrelsens nuværende valgperiode, , som forvaltningen lægger op til i indstillingen. Kommunikation Orientering af de valgte. Retsgrundlag Folketingsvalglovens kap. 5 Den kommunale valglovs kap. 3 Europa-Parlamentsvalglovens kap. 5 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

10 6. ØU - Diæter i forbindelse med valg Sagsnr.: 13/7114 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om diæter til valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med kommende valg. Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ydes diæter til valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med afholdelse af valg, og i givet fald hvor store diæterne skal være Beslutning Kommunalbestyrelsen den Der ydes diæter af samme størrelse som hidtil (i kr./800 kr. for hverv, der tager op til 4 timer hhv. over 4 timer). Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. Det anbefales, at der ydes diæter af samme størrelse som hidtil (i kr./800 kr. for hverv, der tager op til 4 timer hhv. over 4 timer). Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Diæterne har hidtil haft samme størrelse som diæter, der gives efter lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven). Satsen for sådanne diæter er i kr./800 kr. for hverv, der tager op til 4 timer hhv. over 4 timer. Diæterne kan dog pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som efter styrelseslovens regler er fastsat for møder af op til 4 timers varighed, i 2014 altså 5x400 kr. = kr. Med det antal valgstyrere og tilforordnede vælgere, der normalt udpeges i Vallensbæk Kommune (hhv. 21 og 75), vil der skulle ydes diæter til ca. 96 personer på valgdagen. Hertil kommer diæter til valgbestyrelsens medlemmer (undtagen formanden) for deltagelse i møder og til valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med åbning af brevstemmer, afstemning i hjemmet og på plejehjem m.v. Det må påregnes, at der er tale om ca personer, hvoraf nogle af dem skal have diæter i forbindelse med deltagelse i flere møder m.v. Ved valget i november 2013 blev der udbetalt diæter for i alt knapt kr. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

11 Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Reglerne for diæter til valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere blev ændret i Det gælder reglerne for diæter i forbindelse med såvel kommunalvalg og regionsrådsvalg som folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet. Ændringen havde baggrund i et af de forenklingsinitiativer, som var led i aftalen mellem Regeringen og KL om Kommunernes Økonomi for Efter de tidligere gældende regler var det obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valg. Diæterne havde samme størrelse som diæter, der gives efter lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven). Satsen for sådanne diæter er i kr./800 kr. for hverv, der tager op til 4 timer hhv. over 4 timer. Efter de nye regler kan kommunalbestyrelsen beslutte på et møde, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb end det, der følger af reglerne i styrelsesloven. Diæterne kan dog pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som efter styrelseslovens regler er fastsat for møder af op til 4 timers varighed, i 2014 altså 5x400 = kr. Forvaltningen indstiller på denne baggrund, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om der skal ydes diæter til valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere, og i givet fald hvor store diæterne skal være. Det bemærkes, at beslutningen kan træffes generelt eller for et eller flere af hvervene (valgbestyrelse, valgstyrere eller tilforordnede vælgere). Beslutningen kan også træffes for en del af dem, der bestrider et bestemt hverv, hvis det sker ud fra generelle og saglige kriterier. Kommunikation Retsgrundlag 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg 31, stk. 3, og 97, stk. 1, i lov om valg til Folketinget 17, stk. 2, i lov om valg af danske medlemmer af Europa-Parlamentet Kommunalbestyrelsen, 26. marts

12 7. ØU - Indsamlinger på afstemningssteder i forbindelse med valg Sagsnr.: 14/2543 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal gives tilladelse til, at der må foretages indsamlinger til velgørende formål ved på afstemningsstederne i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger m.v. Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at træffe generel beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til, at der foretages indsamlinger til velgørende formål ved afstemningsstederne beslutte, om tilladelse i givet fald kan gives til, at indsamlinger sker ved indsamlere eller ved opsætning af ubemandede indsamlingsbøsser begge dele på betingelse af, at indsamlingerne foregår uden for valglokalerne og sådan, at de på ingen måde kan forstyrre valghandlingen bemyndige forvaltningen til fremover på baggrund af de vedtagne retningslinjer at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamlinger på afstemningssteder i forbindelse med valg Beslutning Kommunalbestyrelsen den Indsamlinger kan fremover ske ved opsætning af indsamlingsbøsser. Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. Indstillingen anbefales, sådan at indsamlinger fremover kan ske ved opsætning af indsamlingsbøsser. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunalbestyrelsen, 26. marts

13 Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlinger til velgørende formål på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille betingelser for, hvordan indsamling må foregå, hvor store indsamlingsbøsser må være, hvor de må stå m.v. Indsamlinger til velgørende formål er eksempelvis indsamlinger til Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere truffet en formel beslutning om rammerne for indsamling ved kommunens afstemningssteder. Kommunen har imidlertid haft tradition for at tillade sådanne indsamlinger. Hidtil er tilladelserne givet til opsætning af indsamlingsbøsser uden for valglokalerne. Opsætning af indsamlingsbøsserne har skullet ske efter kl. 9, og indsamlingsbøsserne har skullet afhentes, inden afstemningsstedet lukkede kl. 20. Der har ikke været givet tilladelse til, at indsamling har kunnet ske ved indsamlere på afstemningsstederne. Senest ved kommunalvalget i 2013 blev der efter ovenstående retningslinjer givet tilladelse til indsamling til Red Barnet, SOS Børnebyer og Dansk Folkehjælp. Direktionscentret er ikke bekendt med, om givne tilladelser gennem tiden har været udnyttet. Red Barnet og SOS Børnebyer har søgt om tilladelse til at foretage indsamlinger i kommunen ved afstemningsstederne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj Begge organisationer har søgt om, at indsamling kan foretages af indsamlere, som er til stede på de enkelte afstemningssteder. Sagen forelægges, så Kommunalbestyrelsen generelt kan tage stilling til, om der skal gives tilladelser til indsamlinger ved afstemningsstederne, og i givet fald på hvilke betingelser. Af hensyn til såvel det kommende valg som fremtidige valg indstilles det, at forvaltningen fremadrettet bemyndiges til at give tilladelser i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunikation Retsgrundlag Vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg, vejledning om af afholdelse af folketingsvalg m.fl. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

14 8. ØU - Etablering af Ring 3 Letbane I/S, ændring af tidligere beslutning Sagsnr.: 14/992 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal godkende ændringer i et af stiftelsesdokumenterne vedrørende etableringen af Ring 3 Letbane I/S, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i februar Indstilling Direktionscentret indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende ændringerne i Skabelon for aftale mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane I/S, som er anført i tillæg til skabelonen Beslutning Kommunalbestyrelsen den Godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der henvises til sagsfremstillingen. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. februar 2014 at godkende en række stiftelsesdokumenter som led i etableringen af Ring 3 Letbane I/S, herunder en skabelon for aftaler mellem de enkelte kommuner og Ring 3 Letbane I/S. Den 2. marts 2014 fremsendte borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune til Borgmesterforum en mail med bl.a. følgende indhold: I den anledning ønsker Lyngby-Taarbæk Kommune to ændringer til de udarbejdede dokumenter, førend kommunen kan tilslutte sig stiftelsen af selskabet: - At kommunerne forpligter sig til at respektere afgørelser om en ændret fordeling baseret på objektive kriterier af driftsudgifterne ved almindeligt flertal, så længe ændringen maksimalt udgør 40 pct. (og ikke som i dokumenterne 20 pct.) af den enkelte kommunes ejerandel. Ændringer herudover vil fortsat kræve enstemmighed. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

15 - At det præciseres at eventuelle ændringer omkostninger til busdrift, som er en direkte følge af etablering af en letbane i ring 3, skal indgå i den fremadrettede aftale om fordelingen af driftsudgifterne, som parterne har forpligtet sig til af indgå. Alle andre relevante forhold kan fortsat inddrages. Udover disse to ændringer er det Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske, at kommunerne samlet henvender sig til staten med ønske om, at staten finder en løsning vedrørende den ændrede linjeføring via Danmarks Tekniske Universitet. Den 3. marts 2014 skrev borgmesteren i Gladsaxe Kommune til Borgmesterforum bl.a. følgende: Jeg anbefaler, at Borgmesterforum bakker op om Lyngby-Taarbæks vurdering af, at linieføringen ved DTU er et anliggende af statslig interesse og, at vi skriver et fælles brev til transportministeren herom. Endvidere foreslår jeg, at omkostningerne til busdrift indgår i vores forhandlinger om fordelingsnøglen for letbanens driftsudgift. Vedrørende udvidelsen af muligheden for at træffe aftale om fordeling af driftstilskud ved flertalsafgørelse, anbefaler jeg, at Borgmesterforum imødekommer Lyngby-Taarbæks ønske om at løfte procentsatsen til 40%. Dette med henblik på, at kommunerne ikke bliver årsag til forsinkelser i forhold til tidsplanen, der som bekendt afhænger af, at selskabet stiftes 7. marts Jeg har vedhæftet to regneeksempler, der viser hvad et udsving i procentsatsen på hhv. 20% og 40% ville betyde for den enkelte kommune, Udregningen er foretaget på baggrund af de prognostiserede beregninger af et samlet årligt kommunalt driftsbidrag på hhv. 44 og 28 mio kr. Da vi under alle omstændigheder har givet hinanden håndslag på en åben forhandling af driftstilskuddet, hvor alle relevante forhold kan inddrages, er det min vurdering, at den foreslåede ændring af det procentuelle loft for at træffe flertalsafgørelser er mindre betydende. Jeg foreslår derfor, at ændringen godkendes indenfor Borgmesterforums mandat til at godkende stiftelsesdokumenterne med mindre ændringer. Gladsaxe Kommunes borgmester bad om tilbagemelding senest den 5. marts 2014 kl. 13, sådan at kommunen på Borgmesterforums vegne kunne give en tilbagemelding til Lyngby- Taarbæk Kommune inden kommunens politiske behandling af sagen den 6. marts Ændringen i procentsatsen indebar en ændring af dokumentet skabelon for aftale mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane I/S, som Kommunalbestyrelsen sammen med de andre stiftelsesdokumenter godkendte på mødet i februar. Regneeksemplerne fra Gladsaxe Kommune viste betydningen af at hæve procentsatsen i forhold til at træffe aftale om fordeling af driftstilskud ved flertalsafgørelse (i stedet for ved enstemmighed). Det fremgik, at for Vallensbæk Kommunes vedkommende vil betydningen være, at kommunen ved et samlet kommunalt driftsbidrag på eksempelvis 44 mio. kr., der skal fordeles mellem kommunerne i forhold til deres andel, kan være nødt til at tåle en forskydning på kr. (40 %), uden at kommunen har vetoret (fordi et højere beløb kræve enstemmighed), mod ellers kr. (20 %). Forvaltningen og borgmesteren vurderede Lyngby-Taarbæk Kommunes forslag og Gladsaxe Kommunes opfordring. Borgmesteren gav endvidere ved mail af 4. marts 2014 gruppeformændene mulighed for at tilkendegive deres holdning til sagen. På baggrund af sagens hastende karakter og gruppeformændenes tilbagemeldinger tilsluttede borgmesteren sig i mail af 5. marts 2014 Lyngby-Taarbæk Kommunes forslag. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

16 Han tog dog forbehold for, at sagen skulle behandles på ny i Kommunalbestyrelsen, da der var tale om en ændring i forhold til det allerede besluttede. Der er efterfølgende udarbejdet udkast til tillæg til Skabelon for aftale mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane I/S. Tillægget, der udmønter de af Lyngby-Taarbæk Kommune ønskede ændringer, og er godkendt i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 6. marts 2014, er vedlagt som bilag. Det fremgår af tillægget, at procentsatsen efter kommunens tilbagemelding er ændret til 35 %, altså at ændringen for kommunerne er mindre vidtgående end de 40 %. Kommunikation Tilbagemelding til sekretariatet for Ring 3 Letbane I/S. Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Allonge til Skabelon for aftale mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane IS.pdf 14872/14 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

17 9. ØU - Befolkningsprognose 2014 Vallensbæk Kommune Sagsnr.: 14/909 Beslutningstema Befolkningsprognose 2014 for Vallensbæk Kommune fremlægges til godkendelse. Indstilling Center for Økonomi og Indkøb indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at godkende Befolkningsprognose 2014 Beslutning Kommunalbestyrelsen den Godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. Direktør Anette J. Laustsen orienterede om status på kommunens økonomi og befolkningsprognosen som optakt til arbejdet med budget Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Vallensbæk Kommune udarbejder årligt en befolkningsprognose, der skaber grundlaget for den kommunale planlægning herunder budgetlægningen. Prognosen anvendes til udarbejdelse af sektorprognoser på eksempelvis skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budget for 2015 ( ). Kommunalbestyrelsen, 26. marts

18 Befolkningsprognosen er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forhold til fremtiden. Antagelserne og forudsætningerne kan ændre sig som tiden går, men prognosen er ved udarbejdelsen den bedste vurdering af de kommende års befolkningsudvikling i Vallensbæk Kommune. Der indgår følgende forudsætninger i prognosen: Vallensbæk Kommunes boligudbygningsprogram Flyttemønstre i kommunen Fertilitet og dødelighed Befolkningsprognose 2014 for Vallensbæk Kommune er en beregning af det forventede befolkningstal for perioden Derudover indgår historiske data for perioden Den store vækst de senere år har været betinget af nybyggeriet i kommunen. De nærmeste år forventes nybyggeriet at være på et noget lavere niveau, og det afspejler sig i en mere beskeden vækst i befolkningstallet. På lang sigt forventes et mindre fald i befolkningstallet med de forudsætninger, der er lagt ind i prognose om at der kun vil være nybyggeri i de nærmeste år. Generelt kan det konkluderes, at befolkningstallet vil være stigende frem til 2017, hvilket bl.a. skyldes et meget positivt indflytningsmønster og at udbygningsplanerne i Amalieparken fortsat realiseres. Herefter forventes befolkningstallet at være faldende i den resterende del af prognoseperioden. Pr. 1. januar 2014 var befolkningstallet og pr. 1. januar 2026 forventes der at være indbyggere i Vallensbæk Kommune, svarende til en tilbagegang i befolkningen på 287 personer. Antallet af børn og unge i aldersgruppen 0 17 år vil være stigende frem til år 2017, hvor antallet forventes at toppe med Herefter vil der frem til år 2026 være tale om et fald, således at der forventes at være 3.381, svarende til et fald på 255 personer. Befolkningstallet i arbejdsstyrken (18 66 år) vil være faldende gennem hele prognoseperioden fra i 2014 til i 2026, svarende til et fald på 509 personer. Antallet af personer i aldersgruppen år vil være stigende frem til år 2016, hvor antallet forventes at toppe med Herefter vil der frem til år 2026 være tale om et fald således, at der forventes at være 1.244, svarende til et fald på 351 personer. Antallet af +76 årige vil stige betydeligt i perioden , fra 753 personer i 2014 til personer i 2026, svarende til en stigning på 828 personer. Beregnes andelen af de fire aldersintervaller i forhold til den samlede befolkning, målt på følgende udvalgte år: 2014, 2020 og 2026, fås nedenstående resultat: Andelen af børn og unge (0 17 år) udgør 24 procent i 2014 og forventes fortsat at gøre det i I 2026 forventes andelen at være faldet til 23 procent. Andelen af borgere i arbejdsstyrken (18 66 år) forventes at falde fra 60 procent i 2014 til 58 procent i Herefter forventes arbejdsstyrken at ligge på samme niveau således, at den også udgør 58 procent i Andelen af årige forventes at falde fra 11 procent i 2014 til 10 procent i I den sidste del af prognoseperioden forventes ligeledes et fald således, at andelen vil udgøre 8 procent i Andelen af +76 årige forventes at stige markant gennem hele prognoseperioden, fra at udgøre 5 procent i 2014 til 11 procent i Kommunalbestyrelsen, 26. marts

19 Aldersfordelingen i Vallensbæk Kommune adskiller sig fra aldersfordelingen i hele landet ved, at der er relativt flere børn i kommunen, og til gengæld færre i den erhvervsaktive alder. Andelen af pensionister svarer til landsgennemsnittet, dog har Vallensbæk Kommune flere indbyggere under 75 år og færre over 75 år. Kommunikation Vallensbæk Kommunes hjemmeside Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Befolkningsprognose 2014 Vallensbæk Kommune 12950/14 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

20 10. ØU - Referat fra styringsdialogmøde december 2013 Sagsnr.: 13/8432 Beslutningstema Orientering om styringsdialogmødet for den almene boligsektor 2013 mellem Vallensbæk Kommune og Boligorganisationen KAB. Indstilling Direktionssekretariatet indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen om styringsdialogmødet til efterretning. Beslutning Kommunalbestyrelsen den Blev taget til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. På mødet blev runddelt en ny udgave af referatet fra styringsdialogmødet, hvori der var indarbejdet rettelser efter tilbagemelding fra Vallensbæk Boligselskab. Den nye udgave vedhæftes som bilag forud for sagens behandling i Kommunalbestyrelsen. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Der skal hvert år gennemføres en styringsdialog mellem kommunen og de i kommunen beliggende almene boligselskaber, jf. almenboliglovens 164. Styringsdialogen skal sikre et tættere og mere effektivt samarbejde omkring mål og rammer for den almene boligsektor i kommunen. Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Boligselskab (kommunens eneste almene boligselskab) holdt dette års styringsdialogmøde den 12. december Kommunalbestyrelsen, 26. marts

21 Udover medarbejdere fra Vallensbæk Kommune deltog repræsentanter fra Vallensbæk Boligselskab, KAB (der administrerer boligerne) og medarbejdere fra Ishøj Kommune. På mødet blev der taget udgangspunkt i den årlige såkaldte dokumentationspakke fra KAB, som består af styringsrapporten med bilag og det seneste regnskab. I styringsrapporten skal boligselskabet i et standardiseret spørgeskema evaluere egene præstationer, dvs. hvordan selskabet lever op til formål og målsætninger for almen boligvirksomhed, ligesom der indgår regnskaber og revisionsprotokol. På mødet blev der derudover drøftet følgende: Pjecer vedr. Vallensbæk Boligselskab og almene boliger i almindelighed PSP-samarbejdet (samarbejdet mellem politi, psykiatri og kommunen, der er forankret i Ishøj Kommune) Unge i Højstrupparken Tryghedsundersøgelse Styrkelse af afdelingsbestyrelserne Selskabets økonomiske strategi Fleksible udlejningskriterier Kommunikationsvejene med boligselskabet og afdelingerne i forhold til Kommunen Ensomme beboere Sammenlægning af boliger Molokker Skiltning i Højstrupparken Blomsterengen trafikal situation Trafik i Firkløverparken Støj fra Ringvejen i Højstrupparken Dialogen fortsætter mellem Vallensbæk Boligselskab og de respektive dele af forvaltningen vedr. de forhold, som ikke kunne afsluttes på mødet. Referat fra styringsdialogmødet er vedlagt som bilag. Kommunikation Kommunens hjemmeside. Retsgrundlag Lov om almene boliger m.v. 5b, 6b-6f og 164, med tilhørende bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v Bilag: 1 Åben Bilag 1. Referat af styringsdialogmøde 12. december 2013.docx 13850/14 2 Åben Styringsdialogmøde, referat, endelig udgave 16006/14 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

22 11. ØU - Aktiveringsstrategi 2014 Sagsnr.: 14/2497 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal beslutte Aktiveringsstrategi Indstilling Center for Beskæftigelse indstiller, at det anbefales Kommunalbestyrelsen, at Aktiveringsstrategien for 2014 godkendes Beslutning Kommunalbestyrelsen den Godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. Chef for Center for Beskæftigelse, Dan Tilgreen Nielsen, var til stede under behandlingen af dette punkt. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunalbestyrelsen, 26. marts

23 Sagsfremstilling Baggrund Jobcenteret har udarbejdet Aktiveringsstrategi 2014, og fortsætter dermed traditionen fra tidligere år. Aktiveringsstrategien afspejler oprindeligt, at ledelsen i jobcenteret havde behov for et internt arbejdsredskab, som relativt detaljeret beskrev udmøntningen af mål og strategier fra beskæftigelsesplanen, herunder hvilken indsats de forskellige målgrupper skulle have. Undervejs er interessen for aktiveringsstrategien vokset, og i dag er det praksis, at Jobcenteret lægger dokumentet frem til politisk behandling. Strategien beskriver indsatsen for de primære målgrupper, og er som noget nyt inddelt i forhold til teamene i Jobcenteret. Disponeringen afspejler, at Jobcenteret fra årsskiftet har justeret organisationen, og etableret en ny teamstruktur. Strategien er udarbejdet under hensyntagen til lovgivningen og økonomiske incitamenter, samt målsætningerne i beskæftigelsesplan 2014, de administrativt fastlagte rammer og krav til aktiveringen. Strategiske overvejelser I Jobcentrets overvejelser til indholdet af aktiveringsindsatsen er indgået: Jobcentret fører en aktiv og målrettet linje mod job, arbejdsmarked og uddannelse. Opkvalificering af ledige gennem uddannelsessystemet på ordinære vilkår og via arbejdsmarkedspolitiske redskaber, som revalidering, voksenlærling og jobrotation. Jobcenteret prioriterer blandt andet uddannelse til ufaglærte. Fokus på forebyggelse, herunder med opkvalificering af kompetencer og forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet. Helhedsorienteret sagsbehandling via samarbejder med andre forvaltninger/parter. Hver enkelt borger behandles individuelt og med en såkaldt håndholdt indsats. Hver enkelt borger tager ansvar for egen situation og medvirker aktivt i indsatsen, uanset om målet er at komme i job, uddannelse eller at blive raskmeldt. Alle, der kan, skal arbejde og gøre nytte for deres ydelse. Det gælder voksne over 30 år, der kan arbejde, og unge med en uddannelse, der alene mangler et job. Unge udgør en primær målgruppe i jobcenteret. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal motiveres til at vælge, påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Inddragelse af aktuel viden om hvilke indsatser, der virker bedst for de forskellige målgrupper. Dialogen med virksomhederne skal blandt andet medvirke til, at arbejdsgiverne kender jobcenterets kerneydelser, og at jobcenteret kender virksomhedernes behov. Prioritering og udbygning af samarbejdet med lokale arbejdsgivere og virksomhedskontakter. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

24 Der er udarbejdet en række driftsmål for indsatsen. Således har jobcenteret i beskæftigelsesplan og aktiveringsstrategi, 16 mål, som der løbende følges op på. Målene præsenteres samlet i bilag 4 til aktiveringsstrategien. Høring i LBR Strategien er forelagt for Det Lokale Beskæftigelsesråd den 5. marts 2014 med henblik på kommentering. Det Lokale Beskæftigelsesråd godkendte strategien og anerkendte det store arbejde, som den afspejler. LBR har fokus på, at der skal gøres noget ved uddannelsesudfordringen, og LO fremførte at de gerne ser flere midler afsat til ordinær uddannelse. LO s holdning var desuden, at der var for meget fokus på nytteindsats. LO anser nytteindsats som det ringeste aktiveringstilbud jobcenteret råder over, fordi det ikke opkvalificerer den ledige. På mødet i LBR var der ikke tid til at drøfte alle høringskommentarer fra medlemmerne. LO og FTF fra LBR har derfor, den 7. marts 2014, fremsendt et skriftligt høringssvar på aktiveringsstrategien, som er vedlagt som bilag. Flere af høringskommentarerne er indarbejdet. LBR drøftede aktiveringsstrategiens form og omfang. Det blev aftalt fremadrettet, at jobcenteret udarbejder et resumé, så strategien og prioriteringerne træder tydeligere frem. Forvaltningen i Ishøj inddrages i dette. Denne udgave forelægges politisk i Ishøj Byråd. Eventuelle forslag og ønsker om nye måltal eller andre aktiviteter vil komme med som bilag/appendiks til aktiveringsstrategien, som gældende i forhold til samarbejdet med Ishøj. Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Aktiveringsstrategi /14 2 Åben Høringssvar fra LO og FTF vedrørende aktiveringsstrategi /14 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

25 12. TMU - Løvenborgvej 13 - Dispensation fra vejbyggelinie Sagsnr.: 13/10236 Beslutningstema Genforelæggelse. Ejer af ejendommen Løvenborgvej 13, matr.nr. 24as, ønsker at opføre et nyt enfamilieshus. Matriklen er i dag ubebygget. Det planlagte byggeri overskrider vejbyggelinjen til Kystvejen med 2,1 meter. Indstilling Center for Erhverv og Plan indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at meddeler dispensation til overskridelse af vejbyggelinjen med 2,1 meter som ansøgt. Beslutning Kommunalbestyrelsen den Gruppe A stillede følgende 2 ændringsforslag: 1. Socialdemokraterne foreslår, at sagen sendes til fornyet behandling i Teknisk Forvaltning, idet der er fremkommet nye oplysninger i sagen. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke give dispensation til det ansøgte, idet det aldrig har været hensigten, at der skulle bygges tættere på Ringebæk Sø, end det er tilfældet i dag. Kommunalbestyrelsen tilbyder ejeren af Løvenborgvej 13 at overdrage grunden via en ekspropriationsforretning til Vallensbæk Kommune, og jordarealet vil herefter være en del af det rekreative område i Køgebugt Strandpark. Ændringsforslag 2 blev (som det mest vidtgående) sat til afstemning først: For stemte Gruppe A (3 stemmer) og Gruppe F (1 stemme), i alt 4 stemmer. Imod stemte Gruppe C (8 stemmer), Gruppe O (2 stemmer) og Gruppe V (1 stemme), i alt 11 stemmer. Ændringsforslag 2 var herefter ikke vedtaget. Ændringsforslag 1 blev herefter sat til afstemning: For stemte Gruppe A (3 stemmer), Gruppe V (1 stemme) og Gruppe F (1 stemme), i alt 5 stemmer. Imod stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe O (2 stemmer), i alt 10 stemmer. Ændringsforslag 1 var herefter ikke vedtaget. Indstillingen blev herefter sat til afstemning. For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe O (2 stemmer), i alt 10 stemmer. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

26 Imod stemte Gruppe A (3 stemmer), Gruppe F (1 stemme) og Gruppe V (1 stemme), i alt 5 stemmer. Indstillingen var herefter godkendt. Gruppe A afgav følgende mindretalsudtalelse: Socialdemokraterne finder det helt uantageligt, at der gives tilladelse til nybyggeri ca. 60 meter fra Ringebæk Sø. Grunden bør indgå i det rekreative område Køge Bugt Strandpark. Sagen viser endnu en gang, at de konservative ikke kan administrere en byggemulighed ansvarligt. Gruppe V afgav følgende mindretalsudtalelse: Gruppe V stemmer imod, idet vi mener, at der mangler juridisk belæg for, at en dispensation er nødvendig. Gruppe V ønsker en ekstern juridisk analyse heraf. Beslutning Økonomiudvalget den Sagen var standset i medfør af standsningsretten og blev sendt videre til Kommunalbestyrelsen. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Sagen blev sat til afstemning. For indstillingen stemte 3 (gruppe C). Imod stemte 2 (gruppe V og gruppe A). Sagen blev standset og begæret i Kommunalbestyrelsen Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Ejer af ejendommen Løvenborgvej 13, matr.nr. 24as, ønsker at opføre et nyt enfamilieshus. Matriklen er i dag ubebygget. Det planlagte byggeri overskrider vejbyggelinjen med 2,1 meter til Kystvejen. Der ansøges derfor om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 14, med tillæg 1. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere på mødet den 5. februar 2013 behandlet en sag på samme ejendom, og meddelt afslag til overskridelse af byggelinjen med 7,5 meter til Kystvejen. Bilag 1. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

27 Placering af huset behandlet på Teknik og Miljøudvalget d. 5/2 2013, hvor der blev meddelt afslag. Huset er vist med gul firkant. Vejbyggelinjen mod Løvenborgvej er overholdt, men byggelinjen mod Kystvejen blev overskredet med 7,5 meter. Ejeren ønskede ikke at anke afgørelsen og fik efterfølgende byggetilladelse til et revideret byggeri på ejendommen som kunne tillades uden en dispensation. Placering af huset i byggetilladelsen. Alle byggelinjer er overholdt, selv den skrå hjørneafskæring i husets sydvestlige hjørne. Byggeriet placeres 2,5 meter fra naboskel efter regler i bygningsreglementet. Ejeren har efterfølgende ikke mulighed for at opføre byggeriet i henhold til oprindelige byggetilladelse. I forbindelse med en skelforretning har naboen Løvenborgvej 11 vundet hævd på skellets placering mellem ejendommene Løvenborgvej 11 og 13. Der ikke endnu ikke udarbejdet et nyt matrikelkort fra landinspektør. Der er derfor kommet nye forhold i sagen som betyder, at ny placering af huset er ændret væsentligt, så der reelt er tale om en ny sag. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

28 Den vundne hævd medfører at byggeriets oprindelige godkendte placering efter byggetilladelsen, vil rykkes med 2,1 meter mod syd og overskrider vejbyggelinjen mod Kystvejen tilsvarende. Placering af huset i ny ansøgning om dispensation. Det samme hus som der blev udstedt byggetilladelse til, er rykket ca. 2,1 meter tættere på kysten. Med lyseblå er markeret den nuværende grænse for bebyggelse mod kysten. Bygningen placeres 1,5 til 4 meter bag denne linje. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 14, med tillæg 1. Efter planens 3 er der udlagt en vej langs kysten i 10 m s bredde henover matr.nr. 24as vejen er pålagt en 15 m byggelinje fra vejmidte. Ændringen medfører at byggeriet overskrider vejbyggelinjen til Kystvejen. Kystvejens placering er fastlagt i byplanvedtægtens 3. Bestemmelsen blev indskrevet i planen for at imødekomme Københavns Amts Vejmyndigheds pålæg til kommunen om at planlægge for en reduktion af antallet af sideveje til Gammel Køge Landevej. For at kunne lukke sideveje til Gammel Køge Landevej, er der derfor i Byplanvedtægt nr. 14 udlagt en ny fordelingsvej parallelt med kysten i 10 m s bredde fra Vallensbæk Havnevej og til kommunegrænsen ved Brøndby. Vejen er pålagt en 15 m byggelinje fra vejmidte. Det ansøgte projekt har været udsendt i nabohøring hos de berørte naboer samt grundejerforeningen Marinaparken, Bøgestedvej Der er modtaget 5 høringssvar, hvoraf det fremgår, at man finder at byggeriet vil skæmme og dominere området, fratage herlighedsværdien og det hævede terræn vil forøge risikoen for oversvømmelser. Naboer finder, at byggeriet vil medføre en værdiforringelse af deres ejendomme, idet udsigten til vandet og havnen berøres negativt. En nabos advokat finder desuden, at byggeriet må være i strid med en strandbyggeline og principperne i byplanvedtægten. Dette er ikke korrekt da Kystvejen ikke bliver gennemført. Lokalplan nr. 77 for Gammel Køge Landevej fastlægger ikke vejlukninger af sideveje til Gammel Køge Landevej, og Kystvejen er derfor ikke længere relevant for vejplanlægningen i Strandområdet. Vejarealet er i kommuneplan i stedet planlagt til privat haveareal i byzone. Den af Kystvejen afledte byggelinje bør derfor ikke anvendes som argument for et eventuelt afslag. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

29 I forhold til Naturbeskyttelsesloven 16, må der ikke placeres bebyggelse eller lignende inden for en afstand af 150 m fra søer, hvilket her vil sige 150 m fra Ringebæk Sø. Søen ligger lige syd for den omhandlede matrikel. I områder, der er bebygget inden september 1972, gælder søbeskyttelseslinjer imidlertid ikke, da områder som har været undtaget fra søbeskyttelseslinjer i tidligere lovgivning, fortsat er undtaget i Naturbeskyttelsesloven. I den nu ikke længere gældende Naturfredningslov, som Naturbeskyttelsesloven er en videreførelse af, gælder det af 47a, stk. 4, at områder hvori der var påbegyndt en væsentlig lovlig bebyggelse tidligere end september 1972, er undtaget søbeskyttelseslinjen. Da påbegyndelsen af byudviklingen syd for Gammel Køge Landevej er langt ældre, er ejendommene i området ikke omfattet af søbeskyttelseslinjen. Derudover skal det nævnes, at matriklen ej heller er berørt af strandbeskyttelseslinjen, idet denne løber syd om matriklen. Byggeriets sydvendte facade, mod Strandparken, ligger bag flugten af de øvrige forreste ejendomme. Således afspejler det kommende byggeri hvad der er sædvanligt for området. Bemærk vedlagte kortbilag. Som oplyst er byggeriet ikke i strid med naturbeskyttelseslovens strand- og søbeskyttelseslinjer. Byggeriet er med den ansøgte nye placering i overensstemmelse med bygningsreglementet, BR-10, hvis der dispenseres fra byplanvedtægten. Efter Planloven skal kommunen sikre kommuneplanens gennemførelse gennem fornyelse af plangrundlaget. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, når en grundejer ønsker at anvende de muligheder kommuneplanen beskriver, medminder byggeriet ikke er lokalplanpligtigt, og der i stedet kan meddeles dispensation fra gældende lokalplan. En overskridelse af en 15 meter vejbyggelinje med 2,1 meter er af underordnet betydning i forhold til lokalplanens princip. Da det ønskede byggeri er i overensstemmelse med Kommuneplan , kan et afslag til projektet derfor kun gives, såfremt der samtidigt vedtages et ændringsforslag til kommuneplanen, hvilket kræver beslutning i kommunalbestyrelsen. Der er i den nuværende lokalplan byggeret på ejendommen, og hvis den fjernes som følge af afslag på ansøgning om dispensation, skal kommuneplanrammen for ejendommen ændres til grønt område uden byggeret. I dette tilfælde kan ekspropriation af hele ejendommen komme på tale, såfremt grundejer ønsker erstatning for den mistede byggeret. Slutteligt bemærkes, at der er tale om et lavtliggende område, hvor grunden, følge kommuneplanen, skal opfyldes til min. kote 2,0. Dette betyder, at der skal lægges ca. 1 m jord på grunden, hvilket bevirker, at huset set fra de eksisterende omkringliggende ejendomme vil fremstå 1 m højere end det fremgår af det nuværende projektmateriale. Byggeriet kræver byggetilladelse og sagen afventer efterfølgende byggesagsbehandling. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

30 Kommunikation Retsgrundlag Byplanvedtægt 14 samt tillæg 1 Planlovens 19 Naturbeskyttelsesloven 16 Bilag: 1 Åben Samlet ansøgning, Løvenborgvej /14 2 Åben Luftfoto forår 2014, Løvenborgvej /14 3 Åben Teknisk grundkort, Løvenborgvej /14 4 Åben Høringssvar 9858/14 5 Åben Luftfoto med byggeønsker, Løvenborgvej /14 Kommunalbestyrelsen, 26. marts

31 13. TMU - Supercykelsti - stillingtagen til reduceret projekt Sagsnr.: 14/2004 Beslutningstema Stillingtagen til reduceret projekt for Supercykelsti samt finansiering. Indstilling Center for Erhverv og Plan indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det anbefales Kommunalbestyrelsen at godkende det reducerede projekt for Supercykelsti på Gammel Køge Landevej, der alene omhandler kommunens andel af fællesudgifter til skiltning, information m.v. samt et nedtællingsanlæg for cyklister i krydset ved Vallensbæk Torvevej, at egenfinansieringen på kr. afholdes via bufferpuljen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den Godkendt, idet det tilføjes, at Ishøj-ruten ønskes omdøbt til Køge Bugt-ruten. Beslutning Økonomiudvalget den Kenneth Kristensen Berth deltog ikke i mødet. Anbefales med Teknik- og Miljøudvalgets bemærkning. Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Udvalget foreslår Ishøj-ruten omdøbt til Køge Bugt-ruten. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der ikke er afsat økonomi til supercykelstier i budget Egenfinansieringen af Vallensbæk Kommunes andel af fællesudgifter til skiltning, afstribning, information m.v. samt etablering af signal for nedtælling for cyklister i ét lysreguleret kryds udgør kr. som foreslås finansiereret via bufferpuljen. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Kommunalbestyrelsen, 26. marts

32 Sagsfremstilling På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. december 2013 (bilag 1), har forvaltningen i starten af januar 2014 holdt møde med Vejdirektoratet og med Sekretariatet for Supercykelstier med henblik på at drøfte en mindre udgiftskrævende løsning for etablering af Supercykelstien Ishøjruten på Gammel Køge Landevej i Vallensbæk. Både Vejdirektoratet og Sekretariatet var indstillet på at se positivt på et reduceret projekt, for at sikre en sammenhængende rute fra København til Ishøj Kommune. Der var også positive tilkendegivelser i forhold til forvaltningens ønske om at arbejde for at bringe supercykelstien helt til Køge og det nye sygehus. Det blev på mødet aftalt, at Vallensbæk Kommune skulle fremsende et forslag til et revideret projekt til en forhåndsgodkendelse hos Vejdirektoratet og til Sekretariatet. Vallensbæk Kommune har fået forlænget fristen for at underskrive aftaledokumenterne med Vejdirektoratet om Supercykelsti til 16. april Anlægsomkostninger Vejdirektoratets Supercykelstipulje yder et tilskud på 50 % til anlægsomkostningerne. Den oprindelig planlagte løsning beløber sig til kr. med en egenfinansiering på kr. og består af: Nedtælling eller detektering for cyklister i krydset Gammel Køge Landvej/Vallensbæk Torvevej Niveaufri overkørsel ved frakørsel til Ring 3 Tilpasning af busstoppesteder på Gammel Køge Landevej, 5 stk. Lapning af huller og opstribning på strækningen Fællesaktiviteter skiltning/afmærkning, servicetiltag, kommunikation og før- og eftermålinger Den mindre udgiftskrævende løsning beløber sig til i alt kr. med en egenfinansiering på kr. og består af: Nedtælling for cyklister i krydset Gammel Køge Landvej/Vallensbæk Torvevej Fællesaktiviteter skiltning/afmærkning, servicetiltag, kommunikation og før- og eftermålinger Begrundelsen for valg af den mindre udgiftskrævende løsning er: En meget stor del af anlægsomkostningerne i den oprindelige ansøgning drejer sig om tilpasning af busstoppesteder. På Gammel Køge Landevej kører linje 143 på hverdage i timedrift i dagtimerne frem til kl. 15. Der er ikke busbetjening på strækningen sidst på eftermiddagen og ej heller i weekenden. I december 2013 har Vallensbæk Kommune fra Movia modtaget en oversigt over benyttelsen af stoppesteder på Vestegnen. Ved alle stoppesteder på Gammel Køge Landevej er tallet under 1 for både af- og påstigere. Den lave benyttelse af stoppestederne på Gammel Køge Landevej berettiger efter forvaltningens opfattelse ikke til, at der foretages tilpasning ved stoppestederne. Vallensbæk Kommune har endvidere vurderet kvaliteten af cykelstien. Vurderingen er, at cykelstien har en lang restlevetid på strækningen fra Brøndby Kommune til krydset ved Vallensbæk Torvevej. Den resterende del af cykelstien fra Vallensbæk Torvevej mod Ishøj Kommune har ikke så lang en restlevetid, og der vil blive arbejdet for at give den strækning nyt slidlag indenfor driftsbudgettet i den næste 5-årige periode. Kommunalbestyrelsen, 26. marts

33 Opmaling af blå cykelfelter ved frakørslen til Søndre Ringvej (O3) og ved krydset Vallensbæk Torvevej/Vallensbæk Havnevej afholdes indenfor driftsbudgettet i Høring om reduceret projekt hos Vejdirektoratet og Sekretariatet for Supercykelstier På baggrund af ovenstående beskrivelse af har Vejdirektoratet den 9. februar 2014 meddelt forhåndsgodkendelse af det reducerede projekt på betingelse af, at der indsendes en reel projektændring til godkendelse indeholdende en reduktion i budgettet svarende til projektreduktionen. Sekretariatet for Supercykelstier har i mail af 25. februar 2014 oplyst følgende: Styregruppen for Supercykelstier har nu haft lejlighed til at komme med tilbagemeldinger vedr. Vallensbæk Kommunes deltagelse i Ishøjruten med fokus på det reducerede projektforslag. I sekretariatet har vi modtaget i alt fem tilbagemeldinger, som omhandler tre temaer Belægningen afgørende at en Supercykelsti ikke har huller, og som minimum bør den have en nogenlunde jævn overflade. Supercykelstier skal have et højt kvalitetsniveau cyklister prioriteres ud over det vanlige, og supercyklestierne er bedre end almindeligt gode cykelforbindelser. Supercykelstier er et brand, vi har en fælles fortælling om et højt kvalitetsniveau vigtigt at holde fast i dette ved at leve op til brugernes forventninger og eget brand. Der er ingen bemærkninger til ændringen omkring busstopstederne. I sekretariatet er vi meget opmærksomme på, at der bliver overensstemmelse mellem: Den fælles fortælling om Supercykelstier, brugernes forventninger og de konkrete tiltag på Supercykelstierne. Og det er en udfordring, vi ønsker, at samarbejdet drøfter på et kommende styregruppemøde når vi står for at flytte ni ruter fra tegnebræt til virkelighed, er drøftelsen høj aktuel. Og som jeg tidligere har skrevet omkring belægning, så ser vi det også som et væsentlig element brugerne vægter belægning meget højt og derfor tager vi jævnligt en snak på rutemøderne om muligheden for at koordinere anlægs og driftstiltag ift. en indvielse af en Supercykelsti. Hertil skal siges, at Supercykelstipuljen ikke yder tilskud til nyt slidlag, lapning af huller o. lign., da det bliver betragtet som drift. Det betyder, at flere kommuner står med samme udfordring som Vallensbæk. Sekretariatet vil på rutemøderne tage dialogen med kommunerne herom, inkl. muligheden for at koordinere internt i kommunerne med driftsafdelingerne. I forhold til en mulighed for udvidelse af Ishøjruten til Køge via Greve og Solrød, kan jeg fortælle, at sekretariatet har været i dialog med alle tre kommuner på embedsmandsniveau. De tre kommuner er umiddelbart positive. Sekretariatet vil se videre på muligheden for udvidelse af samarbejdet og Ishøjruten i Driftsomkostninger Vejdirektoratet yder alene tilskud til anlægsomkostninger, og da nyt slidlag på cykelstien betragtes som en driftsudgift, er der ikke mulighed for at opnå tilskud hertil. På grund af restlevetiden på cykelstien fra Vallensbæk Torvevej mod Ishøj Kommune, skal der indenfor de 5 år findes finansiering indenfor driftsbudgettet på ca kr. til nyt slidlag på den del af strækningen. Omkostningen til drift af inventar f.eks. cykelpumper, skiltning m.v. er af Sekretariatet oplyst til at være minimale. Kommunalbestyrelsen, 26. marts