DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

Transkript

1 DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt åbne over for andre kulturer. Det viser en stor, landsdækkende meningsmåling med 2.77 respondenter fra 4 danske gymnasier, som Tænketanken EUROPA har gennemført i efteråret 216. Målingen skal ses i lyset af den intensive debat om danskhed, som i øjeblikket raser. Sammenlignet med andre målinger er gymnasieeleverne mere åbne over for kulturel og etnisk mangfoldighed i det danske samfund end befolkningen som helhed. Danske gymnasieelever møder mennesker, som de ikke kender, med tillid. Religiøst tilhørsforhold og nationalitet spiller ikke nogen udslagsgivende rolle for, hvorvidt eleverne har tillid til fremmede. Gymnasieeleverne synes i høj grad, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres eget sprog men samtidig bør alle lære dansk. Generelt er der også opbakning til, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret ved folketingsvalg. Her er kravet om dansk statsborgerskab ikke afgørende for de danske gymnasieelever. I stedet mener de, at dem, der yder til samfundet, også skal nyde politiske rettigheder som borgere. Den offentlige debat om udlændinge, hvor nogle partier og meningsdannere ser udlændinge som trusler mod dansk kultur, har ikke sat sig i holdningerne på gymnasierne. Lidt over halvdelen af de adspurgte mener, at flygtninges medbragte kultur enten beriger dansk kultur eller ikke udfordrer dansk kultur. Kun 24 pct. ser flygtningenes kultur som en trussel. Tænketanken EUROPA 216 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danske gymnasieelever føler sig i høj grad både som danske og europæiske borgere. Hele 91 pct. af dem, der føler sig som danske borgere, angiver samtidig, at de føler sig som europæiske borgere. Det viser en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.77 gymnasieelever, som Tænketanken EUROPA har gennemført. Undersøgelsen viser, at gymnasieeleverne har relativ stor tillid til andre mennesker og mere bemærkelsesværdigt: at tilliden er helt uafhængig af religiøse tilhørsforhold eller nationalitet. Gymnasieeleverne tillægger i ringe grad dansk statsborgerskab betydning ift. stemmeret ved danske folketingsvalg. 84 pct. mener til gengæld, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have ret til at stemme. Denne yde-for-at-nyde-tilgang går igen ift. sprog. Her angiver 83 pct. af eleverne, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres fremmedsprog, men samtidig angiver 88 pct., at alle skal lære dansk. Eleverne ønsker altså fremmedsprog og det danske sprog i sameksistens. Ifølge undersøgelsen mener 6 pct. af de adspurgte, at dansk kultur påvirkes positivt (29 pct.) af flygtninges ankomst til Danmark eller ikke påvirker dansk kultur (27 pct.), mens kun 24 pct. mener, at dansk kultur påvirkes negativt. 2

3 Hvad vil det vil sige at være dansk? Tænketanken EUROPA har i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 2.77 danske gymnasieelever spurgt ind til deres selvforståelse som danske borgere og deres holdning til den påvirkning, som andre kulturer har på Danmark. Undersøgelsen er gennemført i forlængelse af den ophedede debat om danskhed, der i øjeblikket raser på fuldt tryk blandt politikere og meningsdannere i en række medier. Martin Henriksen fra DF har i Debatten på DR2 bl.a. hævdet, at et væsentligt kriterium for at være dansk er, at man føle[r] sig dansk i hjertet, og at man som dansker skal tage udgangspunkt i en dansk virkelighed og danske traditioner. Kulturministeriet har sat fokus på danskheden med en Danmarkskanon, der skal kortlægge den danske kultur og de danske værdier. Ifølge kulturminister Bertel Haarder er kanonen et dannelsesprojekt om den historie og kultur, der har formet vores samfund. Den skal skabe debat og bevidsthed om vore værdier, ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger. 1 I ministerens optik aktualiseres projektet af den nuværende flygtningestrøm og globaliseringen. Selv Dronning Margrethe har i en ny bog taget del i danskhedsdebatten og udtalt, at det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. 2 Denne undersøgelse viser imidlertid, at de danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere, og at de generelt er Metode: Tænketanken EUROPAs undersøgelse omhandler gymnasieelevernes syn på sig selv som borgere i Danmark og EU, deres tillid til andre, deres syn på dansk kultur og den danske asylpolitik. Spørgeskemaet blev udsendt til alle landets almene gymnasier i september 216. I alt har 2.77 respondenter fordelt på 4 af landets gymnasier besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er bredt geografisk repræsenteret fordelt på 16 gymnasier på Sjælland (1.86 besvarelser), 7 gymnasier på Fyn (7), 3 gymnasier i Nordjylland (176), i Midtjylland (41) og 4 i Sønderjylland (386). Besvarelserne vurderes at være repræsentative for det samlede antal elever på de almene gymnasier i Danmark, dvs elever i 21. Kilde: Tallene for de danske gymnasier er hentet fra EAK databasen lokaliseret på Undervisningsministeriets hjemmeside. 1 Om Danmarkskanonen, Kulturministeriet, 216, 2 Citat af Dronning Margrethe i De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne, Thomas Larsen, Gyldendals Forlag. 3

4 åbne over for andre kulturer. For dem er det ikke nok bare at føle sig som danskere. Sammenligner man undersøgelsen med målinger på hele den danske befolkning, er de unge på landets gymnasier mere åbne for en større grad af mangfoldighed i det danske samfund. Dansk og europæisk identitet 7 pct. af gymnasieeleverne svarer helt enig på spørgsmålet om, hvorvidt de ser sig selv som en dansk borger. 41 pct. er helt enige i at se sig selv som europæisk borger, mens 29 pct. er helt enige i at se sig selv som en verdensborger. Ser man på hele gruppen af helt enig/enig, ser 96 pct. sig som danske borgere, 9 pct. sig som europæiske borgere og 74 pct. sig som verdensborgere. Der er altså kun 6 procentpoint forskel på, hvor mange gymnasieelever der ser sig selv som hhv. en dansk og europæisk borger, og blot 6 pct., som er uenig/helt uenig i at se sig selv om europæisk borger. Det viser, at de to identiteter ikke skal ses som gensidigt udelukkende hos de unge. I stedet ser det ud til, at gymnasieeleverne omfavner både en national og en regional identitet som danske og europæiske borgere. Figur 1. Danske gymnasieelever er både danskere og europæere Fordeling på spørgsmålet om hvorvidt man ser sig som en verdensborger, en dansk borger og en europæisk borger. De tre kategorier blev målt separat, pct. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg ser mig selv som en verdensborger en europæiske borger en dansk borger Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke At anse sig selv som europæisk borger er ikke nødvendigvis det samme, som at anse sig selv for at være EU-borger. Men sammenligner man undersøgelsen blandt gymnasieelever med den seneste Eurobarometer-måling blandt hele den danske befolkning fra foråret 216, er gymnasieeleverne tilsyneladende mere europæisk orienterede end befolkningen generelt. Mens 9 pct. af gymnasieeleverne ser sig 4

5 som europæiske borgere, viser Eurobarometer, at 77 pct. af befolkningen anser sig selv som EU-borgere. 3 Relativ høj tillid blandt gymnasieelever I Kulturministeriets Danmarkskanon er en af de danske værdier, som oplistes, den danske tillidskultur danskerne stoler generelt meget på hinanden, og har i flere år ligget højest på listen over lande med størst social tillid. 4 I Kulturministeriets optik er det et kendetegn ved danskheden, at vi har tillid til hinanden, men også til mennesker vi ikke før har mødt. I undersøgelsen bliver gymnasieeleverne også spurgt til deres generelle tillid til andre mennesker. I figur 2 ses en graf over gymnasieelevernes fordeling på en skala fra -, hvor repræsenterer fuldkommen tillid. I gennemsnit lå elevernes tillid til andre på 6, altså over midten. Flertallet af eleverne har relativ høj tillid til andre mennesker, om end kun pct. har fuld tillid til andre. Figur 2. Tilliden til andre mennesker er høj blandt danske gymnasieelever Fordeling af gymnasieelevernes svar på skalaen -, pct På en skala fra til, hvor meget mener du, at man generelt kan stole på andre mennesker? Kigger man lidt nærmere på, hvem gymnasieeleverne har størst tillid til, er det ikke overraskende især familien og personlige relationer. Se figur 3. På en skala fra 1 til ligger gennemsnittet for elevernes tillid til familien på 4,8, mens den for folk de kender personligt ligger på 4,. Det er interessant, at gymnasieelevernes tillid til naboer kun ligger på 3,6. Både hos Kulturministeriet, men også i flere forskeres optik, er et kendetegn ved danskerne deres gode naboskab, som udspringer af den 3 Standard Eurobarometer 8, Spring 216: Public Opinion in the European Union, European Commission, May Om Danmarkskanonen, Kulturministeriet, 216.

6 høje sociale tillid i befolkningen. Den tendens kan ikke i samme grad spores hos gymnasieeleverne. Når det kommer til folk, som eleverne møder første gang, ligger tilliden på 3 i gennemsnit dvs. hverken eller. 32 pct. angiver dog, at de stoler nogenlunde på folk, som de møder for første gang. Sammen med den gennemsnitlige tillid til andre mennesker, som lå på 6 på skalaen fra -, tegner det et billede af en relativ høj tillid blandt danske gymnasieelever. Sammenligner vi med de ældre generationer er det dog påfaldende, at gymnasieelevernes tillid kun ligger på 6. En ny undersøgelse fra European Values Survey viser, at den danske befolkning har en tillid til andre mennesker på 7 dvs. et helt trin mere på tillidsskalaen end de danske gymnasieelever. 6 Figur 3. Stoler mest på familie og personlige relationer Fordeling af gymnasieelevernes svar ift. tillid på en skala fra 1-, pct. Hvor meget stoler du på følgende grupper? Stoler fuldstændigt () Stoler nogenlunde (4) Hverken eller (3) Stoler meget lidt (2) Stoler slet ikke (1) Din familie Dine naboer Folk, du kender personligt Folk, du møder for første gang Nationalitet og religion påvirker ikke tillid Det er bemærkelsesværdigt, at elevernes tillid til andre ikke synes at være afhængig af nationalitet eller religion. Det står i skarp kontrast til konklusionen i et Naboskabet i Danmark stortrives, Kristeligt Dagblad, 3. juni 216, 6 Tryghed og holdning til politi og retssystem: Danmark i forhold til andre europæiske lande, Justitsministeriets Forskningskontor, 216, %2221%22%2282%229.pdf. 6

7 studie af den danske befolknings sociale tillid foretaget af to forskere ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. De konkluderer, at etnisk diversitet har en negativ effekt på tilliden til andre mennesker, om end effekten var lille. 7 Blandt gymnasieeleverne kan der dog ikke spores nogen sammenhæng, hverken når det drejer sig om nationalitet eller religion. Selvom de to forskeres studie adskiller sig ved, at de måler påvirkningen på den sociale tillid blandt etniske danskere, når de bor i et etnisk mangfoldigt miljø, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at der ikke på samme måde kan spores en effekt i gymnasieelevernes tillid. Selv når vi kontrollerer for gymnasieelevernes etnicitet, kan der stadig ikke måles en effekt baseret på undersøgelsens resultater. Figur 4. Nationalitet og religion påvirker ikke tilliden Fordeling af gymnasieelevernes svar ift. tillid på en skala fra 1-, pct. Hvor meget stoler du på følgende grupper? Stoler fuldstændigt () Stoler nogenlunde (4) Hverken eller (3) Stoler meget lidt (2) Stoler slet ikke (1) Folk, du møder for første gang Folk med en anden religion, som du møder for første gang 9 9 Folk med en anden nationalitet, som du møder for første gang Hvor gymnasieelevernes generelle tillid er en smule mindre end hos befolkningen generelt, er deres tillid ikke afhængig af religion eller nationalitet. Som det fremgår af figur 4 varierer tilliden til fremmede kun med nogle få procentpoint, hvis de har en anden religion eller nationalitet end de adspurgte. Lidt overraskende kan der endda spores en svag forøgelse i tilliden til folk med andre religioner eller nationaliteter, men variationerne er meget små. 7 Truer etnisk diversitet i nabolaget danskernes tillid til andre mennesker?, Videnskab.dk, 1. august 21, 7

8 Man skal yde for at nyde Demokratisk deltagelse er en anden værdi, som har været sat i forbindelse med det at være dansk. 8 Stillet over for spørgsmålet om, hvem som skal have stemmeret til folketingsvalget i Danmark, ser gymnasieeleverne ud til at indtage den holdning, at så længe man bidrager til samfundet, så skal man også have indflydelse. Således mener 84 pct. af gymnasieeleverne, at alle som bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret til folketingsvalget. Se figur. I spørgsmålet til gymnasieeleverne er kriteriet om dansk statsborgerskab ikke inkluderet, og de unges svar skal derfor ses som uafhængig af hensynet til statsborgerskab. Det betyder, at de 84 pct. af de danske gymnasieelever kan siges at mene, at uanset ens statsborgerskab bør man have stemmeret til det danske folketingsvalg, hvis man bor, arbejder og betaler skat i Danmark en art man skal yde for at nyde -tilgang til stemmeretten. I Danmark kan kun danske statsborgere stemme til folketingsvalg. 9 Gymnasieelevernes holdning er dermed modstridende med de gældende danske regler for stemmeret. Figur. Stemmeret til dem, der bidrager til samfundet Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret til folketingsvalg Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke I forhold til danskhedsdebatten er det interessant, at når vi ser på hvem som skal have mulighed for at vælge de politiske repræsentanter, som skal styre Danmark, 8 Dan Jørgensen har fem danske værdier, som flygtninge og indvandrere skal leve op til, Berlingske Tidende, 9. juli 216, 9 Der er dog også krav ift. alder og fast bopæl se borger.dk for mere information. 8

9 bør spørgsmålet om statsborgerskab, og derfor om man juridisk set er en dansk borger, ikke spille ind ifølge gymnasieeleverne. Samme princip om at man skal yde for at nyde, kan siges at gå igen i gymnasieelevernes holdning til, hvorvidt folk som kommer til Danmark, bør lære dansk, og om de må beholde deres eget sprog. Figur 6. Alle bør lære dansk Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der kommer til Danmark bør lære dansk Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Som figur 6 viser, mener 88 pct. af gymnasieeleverne, at alle der kommer til Danmark, bør lære dansk. Sammenholder man det med, at 83 pct. mener, at folk, som kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres eget sprog (figur 7), tegner det et billede af, at gymnasieeleverne ønsker et mangfoldigt Danmark, hvor alle bør lære det danske sprog, men hvor der samtidig gives plads til andre sprog. Det ene udelukker ikke det andet, men der er plads til både-og. Figur 7. Fremmedsprog er velkommen Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der kommer til Danmark, bør have lov til at bevare deres sprog Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke 9

10 Dansk kultur forandres, når flygtninge kommer til Danmark Billedet af gymnasieeleverne som åbne for et mangfoldigt samfund, hvor etnicitet og religion ikke spiller en rolle, bliver nuanceret, når man specifikt spørger ind til deres holdning til påvirkningen af dansk kultur, når der kommer flygtninge til Danmark. I den offentlige debat om danskheden har nogle partier og meningsdannere hævdet, at udlændingenes kultur er en trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund og i dansk kultur, men denne opfattelse deles kun af 24. pct af gymnasieeleverne. Som det fremgår af figur 8, så deler 6 pct. af de adspurgte ikke dette trusselsbillede. For 29 pct. mener, at flygtningenes kultur forandrer dansk kultur til det bedre, og 27 pct. mener, at dansk kultur ikke forandres. De føler ikke, at den danske flertalskultur er truet af de indkommende minoriteter. Figur 8. Flygtninge påvirker dansk kultur både positivt og negativt Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Synes du, at flygtningenes egen kultur forandrer dansk kultur? Ja, den forandres til det bedre Ja, den forandres til det værre Den forandres ikke Ved ikke 24 At 24 pct. mener, at dansk kultur forværres af flygtningenes kultur kan skyldes, at denne gruppe af respondenter mener, at flygtningene bringer middelalderlige kulturer og værdier med sig. Således var 33 pct. af gymnasieeleverne i undersøgelsen helt eller delvist enige i, at flygtningene bringer middelalderlige kulturer og værdier med sig, når de kommer til Danmark. I en lignende undersøgelse fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet blandt 898 gymnasieelever konkluderes det, at eleverne i høj grad er af den overbevisning, at dansk kultur undergraves af, at flygtninge kommer til Danmark. I vores undersøgelse kan samme konklusion ikke drages. I stedet er det Deres undersøgelse viste at på en skala fra -, hvor udgør holdningen at dansk kultur beriges og udgør holdningen at dansk kultur undergraves, var gennemsnittet af elevernes svar 4,8. Selvom det kan

11 påfaldende, at gruppen som mener, at dansk kultur forværres af flygtningenes kultur, er i mindretal. Således mener 6 pct., at der ikke sker en negativ indvirkning på dansk kultur, når flygtningene kommer til Danmark. I stedet er de af den opfattelse, at der enten ikke sker nogen påvirkning, eller at påvirkningen resulterer i en berigelse af dansk kultur. Det tegner igen et billede af danske gymnasieelever som åbne for kulturel mangfoldighed. Yderligere kan deres relativt positive indstilling til den kulturelle påvirkning fra flygtninge siges at vise, at eleverne mener, at tilkomsten af andre kulturer og sprog til Danmark ikke udvander eller står i kontrast til den danske kultur, men snarere kan indoptages og rummes i det danske samfund uden at blive en trussel mod dansk kultur. Undersøgelsen viser samtidig, at danske gymnasieelever i høj grad anser det som muligt, at danskheden kan leve i samhørighed med en europæisk identitet, hvor etnicitet ikke spiller en rolle for, om man er dansk eller ej, og hvor den danske kultur ses som en foranderlig størrelse. I stedet for at lukke dansk kulturs indergruppe af for personer og grupper fra andre samfund, er gymnasieeleverne mere åbne over for omverdenen. De kan rumme overlappende identiteter fra at være dansker til at være europæer og verdensborger. Deres forståelse af politisk statsborgerskab og rettigheder er heller ikke rundet af den tradition, hvor folk, sprog, etnicitet, kultur, nationalstat og politiske rettigheder er en ubrydelig enhed. De har tværtimod en mere inkluderende tilgang, hvor de nytilkomne kan opnå politiske rettigheder, hvis de som borgere arbejder og betaler skat og er villige til at lære at tale dansk. diskuteres, at det udtrykker en holdning at eleverne ikke mener, at dansk kultur påvirkes, er det ikke den konklusion, som forfatterne drager. I stedet anser de det som et højt gennemsnit og konkluderer derfor at eleverne i gennemsnit mener, at dansk kultur undergraves. Asylundersøgelsen: En undersøgelse af gymnasieelevers viden om og holdning til dansk asylpolitik, Marianne Rosenkvist og Maj Rørdam Nielsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Juni 213, bilag