DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE"

Transkript

1 DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt åbne over for andre kulturer. Det viser en stor, landsdækkende meningsmåling med 2.77 respondenter fra 4 danske gymnasier, som Tænketanken EUROPA har gennemført i efteråret 216. Målingen skal ses i lyset af den intensive debat om danskhed, som i øjeblikket raser. Sammenlignet med andre målinger er gymnasieeleverne mere åbne over for kulturel og etnisk mangfoldighed i det danske samfund end befolkningen som helhed. Danske gymnasieelever møder mennesker, som de ikke kender, med tillid. Religiøst tilhørsforhold og nationalitet spiller ikke nogen udslagsgivende rolle for, hvorvidt eleverne har tillid til fremmede. Gymnasieeleverne synes i høj grad, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres eget sprog men samtidig bør alle lære dansk. Generelt er der også opbakning til, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret ved folketingsvalg. Her er kravet om dansk statsborgerskab ikke afgørende for de danske gymnasieelever. I stedet mener de, at dem, der yder til samfundet, også skal nyde politiske rettigheder som borgere. Den offentlige debat om udlændinge, hvor nogle partier og meningsdannere ser udlændinge som trusler mod dansk kultur, har ikke sat sig i holdningerne på gymnasierne. Lidt over halvdelen af de adspurgte mener, at flygtninges medbragte kultur enten beriger dansk kultur eller ikke udfordrer dansk kultur. Kun 24 pct. ser flygtningenes kultur som en trussel. Tænketanken EUROPA 216 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danske gymnasieelever føler sig i høj grad både som danske og europæiske borgere. Hele 91 pct. af dem, der føler sig som danske borgere, angiver samtidig, at de føler sig som europæiske borgere. Det viser en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.77 gymnasieelever, som Tænketanken EUROPA har gennemført. Undersøgelsen viser, at gymnasieeleverne har relativ stor tillid til andre mennesker og mere bemærkelsesværdigt: at tilliden er helt uafhængig af religiøse tilhørsforhold eller nationalitet. Gymnasieeleverne tillægger i ringe grad dansk statsborgerskab betydning ift. stemmeret ved danske folketingsvalg. 84 pct. mener til gengæld, at alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have ret til at stemme. Denne yde-for-at-nyde-tilgang går igen ift. sprog. Her angiver 83 pct. af eleverne, at folk, der kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres fremmedsprog, men samtidig angiver 88 pct., at alle skal lære dansk. Eleverne ønsker altså fremmedsprog og det danske sprog i sameksistens. Ifølge undersøgelsen mener 6 pct. af de adspurgte, at dansk kultur påvirkes positivt (29 pct.) af flygtninges ankomst til Danmark eller ikke påvirker dansk kultur (27 pct.), mens kun 24 pct. mener, at dansk kultur påvirkes negativt. 2

3 Hvad vil det vil sige at være dansk? Tænketanken EUROPA har i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 2.77 danske gymnasieelever spurgt ind til deres selvforståelse som danske borgere og deres holdning til den påvirkning, som andre kulturer har på Danmark. Undersøgelsen er gennemført i forlængelse af den ophedede debat om danskhed, der i øjeblikket raser på fuldt tryk blandt politikere og meningsdannere i en række medier. Martin Henriksen fra DF har i Debatten på DR2 bl.a. hævdet, at et væsentligt kriterium for at være dansk er, at man føle[r] sig dansk i hjertet, og at man som dansker skal tage udgangspunkt i en dansk virkelighed og danske traditioner. Kulturministeriet har sat fokus på danskheden med en Danmarkskanon, der skal kortlægge den danske kultur og de danske værdier. Ifølge kulturminister Bertel Haarder er kanonen et dannelsesprojekt om den historie og kultur, der har formet vores samfund. Den skal skabe debat og bevidsthed om vore værdier, ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger. 1 I ministerens optik aktualiseres projektet af den nuværende flygtningestrøm og globaliseringen. Selv Dronning Margrethe har i en ny bog taget del i danskhedsdebatten og udtalt, at det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. 2 Denne undersøgelse viser imidlertid, at de danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere, og at de generelt er Metode: Tænketanken EUROPAs undersøgelse omhandler gymnasieelevernes syn på sig selv som borgere i Danmark og EU, deres tillid til andre, deres syn på dansk kultur og den danske asylpolitik. Spørgeskemaet blev udsendt til alle landets almene gymnasier i september 216. I alt har 2.77 respondenter fordelt på 4 af landets gymnasier besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er bredt geografisk repræsenteret fordelt på 16 gymnasier på Sjælland (1.86 besvarelser), 7 gymnasier på Fyn (7), 3 gymnasier i Nordjylland (176), i Midtjylland (41) og 4 i Sønderjylland (386). Besvarelserne vurderes at være repræsentative for det samlede antal elever på de almene gymnasier i Danmark, dvs elever i 21. Kilde: Tallene for de danske gymnasier er hentet fra EAK databasen lokaliseret på Undervisningsministeriets hjemmeside. 1 Om Danmarkskanonen, Kulturministeriet, 216, https://www.danmarkskanon.dk/omdanmarkskanonen. 2 Citat af Dronning Margrethe i De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne, Thomas Larsen, Gyldendals Forlag. 3

4 åbne over for andre kulturer. For dem er det ikke nok bare at føle sig som danskere. Sammenligner man undersøgelsen med målinger på hele den danske befolkning, er de unge på landets gymnasier mere åbne for en større grad af mangfoldighed i det danske samfund. Dansk og europæisk identitet 7 pct. af gymnasieeleverne svarer helt enig på spørgsmålet om, hvorvidt de ser sig selv som en dansk borger. 41 pct. er helt enige i at se sig selv som europæisk borger, mens 29 pct. er helt enige i at se sig selv som en verdensborger. Ser man på hele gruppen af helt enig/enig, ser 96 pct. sig som danske borgere, 9 pct. sig som europæiske borgere og 74 pct. sig som verdensborgere. Der er altså kun 6 procentpoint forskel på, hvor mange gymnasieelever der ser sig selv som hhv. en dansk og europæisk borger, og blot 6 pct., som er uenig/helt uenig i at se sig selv om europæisk borger. Det viser, at de to identiteter ikke skal ses som gensidigt udelukkende hos de unge. I stedet ser det ud til, at gymnasieeleverne omfavner både en national og en regional identitet som danske og europæiske borgere. Figur 1. Danske gymnasieelever er både danskere og europæere Fordeling på spørgsmålet om hvorvidt man ser sig som en verdensborger, en dansk borger og en europæisk borger. De tre kategorier blev målt separat, pct. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg ser mig selv som en verdensborger en europæiske borger en dansk borger Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke At anse sig selv som europæisk borger er ikke nødvendigvis det samme, som at anse sig selv for at være EU-borger. Men sammenligner man undersøgelsen blandt gymnasieelever med den seneste Eurobarometer-måling blandt hele den danske befolkning fra foråret 216, er gymnasieeleverne tilsyneladende mere europæisk orienterede end befolkningen generelt. Mens 9 pct. af gymnasieeleverne ser sig 4

5 som europæiske borgere, viser Eurobarometer, at 77 pct. af befolkningen anser sig selv som EU-borgere. 3 Relativ høj tillid blandt gymnasieelever I Kulturministeriets Danmarkskanon er en af de danske værdier, som oplistes, den danske tillidskultur danskerne stoler generelt meget på hinanden, og har i flere år ligget højest på listen over lande med størst social tillid. 4 I Kulturministeriets optik er det et kendetegn ved danskheden, at vi har tillid til hinanden, men også til mennesker vi ikke før har mødt. I undersøgelsen bliver gymnasieeleverne også spurgt til deres generelle tillid til andre mennesker. I figur 2 ses en graf over gymnasieelevernes fordeling på en skala fra -, hvor repræsenterer fuldkommen tillid. I gennemsnit lå elevernes tillid til andre på 6, altså over midten. Flertallet af eleverne har relativ høj tillid til andre mennesker, om end kun pct. har fuld tillid til andre. Figur 2. Tilliden til andre mennesker er høj blandt danske gymnasieelever Fordeling af gymnasieelevernes svar på skalaen -, pct På en skala fra til, hvor meget mener du, at man generelt kan stole på andre mennesker? Kigger man lidt nærmere på, hvem gymnasieeleverne har størst tillid til, er det ikke overraskende især familien og personlige relationer. Se figur 3. På en skala fra 1 til ligger gennemsnittet for elevernes tillid til familien på 4,8, mens den for folk de kender personligt ligger på 4,. Det er interessant, at gymnasieelevernes tillid til naboer kun ligger på 3,6. Både hos Kulturministeriet, men også i flere forskeres optik, er et kendetegn ved danskerne deres gode naboskab, som udspringer af den 3 Standard Eurobarometer 8, Spring 216: Public Opinion in the European Union, European Commission, May Om Danmarkskanonen, Kulturministeriet, 216.

6 høje sociale tillid i befolkningen. Den tendens kan ikke i samme grad spores hos gymnasieeleverne. Når det kommer til folk, som eleverne møder første gang, ligger tilliden på 3 i gennemsnit dvs. hverken eller. 32 pct. angiver dog, at de stoler nogenlunde på folk, som de møder for første gang. Sammen med den gennemsnitlige tillid til andre mennesker, som lå på 6 på skalaen fra -, tegner det et billede af en relativ høj tillid blandt danske gymnasieelever. Sammenligner vi med de ældre generationer er det dog påfaldende, at gymnasieelevernes tillid kun ligger på 6. En ny undersøgelse fra European Values Survey viser, at den danske befolkning har en tillid til andre mennesker på 7 dvs. et helt trin mere på tillidsskalaen end de danske gymnasieelever. 6 Figur 3. Stoler mest på familie og personlige relationer Fordeling af gymnasieelevernes svar ift. tillid på en skala fra 1-, pct. Hvor meget stoler du på følgende grupper? Stoler fuldstændigt () Stoler nogenlunde (4) Hverken eller (3) Stoler meget lidt (2) Stoler slet ikke (1) Din familie Dine naboer Folk, du kender personligt Folk, du møder for første gang Nationalitet og religion påvirker ikke tillid Det er bemærkelsesværdigt, at elevernes tillid til andre ikke synes at være afhængig af nationalitet eller religion. Det står i skarp kontrast til konklusionen i et Naboskabet i Danmark stortrives, Kristeligt Dagblad, 3. juni 216, https://www.kristeligtdagblad.dk/danmark/naboskabet-i-danmark-stortrives. 6 Tryghed og holdning til politi og retssystem: Danmark i forhold til andre europæiske lande, Justitsministeriets Forskningskontor, 216, %2221%22%2282%229.pdf. 6

7 studie af den danske befolknings sociale tillid foretaget af to forskere ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. De konkluderer, at etnisk diversitet har en negativ effekt på tilliden til andre mennesker, om end effekten var lille. 7 Blandt gymnasieeleverne kan der dog ikke spores nogen sammenhæng, hverken når det drejer sig om nationalitet eller religion. Selvom de to forskeres studie adskiller sig ved, at de måler påvirkningen på den sociale tillid blandt etniske danskere, når de bor i et etnisk mangfoldigt miljø, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at der ikke på samme måde kan spores en effekt i gymnasieelevernes tillid. Selv når vi kontrollerer for gymnasieelevernes etnicitet, kan der stadig ikke måles en effekt baseret på undersøgelsens resultater. Figur 4. Nationalitet og religion påvirker ikke tilliden Fordeling af gymnasieelevernes svar ift. tillid på en skala fra 1-, pct. Hvor meget stoler du på følgende grupper? Stoler fuldstændigt () Stoler nogenlunde (4) Hverken eller (3) Stoler meget lidt (2) Stoler slet ikke (1) Folk, du møder for første gang Folk med en anden religion, som du møder for første gang 9 9 Folk med en anden nationalitet, som du møder for første gang Hvor gymnasieelevernes generelle tillid er en smule mindre end hos befolkningen generelt, er deres tillid ikke afhængig af religion eller nationalitet. Som det fremgår af figur 4 varierer tilliden til fremmede kun med nogle få procentpoint, hvis de har en anden religion eller nationalitet end de adspurgte. Lidt overraskende kan der endda spores en svag forøgelse i tilliden til folk med andre religioner eller nationaliteter, men variationerne er meget små. 7 Truer etnisk diversitet i nabolaget danskernes tillid til andre mennesker?, Videnskab.dk, 1. august 21, 7

8 Man skal yde for at nyde Demokratisk deltagelse er en anden værdi, som har været sat i forbindelse med det at være dansk. 8 Stillet over for spørgsmålet om, hvem som skal have stemmeret til folketingsvalget i Danmark, ser gymnasieeleverne ud til at indtage den holdning, at så længe man bidrager til samfundet, så skal man også have indflydelse. Således mener 84 pct. af gymnasieeleverne, at alle som bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret til folketingsvalget. Se figur. I spørgsmålet til gymnasieeleverne er kriteriet om dansk statsborgerskab ikke inkluderet, og de unges svar skal derfor ses som uafhængig af hensynet til statsborgerskab. Det betyder, at de 84 pct. af de danske gymnasieelever kan siges at mene, at uanset ens statsborgerskab bør man have stemmeret til det danske folketingsvalg, hvis man bor, arbejder og betaler skat i Danmark en art man skal yde for at nyde -tilgang til stemmeretten. I Danmark kan kun danske statsborgere stemme til folketingsvalg. 9 Gymnasieelevernes holdning er dermed modstridende med de gældende danske regler for stemmeret. Figur. Stemmeret til dem, der bidrager til samfundet Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark, bør have stemmeret til folketingsvalg Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke I forhold til danskhedsdebatten er det interessant, at når vi ser på hvem som skal have mulighed for at vælge de politiske repræsentanter, som skal styre Danmark, 8 Dan Jørgensen har fem danske værdier, som flygtninge og indvandrere skal leve op til, Berlingske Tidende, 9. juli 216, 9 Der er dog også krav ift. alder og fast bopæl se borger.dk for mere information. 8

9 bør spørgsmålet om statsborgerskab, og derfor om man juridisk set er en dansk borger, ikke spille ind ifølge gymnasieeleverne. Samme princip om at man skal yde for at nyde, kan siges at gå igen i gymnasieelevernes holdning til, hvorvidt folk som kommer til Danmark, bør lære dansk, og om de må beholde deres eget sprog. Figur 6. Alle bør lære dansk Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der kommer til Danmark bør lære dansk Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Som figur 6 viser, mener 88 pct. af gymnasieeleverne, at alle der kommer til Danmark, bør lære dansk. Sammenholder man det med, at 83 pct. mener, at folk, som kommer til Danmark, skal have lov til at beholde deres eget sprog (figur 7), tegner det et billede af, at gymnasieeleverne ønsker et mangfoldigt Danmark, hvor alle bør lære det danske sprog, men hvor der samtidig gives plads til andre sprog. Det ene udelukker ikke det andet, men der er plads til både-og. Figur 7. Fremmedsprog er velkommen Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Alle, der kommer til Danmark, bør have lov til at bevare deres sprog Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke 9

10 Dansk kultur forandres, når flygtninge kommer til Danmark Billedet af gymnasieeleverne som åbne for et mangfoldigt samfund, hvor etnicitet og religion ikke spiller en rolle, bliver nuanceret, når man specifikt spørger ind til deres holdning til påvirkningen af dansk kultur, når der kommer flygtninge til Danmark. I den offentlige debat om danskheden har nogle partier og meningsdannere hævdet, at udlændingenes kultur er en trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund og i dansk kultur, men denne opfattelse deles kun af 24. pct af gymnasieeleverne. Som det fremgår af figur 8, så deler 6 pct. af de adspurgte ikke dette trusselsbillede. For 29 pct. mener, at flygtningenes kultur forandrer dansk kultur til det bedre, og 27 pct. mener, at dansk kultur ikke forandres. De føler ikke, at den danske flertalskultur er truet af de indkommende minoriteter. Figur 8. Flygtninge påvirker dansk kultur både positivt og negativt Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Synes du, at flygtningenes egen kultur forandrer dansk kultur? Ja, den forandres til det bedre Ja, den forandres til det værre Den forandres ikke Ved ikke 24 At 24 pct. mener, at dansk kultur forværres af flygtningenes kultur kan skyldes, at denne gruppe af respondenter mener, at flygtningene bringer middelalderlige kulturer og værdier med sig. Således var 33 pct. af gymnasieeleverne i undersøgelsen helt eller delvist enige i, at flygtningene bringer middelalderlige kulturer og værdier med sig, når de kommer til Danmark. I en lignende undersøgelse fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet blandt 898 gymnasieelever konkluderes det, at eleverne i høj grad er af den overbevisning, at dansk kultur undergraves af, at flygtninge kommer til Danmark. I vores undersøgelse kan samme konklusion ikke drages. I stedet er det Deres undersøgelse viste at på en skala fra -, hvor udgør holdningen at dansk kultur beriges og udgør holdningen at dansk kultur undergraves, var gennemsnittet af elevernes svar 4,8. Selvom det kan

11 påfaldende, at gruppen som mener, at dansk kultur forværres af flygtningenes kultur, er i mindretal. Således mener 6 pct., at der ikke sker en negativ indvirkning på dansk kultur, når flygtningene kommer til Danmark. I stedet er de af den opfattelse, at der enten ikke sker nogen påvirkning, eller at påvirkningen resulterer i en berigelse af dansk kultur. Det tegner igen et billede af danske gymnasieelever som åbne for kulturel mangfoldighed. Yderligere kan deres relativt positive indstilling til den kulturelle påvirkning fra flygtninge siges at vise, at eleverne mener, at tilkomsten af andre kulturer og sprog til Danmark ikke udvander eller står i kontrast til den danske kultur, men snarere kan indoptages og rummes i det danske samfund uden at blive en trussel mod dansk kultur. Undersøgelsen viser samtidig, at danske gymnasieelever i høj grad anser det som muligt, at danskheden kan leve i samhørighed med en europæisk identitet, hvor etnicitet ikke spiller en rolle for, om man er dansk eller ej, og hvor den danske kultur ses som en foranderlig størrelse. I stedet for at lukke dansk kulturs indergruppe af for personer og grupper fra andre samfund, er gymnasieeleverne mere åbne over for omverdenen. De kan rumme overlappende identiteter fra at være dansker til at være europæer og verdensborger. Deres forståelse af politisk statsborgerskab og rettigheder er heller ikke rundet af den tradition, hvor folk, sprog, etnicitet, kultur, nationalstat og politiske rettigheder er en ubrydelig enhed. De har tværtimod en mere inkluderende tilgang, hvor de nytilkomne kan opnå politiske rettigheder, hvis de som borgere arbejder og betaler skat og er villige til at lære at tale dansk. diskuteres, at det udtrykker en holdning at eleverne ikke mener, at dansk kultur påvirkes, er det ikke den konklusion, som forfatterne drager. I stedet anser de det som et højt gennemsnit og konkluderer derfor at eleverne i gennemsnit mener, at dansk kultur undergraves. Asylundersøgelsen: En undersøgelse af gymnasieelevers viden om og holdning til dansk asylpolitik, Marianne Rosenkvist og Maj Rørdam Nielsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Juni 213, bilag

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

SURVEY. Risici i danske SMV-virksomheder JUNI

SURVEY. Risici i danske SMV-virksomheder JUNI Risici i danske SMV-virksomheder SURVEY JUNI 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen Side 1 af 6 varetager revisorernes interesser

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik

Læs mere

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere

Læs mere

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 23. Besvaret: 352 Sprunget over: 0. Mand. Kvinde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 60,80% 214.

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 23. Besvaret: 352 Sprunget over: 0. Mand. Kvinde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 60,80% 214. Q1 Hvad er dit køn? Besvaret: 352 Sprunget over: 0 Mand Kvinde Mand Kvinde 60,80% 214 39,20% 138 I alt 352 1 / 23 Q2 Hvor i Danmark arbejder du? Besvaret: 352 Sprunget over: 0 Hovedstadsområd et Sjælland

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS DOKUMENTDATO: 11/09/06 Dem europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 5819 Periode: Efterår 2006 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C (3. RUNDE 2006) INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F C 1 TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F B TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udarbejdet af Operate, September 2 Målrguppeanalyse af ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger side Baggrund Bygningskultur 25

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Verdens kvinder i Danmark

Verdens kvinder i Danmark Verdens kvinder i Danmark Hvem er vi? Vi er en forening, som består af kvinder fra Kazakhstan, Rusland, Ukraine, Aserbajdsjan, Usbekistan, Hviderusland, Kaukasus, Cuba, USA, Brasilien, Salvador, Bosnien.

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere