WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning"

Transkript

1 Af Dennis van Liempd & Anders Haug WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning Indledning De sidste år i vores industrisamfund har et kapitalintensivt produktionsapparat bestående af materielle aktiver, maskiner, driftsmidler og så videre været det største aktiv for mange virksomheder. I det seneste kvarte århundrede har verden dog ændret sig markant. Der er, specielt i de vestlige lande, sket en drejning mod vidensamfund, hvor immaterielle aktiver som mennesker, kompetencer og informationsteknologi påstås at være virksomhedens vigtigste produktionsapparat (Stehr 1994), det såkaldte videnkapital. De seneste år har man så også utallige gange hørt, at det er "viden, Danmark skal leve af på længere sigt, frem for produktion. Med andre ord skal Danmark være et såkaldt vidensamfund. I finansministeriets publikation "Danmarks nationale reformprogram" (2005) nævnes under hovedudfordringerne i de kommende år blandt andet "at sikre øgede private investeringer i forskning og udvikling samt sikre bedre samspil med den offentlige forskning", "at sikre fortsatte forbedringer af rammevilkårene for innovation og iværksættere" og "frem til 2010 at afsætte 10 mia. kr. til en styrket indsats inden for forskning, innovation, iværksætteri og uddannelse". Som ovenstående illustrerer, har det gennem de seneste år været Danmarks målsætning at gøre vore virksomheder, og dermed også SMV er, mere videnbaserede. En sådan udvikling betyder naturligvis, at andelen af immaterielle videnaktiver sammenlignet med materielle aktiver skal øges væsentligt. Mere specifikt, når produktionsvirksomheder foretager investeringer, er det primært relateret til produktionsudstyr, lagersteder, transportfaciliteter osv. Modsat giver det sig selv, at når SMV er investerer for i højere grad at blive videnvirksomheder (virksomheder hvor videnarbejdet er dominerende), er det ikke kun udstyr som er i fokus, men i høj grad også videnkapitalens produktion af ny viden, nye produkter, nye markeder osv. En del af forudsætningen for, at SMV er kan foretage investeringer i videnkapital og dens komponenter, er tiltrækning af finansiel kapital. Virksomheder kan overordnet tiltrække finansiel kapital på to måder: egenfinansiering gennem investorer eller fremmedfinansiering fra eksempelvis banker. En opgørelse af virksomhedens videnkapital, et såkaldt videnregnskab, kan hjælpe SMV er med at forklare, hvorfor finansiering er nødvendig, og hvordan det vil blive brugt, men kan også danne grundlaget for at vurdere graden af risiko og usikkerhed omkring finansieringsforslaget. Spørgsmålet er dog, om pengeinstitutter lægger vægt på disse mere bløde immaterielle aktiver i kreditansøgningsprocessen, eller om de holder fast i det traditionelle fokus på materielle aktiver? SDU har derfor i det interregionale projekt Wissen Nutzen in Norden Videnudnyttelse i Norden (WIN- VIN) undersøgt, hvordan bankerne vurderer disse faktorer i deres udlånsbeslutninger med henblik på at hjælpe virksomhederne med at fokusere på de rigtige værditilbud og risikoprofiler. I det følgende beskrives først, hvad videnkapital er og formålet med videnregnskaber. Derefter præsenteres kort resultaterne fra tre casestudier, som undersøgte bankers syn på immaterielle aktiver, nærmere bestemt, om banker tager disse immaterielle (viden)aktiver med i deres kreditansøgningsprocesser og -vurderinger. De tre banker er henholdsvis en lille, mellemstor og stor nordisk bank. Efterfølgende diskuteres kort resultaterne. 61

2 Videnkapital I løbet af 1990erne blev kløften mellem en virksomheds traditionelle bogførte værdi, som bestod mest af materielle aktiver, og virksomhedens markedsværdi, som også inkluderer immaterielle aktiver, større og større. En måde at opgøre denne skjulte værdi på er konceptet videnkapital, som indeholder alle værdier udover den traditionelle finansielle kapital. Videnkapital bliver typisk opdelt i tre dimensioner (se tabel 1): menneskelig kapital, strukturkapital og relationel kapital (InCaS, 2006). Strukturkapital, eller organisatorisk kapital, er virksomhedens interne struktur (Sveiby, 1997) og tilhører organisationen. Dette kan defineres som "hvad der sker mellem mennesker, hvordan mennesker er forbundne i virksomheden, og hvad der er tilbage, når de ansatte forlader virksomheden" (InCaS, 2006). Organisatorisk kapital kan indeholde metoder, koncepter, strategi, processer, procedurer og systemer, kultur, data, publikationer, patenter, (informations)teknologi, infrastruktur og lignende (Stewart, 1997). 62 Menneskelig kapital er "den kapital, som tager hjem om natten", med andre ord det den enkelte medarbejder tilføjer til de værdiskabende processer" (InCaS, 2006). Dette omfatter medarbejdernes viden, kompetencer, færdigheder, erfaring, innovationsevner, motivation, ledelsesevner, iværksætterfærdigheder og så videre. Tabel 1: Videnkapitalens dimensioner Dimension Indeholder Relationel kapital er ifølge Sveiby (1997) den eksterne struktur omkring virksomheden, og kan defineres som "relationer mellem virksomheden og eksterne interessenter" (InCaS, 2006). Dette inkluderer bl.a. relationer til kunder, leverandører, investorer, kreditorer, staten og så videre, og det deraf følgende brand, image eller omdømme. VIDENKAPITAL MENNESKELIG KAPITAL viden, kompetencer, færdigheder, erfaring, motivation, innovationsevne, lederskab STRUKTURKAPITAL RELATIONEL KAPITAL metoder, koncepter, strategi, processer, procedurer og systemer, kultur, data, publikationer, patenter og varemærker, (informations)teknologi, infrastruktur brand, image, omdømme, relationer med kunder, leverandører, investorer, kreditorer, NGO er, staten, akademiske institutioner, (lokal) samfund Traditionelt bliver videnkapital ikke rapporteret i årsregnskabet på grund af dens kvalitative uhåndgribelighed og de deraf følgende problemer med klassifikation, indregning, værdiansættelse og præsentation. På den anden side, siden nogle virksomheders immaterielle aktiver repræsenterer en betydelig værdi, er der gjort forsøg på at måle og rapportere disse kvalitative faktorer i såkaldte videnregnskaber. Hvorfor videnregnskab? Et videnregnskab kan, hvis det bruges rigtigt, hjælpe med at fjerne videnskløften mellem virksomheder, iværksættere, investorer og kreditgivere (informationsasymmetri) (RICARDIS, 2006). Dette gøres ved at fremsætte de vigtigste punkter og tilhørende fortællinger, som viser, at virksomheden: n forstår sine teknologier og ekspertiseområder, samt færdigheder, kompetencer og kapabiliteter; n forstår sine konkurrencefordele, intellektuelle ejendomme og tekniske standarder relateret til produkter, processer og markeder; n forstår sine kunders behov, ønsker og ambitioner, samt den brugsværdi, virksomhedens produkter og tjenester er i stand til at levere;

3 n forstår sine markeder og hvordan man får adgang til dem; n har en troværdig og rentabel strategi for at få sine produkter og tjenester på markedet, ligeledes set i relation til konkurrencen; n har en troværdig managementstrategi til at styre de samlede aktiviteter, som er nødvendige for at få forretningssucces (f.eks. positionering i værdikæden og styring af driften); n er i stand til at underbygge de antagelser, der anvendes til finansielle prognoser, og er i stand til at levere information til långivere og investorer for at holde dem orienteret om virksomhedens værdiskabelse og fremgang (RICARDIS, 2006). Et videnregnskab kan dermed ikke kun hjælpe SMV er med at forklare, hvorfor finansiering er nødvendig, og hvordan det vil blive brugt, men kan også danne grundlaget for at vurdere graden af risiko og usikkerhed omkring finansieringsforslaget. Videnkapital og låneoptagelse For at tiltrække finansiering til forskning, udvikling, innovation og andre immaterielle aktiver er den vigtigste udfordring for virksomhederne at formulere det værditilbud og den risikoprofil, som vil appellere til långivere (gæld) og investorer (egenkapital). Selvom bankernes udlån i sagens natur kun er egnet til tilbud med meget lav risiko, så ser de fleste SMV er stadig banker som en af de primære kilder til finansielle midler (sammen med personlige midler, udlånssubstitutter (som leasing) og leverandørkredit) (InCaS, 2006). Når den opfattede risiko stiger, bliver det sværere at skaffe bankfinansiering. Selvom banker varierer renten i henhold til risikograden, er variationen ofte forbundet med vurderingen, behandlingen og overvågningen af udlån, snarere end med vurderingen af teknologiske, driftsmæssige og markedsmæssige risici. Videnregnskaber kan hjælpe med at give långiverne et mere præcist perspektiv på disse risici (InCaS, 2006). Som InCaS (2006) skriver: "Teoretisk kunne banker fungere mere som forsikringsselskaber og opkræve meget høje renter for meget høj risiko", hvilket dog kan ses som ødelæggende for bankers omdømme. Banker har heller ikke de samme effektive mekanismer til vurdering af de enkelte forretningsmæssige risici, i modsætning til eksempelvis forsikringsselskaber, som i langt højere grad bruger statistiske sandsynligheder. Videnregnskaber fokuserer på drivkræfterne bag en fremtidig succes, hvorfor graden af usikkerhed kan reduceres gennem dialog, detaljerede forklaringer af, hvad der bliver investeret i, hvilken logik regnskabet er baseret på med videre (InCaS, 2006). Som nævnt har forskere ved SDU i relation til det nævnte forskningsprojekt undersøgt, hvordan banker vurderer de mere kvalitative, ikke-finansielle faktorer i deres udlånsbeslutninger. Mere specifikt, er der undersøgt tre nordiske banker, en stor, en mellemstor og en mindre, i form af dybdegående, semi-strukturerede interview af centrale informanter på ledelsesniveau. Casestudier Bankerne fokuserer i deres kreditansøgninger på to hovedområder: e hvad de kalder mere håndgribelig del og en mere immateriel del. Den kvantitative del fokuserer på en regnskabsanalyse af tre hovedområder: 1. Indtjeningsevne (evnen til at generere positive fremtidige pengestrømme) 2. Solvens (evnen til at modstå tab) 3. Likviditet (evnen til at betale regninger til tiden) 63

4 64 Bankerne analyserer derfor forskellige nøgletal, såsom afkastningsgrad, overskudsgrad, EBITDA, rentedækningsgrad, likviditetsgrad, EK andel m.fl. Den kvalitative del, som indeholder håndtering af immaterielle aktiver, indgår i den mere kvalitative risikovurdering. Denne del består typisk af de følgende områder, som ikke er nævnt i prioriteret rækkefølge, udover at ledelsens kvalitet af alle tre banker vurderes at være meget vigtig. Det skal desuden bemærkes, at betydningen af hvert enkelt kriterium svinger meget fra branche til branche. 1. (Top)ledelsens professionalitet og engagement: Her kigges blandt andet på den daglige ledelses evne til at lede virksomheden professionelt, dens omstillingsevne, afhængighed af nøglepersoner samt dens finansielle styrke og vilje. Et eventuelt bestyrelsesniveau vurderes også. Hvis kapaciteter mangler, vurderes evnen til at indhente den nødvendige hjælp, eksempelvis gennem erhvervsmæssige og personlige netværk. 2. Medarbejdere: Bankerne vurderer ikke eksplicit på medarbejdersiden. Det antages, at dette aspekt fungerer, når der er en god ledelse. Medarbejdernes uddannelsesniveau, erhvervsmæssige erfaring og tilfredshed bliver der derfor ikke fokuseret væsentligt på i kreditansøgningsprocessen. 4. Leverandørforhold: På lige fod med det forrige punkt skal det vurderes, om virksomheden får sine råmaterialer, serviceydelser og halvkomponenter leveret fra pålidelige leverandører og helst fra flere forskellige leverandører. Er virksomheden således afhængig af levering fra enkelte og altafgørende leverandør, ses der generelt kritisk på dette. 5. Øvrige: Der er en del andre kvalitative faktorer såsom kultur, beliggenhed, logistik og konkurrenter, som også kan bidrage til en positiv helhedsvurdering. Disse vægtes dog generelt ikke højt. En forsigtig tommelfingerregel fra casestudierne er, at de immaterielle aktiver maksimalt vægter 10 procent i den samlede (risiko)vurdering. Vurderingen af de immaterielle aktiver står således aldrig alene og er tillige sjældent den udslagsgivende parameter i forhold til kreditgivning eller ej. Konklusion De tre casestudier viser, at bankerne helst vil finansiere materielle anlægs- og omsætningsaktiver, mens de er forbeholdne overfor investeringer i immaterielle aktiver. Bankerne har groft set holdningen, at finansiering af immaterielle aktiver primært er en ejeropgave. Der kræves derfor i stor grad selvfinansiering i forbindelse med sådanne lån. 3. Kundeforhold: Bankerne vurderer virksomhedens kundeforhold i den subjektive risikovurdering. Her kan nævnes forhold såsom, hvor følsom virksomhedens indtjening er i forhold til konjunkturen, og risikoen er fordelt udover flere forskellige kunder eller kundesegmenter. I første fald vil der blive set kritisk på, om virksomheden i fremtiden ser ud til at have det indtjeningspotentiale, som den selv vurderer at have. Selvom selve begrebet videnkapital og dets komponenter ikke bliver brugt eksplicit, kigger bankerne selvfølgelig på immaterielle aktiver og andre kvalitative faktorer. Forsigtighedsprincippet er her hjørnestenen i vurderingen. Bankerne vurderer, at de forskellige immaterielle og kvalitative faktorer ikke vægter mere end 5-10 % i en helhedsvurdering. Der tages altid udgangspunkt i, hvad bankerne kalder de mere håndgribelige og kvantitative parametre først, og kun herefter kan de mere immaterielle og kvalitative kriterier

5 spille ind. Med hensyn til de kvalitative faktorer anses ledelsens kvalitet som det vigtige, idet en god ledelse vurderes at medføre, at der er styr på de andre kvalitative faktorer. For at tiltrække finansiering er formuleringen af et værditilbud og en risikoprofil, som vil appellere til långivere og investorer, den vigtigste udfordring. Videnregnskaber kan hjælpe SMV er med at forklare, hvorfor finansiering er nødvendig, og hvordan det vil blive brugt, og dermed også at give et grundlag for at vurdere graden af risiko og usikkerhed omkring kreditansøgningen. Det kan dog konkluderes, at udarbejdelse af videnregnskaber ikke gør den store forskel i forhold til at opnå bankfinansiering i de tre cases. På den anden side, kan udarbejdelsen af videnregnskaber være vigtigt for selve virksomheden, fordi det tvinger ledelsen til at sætte ord på det specifikke værditilbud og risikoprofil. Desuden kan det være vigtigt for at tiltrække investorer, såsom venture capital funds. Under forudsætning af, at de tre cases er repræsentative, ser det ikke ud til, at videnregnskaber vil blive tillagt den store vægt i kreditansøgninger i banker i den nærmeste fremtid, medmindre situationen ændrer sig. Dette er naturligvis i skarp kontrast til statens interesse om at fremdyrke mere videnbaserede virksomheder, men ansvaret vil dog næppe kunne placeres hos bankerne, som blot opererer inden for de rammer, som staten udstikker. Det er derfor statens opgave at enten opfordre til eller kræve en sådan udvikling. Et skridt i en sådan retning kunne være at gøre videnregnskaber obligatoriske, eksempelvis i Basel-reglerne. Det afgørende punkt er dog nok, at staten vil være med til at dække de risici, som er forbundet med udlån til immaterielle investeringer med det formål at gøre en virksomhed mere videnbaseret. Referencer n Finansministeriet (2011): ram%20-%20bidrag%20til%20eus%20vaekst-%20o g%20beskaeftigelsesstrategi%20lissabon-strategien/ 2%20Danmark%20som%20vidensamfund.aspx (besøgt 14/ ) n InCaS (2006), "Intellectual Capital Statement Made In Europa. European ICS Guideline", Confédération Européenne des Associations de Petites og Moyennes Entreprises: Brussel. n RICARDIS (2006), "Report to the Commission of the High Level Expert Group on RICARDIS. Encourage corporate measuring and reporting on research and other forms of intellectual capital ", European Commission. Reporting Intellectual Capital to Augment Research, Development and Innovation in SMEs, Brussel. n Stewart, T.A. (1997), Intellectual Capital: the new wealth of organisations. London: Nicholas Brealey Publishing. n Sveiby, K.E. (1997), The New Organizational Wealth: Managing and Measuring Knowledge-based Assets. San Francisco: Berrett-Koehler. 65

6 66

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Workshop Få bedre bundlinje brug økonomi, regnskab og nøgletal aktivt

Workshop Få bedre bundlinje brug økonomi, regnskab og nøgletal aktivt Workshop Få bedre brug økonomi, regnskab og nøgletal aktivt Velkommen Statsautoriseret revisor: Susanne Varrisboel Kristian B. Lassen PwC www.pladstilambitioner.dk Wokshop - Få bedre Side 2 Indlægsholdere

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Likviditetskrise set fra bankens side. 20. januar 2008

Likviditetskrise set fra bankens side. 20. januar 2008 Likviditetskrise set fra bankens side 20. januar 2008 Forløbet Sub-prime krisen bryder ud i løbet af sommeren 2007 ballonen springer Pengemarkedskrisen startede i efteråret 2007 De høje interbankrenter

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider

Læs mere

Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab?

Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab? Finansielle nøgletal - hvordan anvendes nøgletal til at give et overblik over den økonomiske udvikling i et selskab? v./ Jens Houe Thomsen Senioraktieanalytiker Jyske Bank DIRF 22. maj 2012 Agenda Hvorfor

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Det effektive pitch deck:

Det effektive pitch deck: Det effektive pitch deck: Selv om der er utallige måder og holdninger til hvorledes et effektivt pitch deck skal se ud så viser forskning, at der er gennemgående træk for hvad der virker overfor en potentiel

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner

Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 3 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fastsættes:

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse Side 1 af 35 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Virksomhedsanalyse Onsdag den 6. juni 2007 kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Forsikringsselskaber i 80 erne og 90 erne Karakteristika: Store finansindtægter Overkapitaliseret

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

FSR-WORKSHOP Vækst via nøgletal

FSR-WORKSHOP Vækst via nøgletal FSR-WORKSHOP Vækst via nøgletal VELKOMMEN Statsautoriseret revisor Kristian B. Lassen Thomas Kroghede PwC www.pladstilambitioner.dk Foredragsholdere Kristian B. Lassen Regionsleder for PwC indenfor SMV

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

ANSØGNING VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR

ANSØGNING VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR Side 1 ANSØGNING OG VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FOR (virksomhedens navn, adresse og telefonnummer) UDARBEJDET DEN: (dato) Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Virksomhedens idégrundlag 3. Virksomhedens

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser den samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. Tilfredshed handler

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

management.nu fokuserer på: Den Balancerede Bestyrelse

management.nu fokuserer på: Den Balancerede Bestyrelse Ejerens Behov Bestyrelses arbejde arbejde Strategi Figur 1 Forventningsafstemning // Stig Nilsson DBB er dels nye tiltage omkring struktureret og værdibaseret arbejde på det strategiske niveau og dels

Læs mere

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Møde med bank, realkredit eller investorer Have din egen dagsorden Være klædt på - vær

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

1 Introduktion erhvervsøkonomiens rammer og indhold

1 Introduktion erhvervsøkonomiens rammer og indhold 1 Introduktion erhvervsøkonomiens rammer og indhold Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forstå interessentmodellens betydning Forklare værdikædebegrebet Forstå forsyningskædeperspektivet

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Formålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen.

Formålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen. Konklusion Repræsentanter for banker og realkredit var meget positive over for Risikohjulet, og de ønskede, at regnskab, budget, dynamisk strategi og Risikohjulet blev knyttet tættere sammen i forbindelse

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

Kapitalfremskaffelse Alternativ finansiering Eksportvækst. Værdiskabende Kvalificering

Kapitalfremskaffelse Alternativ finansiering Eksportvækst. Værdiskabende Kvalificering Kapitalfremskaffelse Alternativ finansiering Eksportvækst Værdiskabende Kvalificering Tak for invitationen Carsten Færge Partner - Kapitalbørsen Fremskaffelse af kapital - er det muligt? - er det let?

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Danske Havne konference April 2016

Danske Havne konference April 2016 Danske Havne konference April 2016 1 Ejerstrategi Hvorfor nu det? Ejerstrategi og Risikostyring Hvad ønsker ejeren sig af sin havn? Hvor præcise og målbare kan ønskerne formuleres? Hvordan sikres god kommunikation

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere