Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer"

Transkript

1 Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Af Jørgen Broe I de tre foregående artikler om vinkemi har emnerne været sulfit, syrer og sukker / alkohol, og om end emnerne har været ret afgrænsede, har der alligevel været tale om et valg m.h.t. hvad der er beskrevet. I denne foreløbigt sidste og afsluttende artikel, vil jeg samle op på alle de øvrige stoffer i vin. Her er der selvsagt i høj grad tale om et valg / udvalg. Vin indeholder, som tidligere omtalt, af størrelsesordenen 500 forskellige kemiske forbindelser. Disse kan sorteres i forskellige kasser, d.v.s. stofgrupper. De 3 stofgrupper, der allerede er beskrevet, optræder i vinen i forholdsvis store mængder, og har her igennem kvalitativ betydning for vinen. I det følgende vil nogle af de øvrige stofgrupper i vinen blive beskrevet. Disse optræder typisk i vinen i små til forsvindende mængder, men alligevel har mange af dem en ret stor kvalitativ betydning for vinen. På grund af den noget langhårede kemi, der ligger bag mange af disse stoffer, har jeg valgt helt at forbigå kemiske formler. Interesserede kan finde oplysning herom i de bøger, der er nævnt i litteraturlisten. Aldehyder og ketoner Aldehyder og ketoner dannes under alkoholgæringen af gæren og evt. tilstedeværende bakterier (f. eks. Oenococcus). Det vigtigste aldehyd i vin er acetaldehyd. Det dannes af mikroorganismerne ud fra ethanol, men kan i øvrigt også dannes ved spontan oxidation af ethanol med ilt (kan ske ved for voldsom flaskning - flaskesyge ). Små mængder af acetaldehyd påvirker vinens aroma / bouquet positivt ( nøddeagtig ), men hvis indholdet er for højt i alm. bordvine er der tale om en fejl. I vine af sherrytypen derimod er acetaldehyd en vigtig del af smagsprofilen (indhold op til 0,5 g/l ). Acetaldehyd har stor tilbøjelig til at binde sig til sulfit. Hexanal (~græs) er et aldehyd, der kan forekomme i umodne druer og dermed også i vin heraf. Furfural (~rugbrød) kan dannes hvis temperaturen under fermenteringen er for høj (40-50 C). Stoffet er en del af den særlige aroma ved madeira og cognac. Vanillin ( vaniljearoma ), et andet aldehyd, findes i rødvine der har været lagret på egetræsfade eller i kontakt med egespåner. Lignin ekstraheres fra træet af vinens ethanol og iltes herefter til vanillin. To ketoner er vigtige i vinsammenhæng, nemlig acetoin (3- hydroxy-2-butanon) og diacethyl (2,3-butadion). Disse to ketoner har særlig betydning i forbindelse med malolaktisk gæring, idet der netop herved kan dannes mærkbare mængder. Acetoin har en lidt ubehagelig smag/ lugt, men smagstærskelen er heldigvis højere end diacetyl, der har smøraroma (findes i smør og andre mælkeprodukter). I visse Chardonnay hvidvine, der er malolaktisk gæret, er denne smøraroma meget udtalt. Estere og lactoner Estere er forbindelser der opstår mellem vinens syrer / fedtsyrer og alkoholer. Mange af disse er flygtige og aromatiske med anstrøg af frugt og blomster og bidrager derfor i høj grad til vinens aroma / bouquet. Der er registeret ca. 300 forskellige estere i de forskellige vintyper, og derfor her blot nogle få eksempler. Med eddikesyre kan dannes en del estere: Ethylacetat (~ lim) dannet med ethanol, amylacetat (~pære) dannet med amylalkohol, isoamylacetat (~banan) dannet med isoamylalkohol, og phenyletylacetat (~rose) dannet med phenol og ethanol /2

2 Ethylbutyrat (~ananas) er dannet af ethanol og smørsyre og ethylhexanoat (~grønne æbler) dannet af ethanol og hexansyre er to andre estere. Med de højere syrer (fedtsyrer) dannes med ethanol estere med dufte i retning af sæbe og parfume. De kortkædede estere, der bidrager til vinens frugt og blomster-aroma, stammer dels fra druen og i høj grad fra mikroorganismernes omsætning under gæringen. De kaldes under tiden for gæraroma. De langkædede estere, der bidrager til vinens mere komplekse bouquet, dannes primært under lagringen / modningen ved rent kemisk estrificering. Lactoner er en speciel type estere hvor en hydroxylsyre danner en indre esterbinding. Sotolon (~valnød) er en lacton der kan dannes under vinifikationen, men ellers stammer det vigtigste bidrag fra lagring med egetræ, hvor de såkaldte egelactoner kan overføres til vinen. Terpener Terpener er kulbrinter, der består af isopren-enheder, og er hovedbestanddelen af det, der ofte kaldes flygtige olier. Terpener er meget udbredte hos planter, og i vin stammer de næsten udelukkende fra druen. Der findes et stort antal forskellige, og mange af dem er stærkt duftende, f. eks det velkendte menthol, som dog ikke normalt findes i vin. De simpleste kaldes monoterpener, heriblandt kan nævnes dels citronellol (~citron), dels linalol (~rose) og dels linalool (~lavendel). Disse er bl. a. med til at give flere alsaciske og tyske hvidvine deres muskat karakter. De mere komplekse kaldes højere terpener, og disse er ofte i forbindelse med vinens sukkerstoffer. Polyphenoler Polyphenoler er en gruppe stoffer der består af ret store og komplekse molekyler (aromatiske 1 polyhydroxy-forbindelser). De fleste er ikke flygtige, og har derfor ikke den store betydning duftmæssigt, men derimod tilfører de vinen bitterhed og sammensnerpethed og ikke mindst farve. Polyphenolerne tilføres vinen fra skallerne, kernerne og evt. fra stilke, og indholdet i vinen afhænger først og fremmest af, hvor længe der har været skal- og kernekontakt under macerationen, og hvor hårdt der presses efter macerationen. Indholdet af polyphenoler er typisk meget lavere i hvidvine end i rødvine. Den store gruppe af ret komplekse, og ret forskellige stoffer, opdeles ofte i to grupper: Non-flavonoide phenoler og flavonoide phenoler, og denne sidste opdeles så igen i anthocyaniner og komplekse polyphenoler (= tanniner). Most (g/100 ml) Vin (g/ 100 ml) Sukkerstoffer ,1 0,3 Glukose ,05 0,1 Fruktose ,05 0,1 Pentoser 0,08 0,2 0,08 0,2 Øvrige 0,03 0,1 0,03 0,05 Alkoholer 0 8,5 16,5 Ethanol 0 8,0 15,0 Methanol 0 0,01 0,02 Højere (fusel) 0 0,008 0,012 Glycerol 0 0,3 1,4 Aldehyder Spor 0,001 0,05 Acetaldehyd - 0,002 0,02 Organiske syrer 0,3 1,5 0,3 1,1 Vinsyre 0,2 1,0 0,1 0,6 Æblesyre O,1 0,8 0,0 0,6 Mælkesyre 0 0,1 0,5 Øvrige syrer 0,01 0,05 0,1 0,2 Polyphenoler 0,01 0,1 0,01 0,3 Proteiner m.v. 0,03 0,17 0,01 0,09 Tabel 1 - Vigtige komponenter i vin. Delvist efter M. A. Amerine. Anthocyaninerne er specielt interessante, idet de udgør farvestofferne i vinen. Anthocyaniner er almindelige i mange plantedele, f. eks. findes der store mængder anthocyaniner i hyldebær, solbær m.v. Drueskalsfarve (E-163) er en blanding af anthocyaniner, der bruges som tilsætningsstof i føde- og drikkevarer. Stofferne har farver i røde, violette og blå nuancer. Deres farvenuance er afhængig af en række faktorer: Tilstedeværelsen af visse metalioner (jern, aluminium), deres reaktion med andre stoffer i vinen (f. eks. sukkerstoffer), redox-potentialet, ved oxidation (f. eks. med sulfit) bleges de, og sidst men ikke mindst er farven afhængig af ph-værdien. Generelt er det sådan, at jo lavere ph er, des mere klart røde er anthocyaninerne. Tanniner er ret store molekyler, der er polymere af bl. a. gallussyre og sukkerstoffer. Nogle af tanninerne tilfører vinen bitterhed, idet de påvirker bitter-receptorerne på tungen, og andre tanniner virker 2003/2 37

3 sammensnerpende (adstringerende) ved at udtørre slimhinderne i mundhulen. Betegnelsen garvesyre er ofte blevet brugt om tanniner, fordi de anvendes i forbindelse med garvning af læder, men da disse stoffer ikke i traditionel kemisk forstand er syrer, er betegnelsen lidt misvisende. Tanniner tilføres også vinen ved lagring på egetræsfade, idet disse overføres fra træet til vinen. Tanniner og de øvrige polyphenoler ændrer sig ved lagring af vinen, idet der langsomt sker polymerisationer og reaktioner med bl. a. sukkerstoffer og protein. Det betyder, at nogle af polyphenolerne fælder ud, og derved bliver vinen blødere og mindre bitter og adstringerende. Farven ændrer sig også med tiden fra rød til mere brune nuancer som følge af kemiske ændringer i anthocyaninerne. Flere af polyphenolerne virker som antioxidanter, og giver herved vine med stort indhold et godt lagringspotentiale. Anthocyaniner, og polyphenoler i det hele taget, sættes ofte i forbindelse med de gunstige virkninger índtagelse af moderate rødvinsmængder menes at have på helbredet. Nitrogenforbindelser Nitrogenforbindelser kan forekomme i vinen i følgende former: Proteiner, polypeptider, aminosyrer, nitrat- og ammoniumioner. Ingen af disse forbindelser har den store betydning for vinens smags- og duftmæssige egenskaber. Derimod har forbindelserne betydning for gærens udvikling, og er der for lidt af disse forbindelser under fermenteringen, vil der opstå problemer. Endvidere har specielt proteinerne betydning, hvis de optræder i for store mængder, idet de i givet fald kan medføre klaringsproblemer og ustabilitet. Proteinnedbrydning under fermenteringen kan være årsag til dannelse af svovlforbindelser. Det er specielt aminosyrerne cystein, cystin og methionin, der bidrager. Nedbrydning af disse vil føre til svovlbrinte (~rådne æg) dannelse, hvilket selv sagt er meget uheldigt. Svovlbrinteudvikling kan skyldes mangel på assimilerbart (let optageligt) nitrogen, og kan bremses så snart svovlbrintelugten erkendes ved tilsætning af ammoniumioner (f. eks. ammoniumhydrogenfosfat / diammo-niumfosfat) 3. Sulfider Svovlbrinte Dimethylsulfid Dimethyldisulfid Thioler Methanthiol Ethanthiol Sulfoxider Dimethylsulfoxid Thioalkoholer Mercaptoethanol Thiomethylbutanol Duft karakter Rådne æg Skrald, majs på dåse Musling Gummi Løg, gummi, stinkdyr Plastik, gummislange Hønsemøg Hvidløg, purløg Tabel 2: Væsentlige svovlforbindelser der kan forekomme i vin (efter L. Bisson, University of California at Davis). Svovlforbindelser Svovlforbindelser i vin falder i følgende grupper: Sulfider (svovlbrinte / hydrogensulfid, disulfider), thioler (merkaptaner), sulfoxider og thioalkoholer. Mange af disse forbindelser er flygtige og har tilmed ofte en aromakarakter i ubehagelig retning. Følgende ord bruges ofte til beskrivelse af deres lugt: Gummi, løg, skrald, stinkdyragtig, petroleum m. v. (se tabel 2) - alt sammen duftelementer, der meget nemt helt kan spolere vinens aroma / bouquet. De dannes ved gærens omsætninger, og små mængder vil altid dannes under fermenteringen; men i visse situationer dannes mere end ellers. Som ovenfor nævnt er dannelsen afhængig af assimilerbart nitrogen, og kan forebygges, hvis der er mistanke om for lidt assimilerbart nitrogen i druerne, ved tilsætning af gærnæringssalt (indeholder ammoniumhydrogenfosfat). Endvidere vil en række andre forhold også påvirke dannelsen: Forskellige gærstammer kan have forskellig tilbøjelig til at danne svovlforbindelser, redoxpotentialet i vinen (svag iltning kan fjerne moderate mængder af svovlforbindelser), behandling af vinplanterne med svovlpulver for sent inden høst, og sidst men ikke mindst de fysisk / kemiske forhold under fermentationen (temperatur, ph m.v.). Mineraler Vinens mineraler består af uorganiske salte: Denne uorganiske del kan bestemmes samlet ved foraskning, og kaldes derfor for askeindholdet. Mineralerne stammer i ubehandlet vin udelukkende fra druerne, og mineralsammensætningen heri afspejler den jordbund, planterne har vokset i. Mineralerne består af dels positive ioner (kationer) og negative ioner (anioner). De vigtigste anioner er sulfat og fosfat. Nitrat og klorid forekommer normalt i forsvindende mængder. Den eneste af disse ioner, der har betydning, er fosfat, idet denne vil kunne forårsage udfældninger med bl. a. jernioner. De vigtigste kationer er kalium, natrium, calcium og jern. Normalt er der langt mest af kalium, men mange forhold spiller ind på fordelingen af kationer, f. eks. kan der forekomme forøgede mængder af kobber, hvis druer under væksten har været behandlet med kobbersulfat ( bordeaux væske ). Både jern og kobber har betydning, idet de kan føre til ustabilitet i vinen p.g.a. udfældninger med bl. a. proteiner. Dette kan ske længe efter, at vinen er flasket. Kobber fælder også effektivt med sulfid, og har været anvendt til fjernelse af svovlbrinte. Som ovenfor nævnt er det i høj grad jordbundens sammensætning, der betinger mineralindholdet, men også klaringsmidler, syrereduktionsmidler og andre tilsætninger under vinifikationen vil påvirke mineralsammensætningen i den færdige vin, idet disse ofte tilfører ioner /2

4 Diverse To stoffer der optræder i forbindelse med visse non-vinifera arter, nemlig 2-amino-acetophenon og methyl-anthranilat er i Nordamerika (bl. a. druesorten Concord) kendt for at kunne tilføre vinen foxy karakter (tungt duft som kan give mindelser om dyrepels). Måske de også kan dannes i nogle af de nonvinifera sorter, vi bruger Danmark? Propsmag er et velkendt fænomen der kan optræde i visse proppede vinflasker og ikke i andre. Fænomenet skyldes primært to forskellige stoffer nemlig trikloranisol (~muggen) og guajacol (~røget / medicinsk). Trikloranisol kan stamme fra en evt. klorbehandling af propperne eller kan være dannet af skimmelvækst på korkbarken, ligesom også guajacol er et resultat af skimmelvækst. Måling Alle de ovenfor nævnte stoffer kan måles ved brug af den rigtige målemetode, men i alle tilfælde gælder, at der er tale om forholdsvis komplicerede målinger, der kræver måleudstyr, der normalt kun findes i egentlige laboratorier. Derfor finder jeg ikke disse målemetoder relevante her, interesserede kan finde oplysning om dette hos både B.W. Zoecklein og P. Iland (se litteraturlisten). Afslutningsvis vil jeg her give en oversigt over de målinger, der kan være relevante i forbindelse med vinifikationen, og som er enkle og ikke så udstyrskrævende. Målemetoderne er omtalt i de 3 foregående artikler. Vinstabilitet / Stabilitetstest Til sidst her lige et par ord om vinstabilitet. Stabiliteten er et udtryk for hvorledes vinen vil opføre sig ved lagring, specielt efter flaskning. En ustabil vin kan blive uklar og/ eller danne bundfald med tiden, og herved udvikle sig uhensigtsmæssigt. Vinstabilitets-test har til formål at forudsige nogle af de ændringer, der vil ske med vinen ved lagring. Forudsiger testen problemer kan disse forebygges ved forskellige klarings- og stabiliseringsbehandlinger, der ikke vil blive nærmere beskrevet her. Der er 4 typer test man kan foretage: Protein stabilitet Undersøges ved varmetest (se nedenfor) Tartrat stabilitet Undersøges ved kuldetest (se nedenfor) Farve- og oxidations stabilitet Undersøges bl.a. ved laccase test (bruning) (ikke simpel at udføre 2 ) Metal stabilitet Undersøgelse også kompliceret Varmestabilitets test Filtrer hvis vinen er uklar Lad ca. 50 ml vin stå i 24 timer ved 60 C Herefter stilles vinen 6 timer i køleskab Endelig akklimatiseres vinen til stuetemperatur Iagttag om der dannes bundfald (sammenlign evt. med ubehandlet vin) Dannes bundfald er det tegn på varme-ustabilitet Kuldestabilitets test Lad ca. 50 ml vin stå i dybfryser til det er frosset Tø derefter op til stuetemperatur Iagttag om der dannes bundfald / krystaller (af vinsten / bitartrat) Krystaldannelse tyder på kulde-ustabilitet Noter og litteraturliste til denne artikel findes på side /2 39

5 Kvalitet Hvis kommerciel vinavl skal slå an i Danmark, er det vigtigt, at Foreningen af Danske Vinavlere har overblik over hvilke vingårde, der efterhånden opnår godkendelse. Kommercielle avlere bør derfor melde sig til den kommercielle ERFA-gruppe hos undertegnede. Dansk vin bør endvidere kun sendes på markedet, hvis den opnår en høj kvalitet - her er frivillig selvjustits vigtigt. Dansk vin skal forblive en ædel vare og må ikke få ry som mastesmør eller bedre madeddike Dansk Vin som begreb får hos mange kun én chance. Her er foreningens årlige vinskue vigtigt. Foreningen af Danske Vinavlere er i samarbejde med Dansk Sommelierforening blevet godkendt af EU til at varetage en dansk vinkonkurrence, hvor der uddeles point og medaljer efter et objektivt blindsmagnings-system. Kun vine, som er blevet godkendt ved denne konkurrence må bære foreningens logo. Dette skal sikre kvaliteten, og gøre forbrugervalget mere enkelt. Sidste år fik de 2 første kommercielle danske vingårde i alt 5 medaljer. Det var en god start for det danske vineventyr. Noter og litteraturliste til Kursus i vinkemi 4: Vinens øvrige stoffer på side Noter: 1 I kemisk henseende er en aromatisk stof et, der består af en eller flere benzen ringe, og altså ikke nødvendigvis et aromatisk i betydningen duftende stof. 3 Se f. eks. Margalit 2 Se f. eks. Iland Litteraturliste: Amerine, M.A. & al.: Wine and Must Analysis Iland, P. & al : Techniques for Chemical Analysis and Quality Monitoring during Winemaking (litt. 2) Margalit, Yair: Concepts in Wine Chemistry (litt. 3) Mønster Petersen, J.: Fra vand til vin - Gyldendals Vinbøger Nielsen, O.F. & al.: Bacchus, en temabog om vin - Systime Ribéreau-Gayon, P. & al.: Handbook of Enology, Volume 2 Zoecklien, B.w. & al.: Wine Analysis and Production (litt. 1) Konsulentbistand i vinavl Dræning og grubning af vinmarker Etablering af godkendte produktionslokaler Kontakt Leon Hansen, tlf FDV medlem nr Formand for Hedeland Vinlaug /2

Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe

Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe Førstehjælp til problemgæringer -2. Kan nødstedte vine reddes? af Jørgen Broe Svaret på dette spørgsmål er nej og dog ja! Som ved sygdom, gælder også her, at forebyggelse er meget bedre end helbredelse.

Læs mere

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57 Lav din første vin Det at lave vin af druer (vinificering) er en naturlig proces, der blot skal styres lidt. (Læs mere under litteratur, f.eks. Vinavl i Danmark). Denne side er tænkt som et supplement

Læs mere

InnovaConsult. Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Der er penge i god smag; Whisky Hvornår er der penge i god smag Hvad sker der med smag når man fermenterer

Læs mere

Glasset. Generende lugt og smag

Glasset. Generende lugt og smag At smage og bedømme vin er en spændende proces, som man aldrig bliver fuldbefaren i. Ofte er det rimeligt nemt at vurdere om man kan lide en vin eller ej, og derefter kan man så tildele den point, alt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Jonas Liechti Oxidation i vin 15-12-2010

Jonas Liechti Oxidation i vin 15-12-2010 Abstract Oxidation is a major factor in the winemaking industry, and is of great importance in connection to different faults occurring in wine. Oxidation starts occurring in wine as soon as the grapes

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration)

Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration) Fremstilling af rødvin med kulsyreudblødning (kulsyre-maceration, maceration carbonique MC, carbonic maceration) Ved denne metode ønsker man at skabe en frugtsmagende og let rødvin med mange primære og

Læs mere

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Biologien i Vinen. Optakt til studietur i Toscana. 2c September 13, 2011. Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1

Biologien i Vinen. Optakt til studietur i Toscana. 2c September 13, 2011. Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1 Biologien i Vinen Optakt til studietur i Toscana 2c September 13, 2011 Morten Moldrup, Sorø Akademi Biologien i Vinen, Side 1 Forord I dette kompendium kan du finde det materiale som dækker biologiundervisningen

Læs mere

Denne publikation er frembragt i samarbejde med Teknologisk Institut og med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Denne publikation er frembragt i samarbejde med Teknologisk Institut og med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation. DON s mousserende vin i perioden 21 21. En longitudinel undersøgelse af kemiske parametre i danske mousserende vine, der organoleptisk er vurderet som medaljevine. Af Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin, Dons.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Hermed forslag til julegaveidéer. Har du specielle ønsker til gaverne, er vi gerne behjælpelige med at finde det rigtige indhold.

Hermed forslag til julegaveidéer. Har du specielle ønsker til gaverne, er vi gerne behjælpelige med at finde det rigtige indhold. Julegaveidéer HUSK! Det er os der forhandler ESE-BRYG Hermed forslag til julegaveidéer. Har du specielle ønsker til gaverne, er vi gerne behjælpelige med at finde det rigtige indhold. Helgolandsgade 26

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi C-B

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Vinkort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970

Vinkort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Vinkort VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Hvidvine Glas 1/2 flaske Pearl Valley White, Sydafrika 32,- 128,- I smagen går mange af noterne fra duften igen, og vinen opleves frisk

Læs mere

Regler for Dansk Vinskue 2015

Regler for Dansk Vinskue 2015 Regler for Dansk Vinskue 2015 Betingelser for deltagelse Vinskuet er åbent for alle danske vine som er fremstillet af druer dyrket i Danmark. Vinavlere fra Norden kan tilmelde vin og deltage som gæster

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 VINSMAGNING Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 Vintner s Reserve Riesling Kendall-Jackson Vintner s Reserve serien repræsenterer Kendall- Jacksons engagement og dedikation til Jackson Estate vinene.

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Interview med Rémi Jobard

Interview med Rémi Jobard Interview med Rémi Jobard En af vores nye Bourgogne-producenter Rémi Jobard i Meursault - var på besøg i Danmark for nyligt, og i denne forbindelse stillede vi ham et par spørgsmål om Meursault generelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forløb: 9/7-2010 9/8-2012, Eksamen: 15/8-2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Gastro-science

Læs mere

og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald

og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald og lidt om Vin Doux Naturel fra Roussillon af André Devald Sødme al chokolade er mere eller mindre sød Bitterhed især mørk chokolade er bitter Struktur chokoladens fedme indhyller smagsløgene Aromaer

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Aroma og krystaldannelse i gule oste

Aroma og krystaldannelse i gule oste Aroma og krystaldannelse i gule oste Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Disposition Smagsdannelse i ost Nedbrydning af laktose og citronsyre Kasein nedbrydning Fedt nedbrydning Brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling HF-e Kemi B Lærer(e)

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost -

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost - BESØG EN LOKAL GÅRD og gårdbutik i Karrebæksminde med egen økologisk produktion af: - top kvalitet Rødvin - af tørrede druer! - æble-is-vin - cry-extraktion - æblemost - naturligt ufiltreret KATALOG Vesterhavevej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

InnovaConsult. Food Factory Fra Sensorik til Handling Januar 2013. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Food Factory Fra Sensorik til Handling Januar 2013. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Food Factory Fra Sensorik til Handling Januar 2013 Når innovation og smag er en passion Smagsteater Sensorik som et praktisk værktøj til produktudvikling og markedsføring Intro Lidt om hvordan

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser. Herning Vin Center Herning Vin Center er en lille familie drevet virksomhed vi er en af de ældste vin firmaer i Herning, måske den ældste. Grundlagt i 1967. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Marts.-Maj., 2015 Institution KVUC Uddannelse GSK Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Jørgen Holm og Lars Jørgen Buch Laursen Hold g1keb215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine Det er os en meget stor glæde at kunne byde velkommen til vores nye vinhus Château Minuty, som er beliggende på halvøen Saint Tropez i Provence. Château

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Komme i gang ingredienser

Komme i gang ingredienser Komme i gang ingredienser Honning Honning er den første ingrediens som skal vurderes. Smagen og farven af det endelige produkt er afhængig af hvilken type honning som bliver brugt. Normalt vil en lys honning

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn Danmark - kr. 699,- Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding

2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn Danmark - kr. 699,- Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding Kælderkort Kældervinene er også at finde på vores vinkort, dette er en beskrivelse af de enkelte vine. mousserende 1/1 2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn Danmark - kr. 699,- Mousserende rosé fra Hempler

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest Hfe/2-årig Hf, stx Kemi CB Jane

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Medlemsblad til vinens venner. Nr. 54 September 2016

Medlemsblad til vinens venner. Nr. 54 September 2016 Vor Vin Vordingborg Vinklub Medlemsblad til vinens venner Nr. 54 September 2016 Formanden har ordet: Sommeren har sluppet sit tag, selv om vi stadig har sommervejr. Jeg håber, at alle har haft en god sommer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere