Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs?"

Transkript

1 Hvordan kommer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne til livs? LAKS Afslutningskonference Moderator: Kurt Strand Mogens Dahl Koncertsal den 13. oktober 2016

2 VELKOMMEN

3 Program Velkommen ved Otto Ohrt, Formand for Sund By Netværket og Søren Vikkelsø, Afdelingschef COWI Hvordan vinder vi kampen mod social ulighed i sundhed? ved Bo Lidegaard, historiker, tidligere chefredaktør Politiken Tre inspirationsoplæg om at arbejde med social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen Paneldebat - hvordan reducerer vi den sociale ulighed i sundhed i kommunerne? Frokost i Koncertsalen Hvordan kan vi bruge frontpersonalets viden til at reducere social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? ved Anna Paldam Folker, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed og Sigurd Lauridsen, ph.d., COWI Parallelsessioner Kaffepause i Store Sal Er de dårligst stillede selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme? ved Martin Marchman Andersen, filosof Farvel og tak for i dag

4 Hvordan vinder vi kampen mod social ulighed i sundhed? Bo Lidegaard Historiker og tidligere chefredaktør på Politiken

5 Om at arbejde med social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen: Genoptræningscentret i Holbæk Globus1 i Aarhus Center for Kræft og Sundhed i København

6 LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD (LAKS) Genoptræningscenter - projektgruppe Liselotte Bonde (daglig leder) Camilla Schmidt (ergoterapeut) Line Reffelt Jørgensen (fysioterapeut) Mette Nielsen (fysioterapeut) Lotte Petersen (fysioterapeut) 8 ergoterapeuter 24 fysioterapeuter 2 træningsassistenter 2 administrative medarbejdere Daglig leder fælles med Sundhedscenter En lokation Ca. 180 borgere dagligt AKTIV HELE LIVET

7 Formål At forbedre den sociale ulighed i sundhed ved at skabe bedre og mere helhedsorienterede løsninger til borgere med multisygdomme og deraf følgende komplekse problemstillinger. Fokus på at fremme lige adgang til kommunale tilbud, hvor lige adgang først er reel, når sårbare/ressourcesvage borgere er hjulpet gennem systemet og aktuelt har fået tilbudt eksisterende muligheder. Det forudsætter at vi som professionelle får afdækket borgerens problemstillinger, behov og ressourcer ved en helhedsorienteret tilgang at vi kender til kommunens tilbud og til henvisningsprocedure. AKTIV HELE LIVET

8 Mål Proces 1. Borgere med multisygdom skal have tilbudt en helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor vigtige årsagssammenhænge afdækkes og håndteres. 2. Borgere med multisygdom oplever, der bliver taget hånd om hele deres situation på en respektfuld og værdig måde. Proces i form af aktionslæring Løbende indhentet viden, udviklet og afprøvet redskaber, evalueret og tilpasset i samarbejde med kolleger og borgere Udgangspunkt i borgere med hjertelidelser og amputation AKTIV HELE LIVET

9 Tidslinje for LAKS-projekt Genoptræningscentret Holbæk Kommune Spørgeskema til kolleger om kendskab til kommunens tilbud Besøg af diverse samarbejdspartnere fra relevante tilbud i kommunen i perioden jan-okt 2016 Udarbejde beskrivelse til spørgeguide Sende spørgeskema til Kolleger igen Opsamling/ evaluering Projektstart Udarbejdelse af oversigt over tilbud og mulige samarbejdspartnere Implementeringsplan udarbejdet Projekt slut/ fremlæggelse Maj 2015 Sept Nov Januar 2016 Marts 2016 Juni 2016 August 2016 Sept Okt Udarbejdelse og godkendelse af handleplan Udarbejdelse af screeningsredskab til interview af borger Screeningsredskab afprøvet ny udgave med scalering Spørgeskema til borgere om oplevelse af tilgang Undervisning VBA revision af spørgeguide Oversigt over tilbud og samarbejdspartnere færdig

10 Oversigt samarbejdspartnere AKTIV HELE LIVET

11 Foreløbige resultater Spotter hurtigere sårbare borgere via formaliseret interview Borgere får bedre tilbud grundet øget kendskab og henvisning til supplerende tiltag Øgede kompetencer/viden hos medarbejdere Større indsigt i og fokus på egne muligheder og begrænsninger Tør i højere grad tage de svære samtale AKTIV HELE LIVET

12 Om at arbejde med social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen: Genoptræningscentret i Holbæk Globus1 i Aarhus Center for Kræft og Sundhed i København

13 Folkesundhed Aarhus Vest Globus 1 LAKS - afsluttende konference d. 13. oktober 2016 Kontakt: folkesundhed@mso.aarhus.dk

14 Folkesundhed Aarhus Vest Satellitafdeling af det store Folkesundhed Aarhus Etableret i 2009 ud fra et ønske om at give alle kommunens borgere mulighed for at arbejde med deres sundhed Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk, tyrkisk, arabisk og farsi) Borgerne bliver henvist fra egen læge, sygehus, andre samarbejdspartnere eller opsøger selv tilbuddet

15 Målgruppens udfordringer Vi ved fra danske og internationale undersøgelser, at etniske minoriteter har en øget sygdomsbelastning med en ophobning af individuelle, socioøkonomiske og strukturelt betingede risikofaktorer, som er forbundet med en øget risiko for udvikling af livsstilssygdomme og ikke mindst en dårlig prognose i forhold til konsekvenser af sygdom.

16 Målgruppens udfordringer Det er svært at generalisere, men svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kort eller ingen uddannelse, dårlig økonomi, sprogbarriere, bor i udsatte boligområder, multisygdom, PTSD eller anden psykisk sygdom, lav tiltro til egne evner til at skabe forandring, skrøbelige netværk og svært ved at navigere i og gøre hensigtsmæssigt brug af sundhedsvæsenet. Alt dette betyder, at borgerne oplever et hverdagsliv præget af bekymring og usikkerhed. De har svært ved se sig i stand til at deltage i kommunale sundhedsfremme tilbud, har svært ved at forholde sig til langsigtede sundhedsgevinster og ikke mindst svært ved at tage ansvar for egen sundhed.

17 Den fagprofessionelle udfordring Vi må ofte bøje rammerne og lave meget benarbejde for at give vores målgruppe et tilbud som reelt understøtter forandring. Der er ikke noget one-size-fits-all men der er tale om en indsats som konstant skal tilpasses den enkelte borgers livssituation og ressourcer. Tavs viden og mangler et fælles sprog

18 LAKS Vores deltagelse i LAKS har givet mulighed for at arbejde mere målrettet med at understøtte målgruppens mulighed for at bruge og få udbytte af kommunens sundhedsfremme tilbud: Vi har udviklet et redskab, som skal hjælpe os med at differentiere mellem de borgere, som har brug for en særlig håndholdt indsats og de borgere som i højere grad er selvkørende Vi har kortlagt og beskrevet vores indsats til særligt belastede borgere: hvad er det vi gør, når vi bøjer rammer? hvori består benarbejdet? hvad er det vi gør, når det går bedst? og hvordan sikre vi, at flere får det bedste? Der er udarbejdet indsatsteori og vi har udviklet en model, hvor vi forsøger at koble vores praksis til sundhedspædagogiske teorier Vi håber, at vores erfaringer vil bidrage til at forbedre sundheden for en udsat målgruppe og dermed være en lille dråbe i havet i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed.

19 Om at arbejde med social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen: Genoptræningscentret i Holbæk Globus1 i Aarhus Center for Kræft og Sundhed i København

20 Lighed i rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København v/projektleder Carina Wedell Andersen LAKS konference 13. oktober 2016 kraeftcenter-kbh.dk

21 Center for kræft og sundhed Københavnere der har eller har haft kræft Ca henvisninger om året Ca. 35 ansatte Individuelt tilpassede rehabiliteringsforløb med fokus på fysiske, psykiske og sociale forhold kraeftcenter-kbh.dk

22 To perspektiver: Udadrettet perspektiv: Vores omverden Mål: Lige adgang til rehabilitering Indadrettet perspektiv: Os selv (LAKS) Mål: Lige deltagelse i og lige udbytte af rehabilitering kraeftcenter-kbh.dk

23 LAKS Handleplan Synliggøre de usynlige opgaver Forstå målgruppens diversitet Sprog omkring ulighed kraeftcenter-kbh.dk

24 Sårbarhedsfaktorer: Målgruppen en model Kortuddannede (inkl. ingen uddannelse) Dårlig økonomi Ledighed Ustabil boligsituation Bor alene Spinkelt/intet socialt netværk Ensomhed Anden sygdom (somatisk / psykisk) Misbrug Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Socialt sårbare Socialt udsatte kraeftcenter-kbh.dk

25 Et refleksionsredskab - arketyper Karaketeristik Giver udtryk for det går fint, taler ikke om problemer - vil ikke være til besvær xx Udfordringer Stiller ikke afklarende/uddybende spørgsmål ved usikkerhed, er bange for at virke dum xx Handlemuligheder Høre efter de små ting og spørge nysgerrigt ind - vær opmærksom på udtryk for tvivl og usikkerhed xx Obs tidsforbrug Risiko for for hurtig afslutning, hvis ikke KP er obs på det mindre synlige xx kraeftcenter-kbh.dk

26 PANELDEBAT Ninna Thomsen (SF), Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune Otto Ohrt, Formand for Sund By Netværket Tina Nør Langager, Formand for Ergoterapeutforeningen Karen Langvad, ks. Direktør Danske Fysioterapeuter Vibeke Brønnum, Folkesundhedschef, Aarhus Kommune

27 FROKOST i Koncertsalen

28 LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Hvordan kan vi bruge frontpersonalets viden til at reducere social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? Mogens Dahl Koncertsal Den 13. oktober 2016 v. Anna Paldam Folker, SIF og Sigurd Lauridsen, COWI

29 Program Hvad er der kommet ud af LAKS? Hvad er LAKS? Organisering af LAKS Formål med LAKS Hvordan er LAKS designet og gennemført? 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

30 Hvad er LAKS? LAKS er en stor del af jer, som sidder her! 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

31 Følgende kommuner og enheder har deltaget i LAKS Aarhus Kommune Globus 1, Folkesundhed Aarhus Vest, Sletten Center for sundhedsforløb, Folkesundhed Aarhus Vest Korsagergården Provstebakken Enhed for Sundhedsfremme og Forebyggelse Københavns Kommune Center for Kræft og Sundhed Halsnæs Kommune Havlit 1 & 2 og Fjorden Paraplyen Idrætshallerne Gladsaxe Kommune Værestederne, Mødestedet og Skur 2 Carlshuse Rusmiddelcenteret Egekrogen Ballerup Kommune Livsstilscafe (tværgående initiativ) Holbæk Kommune Genoptræningscenteret Plejehotellet Sundhedscenteret Stenhusbakken 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

32 Organisering af LAKS LAKS er et partnerskabsprojekt, der er organiseret af Sund By Netværket, COWI, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. Sund By Netværket har været overordnet projektleder af LAKS, og COWI har stået for den praktiske gennemførsel af projektet. Projektet er gennemført i perioden december 2014 til december 2016 og er finansieret af partnerskabspuljen under det tidligere Ministerium for Sundhed og Forebyggelse (nu Sundheds- og Ældreministeriet). 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

33 Formål med LAKS At udvikle metoder til at reducere ulighed i sundhed sammen med medarbejderne og teste dem med borgerne. Fokus på hvad medarbejderne har mulighed for at gøre noget ved. 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

34 Ideer bag LAKS Stå på skuldrene af bedste viden om social ulighed i sundhed Forsøg på at forkorte vejen fra viden til praksis Arbejde bevidst med viden om implementeringsfaktorer Inddrage medarbejdere og ledelse i udvikling af praksis Tilpasse og implementere undervejs 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

35 Aktionslæringsmetoden - LAKS' metodiske ramme, som har bundet alle delprojekter sammen I al sin enkelhed består ALG-metoden i at involvere en udvalgt gruppe medarbejdere en såkaldt aktionslæringsgruppe i en forandringsproces, som har fokus på at identificere og løse udfordringer, som medarbejderne oplever som barrierer for at nå strategiske mål i deres daglige praksis i dette tilfælde målet om at skabe mere lighed i sundhed. 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

36 Kernen i aktionslæring OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

37 Aktionslæringsmodellen i LAKS 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

38 De unikke projekter hver enhed i LAKS har haft sit eget fokus Hvert kommunalt tilbud, som har deltaget i LAKS, har haft sin egen konkrete og unikke problemstilling. Nogle gange har det handlet om at inkludere eller fastholde borgergrupper, som har vanskeligheder ved at bruge et kommunalt tilbud. Andre gange har det handlet om at hjælpe borgere med at overholde aftaler eller sikre overgange mellem forskellige social- og sundhedstilbud, og igen andre har haft helt andre fokus. 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

39 Tre centrale temaer i LAKS På trods af forskellighederne kan man alligevel sige, at de kommunale tilbud primært har arbejdet med tre temaer i LAKS-projektet: En del har arbejdet med at skabe bedre overgange for deres borgere i kommunen. Det kalder vi "én borger mange udfordringer". Andre har haft fokus på at skabe kontakt til borgergrupper, som traditionelt har fravalgt tilbuddet, og skabe en rummelighed i deres tilbud, så disse borgere også gør brug af det. Det kalder vi "det rigtige tilbud om sundhedsindsats". Til sidst har en del af de kommunale tilbud haft fokus på at støtte deres borgere i at få en sundere livsstil i forhold til navnlig kost og motion. Denne problematik har vi kaldt "sundhed i hverdagen". 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

40 Hvad er resultaterne i LAKS? På borgerniveau i form af bedre sundhed for flere borgere. Vi har fået et ekstra sæt "social ulighed i sundhed-briller" på, som har bidraget til at skabe tilbud og koordinere indsatser til ressourcesvage eller særligt sårbare borgere. Liselotte Bonde Jensen, Genoptræningscentret, Holbæk. På medarbejderniveau i form af kompetence- og metodeudvikling samt faglig tilfredshed via mere differentierede handlemuligheder i relation til borgerne. Vi har lavet metodeudvikling om social ulighed i sundhed, fået sat ord på det, vi gør allerede, og haft tid til at reflektere over egen praksis. Vi har forfinet nogle af de tilgange, vi har, og vi har fået et fælles fodslag om det, vi gør. Projektet har bidraget med en anerkendelse af, at denne her type arbejde har prioritet i kommunen. Sussie Østerby, Globus 1, Aarhus. På institutionsniveau i form af højere kvalitet, et fælles sprog om lighed i sundhed og en større synlighed af arbejdet med ulighed i sundhed. Projektet har været en anderledes måde at arbejde på, som er til gavn for organisationen ved, at vi undersøger, hvad vi gør, hvilket giver erfaringer, som vi har taget ved lære af. At få sat ord på det, vi gør, er en interessant proces, og gør det synligt på hvert niveau. Projektet har gjort det forståeligt og synliggjort, hvorfor der bliver brugt meget tid på en lille patientgruppe. Carina Wedell Andersen, Center for Kræft og Sundhed, København. 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

41 Resultater 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

42 Metodisk læring Facilitator og handleplan: Det er vigtigt med en facilitator af forandringsprocessen. Det kræver en vedvarende indsats at holde et projekt på sporet. Tæt på kerneydelsen og klare mål: Aktionslæring egner sig bedst til at arbejde med udfordringer og problemer, som ligger tæt på kerneydelsen. Her er motivationen for forbedring typisk stor, fordi konsekvenserne af problemet opleves dagligt, og fordi gevinsten ved en løsning eller bedre håndtering er mærkbar og synlig i dagligdagen både for medarbejdere, ledelse og eventuelle brugere. Ledelsesopbakning: Forandringsprojekter, som ikke har deres udspring i ledelsen, er i risiko for at miste momentum. Engagement og frivillighed: Succesen af et aktionslæringsforløb afhænger af, at det faktisk er muligt at omsætte medarbejderes viden om konkrete problematikker til konkrete løsninger. Dette er kun muligt, hvis de medarbejdere, som deltager i aktionslæringsforløbet, er engagerede og tager ejerskab til projektet. 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

43 Resultater hvilke produkter er kommet ud af LAKS? Afslutningskonference Inspirationskatalog Rapport til Sundheds- og Ældreministeriet Bogkapitel i "Bedre Begrundet Praksis" Videnskabelig artikel i "Leadership in Health Services Journal" 13. OKTOBER 2016 LAKS, Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud

44 PARALLELSESSIONER Koncertsalen: Én borger mange udfordringer ved Sigurd Lauridsen Store Sal: Det rigtige tilbud om sundhedsindsats ved Anna Paldam Folker Lille Sal: Sundhed i hverdagen ved Daniel D. de la Cour

45 Kaffepause i Store Sal

46 Er de dårligst stillede selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme? Martin Marchman Andersen Filosof, post.doc., DTU

47 Er de dårligst stillede selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme? Martin Marchman Anderen, Ph.d., Post.doc, DTU Management Engineering

48 Problemet Dokumenteret (kausal) sammenhæng mellem en lang række livsstils-karakteristika, f.eks. rygning, mangel på motion, overspisning, og en lang række sygdomme, f.eks. lungekræft og diabetes 2. 1) Er det enkelte individ med sådanne livsstilskarakteristika selv ansvarlig for sin højere risiko for at få sådanne sygdomme? 2) Bør vi DERFOR reducere/undlade policies, som søger at reducere social ulighed i sundhed? Altså ikke have noget særligt fokus på, at ressourcesvage borgere bliver mere syge og har større dødelighed end andre borgere? Holde individer med sådanne livsstilskarakteristika omkostningsansvarlig for (nogle af) de udgifter disse sygdomme afstedkommer (behandling, (syge)pension, tabt arbejdsfortjeneste, medicinsk forskning osv.)? Hvad siger I?

49 En dansk undersøgelse I et dansk studie spørges danskere om fedme-operationer skal finansieres af det offentlige, eller af de fede selv. 46,5 % svarede, at de fede selv skal betale. 20,3% svarede ved ikke. MEN 74,5 % af dem, som mente at de fede selv skal betale, svarede samtidig, at hvis der er evidens for, at de fede ikke selv er ansvarlige for deres fedme, så ville de ændre mening til det første spørgsmål. Det giver grund til at tro, at grunden til, at de mener, at de fede selv skal betale, netop er, at de mener, at de fede selv er ansvarlige for fedme. Lund, TB, Sandøe, P, Lassen, J; Attitudes to Publicly Funded Obesity Treatment and Prevention ; Obesity; 2011; 19; 8;

50 Idealet om lige muligheder I moderne politisk teori er der et udbredt retfærdighedsideal kaldet Luck Egalitarisme (lighed under ansvar): det er, alt andet lige, uretfærdigt, hvis et individ er dårligere stillet end andre, uden selv at være ansvarligt herfor. Dette implicerer, alt andet lige, at: hvis et individ selv er ansvarligt for at være dårligere stillet end andre, så er dette ikke uretfærdigt. Hvis individer er ansvarlige for adfærd, der leder til forhøjet risiko for sygdomme, så kan idealet om fri og lige adgang til sygdomsbehandling drages i tvivl

51 Praktiske grunde til ikke at holde individer ansvarlige for sundhedsadfærd Skal læger for hver patient afgøre om denne er ansvarlig for sin sygdom? På individ-niveau er det næppe muligt at afgøre præcis, hvad der er årsag til en given sygdom. Livsstilsrelateret adfærd kan lede til forhøjet risiko for sygdomme. Hvad hvis patienten ikke kan betale? Skal behandling undlades? (barsk konklusion)

52 En mere elegant løsning Individer med samme adfærd, f.eks. rygere, deler forsikringspulje med hinanden, ex ante beskatning: Omkostningerne til behandling af sygdomme forårsaget af rygning divideres med antal solgte gram tobak, som forbrugsbeskattes med dette beløb. (tilsvarende beskatning af f.eks. sukker, animalsk fedt, alkohol. Omkostninger til sund motion kan gøres fradragsberettiget). Når en ryger ender på hospitalet med f.eks. lungekræft, har hun og de øvrige rygere allerede betalt omkostningerne hertil (og vi kan lade være med at bebrejde hende)

53 Hvad kræver personligt ansvar for egen sundhed? Skel mellem at være ansvarlig og at blive holdt ansvarlig: Der kan være grunde til at holde individer ansvarlige, selvom de ikke er ansvarlige. Hvis dét at holde et individ ansvarligt for X, leder til gode konsekvenser, kan det være en grund til at gøre det, uanset om individet faktisk er ansvarlig for X (tænk fx på ministeransvarsloven). Men dette er et spørgsmål, som vedrører effektivitet. Emnet her er, at dét at et individ er ansvarligt for at være dårligere stillet, kan retfærdiggøre, at det er dårligere stillet. Derfor har vi brug for at vide, hvad det kræver for, at et individ er ansvarligt for noget.

54 Hvad kræver personligt ansvar for egen sundhed? Thomas er 19 år, sidder i retten og er anklaget for at have voldtaget en kvinde. Han tilstår. Du sidder jury en og mener, ligesom resten, at Thomas skal straffes, blot ved du ikke hvor meget. Under retssagen bringes Thomas psykolog ind som vidne. Hun forklarer hans baggrund i detaljer og fremlægger overbevisende evidens for, at Thomas selv er blevet seksuelt misbrugt igennem det meste af sin barndom. Vil denne information påvirke din vurdering af, hvor meget straf Thomas fortjener? I mange medicinske og folkesundhedsdebatter hævdes fedme-gen og socialøkonomisk baggrund som forklaringer på, at fx fede ikke (kun) selv er ansvarlige for fedme.

55 Hvad kræver personligt ansvar for egen sundhed? Hvad forstår vi med ansvar? Agent kausalitet/fri vilje Individer kan starte nye årsagskæder, som hverken er pre-determineret eller vilkårlige Sand identitet 2 ordens ønsker skal bekræfte 1 ordens ønsker Responsitivitet overfor grunde til handling Et individ er ansvarligt, hvis det ville handle anderledes, hvis relevante omstændigheder var anderledes Kun fri vilje tilgangen kan forklare hvorfor genetiske eller socio-økonomiske omstændigheder skulle være ansvars-reducerende!

56 Agent kausalitet/fri vilje A er ansvarlig for X, kun hvis: 1) A kunne handle anderledes (end X) 2) A er ansvarlig for årsagerne til X (skal sikre at det ikke er tilfældigt, at A kunne handle anderledes) Disse krav kan kun indfries af agent kausalitet: Individer kan starte nye årsagskæder, som hverken er pre-determineret eller vilkårlige Muligheden herfor er alvorligt truet af den kausale tese: All our actions have antecedent causes to which they are linked by causal laws of the kind that govern other events in the universe, whether these laws are deterministic or merely probabilistic.

57 Hvorfor ikke agent-kausalitet? Hvis Peter spiser en stor flødeskumskage agent-kausalt, så følger det, at dét at han spiser flødeskumskagen har én og kun én årsag, som ikke selv har en årsag, nemlig den, at han beslutter sig for det. Men vi ville normalt mene, at der også er årsager til, at vi træffer de beslutninger, vi gør. Når vi inddeler den danske befolkning i 5 socio-økonomiske grupper kan vi se, at jo lavere socio-økonomisk gruppe, jo højere frekvens af rygning. Bedste forklaring: forskelle i socio-økonomiske omstændigheder er årsagen til forskellen i frekvens af rygning. Hvis folk ryger agent kausalt, så er denne slutning, ligesom langt de fleste andre videnskabelige forklaringer på menneskelig adfærd, forkert. Forskellen i frekvens af rygning ville blot være et udtryk for tilfældige forskelle i individuelle valg

58 Hvorfor ikke agent-kausalitet? Det er umådeligt svært at se, hvordan vi skulle kunne unddrage os de årsagskæder, som vi i alle andre sammenhænge accepterer at forstå verden igennem. Det bryder med vores generelle videnskabelige verdensforståelse, hvor hændelser, selv menneskelig adfærd, forklares ved at blotlægge deres årsager hvad enten vi taler sociologi, psykologi eller biologi. Hvis noget er agent-kausalt frembragt, er det begrebsligt umuligt at spørge til dets årsag! Fri vilje, som vi normalt definerer den, findes sandsynligvis slet ikke, og derfor er vi sandsynligvis heller ikke fundamentalt set i stand til at være ansvarlige for noget som helt, på den måde vi normalt forventer det.

59 Hvad betyder det for sundhedssystemet? Vi aldrig kan begrunde forskelsbehandling med argumenter om, at de dårligere stillede selv er ansvarlige for at være dårligere stillet. Hvis vi accepterer luck egalitarisme, idealet om lige muligheder, så betyder det, at alle (relevante) uligheder er uretfærdige, alt andet lige. Dette er dog fuldt foreneligt med paternalistiske politikker, hvor de dårligt stillede holdes ansvarlige, hvis dette fremmer et ønskværdigt outcome. F.eks. at appellere til individers egen ansvarsfølelse, beskatte tobak osv. for at få dem til at holde op med at ryge. Men det kræver empirisk evidens for, at sådanne politikker rent faktisk leder til ønskværdige outcomes, f.eks. flere rygestop (ultimativt bedre liv)!!!

60 Tak for opmærksomheden!

61 Tak for i dag!

Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS

Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS Hvordan forbedrer kommunerne sundheden for de mest udsatte borgere? LAKS Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud KL s Sundhedskonference den 18. januar 2017 VELKOMMEN Otto Ohrt formand for Sund By Netværket

Læs mere

LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Hvordan kan vi bruge frontpersonalets viden til at reducere social ulighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? Oplæg Sund By Netværket 31.05.2017 v. Sigurd

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere) Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Vest, Sussie Østerby Beskriv målgruppen Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG LAKS

INSPIRATIONSKATALOG LAKS INSPIRATIONSKATALOG LAKS INSPIRATIONSKATALOG LAKS Udarbejdet af Sund By Netværket, Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen og COWI A/S Oktober 2016 Grafisk tilrettelæggelse: COWI A/S Fotos: istock,

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

V. Mirjana Saabye, Chefkonsulent, Antropolog, MPH, Samfundsanalyse, Ældre Sagen. Ældresagen har fokus på sundhed, samvær og nærvær.

V. Mirjana Saabye, Chefkonsulent, Antropolog, MPH, Samfundsanalyse, Ældre Sagen. Ældresagen har fokus på sundhed, samvær og nærvær. Temagruppe FALDFOREBYGGELSE Hanne Skov : Hask02@frederiksberg Anette Melin: anme@furesoe.dk 9. februar 2017 Forum: Temagruppemøde i temagruppen FALDFOREBYGGELSE Tid: den 31. maj 2017. Kl: 10.00-16.00 Mødeleder:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Rygestop på dit sprog. Henrik Borggren, sundhedskonsulent, Køge Kommune

Rygestop på dit sprog. Henrik Borggren, sundhedskonsulent, Køge Kommune Rygestop på dit sprog Henrik Borggren, sundhedskonsulent, Køge Kommune Hvem er Sund By Netværket 55 kommuner (ud af 98) >70 % af den danske befolkning bor I en Sund By Netværks Kommune over 4 millioner

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016

Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016 Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016 Ingunn S. Jacobsen Næstformand i bestyrelsen Sund By Netværket Viden om ulighed i sundhed Udviklingen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017

Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017 Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017 04.12.2017 Program for sessionen Hvorfor sundhed og beskæftigelse? /v.

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Handleplan. CKSK LAKS Handleplan (11. marts 2016) 1. Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket.

Handleplan. CKSK LAKS Handleplan (11. marts 2016) 1. Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket. Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Beskriv målgruppen Antal afholdte møder i aktionslæringsgruppe Tid brugt i alt Center for Kræft og

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere