Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Transkript

1 Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg !! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: cly@aarhus.dk

2 DemensCentrum Aarhus (1) n Stab af specialister på demensområdet, som giver råd, vejledning og støtte til n mennesker med demens og de personer, der er i berøring med mennesker med demens. n Demenskoordinatorer; Demenstrænere; Psykolog; Udgående team; Pårørendeundervisning

3 DemensCentrum Aarhus (2) n DagCenter for rehabilitering n dagtilbud for mennesker med demens eller demenslignende symptomer, som ikke bor i plejebolig. n Demens Caféen: et åbent tilbud til mennesker med en demenssygdom, hvor sygdommen er i den tidlige fase n DemensHjørne: yngre demensramte i tidlige fase

4 DemensCentrum Aarhus (3) n Specialboligafsnit til mennesker med demens, der har et særligt behov for en målrettet demensfaglig indsats. n 3 afdelinger; 74 boliger

5 DemensCentrum Aarhus (4) n Personcentreret tilgang n Tom Kitwood n Anerkendende tilgang n Praksisuniversitet n Vidensdeling

6 Musikterapeut i Specialplejeboligerne n Tværfagligt samarbejde med n Ergoterapeuter og fysioterapeut n Plejepersonale; hverdagslivsmedarbejder n Udredning/afdækning af borgerens ressourcer og behov

7 Musikterapeut i Specialboligerne (2) n Træning efter 86 i Serviceloven n Gruppetræninger n Individuelle forløb n Vejledning i brugen af musik/musikalsk tilgang ifm. ADL-situationer n Musikalske interventioner til følelsesmæssig eller adfærdsmæssig regulering

8 Musikterapi med demensramte n A: Eksempel på træning: n DanseCafé; Sangkor; Mandagsmusik; Fredagsmatiné n Individuel Træningsforløb: Bevægelighed Stemningsleje Evne til at finde ro Evne til at have kontakt Kommunikation

9 Musikterapi med demensramte (2) n B: Eksempel på musikalsk intervention n Musikterapi med demensramte med agiteret adfærd n Individuel Træning Stemningsleje Evne til at finde ro Evne til at have kontakt Kommunikation

10 : DanseCafé: - behøver træning at være surt? n Musikalsk ramme til træning og vedligeholdelse af: n Fysiske funktioner Stå- og Gangfunktion, balanceevne.. Bevægelighed n Kognitive funktioner Arousal, opmærksomhed, hukommelse... n Sociale funktioner Kontakt og samvær med andre kommunikation

11 DanseCafé: Musikalsk ramme n Musik n Live n Tilrettelagt efter behov n Løbende tilpasset behovet n Genkendelighed!! n I situationen n I musikvalget

12 DanseCafé: resultater n Gustav (87. Alzheimers demens) n Arousal n Vedligeholdelse af bevægelighed n Blodomløb i arme og hænder n Ingrid (91. Vaskulær demens m skade på frontallap) n genoptræning af bevægelighed i arm efter brud n Stå- og gangfunktion

13 DanseCafé: resultater (2) n Asta (84. Alzheimers demens med frontale præg) n Positivt socialt adfærd n Jens (69. Alzheimers demens) n Fin koordination på tromme på trods af apraksi n Kommunikation - både nonverbal og verbal n Identitet - at føle sig hel n Minna (75. Alzheimers demens) n Kontakt og kommunikation: At finde ro og deltage aktivt

14 Musik og perception Rytme = Mønster Puls Tempo Feel = følelse Periode => Gentagelse => Genkendelighed Perception = skabe mønstre Sætte i relation med hinanden = skabe sammenhæng = genkendelighed = Give mening

15 Musik (1) n Rytme: n Puls+tempo+mønster+periode+ feel n Melodi: n Bevægelse fra A => B: kontur n Følelse n Harmonier: n Arkitektur; bevægelse i rum n Stemning

16 Musik (2) n Klang n Stemme? Instrument? n Varmt/koldt; hårdt/blidt; rundt/markant n Dynamik: bevægelse n Volumen: svagt/højt n Hastighed: hurtig/langsomt n Form: n Fx: vers => omkvæd n Gentagelse/bearbejdning af tema n Følelsesmæssigt forløb

17 Musik (3) n Rytme n Melodi n Harmonier n Klang n Dynamik n Form Struktureret og genkendeligt tidsligt forløb! baseret på sansning og følelse!

18 Musik (4) Struktureret og genkendeligt tidsligt forløb baseret på sansning og følelse: Ø Mening i øjeblikket i tid Ø Motivation til at deltage aktivt, fx bevæge sig Ø Entrainment : fysiologisk synkroniseringsproces

19 Musik (5): nogle nøglebegreber n Musik i kommunikation: n Tempo n Timing n Præverbal n Følelsesmæssig afstemning: attunement n Det talte sprog er ikke i centrum

20 : Musik og agiteret adfærd (1) n Hvorfor bliver man agiteret? n Demens => forstyrret opfattelse af virkeligheden: n Musik Svært ved at forstå, hvad der sker Svært ved at aflæse andre Utryghed => frygt => kæmp eller flygt! n Strukturerer tid og rum => skaber trygt rum n Følelsesmæssig afstemning/regulering

21 Musik og agiteret adfærd (2) n Kurt (81. Ikke udredt. Svær demens. Epilepsi) n Skabe trygt rum n Regulere anspændthed n Brug af musikterapeut som brandslukker n Margrethe (79. Alzheimers demens. KOL. Slidgigt) n Skabe trygt rum n Regulere frygtreaktioner

22 Musik og agiteret adfærd (3) n Ilse (86. Alzheimers. Depression) n Skabe et trygt rum n Stimulere samarbejde i ADL-situationer n Plejepersonalet overtager de musikalske interventioner.

23 Musikterapi derudover n Musikterapi med døende n Skabe et trygt rum n Arousal: Stimulere til ro eller til vågenhed n Tilbyde mulighed for kontakt og samvær Fx med pårørende.

24 Hvorfor en musikterapeut?? (1) n En musikterapeut er uddannet til at bruge musik, ikke som et mål i sig selv, men som medie til at: n Skabe kontakt og kommunikation med personer med demens => et møde i musik/musikken i mødet n Løbende at kunne afdække behov => analysere de musikalske elementer i kropsbevægelse og nonverbal kommunikation

25 Hvorfor en musikterapeut?? (2) n Musikken tilrettelægges/moduleres løbende, så den passer til behovet

26 Hvorfor en musikterapeut?? (3) n Indgå i tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau n Dokumentation n Musik i Teambuilding

27 Udfordringer (1) n Musikterapi kan være sjov men det er ikke underholdning n Der er altid et formål! n Kræver forståelse for, hvad musik (og lyd i det hele taget) gør og kan => hvad musikterapeuten gør

28 Udfordringer (2) n Gruppetræninger kræver plejepersonalets deltagelse. Dette kræver: n Forståelse for, hvad musik kan og gør n Planlægning n Prioritering af opgaverne - også set fra ledelsens side

29 Udfordringer (3) n Overgang n Fra den ene aktivitet til den næste n Musik i overgangsfasen n Demensramte har brug for, at andre STRUKTURER tidsforløbet for sig

30 Udfordringer (4): Jamen Jeg kan ikke synge. n Plejepersonalets deltagelse i træning og brug af musik i ADL situationer kræver: n At man tør bruge sig selv på en kreativ måde legende tilgang n At man tør komme tæt på borgeren på en anden måde.

31 Litteratur n Bonde, Lars Ole; Pedersen, Inge Nygaard & Wigram, Tony (2001): Musikterapi: Når ord ikke slår til en håndbog i musikterapis teori og praksis i Danmark, Klim n Friis, Synnøve (1987): Musik i ældreplejen, Munksgaard n Jacobsen, Astrid Faaborg (2006): Musikterapi, demens og agiteret adfærd i tidsskriftet Dansk Musikterapi 2006, 3 (2) s n Hyldgaard Larsen, Aase (2010): Musikterapeutisk pleje kan forebygge magtanvendelse, i tidsskriftet Sygeplejersken 14/2010, s n Hyldgaard Larsen, Aase (2011): Musikterapi og demens forebyggelse af magtanvendelse og arbejdsskader, kandidatspeciale i musikterapi, Aalborg Universitet Musikterapi_og_demens_forebyggelse_af_magtanvendelse_og_arbejdsskade r_ pdf

32 Litteratur (2) n n n Kitwood, Tom (2006): En revurdering af demens personen i første række, Munksgaard Danmark Levitin, David J. (2006): This is your brain on music the science of a human obsession, Penguin Groupe (USA/Canada/GB/ Australia/NZ) Lykkegaard, Chris (2013): Praksiseksempel: Musik og dans med demensramte: DanseCafé i DemensCentrum Aarhus, Socialstyrelsens Vidensportal for Demens n Ridder, Hanne Mette Ochsner (2005): Musik & Demens Musikaktiviter og musikterapi med demensramte, Klim

33 Litteratur (3) n Schneck, Daniel J. & Berger, Dorita S (2006): The Music Effect, Music Physiology and Clinical Applications, Jessica Kingsley Pbl. London & Philadelphia n Lykkegaard, Chris (2006): Musik i kroppen - om musik, krop og bevægelse i musikterapi med personer med erhvervet hjerneskade, speciale i musikterapi, Aalborg Universitet (gennemgang på dansk af ovenstående bog) Musikterapeut Chris Lykkegaard: cly@aarhus.dk