Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner"

Transkript

1 Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner Socialstyrelsen, april 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf Udgivet april

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Socialtilsynets opbygning Socialstyrelsens rolle Formålet med stikprøveundersøgelsen Hovedkonklusioner Undersøgelsesdesign Fremgangsmåde Anvendte kvalitetskriterier Datagrundlag Analyse Overordnet analyse Systematik og ensartethed i afgørelsesskrivelserne Afgørelsernes generelle kvalitet Begrundelse for påbud/vilkår Hjemmelshenvisning Klart formulerede påbud/vilkår Klagevejledning i afgørelserne Øvrige opmærksomhedspunkter

4 1. Indledning 1.1 Socialtilsynets opbygning Med lov om socialtilsyn blev der 1. januar 2014 etableret ét socialtilsyn i hver geografisk region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn. Socialtilsynene er placeret i fem kommuner: Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune. Socialtilsynene har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med generelt godkendte plejefamilier, ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud og sociale tilbud, jf. 4 i lov om socialtilsyn. Overordnet er formålet med lov om socialtilsyn at bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. 1.2 Socialstyrelsens rolle Socialstyrelsen varetager, jf. 24 i lov om socialtilsyn, en audit-funktion, der løbende skal følge udførelsen af socialtilsynet i kommunerne og understøtte socialtilsynene med vejledning, redskaber og materialer af relevans for varetagelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven. Socialstyrelsen skal således følge og understøtte, at der blandt andet sker en systematisk og ensartet varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene, og skal løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder at foretage stikprøver. Udtagelsen af stikprøver har til formål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsynenes tilsynsfaglige kompetencer og udfordringer med henblik på at kunne målrette sin vejledning, undervisning og udvikling af tilsynsredskaber. Socialstyrelsen skal ikke som led i stikprøvekontrollen føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Stikprøven, der ligger til grund for undersøgelsen og resultaterne i dette notat, er således udtaget med Socialstyrelsens hjemmel i 24 i lov om socialtilsyn. 4

5 Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har haft et fagligt samarbejde om gennemgang af stikprøven. 1.3 Formålet med stikprøveundersøgelsen Formålet med udtagelsen af stikprøven er at afdække de fem socialtilsyns anvendelse af sanktioner og vurdere, om denne er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Der vil i stikprøven være fokus på anvendelsen af hhv. vilkår og påbud. Formålet med stikprøven er videre at vurdere den faglige kvalitet af tilsynets afgørelsesskrivelser herunder afdække særligt begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud. Fokus er således på at vurdere, om afgørelserne er tilstrækkeligt underbyggede og klare, så det er tydeligt for et tilbud, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt, og at det er tydeligt, hvornår godkendelsen er endelig. Undersøgelsen har til formål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsynenes praksis og udfordringer i forhold til anvendelsen af sanktioner med henblik på at kunne målrette understøttelsen af socialtilsynenes praksis. Socialstyrelsen skal ikke føre tilsyn med, om socialtilsynenes praksis er lovmedholdelig. Det ligger derfor ikke inden for Socialstyrelsens hjemmel at vurdere, om socialtilsynets afgørelser er materielt korrekte og opfylder proportionalitetsprincippet, eller om afgørelserne er juridisk korrekte, hvorfor dette heller ikke er formålet med stikprøven. Hvis et tilbud er uenig i socialtilsynets vurderinger, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til socialtilsynet, som herefter vil genvurdere sagen. Hvis socialtilsynet fastholder afgørelsen, sender socialtilsynet klagen videre til Ankestyrelsen, som behandler klagen. 5

6 2. Hovedkonklusioner Formålet med stikprøveundersøgelsen er som nævnt i afsnit 1.3; 1) at afdække de fem socialtilsyns anvendelse af sanktioner og vurdere, om denne er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn 2) at vurdere den faglige kvalitet af tilsynets afgørelsesskrivelser herunder at afdække særligt begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud. Undersøgelsens hovedkonklusioner er følgende: Systematik og ensartethed på tværs af socialtilsynene: Der er mellem de fem socialtilsyn stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser om vilkår og påbud. Det må konkluderes, at der ikke er en fælles systematik for udformningen af afgørelser på tværs af de fem socialtilsyn. Der kan internt i to af de fem socialtilsyn kun i begrænset omfang identificeres en fælles systematik for udformningen af afgørelsesskrivelserne, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. Afgørelsesskrivelsernes faglige kvalitet: Ift. den generelle kvalitet: Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. I 56 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle de fire kvalitetskriterier opfyldt i nogen eller i høj grad. 6

7 I 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. I 14 pct. af afgørelsesskrivelserne er to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Der er ikke fundet afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. En række afgørelsesskrivelser har, isoleret set, ud fra en samlet vurdering en meget lav kvalitet. Ift. begrundelse af påbud/vilkår: I 85 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der i nogen eller i høj grad tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 83 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i nogen eller i høj grad redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Samlet set er afgørelsen i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad begrundet, og der er i nogen eller høj grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i de resterende 22 pct. er forskellige udfordringer, der knytter sig til afgørelsens begrundelse eller de tilsynsmæssige overvejelser. Der er væsentlige forskelle mellem de fem socialtilsyn i forhold til afgørelsernes begrundelser. Ift. hjemmelshenvisning: 78 pct. af afgørelsesskrivelserne indeholder en korrekt og tilstrækkelig hjemmelshenvisning til relevant lovgivning. I 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er hjemmelshenvisningen utilstrækkelig, mens der i 1 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en hjemmelshenvisning. 7

8 Ift. klarhed af formulerede påbud/vilkår: I 70 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud i nogen eller i høj grad tilfredsstillende. I de øvrige 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er der forskellige udfordringer i forhold til tydeligheden i formuleringerne. Der er især udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. Ift. klagevejledning: 84 pct. af de analyserede afgørelser indeholder en korrekt klagevejledning. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er klagevejledningen utilstrækkelig, mens der i 6 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en klagevejledning. Ift. øvrige opmærksomhedspunkter: Generelt ses der udfordringer i forhold til, at afgørelsesskrivelsen ikke kan stå alene, men udelukkende kan læses og forstås i sammenhæng med andre dokumenter. Der er i et betydeligt antal afgørelsesskrivelser udfordringer i forhold til, at det ved udstedelse af vilkår ikke fremgår af afgørelsen, hvad tilbuddet godkendes til, når vilkåret er opfyldt. 8

9 3. Undersøgelsesdesign 3.1 Fremgangsmåde Undersøgelsen er baseret på en stikprøve bestående af i alt 160 afgørelsesskrivelser fra de fem socialtilsyn. Afgørelsesskrivelserne er udvalgt ud fra følgende kriterier: Der er udvalgt i alt 32 afgørelser fra hvert af de fem socialtilsyn Fra hvert tilsyn er udvalgt de seneste 16 afgørelser på tilbudsområdet, hvori der indgår et eller flere påbud. Afgørelserne kan både været truffet i forbindelse med regodkendelser og driftsorienterede tilsyn. Afgørelser om skærpede tilsyn, der indeholder et eller flere påbud, medtages ligeledes, men selve det skærpede tilsyn er ikke genstand for en vurdering. Fra hvert tilsyn er ligeledes udvalgt de seneste 16 afgørelser på tilbudsområdet, hvori der indgår et eller flere vilkår. Afgørelserne kan både være truffet i forbindelse med regodkendelser og nygodkendelser. Hvis der i det enkelte tilsyn ikke er truffet 16 afgørelser i 2015 inden for hver kategori (henholdsvis påbud og vilkår), er der suppleret med flere afgørelsesskrivelser fra den anden kategori. I afsnit 3.3, der omhandler datagrundlaget for analysen, er der opstillet en samlet opgørelse over, hvordan afgørelsesskrivelserne fordeler sig på type og socialtilsyn. 3.2 Anvendte kvalitetskriterier De udvalgte afgørelsesskrivelser er blevet vurderet ud fra fire i forvejen fastsatte kvalitetskriterier, der har til formål at vurdere den faglige kvalitet af tilsynenes afgørelsesskrivelser. Under de fire kvalitetskriterier er opstillet i alt 8 spørgsmål, som hver afgørelsesskrivelse er blevet vurderet ud fra. De fire kvalitetskriterier og de i alt otte underliggende spørgsmål er struktureret på følgende måde: 9

10 1. Begrundelse for påbud/vilkår a) I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? b) Er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? 2. Hjemmelshenvisning i lov om socialtilsyn og andre love a) Er der hjemmelhenvisning? 3. Klart formulerede påbud/vilkår a) Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? b) Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? c) Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? d) I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? 4. Klagevejledning a) Indeholder afgørelsen en klagevejledning? Der er i kvalitetskriterium 1 og 3 foretaget en faglig vurdering af hvert spørgsmål ud fra følgende skala: 1: Slet ikke 2: I mindre grad 3: I nogen grad 4: I høj grad Der er i kvalitetskriterium 2 og 4 foretaget en faglig vurdering af hvert spørgsmål ud fra følgende skala: 1: Ja 2: Mangelfuld 3: Nej Det skal understreges, at vurderingen af de enkelte spørgsmål er foretaget på baggrund af et kvalitativt fagligt skøn, og resultaterne, som gengives i dette notat, skal derfor betragtes som overordnede niveauangivelser. Derudover er det vigtigt at fastslå, at der i vurderingen tages snævert afsæt i spørgsmålenes ordlyd. 3.3 Datagrundlag Datagrundlaget udgøres af i alt 160 afgørelsesskrivelser fra de fem socialtilsyn. 10

11 Afgørelsesskrivelsen er det dokument, hvor socialtilsynet efter en godkendelsesproces eller et driftsorienteret tilsyn og efter udarbejdelse af en kvalitetsvurdering, orienterer tilbuddet om den endelige afgørelse. Da fokus i stikprøven har været socialtilsynenes udstedelse af sanktioner, drejer afgørelserne sig om enten godkendelse med vilkår eller om, at der er truffet afgørelse om at udstede påbud. De 160 afgørelsesskrivelser er fordelt på de fem socialtilsyn, således at der i datagrundlaget indgår 32 afgørelsesskrivelser fra hvert socialtilsyn. I forbindelse med analysen af afgørelsesskrivelserne blev en enkelt afgørelsesskrivelse fra Socialtilsyn Øst sorteret fra, da den ikke omhandlede vilkår eller påbud. I alt indgår der således 159 afgørelsesskrivelser i analysen. Som beskrevet i afsnit 3.1 blev der i udgangspunktet tilstræbt en ligelig fordeling mellem vilkår og påbud. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der i den samlede stikprøve ikke opnået en helt ligelig fordeling mellem vilkår og påbud, men dog en tilnærmelsesvis lige fordeling, således at 81 (51 pct.) af afgørelsesskrivelser omhandler afgørelser om vilkår, mens 78 (49 pct.) omhandler afgørelser om påbud. Det skal desuden bemærkes, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle i forhold til, hvordan afgørelsesskrivelserne fordeler sig mellem vilkår og påbud. Således er der i Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst en tilnærmelsesvis ligelig fordeling mellem vilkår og påbud. Fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord indgår der væsentlige flere afgørelsesskrivelser om afgørelser om vilkår i forhold til afgørelser om påbud, mens der fra Socialtilsyn Midt indgår væsentlig flere afgørelsesskrivelser om påbud i forhold til afgørelser om vilkår. Årsagen til variationen i fordelingen af påbud og vilkår er, at de enkelte tilsyn jf. afsnit 3.1 har haft mulighed for at supplere med flere afgørelsesskrivelser fra den anden kategori, hvis der inden for hver kategori ikke er truffet 16 afgørelser i Vilkår Påbud I alt Nord Midt Syd Øst HST I alt Afgørelsesskrivelserne er ligeledes fordelt efter, hvilken type tilbud afgørelsen vedrører henholdsvis private og offentlige tilbud. De 159 afgørelsesskrivelser 11

12 fordeler sig sådan, at 100 afgørelser retter sig mod private tilbud, mens 58 retter sig mod offentlige tilbud. I én afgørelsesskrivelse er tilbudstypen ikke angivet, hvorfor tilbudstypen er ukendt. De 159 afgørelsesskrivelser fordeler sig på følgende måde: Private tilbud Offentlige tilbud Vilkår Påbud Private i alt Vilkår Påbud Offentlige i alt Socialtilsyn Nord Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Syd Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden I alt

13 4. Analyse 4.1 Overordnet analyse Systematik og ensartethed i afgørelsesskrivelserne Der er mellem de fem socialtilsyn stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser om vilkår og påbud. Det må konkluderes, at der ikke er en fælles systematik for udformningen af afgørelser på tværs af de fem socialtilsyn. Der kan internt i to af de fem socialtilsyn kun i begrænset omfang identificeres en fælles systematik for udformningen af afgørelsesskrivelserne, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. Systematik og ensartethed på tværs af de fem socialtilsyn Den overordnede analyse af de 159 afgørelsesskrivelser i stikprøven viser, at der i forhold til udformning, opbygning og formuleringerne er store forskelle mellem afgørelsesskrivelserne. Der er i afgørelsesskrivelserne fra alle fem tilsyn generelt fokus på de hovedelementer, som en afgørelse skal indeholde, og overskifter som begrundelse, hjemmel og klagevejledning er gennemgående. Analysen viser dog, at der indenfor de undersøgte kvalitetskriterier er store forskelle på afgørelserne fra de enkelte tilsyn. Eksempelvis er der forskelle i forhold til, hvordan hjemmelshenvisningen konkret kommer til udtryk i afgørelsesskrivelserne. Analysen viser ligeledes, at opbygningen af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Midt generelt set er meget uensartede på tværs af de tre tilsyn, ligesom der mellem disse tre tilsyn er meget forskel på, hvad og hvor meget der anføres under begrundelsen. 13

14 Analysen viser eksempelvis, at afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord generelt fremstår som kortfattede, hvilket særligt er gældende for afgørelsesskrivelser, der omhandler vilkår. Modsat fremstår afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Midt meget fyldige og omfangsrige, hvilket er gældende for både afgørelser om vilkår og afgørelser om påbud. Analysen viser desuden, at der i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Hovedstaden anvendes tilnærmelsesvis samme systematik og opbygning. Samlet set viser analysen, at der på tværs af de fem socialtilsyn ikke gøres brug af en fælles systematik, og at tilsynsopgaven i forhold til udformningen af vilkår og påbud ikke varetages systematisk og ensartet, hvilket jf. afsnit 1.1 er intentionen med lov om socialtilsyn. Videre viser analysen, at uensartetheden ikke er en udfordring, der alene knytter sig til afgørelser, der har en lav kvalitet. Det er tværtimod en generel og gennemgående problemstilling, der gælder bredt set for de afgørelsesskrivelser, der har indgået i stikprøven De afgørelser, der generelt har en høj kvalitet, er således også uensartede på tværs af de fem socialtilsyn. Systematik og ensartethed internt i de fem socialtilsyn Analysen viser desuden, at der internt i nogle af socialtilsynene kun i begrænset omfang kan identificeres en fælles og ensartet linje for udformningen af afgørelsesskrivelserne. Dette gør sig gældende i Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Nord, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Kvalitet på tværs af de fem socialtilsyn Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. 14

15 4.1.2 Afgørelsernes generelle kvalitet Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. I 56 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle de fire kvalitetskriterier opfyldt i nogen eller i høj grad. I 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. I 14 pct. af afgørelsesskrivelserne er to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Der er ikke fundet afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. En række afgørelsesskrivelser har, isoleret set, ud fra en samlet vurdering en meget lav kvalitet. Når der ses på tværs af de fire analyserede kvalitetskriterier, viser analysen, at alle de otte vurderede spørgsmål under de fire kvalitetskriterier er opfyldt i nogen eller i høj grad i 56 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser. Disse afgørelsesskrivelser er således karakteriseret ved en gennemgående høj kvalitet i forhold til de vurderede kvalitetskriterier. Det betyder også, at der er udfordringer i et eller to af de vurderede kvalitetskriterier i 44 pct. af afgørelsesskrivelserne - men ikke i tre eller alle fire af de vurderede kvalitetskriterier. Figur 1 nedenfor viser en oversigt over, i hvor mange af de fire vurderede kvalitetskriterier der er udfordringer. Figuren fortæller således noget om bredden af udfordringer i de enkelte afgørelsesskrivelser, dvs. hvor mange forskellige problematikker der er i de enkelte afgørelsesskrivelser. Figuren viser, at tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad er opfyldt i 30 pct. af afgørelsesskrivelserne det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. Endvidere viser figuren, at to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad er opfyldt i 14 pct. af afgørelsesskrivelserne det betyder samtidig, at der i disse 15

16 afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Videre ses det, at der ikke i nogen af de analyserede afgørelsesskrivelser er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. Det betyder konkret, at der ikke er fundet afgørelsesskrivelser, hvor der både er udfordringer med begrundelsen (kvalitetskriterium 1) og udfordringer med hjemmelshenvisning (kvalitetskriterium 2) og udfordringer med tydeligheden i afgørelsen (kvalitetskriterium 3) og udfordringer med klagevejledning (kvalitetskriterium 4). Figur 1. Antallet af spørgsmål med væsentlige udfordringer I de analyserede afgørelsesskrivelser er der dermed ikke nogen afgørelser, hvor der er udfordringer med alle de vurderede kvalitetskriterier, og der er i de analyserede afgørelsesskrivelser udfordringer med højest to af de fire kvalitetskriterier. Dette viser sig konkret ved, at en række af de analyserede afgørelsesskrivelser er kendetegnet ved, at der mangler begrundelse for afgørelsen, mens der typisk er en fyldestgørende klagevejledning, ligesom der er korrekte hjemmelshenvisninger. Ud over at analysere bredden af problemstillinger, dvs. hvor mange forskellige problemstillinger der er i den enkelte afgørelsesskrivelse, er det ligeledes relevant at vurdere den samlede tyngde af de identificerede problemstillinger. I en 16

17 sådan analyse er det relevant både at vurdere, hvor mange problemstillinger der er i den enkelte afgørelsesskrivelse, samt karakteren af de problemstillinger der er i afgørelsesskrivelsen. Det skal endvidere påpeges, at der i en række af de analyserede afgørelsesskrivelser foruden de problemstillinger, der knytter sig til de fire kvalitetskriterier, er identificeret en række øvrige problemstillinger, der ligger uden for analysens primære fokus. Disse problemstillinger behandles særskilt i afsnit 4.6. Samlet set vurderes det med afsæt i ovenstående, at der er udfordringer i forhold til kvaliteten og ensartetheden af afgørelsesskrivelserne i socialtilsynet. Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. Det er ligeledes Socialstyrelsens vurdering, at en række afgørelsesskrivelser isoleret set, ud fra en samlet vurdering har en meget lav kvalitet. Vurderingen er baseret på et overordnet skøn og skal derfor fortolkes med nogen forsigtighed. De afgørelsesskrivelser, hvor kvaliteten vurderes som meget lav, er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke foreligger en begrundelse for afgørelsen, ligesom der ikke er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. Disse afgørelsesskrivelser fremstår meget ordknappe, og det er vanskeligt at vurdere, på hvilken baggrund afgørelserne er truffet. Derudover er afgørelsesskrivelserne karakteriseret ved, at en eller flere af de problemstillinger, der er omtalt i afsnit 4.6, indgår i disse afgørelsesskrivelser. Disse problemstillinger har ikke været i fokus for analysen, og det er derfor vurderingen, at det vil kræve en nærmere analyse at belyse og adressere disse problematikker. Afgørelsesskrivelser om vilkår vs. påbud I en sammenligning af afgørelsesskrivelserne, der omhandler henholdsvis vilkår og påbud, er vurderingen, at der for den samlede stikprøve ikke er væsentlige forskelle i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne omhandlende henholdsvis vilkår og påbud. I Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden er der ligeledes ikke, ud fra en samlet betragtning, fundet væsentlige kvalitetsforskelle mellem afgørelsesskrivelserne omhandlende henholdsvis vilkår og påbud. I Socialtilsyn Nord er der derimod væsentlige forskelle mellem afgørelsesskrivelserne om henholdsvis vilkår og påbud. Således er der en gennemgående høj kvalitet i afgørelsesskrivelserne omhandlende påbud, mens der er væsentlige udfordringer i afgørelsesskrivelserne omhandlende vilkår. Det skal desuden i den forbindelse bemærkes, at fordelingen mellem afgørelsesskrivelser om henholdsvis 17

18 vilkår og påbud for Socialtilsyn Nords vedkommende ikke er ligelig. Således indgår der fra Socialtilsyn Nord 20 afgørelsesskrivelser om vilkår og 12 afgørelsesskrivelser om påbud. 4.2 Begrundelse for påbud/vilkår I 85 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der i nogen eller i høj grad tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 83 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i nogen eller i høj grad redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Samlet set er afgørelsen i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad begrundet, og der er i nogen eller høj grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i de resterende 22 pct. er forskellige udfordringer, der knytter sig til afgørelsens begrundelse eller de tilsynsmæssige overvejelser. Der er væsentlige forskelle mellem de fem socialtilsyn i forhold til afgørelsernes begrundelser. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 1 (jf. afsnit 3.2): 1: Begrundelse for påbud/vilkår a) I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? b) Er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? I den samlede vurdering af afgørelsernes begrundelser har der i analysen dels været fokus på, i hvilken grad afgørelsen er konkret begrundet (spørgsmål a), samt i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser (spørgsmål b). I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? I vurderingen af, i hvilken grad afgørelsen er begrundet, er der lagt vægt på, om og i hvilken grad der henvises til de faktiske forhold, som ligger til grund for af- 18

19 gørelsen. Ligeledes er der lagt vægt på, om der i afgørelsesskrivelsen indgår konkrete beskrivelser af de faktiske forhold. Figur 2 nedenfor viser i hvilken grad afgørelserne er begrundet. Figur 2. I hvilken grad er vilkår eller påbud begrundet? Det fremgår af figuren, at der i 85 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad indgår tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 67 pct. af afgørelsesskrivelserne er vilkåret eller påbuddet i høj grad begrundet, mens det i 18 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er begrundet. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er vilkåret eller påbuddet i mindre grad begrundet, mens der i 5 pct. af afgørelsesskrivelserne slet ikke er begrundelser. De manglende og mangelfulde begrundelser for afgørelsen kommer til udtryk på forskellige måder i afgørelsesskrivelserne. Et eksempel på en type afgørelsesskrivelser med mangelfulde begrundelser er afgørelser, hvor der i afgørelsesskrivelsen godt nok fremgår en overskrift med ordlyden Begrundelse, men hvor det efterfølgende afsnit ikke rummer en egentlig begrundelse, men alene enten gentager påbuddets ordlyd eller udelukkende henviser til tilsynsrapporten. Der er derudover også eksempler på afgørelsesskrivelser, hvor begrundelsen for afgørelsen er omfangsrig, og hvor der ved en nærmere analyse kan være tvivl om, hvorvidt der i begrundelsen reelt set fremkommer flere påbud end de i påbuddene nævnte. Dette gør sig især gældende i afgørelsesskrivelser fra Socialtilsyn Midt. 19

20 Udover at dette kan mindske tydeligheden for tilbuddet om, hvad der reelt skal gøres for at øge kvaliteten, så ender begrundelsen for de udstedte påbud mere som en række supplerende påbud eller en udbygning af de eksisterende påbud frem for en reel begrundelse. Denne problemstilling er ikke afspejlet i figur 2, idet vilkåret eller påbuddet snævert set er begrundet. Socialstyrelsen vurderer dog, at der er tale om et kvalitetsproblem, og tillægger derfor også problemstillingen betydning i den samlede kvalitetsvurdering af afgørelsesskrivelserne. I hvilken grad er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? Som nævnt ovenfor har der i analysen også været særskilt fokus på, om der i afgørelsesskrivelserne er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktionen eller sanktionerne. I vurderingen af, i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, er der lagt vægt på, om og i hvilken grad tilsynet redegør for og begrunder sine undersøgelser og vurderinger. Det er i den forbindelse tillagt betydning, om det er konkretiseret, hvad der ligger til grund for det tilsynsmæssige/faglige skøn, og hvorvidt det skøn stemmer overens med faktiske forhold, som også skal fremgå, jf. spørgsmål a Figur 3 nedenfor viser, i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser i de analyserede afgørelsesskrivelser. Figur 3. I hvilken grad er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? 20

21 Af figuren fremgår det, at der i 83 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad eller i høj grad er redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der dermed ikke er mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Figuren viser desuden, at der i halvdelen af afgørelsesskrivelserne i høj grad er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i en tredjedel af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. I 8 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i mindre grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i 9 pct. af afgørelsesskrivelserne slet ikke er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. De afgørelsesskrivelser, hvor der slet ikke indgår tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktionen, er karakteriseret ved, at der enten slet ikke redegøres for tilsynsmæssige overvejelser, eller at der laves en generel henvisning til tilsynsrapporten. Samlet analyse begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser Analysen af afgørelsesskrivelserne viser, at der er et vist sammenfald mellem de afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser og de afgørelsesskrivelser, hvor der mangler tilsynsmæssige overvejelser. Dette gælder for 9 pct. af afgørelsesskrivelserne. I 78 pct. af afgørelsesskrivelserne vurderes begrundelserne at være tilfredsstillende, mens der i 22 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser samlet set er udfordringer i relation til afgørelsens begrundelse enten i form af manglende eller mangelfulde begrundelser eller i form af manglende tilsynsmæssige overvejelser. Af figur 2 og 3 fremgår det desuden, at der er store forskelle mellem afgørelsesskrivelserne i de fem socialtilsyn. I forhold til at begrunde afgørelsen ses der især udfordringer i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og i noget mindre grad Socialtilsyn Syd, mens afgørelserne i Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden generelt er velbegrundede. I forhold til tilsynsmæssige overvejelser ses de største udfordringer i afgørelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og mindre grad Socialtilsyn Hovedstaden, mens der i afgørelserne fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Midt generelt er redegjort tilfredsstilende for de tilsynsmæssige overvejelser. 21

22 I Socialtilsyn Nord er der i analysen identificeret et antal afgørelser, hvor der slet ikke fremgår nogle overvejelser eller observationer, og hvor der alene henvises til tilsynsrapporten. Disse eksempler er desuden karakteriseret ved at være meget kortfattede. I Socialtilsyn Midt ses der omvendt en række afgørelsesskrivelser, der indeholder meget detaljerede observationer, og det er tydeligt, at der er knyttet an til indholdet i tilsynsrapporten, og at centrale elementer fra tilsynsrapporten, fx observationer og konklusioner, er inkluderet i afgørelsesskrivelsen. Her er en udfordring imidlertid, at afgørelserne kan blive for lange og detaljerede. Det går i nogen udstrækning ud over overskueligheden i afgørelserne, og dermed tilbuddets muligheder for at danne sig et overblik over elementerne i afgørelsen. 4.3 Hjemmelshenvisning 78 pct. af afgørelsesskrivelserne indeholder en korrekt og tilstrækkelig hjemmelshenvisning til relevant lovgivning. I 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er hjemmelshenvisningen utilstrækkelig, mens der i 1 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en hjemmelshenvisning. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 2 (jf. afsnit 3.2): 2. Hjemmelshenvisning i lov om socialtilsyn og andre love a) Er der hjemmelhenvisning? Socialstyrelsen har i vurderingen af hjemmelshenvisningerne lagt vægt på, om der i afgørelsesskrivelserne er relevante hjemmelshenvisninger. Der har i analysen af afgørelsesskrivelserne dels været fokus på, om der redegøres korrekt for, efter hvilken hjemmel socialtilsynet træffer afgørelsen, og dels om der henvises til relevant lovgivning i forhold til indholdet af sanktionen. Figur 4 nedenfor viser i hvilket omfang, der indgår hjemmelshenvisning i de analyserede afgørelsesskrivelser. 22

23 Figur 4 Er der hjemmelshenvisning i afgørelsesskrivelsen? Tabellen ovenfor viser, at der generelt set indgår relevant hjemmelshenvisning i langt den største del af de analyserede afgørelsesskrivelser. Samlet set er der således relevant hjemmelshenvisning i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne. Videre ses det af figuren, at der er meget få eksempler på, at der slet ikke er hjemmelshenvisning i afgørelsesskrivelsen, mens der 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er mangler i hjemmelshenvisningen. De 21 pct. af afgørelsesskrivelserne, hvor hjemmelshenvisningen er mangelfuld, dækker over forskellige mangler i hjemmelshenvisningen. Der ses eksempelvis en del afgørelsesskrivelser, hvor der ikke henvises til alle de relevante retskilder. Det kan f.eks. være en afgørelse, hvor der både er udstedt påbud og samtidig truffet afgørelse om skærpet tilsyn, og hvor der alene henvises til paragraffen vedr. skærpet tilsyn. I en sådan afgørelse kan det for modtageren være vanskeligt at se, med hvilken hjemmel sanktionen udstedes. Analysen viser desuden, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle i forhold til, hvordan hjemmelshenvisningen konkret kommer til udtryk i afgørelsesskrivelserne. Der er således stor forskel på, hvor i afgørelsesskrivelsen hjemmelshenvisningerne er placeret, og hvor tydelig koblingen mellem de relevante dele af afgørelsen og de relevante hjemmelshenvisninger er. I en del afgørelsesskrivelser kan det for tilbuddet være vanskeligt at få overblik over, hvilke retsregler der har været anvendt hvor. 23

24 4.4 Klart formulerede påbud/vilkår I 70 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud i nogen eller i høj grad tilfredsstillende. I de øvrige 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er der forskellige udfordringer i forhold til tydeligheden i formuleringerne. Der er især udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 3 (jf. afsnit 3.2): 3. Klart formulerede påbud/vilkår a) Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? b) Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? c) Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? d) I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? I forhold til at vurdere, i hvilken grad det er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre (spørgsmål a), er der lagt vægt på, om påbuddet/vilkåret er formuleret så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt. I vurderingen af, i hvilken grad det er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt (spørgsmål b), er det tillagt afgørende betydning, om det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt, og hvornår/i hvilken situation det således kan forventes at ske. Der er i vurderingen ligeledes lagt vægt på, om det fremgår af afgørelsen, hvad konsekvensen er, hvis vilkåret ikke bliver opfyldt. Det fremgår af forarbejderne til lov om socialtilsyn, at afgørelse om vilkår skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. 1 I vurderingen af, om det pålagte vilkår eller påbud kan efterkommes af tilbuddet (spørgsmål c), er der lagt vægt på, om påbuddet eller vilkåret anvendes om for- 1 Forslag til lov om socialtilsyn (2012/1 LF 205). 24

25 hold, som tilbuddet faktisk kan ændre, og om tilbuddet reelt gives mulighed for at efterkomme vilkåret eller påbuddet. I vurderingen af, om sprogbrugen i afgørelsen er objektiv (spørgsmål d), er der lagt vægt på, om formuleringerne i afgørelsen fremstår som objektivt myndighedssprog frem for følelsesladet sprogbrug. Det er desuden tillagt betydning, om afgørelsen er tydeligt og forståeligt formuleret. Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? Det fremgår af figur 5, at det i 67 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre, mens det i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er tydeligt, hvad tilbuddet skal gøre. I 16 procent af afgørelsesskrivelserne er det i mindre grad tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre, mens det i 1 pct. svarende til én enkelt ud af de 159 afgørelsesskrivelser slet ikke er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre for at leve op til påbuddet eller vilkåret. Figur 5. Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? Det fremgår af figur 6, at det i 67 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er tydeligt hvornår påbuddet eller vilkåret er opfyldt, mens det i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. I 14 procent af afgørelsesskrivelserne er det i mindre grad tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt, mens det i 4 procent slet ikke er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. 25

26 Figur 6. Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? I hovedparten af de analyserede afgørelsesskrivelser fremgår det således tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre for at imødekomme det opstillede vilkår eller det iværksatte påbud, og hvornår det opstillede vilkår eller påbud er opfyldt. I en mindre del af afgørelserne er der dog udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet kan anses for at være opfyldt. Det gør sig eksempelvis gældende ved afgørelser, hvor tilbuddet anmodes om at indsende en redegørelse. Ofte er denne type påbud ikke ledsaget af en uddybning af, hvad redegørelsen skal indeholde, for at påbuddet anses for opfyldt. Det kan gøre det uigennemskueligt for tilbuddet, hvad der konkret skal iværksættes for at leve op til socialtilsynets påbud, ligesom det kan vanskeliggøre og evt. forlænge processen med at få rettet op på tilbuddets kvalitet. Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? Det fremgår af figur 7, at vilkåret eller påbuddet i 74 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad kan efterkommes, mens påbuddet eller vilkåret i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er muligt at efterkomme. I 9 procent af afgørelsesskrivelserne har vilkåret eller påbuddet en sådan karakter, at det i mindre grad er muligt at efterkomme, mens påbuddet eller vilkåret i 1 procent af afgørelsesskrivelserne slet ikke er muligt at efterkomme. 26

27 Figur 7. Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? I hovedparten af de analyserede afgørelsesskrivelser kan de opstillede vilkår eller påbud efterkommes af tilbuddet. I en mindre del af afgørelserne er der dog udfordringer i forhold til, at tilbuddet vil have vanskeligt ved at efterkomme det opstillede vilkår eller påbuddet. Det gør sig eksempelvis gældende i afgørelser, hvor de udstedte påbud eller vilkår vedrører kommunens pligt til at omvisitere borgerne på tilbuddet. Det kan være svært for et tilbud at leve op til disse påbud eller vilkår, da det reelt er kommunen og ikke tilbuddet, der skal agere på en sådan sanktion. I nogle afgørelser lægges det ligeledes implicit til grund, at modtageren af afgørelsen ved, hvad der tales om, når tilsynet i et påbud anfører, at gældende lovgivning skal overholdes. Hvis det ikke er konkretiseret, hvilken lovgivning der er tale om, eller i hvilke tilfælde tilbuddet antages ikke at overholde lovgivningen, kan det være vanskeligt for tilbuddet at opfylde påbuddet. I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? Det fremgår af figur 8, at sprogbrugen i 89 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er objektiv, mens den i 4 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er objektivt. I 5 procent af afgørelsesskrivelserne er sprogbruget i mindre grad objektivt, mens der i 1 pct. svarende til to ud af de 159 afgørelsesskrivelser anvendes en sprogbrug, der slet ikke er objektiv. 27

28 Figur 8. I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? En del af de afgørelsesskrivelser, hvor sprogbrugen i mindre grad vurderes at være objektiv, er karakteriseret ved, at der anvendes en utydelig terminologi. Samlet set viser analysen, at der i langt de fleste af de afgørelsesskrivelser, der indgår i stikprøven, anvendes en objektiv sprogbrug. Samlet analyse klart formulerede påbud/vilkår I 70 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle spørgsmålene under kvalitetskriterium 3 i nogen grad eller i høj grad opfyldt, og i disse afgørelsesskrivelser er der dermed samlet ikke væsentlige udfordringer i relation til tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud. Analysen af afgørelsesskrivelserne viser også, at der er i en række af afgørelsesskrivelserne er udfordringer med flere af de underliggende spørgsmål (fx både udfordringer med tydeligheden i forhold til hvad der konkret skal gøres, og udfordringer med tydeligheden i forhold til hvornår påbuddet eller vilkåret er opfyldt). I 14 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er der således udfordringer med mere end et af spørgsmålene under kvalitetskriterium 3, mens der i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne alene er udfordringer med et af spørgsmålene under kvalitetskriterium Klagevejledning i afgørelserne 84 pct. af de analyserede afgørelser indeholder en korrekt klagevejledning. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er klagevejledningen utilstrækkelig, mens der i 6 pct. 28

29 af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en klagevejledning. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 4 (jf. afsnit 3.2): 4. Klagevejledning a) Indeholder afgørelsen en klagevejledning? Socialstyrelsen har i vurderingen af, om afgørelsesskrivelsen indeholder en klagevejledning lagt vægt på, om det i afgørelsesskrivelsen er tydeligt for modtageren af afgørelsen, hvilke muligheder der er for at påklage afgørelsen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at vejledningen er korrekt, og at det er tydeligt, hvad modtageren af afgørelsen konkret skal gøre for at klage, og hvilke relevante frister, der skal overholdes. Hvis et tilbud er uenig i socialtilsynets vurderinger, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til socialtilsynet, som herefter vil genvurdere sagen. Hvis socialtilsynet fastholder afgørelsen, sender socialtilsynet klagen videre til Ankestyrelsen, som behandler klagen. Figur 9 nedenfor viser i hvilket omfang, der indgår klagevejledning i de analyserede afgørelsesskrivelser. Figur 9. Er der klagevejledning i afgørelsesskrivelsen? Af figuren ovenfor fremgår det, at der i hovedparten af afgørelsesskrivelserne indgår en korrekt og fyldestgørende klagevejledning. I 84 pct. af de analyserede 29

30 afgørelsesskrivelser indgår der således en klagevejledning, mens klagevejledningen i 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er mangelfuld. I 6 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der ikke en afgørelsesskrivelse. Det fremgår videre af figuren, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle. Således mangler der klagevejledning i 13 pct. af afgørelserne fra Socialtilsyn Øst, mens klagevejledningen vurderes at være mangelfuld i 41 pct. af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden. De afgørelsesskrivelser fra Socialtilsyn Hovedstaden, hvor klagevejledningen er mangelfuld, er alle karakteriseret ved, at de indeholder en konkret dato for, hvornår en klage skal være modtaget; Klagen skal være modtaget i X-købing Kommune på adresse XX inden fire uger fra modtagelse af afgørelsen. Det vil sige senest den 12. november I det der angives en dato for modtagelse, indikeres det, at en senere fremsendelse vil medføre en overskridelse af klagefristen. Dette vil afhænge af en konkret vurdering. Sagen skal sendes til Ankestyrelsen til vurdering af, om klagefristen er overholdt, uanset om socialtilsynet vurderer, at klagefristen er overskredet. Ovenstående problemstilling er alene udslaggivende for, at de 41 pct. af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden vurderes som mangelfulde. 4.6 Øvrige opmærksomhedspunkter I analysen af de i alt 160 afgørelsesskrivelser har der undervejs vist sig forhold, som ikke var en del af stikprøvens formål og fokus (jf. afsnit 1.3.). I det følgende redegøres for en række observerede forhold, som ikke har været udslagsgivende på de parametre, som er undersøgt, men som alligevel udgør nogle generelle udfordringer enten i det enkelte tilsyn eller på tværs af de fem tilsyn. Generelt ses der udfordringer i forhold til, at afgørelsesskrivelsen i en lang række eksempler ikke kan stå alene, men udelukkende kan læses og forstås i sammenhæng med andre dokumenter og der henvises generelt til tilsynsrapporten. Det kan således virke uigennemskueligt for et tilbud, hvis det af afgørelsen fremgår, at begrundelserne kan læses i tilsynsrapporten. Der ses desuden udfordringer i afgørelser, hvor der både udstedes påbud og samtidig træffes afgørelse om skærpet tilsyn. Her mangler der i en række afgørelsesskrivelser en særskilt begrundelse for, at der iværksættes et skærpet tilsyn. 30

31 Der er således udmærkede begrundelser for de udstedte påbud, hvorimod det skærpede tilsyn ikke begrundes særskilt. Analysen af afgørelsesskrivelserne viser desuden, at der i de fem socialtilsyn gøres brug af forskelligartede metoder og praksis for anvendelsen af godkendelse med vilkår. Der er eksempler på afgørelser fra et tilsyn, hvor et tilbud er godkendt med 12 vilkår, og hvor tilbuddet derudover skal redegøre for en række forhold. I de fleste tilfælde anvendes sanktionen godkendelse med vilkår imidlertid til at adressere forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. I disse tilfælde opstilles der et eller to vilkår, hvorefter tilbuddet ved opfyldelse vurderes godkendt. Den forskelligartede praksis for anvendelse af godkendelse med vilkår kommer desuden til udtryk ved, at der i en række afgørelsesskrivelser omhandlende godkendelse med vilkår ikke er redegjort for, hvad tilbuddet reelt er godkendt til, eksempelvis hvilke målgrupper tilbuddet godkendes til at arbejde med. Af afgørelsesskrivelsen fremgår det således ikke eksplicit, hvad tilbuddet er godkendt til, når vilkåret er opfyldt. Omfanget af godkendelsen, når vilkåret er opfyldt, er således ikke defineret, idet der i en række tilfælde alene er angivet, at tilbuddet er godkendt med et givent vilkår. Der er i analysen af stikprøven identificeret en række eksempler, hvor der på grundlag af afgørelsesskrivelsen umiddelbart kan være tvivl om, hvorvidt afgørelsen ligger uden for tilsynets kompetence. Det skal understreges, at sådanne problemstillinger ikke har været i fokus for undersøgelsen, ligesom undersøgelsen alene er baseret på afgørelsesskrivelsen. Det vil derfor kræve en nærmere analyse at belyse og adressere disse problematikker fyldestgørende. 31

Tilsynspolitik 2014-2015

Tilsynspolitik 2014-2015 Tilsynspolitik 2014-2015 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret

Læs mere

Tilsynspolitik

Tilsynspolitik Tilsynspolitik 2016-2017 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning De fem socialtilsyn i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner har

Læs mere

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de

Læs mere

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 Hvem er jeg og hvem er vi Om mig Faglig baggrund Baggrund i stat, kommune, KL og NGO Socialtilsynet Jeg

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status Oplæg for medlemmer af LOS v. Mie Andresen og Kristina Vang Jensen Den 27.

Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status Oplæg for medlemmer af LOS v. Mie Andresen og Kristina Vang Jensen Den 27. Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status 2015 Oplæg for medlemmer af LOS v. Mie Andresen og Kristina Vang Jensen Den 27. oktober 2015 Vi kommer ind på følgende Kort om organisering og medarbejdere

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status på Fællesmøde for private driftsherrer 18. November 2015

Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status på Fællesmøde for private driftsherrer 18. November 2015 Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status på 2015 Fællesmøde for private driftsherrer 18. November 2015 Vi kommer ind på følgende Kort om organisering og medarbejdere Årsrapport 2014, herunder

Læs mere

Socialtilsyn. KABS konference Tirsdag den 19.marts 2013 Janne Schacke, Socialstyrelsen

Socialtilsyn. KABS konference Tirsdag den 19.marts 2013 Janne Schacke, Socialstyrelsen Socialtilsyn KABS konference Tirsdag den 19.marts 2013 Janne Schacke, Socialstyrelsen Den politiske aftale af 25. oktober 2012 Hovedtemaer: 1. Højne kvaliteten af de sociale tilsyn 2. Et mere professionel

Læs mere

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn.

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Nord Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Den 2. oktober 2013 NOTAT Dimensioneringsforudsætninger for de fem Socialtilsyn Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn,

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Socialtilsyn. Frederiksberg 7. juni 2013 Kontorchef Else Frydensberg Socialstyrelsen

Socialtilsyn. Frederiksberg 7. juni 2013 Kontorchef Else Frydensberg Socialstyrelsen Socialtilsyn Frederiksberg 7. juni 2013 Kontorchef Else Frydensberg Socialstyrelsen Den politiske aftale af 25. oktober 2012 Hovedtemaer: 1. Højne kvaliteten af de sociale tilsyn 2. Et mere professionelt

Læs mere

Det gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland

Det gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland Det gode samarbejde Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland Oktober 2013 1 1. Baggrund Hjørring Kommune (herefter Socialtilsyn Nord) har i henhold til lov om socialtilsyn

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 118 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål F og G Dato /

Læs mere

Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2015 og lidt om Informationsmøde for tilbud 31. august 2016

Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2015 og lidt om Informationsmøde for tilbud 31. august 2016 Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2015 og lidt om 2017 Informationsmøde for tilbud 31. august 2016 Årsrapporten 2015 Årsrapporten: Vores vurdering af tilbuddene og plejefamiliernes kvalitet samt redegørelse

Læs mere

Principper. Skalaforståelse. Anbefalinger til særlige situationer. Spørgsmål til øvelser PLEJEFAMILIER

Principper. Skalaforståelse. Anbefalinger til særlige situationer. Spørgsmål til øvelser PLEJEFAMILIER TILSYNSFAGLIG UNDERVISNING HANDOUT P Principper. Skalaforståelse. Anbefalinger til særlige situationer. Spørgsmål til øvelser PLEJEFAMILIER 1 ved Socialstyrelsen. Forår 2015 PRINCIPPER Overordnede principper

Læs mere

Årsrapport Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed

Årsrapport Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed Årsrapport 2015 Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Afgørelse om betinget godkendelse som socialt tilbud

Afgørelse om betinget godkendelse som socialt tilbud Bytoften Bo-og Aktivitetscenter Bytoften 73 7400 Herning Att.: Kirsten Fastrup 12. januar 2016 Afgørelse om betinget godkendelse som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 17-11-2015 været på tilsynsbesøg

Læs mere

Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet

Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet Sag: 15/22013 Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet Formål med dette notat. Nærværende notat har til formål at beskrive hvilke af Skanderborg Kommunes

Læs mere

Årsrapport Socialtilsyn Syd 2014

Årsrapport Socialtilsyn Syd 2014 Årsrapport Socialtilsyn Syd 2014 Indholdsfortegnelse Resume og samlet vurdering... 3 OMSÆTNING AF VISITERENDE KOMMUNERS INDSATSMÅL I TILBUDDENES PRAKSIS... 3 MAGTANVENDELSER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET SAMT

Læs mere

Tilsyn med alkoholbehandlingen

Tilsyn med alkoholbehandlingen Tilsyn med alkoholbehandlingen 11. maj 2016 oplæg ved Annette Blynel og Charlotte Sigurdsson Dagens oplæg Hvad er Socialtilsynet og vores opgaver? Hvordan kan tilsynet være med til at udvikle tilbuddene?

Læs mere

Informationsmøde for plejefamilier 2015

Informationsmøde for plejefamilier 2015 Informationsmøde for plejefamilier 2015 Program for dagen Velkommen og kort orientering v. Tilsynskonsulent Anja Bechgaard. Status og dialog om erfaringer v. tilsynskonsulent Rita Olderkjær og tilsynskonsulent

Læs mere

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk 1 Et nyt socialtilsyn Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale døgntilbud og

Læs mere

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 306 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Et nyt socialtilsyn - tilsynsreformen Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale

Læs mere

Socialrådgiverdage 2015

Socialrådgiverdage 2015 Socialrådgiverdage 2015 Formål med socialt tilsyn? Lov om socialt tilsyn 1 Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige

Læs mere

Det er med stor fornøjelse, at Socialtilsyn Midt præsenterer dets tilkøbsmuligheder for 2016.

Det er med stor fornøjelse, at Socialtilsyn Midt præsenterer dets tilkøbsmuligheder for 2016. 1 Indledning Det er med stor fornøjelse, at Socialtilsyn Midt præsenterer dets tilkøbsmuligheder for 2016. Socialtilsyn Midt har godkendt og ført driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud,

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Program. Kl. 9:55 10:05 Påbudssager v/tilsynschef Sigrid Fleckner Hvad varsler socialtilsynet påbud om og hvad er processen, når der varsles påbud.

Program. Kl. 9:55 10:05 Påbudssager v/tilsynschef Sigrid Fleckner Hvad varsler socialtilsynet påbud om og hvad er processen, når der varsles påbud. Program Kl. 9:30 9:35 Velkommen v/tilsynschef Sigrid Fleckner Kl. 9:35 9:55 Årsrapport 2015 og hvad kan vi forvente i 2017 v/tilsynschef Sigrid Fleckner Hvad fremgår af Årsrapport 2015 om plejefamiliernes

Læs mere

De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven

De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,

Læs mere

1. Principper. 2. Skalaforståelse. 3. Anbefalinger til særlige situationer. 4. Spørgsmål til øvelser TILBUD

1. Principper. 2. Skalaforståelse. 3. Anbefalinger til særlige situationer. 4. Spørgsmål til øvelser TILBUD TILSYNSFAGLIG UNDERVISNING 2015 HANDOUT P 1. Principper. 2. Skalaforståelse. 3. Anbefalinger til særlige situationer. 4. Spørgsmål til øvelser TILBUD Tilsynsfaglige uddannelsesdage ved Socialstyrelsen.

Læs mere

Afgørelse om skærpet tilsyn på Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA)

Afgørelse om skærpet tilsyn på Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Region Midtjylland Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Møgelkjærvej 6, 8800 Viborg 13. oktober 2014 Afgørelse om skærpet tilsyn på Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Socialtilsyn Midt sendte

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Læringscenter Syd. Degnekrogen 4, Arnborg Brian Randers Sørensen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Læringscenter Syd. Degnekrogen 4, Arnborg Brian Randers Sørensen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 3.3.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Læringscenter Syd Degnekrogen 4, Arnborg Brian

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

www.selveje.dk Slotsholmsgade 1, Børsen 1217 København K tlf. 33 74 64 27

www.selveje.dk Slotsholmsgade 1, Børsen 1217 København K tlf. 33 74 64 27 Til Socialministeriet Høringssvar fra Selveje Danmark vedr. forslag til lov om socialtilsyn samt ændring af lov om social service. Selveje Danmark støtter helt overordnet den aftale, der er indgået mellem

Læs mere

De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven

De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Til Dato 02. november 2015 Center Nord Att.: Anni Schøtt Fjordvejen 28, Bremdal 7600 Struer Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 27-08-2015 modtaget jeres ansøgning om

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 27..2016 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Himmelblaa Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

Oversigt over score på de syv temaer. Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen

Oversigt over score på de syv temaer. Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Sagsnr. 27.03.00-K09-1-16 Cpr. Nr. Dato 8-1-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Oversigt over tilsynsrapporter 2015 for CBUs døgntilbud Tilsynet opdeles i syv forskellige temaer: Uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Nyt Socialtilsyn Syd. Information om etablering af Socialtilsyn Syd 13. juni 2013

Nyt Socialtilsyn Syd. Information om etablering af Socialtilsyn Syd 13. juni 2013 Nyt Socialtilsyn Syd Information om etablering af Socialtilsyn Syd 13. juni 2013 1 Kristine Djursaa Kommunikationsmedarbejder i Socialtilsyn Syd Susan Løfwall Afdelingsleder for Familieplejeområdet i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 29-05-2015 modtaget jeres ansøgning om at blive re-godkendt som almindeligt socialpædagogisk opholdssted jf. servicelovens 66, stk.1.

Læs mere

Informationsmøde for plejefamilier.

Informationsmøde for plejefamilier. Informationsmøde for plejefamilier. Socialtilsyn Nord. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk Program Information om Socialtilsyn Nord mv. v/ leder af familieplejeafdelingen Birgit Langager Svendsen. Om kvalitetsmodel

Læs mere

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv 11-09-2014 Re-godkendelse af bofællesskabet Sønderhaven i Ballerup kommune. Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens

Læs mere

Afgørelse om re-godkendelse med væsentlige ændringer som socialt tilbud

Afgørelse om re-godkendelse med væsentlige ændringer som socialt tilbud Dato 30-10-15 Til DNS ITP Skorkærvej 8 6990 Ulfborg Afgørelse om re-godkendelse med væsentlige ændringer som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 05-05-2015 modtaget jeres ansøgning om at blive regodkendt

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

SOCIALTILSYN NORD. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

SOCIALTILSYN NORD. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk SOCIALTILSYN NORD www.socialtilsynnord.hjoerring.dk Socialtilsyn Nord Lov om Socialtilsyn blev vedtaget juni 2013 Socialtilsyn Nord er ét af 5 nye Socialtilsyn Hjørring, Silkeborg, Fåborg-Midtfyn, Holbæk,

Læs mere

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE og BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE og BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE og BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER socialtilsyn? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at godkende sociale botilbud

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 12. januar 2017 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Haderup Børnehus. Skolevænget 3, Haderup. Dorthe S Vestergaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Haderup Børnehus. Skolevænget 3, Haderup. Dorthe S Vestergaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 19.1.016 Tilbud: Adresse: Leder: Haderup Børnehus Skolevænget 3, Haderup Dorthe S Vestergaard Tilsynsførende:

Læs mere

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt

Bilag 2 Klager over afgørelser efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder særligt om aktindsigt 1. Indledning 2 2. Indledende sagsbehandling 3 1.1. Hvornår er der tale om en klage 3 2.2. Hvem er klageberettiget 4 2.2. Ubegrundede eller foreløbige klager 4 2.3. Kvittering for klagen 5 3. Særligt om

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Hovedresultater. Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden

Hovedresultater. Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden Hovedresultater Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden 2014-2015 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 12-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Østbyens Børnecenter Holbækvej 40, Herning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 29-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Himmelblaa Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg

Læs mere

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER socialtilsyn? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at fører et socialfagligt

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2014...

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. 20-01-2015 Regodkendelse af tilbuddet Kirkeleddet 10-20 Kirkeleddet 10-20 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse

Læs mere

Godkendelsesrapport nye plejefamilier

Godkendelsesrapport nye plejefamilier Godkendelsesrapport nye plejefamilier Praktiske oplysninger Godkendelsesrapporten er en opsummering af socialtilsynets vurdering af, om plejefamilien samlet set opfylder betingelserne for godkendelse,

Læs mere

Godkendelsesrapport nye sociale tilbud

Godkendelsesrapport nye sociale tilbud Godkendelsesrapport nye sociale tilbud Praktiske oplysninger Godkendelsesrapporten er en opsummering af socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2016

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 26-04-2017 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser SocialAnalyse Nr. 4 08.2017 Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser Plejefamilier kommer ofte i spil, når et barn eller en ung skal anbringes. De tilbyder barnet nogle rammer, der adskiller

Læs mere

Forslag. Lov om socialtilsyn

Forslag. Lov om socialtilsyn Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2013 Forslag til Lov om socialtilsyn Kapitel 1 Formål, ansvar og område 1. Formålet med denne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Brændgård Brændgårdvej 12, 7400 Herning Lone Landkildehus. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Brændgård Brændgårdvej 12, 7400 Herning Lone Landkildehus. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 10.05.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Brændgård Brændgårdvej 12, 700 Herning Lone Landkildehus Tilsynsførende: Tilsynsførende:

Læs mere

Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017 Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag Orienteringsdag, januar 2017 1. Baggrund og rammer for justeringer af kvalitetsmodellen Baggrund og proces for justeringerne Aftale om politisk opfølgning

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Opsamling fra gruppedrøftelser

Opsamling fra gruppedrøftelser Opsamling fra gruppedrøftelser Nedenstående opsamling af udsagn om og input til organisatoriske kriterier, der kan indgå i en reform af godkendelse og tilsyn på det sociale område er baseret på gruppedrøftelser

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 10-03-2015 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 Dok.nr.: 2014/0034469-3 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2013...

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387 2015-71331 Statsforvaltningens brev til Region Syddanmark Dato: 31-10-2016 Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387 Statsforvaltningen har den 13. juli 2016 anmodet Region

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Feldborg Frie Børneunivers. Bredgade 76, Feldborg. Johnny Hessellund. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Feldborg Frie Børneunivers. Bredgade 76, Feldborg. Johnny Hessellund. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.1.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Pædagogisk leder Tilsynsførende: Tilsynsførende: Feldborg Frie Børneunivers

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 15-04-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Eventyrhaven Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN

ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN Program: Kort introduktion Resume af reglerne op tilsyn samt præsentation af tilbagemeldinger til Socialt Lederforum om oplevelser og udfordringer. Socialstyrelsen ved, om

Læs mere

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning Vejledning til skoleledelsen At skrive en afgørelse om specialundervisning Afgørelser om specialundervisning Når en offentlig myndighed fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets og vurdering af om tilbuddet fortsat har den

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Tilsyn med misbrugsbehandling Lov om social service 101

Socialtilsyn Midt. Tilsyn med misbrugsbehandling Lov om social service 101 Socialtilsyn Midt Tilsyn med misbrugsbehandling Lov om social service 101 Socialtilsyn hvad vil vi? Vi vil sikre trygge rammer for borgere, som har brug for sociale tilbud og vi vil løfte fagligheden og

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere