Markedsrapport Indonesien

Transkript

1 Markedsrapport Indonesien UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKSPORT KREDIT FONDEN Baggrund Indonesien er verdens tredjestørste demokrati med en kvart milliard indbyggere og store naturressourcer. Landets økonomi er relativt robust med høje vækstrater drevet af stigende privatforbrug hos en voksende middelklasse. Landets størrelse og regeringens fokus på økonomisk udvikling bl.a. gennem udvikling af infrastrukturen og deregulering gør landet attraktivt for danske eksportører. Implementeringen af reformer og investeringer står imidlertid overfor operationelle risici i form af bureaukrati og korruption. Inflationen er stabiliseret på et relativt lavt niveau, hvilket har skabt mulighed for pengepolitiske lempelser til gavn for den indenlandske vækst. Valutakursen er ligeledes stabiliseret, men fremadrettet er den dog fortsat sårbar overfor investorernes risikoappetit. De seneste års råvareprisfald og faldende importefterspørgsel fra Kina har presset økonomien, som er afhængig af eksportindtægter fra kul, olie, mineraler og palmeolie. Resultatet er underskud på den offentlige saldo og betalingsbalancen. Økonomisk udvikling Indonesiens økonomiske vækst har været let aftagende siden 2011, men der er tegn på en vending i 2016 og økonomien forventes at vokse godt 5 pct. om året frem mod Væksten drives primært af fremgang i privatforbruget. Forbruget understøttes af en stabil og relativ lav inflation i 2016 og de kommende år samt en ekspansiv pengepolitik. Investeringsaktiviteten var relativ svag i 2015, idet regeringens satsning på en udbygning af infrastrukturen har været længere tid om at materialisere sig end forventet. Investeringerne forventes at stige med godt 5 pct. de kommende år. Der satses på investeringer i nye veje, havne og energikraftværker. De lave råvarepriser og nedgangen i verdenshandlen, særligt faldende efterspørgsel efter energi og mineraler fra Kina, har ramt Indonesiens råvareeksport, der er faldet siden Samtidig begrænses økonomiens vækstpotentiale af en protektionistisk handelspolitik, et ufleksibelt arbejdsmarked og dårlig infrastruktur. Siden januar 2016 er der foretaget en række liberaliseringer af restriktionerne i forhold til udlændinges mulighed for at investere i Indonesien, idet flere sektorer er slettet på den liste over sektorer, som udlændinge ikke har tilladelse til at investere i, den såkaldte

2 negative investeringsliste. Dette gælder bl.a. investeringer i turisme, underholdning, udvalgte logistiske sektorer samt visse E-handelssektorer. Men så længe der eksisterer en negativ investeringsliste, vil udenlandske investorer fortsat opfatte Indonesiens regulering som protektionistisk. Offentlige balancer Regeringen fører overordnet en fornuftig og stabil økonomisk politik, men de har udfordringer i forbindelse med deres investeringsstrategi pga. en forholdsvis begrænset skattebase og afhængighed af skatteindtægter fra mineindustrien, hvis indtjening svinger en del. Præsidenten gennemførte i 2014, godt hjulpet af lave energipriser, betydelige besparelser på det offentlige budget ved at afskaffe de offentlige tilskud til brændstof. Udgiftsbesparelsen er i stedet kanaliseret over i sundhedspleje, uddannelse og infrastruktur. Fortsatte offentlige underskud på godt 2 pct. af BNP årligt bidrager til en svagt stigende trend i landets offentlige bruttogæld (målt i pct. af BNP), som EKF dog vurderer håndterbar. Regeringens planlagte strukturreformer ventes både på kort og mellemlang sigt at øge økonomiens vækstpotentiale. Særligt udviklingen af landets eksportorienterede fremstillingssektor og sektoren for mineral- og råstofbearbejdning har potentiale understøttet af Indonesiens store unge befolkning med et lavt lønniveau. Udlandsbalance Indonesien har underskud på betalingsbalancen, hvilket afspejler, at landets investeringer overstiger den indenlandske opsparing. Landets handelsbalance er positiv, da faldende eksportindtægter siden 2011 modsvares af faldende importudgifter. Regeringens infrastrukturinvesteringer ventes i de kommende år i nogen grad at svække overskuddet på handelsbalancen i kraft af øget behov for import af vare og services. Indonesien har siden 2012 haft et underskud på betalingsbalancen i omegnen af 3 pct. af BNP, men i 2015 faldt det til omkring 2 pct. Underskuddet forventes at aftage marginalt de kommende år. Landets udlandsgæld er begrænset, og gælden forventes at mindskes i 2016 og de efterfølgende år. Den stigende trend i de direkte udenlandske investeringer blev i 2015 afløst af et fald. De udenlandske investeringer forventes også i 2016 at ligge på et lavere niveau end tidligere, men herefter forventes de at stige. Det er vigtigt for Indonesien at tiltrække en større andel af udenlandske direkte investeringer og samtidigt forbedre landets infrastruktur, hvis de skal øge eksporten fra fremstillingsindustrien. Indonesiens fremstillingsvirksomhed udgør en relativ lille andel af BNP i forhold til mange andre sydøstasiatiske landes. Efter et stort fald i udlændinges investeringer i indonesiske værdipapirer fra 2014 til 2015, som følge af den generelle investorflugt fra udviklingsøkonomierne, forventes investeringerne igen tilbage på niveau i 2016 og de kommende år. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 2

3 Presset på den indonesiske valuta rupiah er mindsket pga. en bedre makroøkonomisk situation i Indonesien, men også som følge af, at den amerikanske central bank har udsat sine renteforhøjelser til 2017, hvilket betyder, at de internationale investorers incitament til at flytte deres penge til USA ikke er materialiseret så hurtigt som forventet. Den indonesiske valuta rupiah forventes fremadrettet kun at depreciere marginalt mod den amerikanske dollar, men valutaen er dog fortsat sårbar pga. underskuddene på betalingsbalancen og det offentlige budget. Den indonesiske nationalbank har lempet deres pengepolitik i lyset af en faldende inflation, hvilket konkret har vist sig i en række rentesænkninger og flere forventes fremadrettet. Indonesien er ratet BBB- af Fitch og Baa3 af Moody s med stabilt outlook, mens S&P rater dem BB+ med positivt outlook. Økonomiske nøgletal for Indonesien (skøn) (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 5,6 5,0 4,8 5,2 5,3 5,6 Inflation (pct.) 6,4 6,4 6,4 3,6 4,1 5,5 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -2,2-2,1-2,5-2,4-2,0-2,2 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 22,8 25,9 28,4 29,4 30,0 30,7 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -3,2-3,1-2,1-1,8-1,6-1,7 Udlandsgæld (brutto) af BNP (pct.) 29,2 33,0 36,1 33,4 30,6 29,0 Privat kreditgivning-vækst 18,6 11,5 9,1 14,5 15,2 14,5 Valutakurs IR:USD Kilde: The Economist Intelligence Unit Politisk udvikling Den politiske situation i Indonesien er overordnet stabil. Præsident Joko Widodo, der populært kaldes Jokowi, kom til magten i efteråret 2014 med en ambitiøs reformagenda om at fremme produktiviteten i landets fremstillingssektor, mineindustri og landbrug. Præsidentens planlagte offentlige infrastrukturinvesteringer skal nedbringe erhvervslivets transportomkostninger og forbedre forholdene for landets landbrugssektor. Jokowi har indtil videre haft succes med gennemførelse af en række af sine økonomiske reformer, og han har også fået placeret egne embedsmænd i en række nøgleministerier. Men institutionelle reformer, herunder bekæmpelse af korruption og mindskelse af bureaukratiet, har været svære at gennemføre. Regeringens ambition om at rykke landets råvareeksport op i værdikæden understøttes af et eksportforbud på ubearbejdede mineraler. I september 2015 annoncerede Jokowi den første af en serie af stimuluspakker, der skal forbedre Indonesiens konkurrenceevne. Dette omfatter bl.a. en simplificering af godkendelser og procedurer for store infrastrukturprojekter, men der er stadig store udfordringer i forhold til bureaukrati og forsinkelser i implementering. I 2019 gennemføres næste demokratiske parlaments- og præsidentvalg i landet. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 3

4 Præsident Jokowi vurderes at vægte indenrigspolitikken over forholdet til sine handelspartnere. Hans udenrigspolitiske linje er mere offensiv og protektionistisk end den tidligere regerings thousand friends and no enemies -strategi. Det er afspejlet i en ambitiøs strategi med styrkelse af det maritime forsvar og udbygning af havneinfrastrukturen. Jokowis politik er dog en balancegang, idet landet meget gerne vil tiltrække udenlandske investorer og holde linjen varm til nære handelspartnere som Kina, USA og Japan. Indonesiens forhold til landets regionale ASE-AN-partnere synes nedprioriteret med indførslen af en række importtariffer på forbrugsvarer fra ASEANlandene i sommeren 2015 blot et halvt år inden implementeringen af den økonomiske union (AEC) i ASEAN. Men Jokowi har sendt blandede signaler i forhold til handelsliberalisering, idet det i oktober 2015 blev annonceret, at Indonesien har planer om, at deltage i det amerikansk ledede handelspartnerskab på tværs af Stillehavet (TPP). Indonesiens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Indonesiens som dansk eksportør/importør Ja Nej/Ja Indonesiens investeringer i Danmark (beholdning 2014 i mio. DKK) 200 Danske investeringer i Indonesien (beholdning 2014 i mio. DKK) Dansk vareeksport til Indonesien 2015 Dansk vareimport fra Indonesien mia. DKK 1,7 mia. DKK Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2014) 6,7% Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2014) 7,5% Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Markedsmuligheder Indonesiens høje økonomiske vækstrater og voksende middelklasse øger landets efterspørgslen efter forbrugsvarer, mens investeringer i infrastruktur, minedrift og råstofbearbejdning øger importefterspørgslen efter kapitalgoder. Infrastruktur og energi. Regeringen har viljen og ressourcerne på plads til at investere i energiforsyning og gennemføre større infrastrukturprojekter. Begge dele er centrale for landets vækststrategi. Danske virksomheder kan spille en vigtig rolle i etableringen fx havne og transportsystemer, som skal opføres i verdens største øgruppe. Danske eksportører af energi- og klimateknologi bør også holde øje med Indonesien, da høj økonomisk vækst og en voksende middelklasse hvert år øger landets energiforbrug. Indonesiens regering prioriterer en høj grad af fødevaresikkerhed og selvforsyning. Præsidenten vil derfor modernisere landbruget og styrke den indenlandske fødevareproduktion. Der er særlig fokus på produktionen af oksekød og mejerivarer. Det skaber muligheder for danske eksportører af fødevareteknologi fx mejeriudstyr, fodermaskiner og slagteriudstyr. Råstoffer og minedrift. Indonesiens undergrund er rig på råstoffer som kul, olie, gas og nikkel, og Jokowi-regeringen har fokus på, at produktionen og bearbejdningen af råstofferne fremover skal foregå inden for landets grænser, så eksportindtjeningen MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 4

5 øges. Aktuelt lave priser får de udenlandske investorer til at tænke sig om en ekstra gang inden de foretager større kapitalinvesteringer. Indonesien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 75 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index1 88 (ud af 128) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 91 (ud af 190) 151 (ud af 190) 62 (ud af 190) 70 (ud af 190) 108 (ud af 190) 166 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 41 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 88 (ud af 168) Kommercielt klima Indonesiens kommercielle klima har en klassifikation på 3 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Indonesiens operationelle klima kan karakteriseres som mellemgodt med udfordringer bl.a. i forhold restriktioner på, hvilke sektorer udenlandske investorer må investere i, samt en restriktiv arbejdsmarkedslovgivning og et stort bureaukrati. Herudover er der høje gas-, elektricitets- og logistiske omkostninger. Korruption er udbredt i Indonesien på alle niveauer, og selvom Jokowi indledte sin regeringsperiode med en stærk antikorruptionskampagne, har han måtte kæmpe hårdt for at opnå små fremskridt på dette område. Indonesiens banksektor er velkapitaliseret og relativt robust i kraft af styrket regulering og tilsyn de seneste år. Banksektorens profitabilitet er dog under pres samtidigt med at aktivkvalitet er faldende, specielt i mine- og byggeindustrien. Udlånsvæksten er modereret siden 2013, men der er med den lempeligere pengepolitik risiko for, at den igen tager til, hvilket på sigt kan føre til øgede risici. De indonesiske banker funder sig i overvejende grad gennem kundeindskud, hvilket er positivt, da det mindsker afhængigheden af de internationale finansielle markeder. EKF har forhåndsgodkendt en række store banker i Indonesien. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 5

6 10 største danske eksportvarer til Indonesien 1. Dele til maskiner til behandling af mineralske stoffer 193 mio. kr mio. kr mio. kr. 4. Hastighedsmålere og takometre, 38 mio. kr. 5. Bagerimaskiner 31 mio. kr. 6. Mælk i fast form, koncentreret,ikke sødet,fedtindhold 25 mio. kr. 7. Pellets, mel og pulver af fisk, krebs- og bløddyr (uegnet til menneskeføde) 24 mio. kr. 8. Rør af rustfrit stål, til råolie- og gasledninger, sømløse 21 mio. kr. 9. Reaktionsstartere,-acceleratorer og katalytiske præparater, 20 mio. kr mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Indonesien fra juli 2015 til juli 2016 og vekselkurs 0,16 Mia. kr. DKK pr. 1 IDR 0, ,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0, ,0005 0, , , , ,0004 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og US Forex MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 6

7 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Indonesien fra januar til juni 2016 Færdigvarer og andre varer 3% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 12% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 3% Maskiner og transportmidler 57% Kemikalier og kemiske produkter 25% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Indonesien Dansk vareeksport til Indonesien fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK DKK. pr. 100 IDR 1,05 Skøn 0,07 1,00 0,95 0,06 0,05 0,04 0,90 0,85 0,03 0,02 0,01 0, Basisvareeksport fra Danmark DKK pr. 100 Rupiah Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 7

8 Udviklingen i den indonesiske valutakurs fra januar 2010 til november 2016 DKK pr. 100 IDR 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 USD pr. 100 IDR 0,014 0,012 0,01 0,008 0,006 0,004 0, DKK pr. 100 IDR USD pr. 100 IDR 0 Kilde: US Forex Toldprofil I april 2016 påbegyndte EU og Indonesien forhandlinger om en frihandelsaftale, som vil have til formål at liberalisere samhandlen både med hensyn til toldmæssige og ikketoldmæssige barrierer samt i forhold til investeringer og offentlige indkøb. Der er dog kun taget de indledende spadestik, og der kan nemt gå 4-5 år, før aftalen kommer endeligt på plads. Forhandlingerne vil også blive vanskeliggjort af, at Indonesien gradvist har bevæget sig i en mere protektionistisk retning. Der eksisterer i dag ikke muligheder for præferencetold for danske eksportører i forhold til Indonesien. Danske eksportvarer bliver derfor pålagt landets toldsatser. Det er særligt alkohol, tobak og beklædning, som rammes af en høj toldbeskyttelse i Indonesien. Derimod kan danske virksomheder importere toldfrit eller til en reduceret toldsats fra Indonesien på omkring 40 procent af landets eksport til EU som følge af, at Indonesien nyder godt af GSP-ordningen - Generalized System of Preferences. Barrierer Indonesien er et svært marked at agere på for udenlandske virksomheder, idet myndighederne opererer med en række tekniske handelshindringer indenfor mange erhvervssektorer. I alle 18 undersøgte sektorer har OECD skønnet, at Indonesien har betydeligt flere handelsrestriktioner på serviceområdet end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande. Nogle af de mest diskriminerende horisontale restriktioner handler om, at bestemte ledelsesposter i indonesiske virksomheder skal besættes af lokale. Alle udenlandske investeringer underkastes en screening af myndighederne, ligesom man i vid udstrækning stiller krav om lokalt indhold i den offentlige MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 8

9 indkøbspolitik. Endelig eksisterer der store statslige virksomheder indenfor alle betydende erhvervssektorer. Indonesiens toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2015 MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 9

10 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Indonesien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten janjuni 975, ,2 905, ,7 520,3 Vækst mio. År-t-dato 358,6 47,0-116,3 103,9-101,0-101,0 58,2% 4,8% -11,4% 11,5% -16,3% -16,3% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 113,0 134,0 97,2 113,4 61,2-14,8 Mejeriprodukter og fugleæg 77,1 107,6 58,5 57,2 33,8-1,4 Diverse næringsmidler i.a.n. 13,5 14,0 14,4 17,5 13,0 2,1 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 17,1 5,5 11,9 5,3 5,9 5,1 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 28,4 55,6 26,8 25,4 15,4 0,5 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 14,6 25,8 11,3 21,7 14,3 1,9 Malme og metalaffald 9,9 25,0 11, ,0 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. - 0,0 0,0-0,0 0,0 Kemikalier og kemiske produkter 305,0 355,4 378,4 253,7 126,0-6,1 Medicinske og pharmaceutiske produkter 167,5 206,4 235,9 113,4 59,0-14,3 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 118,8 127,4 125,1 114,0 45,1-2,6 Farve- og garvestoffer 9,8 7,7 7,5 10,3 10,6 6,6 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 23,4 51,8 20,3 48,0 5,5-14,4 Jern og stål 4,9 29,8 2,5 25,2 1,6-1,9 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 13,1 14,6 5,6 2,0 1,4 0,2 Metalvarer, i.a.n. 2,6 5,1 7,6 13,8 1,3-10,0 Maskiner og transportmidler 446,6 357,4 295,2 469,9 288,6-18,0 Specialmaskiner til forskellige industrier 193,5 141,3 117,5 274,9 57,9-148,8 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 147,3 92,2 121,3 124,6 40,5-21,8 Andre transportmidler 20,7 71,5 6,0 7,7 156,6 154,6 Færdigvarer og andre varer 51,6 60,0 75,5 85,9 17,6-49,3 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 20,8 13,8 20,1 62,9 10,2-41,5 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 11,2 17,7 27,9 8,5 2,5-3,6 Møbler 14,6 19,9 18,4 10,4 2,0-4,4 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 10

11 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( The British Chamber of Commerce in Denmark ( Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT INDONESIEN DANSK ERHVERV & EKSPORT KREDIT FONDEN 11