Retten i Århus DOM. afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling. i sagen BS /2003. mod. Sagens baggrund, påstande

Transkript

1 Retten i Århus DOM afsagt den 29. april 2004 af Retten i Århus, 5. afdeling i sagen BS /2003 mod Sagens baggrund, påstande I 1998 kautionerede sagsøgte,., for et billån, som hans tidligere samlever, samtidig optog hos sagsøgeren, I slutningen af 1999 blev der mellem og aftalt en ændring af afviklingsaftalen, hvorved der bl.a. blev givet ydelsesfritagelse i 4 måneder. Der blev oprettet nyt gældsbrev og nyt kautionsdokument. De aftalte ydelser for maj, juni og juli 2002 blev ikke betalt rettidigt, men først i august 2002 ved hjælp af et blankolån. Der er herefter ikke blevet betalt på billånet. I denne sag har påstået sagsøgte dømt til at betale restgælden på lånet, ,09 kr. med rente, 11,75% fra 1. oktober Sagsøgte har påstået frifindelse, subisidiært betaling af et mindre beløb, og har i første række gjort gældende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet eller reduceret efter bank- og sparekasselovens 41 og 41 a. Sagens oplysninger Den 26. oktober 1998 underskrev gældsbrevet vedrørende billånet, kr. Gælden skulle afvikles med 48 ydelser på kr. og den sidste ydelse på 1.353,19 kr. Lånet forventedes afviklet 31. december Den 27. oktober s.å. underskrev sagsøgte et kautionsdokument, hvorefter han som selvskyldner indestod for betalingen af gælden. Det fremgår af kau-

2 Side 2/5 tionsdokumentet, at banken kan give skyldnere henstand med hovedstol, afdrag, renter, provision m.v. uden at indhente kautionistens samtykke. Den 2. december 1999 underskrev en "ændring af afviklingsaftale" vedrørende lånet, der er anført med en restgæld pr. 2. december 1999 på ,82 kr. Den månedlige ydelse er fortsat kr., men første ydelse skal først betales 28. april 2000, således at aftalen indebar en udskydelse af de månedlige betalinger for december 1999 og januar, februar og marts Lånet forventes nu at være afviklet 31. juli Den 10. januar 2000 underskrev sagsøgte et nyt kautionsdokument, der indholdsmæssigt svarer til det oprindelige kautionsdokument, men kautionen er udvidet til også at omfatte et nyt lån på kr. Billånet er anført med den oprindelige hovedstol ( kr.), og banken har erkendt, at lånets restgæld, kr. burde have været anført i stedet. Det er i kautionsdokumentet umiddelbart forinden underskriften anført, at der samtidig kvitteres for modtagelsen af kopi af kautionsdokumentet "og dokumenter vedrørende de faciliteter, der (er) omfattet af kautionen". Det er oplyst, at det nye lån blev anvendt til betaling af et overtræk på,s lønkonto. Lønkontoen er senere udgået. Lånet blev afviklet planmæssigt til og med en betaling af den månedlige ydelse den 1. maj Ydelserne ultimo maj, juni og juli blev ikke betalt, men den 13. august 2002 blev der betalt kr. Beløbet hidrører fra et blankolån, som sagsøgeren ydede dette beløb ikke betalt yderligere på lånet.. Der er efter betalingen af I brev af 20. november 2002 opsagde sagsøgeren lånet på grund af misligholdelsen. Lånets restgæld blev opgjort til ,09 kr. incl. renter til opsigelsen. En kopi af opsigelsesbrevet blev under henvisning til kautionen sendt til sagsøgte. Sagen blev anlagt ved inkasostævning den 10. juni Efter sagsøgtes anmodning blev sagen oversendt til Pengeinstitutankenævnet, der i kendelse af 17. december 2003 udtalte, at en kautionist i almindelighed må kunne forudsætte, at provenuet af et kautionssikret lån stilles til låntagers disposition, således at pengeinstituttet forud må underrette kautionisten, såfremt det ikke er tilfældet. Ankenævnet afviste (med dissens) sagen. Det hedder i flertallets votum : Indklagede har i denne sag anført, at kautionserklæringen af 10. januar 2000 var en videreførelse af en tidligere kautionserklæring fra billånets etablering i Klageren, der var bekendt med debitors økonomiske situation, påtog sig således ikke en ny kautionsforpligtelse. Klageren har bestridt at have kautioneret for lånet i Kautionen vedrører " gammel gæld" og bør derfor tilsidesættes. Også for det det tilfælde, at indklagede ikke kan godtgøre, at der var tale om

3 Side 3/5 videreførelse af en tidligere kautionserklæring finder vi, at denne sag ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vedrørende spørgsmålet om klagerens kendskab til den tidligere samlevers økonomi. Det er således i en situation, hvor pengeinstituttet ikke har underrettet kautionisten om, at der ikke blev stillet yderligere midler til rådighed for debitor, afgørende, at klageren ikke på anden måde var bekendt hermed,... Da bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer ikke kan ske for ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, stemmer vid derfor for, at sagen afvises efter, jf. 7, stk. 1, i ankenævnets vedtægter. --- Det bemærkes, at (kopi af) gældsbrevet af 2. december 1999 og det oprindelige kautionsdokument først er tilvejebragt under sagens videre behandling ved retten. Bankrådgiver m har forklaret, at han har været beskæftiget i den afdeling, hvor var kunde. Hun skulle bruge et lån til køb af en bil. Sagsøgte underskrev kautionsaftalen og fik kopi af lånedokumentet. På et tidspunkt gik ned i indtægt og der blev givet en ydelsesfritagelse i 4 måneder. Der blev samtidigt givet en nyt lån på kr. til inddækning af et overtræk. Banken ønskede også kautionssikring for det nye lån. Sagsøgte skulle underskrive den nye kautionsaftale i en anden afdeling tæt på hans bopæl. Kopi af låneaftalerne var vedlagt kautionsdokumentet, og sagsøgte har ved sin underskrift kvitteret for disse dokumenter. har bl.a. forklaret, at han har været samlevende med men samlivet var ophævet, da han påtog sig kautionsforpligtelsen som en hjælp til at kunne bestride et arbejde, som hun havde fået, og hvor bil var nødvendig. Han blev først bekendt med, at der var problemer med afviklingen af lånet, da han blev kaldt ind til en afdeling af i nærheden. Han var ikke selv kunde i afdelingen. Mødet der tog ganske få minutter. Han underskrev. Han har ikke hæftet sig ved, at der var tale om kaution for et yderligere lån. Han mener ikke, at han fik noget forklaret om baggrunden for, hvorfor han skulle skrive under, ligesom han heller ikke fik nogle dokumenter udleveret. Parternes synspunkter (procedure) Sagsøgeren har anført, at der ved kautionsdokumentet af 10. januar 2000 f.s.v. ang. billånet ikke har været tale om kaution for tidligere stiftet gæld, idet der klart har været tale om en videreførelse af en tidligere kautionsforpligtelse. Banken har efter kautionsdokumentet været berettiget til at give ydelsesfritagelse, men banken har villet sikre sig sagsøgtes indforståelse. Banken har overholdt fristerne i bank- og spareksasselovens 41 og 41 a, idet der først indtrådte misligholdelse ved den manglende betaling af ydelsen for august måned. 41 a kan kun finde anvendelse på ydelser, der skulle have været betalt efter bestemmelsens ikrafttræden 1. juli Hertil kom-

4 Side 4/5 mer, at sagsøgte ikke har godtgjort, at hans regresmuligheder skulle være blevet forringet. Sagsøgte, der må antages at have frafaldet et anbringende om, at kautionserklæringen fra 2000 ikke var en videreførelse af en tidligere kautionserklæring, har anført, at sagsøgeren ikke har overholdt sin forpligtelse til at give meddelelse om debitors misligholdelse af lånet, jf. 41 a, stk. 1, ligesom sagsøgeren har bevilget henstand til skade for sagsøgte. Sagsøgtes regresmuligheder er blevet kraftigt forringet. Fremsendelsen af en kopi af engagementsopsigelsen er klart utilstrækkelig i relation til bank- og sparekasselovens regler. Sagsøgtes kautionsfrpligtelse er derfor bortfaldet, eller må reduceres væsentligt. Sagsøgte kunne forvente, at lånet på opsigelsstidspunktet var nedbragt til ca kr., og kautionsforligtelsen kan ikke gøres gældende i videre omfang. Byrettens afgørelse Sagsøgte har ikke godtgjort, at han ikke i forbindelse med underskrivelsen af kautionsdokumentet fra januar 2000 ikke er blevet gjort bekendt med grundlaget for kautionsforpligtelsen, og sagsøgte har derfor ved sin underskrift accepteret de ændringer af låneforholdet, som det nye lånedokument var udtryk for, og som begrænsede sig til en udskydelse af 4 månedlige ydelser. Der er intet grundlag for at antage, at sagsøgte ikke skulle være bundet heraf. Sagsøgte er ved fremsendelse af kopi af opsigelsesskrivelsen af 20. november 2002 blevet gjort bekendt med den misligholdelse af låneforholdet, som indtraf første gang ved udeblivelsen af betalingen af ydelsen for august måned, som skulle have været betalt ved månedens udgang. Meddelelsen er således givet inden de frister, der er anført i bank- og sparekasselovens 41 og 41 a. Da der således intet grundlag er for at fritage eller lempe kautionsforpligtelsen, tages sagsøgerens påstand til følge. Der har ingen indsigelse været imod rentepåstanden. Thi kendes for ret : Inden 14 dage skal sagsøgte,, til sagsøgeren, betale ,09 kr. med rente, 11,75% p.a. fra den 1. oktober Inden samme frist skal sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale kr.

5 Side 5/5 Poul Hol bs3024d.dtd