Joachim Rothenborg (red.) U et som praksis. Kunst, kreativitet og sanselighed UDDRAG TIL ANMELDERR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Joachim Rothenborg (red.) U et som praksis. Kunst, kreativitet og sanselighed UDDRAG TIL ANMELDERR"

Transkript

1 Joachim Rothenborg (red.) U et som praksis Kunst, kreativitet og sanselighed ANMELDERR

2 U et som praksis Kunst, kreativitet og sanselighed 2013 Forfatterne og Dansk Psykologisk Forlag A/S Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen Redaktionel konsulent: Ernest Holm Svendsen Fotos: Lene Bornemann, s. 8, 13, 17, 34, 46, 56, 63, 87, 122; Colourbox, s. 80 Rita Bergholt Kuhlman, s. 90, 97; Tobias Berg Meyer, s. 100, 106 Nini Sødahl fra Skabende Nærvær i Skagen, s. 128; Winie Ricken, s. 140, 146 Grafisk tilrettelæggelse og sats: Maria Elskær Omslag: Maria Elskær 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Printed in Denmark 2013 TAK Jeg vil gerne takke følgende personer: Min redaktør, Lone Berg Jensen, for vedholdende at tro på projektet. Ernest Holm Svendsen for at være en skarp og inspirerende sparringspartner. Medforfatterne for at have mod til at kaste sig ud i at formidle deres praksis. Mette Popp Madsen for god vejledning. Maria Elskær for altid at stille op med engagement og en stil- sikker grafik. Bodil Boss Nielsen for at have indført og trænet mig i Expressive Arts Coaching. Anne Marie Frandsen, min livsledsagerske, som er grunden til, at jeg overhovedet gik i gang med dette overvældende projekt, og for hendes støtte og loyalitet gennem den ukendte proces, det har været at skrive en bog. Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ANMELDER

3 Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen. Pablo Picasso ( ) ANMELDER U et som praksis 3

4 Indhold Forord, Joachim Rothenborg... 6 Indledning, Joachim Rothenborg... 9 Læsevejledning, Joachim Rothenborg DEL 1 Joachim Rothenborg Udfordringer i det superkomplekse samfund Teori U...21 Fænomenologien en sanselig og kropslig betragtning Sansningen det primære udgangspunkt for al erfaring Det potentielle rum Det skabende værksted Den skabende praksistræning Udvikling af kompetencer i den skabende træningspraksis Barrierer Noter Litteraturliste ANMELDERR 4 U et som praksis

5 DEL 2 DANS Pernille Overø: Når jeg er dansende, får jeg adgang til noget andet, end når jeg kun er tænkende MUSIK Hans Fagt: Trommer, energi og U sving GASTRONOMI Jonas Preisler: En beskrivelse af vejen ind i det kreative felt gennem maden IMPROVISATION Ernest Holm Svendsen: Den kreative indstilling ng TEATERSKOLE Pia Bornemann og Klaus Krogsgaard: 100 børn ta r aldrig fejl HELTETRÆNING Karim Maktabi: Helteskolen og heltetræning etræning BILLEDKUNST Joachim Rothenborg: Kunstinspireret spireret medarbejderudvikling EXPRESSIVE ARTS COACHING Bodil Boss Nielsen: U-design af ledelsesværksted ARKITEKTUR Winie Ricken: Indretning af rum til kreative processer Om forfatterne Stikord ANMELDER U et som praksis 5

6 Forord Joachim Rothenborg Skabelsens udvej I skolen var jeg uopmærksom. Min opmærksomhed var flagrende og diffust springende, fordi jeg (med lidt efterrationalisering) ubevidst søgte en sammenhæng og mening med, hvorfor jeg sad i et klasselokale på en stol i mange timer dagligt. Denne uopmærksomhed var nok årsagen til, at jeg befandt mig nede på bagerste række det meste af min skoletid. Jeg kedede mig særligt i de fag, hvor hovedvægten var lagt på udenadslære. Derfor var det velsignet et at få stukket papir, vandfarver og pensler i hånden enten i billedkunsttimerne e eller hjemme hos min farmor. Papiret var et overskueligt område, noget, jeg kunne forholde mig til. Jeg ved det ikke, men jeg tror, det inddæmmede min uopmærksomhed omhed ved at være en udtryksmulighed for al den uro og kaos, der var i mig. Her kunne jeg uindskrænket boltre mig med farver og penselstrøg. Transfer til skolen Mange år senere fik jeg muligheden for, i skolesammenhæng, at bruge mine mange års erfaring som billedkunstner og facilitator i erhvervslivet. En skole ønskede at ansætte en billedkunstner som billedkunstlærer i en tidsbegrænset stilling et år. Jeg kom til samtale og blev tilbudt stillingen. Jeg skulle undervise grundskoleelever i klasse. Det var en privatskole, der havde prioriteret ret billedkunst til og med 7. klasse, og hvor hver billedkunstlektion havde en varighed af to normale skolelektioner. Den afgående lærer introducerede mig til klasserne og til undervisningsformen. Undervisningen var baseret på at lære eleverne at tegne og male, dvs. at give dem nogle værktøjer f.eks. i 5. klasse. Konkret kunne det dreje sig om, at eleverne skulle lære at tegne gengivelsen af et valgt foto eller en figur, så tegningen lignede det oprindelige oplæg, og samtidig blev forstørret til A2. ANMELDERR I 7. klasse fik eleverne en mere fri opgave, idet de skulle illustrere en valgt tekst malerisk, i akrylfarve på et malerlærred. 6 U et som praksis

7 Den lærer, der skulle stoppe, havde undervist i 30 år og havde styr på sin omgang med eleverne. Der var en behersket ro i klassen og jeg tænkte, at det var en god idé at fortsætte undervisningsformen, så jeg ikke blev kompromitteret med min manglende skolepædagogiske erfaring. Jeg var yderst fagligt kompetent, så det skulle nok gå. Min manglende skolepædagogiske erfaring viste sig straks at give bagslag jeg kunne ikke styre eleverne ved at efterligne den tilgang, den tidligere lærer havde brugt. Jeg prøvede at nå dem med en mere generel og konsekvent form. Desuden havde jeg fået mulighed for at sende dem op til viceskoleinspektøren, hvis de forstyrrede, larmede eller ikke fulgte med i de guldkorn, jeg serverede fra tavlen bag katederet. Men mine billedkunstlektioner var og blev opfattet af eleverne erne som frikvarter jeg havde ikke den gamle lærers autoritet og gennemslagskraft. Jeg måtte finde en anden form og svaret lå lige dér foran mig. Hvad hvis jeg behandlede eleverne som de voksne kompetente medarbejdere, jeg have været facilitator for i mange år i virksomhederne, og var, hvad jeg var en engageret billedkunstner? Elevernes skabende kraft Jeg kastede mig ud i det. Fra lektionens ns start placerede jeg mig midt i billedkunstlokalet og spurgte, hvad de forventede af vores billedlektion i dag der opstod en larmende tavshed. Jeg gik videre med at spørge ind til, hvad de mente, kreativitet var mv., og der begyndte at komme forskellige udsagn deres nysgerrighed var blevet vakt. At spørge ind til deres opfattelse telse var noget af det, der brød isen det at anerkende deres udsagn som gyldige svar. Jeg præsenterede derefter spillereglerne og materialerne (farver og A3-papir) til en skabelsesproces. Den første spilleregel var: at de ikke kunne begå fejl, og den anden: at de ikke måtte vurdere eller kommentere på hinandens ns billedudtryk. Og så et godt råd: at det, der hjalp dem igennem deres egen og den fælles proces, var åbent at tage imod det, der opstod i deres udfoldelse, som inspiration og nye muligheder. Jeg lod grupperne etablere sig ud fra en særlig præmis. Eleverne skulle danne gruppe med de elever, de ikke gik sammen med i frikvartererne eller mødtes med i fritiden. ANMELDER Til at ledsage processen havde jeg valgt noget lydtæppemusik, der var harmonisk og enkelt. Med få justeringer var rammen og processen identisk med min voksne version. Skabelsesprocessen blev sat i gang. Eleverne var gennem hele sessionen dybt koncentrerede, fra den individuelle proces til den fælles. Til sidst fik de færdige farvede værker titler. Efter en fernisering med opfindsomme og intense værker fik vi en snak om, hvordan det var gået. Alle grupperne var tilfredse og glade for Forord 7

8 deres færdige værk, og samtidig gav de udtryk for, at det var inspirerende og sjovt at arbejde sammen med nogen, de ikke kendte så godt i klassen. Min gode oplevelse med at overføre min voksne version til billedkunstlektionen blev startskuddet til en fremadrettet brug af den særlige ramme og proces i alle mine billedkunstklasser. Hen ad vejen justerede jeg forløbet i forhold til klassetrin og de enkelte klassers sammensætning og homogenitet. Det åndehul, som de kreative praktiske fag tilbød mig i skolen, og min erfaring med at overføre skabelses- og faciliteringskompetencer til skoleregi har givet mig inspirationen og troen på, at de sanselige og kunstneriske praksisser kan bruges til kompetenceudvikling i skole/uddannelsesinstitution, som et nødvendigt supplement til undervisningen. En kompetenceudvikling, der kan skabe transfer til en superkompleks virkelighed, der allerede har indfundet sig i vores og vores børns hverdag. UD NMELDER 8 U et som praksis

9 Indledning Joachim Rothenborg En teoretisk baggrund Bogens hovedteoretiker, Carl Otto Scharmer (Teori U), peger på den kløft, der er mellem det sprog, vi bruger til at beskrive verden med, og verden, som den er i sig selv (Scharmer, 2008; Hildebrandt m.fl., 2012). Som den spirituelle lærer Krishnamurti sagde: Når man lærer børn, at en fugl hedder en fugl, vil de aldrig mere se fuglen igen. Det er i tænkningen, at vanen er indbygget. Derfor må vi supplere vores verdensforståelse i vores uddannelsessystem med en kropslig og sanselig dimension. Det gør vi ikke ved at lære eller er danne en forforståelse hos eleverne af, hvad krop og sanselighed er, men ved at gøre plads til et sted, hvor eleverne selv kan erfare, bevidstgøres og i leg opdage, hvad kroppen og sanserne gemmer af livsduelige potentialer og ressourcer. De sanselige og kunstneriske discipliner besidder de praksisser og metoder, der skal til for at supplere tænkningen med det kropslige og sanselige. Med Teori U har de sanselige og gkunstneriske discipliner fået en mulighed for at beskrive, hvad der sker i den daglige sanselige og kunstneriske praksis. Her er en meta-teori, der kan bygge bro imellem kunstens afsondrede eksistens og de kompetencer, der er nødvendige for at leve i en verden, hvor identitet, værdier, bæredygtighed mv. hele tiden er under forandring og til debat. Det har været længe undervejs med en teoridannelse, der kan supplere den sproglige, akademiske, psykologiske og pædagogiske tilgang, som præger al forskning i læring og kompetenceudvikling. Først med Teori U og flere danske forskere, som bliver brugt i denne bog, er der kommet et teoretisk afsæt, der kan understøttes af en sanselig og kropslig tilgang. ANMELDERR Sanselighedens og kunstens praksisser Derfor må vi have de sanselige og kunstneriske praksisser i spil i skoleregi, med deres sanselige og skabende tilgang, den kreative proces, legen, fordybelsen, flowet, den åbne og modtagende opmærksomhed, tilpasse forstyrrelser, der bryder vaner, det helhedsorienterede, der kan rumme det komplekse og komplementære alt det, vi kan få fra det sanselige i kunsten. Kunstens praksisser er ikke bare til for Indledning 9

10 kunstens skyld deres kvaliteter i processen med at guide og støtte kunstneren i skabelsen af sit inderste potentiale er vores fælles arv. Hvorfor denne bog? Komplekse problemstillinger har brug for at blive håndteret i et sprog, som kan rumme og formidle denne kompleksitet. Det kan kunsten. Peter Bastian Vores formål med denne bog er at skabe kendskab til, at der findes værdifulde erfaringer og praksisser fra arbejdslivet, der kan understøtte og guide en kompetencegivende bevidstgørelse og udviklingsproces af børn og unge i skole/uddannelseinstitution. Jeg (red.) beskriver, hvordan de erfaringer, vi har med at forløse potentialer og ressourcer gennem voksnes praksistræning i virksomhederne, kan overføres til børn og unge. Det er de potentialer og ressourcer, der kan sikre, at børn og unge kan håndtere fremtidens udfordringer, også selvom udfordringerne byder på høj kompleksitet, er uforudsete eller handler om at skabe nye løsninger med knappe ressourcer. Vores (forfatternes) praksisser kan give børn og unge nye personligt funderede kompetencer samt et andet sprog, hvori de kan rumme og kommunikere om det komplekse. Her kan de opleve e og erfare, hvordan den tilrettelagte faciliterede skabende træningspraksis giver dem adgang til nye indre ressourcer og styrker. Det sker i en kreativ bevidsthedsproces dsproces med udgangspunkt i Teori U (Scharmer, 2008). Her lægges der vægt på at træne sin sanselighed og opmærksomhed. Og igennem fordybelse at få erfaringer med, hvordan man opretholder sin åbenhed og nysgerrighed i den nonverbale og usynlige relationsskabelsesproces (Darsø, 2011, s. 70, s. 118) på trods af indre modstand. Dette foregår i en ramme, der har konsekvensfrihed 1 og er uafhængig i forhold til resten af skolens/uddannelsesinstitutionenes dannelse organisatoriske, bureaukratiske og fysiske rammer r (Tanggaard & Brinkmann, 2009, s ; Juncker, 2009, s ). Til hvem Vi henvender os i denne bog til alle, der ønsker at inspireres og udvikle et fremtidigt uddannelsessystem, hvor undervisningen bliver suppleret med en kompetence- udvikling, der bygger på elevernes egne potentialer og ressourcer. Det gælder for politiske beslutningstagere og uddannelsesansvarlige i det offentlige og private erhvervsliv, ledere og medarbejdere i skole/uddannelsesinstitution og forskere inden for de samme områder. Desuden kan de, der har interesse i Teori U, højst sandsynligt få glæde og inspiration af bogens særlige U-praksis. ANMELDER Hvordan Jeg beskriver i bogen, hvordan en ramme med tilhørende aktivitet for en kompetenceudvikling kunne se ud. Rammen er en fysisk facilitet, der kan rumme en træningspraksis med omdrejningspunkt omkring en U-proces. Den særlige ramme 10 U et som praksis

11 kan etableres som en selvstændig facilitet i skole/uddannelsesinstitution. Facilitetens autonomi sikrer, at organisation og bureaukrati i skole/uddannelsesinstitution og de undervisningsministerielle lovparagraffer for undervisning ikke får indflydelse på de dispositioner, der vil være i forbindelse med kompetenceudviklingen (Tanggaard & Brinkmann, 2009, s ; Juncker, 2009, s ). Desuden sikres det, at den facilitator, der er tilknyttet kompetenceudviklingen, overholder et vedtaget etisk regelsæt. En skabende praksistræning til at udvikle kompetencer i skolen Som teoretisk udgangspunkt for den kreative bevidsthedsproces har jeg valgt Carl Otto Scharmers Teori U, og til det sanselige og kropslige i skabelsen og i mesterlæren (forfatterne) er den fænomenologiske tilgang i fokus. Det giver os en mulighed for at beskrive, hvordan man kan bryde med de vaner, der er dannet kognitivt og er uhensigtsmæssige i det umiddelbare møde med verden. Det er dette gennembrud af vanen, der gør det muligt for os at nå ned til udspringet for potentielle evner, der kan overvinde den indre modstand mod at begive os ud i nye omstændigheder, vi ikke kan styre og kontrollere. Og med disse nyerhvervede evner kan vi videreudvikle et intuitivt beredskab til at håndtere de udfordringer, vi kommer til at stå over for i fremtiden. Som praksistræning i U-processen har jeg valgt den skabende, og som metode den kunstneriske (Darsø, 2011, s. 122, 133, 3, 138, 139, 143, 181; Illeris, 2011, s. 51). I afsnittet om udvikling af kompetencer i den skabende praksistræning beskriver jeg, hvilke kompetencer der synliggøres og forløses i den skabende praksis og er nødvendige for, at mennesker kan håndtere det fremtidige komplekse samfund. I bogens anden n del beskriver facilitatorer og praksisudøvere forskellige måder at skabe rammer, mer, bruge deres faglige praksis og facilitere processen på. Huskunstnerordningen Et initiativ i skolesammenhæng, der kan sammenlignes med vores skabende prak- sistræning, er den såkaldte Huskunstnerordning. Her kan skoler, børne- og kulturinstitutioner mv. søge om penge hos Statens Kunstråd til at få en anerkendt kunstner tilknyttet i et særligt tidsbegrænset projekt. Huskunstnerordningens idé er at indføre en kunstnerisk setting i skoleregi. Der foreligger ingen krav til den udøvende kunstner om at have oparbejdet kompetencer, der kan kvalificere vedkommende til facilitator. Her kan nævnes arbejdet med den anerkendende tilgang, udfordringen med at tilpasse forstyrrelser til målgruppen, og hvordan man får synliggjort børnenes erfaringer og bevidstgjort dem under processen uden at blotte dem følelsesmæssigt. Desuden er der en hårfin grænse mellem at belaste og motivere børn, når det gælder følelsesmæssige anliggender det kræver erfaring med ANMELDER Indledning 11

12 processer, hvor følelser er en medfølgende faktor. Der er ingen krav om en etisk ansvarlighed under projektets gennemførelse. Ligeledes er Huskunstnerordning - projektet tidsbegrænset og får derfor ikke mulighed for, som en kontinuerlig træning, at forankre de kompetencer, de kunstneriske processer tilbyder. Bogens teoretikere Jeg har i den teoretiske del af bogen valgt at læne mig op ad: Carl Otto Scharmer, Senior Lecturer ved the Massachusetts Institute of Technology, der har udviklet og forfattet Teori U. Teori U bruges som model til at beskrive den kreative bevidsthedsproces i den skabende træningspraksis. Donald W. Winnicott ( ), britisk børnelæge og psykoanalytiker, har udviklet teorien om det potentielle rum, der er grundlaget for påstanden om, at en autonom ramme er ideel til at rumme kompetenceudvikling kling i skole/uddannelsesinstitution. Knud Illeris, professor emeritus og international nal uddannelseskonsulent. Illeris har videreudviklet Det ordinære kompetencebegreb til Det udvidede kompetencebegreb (Illeris, 2011, s. 49), der danner grundlag for bogens kompetencebegreb. Det suppleres med Lotte Darsøs, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, beskrivelse af intra-innovative kompetencer (Darsø, 2011, s ). Hanne Stubbe Teglbjærg, kunstterapeut og psykoterapeutisk overlæge ved Aarhus Universitetshospital Risskov. sko Hanne Stubbe Teglbjærg bruger fænomenologien som teoretisk udgangspunkt gspunkt til at forske i og beskrive, hvordan kunsten, i dens sanselige og kropslige tilgang, kan genskabe nye livsduelige bevidsthedsstrukturer (Stubbe Teglbjærg, 2011, s. 18). Lars Qvortrup, professor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, suppleret af Ronald Barnett, professor ved Institute of Education, University of London, har beskrevet, hvad det indebærer at leve i hyper superkompleksitet, og hvilke særlige vilkår der er i det superkomplekse samfund. ANMELDER 12 U et som praksis

13 UD ER Indledning 13

14 Joachim Rothenborg Læsevejledning Med et teoretisk fundament og erfaringer fra skole og erhvervsliv rvsliv giver bogen et bud på, hvad der skal til for at integrere kompetenceudvikling kling i skole/uddannelsesinstitution. Første del omhandler det teoretiske udgangspunkt for at kvalificere og skabe rammer for en kompetenceudvikling, der involverer skabelse og Teori U som praksis. (Ud over sideangivelse ved de regulære citater er der her desuden tilføjet sideangivelse ved andre kilder for at gøre det nemmere for læseren at finde den pågældende kilde). Anden del består af ni facilitatores formidling af deres praksis. Her beskriver facilitatorene, hvordan de personligt sætter sig selv i spil i deres virke. Det er deres engagement og risikovillighed, der giver kapitlerne deres ægthed og nærvær. Herunder er en kort introduktion on til forfatternes kapitler. ANMELDERR I kapitlet Når jeg er dansende, får jeg adgang til noget andet, end når jeg kun er tænkende e... fortæller danseren Pernille Overø i et interview om, hvordan oplevelse og erfaring med dansens kropslige udtryksform kan bruges af den enkelte og gruppen pen til at åbne for forandringsprocesser og styrke relationer. Her er den enkle, trygge ge og præcise ramme udgangspunktet for et procesforløb, hvor Pernille gui- der, spejler og følger deltagerne fra det enkelte grundtrin til en fælles improviseret dans. Målet er at skabe en dybere intention med dansen og at vise, at dansens kropslige, fysiske udfoldelse står i direkte forbindelse med håndtering af vores dag- lige udfordringer. I kapitlet Trommer, energi og U sving beskriver musikeren og trommeslageren Hans Fagt, hvordan musikken og dens rytme kan bidrage til at styrke og udvikle en gruppe medarbejderes sociale intuition en grundlæggende faktor, når fornemmelsen for hinanden skal forøges, og relationerne skal styrkes i et arbejdsfællesskab. Hans iscenesætter en ramme, hvor de musikalsk uøvede deltagere tør følge 14 U et som praksis

15 ham ind i det inciterende rytmeunivers. Det opmuntrer og tilskynder deltagerne til at sanse, følge hinandens trommerytme og mærke, hvordan deres bidrag har betydning for gruppens samlede indsats. Hans aflæser og justerer undervejs i rytmespillet, med respekt og fornemmelse for gruppens udfordringsniveau, så flow og incitament bevares. I kapitlet En beskrivelse af vejen ind i det kreative felt gennem maden indfører køkkendirektøren og kokken Jonas Preisler os i køkkenets daglige udfordringer. r. Her beskrives køkkenpersonalets vilkår et konstant skift mellem kravet om punktlig tilberedelse og servering af maden, og kreativitet og refleksion i udviklingen af nye unikke og smagsfulde retter. Sanseligheden spiller en stor rolle, fordi den, via råvarerne, fører kokken ind i et kreativt multivers og skaber grobund for nye kombinationer af smag og duft. For at formidle og vise kokke og elever ever denne sanselige tilgang til kreativitet må Jonas engageret, fra en ligeværdig position, sætte hele sin person og sanselighed i spil. I kapitlet Helteskolen og heltetræning fortæller Karim Maktabi, skuespiller, stuntmand og sanger, om, hvordan børnene udfordres og trænes i at være modige og finde deres egne styrker. Det er træningen, som skaber rammen for selve proces- I kapitlet Den kreative indstilling beskriver improvisationsskuespiller isationsskues og cand.mag. Ernest Holm Svendsen, hvordan den enkeltes indstilling til mødet med verden, de andre og sig selv har betydning for at bryde uhensigtsmæssige mønstre og give mulighed for at handle anderledes. Ved at opbygge tillid og engagement, gennem øvelser og meningsfulde dialoger, får deltagerne mulighed for at træne skiftet mellem at gå ind i og ud af en kreativ modus. Denne evne har betydning for deltagernes tilgang til at arbejde med fremtidige udfordringer om det er af innovativ eller samarbejdsmæssig art. Ernest viser selv vej gennem processen ved at forblive en oprigtig, anerkendende og lyttende katalysator, der med humor deler ud af egen praksis, viden og erfaring. ring. ANMELDER I kapitlet 100 børn ta r aldrig fejl beskriver instruktør Pia Bornemann og musiker Klaus Krogsgaard, gaard, hvordan Teaterskolen, en selvstændig del af en folkeskole, kan bevare og styrke elevernes lyst til at være nysgerrige, finde på og være skabende. Her stifter eleverne bekendtskab med teaterrummets anderledes, forpligtende og dynamiske ramme, hvor eleverne får mulighed for at afprøve sig selv og finde indre ressourcer i en værdsættende og anerkendende atmosfære. På samme tid opøver eleverne kreative og innovative kompetencer, såsom forestillingsevnen, diverge- rende tænkning, timing og opmærksomhed under forberedelsen til en teaterforestilling. Pia og Klaus underviser, vejleder og støtter børnene gennem teaterprojekterne ved at involvere dem i de mange processer omkring en teateropførelse det være sig rollefordeling, skuespil, kostume, lyssætning, scenografi m.m. Læsevejledning 15

16 sen hen imod at blive en helt. Her oplever børnene, hvordan deres egne ressourcer kommer i spil både individuelt og i fællesskabet. Der lægges vægt på, at børnene finder og mærker værdighed, integritet og autonomi. Karim er træneren, og med al sin erfaring inden for den kropslige kreative udfoldelse kan han autentisk understøtte børnene i deres personlige proces. Han er en rollemodel, de kan spejle sig i, og er samtidig den, de helt konkret kan få hjælp fra, når de skal videre med deres udfordringer. I mit kapitel Kunstinspireret medarbejderudvikling beskriver jeg [red.], hvordan deltagere ved at få skærpet opmærksomhed og sanser samt ved nærværende ærende tilstedeværelse bliver i stand til nonverbalt at arbejde sammen om en fælles opgave et maleri. Med en særlig ramme støttes og inspireres deltagerne e til at udfolde sig skabende. I den skabende proces afløses den enkelte deltagers ers personlige tanke med maleriet af et fælles drive, der fører deltagerne ind i et flow og en fælles dybere intention. Det giver deltagerne et kollektivt mod til at ændre og justere på alt, hvad der end træder frem på lærredet med det ene mål alene at ende op med et fælles værk. For at deltagerne under skabelsen kan overgive sig helt til processen, må jeg understøtte med hele mit engagement og uden tøven anerkende alt, hvad der opstår under den fælles seance. I kapitlet U-design af ledelsesværksted beskriver den ekspressive kunstcoach og dramaturg Bodil Boss Nielsen, hvordan Teori U kan praktiseres gennem forumteater. Her oplever deltagerne e sanselige erkendelser og tilbydes et nyt sprog til komplekse situationer. I den tilrettelagte ramme skabes en konstruktiv distance til udfordringer, som muliggør, at deltagerne tillidsfuldt og nysgerrigt kan komme tættere på de temaer, der har betydning for dem. Proceslederne skaber et trygt rum, hvor deltagerne erne e både kan forstyrres og beroliges. Målet er at balancere mellem det kendte og det ukendte, at vække deltagernes nysgerrighed og engagere dem i de skabende processer. Herved inspireres deltagerne til at være åbne og undersøgende over for sig selv og derved modtage tilbuddet om at gå i fordybelse og arbejde transformerende med deres udfordringer. ANMELDER I kapitlet Indretning af rum til kreative processer beskriver arkitekt, ph.d. Winie Ricken, hvordan rum skal indrettes for at understøtte og skabe optimale betin- gelser for et demokratisk magtforhold mellem facilitator og deltagere, således at det virker kropsligt og sanseligt inspirerende og indtageligt. I et sådant rum kan der udøves forskellige kreative arbejdsformer. I en guidet oplevelsestur, gennem en serie af rummeligheder, beretter Winie, hvordan de forskellige rum kan vække nysgerrighed og sanselighed og inspirere til kreativ udfoldelse, invitere til kontemplation og refleksion. Til sidst i kapitlet beskrives de enkeltes rums funktioner, fleksibilitet, og hvad de fremmer. 16 U et som praksis

17 UD L ANMELDER Læsevejledning 17

18 Om forfatterne Pernille Overø, danser. Uddannet på Tamalpa Institute i Californien i leadership in dance and movement. Har studeret sufidans, klassisk indisk dans og holder dansende foredrag om dansens funktion. Har i ti år udviklet og ledet processer med dans for mennesker i organisationer, virksomheder, på konferencer og netværk (www.worlddance.dk). Pernille har produceret ret og udført forestillinger i Danseteatret Terpsichore og skaber forestillinger på sit eget danseteater Fodfæste. Marianne Thrane, udviklingskonsulent. Arbejder med læreprocesser i team og organisationer. Klaus Krogsgaard og Pia Bornemann er begge uddannede skolelærere og har siden 1977 haft deres virke på Værebro Skole (i dag Skovbrynet Skole). Siden 1995 har de fungeret som ledere ere af Skovbrynet Teater- og Musikskole privat.dk). Klaus og Pia har tillige eundervist på DPU og Rytmisk Musikkonservatorium, holdt kurser r på seminarier, konferencer, skoler og lignende om kreativitet, musik og teater. er. I 2000 udgav de undervisningsmaterialet Hamlet en forestilling om unge, alkohol, identitet og fællesskab, finansieret af Sundhedsministeriet. Klaus og Pia har produceret mere end 60 teaterforestillinger for børn, unge og voksne med originalt manuskript og musik. Winie Ricken er arkitekt og har en ph.d. i samspillet mellem fysiske rum og pæda- gogiske processer i forhold til trivsel og kompetenceudvikling. Ph.d.-projektet er udført i et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Pædagogiske Universitet Hun arbejder som selvstændig konsulent i virksomheden der rådgiver om brug og indretning af læringsmiljøer i et godt samspil med organisering og pædagogisk praksis. Arbejdsområdet omfatter strategiplaner, formidling af viden, idéer og konkrete forslag. Arbejdet foregår primært inden for uddannelses- og børne- og ungeområdet. Winie Ricken er desuden medejer af virksomheden der skaber udemiljøer til leg, læring og bevægelse. ANMELDERR Om forfatterne 147

19 Jonas Preisler er uddannet kok i 1991, arbejder i dag som F&B-direktør i Bojesen A/S. Akademiuddannelse i ledelse med speciale i Teori U. Medstifter af JC-Emerging, konsulentfirma med fokus på U-processer i restaurationsbranchen. Hans Fagt er professionel trommeslager samt underviser og er uddannet på Berklee College of Music i Boston, USA. Han har blandt andet spillet med Kim Larsen & Bellami, Blast, Frede Fup og spiller i øjeblikket med i På Slaget 12 og Stig Møller Trio. Hans Fagt har egen konsulentvirksomhed, hvor han stimulerer leder- og personaleudvikling ved at lancere rytmisk teambuilding (www.creativehands.dk). dk). Han er certificeret proceskonsulent og i gang med en mastergrad i oplevelsesledelse. sledelse. Karim Maktabi er skuespiller, sanger og stuntman samt instruktør r i forumteater, parkour, kampkunst, dans og kontaktimprovisation. Karim er heltetræner og skaber af Helteskolen (www.helteskolen.dk). Har undervist i heltetræning i 12 år både i Danmark og udlandet. Undervisningserfaring fra over 200 børnehaver, folke- og privatskoler, specialskoler, ungdomsskoler og videregående uddannelser. Foredragsholder på lærer- og pædagogseminarer r og konsulent i offentlige og private virksomheder. Karim har udgivet fagbøger og dvd er til forskellige målgrupper. Bodil Boss Nielsen, bachelor i dramaturgi, rgi, Aarhus Universitet, og MA & CAGS i Expressive Arts, EGS, Schweiz, og kandidatstuderende på æstetik og kultur, Aarhus Universitet. Hun har siden 2000 haft eget firma (www.timeart.dk), hvor hun har løst opgaver med at designe og iscenesætte kunstbaserede processer i offentlige og private virksomheder. Bodil har som ansat ved kaospilotuddannelsen arbejdet med kompetence- og organisationsudvikling, ons projektledelse og krisehåndtering. Siden 2004 har Bodil udbudt undervisning og træning i Art Based Coaching til kunstnere, undervisere re og konsulenter, i både eget regi og som opgaveløsning hos kursusvirksomheder som ARTLAB, København og for undervisere på pædagoguddannelsen, UCN, Ålborg. Ernest Holm Svendsen er cand.mag. i dramaturgi og multimedier. Ud over at drive sin egen konsulentvirksomhed (www.kavm.dk) har han i en årrække arbejdet som ekstern lektor i innovation på Aalborg Universitet og som underviser i kreativitet og kommunikation på Aarhus Universitet. Siden 1992 har Ernest været tilknyttet Café Kølbert som improvisationsskuespiller, hvor han i 2009 blev direktør i firma- ets internationale afdeling. Ernest har udgivet to bøger: I 2004 udkom Nærvær en praktisk guide til at leve i nuet og i 2008 JA!, som handler om kreativ tænkning. ANMELDER Joachim Rothenborg er uddannet som designer i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole og videreudannet i billedkunst fra School of Visual Arts i New York. Med en efteruddannelse i pædagogik fra Københavns Universitet var Joachim i en årrække leder og underviser på Kunstskolen Primavera. Siden U et som praksis Del 2

20 har Joachim haft sin egen konsulentvirksomhed (www.krealab.dk), hvor han har trænet og udviklet kreative kompetencer hos medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Joachim har været billedkunstlærer på grundskoleniveau og efteruddanner lærere. For yderligere oplysninger ANMELDER Om forfatterne 149

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation.

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation. Dance Movement Omdrejningspunktet hos Dance Movement er bevægelsespsykologien, som et afsæt til at skabe forandrings- og lærerprocesser gennem forståelse for kroppens og bevægelsens sprog. Dance Movement

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl Et kursus om teenagecoaching og relationskompetence for fagfolk, der arbejder med unge Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl På kurset

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces

Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere