Livsfaser og seniorpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsfaser og seniorpolitik"

Transkript

1 KRONIK Bent Engelbrecht Livsfaser og seniorpolitik Livet leves i forskellige faser, som et normalt livsforløb kan opdeles i. Hver enkelt fases forskellige muligheder, risici og behov skal der tages højde for, når en virksomhed skal fastlægge sin personalepolitik. F.eks. skal en seniorpolitik begynde allerede for de 40-årige. Livet er en balancegang. Vi konfronteres alle med modsætninger: På den ene side krav og ønsker fra omverdenen og på den anden side vore egne behov; virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft og den enkeltes behov for et langsigtet perspektiv i karrieren; forældres rammer og børns behov. Det kan være svært at finde balancen mellem disse modsætninger. Rigtig mange mennesker søger i retning af et veltrimmet, effektivt og udfordrende arbejdsliv, med gode livsoplevelser og tætte kollegarelationer. Dette kolliderer dog ofte med et også krævende familieliv, og problemerne mindskes ikke med stigende alder, hvilket Helle Holt og Ivan Thaulow har analyseret (Holt & Thaulow 1996). Samtidig er det tydeligt, at mange seniorer ønsker at forlade arbejdslivet tidligere og tidligere, medens andre skubbes ud og har svært ved at komme ind igen. Det er en særdeles uheldig udvikling for såvel samfundet som virksomhederne og for den enkelte, der rammes af de negative konsekvenser. Hvorfor? Fordi: Det medfører et stort spild af kompetenceinvesteringer. Modne mennesker i seniorperioden har deres helt specielle potentialer, som desværre i for ringe grad anvendes bevidst og fuldt ud. Dette på trods af, at der vil være et udtalt behov for kvalificeret arbejdskraft i det kommende tiår. Svaret har været seniorpolitiske initiativer men primært af defensiv art i personalepolitikken, eksempelvis nedsat arbejdstid, fratrædelsesordninger osv. Der er et klart behov for en mere proaktiv personalepolitik, der integrerer en seniorpolitisk vinkel, som tager højde for menneskets livsfaser, deres særlige behov og muligheder. Familiepolitiske interesser på vej ind på arbejdspladserne Børnefamilier som tema er ganske meget på dagsordenen, og det er tiltrængt. Tendensen i arbejdslivet er, at det forventes, at der arbejdes mange timer uanset alder og baggrund. Det gælder især ledelsesjob og mere kreative jobtyper. Det moderne karrieremenneske er fyldt med ambitioner og parat til at strække sig langt for at vinde frem i det arbejdsliv, som spiller så stor en rolle, men som vanskeliggør et harmonisk familieliv. Dette gælder også for seniorerne, som har slidt for karrieren i årevis, og Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

2 nu enten er nedslidte eller konkurreret ud af ambitiøse yngre medarbejdere. Der er imidlertid en positiv interesse for at skabe bedre balance. I Århus Amt gennemførtes et projekt med udvikling af en lokal seniorpolitik på fire arbejdspladser i Her tydeliggjordes det, at en seniorpolitik må ses i lyset af organisationens samlede personalepolitik og hensynet til balance mellem familieliv og arbejdsliv (Nymark 2000). I denne kronik vil jeg med baggrund i projekter og erfaringer fra konsulentarbejde og en del sociologiske studier belyse, hvorledes balance mellem arbejdsliv og privatliv kan skabes gennem synergistiske bestræbelser/stillingtagen indføjet i en livsfaseorienteret personalepolitik med fokus på seniorer. Interessen fra arbejdsgivers side for at finde løsninger på disse problemstillinger skyldes ikke alene en human og venlig personalepolitik, men nok så meget den begyndende mangel på kompetent arbejdskraft. Således argumenterer Pia Tetler (Tetler 2000) for, at menneskets individuelle ressourcer fremkaldes gennem menneskelig modning, og at læringssamfundets organisationsformer er som skabt for de ældre, hvor færdigheden i at dele viden med andre bliver en konkurrence- og kompetencefaktor. Hvad er det da, der skal tages stilling til i tilrettelæggelsen af en personalepolitik med integration af en seniorpolitik? I familielivet gælder det om, at der er tid til samvær på tværs af generationer, tid og energi til at pleje et harmonisk parforhold med gensidig hensyntagen til hinandens arbejdsliv, samt deltagelse i hjemmets praktiske gøremål og det omgivende nærsamfunds opgaver. I arbejdslivet gælder det om at sikre den ældre medarbejders fortsatte udvikling i form af videreuddannelse, deltagelse i personligt/fagligt netværk, valgfrihed i omfanget af deltagelse i arbejdsteam, mulighed for at kunne arbejde, når motivationen er på højdepunktet, og at kunne bruge særlige talenter på det rette livstidspunkt. Dertil kommer hensyntagen til kroppens fysik og dens aldersbegrænsninger, samt mulighed for orlov af kortere eller længere varighed. Det forudsættes, at skævtrækkene i disse år hovedsageligt kommer fra arbejdslivet. Når disse skævtræk fortsætter arbejdslivet igennem og gør sig gældende på forskellig vis alt efter hvilke livsfaser, de enkelte medarbejdere befinder sig i, så bliver det nødvendigt at rette op på skævtrækket gennem livsfaseorienteret personale- og familiepolitik specifikt en bevidst seniorpolitik. Der er en meget enkel grund hertil: Arbejdsliv og familieliv er så gensidigt forbundne, at ubalancer skaber et pres på mennesket, som giver negative virkninger for såvel virksomhed som individ forringet livskvalitet begge steder. Samtidig bliver der flere ældre og flere kvinder på arbejdsmarkedet. Det betyder en del for tilrettelæggelse af arbejdstiden, planlagt nedtrapning, fleksible arbejdsvilkår, omsorgstid for både forældre og bedsteforældre osv. Her skal argumenteres for, at en forståelse for de behov og temaer, der opstår i forskellige livsfaser, kan være en vigtig forudsætning for at tilrettelægge en familie- og seniorvenlig personalepolitik. At skabe balance i livets forskellige aspekter er naturligvis et personligt anliggende. Livskvalitet kan næppe arrangeres den kan opdages og leves men det kan vanskeliggøres eller umuliggøres af en stiv og ensidig personalepolitik. Selv om frihed til livskvalitet altså er vort eget anliggende, behøver vi dog rammer, hvori vi kan skabe. En fælles søgen efter en familievenlig senior- og personalepolitik giver mening og energi til den enkelte og til fællesskabet på arbejdsplad- 78 Livsfaser og seniorpolitik

3 sen. Hvordan der kan skabes sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, behandles indgående i en bog af Steen Hildebrandt og Sif Rishøj (Hildebrandt & Rishøj 2001). Hvad skal vi med livsfase- og seniorpolitik som synsvinkel og vidensbase? Det er i almindelighed anerkendt, at menneskelige livsforløb ikke er forudbestemte. Selvom vi støder på skæbnemæssige, samfundsmæssige, familiesociologiske og rent genetiske forklaringer, viser det sig umuligt at give traditionelle lineære og kausale årsagsforklaringer til et givet livsforløb. Alligevel kan man fastslå, at den enkeltes biografi har haft et tidsmæssigt faseforløb, at der har været vendepunkter, og at der har været et udviklingsforløb, hvor personlige kvaliteter er forladt, mens nye er kommet til. Der er flere forskningsmæssige tilgange til livsfasebegrebet og synsvinklen herpå. Inspirationen er bl.a. kommet fra udviklingsstadiernes teoretiske fader Erik H. Erikson (Erikson 1980), hvis tese er særlig tydelig vedrørende de tidligste aldersstadiers karakteristika og behov. Andre har arbejdet videre med Eriksons forskning (Lievegoed 1987; Levinson 1979; Jensen 1996; Ramian 1990; Engelbrecht 1997). Endvidere findes en meget læst dansk bog om livsfaserne (Mousten 1992), hvor Leif Mousten behandler en personlighedsteoretisk gennemgang af livsfaserne. Udgangspunktet er en opfattelse af, at den menneskelige udviklingsproces er diskontinuerlig, dvs. til tider afbrudt af strukturkriser. I levende organismer begynder fremtrædelsen med en gentagen celledelingsproces og differentiering, organer dannes og efterhånden udvikles en fuldstændig skikkelse i opbygningsfasen. Siden følger en fase, hvor opbygning og nedbrydning balancerer, dvs. en fase, hvor den fuldt udviklede organisme fungerer. Til slut følger en fase, hvor nedbrydningen tager overhånd, indtil døden indtræder. Fysisk har planter, dyr og mennesker samme form for livscyklus, der er kronotypisk bestemt. En mus lever i ca. 2 år, et menneske omkring 80 år. Livscyklussens samme faseforløb kan opdeles i følgende faser: vækst i hele organismen eller dele af den differentiering og dannelse af subsystemer, der forædles (organdannelse) hierarkisk dannelse, hvor visse organer styrer andre som en hierarkisk integration. til sidst integration for at danne et nyt system, hvor organismen fungerer i en helhed med en højere grad af kompleksitet og på et højere niveau. Hos mennesket gælder samme form for faseforløb med opbygning, balance og nedbrydning. Derudover foregår der hos mennesket et antal parallelle udviklinger, der påvirker hinanden indbyrdes: En biologisk, en psykisk/sjælelig og en åndelig udvikling. Så snart vi går ind i den psykisk/ sjælelige og åndelige udvikling, bevæger vi os ind i et kontroversielt område. Her fører mange skoler og idéretninger en ofte heftig indbyrdes diskussion, hvor forskellige opfattelser holdes op mod hinanden, f.eks.: Mennesket som et biologisk/genetisk resultat, et opdragelses-/opvækstformet resultat og et sociologisk/miljømæssigt resultat. Mennesket opbygges i 3 hovedfaser. Den første fase har vægten på fysisk opbygning, i anden fase udvikles/modnes det psykisk/ sjælelige område, og tredje fase muliggør en bevidsthedsmæssig udvikling. Der er således særlige behov og potentialer i livsforløbet ud fra livsfasetankegangen, der har inspireret til anvendelse af en del begreber Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

4 som: De store livsvendinger, midtvejskrisen, pensionistchokket og den anden pubertet for at nævne nogle. Derudover er der kortlagt typiske livstemaer, som dukker op på bestemte aldersstadier. Den mere metodiske diskurs har drejet sig om, hvorvidt aldersstadierne bør grupperes efter 7-års faser eller efter 10-års faser. Der er dog enighed hos de fleste livsfaseteoretikere om, at der er en logisk rækkefølge og livstematisering uanset uenigheden om den tidsmæssige dimension i faseinddelingen. Ovenstående teoretikere tager udgangspunkt i, at mennesket udvikler sig livet igennem, men at udvikling fra omkring 40- års alderen og videre frem (seniorårene) kræver en større indsats af den enkelte. Op til 40-års alderen vil f.eks. Lievegoed sige, at udviklingen mere eller mindre kommer af sig selv. Men hvad er de typiske karakteristika for disse stadier, og hvad betyder de for den enkeltes arbejdsliv og familieliv? Hvad er behovene? Hvad skal vi tage hensyn til i tilrettelæggelsen af personalepolitikken for f.eks. den 50-årige? I det efterfølgende beskrives livsfasernes karakteristika og de almindeligt anerkendte behov og livstemaer i 10-års forløb med vægt på seniorperioden, som vi her opfatter begyndende i 40-årene. Det unikke i menneskers liv gør imidlertid, at der ofte vil være afvigelser fra det skema, der fortælles om i det følgende. En forståelse af seniorproblematikkens udfordringer forudsætter en livsfasetænkning gående ud på, at gennemlevelse af én fase danner grundlaget for den næste fase. Hvad der sker i én fase, er en medvirkende faktor til, hvordan efterfølgende faser forløber og præges. Tænkningen rummer en opfattelse af, at hver fase har kimen i sig til den efterfølgende fases blomstring, stilstand eller afblomstring. Se i øvrigt litteraturoversigten. Livsfasernes karakteristika De 20-årige Betinget af den unge alder, kan man sige, at det unge menneske er underlagt men samtidig også har friheden til en vis flygtighed, der forventes ikke det samme forpligtende, vedholdende engagement af et ungt menneske som, det vil være tilfældet senere. Det er med andre ord tilladt at søge udfordringer i korte, resultatorienterede forløb og til en vis grad undgå det lange, seje rutineforløb. Det vil ikke være attraktivt og motiverende for en 20-årig at se frem til resultater, som først viser sig på længere sigt. De 30-årige I de sene tyvere og frem til midten af 30 erne formindskes mobiliteten hos den enkelte, men tempoet og motivationen beholdes. Den 35-årige står på tilværelsens fysiske højdepunkt. På dette stadie er mennesket mere eller mindre bekendt med egne muligheder og begrænsninger og vil gerne gøre brug af disse erfaringer. Denne livsfase omfatter ofte familiestiftelse og bosættelse i hus eller lejlighed, indgåelse af forhold af mere forpligtende art, samtidig med at de første tiltag i retning af efteruddannelse starter. Her er det, at man for alvor konfronteres med krav fra flere fronter, krav, som skal honoreres, for man har selv stillet sig ind i disse krævende situationer og gjort sig afhængig af et økonomisk grundlag. Der skal megen planlægning til for at få hverdagen til at fungere i en familie med småbørn, hvor begge forældre er udearbejdende og måske skiftes til perioder med videreuddannelse. Kan man i denne livsfase undgå petitesserytteri og dermed tab af overblik, lykkes det at indrette et harmonisk familieliv evt. ved hjælp af diverse orlovsordninger, frihed til uddannelse osv., giver perioden mulighed for øget faglig dygtighed, samt at den 80 Livsfaser og seniorpolitik

5 enkelte udvikler større ansvarlighed over for virksomhed og kolleger. De 40-årige I slutningen af 30 erne og begyndelsen af 40 erne opdager den enkelte, at det ikke længere er muligt at klare livets mangfoldighed alene gennem rationalitet og planlægning. Individualiteten vokser frem, der søges efter mening og helhed, de store eksistentielle spørgsmål trænger sig på. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad er meningen med det hele? For den, der tidligere kun har haft et materielt udgangspunkt for tilværelsen, vil disse spørgsmål kunne opleves truende, for fyldestgørende og tilfredsstillende svar på tilværelsens store spørgsmål kræver, at andre værdier inddrages, og det medfører, at der åbnes for helt nye perspektiver. Før disse nye perspektiver åbner sig for én, kan spørgsmålene og problemstillingerne imidlertid have taget et sådant omfang, at der er tale om det, vi populært kalder en midtvejskrise. Men søgningen efter fyldestgørende og tilfredsstillende svar leder dog ofte til opdagelse (evt. genopdagelse) af nye værdier, f.eks. åndelige værdier som kreativitet og visdom. Midtvejskrise-symptomer karakteriseres i en begyndende fase ved vage følelser af rastløshed, utålmodighed, uro og manglende tilfredshed, sammen med en indre usikkerhedsfølelse. Dertil kommer erkendelsen af, at livet er halvvejs færdigkørt, og at der er rigtig mange ting, der ikke længere er attraktive. De hidtidige værdier har ikke længere noget at tilbyde. Nogle har den fornemmelse, at de må ændre på en række ydre fænomener, f.eks. skifte job, bryde ud af parforhold og andre relationer, starte en ny uddannelse, og det skal gå hurtigt, tiden er knap, toget er ved at være kørt. Hvad der imidlertid er påkrævet, er en indre reorganisering, og den arrangeres ikke med ét hug, den kræver besindighed. Omkring de fyrre skal der tages afsked med den ekspansive fase, livet hidtil har budt med hensyn til at finde sin plads i verden. I stedet for at søge efter mere ekstensiv kraftanvendelse, betydning og opmærksomhed med andre ord egocentricitet forestår et nyt arbejdsområde, et indre arbejde med at give plads og opmærksomhed for andre, ofte yngre mennesker. Jo nærmere man kommer de halvtreds, des vigtigere bliver det. Hvis man i stedet fortsætter med at køre frem med uformindsket fart, vokser der irritation op omkring én. Dette stadie, hvor de gamle veje ikke længere er farbare, og nye veje endnu ikke fundet, ses ofte som en vigtig omformningsperiode, som interessant nok kan sammenlignes med pubertetens store omvæltninger. En person, der bærer rundt på alle disse problemstillinger, tager dem naturligvis også med på arbejde. Denne uro i form af rastløshed, spændingsoplevelser og ydre statusbehov, gemmes ofte bag påtagne roller, overdrevet tv-kiggeri, alkoholisme eller indesluttethed. Der er ikke mange, der åbent drøfter disse spørgsmål, da de kan ses som svaghedstegn. Den 40-åriges situation kan karakteriseres som værende konfliktfyldt: Udskiftning af partnere og venner, ønske om ændring af ydre rammer, som løsning på arbejdsmæssige eller familiemæssige problemer. Ligeledes er det almindeligt i denne alder at komme i tvivl om egen kapacitet og kompetence, hvilket ofte medfører forsøg på flugt ind i alt for store arbejdsbyrder. Risici: skjuler indre kvaler i hårdt arbejde tager impulsive beslutninger om vigtige livsemner Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

6 flygter fra sig selv ind i nye overfladiske relationer alkoholisme opbygger kongedømmer på arbejdspladsen finansielle eksperimenter konflikter Behov: at kunne drøfte meningen med sin karriere stillingtagen til pinefulde eksistentielle spørgsmål, og at disse ses som udviklingspotentiale opmærksomhed omkring en overbebyrdet arbejds-/livssituation, evt. hjælp til bearbejdelse af indre kaos eller tomhed plads for at gå på opdagelse efter en ny mening Muligheder: udvikle nye mål og visioner, såvel i arbejdslivet som privat netværksdiskussioner vedr. eksistentielle og læringsmæssige spørgsmål erfaringsudveksling videregivelse af viden og erfaring til yngre kolleger, mentoropgaver overblik De 50-årige Den måde, en 50-årig lever og arbejder på, afhænger for en stor del af forløbet af de forudgående udviklingsstadier. Har man ikke opdaget de nye perspektiver, der åbner sig i 40 erne, fordi man har negligeret problemer og udfordringer eller er fortsat med at have fokus på ekspansion i materiel og udvendig henseende, kan man risikere at blive ganske ufleksibel og almindelig i ordets værste betydning. De unge i 20 erne og 30 erne kommer til at fremstå som irritationsmomenter, såvel hjemme som på jobbet. Den 50-årige ønsker således at have førsteprioritet og være overordnet, fagligt som ledelsesmæssigt, i forhold til yngre mennesker. En sådan 50-årig får selvsagt problemer ved omgang med yngre mennesker, lytter ikke til deres vilde ideer og møder dem i det hele taget med skepsis og en negativ attitude samtidig overidealiseres egen historie og erfaringer. Derved skabes en konfliktfyldt atmosfære. Det negative spejles tilbage fra omgivelserne, og man fastholdes mentalt set i en ond cirkel. At udpege syndebukke for egen misere hører nærmest til det uundgåelige for en ufleksibel, negativ 50-årig. Den 50-årige kan således blive en belastning for virksomheden og familien. Der gås imod enhver form for ændring eller udvikling, og der ydes enten passiv eller aktiv modstand mod alt nyt, der kan true egen opfattelse af forholdene. Der holdes fast i den regelbundne års- og dagsrytme, hvor forandringer og udfordringer (f.eks. firmaturen eller udenlandsrejser) ligesom hos autisten bliver en kolossal belastning. Arbejdet bliver en byrde, og personen begynder at tælle årene til efterlønnens lyksaligheder som desværre også vil vise sig at være den rene ulykke, hvis personen ikke allerede har påbegyndt en egen indre forvandling før afslutningen på arbejdslivet. Hvis den 50-årige derimod har opdaget eller genopdaget en dybere mening med sit liv og dermed fået perspektiv på tilværelsen, kan det blive starten på en periode med fornyet energi og entusiasme, men også med indre fred, kreativitet og balance. Det skyldes en reduktion af det egocentriske til fordel for interesse for mennesker og samfund på en ny måde. Nu bliver de tidligere prestigefyldte, konkurrenceprægede hobbyer skiftet ud med mere åndelige interesser. Litteratur, filosofi, spiritualitet, musik, hi- 82 Livsfaser og seniorpolitik

7 storie, samfundsanliggender eller kunst kan være nogle af de emner, den 50-årige bliver optaget af. En moden 50-årig kan blive en hjælper og brobygger for egne børn, svigerbørn, unge kolleger og studerende. Nu kan man lade den enkelte være fri i egne valg uden at skulle blande sig. Hjemmet kan blive et fristed for unge mennesker, fordi de føler sig velkomne og imødekommet. Det samme gælder i virksomheden, hvor den 50-årige i utvunget samvær med de helt unge kolleger ikke bare er en drøm, men en positiv mulighed, som begge parter kan lære af. Den 50- årige, som ikke længere har behov for at skulle bevise sin fortræffelighed, kan tage et objektivt standpunkt uden for situationen og overskue og drøfte tingene på en principiel måde. Endvidere kan den 50-årige træffe vanskelige, ja hårde beslutninger, hvis det er nødvendigt på vegne af organisationen. En yderligere kilde til frustration i denne periode er dog kroppens forfald. Det er svært at acceptere, at fysikken sætter sine begrænsninger. Det moderne samfund har oven i købet en kropskultur, hvor det er uacceptabelt ikke at have en smuk, spændstig og velfungerende krop. Har man allerede i 40 erne konstateret hårtab, grånende hår, begyndende bilring om maven eller træthed under fysiske udfoldelser, vil dette sædvanligvis tiltage i 50 erne og medføre beklagelser og evt. hypokondri. Man kan risikere at blive fanget i en nedadgående spiral såvel fysisk som sjæleligt/åndeligt. Det er et spørgsmål, hvorvidt det lykkes at befri sig selv fra kroppens styring til fordel for et åndeligt udgangspunkt og mere kulturelt betonede interesser. En 40-årig uden interesse for et åndeligt inspireret liv kan se betydeligt ældre ud end en 50-årig. Det er muligt at ældes men forblive ung af sind. Den 50-åriges situation er således karakteriseret ved stor arbejdserfaring, som kan komme yngre mennesker til gode, hvis det er lykkedes den midaldrende at udvikle lederevner på et objektivt plan, og altså ikke, som det ofte forekommer, betragter yngre kolleger som potentielle trusler. Risici: stædig fastholdelse af at tingene skal gøres, som de altid er blevet gjort konkurrence i forhold til de yngre om egen position lukket attitude over for yngre skepticisme, negativitet, kynisme Behov: opgaver, som appellerer til aldersgruppens erfaringsgrundlag, og som indebærer ny læring reel, positiv feedback begyndende forberedelse til arbejdslivets slutning Muligheder: inspirere ved sin indsigt, erfaring og objektivitet evner som leder og mentor beslutningstagen på objektivt grundlag overblik De 60-årige I det moderne samfund fokuseres på ungdom og vitalitet. Væksten i dot.com-virksomheder stimulerer hertil. Desuden er der et øget behov for at få unge mennesker ansat i arbejdslivet grundet de mindre ungdomsårgange. Derfor bliver det nemt en antagelse, såvel hos den 60-årige, som hos omgivelserne, at man er gammel som 60- årig. At være gammel betyder, at man er out. Endnu er der ikke megen annoncering, der fokuserer på de 60-årige. I de un- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

8 dersøgelser, der refereres til senere i artiklen, fremgår det dog tydeligt, at der er store muligheder i arbejdslivet for den 60-årige. I den første del af livet er vi optaget af at forme en forbindelse mellem jorden, vort liv og materiel eksistens. For den, der gider anstrenge sig, er der et hav af udviklingsmuligheder i arbejdslivet. I den anden halvdel af livet er vi optaget af at adskille os fra arbejdet. Man er nødt til at prioritere; lade noget af det, der har haft stor betydning i éns liv, træde i baggrunden; noget må helt forsvinde: Arbejde, position, relationer, økonomiske muligheder... Derfor kan det at krydse grænsen mellem arbejdsliv og det frie liv blive en brydsom affære. Livet bæres ikke længere af éns arbejde. Man bliver mere afhængig af egne ressourcer. Samtidig betyder det, at der åbner sig nye muligheder i det frihedsrum, fraværet af arbejdet giver. Der kan findes ny energi i en forbindelse med noget, som stadig er vigtigt, som f.eks. at stige ind i forenings- og velgørenhedsarbejde nu ud fra mere idealistiske årsager. Tvungen undervisning og uddannelse standser i teenageårene, herefter forventes det, at vi selv er ansvarlige for vor udvikling. Arbejdslivet stopper mellem 60 og 70. Tendensen er, at det bliver mere individuelt tilrettelagt, hvornår man holder på jobbet og går over til pensionisttilværelsen. Alt er efterhånden muligt, f.eks. glidende overgang fra arbejde til det arbejdsfrie liv, deltidsordninger, førtidspension m.v. Tendensen er, at man stopper tidligere og tidligere. Under alle omstændigheder vil de 60-årige stå over for en beslutning om at stoppe før eller efter de 65. Det ser i øjeblikket ud til, at de, der ønsker at forblive, vælger 65 som det finale stoppunkt. Hvis man i øvrigt er frisk og still going strong, kan man sagtens være til stor nytte efter de 65. Ved 60 er man endnu ikke gammel. Hvorfor bliver der så efterhånden færre og færre i den alderskreds i organisationerne? Det sædvanlige svar er: De kan ikke følge med de kan ikke klare tempoet forandringer er for store og hurtige. Udholdenhed, lyst og motivation er formindsket, valgmulighederne er få, konkurrencen er stor, og udsigten til det arbejdsfrie liv er tillokkende, navnlig når besværlighederne omkring arbejdssituationen presser sig på. Samtidig er forholdene i dag lagt sådan til rette, at det indtil nu er attraktivt for mange at holde op tidligt. I hvert fald er det organisatoriske liv ikke så tiltrækkende for de 60- årige, at de motiveres til at blive på jobbet. For den 60-årige er der behov for en individuel ordning, hvis man skal ønske at forblive i organisationen. Der skal indgås klare aftaler omkring fuldtid eller deltid, forventet endeligt ophør, prioriteringer af passende arbejdsområder, organisationens forventninger osv. Der skal appelleres til de stærke sider hos den ældre, entusiasmen for organisationen og jobbet, specialistområder og erfaringer. Det skal være muligt for virksomheden at drøfte forholdene med den ældre, hvis der opstår problemer med jobudførelsen. På den måde kan den ældre medarbejder servicere virksomheden og dens kunder på en stadig vital og kreativ måde længe efter de 60. Den 60-åriges situation er karakteriseret ved, at arbejdslivets afslutning er i syne. Risici: stædig fastholdelse af at tingene skal gøres, som de altid er blevet gjort konkurrence i forhold til de yngre om egen position lukket attitude over for yngre skepticisme, negativitet, kynisme 84 Livsfaser og seniorpolitik

9 Behov: opgaver, som appellerer til aldersgruppens erfaringsgrundlag, og som indebærer ny læring reel, positiv feedback begyndende forberedelse til arbejdslivets slutning Muligheder: inspirere ved sin indsigt, erfaring og objektivitet evner som leder og mentor beslutningstagen på objektivt grundlag overblik Livsfaser og synergi i personalepolitikken Der er i dag allerede mange konkrete erfaringer med tilrettelæggelse af en personalepolitik med udgangspunkt i livsfase-viden. Men der er også behov for at udvikle og implementere dette område yderligere, såfremt vi ønsker at styrke såvel familieliv som arbejdsliv og bringe de to i balance. Der er et dynamiserende aspekt i personalepolitikken, idet privat- og familieliv indgår i et gensidigt påvirkende samspil med virksomhedslivet. Man kan sige, at det er vigtigt at opdage, hvordan gensidigheden kan blive en berigelse for person og virksomhed. De krav, som en moderne livsfaseorienteret personalepolitik derfor må indrette sig på, er: Medarbejdernes sammensætning bør så vidt muligt spejle samfundets demografiske opbygning, således at alle livsfaser er repræsenteret i medarbejderstaben der skal lægges vægt på dialog-processer om koblingen mellem henholdsvis virksomhedens og medarbejdernes behov til brug for personalepolitikkens udformning medarbejderne skal kunne vide, hvad der gælder som personalepolitik overenskomster m.v. skal støtte fleksibilitet ved alle former for ændringer i arbejdsforhold der er muligheder for fleksibel arbejdstid hos såvel medarbejder som virksomhed de forskellige job skal give mening, kunne ses i en sammenhæng, og være udfordrende såvel virksomhedens som medarbejderens behov for kompetenceudvikling skal støttes, baseret på langsigtede overvejelser personalepolitikken skal konkret bidrage med rammer for medarbejdernes livsfasebestemte behov en skriftlig udformet seniorpolitik skal indgå i personalepolitikken der skal gennemføres seniorudviklingssamtaler. Seniorpolitikken begynder ved 40! Hos forretningskæden SILVAN ses et glimrende eksempel på, hvordan virksomhedens forretningsidé og medarbejdernes behov for at have tid til vedligehold af egen bolig er blevet tilgodeset ud fra konceptet: Medarbejderne skal selv kunne gøre det, som kæden som byggemarked står for. Medarbejderne tilbydes en hjemmeuge, og forpligtes til at anvende ugen til vedligeholdelse af egen bolig. Et andet eksempel har været, at Århus Amt har etableret dialogprocesser mellem unge og seniorer på nogle af amtets institutioner, hvor parterne har lært at gøre brug af hinandens særlige kvaliteter og fået forståelse for hinandens livssituationer og behov. Det har samtidig skabt fokus på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø og konkret givet anledning til en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, vagtord- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

10 ninger, ferie og fridage til gavn for institutionen og medarbejderne på én gang. Det er givetvis vigtigt i personalepolitikken at forholde sig til, at unge i alderen år har behov for at høste forskelligartede arbejdslivserfaringer, hvilket kan medføre, at de søger væk fra virksomheden efter 2-3 års ansættelse. Det må anses som naturligt. Virksomheden bør dog ikke opgive at fastholde den unge medarbejder, men sørge for gennem udfordringer at give mulighed for flere og dybere erfaringer. Endvidere skal virksomheden sørge for hyppige samtaler og tilbagemeldinger om målforventninger og resultater hos medarbejderen. Der er også et behov for at sikre gode sociale oplevelser med teambuilding og firmaentusiasme som resultat. Derudover skal virksomheden have blik for at støtte medarbejderen i at sikre familie- og hjemmelivets kvalitet ved indførelse af fleksible arbejdstider, som tilgodeser og imødekommer unge forsørgeres praktiske forpligtelser. Da de 40-årige står over for en livsfase, hvor måske den største af livets overgange viser sig, og hvor der skal tages bevidste skridt med henblik på fortsat personlig og faglig udvikling, vil der være fornuft i, at seniorpolitikken inddrager de 40-årige. I detailhandelsbranchen kendes Netto-seniorpolitikken, hvor butiksbemandingen bliver afpasset efter kundegruppens sammensætning. Det kan være hårdt at være butiksleder efter de 40 med det tempo, som branchen er kendetegnet ved. Det er derfor en ide til overvejelse, hvordan man frigør f.eks. butikslederen eller kanonsælgeren til noget mere administrativt arbejde efter de 40. Virksomheden kan støtte de 40-årige medarbejdere ved at skabe rum for refleksioner og netværkssamtaler som forberedelse til såvel midtlivskrisen som 50-årsovergangen og pensionistkrisen. Her har medarbejderen behov for et slags stillerum, i form af stop-en-halv -seminarer med vægt på vurdering af det hidtidige liv og ideer og visioner for fremtiden. Det er endnu ikke almindeligt, at ægtefæller som par eller enkelt-personer tager sig tid til en sådan form for biografisk overblik. I Ankerhus har man som konsulentvirksomhed gennemført sådanne seminarer siden 1985 (Engelbrecht, 1997). Generelt må seniorpolitikken tage hensyn til de faktuelle, kropslige forfaldstræk ved stigende alder og de faktuelle, øgede kognitive muligheder, som er påvist i et stort antal undersøgelser. De mere markante faktuelle karakteristika, som man kan anvende som baggrund for seniorpolitikken, er de fysiologiske forringelser af syn, hørelse, fysisk styrke, samt opfattelses- og opmærksomhedsevne. Samtidig med at organisatorisk loyalitet, ansvarlighed, intuition, sprogligt udtryk, akkuratesse og pædagogisk og ledelsesmæssig formåen øges sammen med evnen til udbytterigt socialt samvær. Sammenfattende afsluttes med specifikke elementer i den generelle seniorpolitik og specifikke tiltag i 10-års-periodiske seniorfaser. Seniorpolitikken fra 40 til 70 Karrieretænkning ændres fra traditionelle hierarkiske karriereforløb til karrierelandskaber med karrierepositioner. Der er en færdigformuleret og løbende gennemdrøftet seniorpolitik integreret i virksomhedens aldersfaseorienterede personalepolitik. Der arrangeres udviklingssamtaler for seniorer hvert 3. til 5. år med støtte til handleplaner og formulering af mål og visioner. Der gives mulighed for glidende overgange til f.eks. administrative, ledende, pædagogiske, mentormæssige eller ambassadør- 86 Livsfaser og seniorpolitik

11 mæssige specialopgaver, ligesom der gives mulighed for orlovsordninger, flekstid, nedsat arbejdstid eller hjemmearbejde. Opsparings-, pensions- og lønaftaler støtter et langt arbejdsliv. Formålet med en seniorpolitik er, at den enkelte person forbliver engageret, motiveret, velkvalificeret og fleksibel til gavn for det personlige liv, familielivet og virksomheden. Konkrete livsfasebestemte initiativer og rammer Den 40-årige: Rammer for at indgå i netværk og samtalegrupper Konfrontation med muligheden for at blive selvstændig Mulighed for at drøfte mening med job og virksomhed Støttes i efteruddannelse og fortsat kompetenceudvikling, f.eks. diplomog masterstudier Involveres i fornyelsesprojekter i virksomheden Støttes aktivt i at håndtere eventuelle privatlivskriser Den 50-årige: Inddrages i mentoring Støttes i beslutning om at tage orlov mindst en gang i 50-årsperioden Benchmarking på job og virksomhed med de bedste virksomheder Undgå fysisk krævende og langvarigt stressende jobsituationer Mulighed for optrapning af feriedage pr. ansættelsesår Ved provisionsløn stiger provisionen pr. ansættelsesår Ved afskedigelser står seniormedarbejderen i anden række (da det er svært for seniorer at komme ind på arbejdsmarkedet igen) Den 60-årige: Mulighed for at forberede det arbejdsfrie liv, evt. som selvstændig Stimuleres i at prioritere opgaver og roller i virksomheden Aktiv brobygger mellem unge og seniorer i projekter og oplæring Gå fra leder- til specialist-/konsulentarbejde Sikres en personlig tilpasset arbejdsrytme Gives job og opgaver, der appellerer til personens hjerteanliggender Individuel tilpasset arbejdstid og arbejdsmængde Seniorseminar med ægtefælle/partner Fleksibel efterløn og delpension Mulighed for omplacering Realisering af seniorpolitikken som en organisationsudvikling Virksomhedens og medarbejdernes holdninger er afgørende for, hvordan seniorpolitikken realiseres. Der kan tages konkrete initiativer, hvor livsfasernes særlige kvaliteter, muligheder og farer drøftes mellem unge, midaldrende og ældre i virksomheden. Det har i casen fra Aarhus Amt vist sig at give en markant interesse for hinanden i et arbejdsområde. Der opnås en forståelse og respekt. Ligeledes er det afgjort vigtigt, at seniorerne stimuleres til at tænke i selvstændig erhvervsvirksomhed, som afslutning på en lønkarriere. Såfremt seniorerne ikke skal fravælge Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg. nr

12 det aktive arbejdsliv, må det tilrådes, at virksomheder løbende har projekter og tiltag, hvor organisationen udvikles og gøres attraktiv. Behovet for den personlige frihed og selvbestemmelse vejer tungere og tungere med øget alder. Derfor bliver kontinuerlig organisationsudvikling en vigtig forudsætning i seniorpolitikken. Formentlig er et bevidst arbejde med organisationens samlede kompetenceudvikling et vigtigt bidrag til at gøre arbejdspladsen attraktiv for seniormedarbejderen, samtidig med at senioren fortsat får en personlig og faglig udvikling, og dertil vil en konsekvent personalepolitik med seniorpolitik betyde tryghed og god personalepleje også blandt de yngre medarbejdere. Vi må væk fra den passive, defensive seniorpolitik, hvor det blot handler om afvikling. Litteratur Bertelsen, Birgit & Bent Engelbrecht (red.) (1990): Seniorkultur, Hinnerup, Forlaget Ankerhus. Brandi, Søren & Steen Hildebrandt (red.) (2000): Kompetenceguldet, København, Børsens Forlag. Engelbrecht; Bent (1997): Biografi, Hinnerup, Forlaget Ankerhus. Erikson, Erik H. (1980): Identity and the Life Cycle, Norton. Hildebrandt, Steen & Sif Rishøj (2001): Familien på arbejde, København, Børsens Forlag. Holt, Helle & Ivan Thaulow (1996): Erfaringer fra et udviklingsprojekt om familievenlige arbejdspladser, rapport København, Socialforskningsinstituttet. Jensen, Johan Fjord (1996): Livsbuen, København, Gyldendal. Levinson, Daniel J. (1979): The seasons of a man`s life, New York, Ballantine Book. Lievegoed, B.J. (1995): Livskriser Livschancer, Hinnerup, Forlaget Engelbrecht. Mousten, Leif (1992): Identitet og udvikling, København, Forlaget Mousten. Nymark, Søren (2000): Virksomhedens seniorpolitik, Skriftserie: Virksomhedens strategi og ledelse, København, Forlaget Børsen. Ramian, Knud (1990): Livets langsigtede virkninger, København, Komiteen for Sundhedsoplysning. Bent Engelbrecht er konsulent om udviklingsledelse i konsulentvirksomheden Ankerhus A/S, censor ved Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i Århus 88 Livsfaser og seniorpolitik

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Kodeks for god politisk ledelse

Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet 1. Baggrund, formål og indhold Disse retningslinjer vedrører lederes og medarbejderes muligheder for at træffe særlige aftaler

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening På vej mod

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere