ÅRSBERETNING Årsregnskab for 2013

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013 Årsregnskab for 2013

2 Læsevejledning Formålet med regnskabet er at redegøre for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da budgettet blev vedtaget. Aflæggelsen af regnskabet for 2013 er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling samt Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte formkrav til årsregnskabet. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at: indtægter er angivet med minus og udgifter er angivet som positive tal afrundinger til hele tusind eller mio. kr. i de anførte tal- og tabelopstillinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen Ajourført: 1. april 2014 Økonomi & Løn Østergade Bogense 1

3 Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 3 Borgmesterens forord... 4 Ledelsens påtegning... 5 Generelle regnskabsbemærkninger... 6 Hovedtal og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sektorbeskrivelse for Erhvervs- og udviklingsudvalget Sektorbeskrivelse for Familieudvalget Sektorbeskrivelse for Socialudvalget Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget

4 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Nordfyns Kommune Østergade Bogense Telefon Telefax Hjemmeside Hjemsted Bogense Regnskabsår 1. januar 31. december Kommunalbestyrelse I 2013 Direktion Revision Morten Andersen, Borgmester Steen Brydegaard Tessa Gjødesen Kim Johansen Ole Taustrup Hansen Bent Olsen Jens Otto Dalhøj Mette Hjort Kim Jørgen Jensby Jørgensen Dorte Schmidt René Lundegaard Gert Rasmussen Kurt Christensen Helle Waagner Mogens Christensen Børge Nielsen Bent Soelberg Anne-Lise Sievers Benno Frandsen Bent Erik Hansen Jytte Madsen Ingmar Madsen Mads Hintze Dinesen Freddy Andersen Arne Kruse Morten V. Pedersen, kommunaldirektør Ulla Andersen, direktør, social og arbejdsmarked Ejner Jensen, direktør, børn og kultur Henrik Boesen, direktør, teknik og miljø BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Fælledvej Odense 3

5 Borgmesterens forord Borgmesterens forord Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober 2012 budgettet for det kommende år. Der blev indgået en budgetaftale, hvor der var fokus på en fortsat effektiv økonomistyring og som fortsat satte fokus på effektiviseringer og optimeringer over hele kommunen. I begyndelsen af 2012 vedtog kommunalbestyrelsen en økonomisk politik. En politik, som fastlægger de overordnede rammer for de kommende års budgetter og den løbende økonomiske opfølgning. Budget 2013 er det første budget, hvor kommunalbestyrelsen har arbejdet aktivt i forhold de politisk fastsatte målsætninger i den økonomiske politik, og det er min klare opfattelse, at den økonomiske politik stille og roligt er blevet en del af kommunens økonomistyring. Det fremgår ligeledes klart af regnskabet for 2013, hvor alle måltallene i den økonomiske politik overholdes. Der er balance i økonomien og regnskabet for 2013 udviser et overskud, som kan finansiere vores afdrag på lån. Umiddelbart er regnskabsresultatet for 2013 bedre end forventet ved de løbende budgetopfølgninger, men dertil skal det nævnes, at de mange reformer på arbejdsmarkedsområdet i særdeleshed har givet udfordringer i forhold til den løbende økonomistyring. Nordfyns Kommunes tendens med færre serviceudgifter end oprindeligt budgetteret følger tendensen på landsplan og det kan konstateres, at det ved hver budgetopfølgning har været muligt at opskrive budgetreserverne. Det giver en robust økonomi, som igen er medvirkende til at kunne finansiere et væsentligt højere anlægsniveau, end vi tidligere har haft i kommunen. På anlægssiden har Nordfyns Kommune i 2013 haft et historisk højt anlægsniveau. Sundhedshuset etape 1 i det gamle Solgården er blevet indviet og taget i brug. Søndersø Rådhus er blevet genopbygget, og i den forbindelse har vi også fået nogle nye og dejlige rammer for mødeaktiviteter. Vi har i 2013 opstartet en opfattende renovering af vores skoler, således at vi kan sikre, at vores bygninger er opdaterede og kan danne rammen for nutidige undervisningsmetoder. Vores veje har fået et tiltrængt løft samtidig med, at vi har haft fokus på trafiksikkerhed og renovering af fortove og stier. Derudover er der investeret væsentlige midler i energirenovering af vores bygninger. Alt sammen projekter der er til fælles gavn for borgerne i Nordfyns Kommune. Regnskabet for 2013 er udtryk for afslutning af en 4-årig periode for en kommunalbestyrelse. Vi startede perioden med at skulle genåbne budgetterne for 2010, idet der i regnskabet for 2009 kunne konstateres væsentlige afvigelser. Det er med stolthed, at jeg kan konstatere, at denne kommunalbestyrelse får et væsentligt bedre udgangspunkt for de kommende 4 år, end den tidligere havde. Et regnskab er et tilbageblik på det forgangne år og regnskab 2013 viser med klar tydelighed, at vi i Nordfyns Kommune har styr på økonomien. Det er vigtigt, at vi bevarer det fortsatte fokus på optimering af økonomien. Herved skabes et godt fundament for, at vi kan føre vores visioner ud i livet med at gøre Nordfyns Kommune til en endnu mere attraktiv kommune for vores borgere, erhvervslivet og ikke mindst vores turister. Morten Andersen Borgmester 4

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 9. april 2014 aflagt årsregnskab for 2013 for Nordfyns Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Nordfyns Kommune, den 24. april 2014 Morten Andersen Borgmester Morten V. Pedersen Kommunaldirektør 5

7 Regnskabsopgørelse Generelle regnskabsbemærkninger Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny udvalgsstruktur, som er trådt i kraft fra Årsregnskabet for 2013 er aflagt efter den gamle udvalgsstruktur, som var gældende i Budgetgrundlag mv. Driftsbudgettet for 2013 blev lagt på grundlag af budgettet for 2012 med de forudsætningsændringer mv., som var kendt i foråret I modsætning til tidligere år skulle kommunalbestyrelsen ikke gennem en større sparerunde for at få balance i budgettet. Via forskellige effektiviseringer på driften blev der i budgettet for 2013 plads til en række anlægsprojekter. Budgetreserven fra 2012 blev videreført med 6 mio. kr. Budgetreserven skulle anvendes til at finansiere eventuelle budgetoverskridelser i det samlede driftsbudget. Derudover blev der budgetteret med en forventet budgetoverførsel fra tidligere år på 12,6 mio. kr. I løbet af året viste det sig, at der ikke blev behov for at anvende budgetreserven. Dels var budgettet lagt på et realistisk grundlag, dels opstod der ikke væsentlige uforudsete udgifter. Flere af fagudvalgene kunne ved budgetopfølgningerne konstatere mindreudgifter, som blev overført til budgetreserverne. Ved årets udgang udgjorde budgetreserverne 49,3 mio. kr. Budgetreserverne fordeler sig således: Udvalg (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillagt i forb. med kvartalsvise budgetopfølgninger Øvrige budgetreguleringer Samlet budgetreserve Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 4,1 0,0 4,1 Familieudvalget 0,0 13,9-0,6 13,3 Socialudvalget 1,0 17,7 0,0 18,7 Teknik- og miljøudvalget 0,0 0,0 0,2 0,2 Økonomiudvalget 5,0 1,1 7,0 13,1 Forventet budgetoverf. 12,6 0,0-12,6 0,0 I alt 18,6 36,8-6,1 49,3 Udover budgetreserverne kan det konstateres, at der er mindreudgifter på mange driftsområder. Det skyldes bl.a. stillingsvakance, mindre forbrug af vikarer og almindelig tilbageholdenhed. På anlægsområdet har der i 2013 været et for Nordfyns Kommune historisk højt niveau med budgetterede bruttoanlægsudgifter for 116 mio. kr. Der overføres uforbrugte anlægsbeløb for 10,3 mio. kr. til Dette er det laveste niveau hidtil. Det vidner om en højere gennemførelsesgrad af anlægsprojekterne. 6

8 Regnskabsresultatet jf. regnskabsopgørelsen Hovedtallene ser således ud: (mio. kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskabsopgørelse Regnskab 2013 Regnskab 2012 Tilskud og skatter incl. kvalitetsfond , , , ,9 Driftsudgifter 1.717, , , ,1 Renter 5,3 3,2 1,4 8,1 Resultat af ordinær drift -51,7-62,5-107,3-101,7 Anlægsudgifter 47,2 97,4 86,5 32,2 Jordforsyning 0,0 0,2-1,3-7,3 Skattefinansieret resultat -4,4 35,2-22,1-76,8 Forsyningsvirksomheder 0,8 0,8-1,1 1,3 Budgetreserver 18,6 49,3 0,0 0,0 Resultat i alt 15,0 85,3-23,2-75,5 Negative beløb angiver indtægter. Positive angiver udgifter. Nordfyns Kommunes regnskab udviser et samlet overskud af drift og anlæg på 23,2 mio. kr. Der var i det oprindelige budget forudsat et underskud på 15,0 mio. kr. Overordnet set er der følgende store afvigelser mellem regnskab og oprindeligt budget: resultat af ordinær drift er 55,6 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret de skattefinansierede anlægsudgifter er 39,3 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret resultat af jordforsyning er 1,3 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret resultat af forsyningsområdet giver et overskud, der 1,9 mio. kr. større end budgetteret Det er primært den ordinære drift, der bidrager til det store overskud. Årsagerne til driftsoverskuddet er bl.a.: Kommunens institutioner og afdelinger har generelt været tilbageholdende med at bruge budgettet for De samlede budgetoverførsler fra 2013 til 2014 udgør 27,6 mio. kr. mod 33,2 mio. kr. året før. Ifølge budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 var det forventet, at budgetoverførslerne ville udgøre 22 mio. kr. De kvartalsvise budgetopfølgninger har vist et forventet mindreforbrug på en lang række områder. Disse mindreforbrug er løbende blevet overført til særlige budgetreserver, som har kunnet anvendes til finansiering af eventuelle merforbrug andre steder i budgettet. Budgetreserverne er ikke blevet anvendt. Budgetreserverne er steget med 30,6 mio. kr. i løbet af I forhold til det forventede regnskabsresultat i budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 er der mindreudgifter på en række områder uden overførselsadgang. De væsentligste afvigelser beskrives nærmere på side 9-14 under de enkelte udvalg. Kommunens likvider er i 2013 blevet reduceret med 19,1 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med et forbrug af likvider på 5,2 mio. kr. På de efterfølgende sider er nærmere redegjort for de største afvigelser. Derudover henvises til noterne samt bilagshæftet med mere detaljerede regnskabsoversigter. 7

9 Serviceudgifter overholdelse af servicerammen Regnskabsopgørelse Kommunerne skal under ét overholde de oprindeligt budgetterede serviceudgifter, jf. økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Kommunens serviceudgifter defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne til lovpligtige sociale overførsler (kontanthjælp, pensioner, sygedagpenge, boligstøtte, aktivering mv.) samt udgifter til forsikrede ledige nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet nettodriftsudgifterne til forsyningsområdet (brugerfinansieret) Nordfyns Kommunes serviceudgifter for 2013 kan opgøres således: Beløb i mio. kr. Oprindeligt budget Regnskab 2013 Nettodriftsudgifter i alt 1.737, ,2 Fradrag Sociale overførsler og forsikrede ledige 420,6 404,5 Aktivitetsbestemt sundhed 98,6 102,5 Brugerfinansieret område 0,8-1,1 Serviceudgifter i , ,4 Som det fremgår af ovenstående har Nordfyns Kommune overholdt aftalen om serviceudgifterne for 2013, idet serviceudgifterne i regnskabet er 62,6 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. Tilskud og skatter Indtægterne fra skatter og generelle tilskud blev i ,5 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Skatteindtægterne steg med 3,1 mio. kr. pga. statsligt tilskud som kompensation for tilbagebetaling af grundskyld som følge af nye ejendomsvurderinger fra Skat. Tilskud og udligninger faldt med 7,6 mio. kr. Dette skyldes primært, at beskæftigelsestilskuddet, som dækker en del af kommunens udgifter til ledige, blev nedreguleret i løbet af året. Den seneste prognose fra KL viser, at det skal forventes, at der i 2014 skal ske en tilbagebetaling af en del af beskæftigelsestilskuddet for 2013 som følge af færre ledige i kommunerne. Tilbagebetalingen bliver beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og meldt ud den 1. juli

10 Driftsudgifter på det skattefinansierede område Driftsudgifterne fordelt på fagudvalg ser således ud (i mio. kr.): Udvalg Oprindeligt budget Regnskabsopgørelse Korrigeret budget Regnskab 2013 Arbejdsmarkedsudvalget 272,7 269,1 263,3 Sundheds- kultur- og fritidsudvalget 148,9 150,3 151,2 Erhvervs- og udviklingsudvalget 7,4 8,4 6,8 Familieudvalget 503,9 492,5 477,9 Socialudvalget 528,5 521,2 511,3 Teknik- og miljøudvalget 76,3 79,4 76,7 Økonomiudvalget 179,9 183,4 174,2 I alt 1.717, , ,4 De efterfølgende afsnit indeholder udvalgsopdelte redegørelser for væsentlige afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab. Væsentlige afvigelser vurderes som afvigelser på 1 mio. kr. og derover. Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Mer- /mindreforbrug Jobcenter 267,2 264,3 258,6-5,7 KompetenceCenter Nordfyn 5,5 4,8 4,7-0,1 Overførsel til 2014 I alt 272,7 269,1 263,3-5,8 0 Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er ikke budgetoverførsel på arbejdsmarkedsudvalgets område, da udgifterne her primært er sociale overførselsudgifter. Der er følgende større afvigelser: Jobcenter Et mindreforbrug til sygedagpenge på 1,3 mio. kr. som skyldes færre dagpengesager end forventet Et mindreforbrug til dagpenge og beskæftigelse til forsikrede ledige på 3,5 mio. kr. som følge af færre ledige end forventet 9

11 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Regnskabsopgørelse Sundheds-, kultur- og fritidsudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Overførsel til 2014 Sundhedspuljer 1,2 2,2 0,6-1,6 1,6 Frivilligt socialt arbejde 1,0 1,0 1,0 0,0 Aktivitetsbestemt sundhed 104,4 104,4 108,9 4,5 Tandplejen 11,5 11,0 10,6-0,4 0,4 Fritid 16,2 17,0 15,7-1,3 1,0 Bibliotek og borgerservice 12,6 12,8 12,5-0,3 0,3 Kultur 1,9 1,9 1,9 0,0 I alt 148,9 150,3 151,2-0,8 3,2 Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er overført 3,2 mio. kr. til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 0,6 mio. kr. Der er følgende større afvigelser: Et mindreforbrug til sundhedspuljer på 1,6 mio. kr. som skyldes overførsel fra 2012 samt opsparede midler i 2013, som er disponeret i Til aktivitetsbestemt sundhed (hovedsagelig betaling for behandling på sygehuse) er der et merforbrug på 4,5 mio. kr., som primært skyldes flere behandlinger sidst på året end forventet. Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Mer- /mindreforbrug Mer- /mindreforbrug Erhvervsfremme og turisme 4,7 5,0 4,8-0,2 Branding og information Overførsel til ,0 1,0 0,9-0,1 0,1 Udvikling 0,3 0,3 0,4 0,0 Initiativ- og aktivitetspulje 0,5 1,2 0,0-1,1 1,1 K-ant projektet 0,9 0,9 0,7-0,2 I alt 7,4 8,4 6,8-1,6 1,2 10

12 Regnskabsopgørelse Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, heraf er 1,2 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært planlagte projekter, som endnu ikke er færdiggjorte. Derfor overføres en del af mindreforbruget til Familieudvalget Familieudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Mer- /mindreforbrug Overførsel til 2014 Undervisning 319,1 315,5 308,9-6,7 4,6 PPR 15,3 15,2 14,3-0,8 Dagtilbud 101,2 100,9 97,3-3,6 3,3 Børn og unge 68,3 60,9 57,3-3,6 0,9 I alt 503,9 492,5 477,9-14,6 8,9 Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 14,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. På områder med decentraliseringsaftaler er der overført netto 8,9 mio. kr. i overskud fra 2013 til Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 5,9 mio. kr. På Undervisningsområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Under folkeskoler og SFO er er der netto et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., hvoraf hovedparten overføres til Skolernes budgetter er ikke blevet reduceret som følge af lærerkonflikten i foråret Mindreforbruget skyldes bl.a. besparelser i lønninger som følge af konflikten. På dagtilbudsområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Børnehaverne har tilsammen haft et netto mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Institutionerne har generelt været tilbageholdende med at anvende de overførte budgetmidler fra 2012 til Der har desuden været flere vakante lederstillinger en del af året, da ansættelserne afventede Kommunalbestyrelsens beslutning om en eventuel ny struktur. På Børn og ungeområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Antallet af anbringelser har været lavere end forventet og udgifterne pr. sag har været mindre end forventet 11

13 Socialudvalget Socialudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Regnskabsopgørelse Mer- /mindre -forbrug Overførsel til 2014 Aktiv pleje og omsorg 198,2 205,5 201,2-4,3 4,9 Rehabilitering 26,4 30,7 27,0-3,7 1,5 Socialcenter 153,4 140,0 137,3-2,7 1,9 Ydelser Udbetaling Danmark 150,4 145,0 145,7 0,6 I alt 528,5 521,2 511,2 10,1 8,2 Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 10,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Heraf er 8,2 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 14,7 mio. kr. Der er følgende større afvigelser: Aktiv pleje og omsorg Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til frit valgs fælleskonti, som primært skyldes, at budgetoverførslen fra 2012 ikke er anvendt (tiltænkt buffer til igangsatte efteruddannelsestiltag). Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. kommunens 5 plejecentre, som primært skyldes rest af budgetoverførsel fra Rehabilitering Socialcenter På træningscentrene er der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. som følge af, at budgetoverførslen fra 2012 endnu ikke er brugt. En mindreudgift på 2,3 mio. kr. til visitation og forebyggelse pga. vakante timer på forebyggelse, færre udgifter til private leverandører af praktisk hjælp samt færre udgifter til betalinger til andre kommuner. Til Handicapcenter Nordfyn er der et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som bl.a. skyldes mindreforbrug af vikarer mv. i de forskellige botilbud samt flere indtægter fra salg af pladser til andre kommuner end budgetteret. 12

14 Teknik- og Miljøudvalget Regnskabsopgørelse Teknik- og Miljøudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.), opdelt i skattefinansieret og brugerfinansieret område: Skattefinansieret område Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Overførsel til 2014 Driftsafdeling 65,0 67,4 64,7-2,7 1,5 Energibesparende foranst. -0,4-0,1 0,0 0,1 Redningsberedskab 7,7 7,9 7,8-0,1 0,1 Miljøforanstaltninger 5,2 5,3 4,7-0,5 0,2 Havn og marina -1,1-1,1-0,5 0,6-0,6 Skattefinans. område i alt 76,3 79,4 76,7-2,7 1,2 Regnskab 2013 udviser et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er overført 1,2 mio. kr. til budget 2014, og til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 2,4 mio. kr. På Teknik- og Miljøudvalgets område er det kun Vej og Park, redningsberedskab samt Havn og marina, der har automatisk overførselsadgang mellem årene. Driftsafdeling Driftsafdelingen udviser et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. til Vej og Park, som bl.a. skyldes flere indtægter fra salg af opgaver til institutioner mv. Derudover er der mindreudgifter til vintervedligeholdelse på 0,6 mio. kr. og mindreudgifter på 0,5 mio. kr. til vejafvandingsbidrag for kommunale veje. Brugerfinansieret område Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Mer- /mindreforbrug Mer- /mindreforbrug Driftsresultat renovation 0,8 0,8-1,1-1,9 Overførsel til 2014 Brugerfinansieret område i alt 0,8 0,8-1,1-1,9 0 Regnskab 2013 udviser et samlet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget vedrører færre udgifter til bortskaffelse af dagrenovation end forventet samt tilbageholdenhed med nyanskaffelser på genbrugspladserne. 13

15 Økonomiudvalget Økonomiudvalgets samlede økonomi for 2013 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Regnskabsopgørelse Mer- /mindreforbrug Politisk administration 7,5 7,8 7,7-0,1 Overførsel til 2014 Administrationsudgifter med overførsel 140,6 145,1 140,0-5,1 2,7 Administrationsudgifter uden overførsel 31,9 30,6 26,5-4,1 2,2 I alt 180,0 183,4 174,2-9,2 4,9 Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Heraf er 4,9 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2012 til budget 2013 på 7,7 mio. kr. På området Administrative udgifter med overførselsadgang udviser regnskabet et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som primært kan henføres til færre lønudgifter til administrativt personale som følge af den gode personaleplanlægning og tilpasning til besparelser i 2014 færre udgifter til lægeerklæringer mv. på jobcentret flere gebyrindtægter vedr. rykkerskrivelser På området Administrative udgifter uden overførselsadgang udviser regnskabet en mindreudgift på 4,1 mio. kr., som primært skyldes, at der har været færre udgifter til barselsrefusioner under forsikringsområdet har udgifterne til arbejdsskader og risikostyring været lavere end forventet, hvorfor de overføres som henlæggelse til senere brug. En del af disse beløb overføres derfor til Renter Der har i 2013 været netto renteudgifter på 1,4 mio. kr. Det korrigerede budget udviste en nettoudgift på 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes bl.a. færre renteudgifter til lån. Ca. halvdelen af kommunens lån er variabelt forrentede og her har renten været noget lavere end forventet. Derudover har statens tilskud til dækning af renteudgifterne på ældreboliglån været større end forventet. Til gengæld har statens tilskud til dækning af afdragene på ældreboliglånene været mindre end forventet. Udover færre renteudgifter er der opnået større renteindtægter af de likvide midler. Kommunen har aftaler om kapitalpleje af ca. 150 mio. kr., svarende til den forventede løbende overskudslikviditet. Aftalerne har givet et bedre afkast end forventet. 14

16 Regnskabsopgørelse Anlægsudgifter excl. jordforsyning På det skattefinansierede område har der været afholdt nettoudgifter for 86,5 mio. kr. Det korrigerede budget udgjorde 97,4 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 47,2 mio. kr. I 2013 er der givet tillægsbevillinger på 50,2 mio. kr., primært overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra De 3 største anlægsposter er Genopførelse af Søndersø Rådhus, hvor der i alt er brugt 10,3 mio. kr. i 2013 Etablering af sundhedshus i Bogense. Hertil er der afholdt 10,2 mio. kr. i Energibesparende foranstaltninger, hvor der er brugt i alt 8,8 mio. kr. i Der overføres uforbrugte budgetbeløb for anlægsprojekter for i alt 10,3 mio. kr. til De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er: Sundheds-, kultur- og fritidsudvalgets område Under den uprioriterede anlægspulje til fritidsområdet er der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., som skyldes, at der fortsat er en del klubhuse, som ikke er overdraget til foreningerne. Anlægsbudgettet til etablering af sundhedhus i Bogense udgjorde 2,1 mio. kr., men der er anvendt 10,2 mio. kr. i Kommunen har først i 2014 modtaget tilskudsmidler fra Staten til etablering af sundhedshuset. Familieudvalgets område Hovedparten af anlægsbudgettet på 9,4 mio. kr. til moderniseringsplan for skolerne overføres ligeledes til Udvidelsen af døgninstitutionen Langebyhus har afventet endelig beslutning om udvidelsens omfang, hvorfor der næsten ikke er brugt noget af anlægsbudgettet på 3,2 mio. kr. Socialudvalgets område Budgettet for udviklingsplan for botilbud på 0,5 mio. kr. afventer endelig beslutning om udviklingsbehovet. Teknik- og miljøudvalgets område Til havneinvesteringer er der et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som overføres til Udgifterne til energibesparende foranstaltninger er 1,7 mio. kr. større end budgetteret. Udgifterne vedrørende nedrivningspuljen er 1,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Økonomiudvalgets område Der var budgetteret med anlægsudgifter på 3,2 mio. kr. til genopførelse af Søndersø. Der er brugt 10,3 mio. kr. i Merforbruget dækkes af forsikringserstatning, som først modtages i Til digitalisering på de administrative områder er der en mindreudgift på 1,0 mio. kr. Oversigter over anlægsprojekterne, opdelt på afsluttede og igangværende projekter, findes i bilagshæftet til årsregnskabet. 15

17 Regnskabsopgørelse Kvalitetsfondens områder På kvalitetsfondens områder har Nordfyns Kommune i 2013 modtaget 10,5 mio. kr. i tilskud fra staten til medfinansiering af anlægsudgifter. Det er en forudsætning, at kommunen anvender samme beløb, som modtages i tilskud. Anvender kommunen et mindre beløb, skal der ske deponering af en forholdsmæssig andel af tilskuddet. Kvalitetsfondens områder omfatter anlægsinvesteringer på følgende områder Dagtilbud Folkeskoler incl. SFO er Ældreområdet excl. ældreboliger Idrætsfaciliteter for børn og unge Nordfyns Kommune har i 2013 afholdt anlægsudgifter for i alt 35,1 mio. kr. på kvalitetsfondens områder og har således til fulde levet op til aftalen. Ifølge aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om økonomien for 2014 afskaffes de særskilte kvalitetsfondsmidler fra og med 2014, hvor de i stedet indgår som en del af statstilskuddet til kommunerne. De midler, som kommunerne har deponeret, frigives i Nordfyns Kommune har i starten af 2014 fået frigivet 14,5 mio. kr. for tidligere år. Jordforsyning Kommunen har i 2013 afholdt udgifter til køb af jord og byggemodning for 4,1 mio. kr. De samlede salgsindtægter udgjorde 5,4 mio. kr. Der har således været et nettooverskud på jordforsyning på 1,3 mio. kr. Der er i alt solgt 3 parcelhusgrunde i 2013, hvor der i 2012 blev solgt 8 grunde. Udover parcelhusgrunde er der i 2013 bl.a. solgt jord til nyt supermarked i Søndersø. Forsyningsvirksomheder Det brugerfinansierede forsyningsområde omfatter udelukkende renovation, idet spildevandsområdet blev overført til særskilt aktieselskab pr. 1. januar Det var ifølge det korrigerede budget forventet, at området gav et underskud på 0,8 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et samlet overskud på 1,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes dels færre udgifter til bortskaffelse af dagrenovation end forventet dels tilbageholdenhed med nyanskaffelser på genbrugspladserne. 16

18 Budgetoverførsler Regnskabsopgørelse Kommunalbestyrelsen har den 27. marts 2014 godkendt, at der fra 2013 til 2014 overføres følgende budgetbeløb: Udvalg DRIFT ANLÆG Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget 3,2-5,4 Erhvervs- og udviklingsudvalget 1,2 0,9 Familieudvalget 8,9 15,1 Socialudvalget 8,2 1,1 Teknik- og miljøudvalget 1,2 2,8 Økonomiudvalget 4,9-4,3 I alt 27,6 10,3 Låneoptagelse og afdrag på lån Der er i 2013 ikke optaget nye lån. Der er i 2013 betalt afdrag for i alt 14,9 mio. kr., hvilket er 0,9 mio. kr. mere end korrigeret budget. Afvigelsen skyldes primært, at staten har ydet mindre tilskud end budgetteret til afdrag på ældreboliglån. Til gengæld har staten ydet mere tilskud end budgetteret til renter på ældreboliglån. Kommunalbestyrelsen har den 27. marts 2014 besluttet, at kommunens låneramme for 2013 ikke skal benyttes til optagelse af yderligere lån. 17

19 Regnskabsopgørelse Hovedtal og nøgletal (mio. kr.) Regnskabsopgørelsen Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Resultat af ordinær drift 10,2-42,0-90,3-101,7-107,3 Resultat af skattefinansieret område 51,4 31,1-65,6-76,8-22,1 Resultat af forsyningsområdet -5,8-2,5 4,3 1,3-1,1 Balanceposter Anlægsaktiver i alt 1.176, , , , ,0 Omsætningsaktiver i alt 64,2 33,0 55,4 12,7 130,5 Likvide aktiver incl. obligationer -1,9 40,6 62,1 156,0 136,8 Mellemvæ. med forsyningsområdet - spildevand (gæld) - renovation (gæld) -26,8-6,5-11,9-8,9-10,8-4,7-9,6-3,4-8,3-4,5 Langfristet gæld - heraf vedr. ældreboliger Hensatte forpligtelser Kortfristet gæld -243,1-126,6-168,5-205,7-325,6-158,3-171,2-98,8-311,4-153,4-163,1-124,2-291,6-149,1-223,9-84,5-276,3-144,0-220,4-177,3 Egenkapital i alt -621, , , , ,2 Gennemsnitlig likviditet ifølge kassekreditreglen (hele året) 28,4 88,3 138,8 189,2 220,8 Likvide aktiver pr. indb. (i hele kr.) Langfristet gæld pr. indb. (i hele kr.) Skatteudskrivning Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb. (i hele kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,5 26,0 26,1 26,1 26,1 Grundskyldspromille 25,18 25,18 31,98 31,98 31,98 Antal indbyggere (ult., folkereg.) Negative beløb i regnskabsopgørelsen er overskud. 18

20 Regnskabsopgørelse Personaleforbrug PERSONALEFORBRUG (fuldtidsstillinger) Arbejdsmarkedsudvalget 62,0 109,5 105,9 77,6 79,1 Erhvervs- og fritidsudvalget 27,6 Sundheds- kultur- og fritidsudvalget 42,2 39,8 36,1 43,2 Erhvervs- og udviklingsudvalget 0,9 Familieudvalget 1.028,1 997,1 974,6 962,9 914,4 Socialudvalget 669,0 675,3 665,3 693,2 711,3 Teknik- og miljøudvalget 91,6 97,6 80,2 79,1 82,5 Økonomiudvalget 217,3 220,8 222,2 223,4 215,0 I alt 2.095, , , , ,4 Samlede lønudgifter i mio. kr. 776,1 803,3 781,2 796,1 792,1 Oversigten viser det faktiske personaleforbrug pr. fagudvalg, omregnet til fuldtidsstillinger. Politikere indgår ikke i ovenstående personaleforbrug. Forbruget er incl. medarbejdere, der er syge og på barsel. Personer i jobtræning, fleksjob og andre tilskudsjobs indgår også i opgørelsen. De samlede lønudgifter er ligeledes incl. løn udbetalt under ferie, sygdom, barsel mv. Ud af de samlede lønudgifter er der i 2013 udbetalt ca. 4,2 mio. kr. i honorar og vederlag til politikere. Som følge af, at udbetalingen af en række sociale ydelser er overgået til Udbetaling Danmark i slutningen af 2012 og starten af 2013, er der sket en reduktion af medarbejderantallet under Økonomiudvalget. Fra 1. januar 2013 er Borgerservice flyttet fra Økonomiudvalget til Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget. De væsentligste ændringer i personaleforbruget fra 2012 til 2013 vedrører følgende områder: Arbejdsmarkedsudvalgets område Der har været en stor stigning i antallet af seniorjob og et tilsvarende fald i antallet af personer i jobtræning. Sundheds-, kultur og fritidsudvalget Der er sket en stigning i personaleforbruget pga. overførte medarbejdere fra borgerservice til bibliotekerne. 19

21 Regnskabsopgørelse Erhvervs-, kultur- og fritidsudvalget Der er fra 2013 ansat en projektmedarbejder til projekt K-ant. Familieudvalgets område Der har været færre medarbejdere i skolerne, børnehaverne og i dagplejen. Socialudvalgets område Der har i 2013 været flere medarbejdere på plejecentre og færre medarbejdere i hjemmeplejen. Teknik og miljøudvalgets område Der har i 2013 været flere ansatte i driftsafdelingen. Økonomiudvalgets område Flytningen af borgerservice til bibliotekerne har medført et fald i antallet af medarbejdere. Det samme har opgaveflytningen af visse udbetalinger til Udbetaling Danmark. Anvendt regnskabspraksis Generelt Regnskabet er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystemet. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Årsberetningen suppleres af et mere detaljeret regnskab indeholdende en række obligatoriske oversigter til årsregnskabet. Regnskabet kan rekvireres i Økonomi og Løn på Bogense Rådhus og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret beskrevet i et bilag til Principper for økonomistyringen i Nordfyns Kommune. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk indenfor bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystemet samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. 20

22 Driftsregnskabet Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Regnskabsopgørelse Indtægter og driftsudgifter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Indtægterne er medtaget i det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Driftsudgifterne og omkostningerne indregnes i det år, de vedrører, forudsat at de er kendte for kommunen inden sidste posteringsdato. Lønudgifter indregnes i den periode, hvor lønnen udbetales. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i året, hvori anlægsudgiften afholdes. I balancen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentationen af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Drifts- og anlægsudgifterne vises på udvalgsniveau. Bemærkninger til regnskabet Ifølge styrelsesloven skal årsregnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab. De væsentligste afvigelser mellem budget og regnskab er beskrevet på udvalgsniveau under de generelle bemærkninger. Derudover indeholder årsberetningen en række noter til regnskabstallene, der nærmere specificerer budget- og regnskabstal. Endelig er der på hvert udvalgsområde udarbejdet en sektorbeskrivelse, som bl.a. beskriver årets fokusområder og konsekvenser af ændringer i udvalgets økonomi. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort hhv. ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er i Budget- og Regnskabssystemet fastsat krav til, hvad balanceposterne skal indeholde og hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver på over kr indregnes i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Aktivering og afskrivning føres direkte i balancen. Afskrivningerne foretages lineært over følgende forventede levetider Bygninger år Tekniske anlæg, maskiner mv år Inventar, IT-udstyr mv år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. 21

23 Regnskabsopgørelse Der afskrives ikke på grunde, ligesom der ikke afskrives på materielle anlæg under udførelse, men først når anlægsprojektet er færdigt. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelsesformål) indregnes ikke i balancen. Grunde og bygninger Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Aktivet er fratrukket afskrivninger fra anskaffelsestidspunktet. Grunde anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for anlægsaktiver, hvor kommunen overtager ejendomsretten ved kontraktens ophør, registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen og afskrives over den forventede levetid. Immaterielle anlægsaktiver Med virkning fra regnskab 2005 indregnes immaterielle anlægsaktiver og de måles til kostprisen. Afskrivningerne foretages lineært over følgende forventede levetider Software, edb-programmer og lign år Finansielle anlægsaktiver Andele i selskaber, som kommunen har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. Øvrige indskud i selskaber og lign. indgår med nominel værdi. Omsætningsaktiver Der optages ikke varebeholdninger i balancen, hvorfor udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Grunde og bygninger til salg er i balancen medtaget til salgspris. Værdipapirer er optaget til kursen pr i regnskabsåret. Hensatte forpligtelser Ultimo hvert år hensættes et aktuarmæssigt beregnet beløb til dækning af pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Der 22

24 Regnskabsopgørelse forudsættes en pensionsalder på 62 år. Der er senest foretaget genberegning af pensionsforpligtelsen pr. 31. december Fra og med regnskab 2008 indregnes hensatte forpligtelser vedrørende miljøforurening, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Fra og med regnskab 2010 indregnes hensatte forpligtelser vedrørende arbejdsskader, da kommunen er blevet selvforsikret på dette område pr. 1. januar Ændringer i forpligtelserne foretages direkte på balancen. Langfristet gæld Restleasingforpligtelsen vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Nedskrivning af gældforpligtelsen foretages direkte på balancen. Restgæld på lån er optaget til nominel værdi på balancetidspunktet. Markedsværdien af eventuelle swap-aftaler indregnes efter reglerne i Budget- og Regnskabssystemet og reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til penge- og kreditinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Fra og med regnskab 2010 indgår kommunens feriepengeforpligtelse ikke længere i regnskabet. Tilgodehavender Tilgodehavender afskrives som hovedregel ved forældelse eller ved konstaterbare uerholdelige beløb. Tilgodehavender er optaget til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra 2013 ændret i reglerne for kontering af regnskabsposter mellem årene. Posterne skal nu fordeles anderledes mellem kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Da der har været nogle systemmæssige udfordringer, er konteringen ikke faldet helt korrekt på plads ultimo 2013 i forhold til de nye konteringsregler. Ændringen i konteringsreglerne medfører, at posterne ikke direkte kan sammenlignes fra 2012 til Bortset fra ovennævnte ændring er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. 23

25 Regnskabsopgørelse efter gammel udvalgsstruktur Regnskabsopgørelse note (i hele kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Regnskab 2012 Indtægter 1 Skatter Tilskud og udligning incl. kvalitetsfond Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. renovation) 3 Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalget Familieudvalget Socialudvalget A Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter (excl. renovation) Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalget Familieudvalget Socialudvalget Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Resultat af skattefinansieret område, overskud Forsyningsvirksomheder (renovation) 8B Driftsudgifter - netto Anlægsudgifter Forsyningsvirksomheder i alt Budgetreserver Resultat i alt, overskud OBS! Negative beløb angiver indtægter. Positive beløb angiver udgifter. 24

26 Regnskabsopgørelse efter ny udvalgsstruktur Regnskabsopgørelse (i hele kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Regnskab 2012 Indtægter Skatter Tilskud og udligning incl. kvalitetsfond Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. renovation) Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungeudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter (excl. renovation) Jordforsyning Resultat af skattefinansieret område, overskud Forsyningsvirksomheder (renovation) Driftsudgifter - netto Anlægsudgifter Forsyningsvirksomheder i alt Budgetreserver Resultat i alt, overskud OBS! Negative beløb angiver indtægter. Positive beløb angiver udgifter. 25

27 Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt note (i hele kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Anvendelse af likvide aktiver Årets resultat Afdrag på lån Optagelse af lån Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Anvendelse af likvide aktiver i alt Kursregulering af likvide obligationer -744 Ændringer af likvide aktiver Likvide aktiver primo Likvide aktiver ultimo

28 Balance Balance Aktiver 1. jan dec Passiver 1. jan dec Note Note 14 Materielle anlægsaktiver 20 Egenkapital Grunde og bygninger Takstfinansierede aktiver Tekniske anlæg Selvejende institutioners aktiver Inventar Skattefinansierede aktiver Anlæg under opførelse A Finansiel egenkapital Materielle anlægsaktiver i alt Egenkapital i alt Immaterielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld 16 Langfristede tilgodehavender Langfristet gæld vedr. lån Udlæg vedr. Gæld vedrørende leasede 17 forsyningsvirksomheder aktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Langfristet gæld i alt Anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld Nettogæld vedr. fonds, legater mv Omsætningsaktiver 24 Kortfristet gæld, i øvrigt Grunde og bygninger til videresalg Kortfristet gæld i alt Kortfristede tilgodehavender Værdipapirer, pantebreve Omsætningsaktiver i alt Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver i alt Følgende beløb indgår ikke i balancen: 25 Nordfyns Kommunes indskud i Landsbyggefonden og kommunale ældreboliger Nordfyns Kommunes garantiforpligtelser for lån, optaget af andre Nordfyns kommunes lejeforpligtelser Detaljeret oversigt over kommunens forpligtelser fremgår af bilagshæftett til årsregnskabet. 27

29 Noter Noter til regnskabsopgørelse og balance note (i hele kr.) 1 Skatter Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Dødboskat mv Grundskyld Dækningsafgift I alt Generelle tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Momsudligning - tilbagebet. og reguleringer I alt Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter KompetenceCenter Nordfyn I alt arbejdsmarkedsudvalget Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Sundhedspuljer Frivilligt socialt arbejde Aktivitetsbestemt sundhed Tandplejen Fritid Bibliotek og borgerservice Kultur I alt sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervsfremme og turisme Branding og information Udvikling Initiativ- og aktivitetspulje K-ant projektet I alt erhvervs- og udviklingsudvalget Familieudvalget Undervisning PPR Dagtilbud Børn og unge I alt familieudvalget

30 note (i hele kr.) 7 Socialudvalget Oprindeligt budget Korrigeret budget Noter Regnskab Aktiv pleje og omsorg Rehabilitering Socialcenter Ydelser - Udbetaling Danmark I alt socialudvalget Teknik- og miljøudvalget 8A Skattefinansieret Driftsafdelingen Energibesparende foranstaltninger Redningsberedskab Miljøforanstaltninger Havn og marina Skattefinansieret drift i alt B Brugerfinansieret Renovation og genbrugsstationer Brugerfinansieret drift i alt I alt teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Politisk administration Admin. udg. med overførselsadgang Admin. udg. uden overførselsadgang I alt økonomiudvalget Budgetreserver Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Familieudvalget Socialudvalget Teknik- og miljøudvalget Forventede budgetoverførsler I alt budgetreserver Renter Under renter konteres ligeledes afkast af værdipapirer og indskud i selskaber samt kurstab/-gevinster i løbet af året. Forskellen mellem korrigeret budget og regnskab skyldes dels færre renteudgifter af lån end forventet pga. lave renter og øget statstilskud vedr. ældreboliglån og dels større renteindtægter af obligationer mv. 12 Anlægsudgifter Anlægsudgifterne er nærmere specificeret i oversigterne over igangværende og afsluttede anlægsopgaver, som findes i bilagshæftet til årsregnskabet. 29

31 note (i hele kr.) 12 Jordforsyning Oprindeligt budget Korrigeret budget Noter Regnskab Byggemodning og køb af jord Salg af jord I alt Kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Posten vedrører ændringer i kommunens tilgodehavender og kortfristede gæld, herunder mellemregninger mellem årene. Afvigelsen mellem budget og regnskab skyldes primært ændringer i mellemregninger mellem årene, de såkaldte periodeafgrænsningsposter. 14 Materielle anlægsaktiver (i mio. kr.) Grunde og bygninger Teknisk Anlæg, mv. Inventar mv. Materielle anlæg under opførelse Total Kostpris 1. jan ,5 40,1 42,8 13, ,4 Tilgang 1,1 7,6 1,4 25,0 35,1 Afgang -13,8-1,4-0,7 0,0-15,9 Overført 6,9 3,7 0,9-11,6-0,1 Kostpris 31. dec ,7 50,0 44,4 26, ,5 Afskrivninger 1. jan ,9-26,8-38,9 0,0-433,6 Årets afskrivninger -40,1-4,5-1,5 0,0-46,1 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 5,6 1,3 0,7 0,0 7,6 Ned- og afskrivninger 31. dec ,4-30,0-39,7 0,0-472,1 Regnskabsmæssig værdi 31. dec ,3 20,0 4,7 26,4 652,4 Heraf finansielt leasede aktiver 0,0 2,6 0,0 0,0 2,6 Heraf tilhørende selvej. institutioner 26,7 0,0 0,0 0,0 26,7 Afskrives over antal år Immaterielle anlægsaktiver (i mio. kr.) Total Kostpris 1. jan ,8 Tilgang 0,0 Afgang 0,0 Overført 0,0 Kostpris 31. dec ,8 Afskrivninger 1. jan ,4 Årets afskrivninger -0,9 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 0,0 Ned- og afskrivninger 31. dec ,3 Regnskabsmæssig værdi 31. dec ,5 30

32 Noter 16 Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender består af følgende poster: (i kr.) Indskud i selskaber mv. opgjort til indre værdi Ejerandel 1. jan dec. 13 Naturgas Fyn 5,94% Tarco 0,05% Fjernvarme Fyn 2,92% FAKS 5,63% Grundkort Fyn 9,50% HCA Airport 13,43% Vandcenter Syd 11,00% Indskud i selskaber mv. opgjort til nominel værdi Udvikling Fyn 0 25 Søndersø Erhvervsselskab Indskud i selskaber i alt Andre tilgodehavender 1. jan dec. 13 Udlån til beboerindskud Udlån til ejendomsskat Udlån til kloaktilslutning Lån til boligindretning Lån til handicapbiler Tilbagebet. pligtig hjælp med statsrefusion Andre langfristede udlån mv., bl.a. lån til selvej. haller Deponerede beløb jf. lovgivning Andre tilgodehavender i alt I alt Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 1. jan dec. 13 Udlægget kan specificeres således: (i kr.) Mellemværende med Vandcenter Syd vedr. spildevand Opsparet drifts- og anlægsoverskud vedr. renovationsområdet I alt Beløbet er en gæld for kommunen. 18 Kortfristede tilgodehavender 1. jan dec. 13 Kortfristede tilgodehavender består af følgende poster: (i kr.) Refusionstilgodehavender hos staten Tilgodehavender der opkræves via IT-systemer 1) Andre restancer og tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Forudbetalt statsrefusion 2) Mellemregninger vedr. foregående eller efterfølgende år 3) Tilgodehavender vedr. delingsaftalen I alt

33 Noter 1) De samlede tilgodehavender, der opkræves via IT-systemer, udgør ultimo ,4 mio. kr. Heraf er de 15,3 mio. kr. overført til inddrivelse ved SKAT. Stigningen i tilgodehavenderne skyldes primært ændrede registreringstidspunkter i IT-systemet. Kommunens restancer er ikke steget væsentligt i løbet af ) Udbetalingen af en lang række sociale ydelser er i marts 2013 overgået til Udbetaling Danmark. Kommunen modtager derfor ikke så mange statsrefusioner forud som tidligere. 3) Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra 2013 ændret i reglerne for kontering af regnskabsposter mellem årene. Posterne skal nu fordeles anderledes mellem kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. 19 Likvide aktiver Kommunens likvide aktiver er reduceret fra 156,0 mio. kr. pr. 1. januar til 136,8 mio. kr. pr. 31. december I den likvide beholdning indgår imidlertid en række poster, som ikke tilhører kommunen. Derfor bør den faktiske likvide beholdning korrigeres. Den korrigerede likvide beholdning kan opgøres således: 1. jan dec. 13 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) (i kr.) I beholdningen indgår følgende beløb, som ikke er kommunens: Gæld til Vandcenter Syd Gæld til renovationsområdet Mellemværende med staten vedr. restrefusioner gl. år Mellemværende med staten vedr. sociale refusioner for nyt år Gæld til kirkerne Nettogæld vedr. deposita, fonde mv Henlæggelser vedr. ældreboliger I alt beløb som ikke er kommunens Korrigeret likvid beholdning Den korrigerede likviditet er således forbedret med ca. 8 mio. kr. i Kortfristet formue/gæld En anden måde at gøre kommunens korrigerede likviditet op på, er begrebet "kortfristet formue/gæld", hvor kommunens kortfristede tilgodehavender og gæld lægges til de likvide aktiver. Den kortfristede formue/gæld har ændret sig således: (i kr.) 1. jan dec. 13 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) Kortfristede tilgodehavender netto Kortfristet gæld netto Kortfristet formue/gæld Ifølge denne opgørelse er likviditeten forbedret med ca. 4 mio. kr. Den gennemsnitlige likvide beholdning beregnet efter kassekreditreglen har i 2013 udgjort 220,8 mio. kr. mod 189,2 mio. kr. i

34 Noter 20 Egenkapital 31. dec. 13 Saldo pr. 1. jan (i kr.) Ændring i modposter til anlægsaktiver Ændringer i finansiel egenkapital Saldo pr. 31. dec Specifikation af finansiel egenkapital 20A Finansiel egenkapital 1/ Årets skattefinansierede resultat, jf. regnskabsopgørelse Kursreguleringer af obligationer mv Kursreguleringer af lån 35 Regulering af aktier til indre værdi mv Regulering af div. tilgodehavender og gældsposter 255 Ændring i leasingforpligtelser 349 Regulering af hensættelse til feriepenge -329 Regulering af henlæggelser vedr. ældreboliger -837 Regulering af hensættelser til pensionsforpligtelser Regulering af hensættelser til arbejdsskader mv Saldo pr. 31. december Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser består af følgende poster: (i kr.) 1. jan dec. 13 Tjenestemandspensioner Arbejdsskader Åremålsansatte Hensatte forpligtelser i alt Langfristet gæld vedr. lån (i kr.) 1. jan dec. 13 Kommune Kredit Pengeinstitutter I alt Gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld i alt Af den samlede gæld er 31,7 mio. kr. optaget i fremmed valuta. 28,6 mio. kr. er optaget i euro, mens 3,1 mio. kr. er optaget i schweizerfranc. Der er i 2013 ikke optaget nye lån. Der er afdraget for ca. 14,9 mio. kr. Jf. den finansielle strategi er der indgået renteaftaler på en del af kommunens lån: 33

35 Noter Swap-aftaler Der er pr. 31. december 2013 indgået følgende swap-aftaler: Aftale Rente Rest Hovedstol Restgæld Mark.værdi løbetid DKK DKK i DKK Renteswap, fra variabel til fast rente 5,68 3, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,20 9, Renteswap, fra variabel til fast rente 3,51 12, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,99 14, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,50 15, I alt Alle swapaftaler er indgået med Danske Bank som modpart. Ovenstående restgæld og markedsværdier er opgjort ud fra valutakurserne pr Jf. de kommunale regnskabsregler er markedsværdierne af renteswappene ikke bogført som en yderligere gæld, da de alene er renteaftaler. 23 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (i kr.) 1. jan dec. 13 Bådstativer i marinaen Hjemmeplejebiler Rådhusbiler Kopimaskiner Gæld vedr. finansielt leasede aktiver i alt Der er i 2013 indgået følgende nye leasingaftaler: Aktiv Beløb Løbetid 4 biler til administrationen på rådhusene år 1 bil til hjemmeplejen år 24 Kortfristet gæld i øvrigt (i kr.) 1. jan dec. 13 Kortfristet gæld til staten Mellemværende med kirkerne Skyldige regninger 1) Henlæggelser vedr. kommunale ældreboliger Diverse mellemregninger 2) Kortfristet gæld i alt ) Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra 2013 ændret i reglerne for kontering af regnskabsposter mellem årene. 2) Posterne skal nu fordeles anderledes mellem kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Udbetalingen af en lang række sociale ydelser er i marts 2013 overgået til Udbetaling Danmark. Det ændrer mellemregningerne, da mange af ydelserne blev udbetalt månedsvis forud. 34

36 Noter 25 Garantiforpligtelser (i kr.) Regnskab Regnskab 31. dec dec. 13 Garantier vedr. boligbyggeri og boligindskud Hæftelse vedr. lån i HCA Airport Garantier vedr. forsyningsselskaber Garantier vedr. selvejende institutioner, foreninger mv Hæftelse vedr. Udbetaling Danmark (solidarisk) Garantiforpligtelser i alt Garantiforpligtelserne er specificeret i bilagshæftet til årsregnskabet. 35

37 Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder virksomhedskontakt forsikrede ledige kontanthjælp aktiv beskæftigelsesindsats lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kap. 10 og 10a) sygedagpenge revalideringsforanstaltninger erhvervsgrunduddannelser tilskud til produktionsskoler integration seniorjob danskuddannelse for voksne udlændinge drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område LBR (Lokalt Beskæftigelses Råd) Aktiveringsafdelingen Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Steen Brydegaard (F) - Formand Børge Nielsen (F) - Næstformand Ole Taustrup Hansen (V) Mads Hintze (F) Jytte Madsen (C) 36

38 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 263,3 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Arbejdsmarkedsudvalget Sygedagpenge 19% Aktiverede og Kontanthjælp 22% Forsikrede ledige 31% Produktionsskoler 2% Jobtræning, beskæft.ordninger mv. 3% Ledighedsydelse KompetenceCenter 5% Løntilskud flexjob Nordfyn 8% 2% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for 2013 Integration 2% Driftsudgifter til beskæftigelse 3% Revalidering 3% 37

39 Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Der har været flere store udfordringer inden for Arbejdsmarkedsudvalgets område i Folketinget vedtog den 19. december 2012 en reform på førtidspensions- og fleksjobområdet, som trådte i kraft fra den 1. januar Det indebærer, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension, men tilbydes et såkaldt ressourceforløb over en periode fra 1 til 5 år. På fleksjobområdet betyder reformen, at fleksjob målrettes borgere med meget begrænset arbejdsevne. Reformen betyder også, at der i hver kommune skal oprettes et rehabiliteringsteam, som skal behandle alle ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet. Ved udgangen af året kan det konstateres, at rehabiliteringsteamet fungerer godt. Det har vist sig, at der bliver bevilget væsentlig færre ressourceforløb end der var forudsat i bemærkningerne til loven. Mange af de sager, som behandles i rehabiliteringsteamet, er sager, hvor borgeren selv søger førtidspension. Det kan konstateres, at der burde være flere indstillinger om ressourceforløb for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Regeringens akutpakke i forhold til udfaldstruede a-dagpengemodtagere er afsluttet med udgangen af juni måned De ledige, som er faldet ud af a-dagpengesystemet har mulighed for at fortsætte i en særlig uddannelsesordning. Fra den 1. januar 2014 er der indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det kan også konstateres, at der er en stor afgang til kontanthjælp. I løbet af 2013 har der været et stort fald i ledigheden for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere i forhold til samme måned året før, ligesom langtidsledigheden er faldet markant. Samtidig kan det konstateres, at der er sket en mærkbar stigning i løbet af 2013 i antallet af kontanthjælpsmodtagere med andre væsentlige problemer end ledighed. Der har også været en stigning i antallet af ledige, som afventer et fleksjob. I løbet af 2013 er der sket en voldsom stigning i antallet af ansatte i et seniorjob. Dette skyldes nedsættelsen af dagpengeperioden, hvor et stort antal ledige mistede retten til understøttelse, og var berettiget til et seniorjob. I sidste del 2013 undersøgte et konsulentfirma alle langvarige sygedagpengesager over 26 uger med henblik på at reducere antallet af langvarige sager samt at løfte kompetencerne i jobcentret i forhold til holdninger, sagsgange, dokumentation og implementering af nye arbejdsgange. Denne proces er godt i gang, og vil strække sig ind i I 2013 blev der vedtaget en kontanthjælpsreform med virkning fra den 1. januar Allerede i slutningen af 2013 skulle et stort antal unge under 30 år prævisiteres efter den nye målgruppering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Seniorjob Pr. den var der 7 personer i seniorjob. Ved udgangen af 2013 var der 38 personer i seniorjob. Der er i alt 14 personer, som er fratrådt deres seniorjob i løbet af 2013, heraf er der 11 personer, som både har påbegyndt og afsluttet seniorjobbet i Der er oprindelig budgetteret med 24 helårsseniorjob. Der har været ca. 35 helårsseniorjob. Der har således været en merudgift i

40 Arbejdsmarkedsudvalget Produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelser Nordfyns Kommune har i 2012 betalt for 74,7 årspersoner, som har været optaget på en produktionsskole. Dette antal er i 2013 stort set uændret, 75,2 årspersoner. Der har været 43,7 elever under 18 år og 31,5 elever over 18 år. Det er udelukkende UUO, som kan henvise unge til produktionsskolerne, så jobcentret har ingen mulighed for at styre antallet af elever i produktionsskolerne. Der har i løbet af 2013 været mange i gang med en EGU-uddannelse: 13(2012: 4) elever har afsluttet EGU-uddannelsen i henhold til planen i løbet af 2013, heraf er 4(2012: 3) ansat ordinært efter afsluttet uddannelse og 3 er påbegyndt en ordinær uddannelse 23(2012: 34) egu-elever afslutter uddannelsen i løbet af 2014 eller senere, heraf er 10(2012:14) ansat i kommunale institutioner, hvor jobcentret refunderer lønudgiften 9(2012: 5) egu-elever har afbrudt planen i løbet af 2013 primært på grund af ulovligt fravær eller helbredsmæssige problemer. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) Der er bevilget midler til uddannelse af mentorer i virksomhederne, drift af et frivilligt mentornetværk, uddeling af en virksomhedspris, en fælles fynsk jobmesse og en temadag om unge og uddannelse. Der bliver overført uforbrugte midler til 2014, hvor der ikke modtages en statslig bevilling til aktiviteter under det lokale beskæftigelsesråd. Ledighedsydelse I løbet af 2013 er der sket en stigning i antallet af ledige, som afventer et fleksjob. Pr. den 1. januar 2013 var der 78 ledige, som afventede et fleksjob. Ved udgangen af 2013 var der 102. Stigningen har været jævnt henover året, dog en markant stigning fra juni til juli, hvor der var en stigning på 14 ledige. Det skal bemærkes, at der blev oprettet mange nye fleksjob i november og december 2012 umiddelbart op til den nye fleksjobreform trådte i kraft. I løbet af 2013 har der også været en markant stigning i de langvarige ledighedsydelsessager, sager med en varighed på mere end 18 måneder. Det kan konstateres, at de i sidste 4 måneder af 2013 er der sket et fald på 10 ledige. Stigningen i antallet af ledige kan hovedsagelig henføres til ændringen af reglerne for tilkendelse af førtidspension og nye regler for fleksjob, men også at der er mange fleksjobbere, som er blevet opsagt i løbet af året. Efter den 1. januar 2013 kan der oprettes fleksjob med en effektiv arbejdstid på under 10 timer pr. uge. I 2013 har Nordfyns Kommune fået midler til at ansætte 2 fleksjobambassadører over en periode på 3 år, som skal hjælpe de ledige med den mindste arbejdsevne ud i et fleksjob. Der har desuden været midler til at købe et forløb ved en privat udbyder. I slutningen af 2013 har kommunalbestyrelsen godkendt, at der oprettes ca. 20 mikrofleksjob i kommunale institutioner. Disse mikrofleksjob er forbeholdt de ledige, som har været ledige i lang tid og som har en beskeden arbejdsevne. Jobbene besættes i de første måneder af Der har i 2013 været et merforbrug på ca. 1,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget kan udelukkende henregnes til, at der har været flere sager med en varighed på mere end 18 måneder, hvor der ikke modtages statsrefusion. 39

41 Løntilskud til fleksjob I 2012 var der en stigning i antallet af fleksjob med 45. Arbejdsmarkedsudvalget I løbet af 2013 har der været et beskedent fald på 3 fleksjob. Der har dog været tale om en jævn stigning. Frem til juli måned var der tale om et fald i antallet af fleksjob på 17, og en stigning på 14 fra juli måned til udgangen af december I december 2013 var der 52 fleksjob, som var oprettet efter de nye regler, som trådte i kraft med virkning fra den 1. januar Nordfyns Kommune har etableret langt den overvejende del af fleksjobbene i private virksomheder, 64 % Der er kun en mindre del af fleksjobbene, 27 %, som er oprettet med Nordfyns Kommune, som arbejdsgiver. Det drejer sig især, om de fleksjob, som er oprettet efter den specielle kr. s ordning. Der er 3 % af fleksjobberne, som er selvstændige, de øvrige fleksjob er oprettet i statslige og regionale institutioner. Jobtræning Nordfyns Kommune har en kvote på 88 årsværk i I januar 2013 var der 42 personer i offentligt løntilskud. I december 2013 var der et forbrug på 27 personer i offentligt løntilskud. For hele året har der i gennemsnit været 31 i offentligt løntilskud. Der var oprindelig budgetteret med 70 helårspersoner. Der er flere årsager til det faldende brug af offentlige løntilskud: Jobcentret aftaler nu kun ½ års løntilskud mod tidligere 12 måneders løntilskud Intensiv aktivering er ophørt tidligere skulle ledige med 2½ års ledighed aktiveres resten af ledighedsperioden. Dette er ophørt i forbindelse med, at ledighedsperioden er reduceret fra 4 år til 2 år Offentlige løntilskud giver en lavere effekt i forhold til ordinær ansættelse. Derfor anvendes offentlige løntilskud stort set kun til ledige, som ønsker en uddannelse inden for det offentlige f.eks. inden for ældreområdet samt for dimittender, som skal have erfaring inden for sit fag. En væsentlig del af de job, som tidligere har været brugt som offentligt løntilskud, bruges nu til personer, som skal i seniorjob. I stedet for offentligt løntilskud anvendes især uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud i private virksomheder. Der er således tale om en udgift som er væsentlig mindre end oprindelig budgetteret. Beskæftigelsesordninger Funktionen omfatter stort set kun udgifter i forbindelse med mentorer. Ved indgangen til 2013 havde jobcentret 7 virksomhedscentre (med hver 4 kandidater). I løbet af 2013 er der afviklet 2 virksomhedscentre. Der ydes et fast beløb til hvert virksomhedscenter. Det er erfaringen over flere år, at det er svært at holde virksomhedscentret med 4 kandidater i gang. Det er også svært for virksomhederne at være virksomhedscenter over flere år. I løbet af 2014 vil der blive forsøgt etableret 3-4 nye virksomhedscentre med 2 pladser. Hertil kommer, at der er bevilget mentorstøtte til primært indsatsklare kontanthjælpsmodtagere til medarbejdere i de virksomheder, hvor virksomhedspraktikken er oprettet. I begyndelsen af 2013 er der ansat en uddannelsesmentor, som skal lette overgangen for sårbare unge i forbindelse med, at de påbegynder en uddannelse. Uddannelsesmentorer har også kontakt til de unge under uddannelsesforløbet for at forhindre, at de unge dropper ud af uddannelsen. 40

42 Arbejdsmarkedsudvalget Nordfyns Kommune deltager i uddannelsesbroen som er et forløb til en egentlig uddannelse. Her er uddannelsesmentorer forbindelsesled mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentret. Der er ved udgangen af 2013 henvist 34 kandidater, heraf har 7 kandidater fravalgt tilbuddet. Af de 7, som har fravalgt tilbuddet, er der reelt kun 3, som ikke er startet på uddannelse eller job. Sygedagpenge Jobcentret har de senere år haft stor fokus på sygedagpengeområdet, da sygedagpengeområdet er et økonomisk tungt område. Det er især de langvarige sager over 52 uger, som belaster kommunens økonomi. Der er desuden evidens for, at langvarige sager medfører, at der kommer flere på fleksjob og førtidspension. Der er et fald i antallet af dagpengesager fra 2011 til 2012 og igen et fald i antallet af dagpengesager fra 2012 til Fra 2012 til 2013 er der et samlet fald på gennemsnitlig 20 sager, heraf 7 sager med en varighed på mere end 52 uger. Der var budgetteret med en stigning i antallet af sager. Der er en samlet besparelse på ca. 4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. I 2013 har jobcentret haft et samarbejde med en privat udbyder i forhold til tilbud til sygemeldte. Samarbejdet omfatter fysioterapi og psykologbistand. Jobcenteret har desuden tilknyttet psykiatere. Samarbejdet er en videreførelse af arbejdsmetoderne i det store TTAprojekt (tilbage-til-arbejde), dog i en væsentlig mindre udgave. I 2013 er der indgået en aftale med et privat konsulentfirma med henblik på at gennemgå alle langvarige sager, det vil sige sager med en varighed på mere end 26 uger. Målet med aftalen er at reducere antallet af langvarige sager, udvikle nye arbejdsgange og metoder samt at løfte kompetencerne i sygedagpengeafdelingen. Resultatet af denne aftale kan først ses i løbet af Kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere Der har i gennemsnit været 689 fuldtidspersoner på kontanthjælp i løbet af I 2012 var der 595 fuldtidspersoner. En stigning på 15,7 %. Andelen af aktivitetsberørte udgør 65,5 % i Nordfyns Kommune og 64,6 % som gennemsnit for Region Syddanmark. Der har været stor stigning i udgifterne til kontanthjælp over de senere år i Nordfyns Kommune. Denne tendens gælder også for de øvrige kommuner i Region Syddanmark. De kommunale udgifter målt pr. person i arbejdsstyrken udgør i 2012 i Nordfyns Kommune kr. (til november 2013) For hele Region Syddanmark udgør den gennemsnitlige udgift kr. (til november 2013). Der er flere årsager til stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere. En af årsagerne er, at flere forsikrede ledige har mistet retten til dagpenge i forbindelse med nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. En anden årsag er førtidspensions- og fleksjobreformen. Der har i 2013 ikke været samme afgang til førtidspension som i 2012 samtidig med, at der ikke har været den forventede afgang til ressourceforløbsydelse. Der er desuden en generel stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på grund af strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Blandt andet er en del af de ufaglærte job indenfor landbrug og gartneri overtaget af arbejdstagere fra andre EU-lande. Jobcentret har stor fokus på virksomhedsvendt aktivering for såvel jobklare kontanthjælpsmodtagere som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. I 2013 har 46 % af aktiveringsforløbene været løntilskud og virksomhedspraktik. De resterende 54 % har været vejledningsog opkvalificeringsforløb samt uddannelsestilbud. Der er tale om merudgifter på i alt 12,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Samtidig er der mindreudgifter på primært førtidspension og ressourceforløbsydelse. 41

43 Ressourceforløbsydelse Arbejdsmarkedsudvalget Med vedtagelsen af fleksjob- og førtidspensionsreformen skulle et stort antal borgere, som var i risikogruppen til en førtidspension, i stedet for førtidspension tilbydes et ressourceforløb med en varighed fra 1 til 5 år. Der har været langt færre modtagere end der var forventet i lovforslaget. Der er med udgangen af modtagere af ressourceforløbsydelse. Der er en forventning om, at antallet af modtagere vil stige væsentligt i løbet af Dagpenge forsikrede ledige Fra 2013 er kommunerne medfinansierende af udgifterne til understøttelse efter 4. uge. Der har været et fald i antallet af fuldtidspersoner i 2013 i forhold til Antallet af fuldtidspersoner har udgjort 797(november) i 2012 og 510(november) i 2013, et fald på 287 fuldtidspersoner, svarende til 36 %. Det store fald i ledigheden skyldes især nedskæring af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år, som fik virkning fra den 1. juli Det store fald i ledige modsvares i et vist omfang af, at et større antal er overgået til andre ydelser, hvor Nordfyns Kommune er medfinansierende af udgifter. Det er særlig uddannelsesydelse, seniorjob og kontanthjælp. Hertil kommer en større afgang til efterløn, hvor der ikke er kommunal medfinansiering Det oprindelige budget var på ca. 87,1 mio. kr. Forbruget for 2013 udgør ca. 68,8 mio. kr. Der er således tale om et mindre forbrug på ca. 18,3 mio. kr. Mindre forbrug skyldes faldet i antallet af ledige. Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige På denne funktion afholdes udgifter til aktivering af forsikrede ledige i form af primært løntilskud (både private og offentlige) og udgifter til personlig assistance og hjælpemidler til handicappede i erhverv og uddannelse. Der har været et væsentligt mindre forbrug på løntilskud til offentlige arbejdsgivere i forhold til det oprindelige budget. Der var budgetteret ud fra 70 fuldtidspersoner. Kvoten for Nordfyn er på 88. Der har i gennemsnit været 31 personer i offentlig jobtræning. Der har været stærkt stigende udgifter til jobrotation. Udgifterne til jobrotation har stort set udelukkende været i kommunalt regi. Udgifterne til jobrotation dækkes fuldt ud. Øvrige udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige er udgiftsført under driftsudgifter, beskæftigelsesindsats. Introduktionsprogram På grund af flere nytilkomne flygtninge end budgetteret har grundtilskuddet udgjort et større beløb end budgetteret. De afsatte udgifter til danskundervisning har svaret til det budgetterede. Der har været mindre udgifter til aktivering end budgetteret. Introduktionsydelse Der har været budgetteret med i gennemsnit 60 personer, som var berettiget til introduktionsydelse. Der har i gennemsnit været 62 personer på introduktionsydelse. Der har været tale om en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, på grund af, at der har været en større månedlig udbetaling pr. modtager og flere modtagere. 42

44 Uddannelsesordning for ledige Arbejdsmarkedsudvalget I december 2012 vedtog folketinget, at ledige modtagere af a-dagpenge, der mistede retten til understøttelse i perioden 30. december 2012 til den 30. juni 2013 kunne oppebære en uddannelsesydelse i 6 måneder svarende til kontanthjælpssatserne. Senere er denne uddannelsesordning forlænget fra 1. juli 2013 til den 30. december 2013 med yderligere ½ år. På grund af, at loven først blev vedtaget efter vedtagelsen af budgettet, er der ikke afsat budgetbeløb. Dette er først sket ved budgetopfølgningerne efterfølgende. Der har gennemsnitlig været 78 modtagere. Ved udgangen af 2013 var der 99 modtagere. Revalidering Der har været budgetteret med 43 helårs revalidender under uddannelse. Årsresultatet viser, at der i gennemsnit har været 49 helårs revalidender under uddannelse. Der er således tale om et merforbrug i forhold til det oprindelige budget. Der er budgetteret med 13 personer i virksomhedsrevalidering. Der har gennemsnitlig været 23 personer i virksomhedsrevalidering. Der er således tale om et merforbrug i forhold til det oprindelige budget. Stigningen i antallet af revalideringsforløb er begyndt i 4. kvartal af Der er tale om en valgt strategi i forhold til at øge antallet af revalideringsforløb for at forsøge at få flere borgere til at klare sig i ordinær beskæftigelse frem for primært fleksjob. Driftsudgifter beskæftigelsesindsats Kommunerne får 50 % statsrefusion af driftsudgifterne, hvis udgifterne holder sig inden for et loft på oprindelig kr. gange antallet af årspersoner (a-dagpengemodtagere, sygedagpenge-modtagere, kontanthjælpsmodtagere og revalidender). Der er budgetteret ud fra et loft på ca. 31,2 mio., svarende til 2181 årspersoner. Efter vedtagelsen af budgettet blev beløbet pr. helårsperson nedsat med ca kr. pr. helårsperson. Der er således reduceret i budgettet og i udgifterne til aktiviteterne. Det endelige antal helårspersoner kan p.t. ikke opgøres, da statistikken i jobindsats endnu ikke har antal for hele året. Der forventes et samlet lavere antal modtagere end budgetteret. Der er tale om en forskydning af udgifterne til de forskellige målgrupper. På grund af stigninger i antallet af kontanthjælpsmodtagere er der en stor stigning i udgifterne til kontanthjælpsmodtagere, medens der er et fald i udgifterne til forsikrede ledige, som er faldet i antal. Udgifterne til projekter i Kompetencecentret udgør ca. 4,7 mio. kr. Der er mindreudgifter til projekterne i Kompetencecentret. 43

45 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sektorbeskrivelse for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af tværgående udvikling og planlægning på forebyggelses-, sundheds og fritidsområdet, herunder forebyggelse og sundhedsfremme kommunal tandpleje frivilligt socialt arbejde aktivitetsbestemt betaling til sundhedsvæsenet folkeoplysning biblioteker idrætsanlæg m.v. museumsforhold teaterforhold øvrige kulturelle foranstaltninger drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Udvalget fastsætter regler for: udlån og udleje af lokaler inden for udvalgets område, og for tilskud til foreninger m.v. Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Anne-Lise Sievers (F) - Formand Helle Waagner (A) - Næstformand Jens Otto Dalhøj (I) René Lundegaard (O) Arne Kruse (A) 44

46 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 151,2 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen 72% Puljer - Sundhedsfremme og forebyggelse 0% Frivilligt socialt arbejde 1% Kultur 1% Fritid 11% Tandplejen 7% Bibliotek & Borgerservice 8% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

47 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundhed Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingens arbejdsområde omhandler følgende kerneopgaver: Sundhed og forebyggelse Puljer vedr. forebyggelse og sundhedsfremme Frivilligt socialt arbejde Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen Tandplejen I 2013 har sundhedsområdet beskæftiget sig overordnet med følgende områder: Tandplejestruktur, Sundhedshuset i Bogense fase 2, forebyggelsespakkerne og igangsættelse af projekter. Sundhedshuset i Bogense er i fase 1 i 2013 renoveret færdig og de forskellige aktører er flyttet ind i anden halvdel af Fase 2, som består af de resterende 700 kvadratmeter, forventes renoveret i løbet af Der er blevet arbejdet i to spor - et sundhedsspor og et vandrerhjem spor. I løbet af 2013 er der politisk vedtaget en ny struktur for den kommunale tandpleje. I efteråret 2013 påbegyndes projekteringsarbejdet hermed. Det forventes at en ny central tandplejeklinik er etableret i Sundhedsstyrelsen har udsendt nye forebyggelsespakker i 2012 og Der er udarbejdet en oversigt over implementeringsgraden af forebyggelsespakkerne, som danner grundlag for iværksættelse af nye projekter/indsatser med medfinansiering fra sundhedspuljen, herunder ansættelse af diætist og ny MOST aftale. MOST er et livsstilsforebyggende tilbud med fokus på Motion og Kost. Sundhed og forebyggelse Sundhedsområdet indgår på tværs i Nordfyns Kommune i forskellige projekter, som bl.a. Fremtidens Sundhedsordning i Nordfyns Kommune, samt projekter, der understøtter Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalerne. Puljer vedr. forebyggelse og sundhedsfremme Puljen har støttet følgende projekter i 2013: Projekt Rygestopinstruktør Der har i 2013 været en mindre tilslutning til rygestopkurser end i Derfor har rygestopinstruktøren arbejdet mere med tidlig opsporing med en proaktiv tilgang både overfor borgere og kommunalt ansatte og de sundhedsfaglige, der er i borgerkontakt. Sundhedsincitamentspulje I 2013 blev der ansøgt for kr. og Sundhedsafdelingen bevilgede sundhedsincitamentsaktiviteter for kr. Kløversti i Bogense Kløverstien hører under sundhedspuljen, da Kommunalbestyrelsen har bevilget midler herfra. I forbindelse med etablering af Kløversti i Bogense har der været afholdt to borgermøder, hvorigennem borgere har kunnet bidrage til både rutens udformning og interesse punkter. Kløverstien færdigetableres i foråret MOST, som er et livsstilsforebyggende tilbud med fokus på Motion og Kost. MOST tilbuddet, som blev etableret 2013 i samarbejde med de praktiserende 46

48 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget fysioterapeuter har ultimo 2013 en stor søgning til tilbuddet blandt kommunens borgere. MOST tilbuddet har fået bevilget midler for både 2014 og Unge og misbrug Der er stor opmærksomhed på ungeområdet. På tværs af fagudvalg er der et ønske om tiltag på ungeområde i forhold til misbrugsproblematikken. Fra 2014 iværksættes projektet på alle folkeskoler, produktionsskoler og Nordfyns Gymnasium i samarbejde med Odense Behandlingscenter. Sundhed på kryds og tværs Der har været afholdt 3-ugers sundhedskampagne i Nordfyns Kommune i samarbejde med bibliotekerne, private sundhedsaktører og erhvervslivet. Kostfaglig medarbejder I forbindelse med forebyggelsespakkerne iværksættes der et 2-årige projekt med ansættelse af diætist med fokus på børn og unge og deres familie. Frivilligt socialt arbejde Der har været afholdt Dialogmøde mellem kommunen, Frivilligcenter Nordfyn og de frivillige sociale foreninger. Efterfølgende er fordelingspolitikken blevet revideret. Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget har udmøntet 18 midler for Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen I 2012 blev en ny finansieringsmodel taget i brug ved betaling til sygehusene og praksisområdet vedr. sundhedsydelser. P.g.a. den nye finansieringsmodel ses der i 2013 en højere stigning i udgiften på området end budgetteret. Grundbidraget er blevet nedlagt og midler overført til det eksisterende aktivitetsbestemte bidrag, som fremadrettet består af 104 mio. kr. i Samtidig er der sket en større omlægning af taksterne vedr. sygehusene, som forhøjes bl.a. går taksten for indlæggelse fra max kr. til max kr. pr. indlæggelse. Takster for ambulante besøg stiger også fra 332 kr. til kr. pr. besøg. Altså en tre til firedobling af nogle takster, hvor andre takster forbliver uændret bl.a. på sygesikringsområdet. I forbindelse med KL s Det nære sundhedsvæsen lægges der op til at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser, dog mangler der mere en forebyggelsesincitamentsstruktur frem for en indlæggelsesincitamentsstruktur, som den nye finansieringsmodel er. KKR Syds politiske målsætninger for kommunen i Region Syddanmark 2013 er følgende: 1. Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge 3. Alle kommuner skal arbejde med rehabilitering 4. Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet I 2013 vil udgiften til den ambulante behandling dog overstige indlæggelsesudgifterne. Udgiften til den ambulante behandling vil være det næste fokusområde for kommunerne i bestræbelserne for mere sundhed for pengene. Ud fra LEON princippet om det lavest effektive omkostningsniveau bør de praktiserende læger inddrages i forhold til en mere lokal og 47

49 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget brugervenlig, samt omkostningseffektiv tilgang til at hjælpe borgerne i deres opfølgningsforløb, som ambulante behandlinger oftest omhandler. Tandplejen Den kommunale tandpleje er fordelt på 4 klinikker. Tandplejen omfatter ca børn og unge under 18 år startede med et overført underskud på knap kr Ultimo 2013 er underskuddet indhentet. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny tandplejestruktur, som kræver en ny tandklinik i Søndersø samt flytning og ombygning af lokale tandkliniker, så de kan fungere som undersøgelseskliniker. Udmøntningen af anlægsprojektet forventes færdig i Samtidig foregår der et arbejde omkring samling af tandreguleringsfunktionen i et tværkommunalt samarbejde i Odense. Fra august måned 2013 blev der ansat en specialtandlæge, samtidig med at der er tilført området kr. til støtte i nedbringelse af ventelisten. I 2013 har børn og unge fået foretaget en almindelig undersøgelse, har modtaget cariesbehandling og 725 har modtaget profylaksebehandlinger. 290 børn og unge har modtaget tandreguleringsbehandlinger. Derudover behandles 45 omsorgspatienter i Nordfyns Kommune. Venteliste: pr pr pr pr Aktivitet Antal Antal Antal Antal Cariesbehandling Undersøgelse Profylakse Ortodonti visitation Ortodonti behandling Udeblivelser fra undersøgelser og behandling er fortsat en udfordring. I 2013 er udeblivelsesprocenten 10 % og selv ved forskellige indsatser i forhold til sms, breve, telefoniske rykkere ligger udeblivelserne stabilt omkring % igennem de sidste år. Der arbejdes kontinuerligt med at udbedre denne problemstilling. En reduktion i udeblivelserne vil mindske ventelisterne samtidig med. 48

50 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritid Fritid Der er 123 godkendte Frivillige Folkeoplysende Foreninger i Nordfyns Kommune, som tilbyder en mangfoldighed af forskellige aktiviteter: Atletik Golf Lystfiskeri Spejder Badminton Gymnastik Motion & Velvære Svømning Basketball Hockey Motorsport Teater Billard Hundedressur Musik Tennis Bordtennis Husflid Petanque Ungdomsklub Bowling Håndbold Pileflet Volleyball Brevduer Jagtskydning Pokémon Walkieklub Computer Judo Ridning 4 H klub Cykling Kajak Roning Fodbold Kenpo Rulleskøjteløb Folkedans Keramik Ræveløb Friluftsspil Krolf Sejlsport Go Kart Line Dance Skydning De lokaler og udendørs anlæg, som foreningerne udøver deres aktiviteter i, er lige så mangeartede og forskellige som aktiviteterne. Der arbejdes fortsat på at harmonisere og lave lige vilkår for foreningerne på lokaleområdet og på baneanlægsområdet. Det indebærer, at der arbejdes på at overdrage alle kommunale klubhuse til foreningerne, og at der foretages eftersyn med efterfølgende vurdering og prioritering af alle kommunale baneanlæg i kommunen. Der er 10 aftenskoler i kommunen, som tilbyder en bred vifte af undervisning og kulturelle tilbud. Aftenskolerne får tilskud efter Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning i Nordfyns Kommune. Fritidsafdelingen administrerer lønudbetalingen for de mindre aftenskoler og udbetaler tilskud til alle. I 2012 har en arbejdsgruppe, bestående af de otte repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget, som er udpeget af Frivillige Folkeoplysende Foreninger samt en repræsentant fra administrationen, arbejdet på at forenkle Regler for tilskud til Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde i Nordfyns Kommune, således at de blev lettere at administrere og digitalisere. Disse nye regler er blevet sendt i høring i 2013 og skal endelig godkendes i Fritidsafdelingen indgår i arbejdet med Fjordens Dag, der er et årligt tilbagevendende projekt, med deltagelse af rigtig mange frivillige foreninger. Alene på aktivitetsstedet i Klintebjerg kommer besøgende på denne ene dag. En gang om året afholdes der et arrangement for at hædre Fyns- og Danmarksmestre og påskønne alle de frivillige foreningsfolk, der lægger et stort stykke arbejde i de af Nordfyns Kommune godkendte Frivillige Folkeoplysende Foreninger. I 2013 deltog Nordfyns Kommune for første gang i Sportslørdag, som er et samarbejde mellem de fynske kommuner, Fyens Stiftstidende og TV2Fyn, hvor fynske idrætsudøver bliver præsenteret og hædret. 49

51 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Det blev besluttet, at der i 2014 igangsattes en udarbejdelse af et bookingsystem, der gør det nemmere at råde over både haller og kommunale lokaler for både klubber og enkelte borgere. Ligeledes skal der igangsattes en arbejdsgruppe, der har som formål at revurdere reglerne for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning. Kultur- og fritidsafdelingen er også blevet inddraget i forarbejdet til Skolereformen i en arbejdsgruppe, der skal sikre sammenhæng mellem Fritid og skole. Bibliotek og Borgerservice Nordfyns Biblioteker fusionerede i januar 2013 med dele af det tidligere borgerservice. I foråret 2013 er der i den forbindelse anvendt en del personale ressourcer på faglig oplæring, hvilket vil fortsætte i Bibliotek & Borgerservice omfatter 3 lokalbiblioteker i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø. Alle 3 lokalbiblioteker har samme bibliotekssystem, DDELibra. Bibliotek & Borgerservice samarbejder i driftsfællesskabet Fynbib med flere fynske kommuner og er en del af den nationale biblioteksdatabase: bibliotek.dk. Bibliotek & Borgerservice er bidragyder til flere nationale it-portaler, eksempelvis Kunstportalen og Palles Gavebod m.fl. Såvel kommunens borgere som eksterne brugere kan frit låne på alle tre lokalbiblioteker. Materialeforsyningen foregår bl.a. ved daglig lokalkørsel mellem de tre lokalbiblioteker og forsyning fra øvrige danske biblioteker sker via den regionale og nationale kørselsordning. Bibliotek & Borgerservice er elektronisk tilgængelig 24 timer i døgnet for reservering, fornyelse, bestilling og check af lånerstatus. Otterup og Søndersø Bibliotek er begge åbent (selvbetjent uden bemanding). Der er selvbetjening på alle dage incl. søndage fra kl Bibliotek & Borgerservice havde planer om i 2011 at indrette Bogense Bibliotek med en ny hovedindgang ud mod Vestergade og med henblik på åbent bibliotek. Bygning af ny hovedindgang og dermed åbent bibliotek blev sat i bero for at afvente den endelige beslutning om Sundhedhusets indhold. Ombygningsprocessen er sat i gang ultimo Ressourcerne til nyt indgangsparti fremkommer bl.a. ved overførte midler fra Nordfyns Kommunes folkebiblioteker og skolebiblioteker er tilsluttet det Fælles kommunale bibliotekssystem via KomBit. Både folke- og skolebibliotek forventer, at implementere systemet i tæt samarbejde med Odense Centralbibliotek og de andre nuværende FynBib biblioteker i 2015 eller Bibliotek & Borgerservice afholdt i 2013 flere kulturelle børne- og voksenarrangementer. Bibliotek & Borgerservice indgår i samarbejdet om udgivelsen af Kulturposten, der uddeles til alle husstande i Nordfyns Kommune. Bibliotek & Borgerservice har igen i 2013 sammen med kommunens kommunikationsteam deltaget i markedsføringen af Borger.dk. Bibliotek & Borgerservice deltog i 2013 i projektet Hva ska jeg med kommunen? Om unge, borgerservice og biblioteker sammen med 6 andre kommuner. Der er bl.a. afholdt et valgseminar med 9 unge, der fremkom med ideer til hvordan man får flere unge til at stemme til kommunal- og folketingsvalg. Unge på Produktionsskolen i Otterup er blevet undervist i digitale post og min side på borger.dk. 50

52 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Gennem projektet deltager Bibliotek & Borgerservice også i et forskningsprojekt med SydDansk Universitet om brugerrejsen i digitale selvbetjeningsløsninger (servicedesign / formidlingsdesign). Projektet Hva ska jeg med kommunen?... fortsætter i Projektet er støttet af Kulturstyrelsen. Bibliotek & Borgerservice har i 2013 ansat en digital formidler. Den digitale formidler har bl.a. haft til opgave, at få lokale virksomheder gjort klar til obligatorisk digital post med det offentlige, som trådte i kraft pr. 1. november Den digitale formidler fortsætter denne opgave i forhold til borgerne som skal kommunikere digitalt med det offentlige fra 1. november Kultur Kulturmidlerne på i alt kr. for 2013 bliver uddelt til 13 ansøgere. Kulturposten udkom for 7. gang. Nordfyns Kommune er del af Kulturregion Fyn, der er et samarbejde mellem de 10 fynske kommuner og Kulturministeriet, som har til formål at fastholde og fremme samarbejdet mellem de fynske kommuner på kulturområdet. Kultursamarbejdet bygger på en målsætning om, at skabe en høj kunstnerisk og kulturel profil på tværs af kommunegrænserne. Aftalen løber fra Nordfyns kommune har bl.a. deltaget i Give me Five!, hvor Bogense-skole deltog og vandt følgende 3 priser (ud af 6) i 2013: Bedste film, bedste fotografering og bedste lyd. Desuden er der blevet afholdt De små børn møder filmen, Kulturcamp og de tilhørende workshops, RE- Festival, Kulturkaravane, Syddansk Musikfestival og International Gadeteaterfestival, Kulturprisfesten. Der blev medio juni ansat en Kultur- og fritidskonsulent, som betyder et ressourcemæssigt løft til området. I juli havde Bogense besøg af M/S Anton med flygtningeskulpturerne af Jens Galschiøt. Der blev etableret Besættelsesmuseum Fyn i bygninger fra H.C. Andersen Airport og den gamle bunker som et samarbejde mellem det gamle Historiecenter Beldringe og Foreningen fra Odense. Kultur- og fritidsafdelingen er også blevet inddraget i forarbejdet til Skolereformen i en arbejdsgruppe, der skal sikre sammenhæng mellem Fritid og skole. Nordfyns Kommune er blevet medlem af filmfonden Film Fyn. Medlemskabet starter per 1. januar Der er blevet startet en proces i 2013, der skal munde ud i en Kultur- og Fritidspolitik for Nordfyns Kommune. 51

53 Erhvervs- og Udviklingsudvalget Sektorbeskrivelse for Erhvervs- og udviklingsudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning og udvikling, og opfølgning, på indsatsområder, der går på tværs af kommunens politiske udvalgsområder, herunder erhverv turisme lufthavn udvikling markedsføring Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Kurt Christensen (V) - Formand Ingmar Madsen (L) - Næstformand Bent Soelberg (V) Arne Kruse (A) Tessa Gjødesen (V) 52

54 Erhvervs- og udviklingsudvalget Årsregnskab 2013 Erhvervs- og Udviklingsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 6,8 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhverv og turisme 70% K-ant 10% Initiativ- og aktivitetspulje 1% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for 2013 Udvikling 5% Branding og information 14% 53

55 Erhverv og udvikling Årsregnskab 2013 Erhvervs- og Udviklingsudvalget I 2013 har der været fokus på opfølgning på allerede igangsatte aktiviteter, men der er også igangsat nye projekter og initiativer. Brandingkampagnen med TV-reklamer, Åben Kommune og filmprojektet Vores sted udgjorde en stor del af udvalgets arbejde i Tre familier fortalte historien om, hvorfor de bosatte sig på Nordfyn, mens mere end 70 foreninger og aktivitetssteder på tværs af hele kommunen bidrog til at gøre den åbne kommune dag til noget helt unikt. Også erhvervsindsatsen fik et langt større fokus, hvor den etablerede Task Force Erhverv for alvor bed sig fast som et stærkt samarbejde mellem kommune og erhvervsråd. Erhverv og turisme I 2013 godkendte Nordfyns Kommune en væksstrategi, som er udarbejdet i parløb med Erhvervsrådet. Med væksstrategien er der nu sat konkrete mål indenfor erhvervsindsatsen. Samtidig tiltrådte Nordfyns Kommune et associeret medlemskab af Udvikling Fyn. Medlemskabet administreres af Erhvervsrådet, og det skal understøtte den samlede erhvervsindsats. Med vækststrategien blev der samtidigt vedtaget en ny resultatkontrakt med erhvervsrådet. Konkret har samarbejdet med erhvervsrådet betydet, at Nordfyns Kommune lavede et flot spring op ad rangstigen i DIs årlige undersøgelse af erhvervsklimaet. Ultimo 2013 besluttede udvalget efter ønske fra turistforeningen, at der laves en tilsvarende strategi for turistområdet. Kommunen har pt. 2 blå flag, et ved Hasmark og et ved marinaen i Bogense. Der er ansøgt om endnu et flag til I 2012 godkendte og underskrev Kommunalbestyrelsen en samarbejdsaftale med Landdistriktsrådet. Aftalen har været baggrunden for de indledende øvelser, der har været til at få etableret landsbypedelordninger, lavet landsbyplaner etc. i samarbejde med landdistriktsrådet. Arbejdet er først ultimo 2013 begyndt at tage form, hvor der er konkrete ordninger på vej. Branding og information Branding af kommunen har fulgt den brandingstrategi, som blev vedtaget i Som nævnt indledningsvist valgte udvalget, at omdrejningspunktet for kommunens branding i 2012 og 2013 skulle være TV-reklamer. Reklamerne har kørt i TV2 Fyn, youtube, merefyn.dk, Facebook mv. Åben Kommune blev til et kæmpe arrangement, som oversteg alle forventninger. Mere end 70 arrangementer, arrangeret af lokale og frivillige foreninger, turistdestinationer mv., var med til at gøre det til kommunens største brandingindsats i Nordfyns Kommunes historie. Som en del af brandingkampagnen blev projektet Vores Sted afviklet. Inspirationen var hentet fra en præsentationsvideo, som Veflinge lokalråd havde lavet for Veflinge i Projektet blev afviklet i samarbejde med produktionsskolen og Landdistriktsrådet og blev afsluttet med en filmfest i Særslev Forsamlingshus med Jim Lyngvild som konferencier. Elbil-projektet, som havde kørt i to et halvt år, blev med det tiende hold familier afsluttet i Projektet har trods det lange forløb formået at få Nordfyns Kommune i både de trykte medier og TV flere gange, og samarbejdet med private fødevareproducenter var derfor en stor succes for både kommune og virksomheder. Og ikke mindst for de samlet 80 familier, som har haft glæde af at låne en elbil. 54

56 Erhvervs- og Udviklingsudvalget Udvalget deltog såvel økonomisk som på medarbejdersiden aktivt i forbindelse med afviklingen af Rosenfestivalen. Udvikling K-ANT projektet, som udvalget søsatte i 2012, fik primo 2013 en projektleder, som skulle bære K-ANT projektet igennem i første fase, som primært er koncentreret om en turisme APP, og anden fase som fokuserer på den strategiske satsning inden for Kultur, Kulturarv, Natur og Turisme. Projektet er styret i samarbejde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget. Første fase af udviklingen af Hasmark/Perlen blev afsluttet i efteråret 2012, hvor handicaptoilet, p-plads og vejen blev flyttet, så der nu er et stort areal til den videre udvikling. Realdania tildelte efterfølgende primo 2013 projektudviklingsmidler til den videre udvikling af området er gået med dialog med Realdania om den endelige udformning af projektet, som forventes påbegyndt i 1. halvår Med udgangspunkt i samarbejdsaftalen med de lokale ejendomsmæglere, som udvalget lavede i 2012, blev aftalen evalueret i Ejendomsmæglerne var på sin vis tilfredse med aftalen men efterspurgte, at priserne på grundene blev sat ned til et niveau, som afspejlede efterspørgslen. Som følge af ejendomsmæglernes input valgte Kommunalbestyrelsen at reducere priserne med 30 %, som har øget interessen væsentligt. Udvalget har i samarbejde med Åge V. Jensen Naturfond arbejdet målrettet med at få etableret et naturrum ved Gyldensteen. Ultimo 2012 meddelte fonden, at et Naturformidlingscenter ville blive en realitet i løbet af Anlægget af Naturrummet blev påbegyndt i 2013 og hele Gyldensteens Strand projektet forventes indviet i Hans Christian Andersen Airport Som en del af nye satsninger i lufthavnen, som blandt andet værende et kommende center for droneflyvninger/test, ændrede Odense Lufthavn, som ejes af Odense Kommune og Nordfyns Kommune, navn til Hans Christian Andersen Airport. 55

57 Familieudvalget Sektorbeskrivelse for Familieudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for børn og unge), sundhedsmæssige, undervisningsmæssige og kulturelle opgaver, herunder opgaver vedrørende folkeskolen ungdomsskolen samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område fritidsforanstaltninger for børn og unge (f.eks. svømmeundervisning) musikskolen drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område dagpleje og daginstitutioner for børn pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge individuelle foranstaltninger vedrørende børn og unge (for personer til og med 23 år) (Lov om social service 36 og 52) sundhedsplejen forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (for personer til og med 23 år) institutioner og foranstaltninger for børn og unge med handicap SSP ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) Familiehuset Langebyhus Floravængets ungdomsboliger Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Mogens Christensen (V) - Formand Dorte Schmidt (N) - Næstformand Steen Brydegaard (F) Benno Frandsen (A) Bent Erik Hansen (V) 56

58 Familieudvalget Familieudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 477,9 mio. kr. Familieudvalget Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Familieudvalget Undervisning 65% Dagtilbud 20% PPR 3% Børn og unge 12% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

59 Skole- og dagtilbudsafdelingen Familieudvalget På Skole- og Dagtilbudsområdet har 2013 budt på en række af forandringer. Der er generelt blevet lagt vægt på forandringsledelse i projekter, som kendetegnes ved at have en inddragende tilgang af både det politiske, det administrative og det udførende led. Der er i administrationen blevet tænkt i nye måder vi kan løse opgaverne på, og der har været fokus på at sætte tingene i system og løfte kvaliteten. Nyt, nyttigt og nyttiggjort er et mantra, som er blevet sat på dagsorden i administrationens hverdag, hvor der i samarbejde med samarbejdspartnere arbejdes på at skabe nye innovative løsninger. Inklusion For at ramme- og retningssætte inklusionsarbejdet i Nordfyns Kommune blev der i 2013 udarbejdet og vedtaget en inklusionspolitik. Inklusionspolitikken - som forpligter alle i det kommunale system, som har med børn og unge at gøre - blev til med stor inspiration fra borgere, politikere og medarbejdere i kommunen. Politikken skal sætte retning og medvirke til at styrke fagligheden i skole- og dagtilbud samt være til gavn for fællesskabet og for det enkelte barns optimale udvikling. Konkret er det målet at inkludere 96 % af børnene i almenområdet. Målet implementeres nedefra, så der er stor fokus på at inkludere børnene fra skolestarten. Ældre børn i specialtilbud kan også udsluses til almen-tilbud, hvis det er til gavn for børnenes sociale og faglige udvikling. Der skal også tages hensyn til fællesskabet. Inklusionen understøttes af distriktsteams, hvor specialister fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Ungeafdelingen er helt tæt på indsatsen i de enkelte skoledistrikter, hvor de støtter op om den lokale indsats. Med 1,8 millioner kroner bevilget fra Sundhedsstyrelsen har Skole- og Dagtilbudsafdelingen i Nordfyns Kommune sat skub i et stort trivselsprojekt. Projektet retter sig mod børn, som af forskellige årsager ikke trives i skolen eller i deres fritidsliv. Et af de tiltag, som oprettes i alle skoledistrikter i projektperioden, er et tilbud om at gå i en familieklasse i en del af skoletiden, hvor elevens forældre, papforældre eller andre ressourcepersoner i deres nære netværk, deltager. Der oprettes også skolefé-ordninger i alle distrikter, som elever kan søge hjælp hos, hvis hverdagen er svær. Som optakt til projektet blev i efteråret 2013 gennemført en omfattende efteruddannelse af medarbejdere fra skoler, dagtilbud og de faggrupper, som støtter op om den lokale indsats. Metoden med familieklasser bringes også i anvendelse i børnehaverne, hvor der i første omgang etableres tilbud til tosprogede børn og deres familier. Der har desuden i 2013 været fokus på processen omkring visitationerne til specialundervisning for at sikre høj kvalitet for både ny- og revisiteringer. Skoleområdet 2013 har været et travlt år på skoleområdet. Året har været præget af implementering af den nye skolestruktur, som trådte i kraft fra skoleåret 2012/13. Nye ledelser og skolebestyrelser og sammenbragte børn og personalegrupper har skullet finde en ny fælles kultur og platform, samtidig med at nye forandringer har fyldt i skolernes hverdag. 58

60 Familieudvalget Folkeskolereform I starten af 2013 lancerede regeringen en ny ambitiøs folkeskolereform, som blev vedtaget i juni Folkeskolereformen har udstukket rammerne for en ny måde at tænke skole og undervisning på, og reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Den nye folkeskolereform, som skal træde i kraft fra august 2014, har lige siden vedtagelsen i Folketinget haft stor indvirkning på skoleområdet. Efter vedtagelsen af reformen har Folketinget arbejdet på en ajourføring af bl.a. folkeskoleloven. Dette arbejde er foregået hen over efteråret, og først den 17. december 2013 blev lovændringerne til folkeskoleloven vedtaget. Den sene vedtagelse af lovændringerne har haft betydning for især tilrettelæggelsen af implementeringsprocessen, men også tidsplanerne er blevet påvirket. Som følge af reformens gennemgribende karakter er der blevet nedsat 11 forskellige arbejdsgrupper, som skal bidrage til implementering af den samlede folkeskolereform, således at det nordfynske skolevæsen er klar til august Arbejdsgruppernes sammensætning afspejler alle de faggrupper, der påvirkes af reformen, og er bredt sammensat af medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Arbejdsgrupperne bindes sammen af en styregruppe med deltagelse af den administrative ledelse og skolelederne. Der er nedsat følgende arbejdsgrupper: Mål- og resultatorienteret læring: Arbejdsgruppen har til opgave at sætte fokus på paradigmeskiftet fra fokus på, hvad der undervises i, til fokus på hvad eleverne lærer. Arbejdsgruppen har gennemført en konference, udarbejder pejlemærker til det videre arbejde samt arbejder med inspiration til arbejdet med elevplaner. Ressourcetildelingsmodel: En arbejdsgruppe er i gang med udarbejdelse af forslag til ny ressourcetildelingsmodel for skolevæsenet på baggrund af et kommissorium godkendt i Familieudvalget i oktober 2013, og modellen skal træde i kraft fra skoleåret 2014/15. Sammenhæng skole og fritid: Arbejdsgruppen har afholdt en konference med deltagelse af en bred kreds af interessenter i og omkring folkeskolen fra foreninger, musikskole, ungdomsskole, kirke osv. Arbejdsgruppen arbejder med at samle konferencens resultater i pejlemærker for det videre arbejde med mål- og rammer for skolernes samarbejde med fritidsområdet. Sammenhæng førskole-skole: På baggrund af dels folkeskolereformen og dels Kommunalbestyrelsens beslutning om et formaliseret distriktssamarbejde har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til rammer for distriktssamarbejdet og en formaliseret procedure for overgange. Arbejdstilrettelæggelse: Arbejdsgruppen arbejder på at udarbejde pejlemærker for indretning af arbejdspladser på skolerne, så de afsatte midler anvendes så hensigtsmæssigt som muligt, og der gives mulighed for tværgående prioriteringer. Der er planlagt en proces med bistand fra arkitekt Gorm Nielsen, som kender skolerne fra Masterplanerne, og som også skal udarbejde planer for afdelingsskolerne. Forslagene udarbejdes parallelt med gennemgang af skolerne, så der sikres sammenhæng til moderniseringsplanerne. Arbejdet er tilrettelagt med henblik på, at arbejdspladserne kan være klar til skoleåret 2014/15. 59

61 Familieudvalget Udskoling: Arbejdsgruppen arbejder med pejlemærker for, hvordan folkeskolereformens muligheder i forhold til toning af udskolingsforløb og valgfag kan bringes i spil i det nordfynske skolevæsen. Kompetenceudviklingsstrategi: Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til kompetenceudviklingsstrategi for skolevæsenet. Arbejdet har afventet centrale pejlemærker for, hvordan midlerne til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen skal anvendes. Decentral implementering: Denne arbejdsgruppe, som består af skolelederne, har til opgave at sikre en koordineret og samordnet decentral implementering på de enkelte skoler. Skolelederne har til formålet udarbejdet en fælles vision: Vi vil være de ypperste til at gøre eleverne aktive i læringsprocessen. Der er endvidere arbejdet med koordinering af tidsplaner og fælles forståelse af reformens elementer. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med implementering af pædagogisk IT på baggrund af den vedtagne strategi for pædagogisk IT og en arbejdsgruppe som arbejder med implementering af inklusionspolitikken. Disse arbejdsgrupper betegnes som parallelle arbejdsgrupper og indgår også i det samlede projekt, så der sikres koordinering og sammenhæng. Styrelsesvedtægt: Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2013 kommissoriet for endnu en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til ny styrelsesvedtægt. Denne arbejdsgruppe er nu besat og kan starte arbejdet. For interesserede borgere informeres der på en særskilt side på kommunens hjemmeside om, hvordan vi griber opgaven med folkeskolereformen an på Nordfyn. Overenskomstforhandlingerne med lærerne Forårets overenskomstforhandlinger med lærerne fik et meget turbulent forløb, hvor man fra arbejdsgiverside besluttede sig for et endeligt opgør med arbejdstidsaftalerne. Et konfliktfyldt forløb, hvor lærerne blev lockoutet, endte i maj måned med et lovindgreb, så der fra august 2014 gælder helt nye arbejdstidsregler for lærerne. For skolerne fik lockouten den konsekvens, dels at en stor del af undervisning i april blev aflyst, og dels at der ikke skete udbetaling af løn til de lockoutramte lærere i det meste af april måned. Kommunalbestyrelsen traf den 30. maj beslutning om at lade ressourcerne for ikke udbetalt løn til konfliktramte lærere forblive indenfor skolernes budgetramme, og at ressourcerne anvendes bl.a. til kompenserende undervisning på den enkelte skole efter nærmere beslutning i skolebestyrelserne. Samtidig blev der stillet krav til skolerne om at gennemføre kompenserende undervisning til ikke-afgangsklasser svarende til minimumstimetallet. Den kompenserende undervisning afvikles dels i skoleåret 12/13, dels i skoleåret 13/14. Masterplaner og skolerenoveringer Sletten skole gennemgik i 2013 en stor renovering, hvor skolens lokaler blev opdateret, så skolen nu optræder lys og indbydende og med moderne undervisningsmiljøer til skolens elever. Der er efterfølgende udarbejdet Masterplaner for de 5 øvrige overbygningsskoler, så der er et prioriteringsgrundlag for modernisering af disse skoler. Det blev besluttet at indlede med at realisere dele af masterplanen for Søndersøskolen og afvente prioritering af de resterende skoler. Arbejdet på Søndersøskolen startes i I forbindelse med budgetlægningen for 2014 blev det besluttet at udarbejde moderniseringsplaner for de resterende skoler samt at prioritere midler til etablering af arbejdspladser til det pædagogiske personale på skolerne. En del af de fremtidige udfordringer består dels i at lærernes større tilstedeværelse på skolerne og den længere skoledage for eleverne stiller nye krav til de fysiske rammer og faciliteter. Endvidere skal indretningen af afdelingerne kunne imødekomme ønsket om at kunne tilbyde og gennemføre forskellige former 60

62 Familieudvalget for undervisning, herunder den inkluderende undervisning af elever med særlige behov. Her tænkes på traditionel klasseundervisning, holdundervisning og gruppeaktiviteter. Etablering af landsbyordning ved Hårslev Skole Efter kommunalbestyrelsens beslutning i foråret 2013 om ændring af daginstitutionsstrukturen blev det muligt for Særslev-Hårlev-Skolen at oprette landsbyordning indenfor de eksisterende økonomiske rammer samt midler fra kvalitetsfonden. Bestyrelserne i henholdsvis skole og børnehave indstillede efter en drøftelse af sagen, at der blev etableret landsbyordning i Hårslev. I høringssvaret lyder det: Bestyrelsen, medarbejdere og ledelse tænker her innovativt Vi får mere ud af pengene Et bedre fælles produkt til borgerne og til færre penge. Over det første år vil landsbyordningens implementering være tjent hjem til kommunekassen, desuden vil den Røde Tråd i barnets udvikling være forstærket. Pædagogisk IT Der er etableret trådløse netværk på alle skoler og et nyt fælles Managementsystem er implementeret på skolerne, så der nu er en fælles platform. Der er desuden vedtaget en ny og ambitiøs strategi for Pædagogisk IT for skolerne for perioden Ønsket med strategiplanen er, at kommunens skoler er på forkant med de forventninger og krav, der er til elevernes brug og viden af digitale læremidler i undervisningen og som digitale borgere. Strategien indebærer, at alle elever over perioden udstyres med deres personlige kommunale device. Ambitionen er, at anvendelsen af IT bliver en let og naturlig del af den daglige undervisning for den enkelte. Der lægges op til, at læring bliver baseret på IT, som kan foregå hvor som helst og når som helst. Dagtilbudsområdet En ny daginstitutionsstruktur blev i foråret 2013 godkendt af kommunalbestyrelsen. Strukturen betød bl.a. at antallet af daginstitutioner fastholdes, hvor man formaliserer samarbejdsstrukturen i skoledistrikterne mellem dagpleje, daginstitutioner og skoler. Ligesom distriktssamarbejderne blev bedt om at udarbejde en plan for et tættere samarbejde og placering af dagplejens legestuer, så samarbejde og den røde tråd understøttes. Derudover blev souschef-/stedfortræderfunktionen nedlagt og erstattet af et formelt samarbejde, hvor institutionslederne indenfor distriktet skal dække ind for hinanden ved forfald. Ressourcen som frigøres, forbliver ude decentralt. Yderligere blev det besluttet at der etableres ekstra vuggestuepladser i distrikterne Havrehed, Søndersø og Otterup, hvor man i Havrehed og Søndersø kan konvertere ubenyttede vuggestuepladser til børnehavepladser. Desuden blev det vedtaget at oprette 6 gæstedagplejepladser med en i hvert distrikt. Endelig betød beslutningen om daginstitutionsstrukturen, at de ledige lederstillinger i Børnehaven Nordmark, Skovhuset, Særslev og Sneglehuset kunne besættes, hvilket skete lige efter sommerferien. Der har i 2013 været fokus på at styrke kvaliteten og systematikken i arbejdet. Bl.a. er der arbejdet med en ny evalueringscyklus på området og der er sat fokus på at styrke arbejdet på tosprogsområdet. Yderligere er det besluttet, at man i daginstitutionerne skal have et BørneIntra, som i princippet minder om det system, der bruges på skolernes. Med indførelsen af systemet er det hensigten at lette kommunikationen mellem forældre og institution samt administrationen. 61

63 Fra Puljeinstitution til privat daginstitution Familieudvalget Gårdbørnehaven Spirevippen valgte i starten af 2013 at søge om at blive godkendt som privat daginstitution. Efter godkendelsesproceduren kunne Spirevippen godkendes som privat daginstitution, således at det samlede antal private daginstitutioner nu er på i alt 3 institutioner. Dagplejen Dagplejen i Nordfyns Kommune har haft et udfordrende år, hvor der er sket en væsentlig nedgang i børnetallet, hvilket har betydet at det har været nødvendigt at tage afsked med gode kolleger. Dagplejen udarbejdede i 2013 en ambitiøs udviklingsplan Fra synsning til viden, som skal give et markant kompetenceløft i dagplejen. Ligesom organisationen nu er tilpasset vilkårene i kommunen, hvor man har valgt at nedlægge souschefstillingen. Ledelsen har fokus på at nyudvikle, skabe innovative modeller for dagpleje og at sikre, at Nordfyns Kommunes dagpleje er så økonomisk rentabel som muligt. Det betyder, at dagplejeledelsen reagerer hurtigt på behov for kapacitetsændringer, men også at nyudvikling er en væsentlig del af dagordenen. Ungdomsskole, Klub og SSP Der blev i 1. halvår af 2013 udarbejdet en ændret struktur for Ungdomsskolen, Klubberne og SSP-arbejdet. En struktur, som bevirkede at dagtilbudsklubberne pr. 1. august kom til at udføre arbejdet med såvel aftenklubberne som SSP, hvilket betød at hver klub fik en kombineret SSP- og klubmedarbejder, hvor 70% af udgiften finansieres fra SSP bevillingen og 30% finansieres fra klub-bevillingen. Geografisk dækker hver dagtilbudsklub to skoledistrikter hver, således: Fristedet i Bogense dækker Bogense og Særslev-Hårslev skoledistrikter, Klubben i Søndersø dækker Søndersø og Havrehed skoledistrikter og endelig dækker Aktivitetshuset i Otterup Sletten og Krogsbølle skoledistrikter. Hver dagtilbudsklub skulle herefter også drive aftenklubber hjemmehørende i distriktet. Ungdomsskolen blev med strukturen reduceret, men det blev samtidig besluttet, at Værkstedsklassen overgår til Ungdomsskolen, når den flytter til Søndersøskolen efter modernisering. Ligeledes blev der besluttet en budgetreduktion på ledelse i Ungdomsskolen, som blev udmøntet ved at nedlægge den vakante stilling og løse souscheffunktionen indenfor de eksisterende rammer. Musikskolen Musikskolens nu tidligere leder valgte i foråret at gå på pension. Derfor blev stillingen slået op, og der blev ansat ny engageret leder med nye visioner for Musikskolen på Nordfyn. Ligesom en lang række andre områder forventes Musikskolen også at blive påvirket af Folkeskolereformen. Udover ny ledelse blev der i 2. halvår vedtaget en plan for afviklingen af Musikskolens underskud, hvilket bl.a. medførte nedlæggelse af en lederstilling. 62

64 Børn- og Familieafdelingen Familieudvalget Børn- og Familieafdelingen har i 2013 haft fokus på fortsat omlægninger og forandringer i forhold til at støtte udsatte børn, unge og deres familier. Udfordringen og fokusområde har blandt andet været inklusion af udsatte børn og unge i Nordfyns Kommune. Formålet med forandringerne er en stærk overbevisning om, at Nordfyns Kommune kan optimere støtten og indsatsen i form af tilbud i egen kommune og samtidig nedbringe omkostningstunge sager, specielt hvor børn og unge anbringes udenfor eget hjem. Formålet er, at udsatte børn, unge og deres forældre hurtigst muligt bliver i stand til at klare sig uden offentlige foranstaltninger. Omlægningen betyder, at børn og unge bør støttes i nærmiljøet og benytte eksisterende tilbud i form af skole/uddannelse, fritidsaktiviteter, aktivering eller anden form for beskæftigelse i det nære miljø. Baggrunden for denne tænkning og retning er at skabe sammenhængskraft for de pågældende børn og unge, og dermed sikre at de i størst mulig omfang modtager tilbud i nærmiljøet, fordi der altid er ressourcer at hente her for den unge. Omlægningen kræver en kulturændring hos alle medarbejdere i organisationen, som samarbejder omkring udsatte børn og unge. Socialforskningsinstituttet har fremlagt flere undersøgelser som understøtter, at der bør ske en radikal ændring i den tænkning, som tidligere har præget fagprofessionernes tilgang til at støtte udsatte børn og unge. Forventningen i 2014 og de kommende år er fortsat, i samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere, at udvikle nye prototyper af støtte til gavn for udsatte børn og deres familier. Nordfyns Børn- og Familiecenter Nordfyns Børne- og Familiecenter har oplevet en stigende interesse fra deres samarbejdspartnere. Interessen går på, hvilke serviceydelser der tilbydes fra Nordfyns Børneog Familiecenter. På den baggrund har administrationen udarbejdet et servicekatalog over Nordfyns Børne- og Familiecenters enkelte tilbud, som udgår fra Nordfyns Børne- og Familiecenter. I juni 2013 blev serviceydelserne forelagt Familieudvalget til orientering. Langebyhus Langebyhus er Nordfyns Kommunes døgninstitution. Institutionen er normeret til 9 børn. Målgruppen er børn og unge med følelsesmæssige og sociale problemer. Børnenes opvækst har været præget af massiv omsorgssvigt. Børnene har ofte en dyb mistillid til voksne og har dermed svært ved at kende, håndtere og udtrykke egne følelser. Tidligere har Langebyhus solgt ledige pladser til andre kommuner. Dette er ikke længere aktuelt. Dels er der ingen efterspørgsel fra andre kommuner, og dels ønsker Børn- og Ungeafdelingen at benytte pladserne til egne borgere i Nordfyns Kommune. Udfordringen og udviklingen på institutionen i 2013 har været, at ændre anvendelsen af Langebyhus. Konceptet og retningen skal vendes fra at være en foranstaltning med fast målgruppe til et tilbud, som vurderes fra sag til sag. Udfordringen og fokus i 2013 har derfor været, at det altid er døgninstitutionens faglige kompetencer som skal tilpasses den unge og forældrene, og ikke den unge og forældrene som skal tilpasse sig døgninstitutionens koncept. Langebyhus har været underlagt tilsynsbesøg i 2013 fra ekstern tilsynsmyndighed. I den modtagne rapport blev det vurderet fra tilsynsmyndigheden, at der ligger et omfattende fagligt funderet materiale til grund for det pædagogiske arbejde på Langebyhus, idet der laves grundige omsorgsbeskrivelser/analyser forud for udarbejdelsen af individuelle behandlingsplaner. 63

65 Familieudvalget Det var tilsynets vurdering, at der samarbejdes konstruktivt med sagsbehandlere og familiekonsulenter om en helhedsorienteret indsats for beboerne og deres familier. Tilsynet vurderer, at det pædagogiske personale har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at imødekomme målgruppens behov. Familiehuset Familiehuset betegnes som en decentral institution. Familiekonsulenterne anvendes som en foranstaltning i henhold til Lov om social service, 52 stk. 3 nr. 2, til udsatte børn og deres forældre. Udviklingsperspektivet og fokus i 2013 har været at ændre metoden, som familiekonsulenterne anvender. Udfordringen i 2013 var, at støtten i langt højere grad skulle foregå ude i familiernes eget hjem frem for at modtage forældresamtaler i Familiehuset. Fokus i 2013 har specielt været på implementering af evidensbaserede familieprogrammer som benævnes De utrolige år En stor udfordring i 2013 har været tilrettelæggelsen af borgernes ret til åben, anonym rådgivning. Der konstateres en markant stigende interesse og efterspørgsel i hele kommunen i forhold til at modtage anonym rådgivning. Den 1. december 2012 flyttede Familiehuset fysisk til mere velegnede lokaler, i bofællesskab med Heldagskolen, på den tidligere Horsebækskolen. Floravængets ungdomsboliger Et fokuspunkt og en udfordring i 2013 har været at få personalet på Floravænget integreret med resten af Nordfyns Børn- og Familiecenter, hvilket er lykkedes. Målgruppen er unge i alderen 14 til 18 år, som anbringes med samtykke, jf. Servicelovens 52 stk. 3, nr. 7, med mulighed for efterværn, jf. Servicelovens 76. Målgruppen er karakteriseret som behandlingskrævende unge med begyndende problemstillinger i forhold til udadreagerende adfærd, begyndende kriminalitet samt dropouts fra skole/uddannelse osv. Målgruppen er ligeledes kendetegnet ved ressourcesvage familier og private netværk, som sammen med ovenstående skaber bekymring for den unges fremtidige liv. Tre ud af de syv døgnpladser er oprettet som en særforanstaltning til én konkret borger under voksenafdelingen. Særforanstaltningen blev oprettet den 1. december Plejefamilier og opholdssteder I henhold til Lov om Social Service, 142 stk. 1 nr. 1, skal kommunalbestyrelsen godkende og foretage opfølgning og tilsyn med plejefamilier. Faaborg-Midtfyn Kommune er udpeget af ministeren som ny tilsynsmyndighed pr. 1. januar Konkret betyder det, at kompetencen til godkendelse og tilsyn med plejefamilier overgår til den nye tilsynsmyndighed. På den baggrund har administrationen med involvering af medarbejdere virksomhedsoverdraget 1 medarbejder på 37 timer ugentligt til den nye tilsynsmyndighed med ikrafttrædelse 1. januar I 2013 har fokus været at godkende tilstrækkeligt med plejefamilier, så det står mål med efterspørgslen. Nordfyns Kommune har indledt et større samarbejde med de øvrige ni kommuner på Fyn. Formålet med samarbejdet er en harmonisering af de tilbud og indsatser, som anvendes i kommunerne i forhold til plejefamilier. Normeringen er 1 medarbejder på fuld tid og en medarbejder ansat 28 timer ugentligt. 64

66 Familieudvalget Vedrørende opholdssteder har 2013 været præget af lukninger af kommunale døgnpladser for børn, som anbringes udenfor eget hjem. Tendensen er landspolitisk og skyldes, at kommunerne ikke i samme omfang som tidligere efterspørger ydelser på opholdssteder i andre kommuner. Forebyggende foranstaltninger 2013 har været præget to store reformer. Den ene reform er den føromtalte Ny Tilsynsmyndighed. Den anden reform var overgrebspakken. Overgrebspakken har blandt andet medført, at Børn- og Familieafdelingen skal omorganisere arbejdet omkring procedure og håndtering af underretninger. I et forsøg på at sætte ind tidligere og arbejde mere forebyggende er der ligeledes taget initiativ til, at myndighedssagsbehandlere og PPR psykologer fysisk møder ind på distriktsskolerne hver mandag og tirsdag. I daglig tale benævnes ordningen som distriktsteam. Hensigt og formål med oprettelsen af distriktsteam har været at yde praksisnær kompetence udvikling til forældre, børn, distriktsskolen og distriktets børnehaver. Lov om social service 52 giver mulighed for at fastsætte, hvilken form for forebyggende foranstaltninger, der kan tilbydes udsatte børn og deres familier. Forud for en bevilling skal der udarbejdes en undersøgelse, som har til formål at beskrive den mest hensigtsmæssige støtte til et barn, således barnet/den unge hurtigst muligt kommer ind i en positiv udvikling. Administrationen har i 2013 fået politisk behandlet og godkendt en lovpligtig beredskabsplan. Beredskabsplanen omhandler overgreb på børn og unge. Beredskabsplanen skal bidrage til, at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne samt bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. Det skriftlige beredskab skal formidle viden om forebyggelse, tegn, reaktioner og handleprocedurer, så man som medarbejder eller leder kender til egen rolle og ansvar, og ved, hvordan man skal håndtere det, når der opstår en bekymring, mistanke eller konkret viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabsplanen beskriver de forskellige procedurer, der skal følges afhængig af, om man er medarbejder, leder eller socialrådgiveransat. Beredskabet skal endvidere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler. Børn og Familieafdelingen har 1. november 2013 implementeret et nyt it. system kaldet DUBU. (digitalisering udsatte børn og unge) Der er tale om et ganske omfattende arbejde og en radikal ændring af medarbejdernes arbejdsrutiner. Døgninstitutioner Der er her tale om meget specialiserede institutioner, hvor børn anbringes på grund af adfærdsmæssige vanskeligheder eller på grund af nedsat fysiske eller psykiske vanskeligheder. I forbindelse med kommunalreformen overgik disse institutioner til Regionen eller beliggenhedskommunen. Landets kommuner er delvist ophørt med at anvende disse institutioner i forsøg på at iværksætte andre foranstaltninger. Konsekvensen er, at en del af disse institutioner lukkes pga. manglede efterspørgsel fra landets kommuner. I 2012 lukkede specialinstitutionen Kastaniely, beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune. Nordfyns Kommune havde aktuelt to borgere på institutionen. De to borgere modtager fortsat individuelle tilbud i egen kommune. 65

67 Sikrede døgninstitutioner Familieudvalget Kommunen har kun delvist indflydelse på forbruget af pladser på de sikrede institutioner, idet politi og domstole har den afgørende beslutningskompetence. Anbringelse på de sikrede institutioner kan enten ske som led i en afklaring og undersøgelse eller som afsoning af længere varighed. Finansieringen af sikrede døgninstitutioner er ud fra to kriterier. Det første kriterium er, at landets kommuner afholder en udgift i forhold til det reelle forbrug af døgninstitutionspladser. Det andet kriterium er objektiv finansiering. Afregningen af ophold i undersøgelsesfasen betales efter de objektive kriterier. Efter domsafsigelse skifter finansieringen til kommunal finansiering. Denne ændring har betydet, at Nordfyns Kommune har fået stigende udgifter til sikrede døgninstitutioner med baggrund i flere anbringelser i 2013 end forventet. Handicap ydelser Børn og Unge I henhold til Lov om social service, 41, yder Nordfyns Kommune dækning af nødvendige merudgifter til børn under 18 år, med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I henhold til Lov om social service, 42, yder Nordfyns Kommune dækning til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, som forsørger et barn i hjemmet med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Den 1. januar 2012 overgik sagsbehandling vedrørende boligindretning og hjælpemidler til Børn- og Ungeafdelingen fra PPR. Begrundelsen er, at sagsbehandling vedrørende boligindretning og hjælpemidler til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er myndighedsafgørelser, hvor der er mulighed for at anke Nordfyns Kommunes afgørelse. Sundhedsplejen Sundhedsplejen blev organisatorisk flyttet fra Skole- og Dagtilbudsafdelingen til Børn- og Ungeafdelingen med ikrafttrædelse 1. januar Sundhedsplejens kerneydelse er fortsat at have fokus på tidlig og forebyggende sundhedsydelser. For småbørn gælder at sundhedsplejen bliver orienteret om kommende børn fra jordemoderen. I de sager hvor sundhedsplejen fagligt vurderer, at der vil være behov for yderligere graviditetsbesøg i udsatte familier deltager sundhedsplejen, hvis der skal laves en tværfaglig indsats inden fødslen. I 2012 trådte den nye fødeplan i kraft. I de tilfælde hvor alle med ukomplicerede fødsler føder ambulant, har sundhedsplejen ændret tilbuddet således, at 1. gangs fødende får et ekstra besøg den 1. måned. Sundhedsplejen er forpligtiget til at tage kontakt til familierne 3-4 dage efter fødslen og besøge familierne inden for en uge efter udskrivelsen for at sikre trivsel hos barn og forældre. Herunder støtte til amning samt almen rådgivning og vejledning. I efteråret 2013 blev der indgået lokalaftale med Dansk sygeplejeforening. Lokalaftalen sikrer at sundhedsplejen med virkning fra 1. januar 2014 kan tilbyde graviditetsbesøg incl. lørdage, søndage og helligdage. Sundhedsplejen følger alle børn med jævnlige besøg/vejledning til barnet er 8 mdr. Der tilbydes også 1½ års besøg. Familier med særlige behov følges længere. Sundhedsplejen besøger alle småbørns familier. Dermed er sundhedsplejen ofte de eneste fra kommunen, der kommer i folks eget hjem. Dette giver optimale arbejdsbetingelser, ligesom det giver mulighed for, at give vejledning i forhold til familiens ressourcer. Samtidig stiller det store faglige krav til sundhedsplejen, fordi sundhedsplejen ofte bliver involveret i familiens sociale problemer. 66

68 Familieudvalget Sundhedsplejen har en skolesundhedsplejerske, som arbejder på de tre store skoler, Bogense, Sletten og Søndersø skole, i samarbejde med den lokale sundhedsplejerske. På de øvrige skoler kommer de lokale sundhedsplejersker. I skolearbejdet er der fokus på trivsel og udvikling, men også på opsporing af mistrivsel og sygdom. Skolebørnene får lavet ind- og udskolingsundersøgelse og er til undersøgelse ca. hvert 2. år. Som eksempler på tidlig, forebyggende arbejde kan nævnes, at sundhedsplejens faglighed er repræsenteret i Nordfyns Kommunes selvmordsteam. Sundhedsplejen indgår hvor det giver mening i distriktsteamarbejdet. I forhold til dagplejen, daginstitutioner og skoler har sundhedsplejen en konsulent funktion. 67

69 Socialudvalget Sektorbeskrivelse for Socialudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for personer fra 18 år) og sundhedsmæssige driftsopgaver, herunder hjemmesygepleje og ældrepleje plejecentre social service institutioner og foranstaltninger for ældre og voksne med handicap botilbud for udviklingshæmmede og handicappede psykiatri genoptræning og vedligeholdelsestræning personlige tillæg til pensionister omsorgstandpleje opgaver vedrørende kommunens ældreinstitutioner samt private og selvejende institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser efter social- og sundhedslovgivningen, og som ikke er henlagt til noget andet udvalgs område misbrugs- og alkoholbehandling rådgivning af kontanthjælpsmodtagere i relation til Lov om aktiv socialpolitik, 7 enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere boliganvisning for kommunale boliger drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Gert Rasmussen (A) - Formand Børge Nielsen (F) - Næstformand Mette Hjort (B) Bent Soelberg (V) Freddy Andersen (V) 68

70 Socialudvalget Socialudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 511,3 mio. kr. Socialudvalget Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Socialudvalget Rehabilitering 5% Aktiv pleje og omsorg 39% Socialcenter 27% Ydelser - Udbetaling Danmark 29% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

71 Aktiv Pleje og Omsorg Socialudvalget Driftsområderne i Aktiv Pleje og Omsorg omfatter Sygeplejen, Frit Valg, uddannelsesområdet, Plejecentre, Demensområdet samt Sundhedskonsulenttilbud inden for Kræftrehabilitering og rygestop. I 2013 har der været fokus på gennemførelse af de organisatoriske tilpasninger samt implementering af de bærende principper: Sundhedsfremme, Forebyggelse, Rehabilitering koblet med Velfærdsteknologi. Forebyggelse og sundhedsfremmeindsatser til borgere med kroniske lidelser er et område, hvor nye udviklingstiltag er igangsat. Samlet er der i Aktiv Pleje og Omsorg ansat ca. 750 medarbejdere (heraf en væsentlig andel med deltidsansættelse). Sygeplejen Sygeplejen yder hjælp 24 timer i døgnet og er et tilbud til alle aldersgrupper og alle borgere i kommunen. Der var i december 2013 visiteret 523 borgere til sygeplejeydelser. Oversigt over antal borgere, der modtager sygeplejeydelser: År Antal visiterede borgere til sygepleje 2012 (dec.) (dec.) 523 Sygeplejen varetager de komplekse sygeplejeopgaver. De komplekse opgaver er i hastig stigning i forbindelse med opgaveomlægninger og opgaveoverdragelse med nye opgaver, der nu og fremover skal løses i kommunerne jfr. Det Nære Sundhedsvæsen. Med nye opgaver følger et øget behov for tværfaglig koordinering og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er fokus på den udvikling, der følger og udvikles i takt med udviklingen af det Det Nære Sundhedsvæsen. Samarbejdet mellem involverede sektorer sker overvejende elektronisk og i henhold til gældende samarbejdsaftaler (SAMBO). De elektroniske hjælpemidler er et nødvendigt arbejdsredskab i forbindelse med denne tværfaglige og tværsektorielle kommunikation. I 2013 har der ud over fokus på implementering af den nye struktur og indarbejdelse af de bærende principper været arbejdet med fortsat harmonisering i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation i den fælles elektronisk omsorgsjournal Care. Der har været fælles temadage og kursusaktiviteter for den samlede sygeplejegruppe og samlet for alle sygeplejersker og terapeuter med henblik på dels at styrke den fælles faglige udvikling og dels at styrke det nødvendige tværfaglige samarbejde til gavn for vores borgere. Sygeplejen er placeret med kontorer i de tre hovedbyer. Der er etableret gode samarbejdsstrukturer på tværs af de geografiske områder og dette er stærkt medvirkende til at sikre en effektiv drift. Sygeplejen har i 2013 medvirket i et projektsamarbejde med OUH omkring Opfølgende hjemmebesøg til Ældre medicinske KOL-patienter. Projektets formål er at medvirke til forebyggelse af genindlæggelser. Projektafviklingen sker i tæt dialog med praksissektoren. Et landsdækkende Telemedicinsk Sårbehandlings projekt er igangsat i Det landsdækkende projekt stiller nye krav til deltagende kommuner, hvor der stilles krav om sygeplejersker med nødvendig efteruddannelse (diplomniveau) inden for sårpleje. Erfaringerne fra tidligere projektdeltagelse i et regionalt forankret Telemedicinsk sårprojekt har bidraget til en god opstart i det nye landsdækkende tiltag. 70

72 Socialudvalget I hjemmesygeplejen varetages de komplekse plejeopgaver til alle borgere i kommunen samt specialistfunktioner inden for områderne KOL, Diabetes, Kontinensudredning, Sårpleje og Palliation. Der er etableret Sundhedsklinikker i de 3 hovedbyer, og tilbuddene her vil fra 2014 blive udvidet med åbne tilbud til bl.a. borgere med kroniske lidelser. Sygeplejen blev i 2013 opnormeret med 1 stilling med baggrund i nye opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt særligt fokus på tilbud til borgere med kroniske lidelser. Der er i 2013 videreudviklet omkring indsatser og tilbud til borgere med kroniske lidelser, hvor anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker inddrages i den fremtidige tilrettelæggelse af indsatser. Indsatser og tilbud til borgere med kroniske lidelser sker i tæt dialog og samarbejde med praksissektoren. Der er etableret fast samarbejdsstruktur med relevante patientforeninger. Sygeplejegruppen påbegyndte i 2013 diplomuddannelse inden for Rehabilitering og Sundhedspædagogik. I løbet af 1. halvår 2014 vil hele sygeplejegruppen have gennemgået disse diplommoduler. Samlet er den økonomiske ramme for området overholdt. Demensområdet Området blev i forbindelse med de organisatoriske tilpasninger i april 2013 en del af Aktiv Pleje og Omsorg. Demensområdet er præget af, at der i takt med stigende levealder kommer flere og flere borgere med demenssymptomer, hvilket stiller store krav til den kommunale opgaveløsning. I 2013 har der været et stigende antal borgere med svære frontallaps symptomer, der stiller særlige krav til plejeforløb med lavstimuli i hverdagen. Dette har især været mærkbart på plejecentrene. I 2013 blev en revideret demenspolitik og efterfølgende handleplan politisk godkendt, og dermed starten til en reorganisering af området. Den igangsatte reorganisering skal medvirke til at sikre en struktur og kompetencer, der understøtter kvaliteten i opgaveløsninger og matcher fremtidige udfordringer på demensområdet såvel på plejecentre samt blandt borgere i eget hjem. De bærende principper for afdelingen indgår i arbejdet og tilbuddene til demente. Demenskoordinatoren oplever flere borgerkontakter både i forhold til demente borgere men også øget kontakt fra pårørende i forhold til håndteringen af demente ægtefæller samt hjælp og støtte til pårørende. Mange af borgerforløbene bærer præg af et stort behov for øget samarbejde og koordinering mellem demenskoordinatoren, hjemmeplejen, sygeplejen, visiterede aktivitetstilbud, almen praksis og demensklinikkerne. Samlet er den økonomiske ramme for området overholdt. Frit Valg-området, (hjemmehjælp) Området er organiseret i 2 hovedområder med i alt 2 områdeledere og 3 teamledere. Der er 7 decentrale grupper med en område- eller teamleder tilknyttet hver gruppe. Hjælpen ydes i henhold til de gældende kvalitetsstandarder og de visiterede ydelser. I 2013 har der været stort fokus på den Rehabiliterende tilgang i hjælpen til borgerne, og der er etableret tværfaglige teams tilknyttet de 7 decentrale teams i Frit Valg. 71

73 Socialudvalget Alle medarbejdere har gennemført 6 dages uddannelsesforløb inden for Rehabilitering og Sundhedspædagogik. Uddannelsesforløb/kompetenceudvikling, den rehabiliterende tilgang i hjælpen til borgeren og det tværfaglige samarbejde er medvirkende faktorer til at borgerne bliver mere selvhjulpne, får mindre behov for hjælp og hermed opnår større livskvalitet. Tillige er der mange arbejdsmiljømæssige forbedringer i forbindelse med ændret tilgang i den hjælp, der ydes til borgerne. Velfærdsteknologiske redskaber er i 2013 blevet afprøvet og flere nye produkter er taget i anvendelse. Der er løbende fokus på muligheder ved velfærdsteknologiske løsninger. Brug af I-Pads som arbejdsredskab er under udvikling, og ved Fredensbo-teamet anvendes I- Pads med stor succes i det daglige arbejde blandt udvalgte medarbejdere. Disse erfaringer har bidraget til, at der er indkøbt I-Pads til aftalte brugergrupper i alle Frit Valg-grupper. Udvikling antal visiterede borgere og visiterede timer i Frit Valg: År Antal visiterede borgere Frit Antal visiterede timer Fast normering nat Valg (dec.) (dag og aften) * *incl. Visiterede timer til private leverandører. Pr. 31/ var der visiteret hjælp til i alt 834 borgere i Frit Valg. Der var pr. december 2013 visiteret praktisk hjælp til 192 borgere hos private leverandører. I 2013 har der været et samlet antal visiterede timer i de 7 Frit Valg grupper på i alt: timer. Hertil kommer timer, der er visiteret til nattevagt incl. beredskabstid. I alt timer. Samlet er rammen for budgettet overholdt i Der er i forbindelse med budgetopfølgninger i 2013 korrigeret for det faldende antal visiterede timer og mindreforbruget er overført til Budgetreserven. Fælleskonto og social- og sundhedselever Uddannelsesområdet varetager årligt ansættelser og koordinerende opgaver i forhold til: 2 x 12 grundforløbselever 2 x 23 SSH-elever 9 SSA-elever 12 sygeplejestuderende forskellige uddannelsesniveauer. SOSU-uddannelserne omfatter mange nye merit-muligheder. De centrale krav til samlet elevdimensionering er efterlevet. Der er budgetlagt med mulighed for 50 % voksenelever pr. optag. Der er uddannede praktikvejledere i alle Frit Valg-grupper og på plejecentrene. Den overordnede koordinering af elevområdet varetages af afdelingens uddannelseskoordinator. I sygeplejen er der 7 uddannede kliniske vejledere. 72

74 Socialudvalget Der har været en overskridelse af den samlede ramme, da der i budgetgrundlaget var medtaget præmie og bonus for eleverne. Dette tilskud bortfaldt efter budgettets vedtagelse, og har været årsag til overskridelsen. Plejecentre Plejecenterområdet varetager driften af 238 plejeboliger og 18 rehabiliterings-/midlertidige pladser. Plejecentrene oplever en fortsat ændring af målgruppen, idet stadig flere beboere har komplekse og sammensatte sygdomsbilleder. Det gælder både i forhold til fysiske lidelser, men i særlig grad opleves en tendens til, at borgere med komplekse psykiske sygdomme flytter på plejecenter. Det kræver konstant opkvalificering af plejepersonalet og øget fokus på det tværfaglige samarbejde. De ændrede faglige udfordringer stiller øgede krav til medarbejdernes faglige niveau. Det bevirker, at der fra 2014 igangsættes en omlægning af de samlede personaleressourcer, hvor der i fremtidige normeringer vil indgå sygeplejersker og flere social- og sundhedsassistenter. Der har i 2013 været fokus på implementeringen af de bærende principper sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering koblet med velfærdsteknologi. Alle medarbejdere på plejecentrene har i 2013 gennemført 6 dages uddannelse indenfor sundhedspædagogik / rehabilitering. Den rehabiliterende tilgang på plejecentre har fokus på en fortsat udvikling af tilbud med afsæt i den enkelte beboers ønsker til den gode hverdag. Der er afprøvet forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler på plejecentrene. Der er løbende projekter i gang m. h. p. på fremtidig implementering. Der anvendes I-Pads i flere plejemiljøer i forbindelse med den elektroniske dokumentation. Det sikrer øget involvering af den enkelte beboer. Der er afprøvet selvskyllende toiletter flere steder med positive resultater. Medarbejderne er engageret i afprøvningerne af nye velfærdsteknologiske hjælpemidler og udviser stort engagement. Der er endvidere afprøvet flere velfærdsteknologiske løsninger specifikt rettet mod demensområdet. Individuelle løsninger som bidrager til et roligt og værdigt miljø i boenhederne. Aktiv Pleje og Omsorg råder over 6 uddannede A-instruktører indenfor forflytning. De varetager den løbende undervisning af alt plejepersonale ude og inde, elever og nyansatte. Forflytningsundervisningen har stor forebyggende effekt i forhold til arbejdsrelaterede lidelser og arbejdsskader. Arbejdsskadesstatistikken viser tydelig effekt af indsatsen. Indsatsen har i 2013 foregået decentralt ude på arbejdspladserne med stort udbytte. Der vil fortsat blive vekslet mellem central og decentral forflytningsundervisning. Den store uddannelsesindsats har bl.a. været muligt igennem et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen. Plejecentrene har i løbet af året haft et stort antal praktikanter af forskellig art - jobrotation, arbejdsprøvning, løntilskudsjob m.v. På baggrund af Analyse af det fremtidige behov for midlertidige pladser og mulighed for etablering af disse blev det i foråret 2010 besluttet at ændre 12 af de faste plejeboliger på Søbo til midlertidige pladser. Afdelingen har tilknyttet medarbejdere med tværfaglige kompetencer - terapeut og sygeplejersker, som giver mulighed for målrettet indsats i komplekse rehabiliteringsforløb. Oprettelsen blev etableret som et 2-årigt forsøgsprojekt. Efter evaluering i foråret 2013 er projektet overgået til driftsopgave. Plejecentrene har konstant fokus på kost og ernæring og motion samt bevægelse og der er igangsat initiativer på alle plejecentre. 73

75 Socialudvalget Ved nedlæggelse af Centralkøkkenet den blev 3 ernæringsassistenter overført til plejecentrene. Dette har været med til at hæve det faglige niveau indenfor ernæringsområdet, og givet direkte sparring til plejepersonalet på kostområdet. Der er udarbejdet Guide til ernæringsscreening for plejepersonalet i Nordfyns Kommune. Ernæringsscreening af beboerne har til formål at opretholde en tilfredsstillende ernæringstilstand. En god ernæringstilstand gør beboerne mere selvhjulpne, og er derved et vigtigt element i den rehabiliterende indsats. Der arbejdes med ernæringsscreening og fokus på kost i alle personalegrupper ude og inde. Der er etableret faste gymnastik- og motionshold på alle plejecentre. Enkelte steder varetages opgaven af frivillige, og der opleves stor interesse fra beboerne. Endvidere er der oprettet interne Aktivitetstilbud på flere plejecentre uden for boenheden. Indholdet er både kreative og sociale tilbud, sang udflugter m.v. Alle plejecentre overholder rammen for budgettet i Overskud fra 2012 er bl.a. anvendt på uddannelse af personalet og ekstra personale til fastvagtsordninger i særligt komplekse plejesituationer. Regnskab Søbo og Bryggergården skal sammenholdes med regnskab Søbo rehab og regnskab Bryggergården aflastning, da der er personalesammenfald i forbindelse med afløsning m.v. Rehabiliteringsafdelingen Rehabiliteringsafdelingen blev etableret som selvstændig organisatorisk enhed i forbindelse med den politiske vedtagelse af Fremtidens tilbud på voksenområdet pr. 1. april Afdelingen har fået overdraget både myndighedsopgaver og driftsopgaver med henblik på øget fokus på at understøtte implementeringen af paradigmerne omkring forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering og inddragelse af velfærdteknologi og nytænkning af serviceydelserne. Målet er at imødegå fremtidens udfordringer med den demografiske udvikling og de nationale, regionale og kommunale visioner og strategier for opgaveløsning. I 2013 er gennemført kompetenceudvikling af personalet i de nye bærende principper, opbygningen af organisationen med nytænkning af opgaveløsningen og udvikling af tværfaglige teams både i forhold til arbejdsmarkedsområdet og Aktiv, Pleje og Omsorg. Der er koblet rehabiliterende terapeuter til alle Frit Valg grupper med henblik på udvikling af den rehabiliterende tilgang i pleje- og omsorgsarbejdet. (Hverdagsrehabilitering). Der er igangsat velfærdsteknologiske projekter, og den fortsatte udvikling inden for anvendelsen af velfærdsteknologi er i fokus. Der er igangsat tværfaglige rehabiliteringsteam med mødeafholdelse hver 14. dag i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet i henhold til fleksjob og pensionsreform. Derudover er igangsat et udviklingsarbejde med sygedagpengeområdet med henblik på forebyggelse af udfald fra arbejdsmarkedet. Der er etableret tilbud til borgere med kronisk sygdom i henhold til Standfordkonceptet med titlen Lær at leve med kronisk sygdom. Visitation og forebyggelse Rehabiliteringsafdelingen omfatter visitation af kommunens kerneydelser indenfor Servicelovens og Sundhedslovens område. 74

76 Socialudvalget Kerneydelser med visitation og/eller medfinansiering: praktisk bistand personlig pleje ældre & plejeboliger omsorgstandpleje pasning af alvorligt syge og døende forebyggende hjemmebesøg til + 75 årige De fortsat skarpe retningslinjer for indlæggelser/udskrivninger fra sygehus giver til stadighed et stort pres på visitationsopgaven i forhold til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, aflastning, genoptræning, plejebolig m.m. Der er således i 2013 alene på hjemmehjælpeområdet foretaget hele visitationer via Rehabiliteringsafdelingens visitatorteam mod i 2012, i 2011 og i Den stigende tendens fra 2010, 2011 og 2012 fortsætter således ind i Der er fra 2012 til 2013 tale om en stigning på 50 visitationer, svarende til knap 7%. Hurtigere færdigbehandling/hjemsendelse af plejekrævende og stærkt funktionsnedsatte borgere udløser fortsat et øget behov for visitering af hjælp. Overordnet set er der til stadighed tale om en løbende opgaveglidning fra region til kommune på dette område. Plejevederlag Målet med hjælp efter servicelovens 118 & 119 er dels at sikre erhvervsaktive mulighed for at passe nærtstående med betydelig nedsat funktionsniveau og dels at imødekomme døendes ønske om at blive plejet af nærtstående i eget hjem. I 2013 har der været en stigning i antallet af terminale patienter med pleje og omsorg i eget hjem. Således blev der i 2013 plejet og behandlet 30 terminale borgere i eget hjem mod 17 i 2012 og 22 i Der var budgetteret med 20 forløb. Forløbene har været kortere og mere intensive, hvorfor der på trods af stigning i antal er fald i udgifter. Regnskabsmæssigt vises et overskud på området trods stigning i forløb. Overskuddet forklares med bedre behandlingsmuligheder, og dermed kortere og mere intensive terminale forløb. Pleje og omsorg af ældre og handicappede Betalinger til/ fra kommuner for borgere placeret i/udenfor kommunen i plejecentre/ ældrebolig viser regnskabsmæssigt et lille overskud i forhold til korrigeret budget. Overskuddet skyldes frafald af særligt omkostningstung borger med ophold i anden kommune. Der var oprindeligt anslået 76 borgere omfattet af betaling til/fra kommuner. Der faktiske niveau har været 82. Endelig er der en efterregulering til andre kommuner vedrørende tidligere regnskabsår. I 2013 er antallet af private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt madservice 6. Der har været et mærkbart fald i efterspørgslen på hjemmehjælp udført af private leverandører. Der var forlods kalkuleret med hjemmehjælpstimer i privat regi. Det endelige tal for 2013 blev på 4250 Leverandørtimer. Til sammenligning var tallet for 2012 på leverandørtimer. Fra 2012 til 2013 er der således tale om et mindreforbrug på godt 11%, svarende til 550 ydelsestimer. Personlig & praktisk hjælp til børn Personlig & praktisk hjælp til børn (Servicelovens 44) er pr. 30. juni 2013 overgået til Rehabiliteringsafdelingen fra myndighedsafdelingen og børn/unge-området. Der var i 2013 ét barn omfattet af målgruppen. Regnskabsmæssigt vises et betydeligt overskud, da det fra 2013 er lykkedes at få Regional medfinansiering på udgifterne. 75

77 Forebyggende hjemmebesøg Socialudvalget Forebyggende hjemmebesøg for de +75 årige tilbydes i henhold til Lov om Social service 79a. Der er tilbudt borgere et forebyggende hjemmebesøg, 697 borgere (35%) har taget imod et eller flere besøg i løbet af I 2012 blev forebyggende besøg tilbudt borgere og 751 (40%) tog i mod tilbuddet. Derudover deltager området i planlægning af sundhedscafeer i samarbejde med aktivitetsområdet. Der har i 2013 været afholdt 21 sundhedscafeer. Emnerne har haft et bredt forebyggende og sundhedsmæssigt sigte. Velfærdsteknologi Rehabiliteringsafdelingen er budgetansvarlig for ramme til afprøvning af tværgående projekter med afprøvning af velfærdsteknologi med inddragelse af brugere og medarbejdere. Afdelingen har i samarbejde med Aktiv Pleje og Omsorg igangsat 11 projekter. Effekten af teknologierne evalueres i Aktivitet og træning Aktivitets- og træningsafdelingen er en selvstændig driftsafdeling under Rehabiliteringsafdelingen fordelt på følgende områder: Træningsområdet (genoptræning og vedligeholdende træning jf. Sundhedsloven 82, 172 samt Lov om Social Service 86, stk. 1 og 2.) Hverdagsrehabilitering Kroniker koordinator Visiterede aktivitetsområde (Lov om Social Service 79, 84 og 86, stk. 2) Uvisiterede aktivitetsområde (Lov om Social Service 79) Den vederlagsfrie fysioterapi (Sundhedslovens 140) ligger under Sundhedsafdelingen i Børn og Kultur. Træningscenter Udviklingen på sundhedsområdet med hurtigere udskrivelse fra sygehus og større specialisering af det sekundære sundhedsvæsen bevirker en markant stigning i genoptræning efter Sundhedsloven. I henhold til Nordfyns Kommunes kvalitetsstandarder og sundhedsaftaler er der klare retningslinjer for leveringssikkerhed af træningsydelser. Den markante udvikling i genoptræningsplaner har øget presset på træningsområdet med risiko for ventetider for borgerne. Presset på træningsområdet er i 2013 imødegået gennem øget brug af genoptræning på klinik. Antal personer Forventet 2013 i budget Faktisk 2013 Genoptræning Sundhedslov Genoptræning Servicelov I alt Vedligeholdende træning Udviklingen betyder også, at de enkelte borger- og genoptræningsforløb er mere komplekse og ofte af længerevarende karakter, hvilket har øget behov for tværfaglig koordinering med andre afdelinger. 76

78 Ca. 50 % af alle genoptræningsplaner er for borgere i den erhvervsaktive alder. Genoptræning på klinik Socialudvalget For at opstarte borgerne indenfor gældende kvalitetsstandard benyttes praktiserende fysioterapiklinikker i privat regi jf. Nordfyns Kommunes kontrakt med fysioterapiklinikkerne i Nordfyns Kommune. Samlet set kan budgetrammen indeholde ca. 70 genoptræningsforløb alt afhængig af længde på forløb. I 2013 har 119 borgere været på klinik mod 58 i Hverdagsrehabilitering I 2013 investeres 70 timers terapeutstillinger i forhold til hverdagsrehabilitering og kompetenceudvikling af basismedarbejderne i ældreplejen, hvor det aktive liv sættes i fokus. Hverdagsrehabilitering blev i sin nuværende form opstartet pr 1. april På samme tidspunkt blev 2 hjælpemiddelterapeuter arbejdende med APV- og rehabhjælpemidler overdraget til Rehabiliteringsafdelingen. Sammen med de 70 timer indgår de i et fælles rehabiliteringsterapeut-team på 5 medarbejdere, der er koblet på de tre hovedbyer. Hverdagsrehabilitering i Nordfyns Kommune fokuserer på at træne hverdagsaktiviteter, så motiverede borgere igen kan klare sig selv uden hjælp eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. I 2013 har 120 borgere tilknyttet hjemmeplejen gennemført hverdagsrehabiliteringsforløb. Derudover har 32 borgere modtaget hverdagsrehabilitering f. eks. instruktion i brug af strømpepåtager, som led i forebyggelse af behov for varig hjemmehjælp. Kronikerkoordinator I 2013 var afsat 13 timer til koordinator til kronikerområdet. Koordinatoren arbejder med udgangspunkt i Standfordkonceptet via frivillige til at tilbyde kursusforløb Lær at leve med kronisk sygdom. I 2014 opstartes kursusforløb Lær at leve med angst og depression. Aktivitetscentre Uvisiteret tilbud Aktivitetshuset i Veflinge og aktivitetstilbud på cafeen på Vesterbo har i gennemsnit haft 135 betalende medlemmer pr. måned i 2013, og Huset i Otterup har i gennemsnit haft 331 medlemmer pr. måned i 2013 begge samme niveau som Visiteret tilbud Samtlige dagspladser fordelt på aktivitetscenter Solgården og Bryggergården har været besat i 2013, og der har i flere perioder været venteliste på stederne. I gennem de sidste 2-3 år ses en stigning af aflastningsborgere og demente borgere, hvilket stiller øget krav til personalet og samarbejdspartnerne. Derudover er aktivitetscenter Solgården genhuset på Møllehaven hus 1 i forbindelse med ombygningen af Solgården. Aktivitetscenteret flytter tilbage i foråret Kørsel Der ses et lille merforbrug på kørslen. Nuværende kontrakt vedr. kørslen til aktivitet og træning vil fremadrettet indgå i kommunens aftale med Fynbus. Det samlede oparbejdede overskud fra aktivitets- og træningsområdet benyttes til midlertidige ekstra terapeutressourcer til træningsområdet, imens der gennemføres en analyse af området i forhold til budget 2015, samt til at dække merforbrug på kørselsområdet. 77

79 Hjælpemiddeldepot Driften af Hjælpemiddeldepot overholder budgetrammen for Socialudvalget Depotets opgaver er vask/ rengøring af genbrugshjælpemidler, opbevaring af hjælpemidler, lagerstyring af genbrugshjælpemidler, udbringning - og afhentning af hjælpemidler hos borgerne, opsætning og indstilling af hjælpemidler, reparation af hjælpemidler og vedligeholdelse af hjælpemidler. Opgaverne bestilles af sagsbehandlende ergoterapeut via rekvisitioner. En rekvisition indeholder oftest flere af ovenstående opgaver. Opsætning og nedtagning af kaldeanlæg og nøgleboks samt servicering ved fejlmelding og batteriskift mm. Vask, støvsugning og mindre serviceopgaver i forbindelse med hjemmeplejens biler. Der er til depotet tilknyttet 4 faste medarbejdere og 2 personer i fleksjob. På grund af langtidssygemeldinger i personalegruppen og øget aktivitet, har der i 2013 været ansat ekstra personale. Depotet udfører sideløbende praktiske opgaver for andre kommunale funktioner såsom praktisk hjælp ved boplacering af flygtninge, udbringning/ afhentning og depotfunktion for jobcentrets arbejdsredskaber, flytning af borgere med svære sociale problemstillinger og tømning af dødsboer. Depotet har hjemtaget serviceeftersyn af gulvlifte og opsætning/ nedtagning af ramper. Der har været nedenstående aktivitetsniveau på depotet i 2013: Antal rekvisitioner vedr. hjælpemidler Antal rengøring af biler Timer forbrugt praktiske opgaver for andre kommunale funktioner Nødkald/ nøgleboks Pr. måned Pr. år I 2012 var der 3528 rekvisitioner på hjælpemidler og 228 timer forbrugt på andre opgaver. Socialcenter Kommunale myndighedsopgaver Myndighedsopgaverne omfatter visitation af kommunens kerneydelser indenfor Servicelovens og Sundhedslovens område. Efter udfasning til Udbetaling Danmark er pensionsområdet for svage og udsatte borgere tillige forankret her. Det vil bl.a. sige udbetaling af restydelse og administration af pensioner samt sager vedrørende hjælp i særlig tilfælde til pensionister. Boligplacering af voksne samt special- & omsorgstandplejen hører tillige under Myndighedsområdet. Kvalitetsstandarder, tilsyn og tidsstudier indenfor socialområdet samt hjælpemidler har ligeledes været centrale kerneopgaver for Myndighedsområdet i Disse kerneområder har været vigtige med henblik på dels at beregne de rigtige takster og dels at sikre den fornødne gennemsigtighed og retssikkerhed indenfor de enkelte myndighedsfelter på voksenområdet. 78

80 Andre sundhedsudgifter Socialudvalget Andre sundhedsudgifter består af udgifter til hospice og plejetakst for færdigbehandlede patienter. I 2013 blev der oprindeligt budgetlagt med betaling for 84 sengedage til hospice og 210 sengedage til færdigbehandlede patienter. Det faktiske forbrug er 237 sengedage til hospice og 71 sengedage til færdigbehandlede patienter. Den mærkbare stigning på hospice skyldes formentlig afkortet venteliste(fra 2013 to hospicer på Fyn) og større fokus fra egen læge på terminalerklæringer. Hvad angår færdigbehandlede patienter, bekræfter det klare fald i ekstrabetaling for færdigbehandlede patienter kommunens fortsat smidige og effektive visitations- & plejeberedskab. Målrettet tværfaglig og helhedsorienteret indsats kombineret med den specialiserede aflastningsenhed på Søbo plejecenter gør Nordfyns Kommune i stand til hurtigt at hjemtage endog meget plejetunge borgere. Hjælpemidler På hjælpemiddelområdet har der i 2013 været et fortsat konstant højt aktivitetsniveau. Sikring af Nordfyns Kommunes plejepersonales arbejdsmiljø har også i 2013 haft høj politisk prioritet. Tildeling af hjælpemidler som arbejdsmiljøredskaber udgør til stadighed en stor andel af de samlede bevillinger af genbrugshjælpemidler (loftlifte, skinner, plejesenge, m.m.). Fra og med 1. januar 2013 er hele myndighedsområdet vedrørende tilskud til høreapparater gennem ny lovgivning samlet under sundhedsloven i regionalt regi. Den kommunale myndighedsaktivitet og tilhørende driftsudgift er udfaset i løbet af 1. kvartal Endelig er der til stadighed et stigende ansøgningspres på en række af de kropsbårne hjælpemidler, såsom inkontinens- & stomihjælpemidler, diabetesprodukter samt arm- & benkompression. Ændret behandlingsform for en del type 2-diabetesborgere (victoza-medicin) præger fortsat dette område, medens høje udgifter til arm- & benkompression er en naturlig følge af den iværksatte rehabiliterende indsats på netop dette området (strømpepåtagere m.m.). Områderne vil også i 2014 være underlagt stærkt fokus. Dvs. myndighedssagsbehandleren vil være i tæt dialog med hjemmesygeplejens to fagsygeplejersker indenfor inkontinens- & stomi samt diabetes. Dertil kommer fortsat stort fokus på den rehabiliterende tilgang samt planlagte initiativer omkring sundhed og forebyggelse. Personlige tillæg Personligt tillæg samlet under ét balancerer med et mindre merforbrug på netto 0,1 mio. kr. Dette dækker over øgede udgifter til andre personlige tillæg, medicin og varmetillæg samt helbredstillæg til høreapparater. Årsagen er stigende varmepriser, højere medicinpriser, flere ydede personlige tillæg til indskud plus ny lov om helbredstillæg til høreapparater. Merudgiften på andre personlige tillæg ville være højere, men opvejes til dels af mindreudgifter på kommunale begravelser. Der har i 2013 være 12 offentlige begravelser, hvor arvtager har frasagt sig arv og gæld og ikke ønsket at varetage begravelse, rydning af bo m.m. Omsorgs- & specialtandpleje Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk og psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er indgået samarbejdsaftale med det private firma HjemmeTandlægen om udførelse af omsorgstandplejen i Nordfyns Kommune. 79

81 Socialudvalget Antallet af visiterede/tilmeldte til omsorgstandplejen ligger nogenlunde konstant, idet der ved udgangen af 2013 var tilmeldt 43 personer. Ved udgangen er 2012 var der ligeledes tilmeldt 43 personer under ordningen. Kommunens forsyningsforpligtigelse indenfor specialtandplejeområdet varetages via en bilateral aftale med Odense Kommune. Visitation til ordningen sker via henvisning fra Socialcenter Nordfyn. Ved udgangen af 2013 har der været indvisiteret/tilmeldt 101 personer, heraf 20 børn. Konkret har 78 personer modtaget behandling under specialtandplejeordningen i 2013, heraf 18 børn. Der forventes ingen markant stigning eller fald i forbruget af ordningen i Ydelseskontor Generelt Generelt har året været præget af daglig drift og deltagelse i forberedelsesarbejdet med nye fagsystemer til både arbejdet med kontanthjælp og sygedagpenge. Derudover har der i efteråret været et stort forberedelsesarbejde i forhold til den nye kontanthjælpsreform. Sygedagpengeområdet Ydelseskontorets arbejde med sygedagpenge har fortsat været præget af en øget digitalisering, hvor det siden har været obligatorisk for arbejdsgivere at indberette sygefravær og anmodning om refusion digitalt via Der ydes fortsat vejledning til arbejdsgivere ligesom der i samarbejde med bibliotek og erhvervsråd har været afholdt informationsmøde for arbejdsgivere vedr. brug af nemrefusion. Ydelseskontorets arbejde med bl.a. kontanthjælp og enkeltydelser har været præget af travlhed. Der har været en konstant stigende mængde af både ansøgninger om kontanthjælp, enkeltydelser og andre ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik. Der har alene over de sidste 2 år været en samlet stigning på 44% i antallet af sager på områderne kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, kontanthjælp/introduktionsydelse, særlig uddannelsesydelse, ressourceforløbsydelse og flekslønstilskud. Regres på sygedagpengeområdet I august 2011 blev det besluttet at indgå samarbejde med en advokat, der er specialist i arbejdet med regres på sygedagpengeområdet. Det har i hele 2013 været et koncentreret arbejde med udsendelse af krav til f.eks. forsikringsselskaber og ansvarlige skadevoldere. Det er besluttet at fortsætte samarbejdet med advokaten til udgangen af 2014, idet det er meget tunge og langvarige sager. Samarbejdet indeholder også fortsat deltagelse af en administrativ medarbejder på området. 80

82 Socialudvalget Handicap og psykiatri Kerneydelserne er hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og er lovgivningsmæssigt forankret i Servicelovens afsnit V, (kapitel 14-20, ), Servicelovens 114 (biler til handicappede) samt Sundhedslovens (behandling af alkohol- og stofmisbrug). Kerneydelserne Behandling af stofmisbrugere, Servicelovens 101. Behandling af alkoholmisbrugere, Sundhedslovens 141. Beskæftigelsestilbud, Servicelovens 103. Aktivitets- og samværstilbud, Servicelovens 104. Botilbud, midlertidig ophold, Servicelovens 107. Botilbud, længerevarende ophold, Servicelovens 108. Herberg og krisecentre, Servicelovens 109 og 110. Socialpædagogisk støtte/hjemmevejlederordning, Servicelovens 85. Borgerstyret Personlig Assistance, Servicelovens 96. Ledsagerordning, Servicelovens 97. Støtte-/kontaktperson, Servicelovens 99. Støtte til handicapbil, Servicelovens 114. Formålet med indsatsen er: at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter servicelovens bestemmelser. Nordfyns Kommune har siden 2010 udbygget paletten/viften af lokalt forankrede tilbud til voksne fysisk/psykisk handicappede med 2 døgndækkede længerevarende botilbud, til henholdsvis senhjerneskadede og ældre udviklingshæmmede borgere, ligesom kommunens egne midlertidige botilbud i flere konkrete tilfælde er benyttet som alternativ til botilbud i andre kommuner. Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2011 besluttet at sætte særlig fokus på indsatsområder indenfor psykiatrien med en bred vifte af kommunale tilbud til målgruppen, som følge af de stigende krav til støtte/dag- og botilbud til personer med såkaldte dobbeltdiagnoser. Fredensbocentret og de tilhørende ældreboliger på Bakkevænget er et centralt omdrejningspunkt for indsatsen. Dette set i relation til de udfordringer, kommunen står overfor i forhold til færre sengepladser indenfor psykiatrien, tilgang af personer med psykiatriske lidelser/dobbeltdiagnoser, ligesom målet også er at sikre borgerne en bedre livskvalitet og ikke mindst en bedre udnyttelse af de personalemæssige og økonomiske ressourcer i egne lokale tilbud. Sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering/recovery samt velfærdsteknologi er i bred forstand centrale elementer i at skabe sunde fællesskaber på Nordfyn. Med de bærende principper oprustes myndighedssagsbehandlerne til på en kvalificeret og ud fra en socialfaglig vurdering at tilbyde borgerne serviceydelser - der understøtter mestring af eget liv og dermed et aktivt & inkluderende liv som generelt modsvarer deres behov. Som led i fleks-/ førtidspensionsreformen er der i 2013 etableret et tværfagligt Rehabiliteringsteam, som har til formål at sikre, at udsatte borgere tilbydes en individuel og 81

83 Socialudvalget sammenhængende helhedsorienteret indsats i form af et ressourceforløb. Kommunens egne tilbud indgår som en del af indsatsen, bl.a. kan nævnes bostøtte-/støttekontaktperson og social mentorordning. Endvidere er Projekt Godt på vej integreret på Fredensbo, og understøttes af, at der samme sted også er tilbud om bolig og misbrugsbehandling, ligesom der pågår samarbejde med såvel interne som eksterne aktører, til gavn for borgerne. Der har hen over året været en tæt og løbende opfølgning samt tilpasning af budgettet. Krisecenter og herberg/forsorgshjem Regnskab 2013 viser samlet set et mindreforbrug som til dels kan forklares med, at der pågår et tæt samarbejde mellem institutionerne og kommunens myndighedssagsbehandlere, hvor sigtet er at skabe kontakt med de bolig-/hjemløse borgere hurtigst muligt, og hvor målet er at sikre en bæredygtig løsning i form af bolig med et økonomisk råderum. Botilbud for længerevarende ophold Antal af borgere i de længerevarende botilbud har været rimelig konstant henover året. Der pågår en tæt og løbende opfølgning af borgere i enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger. Botilbud for midlertidig ophold I det omfang, en borger kan profitere af et mindre indgribende tilbud i form af socialpædagogisk støtte i eget hjem, iværksættes en sådan foranstaltning. Køb af botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet har hen over året været faldende. Denne tendens forventes stabiliseret på nuværende niveau. Som led i den løbende opfølgning og faglige vurdering af borgeres behov for botilbud/-træning, har myndighedssagsbehandlerne, i flere sager bevilget borgere et mindre indgribende tilbud i egen bolig, hvilket afspejles af regnskab I forhold til målgruppen omfattet af den særlige tilrettelagte udannelse (STU), er der en del personer, som har fravalgt botilbudsdelen til fordel for andet tilbud i lokalmiljøet, hvilket har betydet en mindreudgift på de midlertidige botilbud. Flere borgere er hen over året flyttet til Bakkevænget, hvor alternativet ville have været massive foranstaltninger i eget hjem eller botilbud i andre kommuner, men hvor opgaverne nu løses helhedsorienteret og sammenhængende i kommunens egne lokale tilbud. Socialpædagogisk støtte Også i 2013 har handicapafdelingen oplevet et øget pres på socialpædagogisk støtte til personer som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen/visitationen sker på 3 niveauer: Kommunens Udeteam, består af 5 fuldtidsansatte, og dækker ca. 50 brugere. Socialpsykiatrisk særbevilling. Der er 40 personer, som er bevilget socialpædagogisk støtte, og hvor opgaven løses gennem kommunens 5 bostøttemedarbejdere, hvor der ligeledes også er tilknyttet social mentorordning og støttekontaktperson. Herudover er der i gns. 10 enkeltmandsansættelser. Ekstra støtte, dvs. opnormering af eksisterende personale ved kommunens bofællesskaber. I 2013 er der 8 personer, som har en ekstra bevilling, hvoraf 4 borgere er udenfor botilbuddene. 82

84 Socialudvalget Der forventes i årene fremover at blive et øget pres på området, dels vægtes mindst indgribende princippet, ligesom der hen over årene har været en tilgang af borgere, som er bevilget socialpædagogisk støtte, som alternativ til botilbud i/udenfor kommunen. Endvidere pågår et tæt samarbejde med Jobcentret i forhold til social mentorordning og Projekt Godt på vej på Fredensbocentret, og hvor kommunens socialpsykiatriske team delvis varetager opgaver inden for begge felter med intern afregning for leveret ydelser fra Jobcentret. Borgerstyret personlig assistance Bevillinger på BPA revurderes 1 gang årligt og borgernes bevillinger har været uændrede hen over året. Der er 4 borgere, som er bevilget døgnhjælp og 4 borgere, som har bevillinger med varierende timer mellem timer ugentlig. Genhusning Boplacering af flygtninge Målet med boplacering, garanti af de enkelte flygtninges kontraktlige forpligtigelser overfor udlejer samt kobling til lokalområdets frivillighedsnetværk er at sikre en hurtig og smidig forankring/integration. Udmeldingen for 2013 via udlændingeservice var en kvote på 23. I oktober 2013 sendte Udlændingestyrelsen meddelelse om, at de forventede at visitere flere personer, end det udmeldte landstal. Der er modtaget 29 flygtninge til boplacering i Nordfyns Kommune i Udmeldingen fra Udlændingeservice for 2014 er en kvote på 24 flygtninge til Nordfyns Kommune. Det har i 2013 været muligt at finde egnede permanente boliger til flygtningene. Der har kun været behov for få dages midlertidige boligplaceringer. Dette skyldes udelukkende forskydninger mellem flygtninges ankomstdato og lejlighedens indflytningsdato. Denne tendens forventes at fortsætte i Ydelser Udbetaling Danmark Førtidspension Førtidspension med 50% statsrefusion I 2013 er der et samlet mindreudgift på 0,4 mio. kr. netto, svarende til en forbrugsprocent på 99,6. Dette mindreforbrug dækker over en mindreudgift på almindelig og forhøjet førtidspension og på højeste/mellemste førtidspension samt en mindreudgift på mellemkommunal afregning. Mindreudgiften på mellemkommunal afregning skyldes, at vi har færre borgere på institution i andre kommuner end forventet. I 2013 er loven ændret således, at borgere der modtager pension efter gamle regler kan anmode om konvertering til nye pensionsregler. Det er dog et begrænset antal, det kan betale sig for. Det er Udbetaling Danmark, der skal forestå denne reform. Der er kun cirka personer, der har valgt at skifte til ny pension. 83

85 Socialudvalget Den aktuelle bestand af pensionister efter gamle regler er 504 sager med kommunal medfinanciering. Det lavere antal skyldes alene tekniske ændringer i Danmarks Statistiks opgørelser. Tidligere indeholdt opgørelserne også førtidspensionssager tilkendt før 1992 (med 100% statsrefusion). Førtidspension med 35% statsrefusion tilkendt før I 2013 udviser dette område et merforbrug på 1,0 mio. kr. svarende til forbrugsprocent på 105,8. Merforbruget er primært på højeste/mellemste førtidspension. Betaling til/fra andre kommuner har været 0,1 mio. kr. mindre end forventet. Sidstnævnte skyldes, at vi har haft færre af vore borgere, som har boet i andre kommuner med os som betalingskommune. Budgettal er løbende over året korrigeret med baggrund i forbrug pr. kvartal. Betaling til/fra kommuner sker, når Nordfyns Kommune eller anden kommune har tilkendt pension og borgeren flytter kommune inden 6-års perioden er udløbet. Analogt når vores borgere er boplaceret på andre kommuners institutioner eller omvendt. Førtidspension med 35% statsrefusion tilkendt efter I 2013 udviser regnskab samlet et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes dels færre tilkendte pensioner og dels en mindreudgift til betaling til andre kommuner. Budgettal 2013 er ved budgetopfølgningen løbende tilrettet med færre antal sager. Der er i 2013 kun tilkendt 19 nye førtidspensioner, men givet 42 afslag på pension. Afslagene er primært givet i sager, hvor borger selv har ønsket at søge pension med baggrund i pensionslovens 17. Den gennemsnitlige udgift pr. sag var forlods sat til ,- kr. pr. sag pr. år. Gennemsnitsprisen i 2013 har rent faktisk været kr på 766 sager. Gennemsnitsprisen pr. sag varierer ud fra, om de borgere, der får tilkendt pension, har egne eller ægtefælle med store indtægter eller kun har den sociale pension, og kan således variere hen over året. Den højere gennemsnitspris opvejes af det færre antal tilkendte pensioner. Statistikken vedr. antal sager hentes nu i OPUS-LIS, et KMD-statistiksystem. Tidligere hentedes tallene i Danmarks statistik, hvilket forklarer forskellen i antal sager. 84

86 Teknik- og Miljøudvalget Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske og miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet, herunder opgaver vedrørende planloven (administration og lokalplanlægning) naturbeskyttelse udstykninger servitutter og deklarationer bygge- og boligforhold miljøbeskyttelse miljøkontrol kollektiv trafik trafikselskaber trafiksikkerhed havn og marina hyre, rute- og fragtbilkørsel renovationsvæsen vandforsyning vandløb badevandskontrol skadedyrsbekæmpelse energiplanlægning vejvæsen skorstensfejning samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område spildevandsområdet (myndighedsopgaven) rekreative områder, herunder parker og stier offentlige toiletter bygge- og boligforhold ved alle kommunale bygninger, herunder udvendig bygningsvedligehold rådgivning energi kommunale bygninger og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller Kommunalbestyrelsens beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område. drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område. Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Kim Johansen (A) - Formand Ole Taustrup Hansen (V) - Næstformand Freddy Andersen (V) Bent Olsen (F) Ingmar Madsen (L) 85

87 Teknik- og Miljøudvalget - skattefinansieret Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift på 76,7 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den bruttoudgifterne fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Teknik- og Miljøudvalget De skattefinansierede områder - Bruttoudgifter Driftsafdelingen 78% Havn og Marina 5% Miljøforanstaltninger 7% Energibesparende foranstaltninger Redningsberedskab 0% 10% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

88 Teknik- og Miljøudvalget Driftsafdelingen Vej og Park En af årets store begivenheder har været kåringen som året arbejdsplads i Medarbejderne har indstillet Materialegården til prisen, som uddeles af 3F. MED-udvalget og ledelsen deltog i 3F s årskongres i Aalborg, og modtog med stolthed prisen. Vej og Park har fortsat udført en række opgaver for andre områder, og har oppebåret en væsentlig indtægt fra disse aktiviteter. Det giver god synergi og god udnyttelse af kapacitet og mandskab. Dette blev bekræftet i en den effektivitetsanalyse, som BDO udarbejdede i foråret Analysen viste en meget fin rentabilitet og bekræftede, at udnyttelsesgraden af både mandskab og maskiner er på et meget højt niveau. Vej og Park har også haft en stor aktie i planlægningen og gennemførelsen af Dronningens besøg den 5. juni. Der blev samarbejdet på tværs af sektorer i løbet af foråret og det hele kulminerede i et succesfuldt besøg, hvor Vej og Park også på dagen, havde en vigtig rolle. Af synlige opgaver, som er udført i 2013, han fx nævnes fjernelse af nedlagt vej ved Otteruphallen samt reetablering af udenomsarealerne. Dette er starten på den kommende byforskønnelse af Otterup by. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med Otterup Hallerne. Materialerne fra den nedlagte vej indgik et andet anlægsarbejde, som Vej og park har udført i 2013, nemlig etablering af den nye parkeringsplads ved Rådhuset i Søndersø. Der er ligeledes etableret ny cirkusplads i Søndersø og parkeringsplads ved Mælkevejens Børnehave. Opgaver, som Vej og Park har projekteret og anlagt. Der er også etableret nye støjvolde samt sket forøgelse af eksisterende støjvolde og etableret beplantning på disse langs Åkandevej i Otterup. Af andre anlægsprojekter, med god synergi, som kan nævnes er, genanvendelse af overskudsjord fra bl.a. stianlæg ved Kongslundskolen, som gjorde god gavn som forstærkning af digerne, som led overlast af stormene i november og december. Disse storme har også givet mange oprydningsopgaver til Vej og Park. Der er væltet mange træer, og der ligger en større oprydnings- og rengøringsopgave, som endnu ikke er afsluttet. Der er ligeledes i 2013 etableret/omlagt fortove for 3 mio. kr. i byområderne. Det er blevet til ca. 3,6 km. nyrenoveret fortov. Der er indført digitalisering af opgavestyringen, som et led i processen med indførelse af GPS'er i køretøjerne. Opgaverne uddelegeres digitalt mellem formænd og teams i Vej og Park. Der har været højt aktivitetsniveau på asfaltområdet, hvor der har været afsat en del ekstra midler. Det har også betydet en række driftsmæssige følgeopgaver, i form af opstribninger og kantfyldning. Der er fortsat indgået plejeaftaler med en lang række af kommunens institutioner om vedligeholdelse af udenomsarealer. Ligesom der fortsat udføres en lang række opgaver i samarbejde med Natur og Miljøafdelingen, vedr. vandløb m.v. Vintervedligeholdelse Også i 2013 har vintervedligeholdelsen i høj grad været udbudt til private entreprenører. Det fungerer godt, og er meget fleksibelt. Der er lavet udbud som er gældende for en 2 årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Der er i lighed med kommunens egne køretøjer installeret GPS i alle eksterne køretøjer. 87

89 Teknik- og Miljøudvalget Der er også i 2013 været et velfungerende samarbejde med Odense Kommune om udkald til den præventive saltning. Aktivitetsniveauet har i januar, februar og marts 2013 været højt og præget af store mængder sne. Sidste halvdel af 2013 har været meget mild, og der er kun saltet ganske få gange. Samlet for 2013 har der været udkaldt 12 gange til snerydning og 88 gange saltning på A-veje samt 39 udkald på øvrige veje. Gadelys Der blev i 2013 indgået et 15 årigt ESCO-samarbejde med Energi Fyn, om udskiftning af samtlige gadelysarmaturer i Nordfyns Kommune til energirigtige armaturer med LED-lyskilder. ESCO-aftalen betyder, at vi inden for den nuværende budgetmæssige ramme kan få foretaget investeringer for ca. 33,5 mio. kr. i vores gadelys. Den nye aftale betyder samtidig, at der ikke fremover vil blive slukket for gadelyset om natten, men at de nye armaturer i stedet for vil blive dæmpet i tidsrummet Udskiftningen af armaturerne er godt i gang, og der blev i 2013 udskiftet armaturer i hele Otterup området. Energi Fyn levede op til den garanterede energibesparelse i 2013 og dermed kontraktens vilkår. Kollektiv trafik Den kollektive trafik administreres af FynBus. De lokaler busruter er udliciterede, og der er indgået kontrakt frem til afslutning af skoleåret 2015/2016. Indbygget i kørslen er sikret transport af elever til de kommunale skoler, Nordfyns Gymnasium samt til 10. klasse, der er samlet i Søndersø. Planlægning og kontraktstyringen håndteres fuldt ud af FynBus. Der blev i 2012 lavet en 2-årig forsøgsperiode, med udvidet betjening af Morud-området, på initiativ af en gruppe borgere i Morud, busbanden. Forsøget har i løbet af 2013 vist sig at være en succes. Der laves midtvejsevaluering af driften af ruten i marts Telekørsel Telekørslen er et supplement til den kollektive trafik. Telekørslen administreres af FynBus og der kan køres efter individuel bestilling i dagtimerne på hverdage, helligdage og i weekender. Telekørslen blev i 2012 udvidet med et antal afgange i aftentimerne, dette er sidst på året 2013 yderligere udvidet med en endnu senere afgang kl. ca Der har i 2013 været kørt ture med telekørslen. Energibesparende foranstaltninger Energikonsulenterne har i 2013 arbejdet målrettet på at iværksætte tiltag, som kan nedbringe kommunens energiforbrug. Vand-, varme og elforbrug registreres i Energistyringssystemet EnergyKey. Måledata/forbrug på timeforbrug kan hentes direkte fra forsyningsselskaber på el og naturgas, hvilket har stor betydning i forbindelse med opfølgning på stigende eller standbyforbrug. Der er opnået rigtigt gode resultater. 88

90 Teknik- og Miljøudvalget Fokusområderne i 2013 har været belysning, etablering af solcelleanlæg og varmestyring herunder at sikre en god afkøling af fjernvarme samt indregulering af varmeanlæg. Der har været rigtig godt samarbejde med kommunens institutioner, som har taget godt imod energikonsulenterne og de nye tiltag. Fjernvarme Fyn arbejder på at udvide deres forsyningsområde til Søndersø og Morud. Fjernvarme Fyn har udarbejdet energirapporter samt tilbud på kommunale ejendomme i de nye forsyningsområder. Beregninger viser, at det er rentabelt at tilslutte sig fjernvarmen på 2 kommunale ejendomme i Morud og 15 kommunale ejendomme i Søndersø. Der har ligeledes i 2013 været fokus på en række andre tiltag, blandt andet blev energimessen Energy Day afholdt i Otterup, med deltagelse af lokale håndværkere. I forbindelse med messen blev der samtidig afholdt Green Tech udstilling og bæredygtighedskonference. Nordfyns Kommune blev i 2013 partner i det offentlige/private samarbejde Grøn Erhvervsvækst. Som partner har vi blandt andet mulighed for at gennemføre 2 energihåndværker uddannelsesforløb. Det første er gennemført i 2013 i samarbejde med Assens Kommune. Fra Nordfyns Kommune har 12 håndværkere gennemført forløbet og fået deres diplomer. Energy Day og uddannelsesforløbet af energihåndværkere er gennemført i tæt samarbejde med Nordfyns Erhverv. Der er fra august 2009 til og med 2013 igangsat og realiseret energibesparende foranstaltninger med en forventet årlig besparelse på ca. 2,35 mio. kr. (el og varme). Nordfyns Kommunes målsætning er at nedbringe CO 2 udledningen med 50% ved udgangen af Med de realiserede energibesparelser, udført i , forventes CO 2 udledningen at blive reduceret med 21 % i forhold til basisåret Ved at overdrage retten til indberetning af energibesparelserne til forskellige energiselskaber, er der ligeledes opnået et tilskud på kr. i perioden Bygningsvedligeholdelse I planlægningen af bygningsvedligeholdelsen anvendes vedligeholdelsessystemet RamByg. Udgiften til vedligeholdelse af de kommunale bygninger er i henhold til Rambyg i gennemsnit, set over en 10 årig periode, 6,5 mio. kr. årligt. Der var i 2013 afsat 3,1 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse. Den afsatte pulje til vedligeholdelse af kommunale bygninger anvendes til vedligeholdelse af ca. 80 ejendomme på i alt ca kvadratmeter, hvilket svarer til et afsat beløb på ca. 28 kr./m². Puljen skal afholde udgifter til udvendig vedligeholdelse samt gulvbelægninger. Øvrig indvendig vedligeholdelse samt vedligehold af tekniske anlæg ligger decentralt. Da puljen kun svarer til gennemførelse af ca. halvdelen af de projekter der er anført i Rambyg, er det nødvendigt med en meget kraftig prioritering, men det betyder samtidigt, at der vil være en stor mængde vedligeholdelsesarbejder der udskydes år efter år. Alle vedligeholdelsesarbejder prioriteres i tæt samarbejde med Energikonsulenterne. Udover bygningsvedligeholdelse har afdelingen gennemført anlægsprojekter for ca. 45 mio. kr. Af større projekter kan f.eks. nævnes landsbyordning på Hårslev skole, etablering af vuggestuepladser på en del daginstitutioner, indretning af første etape af sundhedshuset i Bogense, udbygning af Nordvestskolen, renovering af Sletten skole, etablering af bypark i Søndersø og genopførelse af Søndersø Rådhus efter brand. Desuden er der lagt en stor indsats i udarbejdelse af masterplaner på de fem overbygningsskoler. 89

91 Havn og Marina Teknik- og Miljøudvalget Sejlsæsonen 2013 har generelt været fin vejrmæssigt. Sommerferien var fantastisk, men forog eftersæsonen har været noget ustabil. Der var i gæstebåde i havnen i mod både i Der er i 2013 udarbejdet projekt og gennemført udbud af flydebroer i beton til marinaen. Desværre viste udbuddet, at projektet blev væsentlig dyrere end budgetteret. Der er igangsat en tilstandsundersøgelse af broerne, som skal danne grundlag for en revurdering af projektet. De nyindkøbte bygninger på Sejlerkajen 13 og Vestre Havnevej 29B er fuldt udlejede og i drift. Der er i 2013 lavet forarbejde til en række digitaliseringsløsninger på området. Der etableres online booking og reservationer, der laves digitale infoskærme og der er forberedt til etablering af trådløst internet i havnen. Der er ligeledes offentliggjort ventelister og igangsat en væsentlig mere omfattende dialog med havnens brugere. Der er sat fokus på nyhedsbreve og informationer. Der er fokus på markedsføring og profilering af havnen, og der er indledt et tæt samarbejde med bl.a. Turistforeningen. Plan, Byg og Beredskab Afdelingen består af et byggesagskontor, beredskabet og planlægning og GIS. Afdelingschefen er samtidig Beredskabschef. Byggesagskontor Byggesagskontoret har foretaget en LEAN-proces på byggesagsbehandlingen ultimo Medarbejderne i byggesagskontoret har således arbejdet efter de nye procedurer for sagsbehandling hele året Målsætning for sagsbehandlingstid fra kommunens modtagelse af fuldt oplyst ansøgningsmateriale til meddelelse af byggetilladelse var i 2013 estimeret til 4 6 uger. Der er løbende foretaget målinger af sagsbehandlingstiden hen over året og målingen for årets 4. kvartal viser at 30% af byggesagerne er afsluttet indenfor en uge, 78% er afsluttet indenfor 2 uger og 91% er afsluttet indenfor 4 uger. Nedjusteringen af bemandingen i byggesagskontoret med ½ årsværk på grund af lav sagsmængde har været fastholdt i årene 2011 til og med I forhold til 2012 er der imidlertid sket en stigning i antallet af indkomne sager jævnt fordelt over året. Stigning i antallet af indkomne sager er på 12% og kan forklares med, dels at der generelt er en stigende tendens i byggeriet på landsplan og dels at byggesagskontoret har overtaget byggesagsbehandlingen af landbrugsbyggeri. Landbrugsbyggeri lå tidligere i Natur og Miljøafdelingen. I 2013 er meddelt 680 tilladelser ud af 901 indkomne sager. I 2012 var tallet 596 tilladelser ud af 950 indkomne sager. Afdelingen har pr. 1. november 2013 ansat en medarbejder i flexjob 20 timer pr. uge. Medarbejderen varetager primært sekretærfunktionen for de nye tværfaglige projektgrupper under TM. Samtidig har medarbejderen foretaget geokodning af alle bygninger i Nordfyns Kommune. 90

92 Teknik- og Miljøudvalget Planlægning Planområdet i Teknik og Miljø omfatter alene lokalplanlægning og forespørgsler vedr. lokalplanlægning samt udstykningsopgaver mv. Desuden medvirker planmedarbejderne ved udarbejdelse af den overordnede planlægning, som planstrategier og kommuneplanlægning i erhvervs- og udviklingsafdelingen. På grund af en øget sagsmængde er planområdet opnormeret med 1 planlægger (landinspektør) pr. 1. december Planområdet er således bemandet med 1 planassistent og 1 planlægger. Der er i 2013 udarbejdet 6 lokalplaner og 5 kommuneplantillæg. Lokalplaner udarbejdes fortrinsvist af eksterne konsulenter, som de private ansøgere antager. Planafdelingen er tovholder for Nordfyns Kommune på det fælles fynske energiplanlægningsarbejde Strategisk EnergiPlanlægning som udspringer af Fynsprojektets anbefalinger til indsatsområder på Fyn. Ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat I 2013 er områderne ejendomsskat (ESR), lån til betaling af ejendomsskat, rottebekæmpelse, skorstensfejning og forpagtningsaftaler m.m. lagt under Plan, Byg og Beredskabsafdelingen. Disse arbejdsopgaver varetages af 2 medarbejdere. Redningsberedskab Indsatsledervagten er bemandet med 4 personer, Beredskabschefen og 3 deltidsansatte. Den vakante stilling som Beredskabsinspektør i Beredskabet blev besat i august måned Som følge heraf er alle lovpligtige brandsyn i 2013 udført af eget personale - der er i alt gået 163 brandsyn. Beredskab - forebyggelsen Beredskabet har i 2013 indkøbt et nyt system, til udarbejdelse af brandsynsrapporter. Al registrering og rapportering foregår nu på tablets under selve brandsynet og i overværelse af virksomhedernes repræsentanter. Brandsyn afsluttes således med aflevering af en færdig digital rapport til virksomheden inden inspektøren forlader brandsynsobjektets adresse. Denne effektivisering medfører at inspektøren nu har tid til at indgå dialog med virksomhederne omkring forebyggelsestiltag til gavn for såvel virksomhederne som kommunen. Den risikobaserede dimensioneringsplan som omhandler dimensionering af redningsberedskabet på baggrund af den risikoprofil og det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget, blev revideret i løbet af 2013 og endelig godkendt af Kommunalbestyrelsen på septembermødet. Planen revideres mindst en gang i hver valgperiode. Den generelle beredskabsplan blev revideret og godkendt af Kommunalbestyrelsen på decembermødet Planen beskriver hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når ekstraordinære hændelser skal håndteres. Det Frivillige Beredskab har i løbet af året afholdt kurser i førstehjælp for kommunens dagplejere. Desuden indgår de frivillige, der er uddannet i Digeberedskab, i kommunens samlede beredskab omkring klimasikring. De Frivillige spillede i den forbindelse en stor rolle ved decemberstormen og den heraf følgende stormflod. I 2013 har de frivillige desuden taget videreuddannelse i indkvartering og forplejning til brug ved eventuelle ekstraordinære hændelse, der måtte kræve indkvartering af et større antal borgere. 91

93 Teknik- og Miljøudvalget GIS GIS-området (geografisk informations systemer) er blevet opnormeret til en fuldtidsstilling pr. 1. juni i GIS-medarbejderen varetager den daglige administration af KortInfo og konfliktsøgningsmoduler til brug ved daglig sagsbehandling, udarbejdelse af kortbilag til brug ved præsentationer, individuel opsætning af medarbejdernes kortløsninger mv. Der forventes en betydelig stigning i arbejdsopgaverne indenfor dette område i årene fremover ikke kun indenfor Teknik og Miljø, men i alle sektorer i kommunen. Natur og Miljø Landbrug, industri, vandforsyning og jord Kommunen har i 2013 overholdt tilsynsforpligtigelserne for industri og landbrug og reduceret i sagsbehandlingstiden på landbrugssagerne. Anmeldeordning til udnyttelse af plads i eksisterende stalde har betydet sagsbehandling af mange af disse typer sager. Der har været udført målrettede tilsyn på små hestehold. Ressourceforbruget på klagesager er reduceret. Ny tilsynsbekendtgørelse betyder væsentlig ændring i tilsynene på landbrug og virksomheder. Implementeringen startede i 2013, og fortsætter i Af særlig politisk interesse har der været et frugtbart samarbejde, og givet miljøgodkendelse til biogasanlæg, samt forlængelse til H.C. Andersen International Airport. Det er fortsat et indsatsområde at nedbringe sagsbehandlingstiden på vandforsyningsområdet, og der er i 2013 implementeret webløsning, så vandindvindere digitalt direkte kan indberette indvundne vandmængder. Der er udarbejdet udkast til klimatilpasningsplan, der bliver politisk behandlet i Affald og spildevand Arbejdet med at gennemføre Spildevandsplanen fortsætter. Der har i 2013 fortsat været udfordringer med gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land og tilslutning til offentlig kloak. Udkast til Affaldsplan er udarbejdet, og vil blive politisk behandlet i Ny Spildevandsplan er tæt på færdiggjort. Men er i øjeblikket i stand-by pga afklaring om tidsog investeringsplan fra Vandcenter Syd. Vandløb og Natur Revision af vandløbsregulativer fortsatte i 2013, og forløber planmæssigt. Arbejdet vil strække sig over de kommende år. Udkast til regulativer bliver drøftet med følgegruppe fra Vandløbslaug og Det Grønne Råd. Endelige regulativer bliver politisk godkendt. Udbud og kontraktindgåelse på vandløbsvedligeholdelsen blev gennemført i Der er gennemført flere vandløbsrestaureringsprojekter. Blandt andet et større projekt i Margård Mølleå. Kortlægning af beskyttet natur i kommunen blev færdiggjort i Kortlægningen danner grundlag for fremadrettet prioritering og indsats. Der er i 2013 iværksat græsningsprojekter mhp. målopfyldelse på vigtige naturområder. Skadedyrsbekæmpelse Ny bekendtgørelse om rotter er implementeret i Fra 2014 overgår skadedyrsbekæmpelsen til Borgerservice. 92

94 Teknik- og miljøudvalget - Brugerfinansieret Teknik- og Miljøudvalget Regnskabet for 2013 på det brugerfinansierede område viser en samlet nettoindtægt på 1,1 mio. kr. på driften. Nedenstående diagram viser hvordan bruttoudgifterne fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Dagrenovation 47% Teknik- og Miljøudvalget Det brugerfinansierede område - Bruttoudgifter Genbrugsstationer 53% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

95 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Genbrugspladser Mængderne steg i 2013 med 5%, hvilket formentlig afspejler konjunkturerne og at forbruget i Danmark så småt er på vej opad igen. Salget af klippekort til erhverv er uændret, og ligger fortsat på et meget lavt niveau. Der har i 2013 igen været et samarbejde med Jobcenter Nordfyn om beskæftigelsesprojektet Et smukkere Nordfyn. Projektlederen har været tilknyttet genbrugspladsen i Bogense, som har fungeret som sparring og som ansvarlig for opgaverne, som projektet har løst. Der har været store og små opgaver, men alle har været et led i oprydning og forskønnelse af vores kommune. Projektet har fungeret fra foråret og blev afsluttet i oktober. Der er i 2013 lavet en ombygning af mandskabsfaciliteter på Otterup Genbrugsplads således, at den lever op til krav om indretning og kapacitet. Søndersø Genbrugsplads lever fortsat med nogle midlertidige mandskabsfaciliteter, og venter på en afklaring af pladsens fremtid i forhold til evt. udvidelse og modernisering eller eventuel etablering af ny plads. Der er pr. 1. januar 2013 indgået ny kontrakt med Marius Pedersen om kørsel af containere fra Genbrugspladserne. Samarbejdet har fra starten kørt problemfrit har generelt været præget af nogen tilbageholdenhed. Først meget sent på året blev Regeringens nye ressource-strategi offentliggjort, og det blev kendt hvilken retning vi skal arbejde i forhold til nye initiativer på affaldsområdet. Renovation Mængderne viser et svagt fald på 1,6 % i forhold til Renovationssystemet Renomatic er nu fuldt implementeret og virker tilfredsstillende. Sidst på året er der tilføjet et internetbaseret selvbetjeningsmodul, som er i test og forventes opstartet i januar Det betyder, at borgerne kan gå ind og ændre og bestille dagrenovationsløsninger direkte på kommunens hjemmeside. Der kan også gives melding via SMS når skraldespanden skal tømmes. I løbet af året er der blevet indsamlet oplysninger om ca affaldsspande fra før 1990 som ikke opfylder dagens arbejdsmiljø-standarder. Ca. halvdelen er blevet udskiftet, resten forventes skiftet i løbet af 1. kvartal I sidste halvdel af året startede det indledende arbejde i forhold til det udbud af renovationskørsel, som skal gennemføres i løbet af 2014 Også indenfor renovationsområdet har der været afventet hvilke retningslinjer der ville blive udstukket i regeringens ressourceplan. Det forventes, at strategien vil medføre store ændringer i renovationssystemerne i de kommende år. 94

96 Økonomiudvalget Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Udvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af kommunens budget og regnskab køb, salg og pantsætning af fast ejendom drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område kommunalt ejede selskaber kommuneplanlægning og en samordnet løsning af planlægningsopgaver politisk administration administrationen på de 3 rådhuse Medlemmerne af udvalget har i 2013 været: Morten Andersen (V) - Formand Kim Johansen (A) - Næstformand Steen Brydegaard (F) Jens Otto Dalhøj (I) Kim Jørgen Jensby Jørgensen (C) Dorte Schmidt (N) René Lundegaard (O) 95

97 Økonomiudvalget Økonomiudvalgets regnskab for 2013 viser en samlet udgift 174,2 mio. kr. Økonomiudvalget Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2013 på hovedområder Økonomiudvalget Administrationen 76% Politisk administration 5% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for 2013 Fællesudgift er og - indtægter 5% Lønpuljer 6% Tjenestemandspensioner Forsikringer 7% 1% 96