Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Transkript

1 Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på KLs kultur- og fritidskonference Kolding, 11. maj 2011

2 Er kultur en god investering? To perspektiver: Markedsøkonomisk værdi Den værdi der omsættes på markedet Kultur som råstof (kan direkte aflæses på BNP) Velfærdsøkonomisk værdi Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet Kultur som kit De bløde værdier, vanskelige at måle, langsigtede

3 Eksempel: Musikhuset Århus Velfærdsøkonomisk værdi: Oplysning (indsigt, viden, dannelse, refleksion Social udvikling (identitet, fællesskab, myndighed, sundhed) Markedsøkonomisk værdi: Tiltrækker turister, indbyggere og virksomheder Skaber beskæftigelse og omsætning

4 Kulturens 3 måder at skabe markedsøkonomisk værdi: 1. Kultur som erhverv (creative industries) Beskæftigelse og omsætning 2. Oplevelsesøkonomi Bred værdiskabelse i koblinger til kultur og oplevelser 3. Kultur som by og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder

5 Værditilvækst 2006 mio.kr. Årlig vækst i pct Eksport 2006 mio.kr. Årlig vækst i pct Beskæftigelse 2006 Årlig vækst i pct Arkitektur , , ,5 Design , , ,5 Bøger og presse , , ,6 Kunst og kunsthåndværk , , ,5 Radio og TV , , ,1 Film og video 523-2, , ,3 Indholdsproduktion , , ,3 Musik , , ,4 Reklame , , ,5 Gastronomi og natteliv , , ,5 Overnatning og turistbureauer Forlystelsesparker og events , , , , , ,3 Sport og fritid , , ,7 Oplevelseserhverv i alt , , ,2 Ift økonomien i alt 10,4 3,6 10,1 Økonomien i alt , , ,6

6 Kultur som erhverv - nogle problemstillinger Afgrænsning af kultur brancher: Hvad skal regnes med? Softwareudvikling? Mode?? Kommercielle eller non-profit med offentlig støtte? Kommercielle brancher: Relevant at se på udvikling i beskæftigelse og omsætning Non-profit med offentlig støtte: Ikke en relevant betragtning Eksempel: Væksten i antallet af bibliotekarer : skaber ikke øget omsætning, som vi kan leve af Kulturbrancher udvikler sig meget forskelligt, og ikke alle er i vækst

7 Kultur som erhverv 3 primære vækstområder Softwareudvikling, computerteknologi, computerspil og internet generelt Turisme i form af ferie og rejser Sportsudøvelse generelt

8 Kultur som erhverv - politiske spørgsmål Det offentlige kan og skal ikke støtte kultur brancherne direkte, fordi de er væksterhverv eller skaber beskæftigelse Det offentlige støtter generelt ikke kommercielle virksomheder i vækst Det offentlige kan skabe god rammebetingelser for kultur erhvervenes udvikling Fx zoning, inspiration, viden etc.

9 2. Oplevelsesøkonomi Pine og Gilmore (1999): The experience economy Oplevelser bliver en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring Oplevelser som add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser

10 Oplevelsesøkonomi 1.0 generation: iscenesættelse af oplevelser for forbrugerne 2.0 generation: forbrugeren som medskaber af oplevelser Boswijk et al (2007) 3.0 generation: forbrugeren på en selvstyrende personlig rejse

11 Oplevelsesøkonomi Bred værdiskabelse i kobling til kultur, kreativitet og oplevelse I Danmark kobles oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne: 1. Kultur tilknyttes som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Kultur tilknyttes som innovation og produktindhold; herunder design. 3. Kultur som organisationsudvikling; kultur og kreativitet bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

12 Oplevelsesøkonomi

13 3. Kultur som by- og regionsudvikling Kultur kan have afledte økonomiske effekter: Tiltrækning af turister og deres forbrug Tiltrækning af indbyggere Tiltrækning af virksomheder

14 Betydning for turismen Mange succeshistorier Guggenheim museet i Bilbao Roskilde festivalen Man skal se på marginale ændringer et nyt projekt: hvad bidrager det med af ekstra økonomi Geografien har betydning Hvor kommer de besøgende fra? Nul-sumsspil for Danmark

15 Economic impact af koncerter National Song Contest, Malmø: 2,2 mio. kr. AC/DC, Göteborg: 35,5 mio. kr. Bruce Springsteen, Göteborg: 109,4 mio. kr. Tina Turner, Göteborg: 47,1 mio. kr. MTV Europe Music Awards, Stockholm: 23,9 mio. kr. Eric Clapton: 25,8 mio. kr. Aktivitet (turisme) udefra skaber de største ringvirkning Forskellen afhænger af: antallet af tilskuere og turister, det gennemsnitlige forbrug, længden af opholdet etc. Skal kommunerne støtte de events med størst økonomisk afkast?

16 Alternativbetragtninger Al offentlig aktivitet skaber øget økonomisk aktivitet i form af øget beskæftigelse, forbrug og indkomst Ikke noget argument for offentlig støtte man giver ikke offentlig støtte til skoler og børnehaver for at pædagogerne betaler skat og har et forbrug! Det har de alligevel! Hvis der anvendes offentlige midler og målet er regional (økonomisk) udvikling, må man derfor stille spørgsmålet: Hvordan ville udviklingen have set ud, hvis der ikke var givet offentlig støtte? Kunne ressourcerne være blevet brugt bedre, hvis andre områder alternativt var blevet støttet?

17 Hvad er bedst at støtte med kommunale midler? Ingen markedsøkonomiske effekter Tiltrækker få besøgende udefra Velfærdsøkonomiske effekter: indsigt, viden, dannelse, refleksion Væsentlige markedsøkonomiske effekter Tiltrækker mange besøgende fra udlandet og resten af DK Velfærdsøkonomiske effekter begrænsede: bevare kulturarv, identitet, fællesskab

18 Kultur tiltrækker nye (kreative) indbyggere og virksomheder? Tiltrækker nye indbyggere? Tiltrækker nye virksomheder?

19 Hvad tiltrækker nye indbyggere? Kærlighed og familie Kulturtilbud? Richard Florida (2002): Den kreative klasse

20 Richard Florida og den kreative klasse Har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne De tre T er Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroadcykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Hvilke kulturtilbud tiltrækker den kreative klasse?

21 Hvilke kulturtilbud tiltrækker den kreative klasse? Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater) Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse (Bille, 2010)

22 Kritik af teorien Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Den kreative klasse er et meget vidt begreb (1/3 af befolkningen) Feel-good strategi

23 Kulturens 3 måder at skabe markedsøkonomisk værdi Analyseniveau Primært relevant for områder som: Kultur som erhverv Brancher eller erhverv Fotografi Computerspil Trykte medier Musikindustri Forlystelsesparker o.lign. Restauranter mv Design Arkitektur Mode Reklame Oplevelsesøkonomi: Bred værdiskabelse i kobling til kultur og kreativitet Kultur som by og regionsudvikling Den enkelte virksomhed eller produkt Blandingsprodukter Geografisk område Koncerter Teater Events og festivaler Museer Kulturarv Natur og grønne områder Tilskuersport

24 Markedsøkonomisk værdi Relevans for kommunerne? Kultur som erhverv og oplevelsesøkonomi: Hvem: De enkelte virksomheder og evt. staten De kreative industrier er urbane: Mere end 50 pct. af arbejdspladserne i hovedstaden Kultur som by- og regionsudvikling (Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder) Hvem: Kommunerne, men: Skal kommunerne støtte kultur fordi: Kultur tiltrækker turister og skaber økonomiske ringvirkninger: Er det en kulturpolitisk målsætning? Skal kommunerne støtte det kulturudbud, der har de største økonomiske ringvirkninger? Effekterne er ofte overdrevne Tiltrækker kultur indbyggere og virksomheder Den empiriske evidens er begrænset

25 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Kultur har ikke alene værdi for den enkelte kulturforbruger, men for hele samfundet Kultur giver sammenhængskraft, fællesskab, kulturel identitet og har en dannende og opdragende effekt. Mange borgere vil gerne betale for disse værdier over deres skat, selvom de ikke er kulturbrugere Den velfærdsøkonomiske værdi

26 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Eksempel: Det Kgl. Teater Borgerne vil gerne betale for det, selvom de aldrig kommer der. Ikke-brugerne er villige til at betale ca. 80 pct. af det offentlige tilskud til Det Kgl. Teater (Bille, 1996), fordi: De mener, at Det Kgl. Teater har værdi for andre end dem, der selv kommer dér, fordi det har betydning for landets kulturelle niveau, tiltrækker turister eller af andre grunde. Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet : optionsværdi eksistensværdi (kulturel værdi) testamentarisk værdi

27 Kulturpolitiske målsætninger, bl.a.: Kunststøtte Tilgængelighed: give alle adgang til gode kulturoplevelser Beskytte, bevare og formidle kulturarven Styrke idrætsbevægelsen i hele dens mangfoldighed Sikre kulturoplevelser til børn, unge og deres forældre Sikre gode rammer for borgernes egen udfoldelse og amatøraktivitet Særlige grupper: indvandrere, børn +++ Skabe økonomisk vækst???

28 Kulturpolitiske rationaler Velfærdsøkonomisk værdi Oplysning Indsigt Viden Dannelse Refleksion Social udvikling Myndiggørelse Identitet Fællesskab Sundhed Økonomisk vækst Image Turisme Tilflyttere Jobskabelse Dorte Skot-Hansen Underholdning Leg Sjov Rekreation Afslapning Markedsøkonomisk værdi

29 Kulturpolitiske rationaler Amatører/ Vækstlag Kultur & Erhverv Kulturelle aktiviteter Lokale Fester Kreative Industrier Dorte Skot-Hansen

30 Forskellige typer af kultur Events (enkeltkoncerter, festivaller o.lign.) Kulturinstitutioner (teater, museer, spillesteder, biblioteker m.v.) Amatører og fritidskulturen (musikskoler, foreninger mv.)

31 Events Fx store koncerter i Horsens Markedsøkonomisk værdi: Mange besøgende udefra Økonomiske ringvirkninger Velfærdsøkonomiske effekter: Ingen eller få non-market effekter

32 Kulturinsitutioner Biblioteker Ingen markedsøkonomiske effekter Væsentlige velfærdsøkonomiske effekter Dannende, kulturel identitet, integration m.m. Nye kulturhuse Begrænsede markedsøkonomiske effekter (skal være helt unikke for at tiltrække besøgende udefra) Velfærdsøkonomiske effekter afhængigt af indhold Museer Begrænsede markedsøkonomiske effekter (skal være unikke for at tiltrække besøgende udefra) Velfærdsøkonomiske effekter Dannelse, kulturel identitet, bevare kulturarven m.m.

33 Amatører og fritidskultur Musikskoler, idrætsforeninger, amatørteater m.v. Ingen markedsøkonomiske effekter Velfærdsøkonomiske effekter Fællesskab, integration, uddannende,

34 Det kommunale perspektiv Det markedsøkonomiske perspektiv Nul-sums-spil: Væksten i et område sker ofte på bekostning af væksten i et andet område En region må investere på samme niveau eller mere for at følge med i udviklingen og ikke sakke agter ud Det velfærdsøkonomiske perspektiv Tager udgangspunkt i borgernes præferencer og samfundets samlede nytte Ikke noget nul-sum-spil Evidens: Borgerne villige til at betale for kultur over skatten

35 Markedsøkonomisk værdi Oplevelsesøkonomi Velfærdsøkonomisk værdi Kultur som erhverv By- og regionsudvikling Oplysning (indsigt, viden, dannelse, refleksion) Social udvikling (myndiggørelse, identitet, fællesskab, sundhed, integration) De enkelte virksomheder og evt. staten Den enkelte virksomhed eller staten Turister Kommunerne Evidens: Economic impact Indbyggere Usikker evidens Virksomheder Usikker evidens Kommunerne og staten Evidens: Borgerne villige til at betale for nonmarket værdier Evidens: Borgerne er villige til at betale for non-market værdier

36 Hvad siger en skridsikker økonom: 3 budskaber Vigtigst af alt: den velfærdsøkonomiske værdi Kulturens betydning for borgerens udvikling og velfærd Kultur som kit Væsentligste argument for offentlig støtte Kulturen kan have en markedsøkonomisk værdi, hvis den tiltrækker mange besøgende udefra Det er sideeffekter, ikke det egentlige mål Kultur som råstof Ikke noget væsentligt argument for offentlig støtte Kultur som flødeskum, underholdning og tomme kalorier: Brugerne må selv betale!

37 Kommunernes vigtigste udfordring: Støtte de kulturaktiviteter, der har den største velfærdsøkonomiske værdi, i form af: Oplysning (giver indsigt, viden dannelse, refleksion) Social udvikling (styrker identitet, myndiggørelse, fællesskab, integration) Har værdi for hele samfundet borgerne vil generelt gerne betale over skatten Ikke alle kommunerne skal gå sammen vej, men kulturpolitikken skal afspejle borgernes præferencer i de enkelte kommuner

38 Tak for opmærksomheden!