Udarbejdet af: Maja Bech Gregersen, Nikolaj Hänselt, Anna Lammerts Jensen, Henrik Vejen Kristensen & Ditte Sand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Maja Bech Gregersen, Nikolaj Hänselt, Anna Lammerts Jensen, Henrik Vejen Kristensen & Ditte Sand"

Transkript

1 Håndtering af miljøhensyn i dansk byggeri Kapacitetsopbygning gennem eksperimenterende byggeri RUC TekSam Udarbejdet af: Maja Bech Gregersen, Nikolaj Hänselt, Anna Lammerts Jensen, Henrik Vejen Kristensen & Ditte Sand Vejledere: Bent Søndergaard og Tyge Kjær Roskilde Universitetscenter, Teksam, 1. Dobbeltmodul 2004/2005

2

3 Forord Denne projektrapport er en analyse af, hvorledes der kan opbygges en kapacitet til at håndtere miljøhensyn i den danske byggesektor. Projektrapporten er et led i gennemførslen af 1. Dobbeltmodul på Institut for Teknologi, Miljø og Samfund (TekSam), Roskilde Universitetscenter, og udgør eksamensgrundlaget for de fem forfattere. Projektrapporten lægger vægt på samspillet mellem natur, samfund og produktion som grundlag for at forstå miljø- og udviklingsproblemers karakter og oprindelse (jf. modulkravene), men berører også i mindre omfang reguleringsmæssige aspekter. Som en vejledning til læseren skal det nævnes, at bilag til projektrapporten er at finde på vedlagte CD- ROM. For læsere, der udelukkende har interesse i projektrapportens analyser og resultater, kan metoden (Kapitel 2) og analyserammen (Kapitel 4) eventuelt springes over. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af denne projektrapport lyde en stor og velment tak til alle involverede personer og virksomheder for deres velvilje og engagement. Disse er henholdsvis Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården, Rie Øhlenschlæger fra rådgivningsfirmaet A plus B, Peter Ejsing fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro, Morten Schmidt, Ole Sidelmann og Olav Dahl fra arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen, Alex Laursen og Søren Pedersen fra ingeniørvirksomheden Birch & Krogboe, Hanne Knudsen fra Kristine Jensens Tegnestue, Arne Bager, Trine Birk og Claus Krogh fra Århus Kommune, Klaus Hansen og Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut, Ejnar Jerkin fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, Lennie Clausen fra Fonden Realdania og Siv Raun Andersen fra det Grønne Hus i Køge samt de øvrige medarbejdere, gruppen har været i kontakt med på henholdsvis workshoppen og detaljedagen. Til sidst skal der lyde en særlig tak til vores to vejledere Tyge Kjær og Bent Søndergaard for fordomsfri, engageret og beredvillig vejledning og støtte gennem hele projektperioden. God fornøjelse med læsningen! Maja Gregersen, Henrik Kristensen, Anna Jensen, Nikolaj Hänselt og Ditte Sand København den 16. maj

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé...9 Kapitel 1 - Indledning Byggeriets historisk betingede udviklingsretning Problemfelt Byggeriets strukturelle problemer Byggeriets reguleringsmæssige problemer Byggeriets økonomiske problemer Nødvendigheden af miljøhensyn og teknologisk udvikling Lock-in i byggesektoren Problemformulering Uddybning af centrale begreber i problemformuleringen Projektrapportens opbygning...21 Kapitel 2 - Metode Problemets karakter Metodologi Konklusionens relevans Kvalitativ tilgang i empiriindsamling (metodikken) Empiriindsamling Det eksemplarisk case-studie Litteraturstudie Interview Observationer Kildekritik Teori Opsamling...43 Kapitel 3 - Beskrivelse af Lystrup-projektet Beskrivelse af Lystrup-projektets proces Historien bag Lystrup-projektet Overblik over den samlede byggeproces Lystrup-projektets aktuelle situation Kriterier i arkitektkonkurrence og vinderprojektet Arkitektkonkurrencen Vinderforslagene De involverede aktører...53 Kapitel 4 - Analyseramme Kapacitet Kapacitet som aktørbårne ressourcer Systemisk indlejring af ressourcer Teknologibegrebet Distribuerede ressourcer og udviklingen af samarbejdsrelationer Opsamling på kapacitetsbegrebet Socio-tekniske systemer Et socio-teknisk system som en række funktioner Systemiske afgrænsninger af analysens felt Tre centrale komponenter i systemet Forandringer i systemet via socio-tekniske eksperimenter

6 4.3.1 Et socio-teknisk eksperiment Hvorfor foretage socio-tekniske eksperimenter? Læringsprocesser inden for socio-tekniske eksperimenter Fra eksperiment til samfund Landskab og regime Nicher og eksperimenter Diskussion af nicher overfor eksperimenter Opsamling på mulige brud med det eksisterende regime i byggeriet Opsamling på analyserammen Kapitel 5 - Kapacitet og stabilisering i Lystrup-projektet Aktørdimensionen i Lystrup-projektet Bygherreteamets sammensætning og incitamenter Aktørbårne ressourcer i bygherreteamet Inddragelse af eksterne rådgivere Projekteringsteamets sammensætning og incitamenter Aktørbårne ressourcer i projekteringsteamet Workshop og den første Detaljedag Opsamling Teknologi i Lystrup-projektet Ny teknologi i Lystrup-projektet Udvikling og tilpasning af nye teknologiske løsninger Arkitektur og teknologi Økonomiens rolle i konkrete materiale- og teknologivalg Opsamling Institutionelle rammer i Lystrup-projektet Fastholdelse af miljøhensynet gennem organisatorisk nytænkning Valget af samarbejdspartnere (udbudsregler) Totaløkonomi og de økonomiske rammer i alment bolig byggeri Generelle rammebetingelser og dispensationer Opsamling Læringsprocesser i Lystrup-projektet Simpel- og kompleks læring i Lystrup-projektet Opsamling Delkonklusion systemiske indlejringer af ressourcer Kapitel 6 - Kapacitetsopbygning mellem eksperimenter og sektor Lystrup-projektets unikke forudsætninger De unikke forudsætninger Opsamling Strukturelle problemer og ændringsmuligheder Forståelser af miljøvenligt/økologisk byggeri i byggesektoren Byggeaktørernes handlingsrum Byggesektorens rammer Opsamling Reguleringsmæssige problemer og ændringsmuligheder Bygningsreglementet og det kommende tillæg Lokalplaner som drivkraft bag miljøvenligt byggeri? Tilbudsloven et miljøhæmmende instrument? Opsamling Økonomiske problemstillinger for miljøhensynet Forsikring, garantier, låntagningsmuligheder ved eksperimenterende byggeri Myter om rentabiliteten af miljøvenligt byggeri års bestræbelser på at introducere totaløkonomi i byggeriet Boligmarkedet og tendenser i forbrugeradfærd Miljø som forretningsstrategi

7 6.4.6 Opsamling Etablering af systemiske sub-funktioner Udviklingen og spredningen af viden om alternative løsninger i byggeriet Nye udviklingsretninger Tilførsel af ressourcer Udviklingen af positive eksterne effekter Formationen af nye markeder Diskussion af kapacitetsopbygning mellem eksperimenter og sektor Kapitel 7 - Hovedkonklusion Kapacitetsopbygning i Lystrup-projektet Kapacitetsopbygning i byggesektoren Anvisninger til byggeriets parter Afsluttende konklusioner Litteraturliste Rapporter, bøger og videnskabelige artikler Fagblade Love m.m Hjemmesider

8 8

9 Resumé Projektrapporten tager udgangspunkt i byggeriets miljømæssige og generelle udviklingsproblemer, der karakteriseres som et lock-in i rapporten. Gennem et case-studie af et almennyttigt boligbyggeri i Lystrup ved Århus undersøges det, hvordan byggeriets parter i fællesskab kan bryde med gængse byggetekniske og organisatoriske løsninger i byggeriet. Lystrup-projektet er et nyskabende boligbyggeri med fokus på at integrere god arkitektur og bæredygtighed i byggeriet. Projektrapporten fremstiller Lystrup-projektet i dets planlægnings- og projekteringsfase. Lystrup-projektet er et anderledes og eksperimenterende byggeprojekt, der på mange måder illustrerer problemstillinger og løsninger fra byggesektoren. Projektrapporten er således et integreret studie af et konkret byggeri og generelle problemer i byggesektoren. Undersøgelsens opbygning inspireres og understøttes teoretisk med inspiration fra teorier om sociotekniske systemer, omstillingsstrategier gennem nicheproduktion og eksperimenter samt institutionel og evolutionær innovationsteori. Gruppen opstiller selv projektrapportens mest centrale begreb kapacitetsbegrebet der tjener til en nuanceret forståelse af byggeriets udviklingsproblemer og besvarelse projektrapportens problemformulering. Projektrapporten fremstiller en sammenhæng mellem generelle udviklingsproblemer og problemet med at håndtere miljøhensynet i byggeriet. Konklusionen fremhæver problemer og løsningsmuligheder for udviklingen af kapacitet til at håndtere miljøhensynet i byggeriet. Her vurderes det, hvordan nytænkning samt teknologiske og organisatoriske tiltag fra eksperimenterende byggerier umiddelbart og på sigt kan udbredes og gøres til gængs praksis generelt i byggesektoren. 9

10 10

11 Kapitel 1 - Indledning Dette projekt beskæftiger sig med miljøvenligt boligbyggeri i Danmark eller rettere med mulighederne for, at der i den nærmeste fremtid kan bygges miljøvenlige boliger i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Udgangspunktet for projektet er en generel undren hos gruppens medlemmer over, hvorfor der kun i meget få tilfælde er bygget miljøvenlige boliger i Danmark, når eksempler som Øko-hus 1 viser, at det umiddelbart sagtens kan lade sig gøre. Derfor har gruppen siden projektets start fundet det yderst interessant at beskæftige sig med, hvad der skal til for at initiere en sådan udvikling. For at danne en ordentlig forståelse af byggesektorens nuværende situation, specielt med hensyn til miljøvenlige tiltag, vil der i det næste blive foretaget et kort historisk oprids som indgangsvinkel til problemstillingen. Byggeriets historiske udvikling kan nemlig i høj grad knyttes til den største forhindring for udbredelsen af miljøvenligt byggeri lock-in. Det vender vi tilbage til i problemfeltet, hvor problemstillingen forklares nærmere. 1.1 Byggeriets historisk betingede udviklingsretning Byggesektoren er, som vi kender den i dag, præget af nogle omfattende ændringer, der fandt sted fra midten af 1940 erne, og frem. Derfor vil den historiske gennemgang tage sit udgangspunkt i efterkrigstiden. Efter Anden Verdenskrig kom der et næsten umætteligt behov for flere, større og bedre boliger i Danmark. Byggesektoren var på daværende tidspunkt udelukkende håndværksbaseret og havde derfor utrolig svært ved indfri de daværende krav om flere boliger og radikale optimeringer af boligernes kvalitet. Håndværkerne kunne altså ikke følge med. Oprettelsen af Boligministeriet i 1947 blev startskuddet til industrialiseringen af byggesektoren, som betød, at produktionen og arbejdet skulle flyttes fra byggepladsen og ind i fabrikkerne for at gøre produktionen mekaniseret og dermed mere effektiv (Bang et al 2001: 139f). Denne industrialisering fik enorm betydning for byggesekto

12 rens videre udvikling, fordi beton i udstrakt grad erstattede mursten (til f.eks. fuldmuring) som byggemateriale, hvilket fik og stadig har konsekvenser for bl.a. energiforbruget. 2 Det næste store skridt inden for byggesektoren blev taget med Montagecirkulære fra Dette cirkulære rodfæstede den industrialisering, der allerede var igangsat, og hele byggeprocessen blev defineret som værende et industrielt produktionssystem, og som sådan skulle der ske en yderligere reduktion i arbejdsforbrug og forbrug af materialer. Cirkulæret havde til hensigt at gennemtvinge en standardisering af dimensioner og komponenter for byggematerialer, som gjorde det muligt at udnytte fabriksbaserede fremstillingsmetoder og maskiner i produktionen af bygningsmaterialer. Fra 1960 erne og frem kom de præfabrikerede betonelementer til at forme den teknologiske kerne i den danske byggesektor (Bang et al 2001: 140f). Dette fokus på brugen af præfabrikerede betonelementer har haft stor betydning for den udviklingsretning byggeriet i dag befinder sig i, nemlig at sektoren primært er gearet til betonelementbyggeri, hvilket eksempelvis besværliggør indførelsen af byggeri med trækonstruktioner. 3 Den begyndende industrialisering af byggesektoren betød bl.a. øget forbrug af beton. Anvendelsen af beton fik positiv indflydelse på forbruget af energi, fordi produktionen af beton kræver færre ressourcer end, hvad der havde været anvendt førhen i den traditionelle fremstilling af mursten (Bang et al 2001: 140). Hvorvidt energireduktionen i forbindelse med overgangen fra murstensbyggeri til betonbyggeri har været mærkbar, eller om den bare er blevet spist op af forøget produktion, er svært at sige noget entydigt om. Ikke desto mindre må overgangen i produktionsformen regnes for at være mere økonomisk rentabel. I forlængelse af oliekrisen i 1973 og de medfølgende prisstigninger på olie blev der for alvor skabt et politisk fokus på energibesparelser i bygninger. For eksempel kom der nye standarder for isolationstykkelser og det førte til teknologiske ændringer af ydervægge og vinduer (Bang et al 2001: 144). Dette var dog ikke nogen ny tanke. Allerede tilbage i 1949 udkom en rapport fra det nyoprettede Statens Byggeforskningsinstitut. Rapport nr. 1 om økonomisk varmeisolering påviste, at der var meget at hente på varmeregningen ved at lægge 10cm mineraluld på loftet og ved at benytte dobbeltruder (Jensen 1994:19). Man kunne derved halvere koksforbruget og derfor spare penge. Men det kan hævdes, at SBi s rapport om økonomisk varmeisolering først kom til sin ret, da ener- 2 Der benyttes mere energi til brænding af mursten end beton 3 Træ er i ubehandlet stand, sammenlignet med beton, mere miljøvenligt i både brug og bortskaffelse. 12

13 gikrisen for alvor kradsede og berørte alle danskere på pengepungen, og man fra myndighedernes side gennemførte ovenstående standarder. Stramningerne i 1970 erne var, ligesom de tidligere tiltag, økonomisk funderet, og her foretaget på baggrund den politiske skabte mangelsituation, som oliekrisen i 1973 var. At brugen af og evt. udtømmelse af ressourcerne ville (kunne) medføre miljøbelastninger var ikke med inde i overvejelserne, da der fra politisk hold blev strammet op på byggeriet. Karakteristisk for alle tiltagene frem til dette tidspunkt var således, at de alle tog et økonomisk hensyn, at alle initiativer kom fra myndighederne i form af et strammere bygningsreglementer, og at ingen af initiativerne kom fra forbrugere eller på sektorens eget initiativ. Igennem 1980 erne blev miljø stadigt mere integreret i danskernes tankegang og i den politiske planlægning, og samtidig var 1970 ernes fokus på energireduktion bibeholdt. Det førte til, at det blev af stigende nødvendighed at inddrage overvejelser f.eks. vandforbruget i forbindelse med projekteringsfasen. Et andet fokus var på affaldsproblematikken i forbindelse med opførsel og nedrivning. Der manglede egnede lossepladser, og det viste sig, at bygningsaffald udgjorde en væsentlig andel af den samlede mængde affald. Først i slutningen af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne ses de første tegn på, at tyngden i fokus for alvor flyttedes fra kun at handle om økonomiske hensyn til også at kunne inkorporere hensyn til selve miljøet (Jensen 1994: 19). Tiden efter Brundtland-rapporten (1987) blev kendetegnede for en ny epoke i byggeriet. 4 Blandt andet bliver interessen for at spare på energien manifesteret yderligere ved en begyndende udbredelse af solfangere og tiltag med passiv solvarme i form af karnapper og udestuer med store vinduespartier (Henriksen 2001: 53-54). Dog var initiativerne fra offentlig side stadig fokuseret på at forøge produktiviteten. Det gælder samarbejdet mellem Erhvervsfremmestyrelsen og By- og Boligministeriet, der udmøntede sig i det såkaldte PPB-program fra PPB dækker over Proces og Produktudvikling i Byggeriet og var rettet mod byggeindustrien som helhed, hvor hovedformålet var at øge produktiviteten, bl.a. ved en reorganisering af byggeprocessen. Men programmet havde også et miljøorienteret målsætning, og det skulle først og fremmest nås ved at udvikle nye byggesystemer, som kunne imødegå efterspørg- 4 Brundtland-rapporten er kendt for sit bæredygtighedsbegreb, som har fået stor betydning i mange henseender 13

14 selskravene på sunde, miljøvenlige og energieffektive huse (Bang et al 2001: 151). Et andet eksempel på inddragelse af miljøhensyn i byggeri er Økohus 99, hvis hovedtemaer var; integration af økologiske og arkitektoniske løsninger, integration af brugere m.v. i udviklingsfasen, fokus på økologiske muligheder på basis af den eksisterende teknologi og endelig en vurdering af de samlede omkostninger i et livscyklusperspektiv (Bang et al 2001: 152). 5 Det ses altså, at 1990 erne, i modsætning til tidligere årtier, blev årtiet, hvor der første gang rigtigt kom miljøhensyn ind i billedet i byggesektoren. Blandt de mange aktiviteter på området skal nævnes; Byøkologiske anbefalinger 1994, Natur- og Miljøpolitisk redegørelse 1995 og 1999 (alle initieret af Miljøministeriet), Byøkologisk Handlingsplan 1995, Bygge- og Boligpolitisk oversigter , Det arkitekturpolitiske Handlingsprogram 1996, Byggepolitisk Redegørelse 1997 og endelig Byggepolitisk Handlingsplan fra 1998 (alle initieret af By- og Boligminisetriet). 6 Dette fokus på miljøhensyn må dog nok først og fremmest tilskrives den udvikling det omgivende samfund gennemløb i samme periode, og gennemgangen har vist, at det kun er inden for de sidste år, at der er blevet inddraget miljøhensyn i byggeriet, som måske mere entydigt har været på miljøets præmisser. I det nye årtusinde videreførtes de resultater og erfaringer som 1990 ernes projekter bidrog med, men siden har det været småt med nye eksperimenterende tiltag fra regeringens side. Det er, ifølge projektleder Lennie Clausen hos Fonden Realdania, fordi den nuværende regering ikke mener, at det offentlige nødvendigvis skal være frontløber med eksperimenterende byggeri (Clausen ). I 2000 nedsatte Miljøstyrelsen et byggepanel, som havde til formål at: udarbejde en plan for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den danske byggesektor, samt at pege på initiativer til at sætte en bred udviklingsproces i gang mod dette mål (Byggepanelet 2001: 1). I denne handlingsplan lå fokus på, at man under hensynstagen til bygningers livscyklus skulle sætte ind over for energiforbrug og dets miljøeffekter, materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse samt forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Det nye i denne handlingsplan er især er fokus på livscyklus- 5 Konkurrencen blev i 1996 udskrevet af By- og Boligministeriet i samarbejde med den almene boligforening, KAB. 6 Opremsningen stammer fra Mette Søe Henriksen (2001) Økologisk byggeri. Bygherrers erfaringer og beslutningsprocesser belyst ved Munkesøgård-byggeriet, Roskilde, hvor en mere detaljeret gennemgang af det konkrete indhold kan ses. 14

15 vurderinger, hvor bygningerne ses som en del af en større helhed, og hvor miljøbelastningen ikke bare vurderes i driftsfasen, men også under fremstilling og bearbejdning af materialer, transport, opførsel af huset og i bortskaffelsen. Det er i denne historiske kontekst, at vi skal forstå de problemer som den danske byggesektor står over for i dag. Problemerne bliver behandlet og uddybet i det efterfølgende problemfelt. 1.2 Problemfelt Dansk byggeri er for tiden under pres fra flere fronter. Generelt set vurderes byggeriet at være udviklingshæmmet (By- og Boligministeriet & Erhvervsministeriet 2000: 37f). Det gælder både fra et økonomisk, teknologisk og miljømæssigt perspektiv, og handler blandt andet om en for lav produktivitetsudvikling og kvalitet, for høje priser, budgetter og tidsplaner, der ikke bliver overholdt, et dårligt arbejdsmiljø og en væsentlig miljøbelastning. Generelt har kritikken lydt, at der for lidt læring og innovation i sektoren, og at den derfor ikke formår at udvikle sig. Udviklingen af nye materialemæssige og byggetekniske løsninger har været få siden det industrielle elementbyggeri slog i gennem i 1960 erne, som dengang skabte væsentlige konkurrencefordele for dansk byggeri (Bang et al 2001: 141). Sektoren har formået at nedsætte energiforbruget i bygninger væsentligt (Bang et al 2001: 144f), men energiforbruget i tilknytning til driften af boliger udgør omkring en tredjedel af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over halvtreds milliarder kr. om året (Byggesektoren 2004: 3). Energiproblematikken knytter an til en generel bæredygtighedsproblematik vedrørende forbrug af fossile brændsler og andre ikke-fornybare ressourcer, udledning af CO 2 og andre gasser samt klimaforandringer (Brundtland 1987). Samtidig har byggeriet en række miljømæssige problemer med materialeforbrug, affaldsdannelse og brugen af sundheds- og miljøbelastende stoffer (Byggepanelet 2001). I forlængelse af dette bliver det aktuelt at undersøge, hvordan produktionen og forbruget i forbindelse med byggeri kan omstilles og udvikles til en mere ren produktion. Heraf også, hvordan renere teknologier optages, udvikles og spredes i byggesektoren. Den danske byggesektor evalueres løbende. Der produceres utallige rapporter om dens problemer, og her peges især på problemer af både strukturel, økonomisk, kulturelt, organisatorisk, teknologisk og miljømæssig karakter. Problemerne er alle relaterede og gensidigt afhængige, men giver ikke et 15

16 umiddelbart sammenhængende overblik over løsningsmuligheder. Dette gør sektoren svær at gennemskue Byggeriets strukturelle problemer Strukturelt set peges der på problemer i selve sektorens opbygning samt dens organisatoriske virke. Det er det kortvarige samarbejde, fagopdelingen, adskillelsen af produktion og planlægning, mange små virksomheder, der skal arbejde sammen og det evige fokus på prisen som konkurrenceparameter (Thomassen 2004: 7). Ifølge Clausen (2002) har byggeriet brug for at komme i gang med en innovationsproces, såfremt det ønsker at leve op til samfundets krav om fornyelse og effektivitet. Clausen beskriver sektoren som arbejdstung og kendetegnet ved en langsom teknologisk udvikling, og ved byggeaktører, der ofte har en meget konservativ indstilling til forandring (Clausen 2002: 22). Til trods for at byggesektoren er udskældt på mange områder, præsterer dens nuværende organisering på mange måder at løse et overordnet krav om fleksibilitet. Kravet er fremtvunget ved en efterspørgsel, der er i høj grad bestemt af årstider og konjunkturudsving - hvilket dog til dels er bevidst udjævnet med statsbyggeri -, samt krav om levering af kundetilpassede produkter der ofte er unikke og teknisk komplicerede (Thomassen 2004: 7) Byggeriets reguleringsmæssige problemer Sektorens opbygning er desuden betinget af en forholdsvis stram konkurrencelovgivning. Så længe det gælder privat initieret byggeri er lovene ikke så vidtrækkende, men så snart der er tale om offentligt initieret byggeri, er der mange forskellige retningslinier at følge. Når et byggeri er offentligt, hører det under Tilbudsloven, som i hovedtræk dikterer, at der skal være fri konkurrence mellem byggeriets leverandører. Det vil sige, at staten, amtet eller kommunen initierer et byggeri med udbudsrunder, hvor leverandøren med retten til at opføre byggeriet vælges efter det forslag, der har de laveste anlægsudgifter inden for fastsatte krav til byggeriet. Prisen bliver dermed altafgørende. Deslige giver reguleringen ikke et tilstrækkeligt incitament til at udarbejde forslag efter totaløkonomiske forhold, der kan komme miljø til gode i det lange løb. Tilbudsloven påbyder, at hvert offentligt byggeprojekt skal i udbud, og derfor besværliggøres gentagne samarbejdskonstellationer. Der er altså tale om, at hver gang et nyt byggeri påbegyndes, starter et helt nyt samarbejde. Erfaringer går dermed ofte tabt, men til gengæld sikres et fair udbud. 16

17 1.2.3 Byggeriets økonomiske problemer Økonomisk set er byggesektoren trængt og under konstant pres for at gøre byggeriet billigere, da Danmark er hjemsted for et af verdens dyreste byggeri og er op til 25 % dyrere, end andre lande vi sammenligner os med (Konkurrencestyrelsen 2001). By- og Boligministeriet har i 2000 lavet et storstilet projekt Projekt Hus hvis formål var at skabe dobbelt værdi til halv pris. Hermed menes, at man ønsker at effektivisere byggesektoren således, at kvaliteten forøges samtidigt med at prisen halveres (By og Boligministeriet 2000: 5). Et lignende tværministerielt projekt Fremtidens Byggeri fra 2001 har stort set et identisk fokus. I den forbindelse skal det endvidere pointeres, at miljøet har fået trange kår og ofte bliver negligeret, idet der hersker en udbredt opfattelse af, at øgede miljøhensyn vil fordyre byggeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2004A: 23). I relation til dette er anlægsprisen ofte altafgørende for den enkelte bygherre, og derved får miljøhensynet desværre ofte en al for lav prioritering Nødvendigheden af miljøhensyn og teknologisk udvikling Den lave prioritering af miljøhensyn i byggeriet ændrer ikke på, at miljøtiltag i dag er yderst nødvendige, da sektorens forbrug af energi, ressourcer, sundheds- og miljøbelastende stoffer og bidrag til affaldsdannelse er problematisk for lokal, regional og global bæredygtighed (Byggepanelet 2001: 4). Alene energiforbruget til opvarmning, belysning, vand og ventilation i tilknytning til boliger er ekstremt højt og udgør i dag omkring en tredjedel af det samlede danske energiforbrug (Byggesektoren 2004: 4). Spørgsmålet er så, om der er muligheder for at ændre på dette og hvordan. Her bliver teknologispørgsmålet interessant, da der, ifølge projektgruppens erfaringer, forefindes teknologi til at ændre radikalt på energiforbruget og øvrige miljøbelastninger. DTU-BYG s aktuelle og gennemgribende analyse af byggeriets fremtidige energiforbrug konkluderer, at boligmassens nettoenergiforbrug til rumopvarmning kan nedbringes med op til 85 % med bestående viden og teknologi i en periode frem til 2050 (DTU 2004: 88). 7 Men hvor er denne viden og teknologi og hvorfor er den ikke mere udbredt? 7 Dette er under antagelse af, at hele den eksisterende boligmasse enten skiftes ud med nyt eller energirenoveres gennemgribende. 17

18 1.2.5 Lock-in i byggesektoren Som det ses af optegnelsen af ovenstående problematikker er der udpræget uvished, ugennemsigtighed og forskellige holdninger til byggesektorens problemer og hvilke løsninger, der er de rigtige, alt efter hvilket fokus man har. En af de ting gruppen finder slående er byggeriets generelle udviklingsproblem. Studiet af den tilgængelige litteratur om byggeriet viser, at der er bred enighed om, at sektoren i dag befinder sig i et udviklingsmæssigt lock-in. Der er her tale om en situation, hvor et eksisterende kompleks af viden, byggeteknisk praksis, procesteknologier, infrastruktur, produktegenskaber, kvalifikationer og procedurer m.v. tilsammen udgør den teknologiske kerne i byggeriet. Disse elementer kan virke begrænsende på hinanden i forhold til udvikling af byggesektoren og forårsager, at sektoren i høj grad har svært ved at udvikle sig, idet en markant modstand mod forandringer bliver fastholdt af traditionelle tankegange, organisationsmønstre, teknologi og kutymer (Erhvervsfremmestyrelsen 2001: 71). Der er behov for en kapacitetsopbygning i sektoren som helhed og dermed også en samlet målsætning og vision for udviklingen. Her kan det påpeges, at virksomhederne endnu ikke har kapacitet til at optage nye teknologier og erfaringer fra andre virksomheder og videninstitutioner (Clausen 2002: 68). Vi mener derfor, at det er væsentligt at beskæftige sig med den udviklingsmæssige lock-in situation, som byggesektoren er fastlåst i. Dette skal ses i sammenhæng med miljøvenlige tiltag, som vil være nødvendige, hvis udviklingen i byggesektoren også skal være bæredygtig. Der er ingen tvivl om, at sektoren godt kan finde ud af at bygge huse, men så snart der stilles krav til økonomi og miljø sættes sektoren under pres og udviser præstationsvanskeligheder. Nærværende projekt handler derfor om byggesektorens manglende kapacitet til at håndtere miljøhensyn, og hvad der kan gøres for at opbygge en sådan kapacitet for ad den vej at bryde med sektorens lock-in. 1.3 Problemformulering Projektet arbejder på baggrund af ovenstående problemfeltet ud fra følgende problemformulering. Hvordan kan der opbygges kapacitet i byggesektoren til at håndtere miljøhensyn i boligbyggeriet? 18

19 1.4 Uddybning af centrale begreber i problemformuleringen Projektet tager afsæt i og er i høj grad styret af problemformuleringen. Denne indeholder tre nøglebegreber som danner udgangspunkt for projektets analysedele, og som på den måde trækker tråde fra problemformuleringen gennem hele projektrapporten. I det følgende vil vi kort gennemgå de tre nøglebegreber, for at præcisere og klargøre gruppens forståelse af problemformuleringen og indgang til analysen. De tre begreber: - Miljøhensyn - Udvikling af kapacitet - Byggesektoren Miljøhensyn: Som nævnt indledningsvist relaterer byggeriets miljøproblemer sig til en lokale, regionale og globale bæredygtighedsproblematikker og til en generel udviklingsproblematik i byggesektoren, som er karakteriseret ved udviklingsmæssigt lock-in. I dette projekt har vi valgt at lade miljøhensyn blive repræsenteret ved udviklingen af nye miljøvenlige teknologiske løsninger og tilhørende organisatoriske, økonomiske og institutionelle forandringer, som giver mulighed for teknologisk systemskifte i byggesektoren. Projektets teknologiforståelse er yderligere uddybet i Kapitel 4 - Analyserammen. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at der er mange forskellige forståelser af, hvad et øget miljøhensyn indebærer, og denne diversitet i miljøforståelser bliver afspejlet og problematiseret i projektet, frem for at opstille en endegyldig miljøforståelse. Gruppen mener ikke, der kan opstilles en endegyldig miljøforståelse, da miljøproblemers omfang er usikre og forståelser tager udgangspunkt i forskellige erfaringsgrundlag. Gruppens udgangspunkt tager afsæt i nedenstående erfaringer. Beregninger viser, at hvis verdenssamfundet og specielt den vestlige verden skal udvikle en bæredygtig produktion og forbrug, skal vi nedbringe forbruget af ressourcer, forurening og udslippet af klimagasser til mindst faktor 10 8 af de nuværende mængder (Weaver et al 2000: 19). Det påpeges, at nuværende udviklings- og innovationsforløb med forholdsvis korte tidshorisonter og lille risikovillighed hos aktørerne ikke, indenfor en tidshorisont på 50 år, kan skabe miljøforbedringer over faktor 2-3. Selv udviklingen af miljøvenlige og øko-designede produkter og teknologier har kun 8 Ved en faktor 10-forbedring nedsættes forbruget med 90% således, at det kun er en 1/10. 19

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site

Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site På Samsø skal en udbuds- og indkøbspolitik baseret på cirkulær økonomi være driver for en leasingmodel af pumper, der skal sætte fokus på samarbejde med erhvervslivet

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere