Projekt Træning der Trækker Afsluttende rapport

Transkript

1 Projekt Træning der Trækker Afsluttende rapport Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012

2 Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Sammenfatning... 3 Konklusion... 5 Kommentarer fra konsulenterne... 6 Sammendrag af projektforløb... 8 Projektets faser... 8 Fase Fase Fase Fase Fase Bilagsoversigt Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 2 Referater fra styregruppemøder Bilag 3 Referater fra arbejdsgruppemøder Bilag 4 Funktionsbeskrivelse Bilag 5 Forslag fra opstartsseminar Bilag 6 Program for uddannelse af sundhedsambassadører Bilag 7 Gerlev Legepark Bilag 8 Logbøger på ugebasis Bilag 9 Logbøger i hele interventionsperioden Bilag 10 Afslutningsseminar... 80

3 Indledning Distrikt Rosenvang har - på grund af kommune harmonisering reduceret antallet af medarbejdere fra 150 til 100 medarbejdere i Dette har bl.a. ført til nedsat arbejdsglæde, manglende motivation og tegn på stress. Sygefraværet var ultimo %. Ca. 80 af Rosenvangs 100 ansatte har været til test ved livlægerne og konklusionen var 65 % overvægtige og svært overvægtige, høj fedtprocent, 50 % havde en kondition som var under middel og 40 % rygere. Vordingborg Kommune er blandt de 15 kommuner i Danmark, hvor kvinderne har den korteste middel levetid (Dødsårsagsregistret og Danmarks Statistik, SST januar 2010). Derfor ansøgte distrikt Rosenvang Forebyggelsesfonden om støtte til et sundhedsfremmeprojekt med fokus på motion i arbejdstiden. Fonden gav tilsagn om støtte til projektet og 1. august 2010 startede projekt Træning der trækker. Der blev afholdt afsluttende møde med styregruppe og sundhedsambassadører den 2. maj Projektet har været organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen bestod af: - Ulla Vinkel Krøger, distriktsleder og formand for styregruppen - Yvonne Birkedal, souschef - Susanne Larsen, AR - Lise Jørgensen, TR - Lene Plambech, Plambech & Bøgedal, konsulent - Gitte Bøgedal, Plambech & Bøgedal, konsulent I foråret 2011 indtrådte ny souschef Pia Kalmar i styregruppen i stedet for Yvonne Birkedal, som havde fået nyt job. Arbejdsgruppen bestod af: - Lise Jørgensen, TR og springer - Marianne Hansen, SSA ude kørende dagvagt - Pia Seiffert, plejer B stuen til venstre - Helle Hansen, administrativ - Else Marie Jensen, SSA A stuen til venstre - Lotte Dalsgaard, SSA aftenvagt A 1 - Nina Boesgaard, SSA aftenvagt B th. - Lene Plambech, konsulent Marianne Hansen stoppede som medlem af arbejdsgruppen i starten af I stedet indtrådte Rinnie Pedersen, SSH udekørende og Tina Hansen, SSH ude disponent som nye medlemmer. 2

4 Der er i projektet foretaget en evaluering. Sammenfatning og konklusion er beskrevet her. For uddybning henvises til evalueringsrapporten. Sammenfatning Der blev foretaget en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne i form af et spørgeskema med henblik på at afdække medarbejdernes subjektive oplevelse af sammenhold, trivsel og arbejdsglæde, samt motionsadfærd. Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde blev afdækket under ét. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i september og oktober 2010, samt i januar Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste hvorvidt medarbejderne havde ændre motionsadfærd og/eller oplevet ændringer i sammenhold, trivsel og arbejdsglæde efter interventionen. Der er før projektstart 66% af de medarbejdere, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, der dyrker motion i 3 timer eller mere om ugen. I januar 2012 er det 63%. Da spørgeskemaerne er anonyme, vides det ikke om det er de samme medarbejdere der har svaret ultimo 2010 og primo Der har i projektforløbet også været talt om, hvad der forstås ved motion, og opfattelsen kan være ændret til en mere stram opfattelse. Resultatet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Ud fra trivselsundersøgelsen ser det således ud til at antallet af timer, der dyrkes motion, ikke er øget i projektperioden. Der ses et fald i antallet af ansatte der modtager hjælp og støtte, mens der er en lille stigning i antallet - til 100% -, der opfatter deres arbejdsopgaver som meningsfulde. Stort set alle medarbejdere svarer i 2012, at de har mulighed for at lære nyt på deres arbejde, og at de har indflydelse på beslutninger om eget arbejde. Det er en stigning på henholdsvis 15% og 30%. Der ses ligeledes en stigning på 10% op til 99 % der føler sig retfærdigt behandlet af ledelsen. Monitoreringen af motionsaktiviteter foregik i ugerne 24, 36/37 og 48/49. Monitoreringen foregik vha. logbøger. I uge 24 udfyldte 30 personer logbøgerne, i uge 36/37 udfyldte 29 personer logbøgerne og i uge 48/49 udfyldte 23 personer logbøgerne. Resultatet viste, at der i uge 24 blev brugt knap 1 time / uge på motion i arbejdstiden. I fritiden blev der i gennemsnit brugt godt 6 timer / uge. I uge 36/37 blev der brugt i gennemsnit godt 5 timer / uge på motion i arbejdstiden. I fritiden blev der brugt knap 8 timer / uge. I uge 48/49 blev der brugt knap 1 time / uge i arbejdstiden. I fritiden blev der brugt ca. 4,5 timer / uge. 3

5 Sundhedsambassadørerne er meget tilfredse med den uddannelse, de har modtaget. Alle emner i uddannelsen var relevante og særligt pegede ambassadørerne på, at det var godt, at der kom konsulenter fra kommunen og fortalte om kommunens konkrete tilbud og tiltag. Den løbende vejledning og coaching i forløbet fra de eksterne konsulenter var nyttig og brugbar, og gruppen af sundhedsambassadører har også hjulpet og støttet hinanden meget. Ambassadørerne peger på, at flere korte dage til uddannelse ville være godt (i stedet for få lange), at interventionsperioden med fordel kunne have været længere for at få forandringer til at forankre sig, og at projektet måske blev sat for tidligt i gang i forhold til netop overstået organisationsændringer med fyringer til følge. Mange medarbejdere var ved projektstart stadig meget berørte over de nylig foretagne organisationsændringer. Der blev afholdt fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra indegrupper, udegrupper, sundhedsambassadører og ledelse. Interviewene viste, at projektet har bidraget til at styrke sammenhold og trivsel. Det er blevet lettere at hjælpe hinanden på tværs af huset, og der bliver nu arrangeret sammenkomster udenfor arbejdstiden modsat tidligere, hvor man ikke lavede noget sammen efter arbejdstid. Nu snakker vi sammen. (Indegrupperne) Projektet har også haft en afsmittende effekt på sundheden generelt. Flere er begyndt at bruge kommunens generelle sundhedstilbud, flere går til zumba sammen i fritiden, flere er begyndt at cykle til arbejde og rundt mellem borgerne og nogle er stoppet med at ryge. Jeg er blevet gladere for mig selv og for livet. (Sundhedsambassadør) 4

6 Af de igangsatte og tilbudte aktiviteter har især pausegymnastikken været en succes. Der har også været fin tilslutning til power-walk og i nogen omfang til løb og easy-walk. Særligt indegrupperne i dagvagt har gjort brug af tilbuddene, mens udegrupper og aftenvagter kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for motion. Nattevagterne har ikke benyttet sig af tilbuddene. Især har gruppen af sundhedsambassadører markant ændret sundhedsadfærd i projektperioden. Der blev undervejs i projektet afholdt 2 fælles legedage med motion og teamarbejde. Den første fællesdag var midtvejs i interventionsperioden i Gerlev Legepark og den anden fællesdag var i Kirkeskoven i Vordingborg. Alle fremhæver de fælles legedage i Gerlev Legepark og Kirkeskoven som rigtigt gode og som en styrke for fællesskabet. Som barriere for at deltage i de planlagte aktiviteter, blev der peget på, at det kunne være svært at gå fra afdelingen/arbejdet, at der har været skuffelse over, at de 2 timer, som blev meldt ud, at der var afsat til motion i arbejdstiden, viste sig ikke at holde, at aktiviteterne har været placeret på nogle uhensigtsmæssige tidspunkter og at tilbuddene ikke har været brede/varierede nok. Af gode ideer til hvad der evt. kunne være gjort anderledes peger informanterne på, at der kunne være uddannet flere sundhedsambassadører med en mere indpiskende, fremtrædende rolle, at ambassadørerne kunne være udtaget efter andre kriterier, at aktiviteterne udelukkende skulle have været placeret i arbejdstiden og at tilbuddene kunne have været bredere f.eks. zumba 60+ hvor der ikke er så mange vrid og hop, rundbold og fælleslege. Konklusion De gennemførte motionsaktiviteter udspringer af ønsker indsamlet blandt alle medarbejdere. Selvvalgte fælles motionsaktiviteter i arbejdstiden bidrager til at gøre fysisk aktivitet til en ny vane i hverdagen og medvirker til øget sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Desuden bidrager fælles motion i arbejdstiden til ændret sundhedsadfærd på andre sundhedsområder, ligesom sammenholdet udvides til fælles motionsaktiviteter i fritiden. Opfyldelse af succeskriterier: Det første succeskriterie fastsatte at mindst 75 % af medarbejderne skulle deltage aktivt i projektet ved, at deltage i den enkelte gruppes valgte motionsaktiviteter. Det viste sig at motionsaktiviteterne ikke blev valgt i den enkelte gruppe, men af medarbejderne i fællesskab. Der har været enkeltaktiviteter, konkrete aktiviteter og fællesaktiviteter. Det er ikke muligt præcist at udregne deltagelse, da der ikke har været navneregistrering ved enkeltaktiviteterne og de konkrete aktiviteter. Men fra fællesaktiviteterne vides af der begge gange har være ca. 70% medarbejder deltagelse. Det vides ikke 5

7 om det er de samme medarbejdere, der har deltaget begge gange. Det andet succeskriterie fastsatte at mindst 75 % af de deltagere, der gennemfører projektet oplever, at de får mere fysisk overskud, samt øget trivsel og arbejdsglæde. Parametrene i trivselsundersøgelsen der er målrettet dette succeskriterie, var ved projektstart så høje, at det ikke var muligt at 75% fik mere af dette. Der ses en stigning på alle parametre, og ved projektafslutning lå alle tæt ved eller på 100% Det tredje succeskriterie var, at sygefraværet skulle reduceres med 30 %. Sygefraværet er faldet med 23,3% % i forhold til 2009 og 34,1% i forhold til Det fjerde og sidste succeskriterie var at tilvejebringe beslutningsgrundlag for evt. implementering af motion i arbejdstiden i Vordingborg Kommune. Projektets resultater vil blive fremlagt på ledelsesmøde i august måned 2012 af Plejecenter Rosenvangs leder og tillidsrepræsentant. Herefter vil der blive taget stilling til, hvordan resultaterne skal implementeres i Vordingborg Kommune. Kommentarer fra konsulenterne Der har fra opstart været høj grad at motivation for projektet hos såvel ledelse, styregruppe og sundhedsambassadører. Ved opstart af projektet var medarbejderne stadig præget af den nylige omstrukturering, men samtidig trivedes et stor andel af medarbejderne rigtig godt. Dette er blevet endnu bedre i projektperioden. Sundhedsambassadørerne har sat en del aktiviteter i gang i perioden, men det har ikke været muligt at tiltrække, så mange medarbejdere som ønsket. Der har været stor tilfredshed med og høj deltagelse i pausegymnastik og fællesarrangementerne. Ud over hvad evalueringen, viser kan der drages procesmæssig læring i projektet, som vil kunne anvendes såvel ved fremtidige projekter som ved implementering i de daglige aktiviteter. - Sundhedsambassadørordningen Sundhedsambassadørerne har mange gode ideer, og en del er blevet sat i værk. For at ordningen kan styrkes kan det anbefales, at der på arbejdspladsen er en koordinerende sundhedsambassadør, der kan varetage organisering og iværksættelse af aktiviteter, og som løbende kan følge op på status. Det kan også anbefales, at sundhedsambassadører rekrutteres efter nøje fastsatte kriterier, således at de er helt klar over hvad der kræves af dem i funktionen og at det sikres, så godt som det er muligt, at de vil kunne leve op til disse krav. Evt. ved uddannelse, coaching og lign. 6

8 - Aktiviteter Selv om det som udgangspunkt er muligt at deltage i motion i arbejdstiden, viser det sig i praksis at være svært at gennemføre, så snart aktiviteterne foregår ude af huset. Pausegymnastik og andre aktiviteter, der kan gennemføres, mens man er til stede på afdelingen, kan stærkt anbefales. Fællesdage, hvor man får rørt sig og bliver rystet sammen, har vakt stor glæde, og givet en fælles oplevelse, som man kan leve længe på, og har ligeledes medført at medarbejdere har fået skabt kontakter, som videreføres til motion i fritiden. Der har ligeledes været et stort ønske om fællesaktiviteter, som kan gennemføres i mindre målestok eks. et spil rundbold med efterfølgende fælles kaffe. - Adfærd Implementering og ændring af kulturen (til mere motion) tager tid. Vi har fået en del kommentarer, der indikerer dette. Eks. er der gjort meget for at opfordre medarbejderne til og gøre det muligt for dem, at sætte bilen og køre på cykel mellem borgerne. At få dette indført i praksis er en længere proces. Derfor bør succeskriterier ikke sættes for højt i starten, og interventionen skal foregå over længere tid. - Trivsel Da vi første gang mødte ledelse og personale på Rosenvang, havde de et ønske om et sundhedsprojekt, som kunne være til gavn for trivslen, og som varetog en aktivitet, som alle har behov for nemlig motion. Dette har projektet i høj grad varetaget. Vores vurdering er at det har været et rigtig valg, at gøre motionen til omdrejningspunktet. Det har været muligt, gennem aktivitet, at skabe glæde og kontakter, som vil bære arbejdspladsen videre. 7

9 Sammendrag af projektforløb I dette afsnit gennemgås projektforløbet overordnet. For en uddybning af de enkelte aktiviteter i projektet henvises til vedhæftede bilag. Projektet har gennem hele projektperioden fulgt projektplanen. Projektets hovedformål er at gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen med henblik på at forbedre den enkeltes sundhed, og at øge sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Hovedaktiviteterne i projektet har været: Uddannelse af sundhedsambassadører. Gennemførelse af motion i arbejdstiden. Løbende coaching og uddannelse af sundhedsambassadørerne Evaluering Hele projektbeskrivelsen kan læses i bilag 1. Projektet blev startet op 1. august 2010 og afsluttende møde med styregruppe og sundhedsambassadører blev afholdt den 2. maj Der har været afholdt 6 styregruppemøder. Referater fra møderne fremgår af bilag 2. Der har været afholdt 10 arbejdsgruppemøder. Referaterne fra møderne fremgår af bilag 3. Afslutningsvis er projektet blevet evalueret. Evalueringen bestod af en trivselsundersøgelse, sygefraværsopgørelse, interview af sundhedsambassadører samt løbende monitorering af motionsaktiviteter (logbøger). For at supplere oplysningerne i de indkomne logbøger i forbindelse med monitoreringen, blev der desuden foretaget 4 fokusgruppeinterview med repræsentanter for ledere, indegrupper, udegrupper og sundhedsambassadører. Projektets faser I dette afsnit gennemgås de enkelte faser i projektet kort. 8

10 Fase 1 Fasen forløb fra 1. august 2010 til 30. september I denne fase blev styregruppen og arbejdsgruppen sammensat. De 7 sundhedsambassadører blev udpeget, der blev udarbejdet funktionsbeskrivelse for sundhedsambassadørerne (bilag 4), samt evaluerings design og evaluerings plan. Indhentning af data til baseline blev påbegyndt. Opstartsseminariet, hvor alle medarbejdere skulle informeres om projektet og bidrage med ideer til motionsaktiviteter, blev planlagt. Fase 2 Fasen forløb fra 1. oktober 2010 til 31. december I denne fase blev der afholdt opstartsseminar og uddannet sundhedsambassadører: Opstartsseminar Alle medarbejdere var inviteret. Opstartsseminariet blev afholdt over 2 eftermiddage. Den første dag var der ca. 35 deltagere og den anden dag ca. 40 deltagere. De 7 sundhedsambassadører deltog begge dage. Efter orientering om projektet var der et oplæg vedr. motion og motivation v/ Dansk Firmaidræt. Herefter blev deltagerne delt ud i grupper med en sundhedsambassadør i hver gruppe. Grupperne fremkom med forslag til fremtidige motionsaktiviteter ud fra perspektivet hvis alt var muligt. De fremkomne forslag fra grupperne fremgår af bilag 5. Uddannelse af sundhedsambassadører D. 30. november blev 7 sundhedsambassadører uddannet. Uddannelsen havde til formål at give sundhedsambassadørerne kendskab til KRAMS faktorerne og det udvidede sundhedsbegreb, at sundhedsambassadørerne skulle kunne medvirke til at frembringe motivation hos deres kollegaer, samt have forståelse for de udfordringer som der kan være ved omfattende livsstilsændringer og/eller baggrunden for nuværende adfærd. Derudover skulle sundhedsambassadørerne have kendskab til Kommunens tilbud vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. For en nærmere beskrivelse af programmet henvises til bilag 6. Fase 3 Fasen forløb fra 1. januar december I denne fase blev der uddannet yderligere 2 sundhedsambassadører, der blev 9

11 afholdt fælles sommerseminar og afslutningsseminar, der blev afholdt 1 skridttællerkonkurrence, diverse motionsaktiviteter blev iværksat og aktiviteterne blev løbende monitoreret ved hjælp at logbøger. Sundhedsambassadørerne: o Alle sundhedsambassadører modtog udover grunduddannelsen - undervisning i kost og motivation. Undervisningen foregik i forbindelse med arbejdsgruppemøder og var fordelt på 2 halve dage. o Sundhedsambassadørerne udarbejdede pause-cd er til pausegymnastik, samt 2 grundtræningsprogrammer med tilhørende musik. Iværksatte motionsaktiviteter: o o o o o Powerwalk Easywalk Løb Pausegymnastik Zumba. Zumba blev af flere vurderet til at være for hårdt, hvorfor sundhedsambassadørerne i stedet udarbejdede grundtræningsprogrammerne som indeholdt færre hop og færre kombinationer. Ca. 30 medarbejdere har gået til Zumba i privat regi i deres fritid. o 8 medarbejdere deltog i Lady-walk i København i foråret o o o Skridttællerkonkurrence. Der blev afholdt 1 skridttællerkonkurrence. Der deltog 3 hold med 5 deltagere på hvert hold. Det vindende hold modtog en præmie i form af wellness for holdet i Nordfalsters Svømmehal. Der har været bolde og powerhoops til rådighed, som afdelingerne har kunne låne og anvende. Der blev i foråret 2011 indkøbt 9 cykler til at kunne cykle rundt mellem borgere i distriktet. Fællesarrangementer: o Sommerseminar i Gerlev Legepark. 65 deltog i sommerseminariet som havde fokus på leg, sjov og samarbejde (Bilag 7). Tilbagemeldingerne fra dagen var meget positive og flere gav 10

12 udtryk for, at de synes det skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed, som de gerne selv ville finansiere. o Afslutningsseminar (bilag 10) blev afholdt over 2 halve dage som en udendørsaktivitet. Alle medarbejdere var inviteret og der deltog i alt 80 medarbejdere. Sundhedsambassadørerne deltog begge dage. Efter en god opvarmning var der orienteringsløb, som var planlagt af sundhedsambassadørerne. Sundhedsambassadørerne var holdledere, og de instruerede i aktiviteterne på de enkelte poster. Gennemførsel af en post udløste en smiley til holdet. Efter løbet var der æbler, hug en klemme -leg og udspænding. Løbet sluttede med fælles spisning og en event i form af en latterinstruktør. Monitorering: o Motionsaktiviteter i og udenfor arbejdstiden blev monitoreret ved hjælp af logbøger i 4 konkrete uger (bilag 8). Monitoreringen foregik i uge 24, 36 eller 37 og 48. Derudover var der mulighed for løbende at notere sine motionsaktiviteter ved hjælp af logbøger som blev udfyldt dagligt i hele interventionsperioden (bilag 9). Dette tjente for nogle, som motivation til at få udført motionen. Fase 4 Fasen forløb fra 1. januar 2012 til 30. april I denne fase blev der foretaget fokusgruppeinterview med sundhedsambassadørerne, monitoreringen af motionsaktiviteter og sygefraværsdata blev opgjort, alle data blev analyseret og evalueringsrapporten udarbejdet. Fase 5 Fasen forløb fra 1. maj juni Fasen startede med et styregruppemøde efterfulgt af et fællesmøde for styregruppe og arbejdsgruppe. Først blev der ud fra feedback vinduet foretaget en umiddelbar vurdering af, hvad der er gået godt i projektet og hvorfor, samt hvad der ikke gik så godt med forslag til forbedringer. Evalueringen blev gennemgået, og derefter blev der foretaget en brainstorm på, hvordan projektet skal integreres i de fremtidige aktiviteter. Dette blev forelagt MED-udvalget den 14/5 og det blev besluttet: 11

13 at der én gang om året skal være en temadag for alle ansatte med fokus på trivsel og motion evt. udvidet med kost at der fortsat skal være sundhedsambassadører, og at funktionen ændres til mere at være som indpisker at der slås en stilling op internt som koordinerende sundhedsambassadør. Jobindholdet bliver at koordinere og formidle aktiviteter internt og eksterne i distrikt Rosenvang. Samt være tovholder på de øvrige sundhedsambassadører. Formidling om projektet, dets resultater og fremtid blev fremlagt for medarbejderne ved personalemøder, i de forskellige grupper fra medio maj og frem til ultimo juni. Efter sommer 2012 vil det blive besluttet om modellen fra Rosenvang skal integreres i hele ældresektoren og i givet fald i hvilken form. 12

14 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Projektbeskrivelsen Referater fra styregruppemøder Referater fra arbejdsgruppemøder Funktionsbeskrivelse Forslag fra grupperne til opstartsseminar Program for uddannelse af sundhedsambassadører Gerlev Legepart Logbøger på ugebasis Logbøger i hele interventionsperioden Afslutningsseminar 13

15 Bilag 1 Projektbeskrivelse 1) Målgruppe Projektet retter sig mod plejepersonalet (primært SSH + SSA) i Vordingborg Kommune. I alt ca. 800 medarbejdere. Projektet vil blive gennemført som pilotprojekt i Distrikt Rosenvang, som omfatter 100 medarbejdere. 2) Projektets baggrund Distrikt Rosenvang har - på grund af kommune harmonisering reduceret antallet af medarbejdere fra 150 til 100 medarbejdere indenfor det sidste år. Dette har bl.a. ført til nedsat arbejdsglæde, manglende motivation og tegn på stress. Sygefraværet var ultimo %. Der er siden arbejdet målrettet med sygefravær ved omsorgssamtaler, fraværssamtaler, ligesom der er etableret samarbejde med jobcentret således, at medarbejdere med nedslidningssymptomer kommer i arbejdsprøvning tidligt i fraværsforløbet. I 2009 blev der etableret arbejdsprøvning i andet jobområde for 5 medarbejdere. Ved fravær som skyldes andet end sygdom f.eks. forhold i privatlivet laves der individuelle aftaler om ferie / afspadsering / tjenestefri eller lign. På arbejdsmiljøområdet er indkøbt alle nødvendige forflytningshjælpemidler, personalet er instrueret i brugen af hjælpemidler, der er uddannet forflytningsvejledere, der afholdes forflytningskurser, og der er introduktionsforløb for nyansatte. På sundhedsfremmeområdet er der etableret samarbejde i kommunen med sundhedscafe ved livlægerne. Ca. 80 af Rosenvangs 100 ansatte har været til foredrag og test ved livlægerne og konklusionen var 65 % overvægtige og svært overvægtige, høj fedtprocent, 50 % havde en kondition som var under middel og 40 % rygere. Vordingborg Kommune er blandt de 15 kommuner i Danmark, hvor kvinderne har den korteste middel levetid (Dødsårsagsregistret og Danmarks Statistik, SST januar 2010). En stor gruppe medarbejdere har svært ved at overkomme arbejdet rent fysisk trods arbejdsmiljømæssige tiltag og tilbud om deltagelse i motionscenter. F.eks. ligger Rosenvang i et cykeldistrikt (byområde). Der stilles cykler til rådighed. Alligevel vælger de fleste at køre i bil dette til trods for at der kun udbetales transportgodtgørelse for cykel. Erfaringer fra andre projekter viser, at især kvinder har svært ved at fastholde træning (Projekt Sundhedsbussen i Stevns Kommune). Som årsag til aflysninger og afbrudte forløb angives ofte hensynet til familien. Vordingborg Kommune, har vedtaget en sundhedspolitik der ved hjælp af KRAM faktorerne sætter fokus på sundhedsfremme. Distrikt Rosenvang ønsker at iværksætte en massiv indsats, med fokus på sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Medarbejderne ønsker at midlet skal være motion, da det er noget alle har behov for og alle kan være fælles om. Dette skal ske gennem fælles motionsaktiviteter, som skal foregå i arbejdstiden. Distrikt Rosenvang vil tage aktivt ansvar for 14

16 forbedring af medarbejdernes sundhed og trivsel for derigennem at skabe sammenhold og arbejdsglæde. Projektets ide er, at tilbyde træning i arbejdstiden og sætte fokus på sundhed som et fælles projekt. Motionsaktiviteten skal foregå i allerede eksisterende arbejdsgrupper. De bærende elementer i projektet er frivillighed, inddragelse og respekt. Den enkelte gruppe vil selv definere deres motions aktivitet. Der vil blive uddannet sundhedsambassadører som vil modtage løbende coaching. Efter medarbejdernes ønske vil der blive indlagt et konkurrenceelement. 3) Projektets formål/succeskriterier Formålet med projektet er, at gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen med henblik på at forbedre den enkeltes sundhed, og at øge sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Succeskriterier: - at mindst 75 % af medarbejderne deltager aktivt i projektet ved, at deltage i den enkelte gruppes valgte motionsaktiviteter - at mindst 75 % af de deltagere der gennemfører projektet oplever, at de får mere fysisk overskud, samt øget trivsel og arbejdsglæde - at sygefraværet reduceres med 30 % - at tilvejebringe beslutningsgrundlag for evt. implementering af motion i arbejdstiden i Vordingborg Kommune 15

17 4) Projektets aktiviteter og metode Planlægning Udvælgelse og uddannelse af sundhedsambassadører til de enkelte (motions) grupper. Opstarts seminar hvor alle inviteres til at reflektere over temaet fælles motion, får overblik over eksisterende tilbud i kommunen, samt kan komme med nye ideer til fælles motionsaktiviteter. Aktiviteterne skal bygge på inddragelse, frivillighed og respekt for den enkelte og for den enkelte gruppe. Igangsætning og gennemførelse af motionsaktiviteter i de enkelte grupper ud fra gruppernes egne ønsker til fælles motion Mulighed for motion i gruppen / afdelingen 2 x / uge i arbejdstiden (½ time / gang) Løbende coaching af sundhedsambassadørerne Midtvejsseminar på Gerlev Legepark med ny inspiration til aktiviteter, drøftelse af status for igangværende fælles motion, samt fælles samvær med henblik på at styrke sammenholdet i hele personalegruppen Afsluttende ½ dags seminar med kåring af årets motionsgruppe Løbende monitorering af de fælles motionsaktiviteter Evaluering 5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metode Motionsaktiviteterne bygger på en metode om inddragelse, frivillighed og respekt for den enkelte. Det betyder at det vægtes, at den enkelte gruppe vælger en aktivitet som gruppen finder sjov og motiverende. Fokus er på at være sammen om en fælles aktivitet som samtidig giver motion. Det er projektets ide, ved at fokusere på sund livsstil i et aktivt fællesskab styrkes sammenhold, trivsel og arbejdsglæde i dagligdagen ud over den konkrete motionsaktivitet. Ved at tilbyde motionen i arbejdstiden skal kvinderne ikke finde tid til motion i fritiden og få det til at harmonere med omsorgen for f.eks. familien. Metode for coaching af sundhedsambassadørerne vil bygge på teorier som fremmer menneskers motivation til forandringer. Der vil blive anvendt: - Den Motiverende Samtale (Miller, W.B. og Rollnick, S.: Motivational Interviewing. Preparing People to change Addictive Behaviors. Guilford, 1991) - Løsningsfokuseret tilgang (LØFT) (Langslet, G.J.: Løsningsfokuseret tilgang til typiske ledelsesudfordringer. Erhvervspsykologiseringen, Dansk Psykologisk forlag, 2006) - Anerkendende Samtale (Dall, M.D. 0g Hansen, S.: Slip anerkendelsen løs. Frydenlund, Kbh, 2001) - Systemisk teori (Bateson, G.: Ånd og natur. En nødvendig enhed. Kbh, Rosinante, 1984). Sundhedsambassadørerne vil danne netværk med hinanden med henblik på at fastholde fokus på fælles motion som en aktivitet, der skal fortsætte og fastholdes - også efter projektets afslutning. Netværket refererer til distrikt Rosenvangs sikkerhedsgruppe og vil i samarbejde med sikkerhedsgruppen arbejde med, hvordan motion kan implementeres som en naturlig del af arbejdsdagen. 16

18 6) Sikring af målgruppens deltagelse Sikkerhedsgruppens arbejde med sundhedsfremme i distrikt Rosenvang er en del af Vordingborg Kommunes arbejde med sundhedsfremme. På ældreområdet er den overordnede indsats forankret v/ ældrechef Susanne Johansen. Sikkerhedsgruppen består af distriktsleder Ulla Krøger, samt 2 medarbejderrepræsentanter. På det første opstartsseminar inviteres alle medarbejdere til at reflektere over temaet motion i arbejdstiden, og komme med input og forslag til mulige motionsaktiviteter. Det er medarbejderne og de enkelte grupper som selv vælger motionsaktivitet og tilrettelægger tidspunkterne for aktiviteten. Motionen vil foregå i arbejdstiden. Via sundhedsambassadør netværket fastholdes fokus på fælles motion som en aktivitet der skal fortsætte og fastholdes - også efter projektets afslutning. Distrikt Rosenvangs sundhedsambassadør netværk indgår i netværk med Vordingborg Kommunes øvrige sundhedsambassadører. 7) Nytænkning Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på sundhed og trivsel (Forebyggelseskommisionen: Vi kan leve længere og sundere, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, København, 2009 og Sundhedsstyrelsen: Fysisk Aktivitet og Evidens, København, 2006). Projekter med henblik på at styrke helbredsfremmende adfærd fx fysisk træning - har størst gennemslagskraft, hvis de med en moderat grad af intervention kan målrettes mod risikogrupper på massebasis, med sigte på at skabe varig selvaktivitet (Glanz, K., et al. [eds.]: Health behavior and health education, 2nd ed., Jossey-Bass Publishers, San Francisco, 1997). Det er ledelsens og medarbejdernes udtalte ønske at medarbejderne skal genfinde arbejdsglæden og midlet hertil er fælles sundhedsaktiviteter. En medarbejder udtaler: Vi skal alle kunne være sammen om aktiviteten, og da vi alle ønsker og har behov for en bedre kondition, er det det vi kan få alle med til. Projektet søger at vise, at ved at iværksætte og implementere en sundhedsaktivitet som er valgt af medarbejderne og som i meget høj grad støttes af ledelsen, kan Projektet medvirke til bedre sundhed, sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. 8) Forankring efter projektperiodens udløb Projektet er en del af Vordingborg Kommunes samlede indsats på sundhedsfremmeområdet. Denne indsats er iværksat i 2010 og har fokus på 17

19 KRAM faktorerne. Indsatsen er fortløbende og i ældreområdet bygget op omkring et Sundhedsfremme Årshjulet. Indsatsen er forankret v/ ældrechef Susanne Johansen. Distrikt Rosenvangs sundhedsambassadører vil indgå i netværk med ældreområdets øvrige sundhedsambassadører. Projektets resultater vil danne baggrund for en beslutning om implementering af motion i arbejdstiden i hele Vordingborg Kommune, Ældreområdet. 9) Projektets organisering Projektet organiseres med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen nedsættes ad hoc og består af medlemmer fra styregruppen. Styregruppen består af: - Ulla Krøger formand for styregruppen og ansvarlig projektleder - Medarbejderrepræsentant for sikkerhedsgruppen distrikt Rosenvang - Repræsentant for sundhedsambassadørerne - Koordinerende sundhedsambassadør i Vordingborg Kommune - Plambech & Bøgedal, projekt konsulenter Ansvarlig projektleder er Distriktsleder Ulla Krøger. Master i voksenuddannelse, sundhedsvæsenets diplomleder uddannelse og kvalitetsrådgiver ved Storstrøms amt Samarbejdet i styregruppen sikres gennem styregruppemøder, samt korrespondance via mail. Samarbejdet mellem ad hoc nedsatte arbejdsgrupper og styregruppen sikres ligeledes gennem mødeaktivitet og korrespondance via mail. 10) Evaluering Evalueringen vil være en effektmåling med hensyn til medarbejdernes subjektive oplevelser i forhold til motion, trivsel, sammenhold og arbejdsglæde. Data vedr. sygefravær vil ligeledes indgå i evalueringen. Projektets baseline (før måling) udgøres af: Medarbejdernes subjektive opfattelse af sammenhold, trivsel og arbejdsglæde opgjort ved en trivselsundersøgelse. Hertil kommer oplysninger om motionsadfærd. Trivselsundersøgelsen vil blive foretaget som en spørgeskemaundersøgelse og foretages som en før- og eftermåling. Data om sygefravær. Ved projektets afslutning gentages trivselsundersøgelsens spørgsmål (eftermåling) i form af en spørgeskemaundersøgelse og data for sygefravær opgøres. 18

20 Desuden foretages et semistruktureret interview med sundhedsambassadørerne med henblik på kvalitative data der skal kunne dokumentere sundhedsambassadørernes parathed og evne til at varetage deres funktion ud fra den uddannelse og coaching, som de har modtaget. Undervejs i projektet monitoreres motionsaktiviteterne løbende med henblik på at kortlægge og opgøre den faktiske deltagelse i motionsaktiviteterne. Dette foregår ved hjælp af logbøger. Formidling af projektets løbende erfaringer og resultater vil foregå internt i distrikt Rosenvang og eksternt til kommunen som helhed. Internt vil formidlingen foregå via sikkerhedsgruppe med en status på projektet 2 gange årligt som formidles til hele personalegruppen. Vil ligeledes være et fast punkt på alle MED udvalgsmøder. Eksternt vil formidlingen foregå kommunens personaleblad Vor Nyt, ved et at de to årlige møder for samtlige sikkerhedsgrupper i Vordingborg kommune samt ved tværfaglige møder for samtlige tillidsvalgte i kommunens ældreafdeling som afholdes 2 gange årligt. 19