Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap"

Transkript

1 Synshandicap Nr. 4, 2006 Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Ved et vadested Årets sidste nyhedsbrev er også det sidste, der udsendes med Videncenter for Synshandicap forankret i en amtslig struktur. 1. januar 2007 overgår Videncentret til Socialministeriets ressortområde og bliver sammen med bl.a. de øvrige videncentre på handicapområdet en del af vidensnetværket i den ny nationale Videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Overgange kan være vanskelige både at finde og at passere. I Videncenter for Synshandicap er vi dog fortrøstningsfulde med hensyn til overgangen til den nye kommunalstruktur. Vi har fundet passagen den hedder VISO, og vi forventer at passere årsskiftet uden gennemgribende forvandlinger. De største ændringer sker i Videncentrets administrative funktioner i forbindelse med skiftet i status fra amtslig til statslig selvejende institution. Ved denne overgang er det på sin plads at takke de nu snart hedengangne amter for samarbejdet især amternes synsrådgivninger, faglige ledere og konsulenter på alle niveauer. Det er Videncentrets håb og ønske, at samarbejdet kan videreføres i den nye struktur, hvor rådgivningerne forankres i regioner eller kommuner. Foreløbig er der ingen ændringer i Videncentrets formål og opgaver. Vi vil fortsat bidrage til vidensfunktionere i relation til rådgivning og vejledning med projekt- og udviklingssamarbejde, forlagsvirksomhed, besvarelse af henvendelser og forespørgsler, specialbiblioteksfunktion m.m. Det vil fortsat være gratis at benytte Videncentret, og vores service vil fortsat være til rådighed for alle, som på forskellige faglige og vidensmæssige planer har behov for samarbejde om viden vedrørende synshandicap. Derfor vil Videncentret fortsat opsøge viden samt samarbejde og formidle på alle niveauer i forhold til enkeltpersoner, faglige netværk, institutioner osv. Videncenter for Synshandicap er meget opmærksom på at ajourføre og supplere sit netværk under den nye struktur. I Videncentret håber vi bl.a. at få etableret gode faglige relationer til medarbejdere i kommunerne, som efter nytår står med ansvaret for at yde synshandicappede borgere kvalificeret støtte, tilbud og synsfaglig rådgivning. Videncentrets medarbejdere og den nu afbeskikkede bestyrelse ønsker alle et godt nytår og velkommen til et fortsat samarbejde i de nye kommunale og regionale strukturer. Fritz Kaarup, Bestyrelsesformand Bendt Nygaard Jensen Centerleder Ved et vadested Formidling fra Synsinstituttet Synsundersøgelse af udviklingshæmmede Nordisk musiktræf Bedst til nettet Standarder og tilgængelighed Filmpris Det Landsdækkende Synsråd RoboBraille Nordisk Kongres CVI Konferencer og kurser Nyt i Videncentrets bibliotek Surfbrættet tips om netsteder Foto: morguefile.com

2 Formidling fra Synsinstituttet, Nordjyllands Amt Synsinstituttet i Nordjyllands Amt (fra 2007 tilknyttet Region Nordjylland) arbejder løbende med videns- og dokumentationsprojekter og effektmålinger. På instituttets hjemmeside finder man p.t. rapporter fra følgende afsluttede projekter: Filterbrilleundersøgelse (2003) Konkluderer, at LVI-filterglas kan forbedre kontrastfølsomheden i visse situationer hos patienter med aldersbetinget makuladegeneration. Artiklen er på engelsk. Deltagelse i international glaucomundersøgelse (2005) Om brug af ressourcer i sundhedssektoren og andre sektorer på grund af glaukom samt patienternes overordnede livskvalitet. Den endelige undersøgelsesrapport er endnu ikke offentliggjort, men man kan se den planche, der blev præsenteret ved ARVO-konferencen i foråret Undersøgelse vedrørende brugen af hovedbåren svagsynsoptik ( ) Konkluderer, at lupbrillen er en god løsning for dem, der kan lære at bruge den, men at et stort flertal ikke klarer denne tilvænning og derfor bør forsøge andre løsninger. Undersøgelsen viste bl.a., at 30 af 39 undersøgte årige ikke anvendte lupbrille et år efter tildelingen. Screeningsrapport ( ) Om screening af 245 skolebørn i specialklasser eller -skoler i Nordjyllands Amt. Screeningen har vist, at de fleste børn med blivende synshandicap er kendt inden skolestart. Screeningen ved skolestart har medført, at lærerne har større fokus på synsproblemer senere i skole- forløbet. Dette har medført en øget henvisning til screening gennem årene. Unge synshandicappede beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse (2006) Undersøgelse af 104 synshandicappede åriges erhvervsog uddannelsesmæssige status samt forsørgelsesgrundlag. Undersøgelsen søger også at afdække eventuelle sammenhænge mellem blindhedsårsager og den ovennævnte status. Læs/hent selv rapportern på Vælg punktet Generelle informationer og underpunktet Faglige studier. Synsundersøgelse af udviklingshæmmede Sønderjyllands Amts Center for Hjælpemidler og Kommunikation har gennemført en synsundersøgelse af udviklingshæmmede i amtet. Efter en forberedende fase blev projektarbejdet indledt i 2003, og på rapportens udgivelsestidspunkt var der undersøgt ca. 150 udviklingshæmmede, heraf de 121 i amtslige botilbud, ca. 25 i kommunale botilbud og 4 hjemmeboende. Undersøgelserne er foretaget i borgernes vante omgivelser og har inddraget pædagoger eller andre, der har den daglige omgang med personen. 2 Projektet blev bl.a. tilrettelagt på baggrund af erfaringerne fra et forudgående pilotprojekt med undersøgelser på et enkelt botilbud, Bosager. Før selve synsundersøgelsen blev der indhentet oplysninger om personen med hensyn til bl.a. lysfølsomhed, brillerbrug, besøg hos øjenlæge, øvrige relevante diagnoser og beskæftigelse. Cirka en tredjedel af de undersøgte havde brug for briller, og der er udstedt recept. En fjerdedel er henvist til øjenlæge på grund af mistanke om grå stær Synshandicap 4/2006 m.m. Resultaterne ligger således helt på linje med dem, der er påvist i tidligere undersøgelser, bl.a. øjenlæge Mette Warburgs undersøgelse i Nordjyllands Amt i Rapporten beskriver både projektforløbet og undersøgelsens resultater. Det skema, der blev anvendt til indhentning af forhåndsoplysninger, indgår i rapporten som bilag. Rapporten findes på amtets hjemmeside: ref.aspx?id=422

3 Nordisk musiktræf for unge synshandicappede Bedst til Nettet 2006 Instituttet for Blinde og Svagsynede og synkonsulenternes musikudvalg indbyder til "Nordisk Musikcamp" for blinde og svagsynede unge mellem 12 og 20 år fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne, der har talent, interesse for og lyst til musik (rytmisk såvel som klassisk). Gennemgående fag vil være sammenspil, hørelære, rytmik og punktnodeundervisning. Afhængigt af, hvem der melder sig, vil der også blive tilbudt undervisning i fx sang, klaver, guitar, bas, trommer osv. Deltagerne skal spille så meget som muligt for hinanden, og der vil blive arrangeret koncerter med blinde og svagsynede professionelle musikere. Endvidere vil der være mulighed for at blive introduceret til Instituttets kirkeorgler. Deltagerne og eventuelle hjælpere skal selv betale for transport til og fra Instituttet. Desuden vil der muligvis blive opkrævet et mindre beløb til forplejning. Undervisning og ophold på Instituttet er gratis for blinde og svagsynede deltagere. Overnatning foregår i instituttets gymnastiksal. Soveposer og liggeunderlag skal medbringes. Der kan i særlige tilfælde, mod en mindre ekstrabetaling, findes ene- eller dobbeltværelser. Tid og sted: marts 2007, Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup. Kontaktperson: uddannelsesleder Morten N. Schmidt, tlf , e-post Tilmeldingsfrist er 11 februar Bedst til Nettet er en konkurrence rettet mod leverandørerne af CMS-løsninger til offentlige netsteder. (Cms står for content management-systemer, dvs. systemer til håndtering af indhold på et netsted). Denne konkurrence bør ikke forveksles med Bedst på Nettet, som måler kvaliteten af offentlige netsteder. Begge konkurrencer drives af IT-og Telestyrelsen. Vinder af Bedst til Nettet 2006 er Netmester med løsningen I sin begrundelse fremhævede dommerpanelet, at Netmester med udgangspunkt i et eksisterende kommunalt netsted har lavet en løsning, der ikke blot opfylder de stillede krav til tilgængelighed, men også har en forbilledlig editor til at sikre, at tilgængeligheden kan opretholdes i den løbende drift. Den prisbelønnede løsning er udarbejdet i samme CMS, som Videncentret har anskaffet og er i gang med at flytte sit gamle netsted over i. Det glæder os, at det netop er et system med gode muligheder for at lave handicaptilgængelige løsninger, der har vundet, ligesom der er tale om et system, der gør det muligt at overholde standarderne for tilgængelige netsteder såvel som for tilgængelige redigeringsværktøjer. De to omtalte standarder er udstukket af World Wide Web Consortium (W3C) og hedder henholdsvis Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) og Authoring Tools Accessibility Guidelines (ATAG). De kan findes via netstedet Læs mere om resultater af og kriterier for Bedst til Nettet og Bedst på Nettet på Helle Bjarnø Synshandicap 4/2006 3

4 Mere om standarder og tilgængelighed I sidste nummer af Synshandicap (nr. 3, 2006 s ) fortalte jeg om arbejdsgruppen under de internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC, der arbejder for at fremme tilgængelighed for mennesker med handicap især i IKT-standarder. Et af formålene er at kontrollere og sikre, at handicappedes behov bliver behørigt tilgodeset i de standarder, der gælder på IKT-området. Den første gennemgang og analyse af en kommende standard er nu foretaget ved hjælp af "User Needs Summary ver. 1.0" (UNS 1.0) (Brugerbehov, oversigt, version 1.0). Gennemgangen blev foretaget af Hajime Yamada, som også er formand for den JTC1 SWG-A undergruppe, der har lavet UNS 1.0. Gennemgangen rettede sig mod DIS , som er et udkast til den kommende ISO-standard "Generelle retningslinjer for alle IKT-produkter og -tjenester". Gennemgangen viste, at der mangler beskrivelser af særlige brugerbehov i forhold til UNS 1.0, og på standardiseringsgruppens seneste møde blev det besluttet at tilføje og rette de nødvendige beskrivelser og definitioner, så man ikke udelader eller skaber unødige barrierer for enkelte grupper af mennesker med handicap. Det blev blandt andet besluttet at rette i følgende punkter i DIS : skærme og betjeningspaneler skal anbringes, så de kan reguleres i højden af hensyn til kørestolsbrugere. betjeningspaneler skal kunne betjenes med både højre og venstre hånd. betjeningspaneler skal kunne tilsluttes IT-hjælpemidler, herunder også pande- eller mundholdte pegepinde, fjernbetjeningsudstyr samt udstyr, der styres af brugerens øjenbevægelser. Det er Hajime Yamadas opfattelse, at denne form for synliggørelse af tilgængelighedsbehov i forbindelse med internationale standarder er meget vigtigt, og at det er med til at fremme forståelsen for nødvendigheden af, at man inddrager tilgængelighed i udviklingsarbejdet. Han opfordrer derfor til, at andre standardiseringsgrupper, der har relevans for tilgængelighed for handicappede, hurtigst muligt får lavet tilsvarende analyser, og at man i JTC1 Special Working Group on Accessibility (JTC1 SWG-A) fortæller sine nationale og internationale samarbejdspartnere og kontakter om værdien af gruppens arbejde. To af undergrupperne i JTC1 SWG-A har netop til opgave at informere og opfordre andre organisationer, institutioner, interessenter og firmaer, der er involveret i udarbejdelsen af nationale og internationale standarder vedrørende IKT og tilgængelighed om enten at bruge UNS 1.0 eller at involvere sig i arbejdsgruppen, enten gennem Dansk Standard eller som brugerorganisation. Arbejdsgruppen er meget interesseret i, at både nationale og internationale brugerorganisationer tager aktivt del i dette arbejde, og interesserede er meget velkomne til at kontakte mig for at få nærmere oplysninger om arbejdet. Der findes to præsentationspakker: en for erhvervs- og standardiseringsorganisationer og en for brugerorganisationer. Et eksempel på andre medlemmer af arbejdsgruppen er W3C, hvor det er meningen, at de standarder, der omhandler tilgængelighed, også skal analyseres i forhold til UNS 1.0. Som en lille parentes skal det nævnes her, at den nye standard for tilgængelige hjemmesider, også kaldet Web Content Accessibility Guidelines, WCAG, forventes i nyt "sidste udkast" i starten af december med offentlig høringsfrist engang i begyndelsen af det nye år. Læs mere om W3C/WAIs nye udgaver og arbejdsgange på eller find svar i den nye WCAG2 FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) på wcag2faq.html 4 Synshandicap 4/2006

5 Nyt fra Det Landsdækkende Synsråd Årsberetninger fra kernekompetenceprojekterne Pris for bedste dokumentarlyd Filmen "Inden for mine øjne", som blev omtalt i "Synshandicap" nr. 3, 2006, har ved GULD DOK d. 9. november vundet prisen for bedste lyd. Juryen siger bl.a.: "Prisen for bedste dokumentarlyd går til en film, som uden at tale om blindheden formår at oplyse om den, så vi vanskeligt glemmer det, formår at fortælle om, hvordan den blinde ser verden, samtidig med, at den fremstiller et klogt og usentimentalt filmessay om den skønhed og ømhed, som viser sig at være, hvad de medvirkende ser og lever. (...) Og dertil kommer, at lyden i usædvanlig grad er sammenspillet med filmens øvrige udtryk: produktion, klip, fotografi og instruktion. Som var den fra et instrument i et stykke kammermusik for fem stemmer." magichourfilms.webhotel.net På møde i december behandlede DLS årsberetninger fra kernekompetenceprojekterne om punktskrift, mobility og belysning. I beretningerne beskriver projekterne årets aktiviteter og resultater. Årsberetningerne kan læses på kernekompetenceprojekternes hjemmeside (bemærk ny adresse). Det Landsdækkende Synsråd har også fået ny web-adresse: RoboBraille RoboBraille er en it-robot, som omsætter dokumenter til punktskrift eller syntetisk tale til anvendelse for blinde, stærkt svagsynede og ordblinde brugere. Brugerne sender dokumenter (fx txt-filer, Word-dokumenter eller HTML-sider) som vedhæftede filder i en . Den oversatte version (fx seks- eller otte-punkt eller syntetisk tale i form af wave eller MP3) returneres per , som regel i løbet af et par minutter. Den innovative danske tjeneste, som er udviklet af Synscenter Refsnæs og firmaet Sensus, får nu støtte fra bl.a. EU til afprøvning af robotten i en række europæiske lande. Projektet er et godt eksempel på udnyttelse af danske kompetencer inden for IT og handicaphjælpemidler i offentligt/privat partnerskab til at skabe innovative løsninger, der rækker langt ud over landets grænser, siger forstander for Synscenter Refsnæs Rådgivning, Dan Spanggaard. Med Synscenter Refsnæs i spidsen for samarbejdet vil organisationer i Storbritannien, Irland, Italien, Cypern og Portugal teste RoboBraille i de kommende 18 måneder. Bag robotten står RoboBraille Konsortiet. Det ledes af Synscenter Refsnæs og tæller derudover seks uddannelsesinstitutioner og handicaporganisationer. Det samlede budget er på ca. 8,5 millioner kr. Heraf bidrager EU-kommissionen med halvdelen via det transnationale eten-program, mens Vestsjællands Amt også har givet væsentlig støtte til projektet. Man kan læse mere om Robo- Braille og følge med i det videre forløb på konsortiets officielle netsted: index.htm. I skrivende stund er nogle af undersiderne på dette engelsksprogede netsted ufærdige, men man finder bl.a. gode oversigter og præsentationer under punkterne News og What is RoboBraille. - Dorte Herholdt Silver Synshandicap 4/2006 5

6 Nordisk Kongres for Synspædagoger Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver Med ca. 210 deltagere var det en velbesøgt nordisk kongres for synspædagoger, der fandt sted i Sandefjord ved Oslo de første dage af oktober Programmet bugnede af tilbud med ca. 48 workshopper og 7 forelæsninger. På ligger der bl.a. pdf-udgaver af PowerPoint-præsentationer fra workshopper og foredrag samt referater af flere workshopper. Menneskenært design I åbningsforedraget talte professor Bodil Jönsson fra Certec i Lund bl.a. om menneskenært design af hjælpemidler dvs. at brugeren og brugerens behov sættes i centrum, også når brugeren ikke opfører sig, som designeren havde forventet, og anvender hjælpemidlet på en anderledes måde end tiltænkt. Det kan medføre, at hjælpemidlet designes om men hvordan står det til med det i pædagogikken, spurgte hun. Samtidig med at Bodil Jönsson talte for brugercentreret design og pædagogisk arbejde, advarede hun mod en form for brugerinddragelse, der reelt er en fralæggelse af fagpersonens ansvar for at vejlede, koordinere og sikre overblik. Hun nævnte den ret nye norske lov, som sikrer alle personer med varige, sammensatte behov ret til en individuel handleplan og én ansvarlig leverandør eller koordinator. (Ordningen er omtalt i "Synshandicap" nr. 1, 2006, side 10). Katte i mørke Den norske journalist og tidligere rektor ved Norges Journalisthøjskole Ole Christian Lagesen talte om de visuelle barrierer, han havde måttet lære at håndtere, da han som voksen gradvist mistede mere og mere af sit syn (på grund af retinitis pigmentosa). Han betegnede selvbetjeningssamfundet som en af de største barrierer, idet mange tekniske systemer er svære at betjene, fordi de er designet til at være diskrete og ikke følger nogen bestemt standard. På det personlige plan savnede han især de aspekter af kommunikationen, der ligger i kropssprog og ansigtsudtryk. Han fortalte, at han som journalist havde et billede af sig selv som en præcis observatør, der præcist kunne videreformidle det oplevede; dette selvbillede blev truet, da synet svigtede mere og mere. At observations- og formidlingsevnerne er fuldt intakte, illustrerede Ole Christian Lagesen dog overbevisende med sit foredrag og med dette fine digt: Det siges at i mørke er alle katte grå det stemmer ikke i mørke er alle katte bløde Robuste børn i visuel verden Kari Brevik og Knut Brandsborg (Huseby Kompetansesenter) afholdt en workshop om blinde børn i en visuel verden. De fokuserede på blinde børns behov for at få viden om, hvad der foregår omkring dem af visuel kommunikation og udtryk. Det skal verbaliseres. De visuelle referencer og koder skal forklares, så barnet får kendskab til denne kommunikative verden og får forklaringer på og begreber for, hvad visuel kommunikation betyder for seende. Børnene skal lære alternative strategier for at deltage aktivt i en seende verden blive aktører i spillet. En alternativ strategi er fx at byde ind med viden på områder, som optager kammeraterne (ny musik, oplevelser). Blinde børn skal også opbygge et "socialt immunforsvar" dvs. færdigheder og kompetencer, som giver både med- og modspil til den visuelle verden. Blinde børn skal have selvagtelse, fx gennem symbolsk bekræftelse (hvor seende børn opnår visuel bekræftelse) på handlinger og adfærd. I legen skal blinde børn lære at tage forskellige roller både som initiativtager og deltager. Succesfaktorer og inklusion Jorun Hauge og Inger Larsen (Huseby Kompetansesenter) talte om betydningen af, hvad der defineres som succeskriterier og af hvem. Der er en lang række aktører, som hver på sin måde bidrager med succeskrite- 6 Synshandicap 4/2006

7 rier: Undervisningsministeriet, PPR, synspædagogen, skoleleder, elevens lærere, medelever og deres forældre samt elevens egne forældre. Men succes er et relativt begreb, og udgangspunktet må være den enkelte elevs ønsker, drømme, mål, oplevelse af mestring og tilfredshed. Men har eleven en reel rettighed til at definere egne succeskriterier, spurgte workshoplederne. Skal den synshandicappede elev have særlige succeskriterier eller følge de generelle kriterier for alle elever i skolen? Succeskriterier vedrører både faglige og sociale kompetencer begge forhold medvirker til inklusion. Workshoppen fremhævede følgende kendte succeskriterier: eleven skal have mestringsoplevelser, opleve accept og opleve at lære noget sammen med andre elever. God skolestart for alle PLAGG står for en sekvens, hvor man PLAnlægger, Gennemfører og Genkalder sig en aktivitet. Edle Jessen og Marit Kolstad har benyttet metoden i førskoleteamet på Huseby Kompetansesenter og oplever, at den hjælper de blinde og svagsynede børn, dels fordi den rummer en stor del verbalisering, dels fordi fremgangsmåden i det hele taget hjælper børnene til at få et bedre greb om, hvad der foregår i aktiviteter, der ellers kunne være uoverskuelige. Som konkret eksempel har de beskrevet et forløb, hvor en klasse med både synshandicappede og normaltseende børn bygger huse af papkasser. Erfaringerne er formidlet i bogen "Vi lager hus", som også indeholder en DVD med optagelser fra forløbet. Bog + DVD koster 100 norske kroner og kan bestilles hos Huseby Kompetansesenter (www.statped.no). Selve bogen kan desuden downloades gratis fra Anderledes i en visuel kultur Berit Vegheim er kriminolog og daglig leder af Stopp Diskrimineringen, (www.stopdisk.no), en stiftelse, der kæmper for handicappedes rettigheder. På kongressen talte hun om de sociale processer, der medfører eksklusion eller inklusion, fx det, hun kaldte "nikke-smilehej"-processen, når man møder op til første dag på en ny uddannelse. I løbet af den første tid skal man "finde hinanden" og danne nye bekendtskaber og venskaber blandt fremmede. (Det, som Ulf Janson omtaler som indtrædelsesregler, se sidste del af denne artikel, side 9). Dette foregår i meget høj grad via ubevidste visuelle signaler og kommunikation, som den synshandicappede er afskåret fra at deltage i. Har man været blind, siden man var barn, ved man måske ikke engang, at disse, ofte tavse, processer finder sted. At flertallet, dvs. de seende, betjener sig af disse midler, kan man ikke lave om på målet for synshandicappede må være at udvikle alternative strategier. For synshandicappede handler den første verbale kontakt ofte netop om synshandicappet, og kunsten er så at føre samtalen over på andre områder, så man ikke bliver fastlåst i en snæver identitet som synshandicappet og at gøre dette uden at virke afvisende. Berit Vegheim mener altså, at man som synshandicappet er nødt til at forholde sig meget bevidst til disse spørgsmål. For eksempel har man altid et kropssprog, uanset om man vil eller ej, og hvis man som blind vælger, at man ikke vil bruge energi på at udvikle et positivt kropssprog, bør man vide, hvad konsekvenserne er. Stedbørn i synssystemet? Toril Loe og Kari Tangvold talte om støttesystemets tilbud til børn med synshandicap og autisme og rejste spørgsmålet, om de behandles som en slags stedbørn i systemet. Personer med autismediagnose kan have en usædvanlig måde at bruge synet på. Dette betragtes ofte ikke som et synsproblem, men som en væremåde for disse børn, og det kan medføre, at de ikke bliver undersøgt af øjenlæge, ikke registreres, og ikke tilmeldes støttesystemet. Siden begyndelsen af 1990'erne har synshandicap og autisme været et nationalt indsatsområde i Norge, og det har blandt andet medført en --- fortsættes side 8 Synshandicap 4/2006 7

8 Nordisk Kongres... (fortsat fra side 7) øget registrering af personer i denne gruppe. I 1998 var der registreret 12 personer, mens der i 2006 er registreret ca. 130 personer i de amter, som Tambartun Kompetansesenter betjener, dvs. ca. 1/3 af Norges befolkning. I 2000 offentliggjorde Fosse og Tangvold en undersøgelse af 56 børn med autismediagnose. Heraf havde 5 sikker synsnedsættelse, for 9 var der stærk mistanke om synsnedsættelse, 4 var man usikker på, 12 havde skelen, og 21 trykkede sig på øjnene eller slog sig selv i hovedet. I 2001 offentliggjorde Martinsen og Storliløkken en undersøgelse af 58 personer med autismeproblematikker. 19 af dem havde selvpåførte synsskader, og lav toleranse over for ukendte situationer gør, at mange ikke lader sig teste hos en øjenlæge. Karakteristisk adfærd for gruppen er bl.a., at de ikke bruger synet, har dårlig øje-hånd-fodkoordination, og at der er crowdingproblemer, spatiale forstyrrelser og svag visuel orientering. På mange måder minder situationen om CVI, cerebral synsnedsættelse. Efter workshoppen har Loe og Tangvold sendt en del materiale ud til deltagerne, bl.a. nogle spørgeskemaer om synsadfærd, der udfyldes af forældre og/eller pædagoger som forberedelse til en synsudredning. Disse materialer kan rekvireres hos Videncentret, spørg efter Loe og Tangvolds autismepakke. "At vokse til voksen" I Sverige har man i nogle år tilbudt såkaldte præparand-kurser til synshandicappede unge (16-19 år). Kurserne, som varer et år, afholdes på højskoler, og kursisterne har mulighed for at deltage i de aktiviteter, der i øvrigt foregår på højskolen, og derigennem også møde andre unge. Kurserne skal forberede de unge til et selvstændigt voksenliv og indeholder bl.a. ADL, mobility, hjælpemidler m.m. samt den "træning", der ligger i, at man skal klare sig selv mht. vask, rengøring m.m. og selv stå op til tiden. Herudover introduceres de unge til fysiske aktiviteter, fx camping, og besøg på arbejdspladser, inklusive ca. tre ugers arbejdspraktik. Målgruppen er unge uden mentale handicap, som ønsker at fortsætte på videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser. Der optages op til otte elever per kursus. Ud over den PowerPoint-præsentation, der findes på kan man læse om kurserne i hæftet "Att växa till vuxen", som findes på dette link: externt/vaxa-vuxen.pdf Taktil kommunikation I sin hovedfagsopgave fra 1997 skriver Aud Johansen: "Det at hun har tegnet så mye mener jeg må være en viktig årsak til hennes evne til å tolke taktile bilder." Her fremhæver Aud Joahnsen et centralt aspekt, som også er påpeget af andre i diskussionen om, hvordan man kan sikre og styrke anvendelsen af taktil grafik, både som kulturelt og personligt udtryksmiddel og som et redskab i forhold til uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundslivet. Det var med dette perspektiv, Annelise Qvale og Lisa Anne Yayla fra Huseby Kompetansesenter diskuterede og præsenterede metoder og redskaber til at inddrage taktile billeder i undervisning og leg og vel at mærke, som et blindt barn selv kan fremstille og dele med seende kammerater, forældre og lærere. Den største umiddelbare jubel kom, da de introducerede et nyt produkt, Huseby Tegnepakke, og sendte en "tavle" rundt, der var lavet af burremateriale, som man kunne skrive på med en pen, der skrev med uldgarn. Ideen er ikke ny i sig selv, men ved at samle dette redskab og andre i en tegnepakke har Huseby gjort ideerne mere tilgængelige. I pakken findes også et andet enkelt, men effektivt redskab: En træplade i A4-størrelse dækkes med fint trådnet. Når man lægger et ark papir ovenpå og tegner med en fedtfarve, bliver stregen riflet og følbar, samtidig med at der opstår et visuelt billede, der kan hænges op i klassen eller på køleskabet derhjemme. Tegnepakken indeholder flere andre ting, bl.a. også en cd med tegneprogrammet QikTac. Det kan i modsætning til de øv- 8 Synshandicap 4/2006

9 rige ting ikke betjenes af blinde, men en seende lærer eller forælder kan bruge programmet til at lave tegninger, som kan skrives ud på en punktprinter. I QikTac kan man både tegne frihåndstegninger og benytte færdige figurer, fx cirkler og kvadrater, som er lagt ind i programmet. Tegnepakken koster 450 norske kroner (+ forsendelse). Nærmere oplysninger fås hos Videncenter for Synshandicap. Visuocentrisme og inklusion Professor Ulf Janson introducerede dette begreb i sin forelæsning "Hvordan skaber en 'visuocentrisk' verden deltagelsesbarrierer? Samspil mellem elever med og uden synshandicap i førskole og skole". Vore samfund har et visuocentrisk verdensbillede. I samfundene konstrueres forestillinger om normalitet, virkelighed og evidens visuelt funderede erfaringer sættes som norm, og synet sejrer ved perceptuelle konflikter. Sansning med synet opleves intuitivt som selvfølgeligt synets dominans er et produkt af vores socialisering. Hvilken betydning har visuocentrismen for inklusionen, og hvad vil vi med inklusion? Inklusion har et rettigheds- og demokratiperspektiv, et udviklingsperspektiv og et deltagelsesperspektiv. Ulf Janson fokuserede især på deltagelsesperspektivets to kulturer: Voksenstyret omsorgs- og lærekultur, som er vertikal, nytteindrettet og fremtidsrettet. Medlemskab af denne kultur foreskrives barnet/ eleven en form for passivt medlemskab Børnestyret kammeratskabskultur er horisontal, lyst- og frihedsorienteret og rettet mod "her og nu". Medlemskab her sker på eget initiativ og egen indsats, og medlemskabet skal erobres. Inklusionen har indtrædelsesregler ("gør dette, men ikke dette"), og indtrædelsesstrategien påvirkes af forskellige former for funktionel ulighed. Blinde børn viser under halvt så meget aktivitet i indtrædelsesstrategien som seende børn. Aktivitetsbidrag giver adgang til fællesskabet i kammeratskabskulturen. Blinde børn søger markant større opmærksomhed end seende børn, men det scorer lavt i forhold til fællesskabet. Samspillet mellem blinde og seende børn er asymmetrisk; seende styrer blinde, ignorerer blindes initiativ, og blindes position bliver afhængig og følgagtig. Studier af kammeratrettede sociale kontakter i skolegården (frikvarterer) viser, at mindre end 30 % af de synshandicappede elevers sociale aktivitet har en gensidig karakter, dvs. at den synshandicappede selv opnår kontakt og relation til seende kammerater. Elever med funktionsnedsættelser er meget bevidste om egne og ikke-funktionshæmmede elevers situation. De foretrækker ofte kammerater med lignende funktionsvilkår. De søger et erfaringsfælleskab, som kan skabe autonomi og fælles indsigt i barrierer. Funktionshæmmede elevers kammeratskabskultur forsøger at forsvare sig mod voksenovervågning og den ikke-funktionshæmmede kammeratskabskultur. Lighedsideologien er et vigtigt alment værdigrundlag, sagde Ulf Janson, men det er tom retorik, når det gælder det faktiske sociale fællesskab i skolen. For at være inkluderende skal en skole Skabe flerkulturelt råderum Fremme mellemkulturel respekt Skabe forudsætninger for erfaringsfællesskaber inden for de enkelte kulturer Ulf Janson så ikke umiddelbart træk i den visuocentriske kultur hverken på samfundsplan eller i skolen som markant trak i denne retning. Åbent brev fra Krister Inde I et åbent brev til kongressen reflekterer den svenske synspædagog Krister Inde over de trusler, der tegner sig for de respektive landes synsrehabilitering i dag og over, hvor de gode kræfter kan hente deres styrke og arbejdsglæde. Nordisk mønstring Bendt Nygaard Jensen fra Videncenter for Synshandicap reflekterede ved kongressens afslutning over konferencens tema visuelle barrierer og den nordiske synspædagogiks udfordringer. Både Krister Indes og Bendt Nygaard Jensens refleksioner findes sammen med materialer fra foredrag og workshopper på Synshandicap 4/2006 9

10 CVI: cerebral eller kortikal synsnedsættelse Af Dorte Herholdt Silver En gang om året afholdes der en landsdækkende tværfaglig konference for medarbejderne inden for Sveriges synsrehabilitering. Konferencen til formål at sprede den seneste forskning ud fra både et medicinsk og et pædagogisk perspektiv, at styrke samarbejde og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører inden for området og at belyse gode eksempler med fokus på samarbejde, læring, deltagelse og tilgængelighed. CVI og begrebsafklaring I år var fokus på CVI, og konferencens første foredrag handlede bl.a. om de forskellige definitioner på og opfattelser af, hvad CVI retteligen står for. Øjenlæge Lena Jacobson diskuterede begrebet og fortalte om to "topmøder" om CVI, der havde fundet sted i engelsk), bør erstattes af en ny betegnelse, cerebral synsnedsættelse, idet man herved udbreder begrebet til også at omfatte skader andre steder i hjernen end netop i synsbarken (den visuelle cortex). Også fra London-mødet vil der blive udgivet en bog. At dømme ud fra deltagerlisten og Lena Jacobsons omtale er det også en udgivelse, man kan glæde sig til, hvis man beskæftiger sig med CVI. Andre problemstillinger, der blev diskuteret på mødet i San Francisco, var: Diskussionen om definitionsafklaring er ikke blot en akademisk strid om ord, men en faglig diskussion af forståelsesrammer og forskningens retning. En definition, der er for snæver, vil medføre en stor restgruppe, som man savner diagnostiske kriterier og metoder til, mens en for bred definition vil være for upræcis til at udgøre et meningsfuldt redskab. Hvilke mål bruger vi til at identificere børn, der passer ind under definitionen på CVI? Hvad ved vi om pædagogik for og habilitering af personer med CVI? Hvilke behov er der for forskning? Lykkeligvis for alle os, der ikke kunne lytte med på diskussionerne i San Francisco, er indlæg fra deltagerne samlet i en bog, Proceedings. Summit on Cerebral/Cortical Visual Impairment, som er udgivet af AFB Press i Bogen findes i Videncentrets bibliotek og kan lånes herfra. Det ene møde var "Summit on cerebral/cortical visual impairment", som fandt sted i april 2005 i San Francisco, USA. Her mødtes nogle af de førende kapaciteter på området, og som det fremgik af titlen, var begrebsdefinitionen et centralt emne. På mødet tegnede der sig en konsensus om, at den traditionelle betegnelse "kortikal synsnedsættelse" (dvs. hvor C'et i CVI står for Cortical på 10 Lena Jacobson var klart tilhænger af at skifte betegnelsen kortikal ud med cerebral. Men måske, sagde hun, er det på tide at tænke helt nyt. Måske bør man i stedet benytte begrebet CD, cerebral dysfunktion og foretage en konkret kortlægning for den enkelte af afledte konsekvenser for personens motorik, basale kropslige funktioner, kognition, syn, hørelse og adfærd. Hun erkendte dog, at en så radikal omlægning af diagnosesystemet kan have særdeles lange udsigter. Afslutningsvis sluttede Lena Jacobson af med at opfordre til fortsat dialog mellem forskergrupperne for at opnå konsensus om diagnosekriterierne og til fortsat specialpædagogisk udviklingsarbejde. Hun udleverede en litteraturliste (som kan fås hos Videncentret, bed om Lena Jacobsens CVI-liste) og Synshandicap 4/2006

11 gav deltagerne følgende konkrete opgaver med hjem: Gennemgå litteraturlisten! Læs det, som allerede er skrevet! Bidrag med egne erfaringer! Tag internationale kontakter! Publicer! Opfordringen er hermed givet videre. I Videncentrets bibliotek findes en del titler med Lena Jacobson som forfatter eller medforfatter, søg evt. selvi databasen på Synstest med papegøje Ortoptist Agneta Rydberg så på, hvordan man bør tolke resultaterne af forskellige synstest af børn. Hun gennemgik både kendte systemer som Teller-kort og Snellen og ad hoc-løsninger som "synstest med papegøje" (reagerer barnet på en tøjpapegøje, der holdes hen foran ansigtet på det? I hvilken afstand?). Hovedbudskabet er, at man altid skal huske på, at de forskellige typer af test måler meget forskellige aspekter af synet, og at man ikke kan sammenligne synsmålinger, der er foretaget med forskellige metoder (fx på samme barn over tid eller mellem forskellige børn). Det er således ikke meningsfuldt at omsætte de forskellige målinger til synsbrøker. I stedet må man angive de konkrete målinger, der er opnået med en given metode. En anden konklusion fra Agneta Rydberg er: "Ingen af de test, vi har til børn under 18 måneder, kan pålideligt opdage subnormalt syn i et screeningsprogram" det betyder imidlertid ikke, at synet ikke kan måles på klinikken, hvor man har adgang til grundigere test. Agneta Rydberg anbefalede en række bøger, som alle findes i Videncentrets bibliotek: Barns syn B. Ericson: Hur vet vi vad små barn ser? E. Lindstedt: Vad kan barnet se? E. Lindstedt: How well does a child see? L. Martin: Att mäta syn (Er bestilt til biblioteket, kan evt. reserveres). Derudover har vi også i biblioteket en del titler med Agneta Rydberg som forfatter eller medforfatter. Diagnosens betydning Lektor Inga-Lill Jakobsson har skrevet bogen "Diagnos i skolan", et studium af skolesituationer for elever med en syndromdiagnose. (Bogen er bestilt hjem til Videncentrets bibliotek). I denne bog ser hun på diagnosens betydning for, hvad der sker i skolen, samt andre faktorer, der har indflydelse på, hvordan skolesituationer former sig. En af de problemstillinger, undersøgelsen tager op, er risikoen for, at diagnosen spærrer for, at læreren ser den enkelte elev, og at alle forhold omkring eleven forklares med diagnosen. I en artikel om projektet fra 2003 siger Jakobsson: "'At du ikke forstår, beror på din sygdom,' fik Agnes som forklaring, når det ikke lykkedes læreren at forklare det, så hun forstod, hvordan hun skulle løse en opgave i matematik. Agnes har siden fødslen haft diagnosen Turners syndrom, og det kan tænkes, at årsagerne til hendes vanskeligheder hænger sammen med diagnosen." Men det kan også tænkes, at opgaven "ikke passer til Agnes' udviklingsniveau, (...) at læreren ikke har tid til at forklare ordentligt, fordi flere andre elever venter på hjælp, (...) at der er støj i klassen, eller at hun er urolig for, hvem hun skal arbejde sammen med i gruppearbejdet i næste time." (Kilde: "Diagnoser ett pedagogiskt perspektiv", jakobsson.pdf). Et andet eksempel er psykologen, der spørger: "Bør et barn med FAS [føtalt alkoholsyndrom] gå i specialskole eller almindelig skole?" en vurdering, der naturligvis altid må baseres på en konkret, individuel vurdering og ikke på diagnosen alene. Inga-Lill Jakobsson talte om to hovedkategorier af diagnoser: årsagsdiagnoser og symptomdiagnoser. Årsagsdiagnosen tager udgangspunkt i en underliggende årsag, fx føtalt alkoholsyndrom, som kan have en række forskellige symptomer, fortsættes side 12 Synshandicap 4/

12 CVI (fortsat fra side 11) fx ADHD, DAMP eller autisme. Omvendt tager en symptomdiagnose udgangspunkt i symptomer, fx ADHD, som kan have en række forskellige årsager, herunder bl.a. førnævnte føtale alkoholsyndrom. Der er tale om to forskellige perspektiver, og det er vigtigt at skelne mellem dem og at spørge, hvilken diagnose det er, man har brug for. Kriterier for valg af diagnoseperspektiv kan være, hvilken slags problem der er tale om, hvilken viden det er muligt at opnå, og hvilke metoder der er bedst egnede til at skaffe viden om problemet. Hertil kommer etiske og andre overvejelser. For eksempel kan en bestemt type diagnose være vigtig i forhold til, hvor god adgang der er til hjælp. Inga-Lill Jakobsson nævnte et eksempel med en elev, der havde en række dokumenterede indlæringsvanskeligheder. En tilknyttet konsulent havde anbefalet nogle tiltag, som det imidlertid var svært at få skoleledelsen til at gennemføre indtil den dag, konsulenten kunne møde op med en seddel, hvor barnets diagnose, "22q11", var noteret. Da var alle vanskeligheder øjeblikkeligt væk. (22q11 betegner en kromosomfejl). Selv om "22q11" ifølge konsulenten var helt ukendt for skoleledelsen, førte selve benævnelsen af et syndrom til, at barnets vanskeligheder pludselig blev taget langt mere alvorligt. Diagnoser kan altså både skabe begrænsninger (når de spærrer for, at man ser det enkelte barn bag de medicinske betegnelser) og skaffe dem af vejen (når de som et magisk løsen får døre til at springe op). Jakobsson anbefaler, at diagnoser i pædagogisk sammenhæng højst betragtes som pejlemærker for, hvad man som lærer eller pædagog bør være særligt opmærksom på i forhold til det enkelte barn. Ansvar for samarbejdet Behovet for koordination i den indsats, der sker omkring et barn med handicap, er ofte nævnt. Forældrenes centrale rolle kan der ikke røres ved, men fagpersonerne bør tage ansvar for samarbejdet, og Stenhammar nævnte nogle eksempler på gode løsninger, bl.a. Spielmeyer-Vogt-teamet i Örebro, hvor man har oprettet hjemmesider for de enkelte børn. Forældrene bestemmer, hvem der får adgang, og på hjemmesiden kan de få svar på spørgsmål, lave aftaler osv., ligesom de forskellige aktører kan kontakte hinanden direkte, uden at forældrene altid behøver at være bindeled. Livskvalitet Bengt Lindström, forskningschef i Folkhälsans Forskningscenter, Finland, har arbejdet med livskvalitet og mulighederne for at måle den. Livskvalitet er svært både at definere og (især) at måle, da de enkelte faktorers vægt ændrer sig hele tiden. Det, der præger ens oplevelse af livskvalitet i stærkt negativ retning den ene dag, kan opleves som en bagatel den næste. Især mennesker med handicap eller kronisk sygdom kan opleve, at omverdenen fokuserer på helt andre faktorer end de selv gør, i vurderingen af, hvad der er vigtigt, fordi sygdom eller handicap set udefra stjæler billedet helt. Forståelsen er imidlertid afgørende i en tid, hvor kvalitet er nøgleordet for udformning og evaluering af offentlige tilbud. I den sammenhæng er det vigtigt at være klar over, at udbyder og modtager ofte vil have forskellige definitioner af kvalitet, især hvis den, der bruger et tilbud, befinder sig i en livssituation, som kan være svært for udenforstående at sætte sig ind i, fx varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom. På under punktet Programmat för hälsoframmande forskning finder man en oversigt over centrets udgivelser om "salutogen forskning", dvs. helbredsfremmende forskning, og modeller for livskvalitet. Enkelte af artiklerne kan downloades. 12 Synshandicap 4/2006

13 Konferencer og kurser CSUN 2007 Tro, liv och levnadsvilkår SightCity 9. NNDR-konference TRANSED 2007: 11th International Conference on Mobility and Transport for Elderly and Disabled People Sight Village HIT-messe 2007 Nordic Stroke 2007 Inklusion/rummelighed i Europa med særlig opmærksomhed på Norden Closing the Gap Vision The 9th International Conference on Low Vision marts Los Angeles Information: maj 2007 Svendborg Information: Historisk Selskab for Handicap og Samfund, ved Kirsten Jansbøl, Tværmarksvej 1, 2860 Søborg maj 2007 Sheraton Airport Hotel, Frankfurt Information: maj 2007 Göteborg, Sverige Information: NNDR 2007 Secretariat, INSPIRO, Kastellgatan 1, Göteborg, Sverige. Telefon: fax: juni 2007 Montreal, Canada Information: Transport Canada, Intergovernmental Affairs and Accessibility, TRANSED, Place de Ville, Tower C, 330 Sparks Street, Ottawa, ON, K1A 0N5, Canada Telefon: Fax: juli 2007 Birmingham Information: september 2007 Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: Hjælpemiddelinstituttet Telefon: september 2007 Radisson SAS Hotel, Århus Information: oktober 2007 København Information: Leif Sort, Speciallærerforeningen Telefon: oktober 2006 Minneapolis, Minnesota Information: juli 2008 Montreal, Canada Information: Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). Synshandicap 4/

14 Nyt materiale i Videncentrets bibliotek Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. Tilgængelighed i fysisk miljø Terje Lindland, Liv Øvstedal: Ledelinjer i gategrunn. Rapport 2. Anbefalte løsninger for bruk av ledelinjer i Norge, SINTEF, Trondhjem, 2005 Web: A05004_Ledelinjer%20i%20ga tegrunn_rapport%202. pdf Elin Katrine Gundersen: Den usynlige byen, Universitet for miljø- og biovitenskap, Institutt for landskapsplanleggning, Ås, Norge, 2005 Web: miljo.no/file_upload/ masteroppgave_skien pdf Jon Christophersen m.fl. (red.): Bygg for alle, Statens Bygningstekniske Etat, Husbanken, Norge, 2004 Web: regler/meldinger/ 043UniversellUtf.pdf Getting to the station, London TravelWatch, London, 2006 Web: /get_document.php?id=2319 Janne Tinghuss: Evaluering af pilotprojekter for tilgængelighedsrevision, Vejdirektoratet, 2005 Web: webapp.vd.dk/ vejregler/pdf/vr07_v_ Tilgaengelighed_Evaluering_V2 _ _HCD.pdf Punktskrift Trine Langhoff, Kis B. Jensen: Punkt for Punkt, 2005 Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap Birte Møller, Bitten West: Forkort vejen til punkt Brug det kun til læsning, 2006 Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap Anders Rönnbäck, Catharina Johansson: Standardregler för läskunnighet på punktskrift, Nya Synvärlden nr. 2, 2006, s , Enskede, Sverige Dorte Larsen, Allan Bergmann Jensen: Før-punkt, Flexiboardet i punktundervisningen, 2006 Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap T. Kusajima: Experimentelle Untersuchungen zum Augenlesen und Tastlesen. (Experimental investigations of tactile reading and visual reading), G. Schindele Verlag, Neuburgweier, Tyskland, 1970 Historie Martin Jaedicke, Wolfgang Schmidt-Block (red.): Blinde unterm Hakenkreuz Erkennen, Trauern, Begegnen. Seminar im November 1989 in Berlin-Wannsee und Materialien zum Thema, Deutscher Verein der Blinden und Sehbehinderten in studium und Beruf, Berlin, 1991 Øjenmotorik og samsyn Trine Johnsen: Øyemotorikk og leseferdigheter, Optikeren nr. 3, 2006, s. 18, Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=1985&a=1 Stein Bruun: Kongenital strabisme - kan samsyn oppnås?, Optikeren nr. 3, 2006, s. 21, Norges Optikerforbund, Oslo, Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=2048&a=1 Stein Bruun: Strabismeoperasjoner, I: Optikeren nr. 3, 2006, s , Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=2088&a=1 Camilla Jeppesen m.fl.: Det binokulære syns indvirkning på læsefærdighed, Optikeren nr. 4, 2006, s , Danmarks Optikerforening, Hørsholm Synsmåling og -vurdering Karsten H. Nielsen: Udmåling og anvendelse af associeret fori, Optikeren nr. 3, 2006, s , Danmarks Optikerforening, Hørsholm, Stein Bruun: Barn med utviklingsvansker, Optikeren nr. 3, 2006, s. 22, Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=2069&a=1 Stein Bruun: Klasseromscreening av fargesyn er det mulig?, Optikeren nr. 3, 2006, s. 14, Norges Optikerforbund, Oslo, Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=1896&a=1 14 Synshandicap 4/2006

15 Mette Warburg: Nedsat syn og brillebehov blandt funktionshæmmede børn, Optikeren nr. 4, 2005, s , Danmarks Optikerforening, Hørsholm Trine Johnsen: Synsundersøkelse av førskolebarn, Optikeren nr. 3, 2006, s , Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=1917&a=1 Gun Kvarnström: Synscreening av barn i Sverige, Optikeren nr. 4, 2005, s , Danmarks Optikerforening, Hørsholm At få fjernet et øje Anne Grete Knudsen, Lene Brodersen: Sygepleje til patienter, der får fjernet et øje, Sygeplejersken, nr. 23, 2005, Kbh. Web: sygeplejersken/default.asp?intarticleid=13324 Taktil grafik Report of tactile graphics subcommittee part 3, Canadian Braille Authority, 2003 Web: ca/docs/report_tactile_ Graphics_part3. pdf Regler om fortrolighed Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge, Socialministeriet, København, 2005 Web: netpublikationer/2005/p2unge 2709/pdf/publikation.pdf Idræt Jeannette Dam, Tine Soulié: Inklusion og Idrætsundervisning. En undersøgelse af elever med funktionsnedsættelsers deltagelse i den danske folkeskole, Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde, 2006 Web: (vælg punktet Idræt øverst i menuen). Ingalill Bartlett (red.): Ledsaging av synshemmede skiløpere, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 2005 Web: Langt link oplyses hos Videncenter for Synshandicap. Lauren J. Lieberman, Jim F. Cowart: Games for people with sensory impairments. Strategies for including individuals of all ages, Human Kinetics, USA, 1996 Helmut Pielasch (red.): Games and Toys for Blind Children in Preschool Age, Secretariat of the European Regional Committee of the World Council for the Welfare of the Blind,1978 Mary McDonald (red.): Fit for all, including children with sight problems in sport, Royal National Institute of the Blind, London, 2005 Brillebrug Eva Fosby Livgard: Nordmenns brillevaner, Optikeren nr. 3, 2006, s , Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/ index.php?seks_id=2210&a=1 Offentlig transport Tilpasning av sanntids informasjonssytem for kollektivtrafikken til blinde og svaksynte (forprosjekt), SINTEF Bygg og miljø, Trondhjem, 2004 Web: (søg fx på 'sanntids' i søgefeltet) Octavia Casavantes m.fl.: Public Transportation for the Visually Impaired. An examination of Public Transportation Accessibility in Copenhagen for the Danish Association of the Blind, Worcester Polytechnic Institute (WPI), USA, 2006 Projektopgave skrevet af en gruppe ingeniørstuderende fra USA på opdrag fra Dansk Blindesamfund. Patientkontakt Patient focus. How to provide a good service to blind and partially sighted people, Action for Blind People, The Guide Dogs for the Blind Association, Royal National Institute of the Blind, London, 2005 CVI Caron, Anne-Mette: CVI og multiple funktionsnedsættelser set fra et relationsorienteret perspektiv, 2003 Studieopgave, fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap Læsning Gaute Mohn Jenssen: Å kunne læse er viktig også for synshemmede, Optikeren, nr. 1, 2006, s , Norges Optikerforbund, Oslo Web: optikeren.pdc.no/?seks_id=205&a=1 Synshandicap 4/

16 AFSENDER: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup B Deltagelse i foreningslivet Surfbrættet tips om gode netsteder Amerikanske artikler om mobility I Danmark er foreningslivet særdeles omfattende, og muligheden for at deltage i foreningsaktiviteter er derfor et vigtigt aspekt af deltagelse i samfundslivet. Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet foretog i 2003 en undersøgelse Handicap og frivillighed, der viste, at mange foreninger er tilbageholdende over for nye medlemmer, som har et handicap. Det førte til en række initiativer, bl.a. som giver råd om, hvordan man kan forbedre handicappedes vilkår i foreningslivet. Dona Sauerburger er en amerikansk mobiltyinstruktør med mere end 35 års erfaring. Hun har bl.a. interesseret sig særligt for mobility for synshandicappede med hørenedsættelse (herunder også egentligt døvblinde), et emne, hun afholdt en temadag om hos Videncentret og Instituttet for blinde og svagsynede i I Igennem årene har hun skrevet en del artikler, vejledninger m.m., og for nylig har hun oprettet en hjemmeside, hvor hun samler disse forskellige skrifter. På finder man således bl.a. artikler om teknikker til at krydse gader med forskellige former for trafikfyr, særlige teknikker for døvblinde, metoder til at undervise i begreber, færdigheder og risikoanalyse vedrørende ikke-regulerede overgange, undersøgelser af bilisters adfærd i forhold til at holde for blinde fodgængere ved ikke-regulerede gadekryds, høretræning og meget mere. Efter en rejse til Kina i 2005 har Dona Sauerburger også lagt en artikel ind med observationer af trafik og handicappede fodgængere i Kina. RESERVERET TIL POST DANMARK (FRANKERING) Nyhedsbrevet Synshandicap" udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement er gratis. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: Hjemmeside: Nya Synvärlden og Statped-bladet på nettet Det svenske tidsskrift Nya Synvärlden findes nu i word-format i et arkiv på Internettet: I skrivende stund findes går arkivet fra nr. 1, 2000 til og med nr. 2, Siden da er der udkommet 5 yderligere numre, så der er altså en vis forsinkelse i net-udgaven, men de ældre numre rummer mange gode artikler. Det norske statslige specialpædagogiske system, STATPED, udgiver Statped-bladet, som også er at finde på nettet, på adressen Her finder man bladet under Publikasjoner, hvor man også har adgang til Statped Skriftserie, som bl.a. omfatter en række gode udgivelser fra Huseby og Tambartun Kompetansesentre, som beskæftiger sig med synshandicap. Synshandicap 4/2006

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Kurser på Synscenter Refsnæs. Udredning og Specialrådgivning

Kurser på Synscenter Refsnæs. Udredning og Specialrådgivning Kurser på Synscenter Refsnæs Udredning og Specialrådgivning Efterår 2016 Synscenter Refsnæs 2016 Forord Synscenter Refsnæs afholder kurser for børn med synsnedsættelse, deres forældre og professionelle,

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud

Læs mere

Bliv god til punktskrift

Bliv god til punktskrift Bliv god til punktskrift Der sammensættes et individuelt koncentreret forløb som sætter fokus på at løfte punktkompetencer hos eleven, og herved får eleven bedre muligheder for at deltage i undervisning

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS 2017-2021 Synscenter Refsnæs - Ydelser under KaS Generelt Synscenter Refsnæs er jf. indgået aftale med Socialstyrelsen forpligtiget til at levere ydelser vedr. målgruppen

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs For unge blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse Et STU-tilbud med syn på side 3 Formålet

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Specialrådgivningen til elever med høretab Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...

Indholdsfortegnelse. Specialrådgivningen til elever med høretab Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?... Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017 Indholdsfortegnelse Specialrådgivningen til elever med høretab... 4 Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...

Læs mere

Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet

Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet Nyhedsbrev November 2016 Medlemstallet er stødt stigende. Det er dejligt at se, at foreningen får medlemmer fra hele landet. Vi har medlemmer, som har tegnet Personligt medlemsskab Husstandsmedlemsskab

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter Refsnæs tilbyder dig side

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs På den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) på Synscenter

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Version 1.2

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

MØDEGRUNDLAG Økonomisekretariatet/PHA 28-04-2006

MØDEGRUNDLAG Økonomisekretariatet/PHA 28-04-2006 MØDEGRUNDLAG Økonomisekretariatet/PHA 28-04-2006 Politisk behandling Udvalg Mødedato Punkt Lukket Økonomiudvalget 15-05-2006 8 Beslutning om indgåelse af kontrakt med Europa-Kommissionen vedr. projektet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år

Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra  Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde - Foreningshøjskole nyt tilbud til foreningerne i 2008 - Dokumentation og effektmåling af

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Analatresi. Analatresi. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Analatresi. Analatresi. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Analatresi Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Analatresi Beskrivelse

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere