Referat Formandsmøde

Transkript

1 Mødetidspunkt: Lørdag den 30. april 2015 kl. 10:00. Mødested: Odin Havnepark-Mødecenter Lumbyvej 11, 5000 Odense C. Mødeledere: Landsformand Steen Kobberø-Hansen. Referent: Anna-Kathrine Hauborg (AKH), sekretariatet. Landsformand Steen Kobberø-Hansen (SKH) bød velkommen. Efter velkomsttalen blev DVLsangen afsunget vi kan alle li at vandre, vandre ud i den fri natur, tage ud på vandretur SKH gennemgik programmet for formandsmødet. Han valgte at starte dagens program i en anden rækkefølge, end det fremgik af det udsendte program. Fremlæggelse og drøftelse af Styrelsens forslag til strategi/mål for Således startede SKH med at præsentere Styrelsens udkast til strategi, som var udsendt til afdelingsformændene den 25. april I den forbindelse betonede han vigtigheden af at drøfte Styrelsens udkast til mission og vision. Det er hele grundlaget, for at vi er her, sagde SKH. SKH præsenterende herefter Dansk Vandrelaugs mission, som er: Dansk Vandrelaug skaber gode vandreoplevelser for (hele) livet, hvor vi får mere end vandring. Socialt samvær, motion, nye oplevelser, nye steder, det er sikkert at gå med os er alle begreber, som er knyttet til missionen. Der henvises i øvrigt til information.dvl.dk, hvor alt materiale samt de viste præsentationer fra formandsmødet forefindes. I forhold til den viste slide vedr. missionen havde SKH på dagens møde valgt at sætte en parentes om ordet hele i missionen, da dette efter hans mening kunne misforstås. SKH præsenterende dernæst Dansk Vandrelaugs vision, som er: Vi vil være den mest kendte vandreforening i Danmark. Ture og rejser af høj kvalitet, alsidighed, formidling, tidssvarende brand og aktiv markedsføring er bl.a. begreber, som kan føre til, at Dansk Vandrelaug bliver den mest kendte vandreforening i Danmark. De nuværende formål er egentligt vores mål. Det var derfor Styrelsens udspil, at Dansk Vandrelaug fremover vil have en kort formålsparagraf svarende til missionen, hvilket hang sammen med de øvrige forslag til vedtægtsændringer, som blev gennemgået senere på formandsmødet. Ændringer til Danske Vandrelaugs love og vedtægter tager lang tid, da de skal godkendes fra landsmøde til landsmøde, forklarede SKH, hvorfor det er mere hensigtsmæssigt med et papir, hvor mission, vision, mål og strategi er beskrevet. Dette papir vil kunne være mere dynamisk og fleksibelt. Som det næste præsenterede SKH Styrelsens udspil til strategi benævnt Strategi ?. SKH oplyste, at spørgsmålstegnet indikerede, at Styrelsen gerne ville drøfte dette udspil med de fremmødte. SKH gennemgik herefter de enkelte punkter i Styrelsens udspil til strategi. Til det første punkt (at øge interessen for friluftsprægede ture mm.) knyttede SKH den kommentar, at det i høj grad var møntet på arbejdet i medieudvalget. Men afdelingerne bør Side 1 af 18

2 også tænke markedsføring ind i deres arbejde. Eksempelvis var Aalborg afdeling for ikke så længe siden i TV-avisen søndag aften. Til det næste punkt (branding af Dansk Vandrelaug som en moderne, tidssvarende og aktiv forening, der modsvarer den voksne befolknings demografi) knyttede SKH bl.a. den kommentar, at Styrelsen primært vil beskæftige sig med dem på 50 år og opefter, da de udgør den største andel af deltagerne på turene. Det blev besluttet at ændre ordet demografi til interesser. I forhold til det næste punkt (vi giver medlemmerne mange og alsidige tilbud på gode vandreture) forklarede SKH, at det handlede om at arrangere mange forskellige typer af ture ude i afdelingerne, som gør, at det er meget spændende at gå med Dansk Vandrelaug. Med forskellige typer af ture vil vi få mange med ud at gå. Til det næste punkt (arbejde medlemsmæssigt for kvalitet fremfor kvantitet) nævnte SKH, at det ikke er Styrelsens mål, at foreningen skal sigte efter eller medlemmer. Det væsentlige mål er derimod, at deltagerne får gode oplevelser, og afdelingerne bør hjælpe med at indfri dette mål. I relation til det næste punkt (godt internt samarbejde på tværs af geografi og interesser) fremhævede SKH projekt Fod på Danmark som eksempel. I den forbindelse nævnte SKH, at Styrelsen gerne vil støtte op om det interne samarbejde f.eks. i form af kurser, idet vi kan lære af hinandens erfaringer i afdelingerne. Med projekt Fod på Danmark var Dansk Vandrelaugs lokalafdelinger ifølge SKH godt klædt på til nye samarbejdsprojekter på tværs af geografi og interesser. I forhold til det næste punkt (at støtte de frivillige bedst muligt med kompetenceudvikling og ressourcer samt god intern kommunikation) nævnte SKH, at ressourcer bl.a. handler om økonomi. Den interne kommunikation er god, men vi kan også gøre det bedre, fastslog SKH. Dette er et punkt, som Styrelsen gerne vil støtte op om. SKH gjorde opmærksom på, at det næste punkt vedr. stiarbejde alene var skrevet ind for ikke at blive glemt. Det sidste punkt i Styrelsens udspil til strategi handlede om at sikre en stabil og solid økonomi i foreningen. Efter denne gennemgang af Styrelsens udspil til strategi spurgte SKH, om der var kommentarer til gennemgangen. Ejnar B. Pedersen, Kolding afdeling, savnede, at adgang til naturen ikke var nævnt i Styrelsens udspil til strategi og nævnte bl.a. som eksempel, at mange kirkestier var gået tabt gennem flere år. Han havde derfor et ønske om, at Dansk Vandrelaug også blev kendt i sammenhæng med adgang til naturen. SKH svarede, at den ide ville Styrelsen tage med hjem. Klaus Falsing, Københavns afdeling, roste Styrelsens udspil til strategi men efterlyste også konkretisering af indholdet. Eksempelvis er befolkningssammensætningen ikke ens i hele Side 2 af 18

3 Danmark. Derudover manglende han en kompetencedeling mellem Styrelsen og lokalafdelingerne. Hvordan er arbejdsfordelingen mellem Styrelsen og lokalafdelingerne, og hvordan sikrer Styrelsen, at afdelingerne deler viden med hinanden f.eks. inden for ITområdet, spurgte han. Til spørgsmålet fra Klaus Falsing, om Styrelsen udsteder direktiver til lokalafdelingerne, svarede CL, at det gør Styrelsen ikke. Styrelsen kan tage initiativer og dermed stille forslag til afdelingerne. Derudover ønsker Styrelsen at være til rådighed for afdelingerne og medlemmerne. Herefter var der en debat om Dansk Vandrelaugs mission, som endte med en afstemning i form af håndsoprækning. På formandsmødet blev Dansk Vandrelaugs mission ændret til: Dansk Vandrelaug skaber gode oplevelser for livet, hvor vi får mere end vandring SKH fik på formandsmødet de tilstedeværendes accept til, at strategioplægget på det kommende landsmøde ville blive præsenteret som grundlag for den fremadrettede strategi fra Derudover skal strategien drøftes igen om et år på formandsmødet, forklarede SKH. Med henvisning til standardvedtægterne for en lokal afdeling af Dansk Vandrelaug ønskede Søren P. Peteresen, Lyngby afdeling, en anden rollefordeling mellem Styrelsen og lokalafdelinger i relation til udbredelsen af kendskabet til et sundt friluftsliv, som p.t. alene påhvilede afdelingerne. Han så gerne en omvendt fordeling af rollerne, forklarede han. Til det oplyste SKH, at punktet ville blive behandlet senere på formandsmødet. Afslutningsvis nævnte SKH, at Styrelsen ville drøfte ovenstående input på styrelsesmødet i maj måned. Fremlæggelse af ideer til udvikling af medier samt nye IT-løsninger/systemer i Dansk Vandrelaug Med reference til kommunikationsrapporten, som to journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udarbejdede for Dansk Vandrelaug i 2015, nævnte SKH, at Dansk Vandrelaug jf. denne rapport fik kritik på en række punkter. I 2016 har Dansk Vandrelaug modtaget mange tilbud på IT-løsninger, som har afstedkommet en del møder med forskellige udbydere. I denne proces erfarede vi, at vi er halvamatører på området, forklarede SKH. Der var derfor brug for professionel og uvildig vejledning, hvorfor der blev holdt et møde med Peytz & Co, som er et medie- og kommunikations bureau. Før vi rører ved noget, skal behovene afdækkes. Hvad har eksempelvis medlemmerne behov for, og hvad har de ikke behov for, uddybede SKH. Derfor blev Peytz & Co jf. Styrelsens beslutning bedt om at udarbejde en rapport, som er en afklaringsproces for Dansk Vandrelaug. Afklaringsprocessen koster kr. at få gennemført, hvilket er dækket af budgettet for SKH gennemgik dernæst oplægget fra Peytz & Co, Afklaringsproces for Dansk Vandrelaug, som er uploadet til information.dvl.dk/intranet/moder, hvorfor der henvises hertil. Side 3 af 18

4 I afklaringsprocessen vil der bl.a. blive sat fokus på medlemmernes forventning til Dansk Vandrelaug, hvordan kommunikerer vi med medlemmerne, hvad skal der til af uddannelse mm. I processen vil der også være fokus på de kommunikationsplatforme, Dansk Vandrelaug bør benytte fremover. Eksempelvis er VandreLiv ikke det eneste medie til kommunikation. Har vi eksempelvis brug for nyhedsbreve? I relation til kommunikationen vil afdelingernes hjemmesider og blive analyseret. SKH oplyste, at han, Ole Schelde og Alice Mortensen, begge medlemmer af Styrelsen, samt Anna-Kathrine Hauborg fra sekretariatet var udpeget til at styre dette projekt. På formandsmødet blev arbejdsgruppen udvidet med Klaus Falsing, afdelingsformand i Københavns afdeling, Arne Rindom, afdelingsformand i Aarhus afdeling samt Birgit Kirkegård som medlem af udviklingsarbejdsgruppen. Første workshop mellem arbejdsgruppen og Peytz & Co vil blive afholdt den 19. maj. Som trin 2 i afklaringsprocessen vil Peytz & Co efter afholdelsen af den første workshop gennemføre en spørgeskemaundersøgelse samt interviewe nogle af deltagerne i undersøgelsen. På baggrund af de indkomne svar vil Peytz & Co præsentere resultaterne og et udkast til strategi for arbejdsgruppen den 21. juni. Peytz forslag til plan vil blive præsenteret i august for Styrelsen. SKH nævnte, at det p.t. var uvist, hvad afklaringsprocessen ville munde ud i. Men vi tror på, at de kr. er givet godt ud, da vi dermed får en platform, som viser os vejen frem, forklarede SKH. En ting er dog sikkert, og det er, at bl.a. sekretariatet vil blive påvirket. Afslutningsvis nævnte SKH, at Peytz & Co ikke må pege på deciderede tekniske løsninger. På baggrund af deres endelige plan vil Styrelsen arbejde videre med de konkrete anbefalinger i Med denne afklaringsproces finder vi den rette vinkel, som de journaliststuderende ikke fandt, sluttede SKH. På spørgsmålet fra Bente Nielsen, Nordsjællands afdeling, oplyste Ole Schelde, at der ville blive gennemført ca. 100 telefoninterviews. SKH rejste spørgsmålet, hvordan Dansk Vandrelaug nu får kommunikeret ud, at medlemmerne om kort tid vil blive interviewet. Til det svarede Ole Schelde, at interviewene var planlagt til at skulle finde sted i uge 22 og 23 SKH oplyste, at Styrelsen til efteråret skal drøfte, om de er enige med oplægget til en fremtidig plan fra Peytz & Co, og om Styrelsen har de fornødne økonomiske midler til de forskellige tiltag, som der vil blive peget på. Det skal med andre ord være en plan, der hænger sammen. Pia Omdal, Frederikssund afdeling, nævnte, at det ville være fint med mere information om dette i forbindelse med landsmødet, ligesom det kunne være interessant at få oplyst resultaterne af afklaringsprocessen på landsmødet. Til det svarede SKH, at det var hans plan at kunne fremlægge den endelige plan evt. suppleret med de fornødne tekniske tiltag på landsmødet Side 4 af 18

5 Christian Lauritzen oplyste, at hvis der var konkrete anbefalinger i planen, som var forbundet med økonomiske omkostninger i 2017, ville dette fremgå af budgettet for 2017, som skal præsenteres på landsmødet i SKH spurgte, om der var nogen, der følte sig utrygge ved ovenstående. Det var der ikke. Derudover vil der være et særligt fokus på et tilmeldingssite til brug i Københavns afdeling som pilotprojekt indenfor kursus- og tilmeldingsportalsområdet. I relation til et tilmeldingssite til brug i Københavns afdeling forklarede SKH, at Københavns afdeling p.t. har en akut udfordring, som afstedkommer en masse administrativt arbejde, idet afdelingen arrangerer mange rejser samt forestår udlejning af sommerhuse. SKH oplyste, at Styrelsen vil blive yderligere informeret om dette på mødet den 9. maj. SKH bad dernæst Klaus Falsing (KF), afdelingsformand i Københavns afdeling, om at fremlægge sagen. KF oplyste bl.a., at det akutte problem f.eks. består i, at kassereren i Københavns afdeling ønsker at stoppe. Som frivillig i afdelingen bruges der alt for mange timer på administrativt arbejde af forskellig art. Pga. de mange aktiviteter i Københavns afdeling senest med Københavns kommune kan det være svært at overskue alt det, vi laver. Medlemmerne glemmer eksempelvis at oplyse, hvad de indbetaler for eller kassereren kan ikke se, hvem der betaler. Det opleves af de frivillige som rigtig meget spildtid. Vi er derfor nødt til at have et system, der fungerer snart, hvis vi skal holde på de frivillige, forklarede KF. SKH nævnte, at en løsning på et tilmeldingssite til brug i Københavns afdeling også var blevet drøftet med de føromtalte IT-udbydere. I den forbindelse havde Københavns afdeling valgt løsningen fra Groupcare.Der er i budgettet for 2016 afsat kr. til kursus og tilmeldingsportal. Med en udgift til Peytz & Co på kr. er der således ca kr. tilbage til Groupcare løsningen, som kan anvendes til en medfinansiering af løsningen forklarede SKH. Det betyder, at IT-løsningen i Københavns afdeling vil køre som et forsøgsprojekt. I den aktuelle situation deles den totale udgift til løsningen ligeligt mellem landsforeningen og Københavns afdeling med det håb, at vi senere kan udrulle standardløsningen til andre lokalafdelinger. SKH gjorde opmærksom på, at Styrelsen dog skal godkende den endelige indstilling på mødet den 20. juni. Christine Riis, Sønderjyllands afdeling og Niels Jørgensen, Storstrøm afdeling, tilkendegav begge, at lokalafdelingerne i Dansk Vandrelaug på sigt kunne have gavn af denne IT-løsning. De mente derfor, at det var en god ide med et forsøgsprojekt i Københavns afdeling. Ole Schelde anerkendte, at der var et akut behov i Københavns afdeling. Men han var af den opfattelse, at afklaringsprocessen med Peytz & Co og forsøgsprojektet i Københavns afdeling ikke hang sammen. Side 5 af 18

6 Fremlæggelse og drøftelse af udviklingsgruppens anbefalinger SKH orienterede om, at udviklingsarbejdsgruppen siden landsmødet havde afholdt fire møder. Han mindede om, at arbejdsgrundlaget for udviklingsarbejdsgruppens bl.a. var oplægget til frivillig politik, rapporten DVL og fremtiden samt de stillede forslag fra Københavns afdeling på landsmødet i Input som udviklingsarbejdsgruppen siden hen har struktureret. SKH præsenterede medlemmerne af udviklingsarbejdsgruppen. Dernæst fremførte SKH udviklingsarbejdsgruppens anbefalinger, hvor de fremhævede anbefalinger var af høj prioritet. Igen henvises der til information.dvl.dk/intranet/moder, hvor det komplette materiale vedr. udviklingsarbejdsgruppens anbefalinger kan læses. 1. Udviklingsarbejdsgruppen omdannes til et udviklingsudvalg under Styrelsen. Der er et behov for at tænke udvikling hele tiden, en art tænketank. Medlemmerne i Styrelsen har ikke tiden til at tænke udvikling på møderne, uddybede SKH. I den efterfølgende debat kom der bl.a. flg. synspunkter frem: Vagn Olsen, Viborg afdeling, mente, at det var en opgave for Styrelsen at tænke på udviklingstiltag. Det var ikke positivt, hvis Styrelsen ikke påtog sig denne opgave. Oprettelsen af et udvalg var efter hans mening at betragte som en syltekrukke. Klaus Falsing, Københavns afdeling, bad Styrelsen definere sin rolle. Vil I være bogholdere, administratorer eller? Hvordan vil Styrelsen agere i forhold til et evt. udviklingsudvalg, spurgte han. Christine Riis, Sønderjyllands afdeling, nævnte at det kunne være gavnligt for Dansk Vandrelaug, hvis Styrelsen kiggede på tidsforbruget og evt. omlægning af arbejdsmetoderne i forbindelse med styrelsesmøderne. F.eks. går 75 % af tiden med orientering og behandling af bilag, nævnte hun. SKH nævnte, at Styrelsen havde påbegyndt en omlægning af arbejdsmetoderne i forbindelse med styrelsesmøderne. Efter debatten konkluderede SKH, at udviklingsarbejdsgruppen ikke omdannes til et udviklingsudvalg under Styrelsen. Derfor vil udviklingsarbejdsgruppen fortsætte endnu et år. 2. Facebook gruppen bør fortsætte SKH orienterede om, at Ole Schelde og Vagn Dahl Johansen administrerer Dansk Vandrelaugs Facebook gruppe. Denne anbefaling blev vedtaget på mødet. 3. Oprettelse af et frivilligudvalg under Styrelsen I relation til dette punkt nævnte SKH, at der bl.a. på skulle informeres om det at være frivillig i Dansk Vandrelaug. Et frivilligudvalg under Styrelsen skal komme med forslag til kompetenceudvikling, nye typer af kurser, sørge for udveksling af gode ideer, forestå udarbejdelsen af en frivillig håndbog osv., uddybede SKH. SKH præsenterede dernæst Friluftsrådets publikation vedr. frivilligstrategier, hvor der var megen nyttig information at hente f.eks. i relation til det lokale bestyrelsesarbejde. I den forbindelse nævnte SKH også det interne kursus for afdelingsbestyrelser, hvor både nuværende og nye afdelingsformænd var velkomne til at deltage. I den efterfølgende debat kom der bl.a. flg. synspunkter frem: Anni Petersen, Aalborg afdeling, nævnte, at Aalborg Kommune laver masser af kurser for foreninger. Hun så derfor ingen grund til oprettelsen af et frivilligudvalg, hvis andre Side 6 af 18

7 kommuner udbyder lignende typer af kurser for de frivillige, som det er tilfældet i Aalborg Kommune. Søren P. Petersen, Lyngby afdeling, nævnte, at der med ca. 540 frivillige turledere med stor sandsynlighed var forskelle i psykologi, som dermed kunne være en ledelsesmæssig udfordring. Så han støttede oprettelsen af et frivilligudvalg. Vagn Olsen, Viborg afdeling, nævnte, at han generelt havde en modvilje mod oprettelsen af udvalg, idet han mente, at rekruttering og fastholdelse var en opgave for lokalafdelingen og ikke Styrelsen. Niels Jørgensen, Storstrøm afdeling, nævnte bl.a., at afdelingen på deres hjemmeside havde samlet en række nyttige oplysninger, som turledere kan bruge. På den måde bliver de klædt på til opgaven. Af øvrige tiltag i afdelingen nævnte han en mentorordning, temadag for turlederne mm. SKH nævnte, at et frivilligudvalg netop kunne få til opgave at indsamle de gode ideer. Med oprettelsen af et frivilligudvalg var det Styrelsens hensigt at bruge energi og økonomi på foreningens frivillige, uddybede SKH. SKH nævnte, at frivilligudvalget eksempelvis kunne læse de gode råd igennem fra Friluftsrådets publikation vedr. frivilligstrategier. Under dette punkt nævnte Klaus Falsing, Københavns afdeling, at man i afdelingen manglede konkrete værktøjer til analyse af gennemtrækket af medlemmer. Hvilke redskaber skal vi anvende for at fastholde medlemmerne, spurgte han. Birgit Kirkegård, Viborg afdeling, nævnte, at fastholdelse af medlemmer også var blevet diskuteret i udviklingsarbejdsgruppen. At så mange medlemmer vælger at forlade skuden hvert år, er da skræmmende. I forhold til fastholdelse af medlemmer er der bunker af ting at tage fat på. En metode er udsendelse af nyhedsbreve. Susanne Pedersen, Vestsjælland afdeling, mente, at fastholdelse af medlemmer også kunne relateres til turledernes opførsel. Selv havde hun været på ture med Københavns afdeling, og havde her både negative og positive oplevelser. Anna Lauridsen, Holstebro afdeling, roste for så vidt folderen Bliv turleder, men frygtede alligevel, at det for udefrakommende personer ville blive opfattet som, at der skulle lægges flere timer og dage om året i det frivillige arbejde. Til det svarede SKH, at det er vigtigt, at man som frivillig ved, hvad man siger ja til. Som afslutning på dette punkt nævnte SKH, at hvis Styrelsen er enige, oprettes der et frivilligudvalg under Styrelsen. 4. Materiale fra styrelsesmøder lægges ud på intranettet SKH oplyste, at materialet fra styrelsesmødet den 14. marts 2016 og fremefter uploades til intranettet på information.dvl.dk. På sigt vil indholdet fra medarbejderhåndbogen også blive uploadet hertil. 5. Elektronisk og betalingssystem etableres Der henvises til ovenstående vedr. forsøgsprojektet i Københavns afdeling. I forbindelse med gennemgangen af anbefalingerne vedr. de interne forhold nævnte SKH bl.a. i relation til etablering af lokale netværk et kommende samarbejde mellem DGI Østjylland og Aarhus afdeling. Et samarbejde med de studerendes vandreklub kunne også Side 7 af 18

8 være en mulighed. I relation til fleksibilitet i planlægning af turene nævnte SKH, at jo yngre man er, jo mere fleksibilitet ønsker man. Derfor kunne afdelingerne overveje at udbyde hovsature. 6. PR Inden for PR var anbefalingerne vedr. Google Adwords, kommunikationsplan/strategi samt en elektronisk udgave af Bliv medlem folderen de vigtigste at tage fat på, oplyste SKH. Alle tre indsatsområder er også behæftet med en omkostning. Efter modtagelsen af Peytz forslag til strategi skal det derfor blive interessant at se, hvad vi egentlig har råd til inden for PR-området. Udarbejdelsen af en kommunikationsplan/strategi sker for at sikre fælles mål, og er tænkt som en hjælp/et værktøj til afdelingerne, forklarede SKH. Udarbejdelsen af en kommunikationsplan/strategi vil derfor have høj prioritet i medieudvalget. Bliv medlem folderen skal redesignes, så den får mere karakter af en salgsfolder og skal være at finde både i fysisk og digital form på hjemmesiden. I forbindelse med gennemgangen af anbefalingerne vedr. PR i øvrigt knyttede SKH bl.a. den kommentar, at Dansk Vandrelaugs hjemmeside i sin nuværende form var alt for kompleks. Anbefalingen var derfor en mere enkel hjemmeside, hvor der desuden er en større grad af koordination af information mellem eksempelvis VandreLiv og hjemmesiden. I relation til anbefalingen vedr. brug af professionelle i kommunikationen nævnte Maria Andersen, Ringkøbing-Skjern afdeling, at kontakt til pressen skal ske i samarbejde med lokalafdelingerne, da de professionelle mediefolk ikke har viden om, hvilke aviser der læses i Ringkøbing-Skjern. Fremadrettet skal der være et tættere samarbejde mellem lokalafdelingen og de professionelle mediefolk, lød hendes opfordring. Vagn Andersen, Ringkøbing-Skjern afdeling, nævnte, at afdelingen udsender et nyhedsbrev tre dage før til medlemmer om, at nu kommer der en tur. Keld Jørgensen, Roskilde afdeling, nævnte, at afdelingen havde høstet fordele af et gensidigt PR-arbejde lokalt. Således havde afdelingen indrykket en annonce, hvorefter avisen så optog turannoncerne. SKH spurgte, om der var nogen, der havde noget imod anbefalingerne vedr. PR, hvilket ikke var tilfældet. 7. Uddannelsesplan for turledere og udlandsturledere lægges på intranettet I relation til dette punkt nævnte SKH, at beskrivelserne af kurserne for turledere og udlandsturledere skulle være tilgængelige på intranettet, så man som turleder ved, hvad man kan forvente af kurserne. SKH spurgte, om der var nogen, der havde noget imod denne anbefaling. Det var der ikke. Dernæst oplyste SKH, at Styrelsen efterfølgende vil drøfte bemærkningerne fra dagens møde samt anbefalingerne med henblik på at beslutte, hvornår disse anbefalinger skal sættes i søen. Side 8 af 18

9 Fremlæggelse af oplæg til formue- og driftsstyring over år. Vedr. fremlæggelsen af oplægget til formue- og driftsstyring over de næste år i Dansk Vandrelaug fremhævede SKH flere gange på formandsmødet, at det udleverede bilag var et udkast. Tanken med dette udkast var at bruge et værktøj til en vurdering af, hvordan de økonomiske midler kan anvendes fremadrettet. Oplægget er en kobling mellem omkostningerne til den daglige drift samt anvendelsen af foreningens formue over en årrække for på den måde at sikre, at formuen ikke anvendes ukritisk. Formuen kunne vi godt have glæde af til en lang række ting f.eks. ved at anvende kr. hvert år over de næste 10 år, og har vi egentlig brug for 6 mil. kr. i banken, spurgte SKH. Den nedre likvide grænse for anvendelsen af formuen kunne være på 3 mil. kr. og ikke 2 mil. kr., som det fremgik af udkastet, nævnte SKH. Oplægget er derfor, at der leges med tallene - og jeg mener virkelig leger, fastslog SKH. Hvor vil vi prioritere vores indsats? Hvordan vil vi bruge vores penge? Skal alle vandreturene eksempel være gratis? Skal deltagelse i kurserne være gratis? Skal deltagelse i formandsmøderne være gratis? Det er spørgsmål, som et værktøj som dette kan afdække. Formue- og driftsstyring er en opgave, som økonomiudvalget og Styrelsen vil tage seriøst det næste års tid, og derfor vil regnearket blive præsenteret på det næste formandsmøde. Hvis I har nogle prioriteter eller ønsker, skal I komme med dem nu, opfordrede SKH. Afslutningsvis nævnte SKH, at driftsbudgettet for 2018 ville være betinget af beslutningerne i værktøjet. Søren P. Peteresen, Lyngby afdeling, nævnte, at det var ret positivt, at Styrelsen tænker langsigtet. Efter frokost var der mulighed for at deltage i en kort vandretur, som blev ledet af Niels Staal Jensen, afdeling Fyn. Præsentation af og drøftelse af oplæg til pilotprojekt i samarbejde med organisationen Hold Danmark Rent v/direktør Benny Steen Rasmussen og projektleder Anette Juul Indledningsvist nævnte SKH bl.a., at Styrelsen havde nedsat en arbejdsgruppe bestående af styrelsesmedlemmerne Liva Clausen og Eva Anita Munck, som sammen med konsulenterne fra organisationen Hold Danmark Rent havde udarbejdet dagens oplæg. SKH understregede vigtigheden af, at oplægget til et samarbejde med organisationen Hold Danmark Rent kun kunne realiseres, hvis der var opbakning i afdelingerne. Som indledning til oplægget nævnte SKH, at ren natur giver os større glæde og tryghed. Vi ønsker alle at bo et sted, hvor der rent og pænt, fordi det gør, at vi føler os trygge. Vi har alle sammen en holdning til affald. Hvorfor ligger det der, og hvordan er det havnet der? Oplægget har derfor fokus på det etiske, at drage omsorg for hinanden og lokalområdet, så et evt. miljøproblem ikke bliver et stort miljøproblem. I organisationen Hold Danmark Rent tror vi på, at det gode eksempel skaber forandringen. Vi skal udvise respekt for den natur, vi går i, og den natur vi deler med andre, nævnte Anette Side 9 af 18

10 Juul. Forandringen sker gennem en proces fra ligegyldighed til en bevidsthed, som vokser til en ansvarlighed. På regeringsniveau er der ikke så meget fokus på affald. Men som individer kan vi gøre en stor forskel. Det erfarer organisationen Hold Danmark Rent, hvor flere og flere lader sig registrere på hjemmesiden som opsamlingsgrupper. Hold Danmark Rent samarbejder med kommunerne og de frivillige foreninger i Danmark, hvor de er med til at understøtte nogle udviklingsprocesser. Vi er ikke prædikanter, ikke aktivister. Men vi gør det med hjertet, fordi vi elsker vores natur, forklarede Anette Juul. I Dansk Vandrelaug efterlader vandrerne kun fodsporene i naturen. Og I har mange af de her tanker i forvejen. Mange af jer sørger allerede for en ren natur. Men I gør bare ikke opmærksom på det. Anette Juul præsenterede herefter en række forslag til et kommende samarbejde mellem Hold Danmark Rent og Dansk Vandrelaug: Dansk Vandrelaug vil signalere overskud og rummelighed ved at indgå i samarbejdet Der vil være gode historier at skrive om i lokalområdet Medlemmerne af Dansk Vandrelaug udviser bæredygtighed, der er med til at understøtte Dansk Vandrelaugs formålsparagraf Pga. foreningens størrelse vil Dansk Vandrelaug kunne opnå stor indflydelse på at italesætte det her Hold Danmark Rent vil gerne lægge trædesten ned sammen med medlemmerne af Dansk Vandrelaug Konsulenter fra Hold Danmark Rent deltager i vandringen på de små stier Kolding til juni, som Liva Clausen arrangerer. Skraldeposer fra Hold Danmark Rent vil her være med til at øge bevidstheden omkring ren natur. Forslag om samarbejde med Dansk Vandrelaug på Vandrernes Dag 2016 suppleret med indslag i TV-Lorry eller TV-Nord. Fremtiden ligger foran os i 2017 og 2018, og her sætter kun opfindsomheden grænser. Men det kunne eksempelvis være kursusaktiviteter med fokus på bæredygtighed, kommunikation såvel internt som eksternt i Dansk Vandrelaug. Partnerskabsprojekter med andre organisationer eller virksomheder kunne også være en mulighed. Tænk, hvis hver dansker samlede et stk. affald op om dagen. Det ville i alt beløbe sig til 5 mil stk. affald i løbet af en dag. Så var vi tættere på ønsket om en ren natur, nævnte Anette Juul afslutningsvist. I relation til ovenstående nævnte Benny Steen Rasmussen, at ren natur netop vil signalere en ansvarlig brug af naturen, som er i overensstemmelse med formålsparagraffen i Dansk Vandrelaug. Fra politisk side er der p.t. et forslag om salg af statsskovene i Danmark. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå større vanskeligheder, hvis skovene dermed bliver forurenet. Igen med henvisning til formålsparagraffen i Dansk Vandrelaug, at sikre mulighederne for færden og ophold i naturen, kan Dansk Vandrelaug gøre en forskel, forklarede Benny Steen Rasmussen. Side 10 af 18

11 I forhold til et kommende samarbejde mellem Dansk Vandrelaug og Hold Danmark Rent pegede Benny Steen Rasmussen på afholdelsen af kurser for på den måde at få budskabet om ren natur forankret i foreningen. Ved at gå ind i det her samarbejde, udviser I ansvarlighed over for en ren natur. I er med til at ændre adfærd, idet I medvirker til at flytte en holdning til en bevidsthed hos befolkningen. Flere af formålsparagrafferne i Dansk Vandrelaug og et kommende samarbejde med Hold Danmark Rent matcher sammen, lød de afsluttende ord fra Benny Steen Rasmussen. På spørgsmålet fra Christine Riis, Sønderjyllands afdeling, oplyste Anette Juul, at indkøb af skraldeposer gennem Hold Danmark Rent i større mængder kostede ca. 6 kr. pr stk. Hun oplyste, at bestilling af skraldeposer skal ske til sekretariatet. Niels Jørgensen, Storstrøms afdeling, foreslog, at skraldeposerne kunne hænge på turlederens rygsæk, som dermed på en stille og rolig måde signalerede muligheden for opsamling af affald på turen. I den efterfølgende debat var der lidt delte meninger om, hvorvidt turlederne og medlemmerne ville gå ind i dette samarbejde. Med en flertalstilkendegivelse konkluderede SKH, at der var opbakning til afprøve konceptet for opsamling af affald i forbindelse med Vandrernes Dag i år. Der var forslag om, at Dansk Vandrelaug indkøbte skraldeposer incl. håndsprit til alle turledere. Fremlæggelse og drøftelse af Vandreprojektet 2018 Med henvisning til landsmødet 2015 orienterede SKH om, at forslagene vedr. øhop og kystvandringer i relation til et vandreprojekt i 2018 fik flest afkrydsninger. Forslaget fra Styrelsen var at søsætte et projekt for os selv under overskriften Maritime Vandringer, dvs. vandringer langs kysterne og/eller vandringerne på de danske ø er. Qua erfaringerne fra projekt Fod på Danmark skal vi tidligt i gang med processen, forklarede SKH og tilføjede, at den principielle beslutning vedr. Vandreprojektet 2018 derfor skal ske på landsmødet Fra oplevelserne på Øhavsstien kunne SKH berette, at man på Fyn gerne ville indgå et samarbejde med Dansk Vandrelaug. På spørgsmålet fra SKH, om Vandreprojektet 2018 skulle holdes på et passende niveau eller udbydes som et stort projekt, fik han ingen klare tilkendegivelser. Efter en kort debat blev nedsættelsen af en koordinationsgruppe på det kommende landsmøde besluttet. Klaus Falsing, Københavns afdeling, nævnte, at Anita Garbers kunne være et bud som medlem af koordinationsgruppen. Vagn Andersen, Ringkøbing-Skjern afdeling tilkendegav interesse for deltagelse i koordinationsgruppen. Anna-Kathrine Hauborg, sekretariatet, forslog, at stiudvalget udarbejdede et oplæg til de maritime vandringer til fremlæggelse på landsmødet I relation til landsmødet 2015 orienterede Christian Lauritzen, formand for medieudvalget, om, at arbejdsgruppen bag Vandrernes Dag havde grebet Lis Nielsens ide om Dansk Vandrelaug på toppen, da denne ide nu var valgt som slogan for Vandrernes Dag Side 11 af 18

12 Drøftelse af Eurorando 2016 (workshops/plenum) SKH orienterede om, at den planlagte bustour i forbindelse med Eurorando 2016 desværre var aflyst pga. for få tilmeldinger. Ideen med en bustour gennem Danmark foreslog SKH afprøvet i forbindelse med et kommende vandretræf. Til det oplyste Christine Riis, at Sønderjyllands afdeling ville stå for afholdelsen af vandretræffet i Efter hendes mening var konceptet med skift af seng hver aften i forbindelse med en bustur ikke et hit i vores alder. Ideen med en bustour gennem Danmark skulle efter hendes opfattelse ikke erstattes med vandretræffet men derimod afholdes på et andet tidspunkt og afvikles over færre dage. På spørgsmålet fra Ingelise Sørensen, Esbjerg afdeling, oplyste SKH, at evt. planlagte vandreture i relation til bustouren ville blive annonceret i Vandreliv nr. 4. I relation til et kommende projekt foreslog Arne Rindom, Aarhus afdeling, at afdelingerne gik parvis sammen. Vagn Andersen, Ringkøbing-Skjern afdeling, og Anni Petersen, Aalborg afdeling, fremhævede begge fordelen ved, at afdelingen er vært i en periode af det samlede projektforløb. Eksempelvis oplevede Ringkøbing-Skjern afdeling deltagelse af vandrere fra Sjælland i forbindelse med Fod på Danmark, hvor afdelingen afviklede vandreture over tre dage i træk. Frem til kaffepausen var der gruppearbejde vedr. Eurorando. Fremlæggelse af oplæg til revision af Dansk Vandrelaugs love og vedtægter v/christian Lauritzen og konsulent Hans Stavnsager, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Til ovenstående dagsordenspunkt henvises der til information.dvl.dk, hvor formuleringen af nuværende vedtægter kan sammenlignes med forslagene til ændringerne af lovene og standardvedtægterne for Dansk Vandrelaug. Christian Lauritzen (CL) gjorde rede for bevæggrundene for oplægget til revisionen, hvilket bl.a. var krav i folkeoplysningsloven samt ønsket om en generel opdatering. I tilfælde af at lokalafdelinger af Dansk Vandrelaug ansøger om kommunale tilskud, vil kommunen anvende folkeoplysningsloven som juridisk grundlag for udbetalingerne. Styrelsen havde i efteråret 2015 bedt Center for Frivilligt Socialt Arbejde om som konsulent at gennemgå love og standardvedtægter. Denne gennemgang havde ført frem til det nu foreliggende forslag. Formål: Hans Stavnsager (HS) forklarede, at en kortere beskrivelse af formålet også var tendensen i andre foreninger. Ændringen af formålet sker primært i forhold til folkeoplysningsloven, så det dermed sikres, at formålet har et samfundssigte. Arne Rindom, Aarhus afdeling, pegede på, at lovenes pkt (at fremme international forståelse og samarbejde) ikke var medtaget i den nye formulering af formålet, hvilket undrede ham, idet dette var medtaget i målene for strategien. Side 12 af 18

13 Birgit Kirkegaard, Viborg afdeling, mindede om, at sætningen for hele livet skulle ændres til for livet jf. beslutningen tidligere på dagen. Kontingent: HS forklarede, at kommunerne giver økonomisk støtte til unge under 25 år, hvilket de er forpligtet til i forhold til folkeoplysningsloven. Derudover vælger nogle kommuner også at yde økonomisk støtte til de 60+ årige. Nogle kommuner giver tilskud til f.eks. deltagelse i kurser eller leje af kommunale lokaler. Men det kræver i begge tilfælde, at lokalafdelingen er godkendt som folkeoplysende forening først, oplyste HS. Størrelsen af kommunale tilskud varierer meget men f.eks. skal kommunen give 65 % i tilskud til leje af lokale. Opløsning af afdelinger: På spørgsmålet fra SKH vedr. oprettelsen af flere lokalafdelinger i samme område svarede HS, at det i så tilfælde ville være op til Landsforeningen at beslutte en fordeling af midlerne. Placering af midler: HS forklarede, at denne ændring skyldtes en redigering af teksten, idet dette var anført to steder. Stemmeberettigede medlemmer: Da alle medlemmer er stemmeberettiget, bestod ændringen i udeladelsen af ordet stemmeberettiget, forklarede HS. Frist for vedtægtsændringsforslag: Da ikke alle kan antages at være bekendt med redaktionsfristen for september udgaven af medlemsbladet, er der, for også at gøre det lettere for medlemmerne, indføjet en klar tidsfrist i forslaget til vedtægtsændring. På spørgsmålet fra Klaus Falsing, Københavns afdeling, vedr. flytning af landsmødet til foråret oplyste SKH, at Styrelsen havde drøftet en evt. udsendelse af dagsordenen til landsmødet forud for afholdelsen af de lokale generalforsamlinger. Om det bliver en realitet, vides p.t. ikke. Fordelen ved placering af landsmødet i efteråret er, at det da retter sig mod det fremtidige arbejde (har en fremadrettet virkning). Afholdes landsmødet derimod i foråret har det mere karakter af et regnskabsaflæggelse med en bagudrettet virkning, forklarede SKH. I den forbindelse mindede HS om behovet for revision af vedtægterne samt en vedtægtsændring, såfremt ovenstående blev en realitet. Godkendelse af beretning: Godkendelse af Styrelsens beretning foregår allerede men med forslaget til vedtægtsændringen vil det nu også fremgå af vedtægten, forklarede HS. Opløsning af landsforeningen: HS forklarede, at ændringen bestod i, at det fremadrettet ville blive sværere at opløse Landsforeningen. Med de nuværende vedtægter kræver opløsningen kun et enkelt møde. Side 13 af 18

14 Formål lokalafdeling: Med forslaget til vedtægtsændringen var formålsparagraffen for lokalafdelingerne af Dansk Vandrelaug nu blevet mere entydig og tydelig. Der var desuden sikret en direkte kobling mellem Landsforeningens formål og lokalafdelingens formål. Valg af bestyrelse lokalafdeling: Til ovenstående forslag til vedtægtsændring gjorde HS opmærksom på, at standardvedtægtens pkt. 6.f. og 8.a. nu var slået sammen til en paragraf. Med henvisning til Folkeoplysningsloven oplyste HS, at der her kræves 5 personer i en bestyrelse, så hvis en kommune brokker sig, kan det skyldes et mindre antal personer i bestyrelsen. Hvis en lokalafdeling ikke kan stille med mindst 4 bestyrelsesmedlemmer jf. standardvedtægten, skal Styrelsen godkende valget af eksempelvis 3 bestyrelsesmedlemmer, forklarede HS. Da en afdelings revisor er et medlem, nævnte CL at det kunne overvejes at bruge betegnelsen intern revisor i stedet for revisor. Benævnelsen intern revisor eller bilagskontrollant gør ingen forskel i relation til Folkeoplysningsloven, forklarede HS. Valg af formand på generalforsamlingen er det mest oplagte. I forhold til valg af bestyrelsen kan I sagtens diskutere, om I vil vælge en anden model, oplyste HS. Ekstraordinær generalforsamling lokalafdeling: I lighed med tidligere forslag var ændringen her sletning af stemmeberettiget, idet alle medlemmer er stemmeberettiget. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling via var tilføjet, hvilket skyldtes portostigningerne hos post Danmark. Har medlemmerne ikke en mailadresse, skal de modtage indkaldelsen pr. brev, forklarede HS. CL gjorde opmærksom på, at der i forslaget til ovenstående havde indsneget sig en fejl, idet medlemsbrev i begge kolonner skulle erstattes med medlemsblad. Opløsning lokalafdeling: Vagn Olsen, Viborg afdeling, mente, at det var uklart defineret, hvem landsforeningen var, som har bemyndigelse til forestå en opløsning af en lokalafdeling. Til det svarede CL, at opløsning af en lokalafdeling i praksis ville blive bekræftet på det næstkommende landsmøde. En fremgangsmåde som HS var enig i, dog nævnte han, at lokalafdelingen ville have taleret på landsmødet. I lighed med lovenes pkt vedr. udelukkelse af medlemmer af foreningen blev det konkluderet, at Styrelsen bør have bemyndigelse til at træffe beslutningen om opløsningen af en lokalafdeling. Klaus Falsing, Københavns afdeling, var af den opfattelse, at der kunne opstå problemer i kommunalt regi, hvis en opløst afdeling blev slået sammen med en eksisterende afdeling, da nogle afdelinger består af flere kommuner. Side 14 af 18

15 HS oplyste, at kommunerne kun må støtte borgerne i deres egen kommune, og at tilskuddene udelukkende må anvendes til almennyttige formål. Vedtægtsændring lokalafdeling: Med ændringsforslaget til vedtægten sker der en præcisering af, at evt. vedtagelser af vedtægtsændringer på generalforsamlingen i lokalafdelingen vil træde i kraft øjeblikkeligt, forklarede HS. CL oplyste, at forslagene til vedtægtsændringerne vil blive omtalt i VandreLiv nr. 5, så alle medlemmer på den måde får kendskab til forslagene. Afslutningsvis nævnte HS, at det ville være en god ide at revidere vedtægterne i lokalafdelingen, såfremt afdelingen havde en ambition om at blive godkendt jf. folkeoplysningsloven. På formandsmødet blev det besluttet, at konsulent Hans Stavnsager, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, deltager i det kommende landsmøde med henblik på en lignende gennemgang af forslagene til vedtægtsændringerne. Punkt fra kursusudvalget: ideer ang. førstehjælpspakker SKH indledte med at oplyse, at dette dagsordenspunkt ikke var fremsat af kursusudvalget men udsprang af regionsmødet i Vest, hvor det fremsat som et forslag af Christine Riis, Sønderjylland afdeling. I den forbindelse oplyste SKH, at TrygFonden ikke ville sponsorere Førstehjælpspakkerne. Leif Odgaard, Nordsjælland afdeling, fremhævede, at det faktisk ville koste ca kr. at indkøbe indholdet i førstehjælpspakken til hver enkelt turleder i afdelingen, hvis det var intentionen, at afdelingen skulle følge anvisningen på Han fandt det derfor uheldigt, at kursusudvalget havde udarbejdet en liste over sommer- og vinterudstyr i en førstehjælpspakke, som afdelingen ikke var i stand til at honorere. Han så derfor gerne, at landsforeningen stod for indkøb af standardpakke gennem en samlet indkøbsaftale. Som et alternativ har Nordsjælland afdeling overvejet at indkøbe en minimal udgave af førstehjælpspakken. Efter en kort debat konkluderede SKH, at afdelingerne lokalt varetager indkøb af førstehjælpspakkerne, og at udstyret af førstehjælp holdes på et passende niveau. Derimod skal der kigges nærmere på kommunikationen vedr. dette på hjemmesiden. Så hér har vi en opgave at løse, fastslog SKH. Side 15 af 18

16 Forslag fra Christian Lauritzen vedr. en drøftelse af sværhedsgraderne på vandreturene Om bevæggrunden for mærkning af sværhedsgraderne på vandreturene nævnte CL bl.a., at det var et ønske, han ofte mødte på turene. CL gennemgik dernæst det udsendte forslag, som kan genlæses på information.dvl.dk/intranet/moder. CL foreslog, at sværhedsgraderne kunne markeres i VandreLiv med små vignetter. I den efterfølgende diskussion kom det bl.a. frem, at det for turlederne ville være en hjælp med ensrettede retningslinjer i forhold til angivelse af sværhedsgraderne, så man som turleder ikke oplever, at deltagerne møder op i sandaler til vandreturen. Uerfarne medlemmer ved ikke, hvor langt en vandretur på 4 km er. Standardiserede sværhedsgrader kunne derfor være en hjælp til dem. Søren P. Petersen, Lyngby afdeling, præsenterede afdelingens brug af sværhedsgrader på vandreturene, som har været til diskussion i afdelingen siden Sværhedsgraderne er bedømt ud fra det terræn, der vandres i; nemt terræn, normalt terræn og vanskeligt terræn. Hastigheden på vandreturene vil altid variere alt efter terrænets beskaffenhed. Derfor vil afdelingen fremover i turannoncerne beskrive hastigheden pr. time mens terrænets beskaffenhed ikke beskrives, forklarede Søren P. Petersen bl.a. Der var ikke en endelig konklusion på dette dagsordenspunkt. CL foreslog derfor, at han, Søren P. Petersen og måske et medlem fra stiudvalget udarbejdede et oplæg, som kunne fremlægges som forslag på det kommende landsmøde. Drøftelse af evt. gentagelse af Kløversti Vandredagen 2016 På landsmødet i november var der en positiv tilkendegivelse vedr. en gentagelse af Kløversti Vandredagen, men vi fik aldrig rigtig besluttet, om vi ville gentage vandringerne på Kløverstierne, oplyste SKH som indledning til dette dagsordenspunkt. CL præsenterede herefter oplægget udsendt via mail forud for formandsmødet, og som kan genlæses på information.dvl.dk/intranet/moder. Spørgsmålet ang. valg af dato i løbet af foråret vedr. evt. gentagelse af Kløversti Vandredagen havde været forelagt deltagerne i regionsmødet Øst, som havde peget på den anden lørdag efter påske, idet denne dato ikke ville kollidere med Dansk Vandrelaugs fødselsdag den 18. maj eller helligdage. Ved placering af Kløversti Vandredagen i foråret kunne der sikres en større deltagelse, hvis dagen ikke faldt sammen med eksempelvis skolernes efterårsferie, forklarede CL. Christine Riis, Sønderjyllands afdeling, nævnte, at formålet med en gentagelse af Kløversti Vandredagen på den samme dato måtte være af PRmæssige årsager, skønt ikke alle afdelinger har Kløverstier i deres område. Til det svarede CL, at PR-indsatsen ville afhænge af støtten fra Nordea Fonden. Konklusionen på dette dagsordenspunkt blev, at Kløversti vandredagen fra 2017 skal afholdes den 3. lørdag i april. Side 16 af 18

17 Afholdelse af Vandretræf i 2017 og 2018 Som nævnt ovenfor arrangerer Sønderjyllands afdeling Vandretræffet i SKH oplyste, at Vandretræffet i 2018 sandsynligvis vil blive annulleret pga. vandreprojektet maritime vandringer. Afdelingerne har ordet - emner til drøftelse/spørgsmål: Retningslinjer for annoncering af vandreferier punkt ved Ejnar B. Pedersen, Kolding afdeling: Vi har nogle regler om annoncering af vandreferier, som siger noget om, at alle skal have lige mulighed for at kunne tilmelde sig. Det grundes vist især på, at medlemmer uden netadgang ikke skal møde 'udsolgt', allerede når bladet udkommer. Men når lokale afdelinger / turledere laver ture, og det gælder også flerdagsture, har de en forventning om, at de først og fremmest laver ture til deres egen afdeling. Derfor har vi et behov for at give lokale et legalt forspring. Efter en kort drøftelse var det konklusionen på formandsmødet, at Styrelsen efterfølgende skulle definere retningslinjerne for annoncering af vandreferier. Offentliggørelse af informationer på afdelingernes hjemmesider punkt ved Henrik Smith-Hansen, Aarhus afdeling: På vores afdelingsmøde rejste der sig et spørgsmål om at sætte vores regnskab på vores hjemmeside. Jeg har ikke noget imod det, men det er offentlig tilgængelig, så hvordan gør andre afdelinger? Hvis du ikke har et svar, kunne jeg godt tænke mig at få det på t, evt. udvide spørgsmål med, hvad kan vi sætte op på vores hjemmeside? Her vil det være rart med et intranet, så vi kan vide, hvem der går ind og læser vores meddelelser. Henrik Smith-Hansen nævnte bl.a. under sin præsentation af dagsordenspunktet, at han ikke var tilhænger af offentliggørelsen af Aarhus afdelingens referater fra bestyrelsesmøderne på hjemmesiden. Efter hans mening burde der i stedet udarbejdes beslutningsreferater, som så blev offentliggjort på hjemmesiden. Dog var det nok de færreste, der havde lyst til at udarbejde to versioner af referaterne. Han gik derfor imod tankerne om offentliggørelse af Dansk Vandrelaugs strategi for på hjemmesiden, idet han så en risiko i, at evt. konkurrenter dermed fik kendskab til indholdet i strategien. Til det svarede SKH, at han var af den mening, at der skulle være åbenhed omkring eksempelvis referater og bilag. Det samme var tilfældet med foreningens årsregnskab. Med disse ord lukkede SKH formandsmødet SKH takkede dernæst for et godt møde og ønskede alle en god hjemrejse. Mødet sluttede kl. ca (På formandsmødet var der bl.a. uddeling af Friluftsrådets inspirationskatalog vedr. reducering af konflikter i naturen med løse hunde og mountainbikes. Disse inspirationskataloger er efterfølgende uploadet til information.dvl.dk under fanebladet intranet. Vælg herefter punktet diverse og dernæst Friluftsrådet, ref.). Side 17 af 18

18 Referat udarbejdet den 8. juni 2016, Anna-Kathrine Hauborg. Referat godkendt den 5. juli Side 18 af 18