Frivillighed under lup i Faaborg-Midtfyn Kommune Sag: A Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Transkript

1 Frivillighed under lup i Faaborg-Midtfyn Kommune Sag: A Evald Bundgård Iversen Plan og kultur Dette notat skal kort skitsere Faaborg-Midtfyn Kommunes deltagelse i et forskningsprojekt omkring samspillet mellem den offentlige sektor (kommunen) og frivillige. Faaborg-Midtfyn Kommune, repræsenteret ved koncernområderne Sundhed og Handicap og By, Land og Kultur, har medio 2015 indgået et samarbejde med Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (Professor Bjarne Ibsen). Faaborg-Midtfyn Kommune vil blive undersøgt og kortlagt på mange områder inden for frivillighed, foreningsliv og civilsamfund og vil få stillet stor viden til rådighed. Formålet med projektet er at beskrive og analysere samspillet mellem den kommunale og den frivillige sektor. Ydermere er formålet at bidrage til en udvikling af den frivillige verden og samspillet med den offentlige sektor. Ud over Faaborg-Midtfyn Kommune deltager også Faxe Kommune og Odense Kommune. Det forventes at yderligere en kommune bliver en del af projektet. Bl.a. vil der blive gennemført videnskabelige undersøgelser på disse områder: En undersøgelse af Faaborg-Midtfyn kommunes politik vedrørende civilsamfund, foreningsliv og frivilligt arbejde i sammenligning med andre kommuner. En kortlægning af den samlede frivillige indsats inden for kommunens afgrænsning (foreninger og andre organisationer og institutioner, som benytter frivillig arbejdskraft) og samspillet med kommunen. Desuden vil der blive foretaget en registrering af foreninger, frivillige organisationer, selvejende institutioner og kommunale institutioner, der benytter frivillig arbejdskraft. Dybdegående analyser af fire projekter eller særlige indsatser i Faaborg- Midtfyn Kommune, der søger at fremme samarbejdet med foreningslivet eller inddrage frivillige i kommunale opgaver. Projekterne skal repræsentere forskellige typer af samspilsformer og dække forskellige samfundsområder. Projektet skal på baggrund af undersøgelserne giver kommunerne inspiration og viden om, hvordan samarbejde mellem kommuner og frivillige kan udvikles. 1/8

2 Faaborg-Midtfyn Kommune vil således ved deltagelse i projektet kunne få adgang til stor viden om udviklingen inden for frivillighed og foreningsliv konkret i vores kommune, men også i sammenligning med andre kommuner. Der skal udvælges fire projekter i kommunen, som skal belyses nærmere. I en dialog på tværs af koncernområderne og med forskerne bag projektet, er administrationen nået frem til at foreslå nedenstående seks projekter. Denne oversigt skal ses som en bruttoliste, der så skal barberes ned til fire projekter hen over den politiske proces i Kultur- og Fritidsudvalgt, Sundhedsudvalget og med endelig udvælgelse i 17, stk. 4-udvalget. - Inddragelse af foreninger i forbindelse med benyttelse af privat skov I Pipstorm skov ved Faaborg er kommunen i samarbejde med organisationer gået i samarbejde om at skabe mere liv i skoven. Ambitionen er at skabe et samarbejde mellem de forskellige aktører om, at der skabes mere aktivitet i skoven. Projektet kan således ses som et eksempel på, hvordan privat skovdrift forhåbentlig kan kombineres med frivilligt arbejde i organiserede foreninger på den måde, der kan være med til at øge antallet af rekreative muligheder. De frivillige foreninger skal på sigt have nedsat et brugerråd, således det er denne gruppe der koordinerer aktiviteterne i skoven i samspil med den forsatte skovdrift. Det frivillige arbejde i de organiserede foreninger skal på den måde være med til at øge antallet af rekreative muligheder i Pipstorn Skov.Flere af projektets ideer og initiativer bliver kun sat i søen hvis frivillige tager del i opgaveløsningen. - Event-frivillige den nye sort af frivillige Faaborg Outdoor Event er under udvikling til at blive en national event i En udfordring har imidlertid vist sig at være svært at rekruttere tilstrækkeligt med frivillige igennem foreningslivet. Derfor arbejdes derfor med en frivillighedsstrategi, der skal rekruttere frivillige, som er frivillige i forhold til eventen uden om foreningerne. Der forventes at være et stort potentiale i dette, idet der i flere af de discipliner, der indgår i event en, er en stor tradition for at man organiserer sig uden om foreningslivet (fx MTB, surf, kajak, løb). Men hvordan rekrutteres sådanne frivillige bedst muligt og hvordan opnås der succes med dette? - En væsentlig del af den nye folkeskolereform, som er under implementering i disse år, er tanken om den åbne skole, hvor der er et tæt samspil mellem fritvillige i foreningslivet og skolen. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man i folkeskolereformens indledende fase valgt at fokusere på andre dele af skolereformen, hvilket har gjort, at nye samarbejder er opstået fra bunden i det direkte møde mellem skole og forening. Hvilke projekter har været særligt succesfulde og hvornår/hvordan mødes skoler og foreninger bedst om at udvikle den åbne skole. Den åbne skole er netop et projekt, som også er udvalgt i de andre 2/8

3 kommuner der deltager i projektet, hvorfor der vil være gode muligheder for at sammenligne på tværs til andre kommuners indsatser. - Frivillige i psykiatrien Jf. Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapstrategi er samskabelse mellem frivillige og lokalpsykiatrien et fokusområde. Der er således indgået en samarbejdsaftale mellem Værestedet Midtpunktet og Røde Kors Midtfyn. Samskabelse i psykiatrien er forbundet med særegne udfordringer, herunder tabuisering og fordomme, der kunne være interessante at afdække yderligere. - Inklusions-projekt Faaborg-Midtfyn har indgået samarbejde med SIND og Bedre Psykiatri om, at tilbyde psykisk sårbare borgere en følgeven. Følgevenner skal hjælpe med en større tilknytning til det lokale kultur- og fritidsliv for dermed, at bryde en isolation. - Integration De senere års tiltagende flygtningestrøm fra bl.a. Syrien til Europa og Danmark har og vil formentlig de kommende år medføre, at der ankommer et stigende antal nye borgere med flygtningebaggrund til Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse boligplaceres i kommunalt ejede eller lejede boliger på tværs af kommunen og påbegynder integrationsforløb. Frivillige organisationer og aktive borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune har i mange år hjulpet flygtninge med at opbygge netværk og indgå i socialt samvær. Sideløbende med det stigende antal nye borgere med flygtningebaggrund er der såvel i hele Danmark som i Faaborg-Midtfyn Kommune imidlertid opstået en større folkelig bevægelse af aktive borgere, grupper og frivillige organisationer, der ønsker at støtte op omkring modtagelse og integration af de nye borgere i lokalsamfundet. Med de mange nye initiativer på området opleves der et øget behov for samarbejde, vidensdeling og koordinering mellem såvel de kommunale som frivillige kræfter for at sikre de bedste vilkår for vellykket integration af kommunens nye borgere. Uddybende omkring baggrunden for undersøgelsen og hvori undersøgelsen består: Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor De seneste år er der taget mange initiativer til et større og tættere samarbejde mellem den frivillige og den kommunale sektor, og der er store forventninger til, at det både vil styrke den frivillige indsats og fremme kvaliteten i en række kommunale indsatser. 3/8

4 Formålet med dette forsknings- og udviklingsprojekt er at lære af de mange eksperimenter og blive klogere på fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsformer samt at få viden om, hvordan samarbejdet kan udvikles i fremtiden. Projektet gennemføres i fire kommuner i Danmark og tager sigte på at udbrede den viden, projektet genererer, til alle kommuner og frivillige organisationer og foreninger. Projektet består af fem dele: 1) En undersøgelse af de politikker, støtteformer og planer på området i de fire kommuner. Dette omfatter også interviews med politikere og ledende embedsmænd i alle deltagende kommuner. 2) En total kortlægning i hver af kommunerne af den samlede frivillige indsats og samarbejdet med kommunen i både 2015/16 og 2017/18. 3) Dybere analyser af i alt 21 projekter, hvoraf fire foretages i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor frivillige samarbejder med kommunale institutioner. 4) En landsdækkende undersøgelse af kommunernes politikker og konkrete indsatser på området. Gennemføres ultimo 2015 og gentages i ) En omfattende formidling af undersøgelsens resultater og en fortløbende dialog derom med de kommuner, foreninger og kommunale institutioner, som deltager i undersøgelserne. Det omfatter a. udgivelse af seks rapporter og to bøger, hvor undersøgelsens resultater dokumenteres og analyseres, b. oprettelse af såvel hjemmeside, nyhedsmail og Facebook, hvor undersøgelsens resultater fremlægges og diskuteres, c. halvårlige møder med de involverede kommuner og organisationer, hvor resultater fremlægges, diskuteres og sammenholdes med de undersøgtes egne erfaringer, d. møder på tværs af de deltagende kommuner og organisationer, hvor resultaterne ligeledes fremlægges og forslag til udvikling af samarbejdet diskuteres, samt e. afholdelse af såvel en national som en international konference, hvor undersøgelsens resultater og deraf afledte forslag og anbefalinger fremlægges og diskuteres. Budgettet for det samlede projekt er , hvoraf de deltagende kommuner og organisationer samt SDU dækker kr., og Nordea-fonden har støttet med kr /8

5 Undersøgelsens baggrund: Ændringer i den frivillige sektor. Øget samarbejde med det offentlige Antallet af foreninger og den samlede frivillige indsats i Danmark har de seneste år været forholdsvis stabil efter i et par årtier at være steget, men samtidig sker der væsentlige ændringer i den frivillige sektor. Det frivillige arbejde er i mindre grad end tidligere forbundet med en stærk tilknytning til en forening eller en organisation. Endvidere er det frivillige engagement mindre ideologisk og værdibaseret, end det var tidligere, hvor mange foreninger var en del af en større social eller politisk bevægelse. Endelig er der en tydelig tendens til et stærkere samarbejde mellem den frivillige og den offentlige sektor til forskel 5/8

6 fra tidligere, hvor det offentlige nok støttede foreninger, men sjældent havde et tæt samarbejde med dem. Det kan fx være en socialforening, der står for aktivering af etniske kvinder i matchgruppe 4 og 5; en natur- og miljøforening der har overtaget naturplejen af et større naturområde; en idrætsforening der står for fysisk aktivitet for kommunalt ansatte for at nedsætte sygefraværet; en anden idrætsforening der tilbyder stolemotion for ældre i lokalområdet; og en skytteforening der gennemfører sommerferieskydning for skoleelever i en ungdomsklub. En undersøgelse af foreningslivets udvikling viser, at andelen af foreningerne, som samarbejder med kommunale institutioner om aktiviteter og projekter, er stigende (Ibsen, Thøgersen og Levinsen 2013). I 2013 enedes fem ministre og formændene for 21 landsorganisationer om et frivillighedscharter. Charteret udtrykker en stor tro på foreningslivet og det frivillige arbejdes værdi samt forventninger til det i fremtiden. Men til forskel fra det oprindelige frivillighedscharter fra 2001, som betonede foreningslivets autonomi, lægger det nye charter vægt på samarbejdet og samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor 1. I forlængelse af dette charter spillede Regeringen ud med 10 initiativer til, hvordan det kan blive lettere at arbejde frivilligt og at samarbejde med det offentlige. Regeringen vil derfor gå i dialog med Kommunernes Landsforening om, hvordan barrierer mod et tættere samspil kan fjernes (Regeringen 2014). Den samme tro på og forventninger til foreningslivet og det frivillige arbejde finder vi i kommunerne. En rundspørge til kommunaldirektører, gennemført i 2012 af KL s nyhedsbrev Momentum, viste, at 98 pct. af direktørerne forventede, at kommunen vil arbejde mere på at inddrage frivillige i de kommende år (Jørgensen 2012). De fleste kommuner har de seneste år vedtaget en frivillighedspolitik, og i flere kommuner er samarbejdet med foreninger og frivillige en central del af kommunens strategi, som det bl.a. fremgår af Odense Kommune velfærdsstrategi: Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre. Foreningerne er dog mere forbeholdne. De samarbejder gerne og i stigende omfang med det offentlige, men forholdsvis få ser sig om en del af den kommunale opgaveløsning. I den ovenfor refererede undersøgelse af foreningslivet på Fyn, gennemført i 2010, var det kun to ud af ti foreninger, som erklærede sig helt eller delvist enig i, at foreningerne bør deltage i løsningen af kommunale opgaver, mens mere end halvdelen af foreningen slet ikke synes, at det er foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver (Ibsen, Thøgersen og Levinsen 2013) Nye samspilsformer Det er ikke nyt, at kommunerne aktivt engagerer sig i og støtter foreninger og frivilligt arbejde. Siden slutningen af 1960 erne har kommunerne stillet faciliteter gratis til rådighed for aktiviteter for børn og unge i idrætsforeninger, spejderkorps og andre børne- og 1 Vi ser den samme tendens i udlandet, bl.a. i England, hvor man med begreber som active citizenship og Big Society har haft fokus på at fremme de frivillige organisationers rolle i samfundet. 6/8

7 ungeforeninger samt givet økonomisk støtte til aktiviteterne (i dag i henhold til Folkeoplysningslovens regler). På det sociale område har kommunerne i næsten to årtier støttet sociale og forebyggende aktiviteter, som frivillige og sociale foreninger står for (i henhold til Serviceloven paragraf 18). På andre samfundsområder er der tradition for, at foreninger og frivillige organisationer høres og inddrages, hvor det er relevant, selvom kommunen ikke er forpligtet dertil af lovgivning. Det nye er måden, kommunerne er begyndt at samarbejde med foreningerne og de frivillige. Kommunernes forhold til foreninger og frivilligt arbejde har ændret sig fra påskønnelse og økonomisk støtte til en mere aktiv kommunal involvering og samarbejde om opgaver og aktiviteter. For det første søger mange kommuner at udvide omfanget af det frivillige arbejde på flere samfundsområder end de områder, hvor der er en stærk tradition for frivilligt arbejde og kommunal støtte dertil (idræt, folkeoplysning, socialt arbejde). Bl.a. ser vi en stigende kommunal interesse for at involvere foreninger og frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme, kulturaktiviteter og natur- og miljøopgaver. For årtier siden var frivilligt arbejde noget, som i den kommunale bevidsthed fandtes på folkeoplysningsområdet (idræt, børne- og ungdomskorps mv.), der nærmest blev taget for givet, fremhævet ved festlige lejligheder, men ellers ikke noget, som kommunen gjorde noget særligt for at fremme. Med Servicelovens vedtagelse i 1995 blev kommunerne forpligtet til støtte og samarbejde med frivillige foreninger på det sociale område. Men hidtil har det været to helt adskilte politikområder: Folkeoplysningsloven og Servicelovens paragraf 18, hvor de kommunale forpligtelser i forhold til frivilligt socialt arbejde fremhæves. Nu begynder man også at interesse sig for, hvordan frivillige kan inddrages på sundheds- og forebyggelsesområdet (fx projekt Frivillige madguider i Odense Kommune), i teknik- og miljøforvaltningens arbejde med fx naturpleje og i skolers tilbud om lektiehjælp til eleverne. For det andet arbejder mange kommuner også på - i højere grad end hidtil - at integrere den frivillige indsats i de kommunale institutioners aktiviteter og opgaver. Ofte i form af formelle partnerskaber. Fx folkeskolernes bestræbelser på at inddrage idrætsforeninger i de fysiske aktiviteter i skolerne (som følge af folkeskolereformen), sundhedsforvaltningens bestræbelse på at involvere patientforeninger og idrætsforeninger i kommunens forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, og ældreforvaltningens bestræbelser på at fremme samarbejdet med seniorforeninger om aktiviteter varetaget af frivillige på plejecentrene. Tidligere beskæftigede foreninger og frivillige sig næsten udelukkende med samfundsområder og aktiviteter, som kommunen nok havde sympati for, men ikke så som sin opgave. Det er stærkest kommet til udtryk på folkeoplysningsområdet. For det tredje forsøger mange kommuner eller kommunale institutioner selv at rekruttere og organisere de frivillige (fx til lektiehjælp i folkeskolen, sociale aktiviteter på ældrecentre og kostvejledning til overvægtige) til forskel fra tidligere, hvor de frivillige var knyttet til en frivillig organisation, som så kunne samarbejde med de kommunale institutioner. For det fjerde er der en tendens til, at politikken på dette område i højere grad end hidtil går på tværs af kommunale forvaltninger, og adskillige kommuner har oprettet særlige centre eller enheder for frivilligt arbejde, civilsamfund eller medborgerskab. I de fleste kommuner er det sket en institutionalisering af den kommunale indsats på 7/8

8 frivillighedsområdet i form af frivillighedscentre, frivillighedskoordinatorer og officielle politikker for den kommunale indsats på området. For det femte er der også en tendens til, at frivilligt arbejde og foreningsliv kobles med politikker for aktivt medborgerskab og lokalt demokrati. I hvert fald i retorikken. Det fremhæves bl.a. i Frivillighedscharteret: Et aktivt medborgerskab er et grundelement i den frivillige indsats. Den enkeltes engagement begynder i det nære, men er forudsætningen for, at frivillige organisationer og foreninger kan løfte store og komplekse opgaver, der bidrager til samfundets sammenhængskraft. Derved vokser den enkelte frivilliges engagement ind i et større forpligtende fællesskab. Selvom der næsten ikke er nogen, som siger noget negativt eller kritisk om frivilligt arbejde og den frivillige sektor, så er den nye politiske interesse for det frivillige arbejde og især forestillingerne om, at det er en del af løsningen på fremtidens velfærdssamfund, også mødt med kritik. Den mest højlydte kritik kommer fra fagforeninger, især FOA, som er bekymrede for, at frivillige fylder huller ud, hvor offentligt ansatte er blevet afskediget. De politiske og kommunale forventninger kritiseres også for at være urealistiske i deres forventninger til, hvor meget den frivillige sektor kan bidrage med i den kommunale opgaveløsning. En tredje mere principiel kritik handler om, at der synes at ske et skifte i den politiske interesse fra forening, som udtryk for en demokratisk organisering af fælles interesse, til frivilligt arbejde, der især er interesse for som ressource i en tid, hvor de kommunale, skattefinansierede midler ikke slår til. Den fjerde ligeså principielle kritik handler om, at bestræbelserne på samarbejde, partnerskab og samproduktion mellem det offentlige og det frivillige vil underminere det civile samfunds væsentligste samfundsmæssige rolle som en af det offentlige uafhængig og kritisk del af samfundet. Samlet kan disse bestræbelser på at styrke den frivillige indsats og samspillet mellem den frivillige verden og den kommunale verden betegnes som et stort samfundsmæssigt eksperiment. Der udvikles nye politikker, igangsættes nye projekter og samarbejdsformer, oprettes nye støttemuligheder osv. Men der er stor forskel på, hvordan man griber det an på tværs af kommunerne og også ofte internt i den enkelte kommune. Og vi kender ikke virkningen af de forskellige tilgange til at styrke den frivillige indsats i den kommunale opgaveløsning. I en af Produktivitetskommissionens rapporter peges der da også på behovet for en åben og saglig debat om, hvad Danmark vil med den frivillige sektor, og for at udvikle nogle principper for samarbejdet mellem den offentlige og frivillige sektor (Produktivitetskommissionen 2014: 102). Det er hele dette samfundsmæssige eksperiment, som forsknings- og udviklingsprojektet tager sigte på at blive klogere på, lære af og udbrede erfaringerne fra. 8/8