Lokal undervisningsplan for bådebyggeruddannelsen

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for bådebyggeruddannelsen Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger forløb Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Niveau, læringsaktiviteter Læringsaktiviteter

3 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød Tlf Relevante links til flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser, Esnord udbyder. 1.1 Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 3

4 Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elemente: Undervisning i teori eller praksis udgør 25 klokketimer og fra et det 26 klokketimer Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter udover almindelig opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyret læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der desuden være en lærer tilstede. SP-undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP-undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som f.eks. politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. 4

5 Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest 2 uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP, ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 2. HOVEDFORLØB Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i hovedforløbet på en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger Bådebyggeruddannelsen indgår i søjlen Produktion og udvikling under en uddannelsesleder for træafdelingen. Esnords organisationsdiagram: Der er 2 faglærere tilknyttet hovedforløbet på bådebyggeruddannelsen. 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis, som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 5

6 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback så arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid 6

7 at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bla. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen (se Esnords kvalitetssystem (indsæt link). Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: Undervisningsdifferentiering i form af individuelt tilrettelagt opgaver. Virksomhedsbesøg og vidensudveksling 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, 1 i arbejdet med at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes: elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder så de på et oplyst grundlag kan vælge eventuelle niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering for voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering for voksne så det afklares om de hører i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer, og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Eksempel på skema til kompetencevurdering af voksne ses i slutningen af dette dokument. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Da skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter for Bådebyggeruddannelsen fremgå af afsnit 3. 7

8 2.7 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: løbende bedømmelser afsluttende bedømmelser De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. Den løbende bedømmelse sker i praksis både fra dag til dag, men også mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på hovedforløbet sker jf. BEK om svendeprøve. Svendeprøve Prøven udføres som portfoliomodel, hvor dele fremstilles på hovedforløb. Den afsluttende del af svendeprøven finder sted i slutningen af 4. skoleperiode og skal ligge inden for de sidste 6 måneder af uddannelsesaftalen. Formålet med den praktiske opgave er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Der afsættes 65 klokketimer svarende til 87 lektioner til slutproduktion af det emne, hvortil der er produceret delelementer i de foregående skoleperioder. Prøven skal være færdig og afleveres samlet for at blive bedømt. Elevens løsning af prøven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer (skuemestre) udpeget af de faglige udvalg. Skuemestrene repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og udvælges af Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse og afgiver sammen med læreren samlet en endelig karakter efter votering, som meddeles eleven umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet. I forbindelse med bedømmelsen gennemføres en samtale med eleven, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål til opgaveløsningen, jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler mv. Samtalen må ikke have karakter af mundtlig eksamination, men er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvende arbejdsproces og valgte metoder. Elevens redegørelse indgår som element i den samlede vurdering af arbejdsopgaven. Karakteren fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen, og for at bestå kræves mindst karakteren 02. I tilfælde af uenighed blandt eksaminator og censorer følges reglerne i ovennævnte bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens faglige kompetencer personlige kompetencer 8

9 De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag fx førstehjælp bedømmes dog med bestået eller ikke-bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel dvs. man vurderer hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 2.8 Eksamensregler Her indsættes link til eksamensreglement 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx. på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på hovedforløbet for Bådebyggeruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015 kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højest er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på 2. mdr. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de på gældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 9

10 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Uddannelsens samlede varighed er 4 år og 6 måneder, heraf 2 x 20 ugers grundforløb( GF1 og GF2). Den ugentlige undervisningstid er 35 lektioner. Forudsætning for optagelse på hovedforløb er at eleven har erhvervet de kompetencer, der er sat som mål for undervisningen i grundforløbet (beskrevet under punkt 2.0 i den lokale undervisningsplan for grundforløbet), samt at eleven er tilknyttet en virksomhed med en uddannelsesaftale. Undervisningen i hovedforløb Undervisningen er tilrettelagt i 4 hovedforløb af 7-8 ugers varighed med afsluttende prøve i slutningen af 4. hovedforløb. Undervisningen finder sted i dels teorilokaler, dels praktiklokaler bestående af træværksted, maskinværksted, svejseværksted og kompositværksted. Gennemførelsen er organiseret i forskellige læringsaktiviteter, som typisk begynder med et oplæg med baggrundsoplysninger i teorilokalet, med efterfølgende praktisk aktivitet i værksted. Aktiviteterne kan være individuelle opgaver eller gruppeopgaver, ligesom graden af selvstændighed i udformning og udførelse kan variere, idet der enten kan foreligge færdige udkast og tegninger, eller der kan være tale om at eleverne selv skal definere opgaven og producere de nødvendige tegninger. De enkelte opgaver og arbejdsprocessen vil blive evalueret efter færdiggørelse, således at eleven kender styrker og svagheder ved sit produkt og udførelsen af dette. På baggrund af disse evalueringer gives der ved hovedforløbene karakter i de enkelte fag. Der anvendes 7-trinsskalaen ved karaktergivning. Niveau Undervisningen i de enkelte område- og specialefag sigter mod et forud defineret niveau. Der er formuleret 3 niveauer (Undervisningsministeriets formulering): 1. Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2. Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Læringsaktiviteter forløbene er inddelt i hovedtemaer med følgende overskrifter og indhold: Fra tegning til spantrejsning 2 uger På baggrund af afslagningstabel udføres linjetegning og afslagning, med efterfølgende produktion af spanter eller skabeloner til skrog, dæk, køl og stævn. Arbejdsform: Eleverne indføres i tegningsregler for fartøjer, udfører individuelt tegninger ud fra afslagningstabel. Senere arbejdes i grupper, hvor der slås detaljer ud i fuld størrelse og laves skabeloner eller færdige emner heraf. Der 10

11 arbejdes ud fra produktion af såvel konventionelle træbåde (kravel/klink/strip) som one-off kompositfartøjer eller diagonallimede fartøjer og plugs. Fag: Niveau: Mål: Fremstilling af spantestrukturer til plugs, skrog og dæk Rutineret Eleven kan udføre linjetegning og afslagning. Eleven kan fremstille spantestrukturer til plugs, skrog og dæk Kompositproduktion 4 uger Fremstilling af skrog, dæk og andre emner i traditionelle såvel som mere avancerede kompositter og metoder. Reparation og overfladebehandling i samme materialer. Arbejdsform: Indledningsvis repeteres hovedpunkter fra grundkurset i grundforløbet. Nye teknikker gennemgås. Eleverne planlægger og udfører laminat i form, herunder - valg af materialer og beregning af materialeforbrug, armeringsprocent og vægt. - arbejdspladsforberedelse og forberedelse af form - påføring af gelcoat ved pensel, rulle eller sprøjtning. - laminering af massive laminater og sandwichlaminater. - etablering af suge- og fødeslanger ved vacuumteknikker. - styring af hærdeproces ved prepreg. - montering af stringere, liners etc. - afformning og kvalitetskontrol. - reparation i laminat og overflade. Fag: Niveau: Mål: Fremstilling af skrog og dæk i komposit Fremstilling af skrog og dæk i avanceret komposit Overfladebehandling Rutineret Eleven kan fremstille og reparere skrog og dæk i almindelige og hightech kompositmaterialer, ved håndoplæg og med vacuumteknik, infusion og prepreg. Eleven kan montere forstærkninger og innerliners. Eleven kan beregne forbrug, vægt og armeringsprocent af emner. Overfladebehandling behandles ikke alene i forbindelse med tema I, men også generelt, med det mål, at eleven kan klargøre træ- og plastemner til overfladebehandling, beregne areal og materialeforbrug. Bådebygning træ 2 uger Dette tema dækker over faget fremstilling af skrog og dæk i træ med hovedvægt på skrogbygning. Med udgangspunkt i 1. hovedforløbs gennemgang af linjetegning og fremstilling af spantestrukturer arbejdes der teoretisk og praktisk med opbygning af køl og stævne samt spejl. Eleverne udfører opklædning i byggemetoder som: Klinkbygning Kravelbygning Stripplanking Diagonallimning 11

12 Egnede materialer og materialeudskæringer vil blive gennemgået, ligesom overfladebehandling og reparationsteknikker i de forskellige byggemetoder. Arbejdsform: Arbejdsformen vil typisk være gruppearbejde i mindre grupper af 2-3 mand, men der kan også vælges opgaver af selvstændig karakter. Niveau: Rutineret Mål: Eleven kan udføre reparation og fremstilling af skrog og dæk i træ efter kravel-, klink- stripplanking- og diagonallimningsmetoder. Aptering 2½ uge Faget indeholder: Fremstilling og montering af aptering. CNC-plotning af aptering. Ud fra en linjetegning af et fartøj med et givet anvendelsesformål tegnes et apteringsforslag. Emner som komfort, materialer, ergonomi, funktion, finish, sikkerhed, regler etc. diskuteres og der produceres i praksis et apteringsemne med hovedvægt på maskinel fremstilling og overfladebehandling. Der gennemgås forskellige muligheder for fastgørelse af aptering i skroget, afhængig af skrogmateriale (stål, alu, træ og komposit) ved hjælp af flanger, indstøbning og montering på innerliners. Eleven opnår kendskab til programmering, opstilling og betjening af 3-akslet CNC-bearbejdningscenter. Programmering foretages med CAD/CAM-programmet Alphacam og mulighed for import af tegninger fra andre programmer. Emnerne (spantskabeloner, apteringselementer etc.) programmeres med fræsebaner, boringer mm, og eleven bliver indført i de grundlæggende metoder til opmåling og udskiftning af værktøjer til fræsning, boring og profilering. Arbejdsform: Primært selvstændigt arbejde. Niveau: Mål: Rutineret Eleven kan gennemskue fartøjers rumlige forhold og apteringsmuligheder. Eleven kan fremstille apteringsdele som f.eks. pantry, kortbord og skotter. Eleven kan overfladebehandle apteringsemner. Eleven kan tilpasse aptering. Eleven kan montere aptering f.eks. ved laminering, fugning, limning og forboltning. Eleven kan udvikle og udskære aptering på CNC-maskiner Håndtering af fartøjer på land, under optagning og søsætning samt i vandet bearbejdes med cases, fotos etc. med det formål at minimere risikoen for skader i den tid fartøjerne er under værftets ansvar. Varighed ca. ½ uge. Mål med undervisningen er at eleven kan håndtere både i forbindelse med fremstilling, søsætning, forlægning og optagning. Installation af vinduer dækker emner som valg af vindues- og rammetype, glastype, fugemasse, primere, tilspænding og efterspænding af forboltning. Varighed ½ uge. Målet er at eleven kan montere og ilime vinduer, herunder portlights, skylights og dæksluger. Maritim svejsning 2 uger Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at eleven har opnået bevis for det lovpligtige kursus i sikkerhed og arbejdsmiljø i forbindelse med svejsning, det såkaldte 26-kursus. Sikkerhedstemaet udbygges i forløbet i forbindelse med de praktiske øvelser med svejsning, skæring og med metalbearbejdningsmaskiner generelt. 12

13 I forbindelse med moderne fartøjsbygning møder eleven en række arbejdsoperationer omkring termisk sammenføring (svejsning) af især rustfrit stål og aluminium. Formålet med undervisningen er primært at fjerne eventuelle barrierer hos lærlingen mod påtage sig begrænsede opgaver på disse områder, samtidig med at lærlingen skal kende sin begrænsning, og vide, hvornår han skal søge hjælp hos en specialist. Arbejdsform: Undervisningen i svejsning på H3 foregår som praktisk undervisning i værksted og understøttes af basal teori i nødvendigt omfang. Arbejdsformen er konkret opgaveløsning af svejseopgaver på baggrund af en generel undervisning i grundlæggende svejseteknik og en konkret instruktion i relevante svejsemetoder og maskiner. Ud over svejseopgaver besvares en række teorispørgsmål. Materialer, maskiner, selvstændig indstilling af svejseparametre, kvalitetsmål og kvalitetsvurdering vil blive dækket. Fag: Niveau: Mål: Maritim Svejsning Begynder Eleven kan gennemføre simple svejsninger i stål og aluminium med anvendelse af MIG/MAG og TIG. Tekniske installationer 4½ uge Moderne fartøjers udprægede brug af forskellige tekniske hjælpemidler kan kræve en vis indsigt i disse hjælpemidlers installation, vedligehold og fejlfinding. Formålet med undervisningen er primært at fjeren eventuelle barrierer hos lærlingen mod at fastgøre, forbinde, opstarte og fejlfinde på disse elementer, samtidig med at lærlingen skal kende sin begrænsning, og vide hvornår han skal søge hjælp hos en specialist. De tekniske hjælpemidler, som berøres er: Motorer: Styresystemer: Ventilation: Elektronik VVS Arbejdsformer: Fremdrivningsmotor, indenbords inboard/outboard udenbords Indbygning og montering. Propeller, virkemåde, typer, dimensionering Montering i fartøjet. Opstart af motorer, herunder ventilering af diesel, kontrol af kølevand. Styresystemer i form af mekanisk og hydraulisk påvirket (wire/pumpe) styring ved ror og udenbordsmotor Montering og oplining af kvadrantstyring. Nødstyring Bovpropeller Ventilation og varme og air-conditioning i kabiner. Slangeføring luftstrømning spjæld Diesel/petroleum/motorvarme Udluftning af motorrum Diagrammer, kabelføring, kontrol og lettere fejlsøgning. Rørføring, tanke, pumper, skroggennemføringer, toilet (el og manuel), tilslutning og test af vand-, spildevand- og gasinstallation. Østersøkonventionen. Teoretisk gennemgang i klassen efterfulgt af praktiske opgaver i grupper af 2-3 elever. Der kan være tale om opbygning af modeller for installationer med efterfølgende opstart og kontrol. 13

14 Fag og niveau: Mål: Installation af motor og andre tekniske installationer (rutineret) Opstart af motor og andre tekniske installationer (avanceret) Montering af styresystemer (rutineret) Tekniske installationer inden for VVS (rutineret) Tekniske installationer inden for ventilationssystemer (rutineret) Tekniske installationer inden for elektronik (rutineret) Eleven kan indbygge motorer og propelleranlæg. Eleven kan igangsætte motorer og andre installationer Eleven kan tilslutte brændstofsystemer, kølevand og udstødningssystemer Eleven kan montere generator, watermaker og sortvandsanlæg. Eleven kan montere ror og drev til manuelle og hydrauliske styresystemer. Eleven kan installere fittings, slanger, rør og gas Eleven kan trykteste slanger, rør og gas. Eleven kan montere rør og kanaler til f.eks. varme-, ventilations- og airconditionenheder. Eleven kan foretage almindelig fejlsøgning og udskifte sikringer. Eleven kan tjekke almindelige elektriske forbindelser. Eleven skal udføre kabelføring uden at tilslutte kabeltrækket Montering af dæksbeslag varighed ½ uge. Mål: Eleven kan montere dæksbeslag og udstyr, herunder spil, pullerter, håndlister og lønningslister. Niveau: Rutineret. Arbejdsform: Der vil blive arbejdet med montage på såvel træ- som kompositoverflader med befæstelse ved hjælp af skruer og gennemgående bolte med nødvendige underliggende forstærkninger. Pakning af flader med forskellige materialer vil blive gennemgået. Dæklægning varighed 2 uger. Mål: Eleven kan afmontere gamle dæk, opmåle og opskære materialer til nyt dæk. Eleven kan ved dæklægning anvende forskellige limteknikker, herunder vacuumteknik. Niveau: rutineret Arbejdsform: Eleven vil arbejde med massive traditionelle trædæk, samt med pyntedæk som f.eks. teakdæk. Kalfatring og fugning vil blive gennemgået. Til- og afrigning varighed ½ uge Mål: Eleven kan tilrigge og afrigge fartøjer. Eleven kan montere rulleforstag Niveau: Rutineret Arbejdsform: Eleverne gennemgår de gængse rigtyper og arbejder med løft af mast, fastgørelse af rig, gennemgang af beslagstyper. Der tilstræbes besøg hos masteproducent. Montering af rig og mast varighed ½ uge Mål: Eleven kan planlægge og udføre den komplette montage af f.eks. aluminiums-, kulfiber- og træmast med stående og løbende rig. Eleven kan udføre elinstallation i mast. Eleven kan fastgøre bolte, skruer, popnitter og beslag. Niveau: Avanceret Arbejdsform: På grundlag af opmåling eller rigtegning opmærkes mast. Der arbejdes med fastgørelsesmetoder for beslag og installationer. Der tilstræbes et besøg hos masteproducent. 14

15 Fremstilling og reparation af ror og køl varighed 1 uge Mål: Eleven kan fremstille ror og køl, herunder kølmodeller. Eleven kan beregne volumen og vægt af køl. Eleven kan montere ror og køl. Eleven kan reparere ror og køl. Niveau: Rutineret Arbejdsform: Eleven arbejder med beregninger af volumen, krymp og vægt af støbejern og bly. Der fremstilles model af køl og ror efter tegning i forskellige materialer. Formbygning, samling og reparation af ror og skæg gennemgås. Også traditionelle ror berøres. Håndtering af fartøjer på land varighed ca. ½ uge Mål med undervisningen er, at eleven kan håndtere både i forbindelse med fremstilling, søsætning, forlægning og optagning. Arbejdsform: Håndtering af fartøjer på land, under optagning og søsætning samt i vandet bearbejdes med cases, fotos etc. med det formål at minimere risikoen for skader i den tid fartøjerne er under værftets ansvar. Installation af vinduer varighed ½ uge Mål: At eleven kan montere og i lime vinduer, herunder portlights og skylights. Arbejdsform: Læreroplæg samt praktik i værkstedet. Installation af vinduer dækker emner som valg af vindues- og rammetype, glastype, fugemasse, primere, tilspænding og efterspænding af forboltning. Almene fag Innovation og iværksætteri, faglig kommunikation, erhvervs- og samfundsforståelse udgør 4 uger af undervisningstiden, dels integreret i de temaer, som behandles, dels som selvstændige kursusfag med størst mulige involvering af eleverne i form af diskussion, opgaveløsning, gæsteforelæsere etc. 15

16 1 Erhvervsuddannelse for Voksne EUV 1 Personlig Uddannelsesplan Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Navn: Cpr.nr.: Kompetencevurdering Kompetencevurderingens objektive del viser at du skal realkompetencevurderes i forhold til at få lagt en uddannelsesplan, uden grundforløb og uden praktik kaldet EUV 1. Vi er kommet til Kompetencevurderingens individuelle del, der har to formål. Et, at vurdere om Kompetencevurderingens objektive del, var korrekt og to, danne baggrund for hvilke kompetencer du skal tilegne dig - og dermed hvordan din uddannelse reelt kommer til at se ud. forløb Kompetencemål for Maritime håndværksfag - hovedforløb, jf. BEK nr. 329 af 27/03/2015: Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende: (Kompetencemålene nr. 1-3 gælder for alle elever) Stk. 1, nr. 1 Eleven kan gennemføre intern og ekstern kundebetjening og salg Uddannelsens kompetencer vurderes af være: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 1, nr. 2 Eleven kan strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaverne ud fra en branchemæssig forståelse for både nationale og internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser. Stk. 1, nr. 3 Eleven kan planlægge og udføre rignings- og tovværksopgaver. Kompetencemålelen nr. 4-8 gælder for specialet bådebygger. Opfyldt Delvist Stk. 1, nr. 4 Eleven kan fremstille og montere apteringsdele Ikke

17 2 Stk. 1, nr. 5 Stk. 1, nr. 6 Stk. 1, nr. 7 Stk. 1, nr. 8 Eleven kan udruste både med beslag og udstyr samt dæk og vinduer. Eleven kan fremstille og overfladebehandle skrog og dæk. Eleven kan reparere ror og køl. Eleven kan udføre tekniske installtioner. Kompetencemålene i nr. 9-14, gælder for specialet sejlmager Opfyldt Delvist Stk. 1, nr. 9 Eleven kan måltage sejl, kalecher, presenninger og tovværk. Ikke Stk. 1, nr. 10 Stk. 1, nr. 11 Stk. 1, nr. 12 Stk. 1, nr. 13 Eleven kan skære sejl, kalecher og presenninger. Eleven kan vurdere reparation og ændring af sejl, kalecher og presenninger ud fra ressourcemæssige hensyn. Eleven kan udarbejde dokumentation i forbindelse med design af ny samt reparation af brugte sejl. Eleven kan fremstille sejl, kalecher og presenninger. Stk. 1, nr. 14 Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken.

18 3 Erhvervsuddannelse for Voksne EUV 1 Skoleplan - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Kompetenceafklaringens objektive og individuelle er afsluttet. Nedenfor præsenteres din uddannelsesplan og et forslag til hvornår du eventuelt kan gennemføre uddannelsen: forløb EUV 1 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Forløb 1 forløb 2 forløb 3 UVM. NR.: Niveau: Grundfag: Varighed uger

19 4 EUV 1 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager UVM. NR.: Niveau: Uddannelsesspecifikke fag, bundne: Varighed uger forløb 1 forløb 2 forløb 3 EUV 1 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager UVM. NR.: Niveau: Uddannelsesspecifikke fag, valgfri: Varighed uger forløb 1 forløb 2 forløb 3 Du har mulighed for at vælge mellem forskellige udbudte valgfri specialefag, men spørg din kontaktlærer, hvilke der er relevante for dig. Afslutning: Bådebygger: For specialet bådebygger afholder skolen den afsluttende prøve efter en portfoliomodel, hvor dele af prøve fordeles på specialets skoleperioder i hovedforløbet.

20 5 Prøvens indhold tilrettelægges af skolen. Prøven udgør en svendeprøve. Sejlmager: For specialet sejlmager afholder skolen den afsluttende prøve som en del af den sidste skoleperiode. Prøvens indhold tilrettelægges af skolen. Prøven udgør en svendeprøve. Opgaven består af typiske opgaver for seljmager- og bådebyggerbranchen. I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniske- og almenfaglige samt almene og personlige kvalifikationer. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mind 02, som gennemsnit af karaktererne for alle fag på hovedforløbet. Eleven skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Faglig udvalg udsteder svendebrev til eleven. Ønske om specialpædagogisk støtte Ja: Nej: Hvis ja - hvilken støtte: Forslag til gennemførelse: Område: forløb 1 forløb 2 forløb 3 Periode: Uddannelsesplanen er udarbejdet af: Vejleder Fagansvarlig Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring, skal eleven inden for de sidste 10 år have været beskæftiget i en funktion som bådebygger eller lignende i en periode svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse med at udføre følgende opgaver og regelmæssigt: 1. Arbejdet selvstændigt med en eller flere forskellige smedetekniske opgaver 2. Arbejdet selvstændig med konstruktionsopgaver i kompositmaterialer 3. Arbejdet selvstændigt med arbejdsopgaver i træ 4. Selvstændigt udført arbejdsopgaver vedr. tegningslæsning og udførelse af skibstegninger 5. Arbejdet selvstændigt med installationsopgaver på både

21 6 2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Smedeteknisk arbejde Udført enkle arbejdsopgaver med anvendelse af svejsning Udført arbejdsopgaver med bearbejdning af rustfast stål Arbejde med kompositmaterialer Udført arbejdsopgaver i forhold til støbning, vacumstøbning Afkortning af euv (Praktik i måneder) 6 måneder 0,5 0,5 6 måneder 0,5 0,5 6 måneder 0,5 0,5 Udført arbejdsopgaver vedr. limning af 6 måneder 0,5 0,5 kompositmaterialer Udført arbejdsopgaver vedr. reparation af 6 måneder 0,5 0,5 kompositmaterialer Arbejde med træ Udført montageopgaver i træ som fx ilægning af 6 måneder 0,5 1,0 vinduer Udført arbejdsopgaver med klædning (skrog), dæk 6 måneder eller aptering Tegningslæsning og tegningsudførelse Arbejdet med udførelse af linjetegning (skibstegning) 6 måneder 0,5 0 Udført arbejdsopgaver der omfatter læsning af 6 måneder 0,5 0 tibstegninger Installationsteknisk arbejde Udført arbejdsopgaver med gas, vvs, el eller motorer 6 måneder 0,5 0,5 på både Erfaringen skal være opnået inden for de seneste ti år! 3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever i bådebyggeruddannelsen Relevant uddannelse Titel Uddannelseskode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (Praktik i måneder) AMU Bådkomposit enkle glasfiberemner ,5 0,5

22 7 AMU AMU AMU Bådkomposit, håndoplæg af større emner, åben form Behandling og kontrol af overflade på fartøjer Fremstilling og montering af apteringsdele i træ ,5 0, ,5 0, ,5 0,5 AMU Opplankning af træskrog ,5 0,5 AMU AMU Fremstilling og montering af trædæk Fremstilling af spantestrukturer i træ ,5 0, ,5 0,5 AMU Fremstilling af rundholter i træ ,5 0,5 EUD Plastmager EUD Snedker Klagevejledning: Reglerne for klager over skolens afgørelser om EUV findes i bekendtgørelse nr af , 130. Klage over anerkendelse af realkompetencer: Ønsker du at klage over en afgørelse, som skolen har truffet, skal du være opmærksom på følgende: Ikke praktiske kompetencer Hvis afgørelsen handler om anerkendelse af realkompetencer, bortset fra praktiske kompetencer efter bekendtgørelsens 56, stk. 6, kan afgørelsen indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen skal være indgivet til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens bemærkninger. Forinden underretter skolen klageren om skolens stillingtagen til klagen og giver klageren en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når eleven har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet, fremsender skolen klagen til ministeriet bilagt sagens akter.

23 8 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf uvm@uvm.dk Praktiske kompetencer Hvis afgørelsen handler om anerkendelse af praktiske kompetencer i forbindelse med erhvervsuddannelse for voksne, kan afgørelsen indbringes for vedkommende faglige udvalg. Klagen indgives til den skole, der har truffet afgørelsen, senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til det faglige udvalg, ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give det faglige udvalg de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden myndighed til administrativ afgørelse. Kontakt Fagligt udvalg for..

24 1 Erhvervsuddannelse for Voksne EUV 2 Personlig Uddannelsesplan Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Navn: Cpr.nr.: Kompetencevurdering Kompetencevurderingens objektive del viser at du skal realkompetencevurderes i forhold til at få lagt en uddannelsesplan, med grundforløb og med delvis praktik kaldet EUV 2. Vi er kommet til Kompetencevurderingens individuelle del, der har to formål. Et, at vurdere om Kompetencevurderingens objektive del, var korrekt og to, danne baggrund for hvilke kompetencer du skal tilegne dig - og dermed hvordan din uddannelse reelt kommer til at se ud. Grundforløb Kompetencemål for Maritime Håndværksfag - Grundforløb, jf. BEK nr. 329 af 27/03/2015: Uddannelsens kompetencer vurderes af være: 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 2, nr. 1 Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed, samt arbejdsrelevant ergonomi. Stk. 2, nr. 2 Sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed inden for branchen. Stk. 2, nr. 3 Værktøjer til fremstilling af emner til skibe (i træ og plast), sejl og presenninger.

25 2 Stk. 2, nr. 4 Tovværk, rigtyper og rigning. Stk. 2, nr. 5 Konstruktionsmæssige begreber vedrørende fartøjer. Stk. 2, nr. 6 Sammenføjningsmetoder. Stk. 2, nr. 7 Måleværktøjer anvendt inden for faget. Stk. 2, nr. 8 Maritime grundbegreber. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 3, nr. 1 Anvendelse af gældende regler om sikkerhed og miljø i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udførelse af arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Stk. 3, nr. 2 Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. Stk. 3, nr. 3 Udvælgelse af egnet materiale. Stk. 3, nr. 4 Udførelse og anvendelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Stk. 3, nr. 5 Udvælgelse af egnede værktøjer.

26 3 Stk. 3, nr. 6 Udførelse af opgaver med splejsning. Stk. 3, nr. 7 Udarbejdelse og målsætning af tegninger til bygning af både. Stk. 3, nr. 8 Stk. 3, nr. 9 Udvælgelse og anvendelse af forskellige sammenføjningsmetoder inden for branchen. Vedligeholdelse og anvendelse af værktøj og måleværktøj, vurdering af om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetskrav. Stk. 3, nr. 10 Udførelse af maritime håndværksopgaver og emner. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 4, nr. 1 arbejde ergonomisk, sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i branchen, Stk. 4, nr. 2 demonstrere viden om tovværk, rigtyper og rigning og på baggrund heraf udføre opgaver med splejsning af tovværk og wire, Stk. 4, nr. 3 redegøre for brug af værktøjer og til fremstilling af skibsemner, sejl og presenninger, Stk. 4, nr. 4 anvende viden om konstruktionsmæssige begreber vedrørende fartøjer til udførelse af maritime håndværksopgaver og emner, Stk. 4, nr. 5 demonstrere viden om beregninger og materialelister samt udarbejde og målsætte tegninger på baggrund maritime grundbegreber,

27 4 Stk. 4, nr. 6 demonstrere viden om maritime begreber som volumen, deplacement, opdriftscenter, tyngdepunkt, sejlareal og - center, stabilitet og metacenter, Stk. 4, nr. 7 redegøre for forskellige sammenføjningsmetoder og anvende disse i forbindelse med maritime håndværksopgaver, Stk. 4, nr. 8 demonstrere viden om måleværktøjer og deres anvendelse til konkrete arbejdsopgaver og Stk. 4, nr. 9 redegøre for og udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde valget. 3 Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 5, nr. 1 Stk. 5, nr. 2 Fysik på F-niveau, bestået. Dansk på E-niveau, bestået. Stk. 5, nr. 3 Stk. 5, nr. 4 Engelsk på E-niveau, bestået. Matematik på E-niveau, bestået. 3 Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende Opfyldt Delvist Ikke Stk. 6, nr. 1 1) Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring ( 26-kursus) jf. Arbejdstilsynets regler.

28 5 Stk. 6, nr. 2 2) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Stk. 6, nr. 3 3) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer. Stk. 6, nr. 4 4) Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater jf. Arbejdstilsynets regler.

29 6 forløb Kompetencemål for Maritime håndværksfag - hovedforløb, jf. BEK nr. 329 af 27/03/2015: Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende: (Kompetencemålene nr. 1-3 gælder for alle elever) Stk. 1, nr. 1 Eleven kan gennemføre intern og ekstern kundebetjening og salg Uddannelsens kompetencer vurderes af være: Opfyldt Delvist Ikke Stk. 1, nr. 2 Eleven kan strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaverne ud fra en branchemæssig forståelse for både nationale og internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser. Stk. 1, nr. 3 Eleven kan planlægge og udføre rignings- og tovværksopgaver. Kompetencemålelen nr. 4-8 gælder for specialet bådebygger. Opfyldt Delvist Stk. 1, nr. 4 Eleven kan fremstille og montere apteringsdele Stk. 1, nr. 5 Stk. 1, nr. 6 Eleven kan udruste både med beslag og udstyr samt dæk og vinduer. Eleven kan fremstille og overfladebehandle skrog og dæk. Stk. 1, nr. 7 Eleven kan reparere ror og køl. Stk. 1, nr. 8 Eleven kan udføre tekniske installtioner. Kompetencemålene i nr. 9-14, gælder for specialet sejlmager Opfyldt Delvist Stk. 1, nr. 9 Eleven kan måltage sejl, kalecher, presenninger og tovværk. Ikke Ikke Stk. 1, nr. 10 Stk. 1, nr. Eleven kan skære sejl, kalecher og presenninger. Eleven kan vurdere reparation og ændring af sejl, kalecher og

30 7 11 presenninger ud fra ressourcemæssige hensyn. Stk. 1, nr. 12 Stk. 1, nr. 13 Eleven kan udarbejde dokumentation i forbindelse med design af ny samt reparation af brugte sejl. Eleven kan fremstille sejl, kalecher og presenninger. Stk. 1, nr. 14 Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken.

31 8 Erhvervsuddannelse for Voksne EUV 2 Skoleplan - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Kompetenceafklaringens objektive og individuelle er afsluttet. Nedenfor præsenteres din uddannelsesplan og et forslag til hvornår du eventuelt kan gennemføre uddannelsen: Grundforløb EUV 2 Grundforløb 2 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager UVM. nr.: Niveau: Grundfag: Varighed uger Merit (dok) UVM. nr.: Niveau: Uddannelsesspecifikke fag: Merit (dok)

32 9 forløb EUV 2 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager Forløb 1 forløb 2 forløb 3 UVM. NR.: Niveau: Grundfag: Varighed uger EUV 2 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager UVM. NR.: Niveau: Uddannelsesspecifikke fag, bundne: Varighed uger forløb 1 forløb 2 forløb 3 EUV 2 Speciale - Maritime Håndværksfag, specialer Bådebygger og Sejlmager UVM. NR.: Niveau: Uddannelsesspecifikke fag, valgfri: Varighed uger forløb 1 forløb 2 forløb 3