Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Konkluderende redegørelse for udfordringer og handleplaner mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd blandt unge i Region Hovedstaden Bilag: 6

2

3 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web Bilag 1 CVR/SE-nr: Dato: 21. april 2009 Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i Region Hovedstaden - Udfordringer, indsatsområder og handleplaner Baggrund Underudvalget for regional udvikling har på udvalgsmøder i februar og marts 2009 drøftet udfordringer og indsatsområder i forhold til uligheder i uddannelse og studieadfærd blandt unge og unge voksne i Region Hovedstaden. Drøftelserne er sket på baggrund af to notater, der dokumenterer markante forskelle i uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i regionens kommuner, og som udpeger en række indsatsområder, som regionen vil fokusere på fremover for at imødekomme ulighederne. Notatet redegør for, hvordan Region Hovedstadens unge og unge voksne uddanner sig. Der bliver inddraget statistisk materiale som dokumentation for de udfordringer, som regionen står over for på uddannelsesområdet. Figurerne er baseret på statistisk data fra henholdsvis Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figurerne bygger på tal fra De statistiske fremstillinger er baseret på forskellige udregningsmetoder, som bliver beskrevet og kommenteret undervejs i notatet. Notatets indhold I dette notat bliver der samlet op de analyser, mål og handleplaner, som blev præsenteret i notaterne til møderne i Underudvalget for regional udvikling i februar og marts Notatet indeholder redegørelser for følgende: 1. Unges uddannelsesmønster og studieadfærd i Region Hovedstaden, herunder: - Karaktergennemsnit i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser - Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne - Optag på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser - Betydning af social arv i forhold til unges uddannelsesmønster

4 2. Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet og de videregående uddannelsers geografiske placering. 3. Region Hovedstadens strategi og handleplaner for at imødekomme udfordringer på uddannelsesområdet. Herunder konkrete handleplaner i forhold til: - Fagligt løft af tosprogede og bogligt svage unge - Vejledning - Regional ulighed i uddannelsessystemet - Plejeomsorgsuddannelserne Side 2

5 1. Uddannelsesmønster og studieadfærd i Region Hovedstaden Der er synlige forskelle på, hvordan unge klarer sig i uddannelsessystemet i de enkelte kommuner i Region Hovedstaden. I det følgende præsenteres der et overblik over, hvordan unge klarer sig i uddannelsessystemet i regionens kommuner. 1.1 Folkeskolens præstationer Det er afgørende, at regionens unge forlader folkeskolen med tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, hvis de skal have mulighed for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ser man på folkeskolens præstation, målt på elevers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, bliver det tydeligt, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Figur 1 tydeliggør, at især Ishøj skiller sig ud, da kommunens elever i gennemsnit forlader folkeskolen med et karaktergennemsnit på 5,5. Til sammenligning er samme tal 6,4 for hele landet, og 7,8 for de kommuner der præsterer bedst i Region Hovedstaden (Hørsholm og Lyngby-Taarbæk). Karaktererne er målt på den nye 7-trinsskala, hvor -3 er laveste karakter, og 12 er højeste karakter 1. Karaktergennemsnittene er udregnet ved et simpelt gennemsnit af karaktergennemsnittene i de bundne prøvefag. Figuren er lavet på baggrund af karaktergennemsnit fra alle typer folkeskoler dvs. både offentlige og private folkeskoler, efterskoler og ungdomsskoler. 1 Karaktererne gives efter følgende kriterier: 12: den fremragende præstation, 10: den fortrinlige præstation, 7: den gode præstation, 4: den jævne præstation, 02: den tilstrækkelige præstation (laveste beståkarakter), 00: den utilstrækkelige præstation, -3: den ringe præstation. Side 3

6 Figur 1. Karaktergennemsnit fra folkeskolen i Karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve (bundne prøvefag*), ,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 Ishøj Brøndby Halsnæs Hvidovre Glostrup Albertslund Frederikssund Høje-Taastrup Tårnby Herlev Helsingør København Bornholm Gribskov Hele landet Rødovre Ballerup Egedal Frederiksberg Hillerød Fredensborg Vallensbæk Gladsaxe Dragør Furesø Allerød Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Hørsholm *Bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk, fysik og kemi. Folkeskolens afgangsprøver er fra skoleåret 2006/07 gjort obligatoriske. Alle elever skal nu aflægge fem bundne prøver samt to prøver, der findes ved udtræk Kilde: Undervisningsministeriet. Af figur 1 fremgår det, at eleverne fra størstedelen af Vestegnens folkeskoler har lavere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet kun Vallensbæk skiller sig markant ud med et karaktergennemsnit på 6,9. Også nordsjællandske kommuner som Halsnæs, Frederikssund, Helsingør og Gribskov ligger under landsgennemsnittet. Da tallene er udtryk for kommunegennemsnit, dækker de naturligvis over interne forskelle i kommunerne. I mange kommuner vil der være nogle skoler, hvor eleverne klarer sig rigtig godt, og andre hvor de klarer sig mindre godt. Eksempelvis har Københavns Kommunes folkeskoler karaktergennemsnit på alt mellem 3,5 og 8,9. I Hvidovre Kommune er spændet på 4,4 til Ungdomsuddannelsernes og de videregående uddannelsers præstationer Karaktergennemsnit og fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser Ligesom det er tilfældet på folkeskoleniveau, er der også markante forskelle på, hvordan gymnasieelever klarer sig fra kommune til kommune. Figur 2 viser, hvor højt karaktergennemsnit de forskellige kommuners studenter forlader gymnasiet med. Her er det de unges bopælskommune og ikke uddannelsesinstitutionernes beliggenhed, der er målt på. Fordi størstedelen af alle folkeskoleelever går i skole i samme kommune, som de bor, kan karaktergennemsnittene fra folkeskolen og gymnasiet uden større proble- Side 4

7 mer sammenlignes. Begge tal er udtryk for, hvordan de enkelte kommuners unge klarer sig i skolen. Figur 2. Karaktergennemsnit på de gymnasiale uddannelser i Karaktergennemsnit fra eksamensresultat på de gymnasiale uddannelser, fordelt på elevernes bopælskommune, ,5 6 6,5 7 7,5 8 Brøndby Ishøj Høje-Taastrup Tårnby Dragør Albertslund Glostrup Hvidovre Rødovre Egedal Frederikssund Halsnæs Helsingør Herlev Vallensbæk Ballerup Gladsaxe Gribskov Hele landet Bornholm København Region H Hørsholm Hillerød Allerød Fredensborg Frederiksberg Gentofte Rudersdal Furesø Lyngby-Taarbæk Kilde: Undervisningsministeriet. Der tegner sig et lignende geografisk mønster i gymnasiet som i folkeskolen. Dog er karakterspændet mellem kommunerne ikke lige så stort som på folkeskoleområdet. Vestegnskommunerne ligger lavere end lands- og regionsgennemsnittet, og ligesom på folkeskoleniveau er karaktergennemsnittet lavest i Brøndby og Ishøj. Også kommuner som Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Helsingør ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Det samme gælder kommunerne på Amager; Dragør og Tårnby. I modsatte ende ligger nordlige kommuner som Furesø og Lyngby-Taarbæk med 7,3 i karaktergennemsnit. En del unge vælger at tage deres studentereksamen på en uddannelsesinstitution, der ligger uden for deres bopælskommune. Derfor er karaktergennemsnittene i figur 2 ikke nødvendigvis udtryk for, hvordan kommunernes gymnasiale uddannelsesinstitutioner præsterer. Nogle institutioner har et mere lokalt elevgrundlag end andre. Eksempelvis er der relativt mange unge fra Københavns omkringliggende kommuner, der går i gymnasiet i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Samtidig er der en del unge fra København og Frederiksberg, der søger ind på gymnasier i den nordlige del af København. Gymnasiernes præstation kan også måles på, hvorvidt eleverne gennemfører deres uddannelse. Figur 3 viser den gennemsnitlige fuldførelsesprocent for de enkelte kommu- Side 5

8 ners gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Fuldførelsesprocenten er udregnet ved at tælle, hvor mange gymnasieelever der er optaget et givent år, og hvor mange der ender med at fuldføre uddannelsen tal er delvist baseret på estimater, da de beskriver, hvor mange af de elever, der startede i gymnasiet i 2006, man forventer får en studentereksamen 2-3 år efter. Her er det geografiske billede mere nuanceret end på karakterområdet. Figur 3. Fuldførelsesprocent på regionens gymnasiale uddannelser Fuldførelsesprocent på gymnasiale uddannelser, Fredensborg Frederiksberg Albertslund Ishøj Tårnby København Hvidovre Herlev Halsnæs Glostrup Region H Egedal Hele landet Hillerød Helsingør Frederikssund Ballerup Høje-Taastrup Gladsaxe Brøndby Rudersdal Gentofte Bornholm Rødovre Gribskov Hørsholm Allerød Lyngby-T. Furesø Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Undervisningsministeriet. Figuren viser, at andelen af gymnasieelever, der gennemfører deres gymnasiale uddannelse, er lavere i Region Hovedstaden end på landsplan. På de almengymnasiale uddannelser gennemfører 82 % af hovedstadsregionens unge uddannelsen, efter de er startet på den. Landsgennemsnittet er 84 %. Tilsvarende tal på de erhvervsgymnasiale uddannelser er 72 % i Region Hovedstaden og 76 % på landsplan. Frederiksberg, som ellers har ligget blandt de bedst præsterende kommuner, når det kommer til elevernes karaktergennemsnit i både folkeskolen og gymnasiet, er en af de kommuner, hvor flest gymnasielever dropper ud undervejs i uddannelsen. En oplagt forklaring kan være, at der i 2006 blev udbudt hf-kurser på både Frederiksberg Gymnasium og på Frederiksberg HF Kursus (i dag udbyder Frederiksberg Gymnasium kun stx-linjer). I figur 3 dækker almengymnasiale uddannelser over både stx og hf, og da fuldførelsesprocenten generelt er lavere på hf end på stx, er hf-kurserne formentlig med til at trække fuldførelsesprocenten ned i Frederiksberg Kommune. Side 6

9 En anden forklaring kan være, at fuldførelsesprocenten er målt ud fra institutionernes beliggenhed, og at det derfor ikke kun er unge fra Frederiksberg, der går på kommunens gymnasiale uddannelser. Mange unge fra Københavns Kommune og de nærliggende kommuner går på Frederiksbergs uddannelsesinstitutioner. Fredensborg har den laveste fuldførelsesprocent på 60 %. Det står i kontrast til, hvordan kommunen ellers præsterer på folkeskole- og gymnasieområdet (jf. figur 1 og 2). Også her kan en af årsagerne være, at de har et lille hf-udbud på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, hvor fuldførelsesprocenten er nede på ca. 40 %. Desuden viser figur 3, at der i de fleste tilfælde er større frafald på de erhvervsgymnasiale uddannelser størst er forskellen i Hvidovre, hvor der er ca. 25 % større frafald på de erhvervsgymnasiale uddannelser end på de almengymnasiale uddannelser. Fuldførelsesprocent på erhvervsuddannelser Det er langt sværere at skabe overblik over, hvordan regionens erhvervsuddannelser præsterer. Det er der flere grunde til. For det første er de fleste erhvervsuddannelser sammensat af flere kortere skole- og praktikforløb, og det er derfor svært at registrere, hvornår og hvorvidt den enkelte elev påbegynder og afslutter hele sin uddannelse. For det andet findes der en række store erhvervsskoler i regionen, som har afdelinger spredt ud over regionens kommuner. Det betyder, at elever ofte gennemfører grundforløbet i én kommune og hovedforløbet og praktikperioden i andre. Endelig er der stor forskel på, hvor mange gange årligt de enkelte erhvervsskoler optager nye elever. Nogle skoler optager én gang årligt andre har løbende optag. For at give et billede af hvordan erhvervsskoleområdet præsterer, er de enkelte erhvervs- og SOSU-skolers gennemførselsprocent listet i figur 4 og 5. På erhvervsskolerne er fuldførelsesprocenten udelukkende et udtryk for gennemførsel af erhvervsfaglige grundforløb, og ikke et udtryk for gennemførte erhvervsuddannelser. På SOSUskolerne er fuldførelsesprocenten et udtryk for gennemførsel af erhvervsfaglige hovedforløb. Det skyldes, at det ikke er obligatorisk at tage grundforløb på SOSUuddannelserne, og at mange derfor starter direkte hovedforløbet. Side 7

10 Figur 4. Fuldførelsesprocent på regionens erhvervsskoler Fuldførelsesprocent på regionen erhvervsskoler (erhvervsfaglige grundforløb), % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% København Tekniske Skole Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) CPH West Hotel og Restaurantskolen Bornholms Erhvervsskole Erhvervsskolen Nordsjælland Copenhagen Business College (Niels Brock) Business Education College (BEC) Handelsskolen København Nord Kilde: Undervisningsministeriet. Af figur 4 fremgår det, at frafaldet generelt er lavere på de rent merkantile erhvervsuddannelsesinstitutioner. Her er fuldførelsesprocenten ca %. På de øvrige erhvervsskoler er samme tal ca %. I figur 4 skal der tages forbehold for, at fuldførelsesprocenterne for de enkelte institutioner dækker over mange forskellige slags erhvervsfaglige grundforløb og uddannelsesindgange. Fuldførelsesprocenten varierer fra grundforløb til grundforløb, og tallene i figur 4 er derfor gennemsnitstal. Desuden er der forskel på, hvordan grundforløbene er bygget op på det tekniske og merkantile grundforløb. Hvor de tekniske grundforløb typisk består af 20 ugers obligatorisk undervisning, består de merkantile grundforløb af op til to års obligatorisk undervisning. Figur 5. Fuldførelsesprocent på regionens SOSU-skoler Fuldførelsesprocent på regionens SOSU-skoler (erhvervsfaglige hovedforløb), % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen, København (SOSU København) Humanica Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Kilde: Undervisningsministeriet. Der er mindre forskel på skolernes frafaldprocent på social- og sundhedsområdet. Dog skiller Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole sig ud ved at have en fuldførelsespro- Side 8

11 cent på knap 85 %. Generelt er frafaldet mindre på SOSU-skolerne end på de øvrige erhvervsskoler. Der skal dog tages forbehold for, at tallene er udtryk for fuldførelsesprocenter på henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Præstation på de videregående uddannelser Det er ligesom på erhvervsuddannelsesområdet svært at give et samlet overblik over, hvordan de videregående uddannelser i regionen præsterer. Det skyldes, at de videregående uddannelser ofte er bygget forskelligt op fra fagområde til fagområde, og at uddannelserne ikke altid består af samlede forløb. De studerende kan ofte sammensætte deres uddannelse individuelt med fag og moduler fra flere uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområder. Et fuldt overblik over, hvordan de videregående uddannelser præsterer, vil kræve, at man sammenligner karakterer og fuldførelsesprocenter for de enkelte uddannelsesinstitutioner og fagområder. Sådan en sammenligning vil kræve et større analysearbejde og er derfor fravalgt i denne sammenhæng. 1.3 Optag på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser I de foregående figurer er det blevet illustreret, hvordan de forskellige kommuners unge klarer sig i uddannelsessystemet. I det følgende vil det blive beskrevet, hvorvidt regionens unge er i uddannelse, hvilke uddannelsestype de er i gang med, og hvordan vi kan forvente, at de unge generationer uddanner sig, hvis uddannelsesmønstret fortsætter som i dag. Igen er tallene opgjort på kommuneniveau, så det er muligt at skabe overblik over uddannelsesmønstret i de enkelte kommuner. Øjebliksbillede af unges uddannelsesmønster Figur 6 giver et øjebliksbillede af, hvad regionens 18årige er i gang med af uddannelse i Den viser, hvor stor en andel af kommunernes unge der; ikke er i uddannelse, stadig går i folkeskole, er i gang med en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Kategorierne er illustreret med hver sin farve, og da der er et mindre antal unge, man ikke har registreret, går ingen af kommunernes søjler helt op til 100 %. Figuren viser, at der er markant forskel på unges uddannelsessituation fra kommune til kommune. Mens der i de nordlige kommuner som Hørsholm, Allerød og Gentofte er lidt mere end 10 % af de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, er tilsvarende tal for bl.a. Ishøj, Høje-Taastrup og Albertslund omkring %. Som eneste nordsjællandske kommune har Gribskov særligt mange unge, der er uden for uddannelse. Her er tallet 28 %. Sammenlignes figur 6 med figur 1, der viser karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, er det tydeligt at spore en sammenhæng mellem præstation i folkeskolen og de unges videre færd i uddannelsessystemet. I flere af de kommuner, hvor folkeskoleeleverne har særligt høje karaktergennemsnit, er der markant flere, der er i gang med en gymnasial uddannelse, når de bliver 18 år. Det gælder f.eks. en kommune som Side 9

12 Lyngby-Taarbæk, som præsterede højst på karakterer i folkeskolen, og hvor 71,8 % af de 18årige er i gang med en gymnasial uddannelse. Samme tendens, men med modsat fortegn, gør sig gældende for de kommuner, der præsterede lavest på karakterer i folkeskolen bl.a. Ishøj, hvor 42,2 % af de 18årige er i gang med en gymnasial uddannelse, 26,4 % er i gang med en erhvervsuddannelse og hele 28,9 % ikke er i gang med en uddannelse. Denne sammenhæng peger på, at der lægges et vigtigt fundament for de unges uddannelsesvalg og -muligheder i folkeskolen. Risikoen for at stå uden for uddannelsessystemet et par år efter folkeskolen er formentlig højere, hvis man forlader folkeskolen med et ringe karakterresultat. Figur 6. 18åriges igangværende uddannelse i åriges igangværende uddannelse (målt i procent af kommunens 18årige), Ishøj Gribskov Herlev Albertslund Høje-Taastrup Hvidovre København Brøndby Rødovre Tårnby Helsingør Frederikssun Ballerup Hele landet Region H Frederiksberg Glostrup Gladsaxe Bornholm Halsnæs Hillerød Egedal Fredensborg Lyngby-T. Dragør Furesø Rudersdal Vallensbæk Allerød Hørsholm Gentofte Ikke i uddannelse Grundskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Procent Kilde: Danmarks Statistik. Figur 6 tydeliggør, at der er i flere kommuner er op mod en tredjedel af de 18årige unge, der ikke er i uddannelse. En del af forklaringen på de høje tal kan være, at der er en del unge, der allerede har færdiggjort en ungdomsuddannelse, og som enten er i arbejde eller holder sabbatår, inden de begynder på en videregående uddannelse. Desuden kan en del af disse unge være på højskole. Højskoleophold vurderes ikke som kompe- Side 10

13 tencegivende uddannelse og indgår derfor ikke i statistikken. Der kan altså generelt være færre unge, der ikke er i uddannelse, end figur 6 viser. I figur 7 fokuseres der på, hvor mange 18-22årige der ikke har anden baggrund en folkeskole. Her er kommunerne kategoriseret og farvelagt ud fra, hvor meget de afviger fra landsgennemsnittet. Kommuner, der er blå, ligger fem procentpoint eller mere under landsgennemsnittet, og grå kommuner afviger med mellem -4 og 5 procentpoint fra landsgennemsnit. Røde kommuner ligger mere over landsgennemsnittet, med værdier på 4 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet. Figur 7. Andel 18-22årige der ikke er i gang med en uddannelse og kun har en afsluttet folkeskole som baggrund sammenligning med landsgennemsnittet (2008). Side 11

14 Figur 7 giver nogenlunde samme billede af de unges uddannelsessituation som figur 6. Dog er der afvigelser, og det kan skyldes, at figur 7 er lavet på baggrund af nogle kategoriseringer, der resulterer i færre statistiske nuancer, men som til gengæld viser uddannelsesmønstret på en overskuelig og tilgængelig måde. Desuden bygger tallene i figur 7 på 18-22årige, hvilket også kan skabe afvigelser fra figur 6. Andel der får en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse Sammenholdes figur 6 med tallene fra figur 8 og 9 (s. 12 og 14), tyder det på, at unge, som ikke er i uddannelse som 18årige, har ringere chancer for at få en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse på sigt. Der skal dog tages forbehold for sådan en sammenligning. Figur 8 og 9 adskiller sig fra figur 6 ved at være profilberegnet. Det betyder, at tallene ikke er udtryk for et øjebliksbillede af befolkningens uddannelsesniveau, men bygger på en fremskrivning. En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden forbliver den samme i hele perioden. Figur 8 og 9 viser derfor, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2006, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Modelberegninger af uddannelsesprofiler for kommuner er behæftet med op til 3 % usikkerhed. Det skyldes, at det empiriske datamateriale for enkelte uddannelser ofte er begrænset. For at sikre nok data grupperes uddannelser i større grupper, og der bruges data for to år ad gangen det betyder, at profiltal for 2006 er lavet på baggrund af data fra 2005 og Side 12

15 Figur 8. Andel af regionens unge der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Andel af regionens unge i 9. klasse (årgang 2006) der forventes af få mindst en ungdomsuddannelse*. Ishøj Brøndby Albertslund Gribskov Tårnby Herlev Høje-Taastrup Rødovre Hvidovre København Ballerup Glostrup Bornholm Halsnæs Frederikssund Helsingør Fredensborg Region H Hele landet Frederiksberg Gladsaxe Egedal Furesø Hørsholm Vallensbæk Hillerød Dragør Gentofte Rudersdal Lyngby-T. Allerød Procent *Udtrykket mindst en ungdomsuddannelse hentyder til, at det på nogle videregående uddannelser er muligt at blive optaget uden en ungdomsuddannelse. Det gælder bl.a. konservatorieuddannelsen, hvor der er optagelsesprøve, og flere kreative uddannelser, hvor der kan dispenseres for kravet om en adgangsgivende eksamen. De unge, der har sådan en uddannelse, tæller med i denne statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Flere af de kommuner, der har en høj andel af 18årige, der ikke er i uddannelse, indtager også lave placeringer i figur 8 og 9. Noget tyder derfor på, at der er større chance for, at unge ikke får videre uddannelse senere i livet, hvis de står uden for uddannelsessystemet som 18årige. Af figur 8 fremgår det, at der i kommuner som Ishøj, Brøndby, Albertslund og Gribskov er mere end 20 % af de unge, som ikke forventes at få en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er tallet under 10 % i kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Allerød. Samtidig viser figuren, at der er lidt færre unge i Region Hovedstaden, der forventes at få en ungdomsuddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. Også når det gælder andelen, der forventes at få en videregående uddannelse, er der store forskelle mellem kommunerne. Mens man forventer, at ca. tre ud af fire af de Side 13

16 unge i Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk får en videregående uddannelse, gælder det kun lidt mere end en tredjedel af de unge i Ishøj og Tårnby. Figur 9 illustrerer også, at de unge i Region Hovedstaden generelt er veluddannet sammenlignet med landsgennemsnittet. Mens 47,4 % af alle Danmarks unge får en videregående uddannelse, er samme tal 50,5 % for Region Hovedstadens unge. Noget tyder dog på, at det er en række af regionens nordlige kommuner, der er med til at trække gennemsnitstallet for regionen op. Figur 9. Andel af regionens unge der forventes at få en videregående uddannelse. Andel af regionens unge i 9. klasse (årgang 2006) der forventes at få en videregående uddannelse. Ishøj Tårnby Brøndby Hvidovre Rødovre Herlev Glostrup Halsnæs Bornholm Høje-Taastrup Gribskov Albertslund København Hele landet Ballerup Frederikssund Vallensbæk Egedal Helsingør Region H Dragør Fredensborg Gladsaxe Hillerød Frederiksberg Hørsholm Furesø Allerød Lyngby-T. Gentofte Rudersdal Procent Kilde: Danmarks Statistik. Side 14

17 2. Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet og de videregående uddannelsers geografiske placering Udbuddet af uddannelser spiller en væsentlig rolle for unges uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at der er et varieret uddannelsesudbud i hele regionen, så begrænset antal studiepladser eller transportafstand ikke er barrierer for, at regionens unge gennemfører en ungdomsuddannelse og eventuelt en videregående uddannelse. Region Hovedstaden er præget af, at der er et stort udbud af uddannelser i nogle dele af regionen, mens der i andre er få tilbud inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Udbuddet af videregående uddannelser er langt størst i Københavnsområdet, men ungdomsuddannelsestilbuddene er mere ligelig fordelt i regionens kommuner. I det følgende præsenteres uddannelsernes geografiske placering og kapacitet. Uddybende oversigter over uddannelsernes kapacitet og geografiske placering findes i bilag Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet Ungdomsuddannelsernes geografiske placering For at give et visuelt overblik over hvor der udbydes ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden, er de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og produktionsskolerne markeret med hver sin farve i kommunekortet i figur 10. Tallene i de farvede cirkler henviser til antallet af skoler/afdelinger i den pågældende kommune. Side 15

18 Figur 10. Udbud af ungdomsuddannelser i regionens kommuner. Kortet illustrerer, at der i visse dele af regionen er et relativt lille udbud af ungdomsuddannelser sammenlignet med andre. Ikke overraskende er der mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i københavnsområdet, mens der er markant længere mellem uddannelsestilbuddene i kommuner som Frederikssund, Halsnæs og Gribskov. Udbuddet Side 16

19 skal naturligvis ses i relation til befolkningstallet i de enkelte kommuner, men lange transportafstande har formentlig indflydelse på unges uddannelsesvalg især hvis de mangler opbakning til at søge uddannelse hjemmefra. Kapacitet på de almengymnasiale uddannelser Der er 36 offentlige gymnasier og 18 offentlige hf-kurser i Region Hovedstaden. I alt er der ca elevpladser på regionens offentlige gymnasier og ca elevpladser på regionens offentlige hf-kurser. Der findes desuden 9 private gymnasier og 2 private hf-kurser i regionen. Generelt er kapaciteten for hver enkelt af de fire fordelingsområder tilstrækkelig. Dog er der ledig kapacitet på gymnasierne i de nordsjællandske kommuner og Vestegnen. Desuden er nogle gymnasier mere søgte end andre. Det er især en række gymnasier i København, som har flere ansøgere, end der er plads til nogle må afvise op til 35 % af ansøgerne. Det skal dog bemærkes, at søgningen til de almengymnasiale uddannelser er steget i I år har der været 796 flere ansøgere til gymnasiet og 301 ekstra ansøgere til hf i Region Hovedstaden. Det er samlet set en stigning på 10 % flere ansøgere, selv om ungdomsårgangen kun er 3 % større end sidste år. Se en uddybende oversigt over de gymnasiale uddannelsers kapacitet i bilag 5. Kapacitet på de erhvervsgymnasiale uddannelser Det kan være svært at skabe overblik over udbuddet af erhvervsgymnasiale uddannelser. Det skyldes, at der ikke findes kapacitetstal på dette område, fordi udbuddet tilpasses antallet af ansøgere fra år til år, og fordi ansøgere ikke fordeles centralt som på stx- og hf-området. I 2007 var der knap 3000 førsteprioritetsansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Se flere detaljer om, hvor mange der søgte en erhvervsgymnasial uddannelse i skoleåret 2007/2008 i bilag 5. Kapacitet på erhvervsuddannelserne Også på erhvervsuddannelsesområdet er det svært at bestemme kapaciteten. Her gælder det ligesom på det erhvervsgymnasiale område, at der i vidt omfang oprettes klasser og hold afhængig af, hvor mange ansøgere skolerne har fra år til år. Dog er der adgangsbegrænsning på enkelte erhvervsuddannelser. Der er generelt markant større udbud af erhvervsuddannelser i København end i nogen anden kommune. Også Frederiksberg og Hillerød har et relativt stort udbud af erhvervsuddannelser. I 2006 var der knap ansøgere til de erhvervsfaglige grundforløb i Region Hovedstaden. Se uddybende oversigt i bilag 5. Side 17

20 Ungdomsuddannelsernes kapacitet i forhold til kommunernes unge For at give indtryk af om udbuddet af ungdomsuddannelser er tilstrækkeligt, skal uddannelsernes kapacitet ses i forhold til, hvor mange unge der bor i de enkelte kommuner. Med forbehold for mindre udsving i årgangsstørrelser de senere år, bor der ca årige i hele Region Hovedstaden. Ca. 25 % af regionens unge bor i København eller på Frederiksberg det svarer til lidt mere end 4000 unge. I nordlige kommuner som Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund bor der godt 2000 unge i alt det svarer til ca. 12 % af regionens unge. I vestegnskommunerne bor der godt 3000 unge i alt. Det svarer til knap 20 % af alle unge i regionen. Ses disse tal i forhold til uddannelsernes kapacitet, ser det umiddelbart ud til, at der er en nogenlunde fornuftig fordeling af det gymnasiale udbud. Flest institutioner ligger der i københavnsområdet og i kommunerne nord for København. På erhvervsskoleområdet er der markant færre uddannelsesinstitutioner, mange af dem er dog store skoler med flere afdelinger. På baggrund af regionskortet i figur 10 kan der argumenteres for, at der er få erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser i Nordsjælland. Taget i betragtning, at ca. 12 % af regionens unge bor i Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund, er der relativ lang afstand mellem begge typer uddannelser i dette område. Der har de senere år været tendens til at centralisere på uddannelsesområdet. Skoler er blevet lagt sammen til større institutioner, og flere mindre afdelinger er blevet lukket, fordi de er dyre i drift og ofte har et relativt lille rekrutteringsgrundlag. Nu peger bl.a. statistikkerne i dette notat på, at der er flere unge i bl.a. Gribskov og Halsnæs kommune, der ikke får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Det kan tyde på, at det ikke er uden implikationer at skære ned på antallet af institutioner. Flere unge får længere transporttid, og det kan have indflydelse på deres uddannelsesvalg. Andre faktorer, som bl.a. erhvervsstruktur og uddannelsesmønster blandt den voksne befolkning i disse områder, spiller dog uden tvivl også ind på de unges uddannelsesvalg. De videregående uddannelsers geografiske placering Da der findes en lang række forskellige institutioner, der udbyder videregående uddannelser, giver det ikke mening af lave et visuelt kommunekort over regionens videregående uddannelser. I stedet er institutionerne inddelt efter uddannelsestype i bilag 4. Langt størstedelen af de videregående uddannelser er koncentreret i københavnsområdet. Bortset fra Danmarks Tekniske Universitet, som ligger i Lyngby, er alle regionens universiteter placeret i København og på Frederiksberg. De mellemlange uddannelser Side 18

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. december 2008 Sag nr. 13 Emne: 4. Økonomirapport 2008 Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C)

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Hvem Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991. Indtil

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Bagom SOSU C Hvem Hvad Hvor Profilering

Bagom SOSU C Hvem Hvad Hvor Profilering Bagom SOSU C Hvem Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991. Indtil 1. januar 2007 var uddannelsescentret

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

"Alle unge vil gerne have et godt liv"

Alle unge vil gerne have et godt liv Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Region Hovedstaden "Alle unge vil gerne have et godt liv" Sammenfatning af hovedanalyse om unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen Unge uden job

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere