Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Konkluderende redegørelse for udfordringer og handleplaner mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd blandt unge i Region Hovedstaden Bilag: 6

2

3 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web Bilag 1 CVR/SE-nr: Dato: 21. april 2009 Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i Region Hovedstaden - Udfordringer, indsatsområder og handleplaner Baggrund Underudvalget for regional udvikling har på udvalgsmøder i februar og marts 2009 drøftet udfordringer og indsatsområder i forhold til uligheder i uddannelse og studieadfærd blandt unge og unge voksne i Region Hovedstaden. Drøftelserne er sket på baggrund af to notater, der dokumenterer markante forskelle i uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i regionens kommuner, og som udpeger en række indsatsområder, som regionen vil fokusere på fremover for at imødekomme ulighederne. Notatet redegør for, hvordan Region Hovedstadens unge og unge voksne uddanner sig. Der bliver inddraget statistisk materiale som dokumentation for de udfordringer, som regionen står over for på uddannelsesområdet. Figurerne er baseret på statistisk data fra henholdsvis Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figurerne bygger på tal fra De statistiske fremstillinger er baseret på forskellige udregningsmetoder, som bliver beskrevet og kommenteret undervejs i notatet. Notatets indhold I dette notat bliver der samlet op de analyser, mål og handleplaner, som blev præsenteret i notaterne til møderne i Underudvalget for regional udvikling i februar og marts Notatet indeholder redegørelser for følgende: 1. Unges uddannelsesmønster og studieadfærd i Region Hovedstaden, herunder: - Karaktergennemsnit i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser - Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne - Optag på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser - Betydning af social arv i forhold til unges uddannelsesmønster

4 2. Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet og de videregående uddannelsers geografiske placering. 3. Region Hovedstadens strategi og handleplaner for at imødekomme udfordringer på uddannelsesområdet. Herunder konkrete handleplaner i forhold til: - Fagligt løft af tosprogede og bogligt svage unge - Vejledning - Regional ulighed i uddannelsessystemet - Plejeomsorgsuddannelserne Side 2

5 1. Uddannelsesmønster og studieadfærd i Region Hovedstaden Der er synlige forskelle på, hvordan unge klarer sig i uddannelsessystemet i de enkelte kommuner i Region Hovedstaden. I det følgende præsenteres der et overblik over, hvordan unge klarer sig i uddannelsessystemet i regionens kommuner. 1.1 Folkeskolens præstationer Det er afgørende, at regionens unge forlader folkeskolen med tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, hvis de skal have mulighed for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ser man på folkeskolens præstation, målt på elevers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, bliver det tydeligt, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Figur 1 tydeliggør, at især Ishøj skiller sig ud, da kommunens elever i gennemsnit forlader folkeskolen med et karaktergennemsnit på 5,5. Til sammenligning er samme tal 6,4 for hele landet, og 7,8 for de kommuner der præsterer bedst i Region Hovedstaden (Hørsholm og Lyngby-Taarbæk). Karaktererne er målt på den nye 7-trinsskala, hvor -3 er laveste karakter, og 12 er højeste karakter 1. Karaktergennemsnittene er udregnet ved et simpelt gennemsnit af karaktergennemsnittene i de bundne prøvefag. Figuren er lavet på baggrund af karaktergennemsnit fra alle typer folkeskoler dvs. både offentlige og private folkeskoler, efterskoler og ungdomsskoler. 1 Karaktererne gives efter følgende kriterier: 12: den fremragende præstation, 10: den fortrinlige præstation, 7: den gode præstation, 4: den jævne præstation, 02: den tilstrækkelige præstation (laveste beståkarakter), 00: den utilstrækkelige præstation, -3: den ringe præstation. Side 3

6 Figur 1. Karaktergennemsnit fra folkeskolen i Karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve (bundne prøvefag*), ,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 Ishøj Brøndby Halsnæs Hvidovre Glostrup Albertslund Frederikssund Høje-Taastrup Tårnby Herlev Helsingør København Bornholm Gribskov Hele landet Rødovre Ballerup Egedal Frederiksberg Hillerød Fredensborg Vallensbæk Gladsaxe Dragør Furesø Allerød Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Hørsholm *Bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk, fysik og kemi. Folkeskolens afgangsprøver er fra skoleåret 2006/07 gjort obligatoriske. Alle elever skal nu aflægge fem bundne prøver samt to prøver, der findes ved udtræk Kilde: Undervisningsministeriet. Af figur 1 fremgår det, at eleverne fra størstedelen af Vestegnens folkeskoler har lavere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet kun Vallensbæk skiller sig markant ud med et karaktergennemsnit på 6,9. Også nordsjællandske kommuner som Halsnæs, Frederikssund, Helsingør og Gribskov ligger under landsgennemsnittet. Da tallene er udtryk for kommunegennemsnit, dækker de naturligvis over interne forskelle i kommunerne. I mange kommuner vil der være nogle skoler, hvor eleverne klarer sig rigtig godt, og andre hvor de klarer sig mindre godt. Eksempelvis har Københavns Kommunes folkeskoler karaktergennemsnit på alt mellem 3,5 og 8,9. I Hvidovre Kommune er spændet på 4,4 til Ungdomsuddannelsernes og de videregående uddannelsers præstationer Karaktergennemsnit og fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser Ligesom det er tilfældet på folkeskoleniveau, er der også markante forskelle på, hvordan gymnasieelever klarer sig fra kommune til kommune. Figur 2 viser, hvor højt karaktergennemsnit de forskellige kommuners studenter forlader gymnasiet med. Her er det de unges bopælskommune og ikke uddannelsesinstitutionernes beliggenhed, der er målt på. Fordi størstedelen af alle folkeskoleelever går i skole i samme kommune, som de bor, kan karaktergennemsnittene fra folkeskolen og gymnasiet uden større proble- Side 4

7 mer sammenlignes. Begge tal er udtryk for, hvordan de enkelte kommuners unge klarer sig i skolen. Figur 2. Karaktergennemsnit på de gymnasiale uddannelser i Karaktergennemsnit fra eksamensresultat på de gymnasiale uddannelser, fordelt på elevernes bopælskommune, ,5 6 6,5 7 7,5 8 Brøndby Ishøj Høje-Taastrup Tårnby Dragør Albertslund Glostrup Hvidovre Rødovre Egedal Frederikssund Halsnæs Helsingør Herlev Vallensbæk Ballerup Gladsaxe Gribskov Hele landet Bornholm København Region H Hørsholm Hillerød Allerød Fredensborg Frederiksberg Gentofte Rudersdal Furesø Lyngby-Taarbæk Kilde: Undervisningsministeriet. Der tegner sig et lignende geografisk mønster i gymnasiet som i folkeskolen. Dog er karakterspændet mellem kommunerne ikke lige så stort som på folkeskoleområdet. Vestegnskommunerne ligger lavere end lands- og regionsgennemsnittet, og ligesom på folkeskoleniveau er karaktergennemsnittet lavest i Brøndby og Ishøj. Også kommuner som Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Helsingør ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Det samme gælder kommunerne på Amager; Dragør og Tårnby. I modsatte ende ligger nordlige kommuner som Furesø og Lyngby-Taarbæk med 7,3 i karaktergennemsnit. En del unge vælger at tage deres studentereksamen på en uddannelsesinstitution, der ligger uden for deres bopælskommune. Derfor er karaktergennemsnittene i figur 2 ikke nødvendigvis udtryk for, hvordan kommunernes gymnasiale uddannelsesinstitutioner præsterer. Nogle institutioner har et mere lokalt elevgrundlag end andre. Eksempelvis er der relativt mange unge fra Københavns omkringliggende kommuner, der går i gymnasiet i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Samtidig er der en del unge fra København og Frederiksberg, der søger ind på gymnasier i den nordlige del af København. Gymnasiernes præstation kan også måles på, hvorvidt eleverne gennemfører deres uddannelse. Figur 3 viser den gennemsnitlige fuldførelsesprocent for de enkelte kommu- Side 5

8 ners gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Fuldførelsesprocenten er udregnet ved at tælle, hvor mange gymnasieelever der er optaget et givent år, og hvor mange der ender med at fuldføre uddannelsen tal er delvist baseret på estimater, da de beskriver, hvor mange af de elever, der startede i gymnasiet i 2006, man forventer får en studentereksamen 2-3 år efter. Her er det geografiske billede mere nuanceret end på karakterområdet. Figur 3. Fuldførelsesprocent på regionens gymnasiale uddannelser Fuldførelsesprocent på gymnasiale uddannelser, Fredensborg Frederiksberg Albertslund Ishøj Tårnby København Hvidovre Herlev Halsnæs Glostrup Region H Egedal Hele landet Hillerød Helsingør Frederikssund Ballerup Høje-Taastrup Gladsaxe Brøndby Rudersdal Gentofte Bornholm Rødovre Gribskov Hørsholm Allerød Lyngby-T. Furesø Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Undervisningsministeriet. Figuren viser, at andelen af gymnasieelever, der gennemfører deres gymnasiale uddannelse, er lavere i Region Hovedstaden end på landsplan. På de almengymnasiale uddannelser gennemfører 82 % af hovedstadsregionens unge uddannelsen, efter de er startet på den. Landsgennemsnittet er 84 %. Tilsvarende tal på de erhvervsgymnasiale uddannelser er 72 % i Region Hovedstaden og 76 % på landsplan. Frederiksberg, som ellers har ligget blandt de bedst præsterende kommuner, når det kommer til elevernes karaktergennemsnit i både folkeskolen og gymnasiet, er en af de kommuner, hvor flest gymnasielever dropper ud undervejs i uddannelsen. En oplagt forklaring kan være, at der i 2006 blev udbudt hf-kurser på både Frederiksberg Gymnasium og på Frederiksberg HF Kursus (i dag udbyder Frederiksberg Gymnasium kun stx-linjer). I figur 3 dækker almengymnasiale uddannelser over både stx og hf, og da fuldførelsesprocenten generelt er lavere på hf end på stx, er hf-kurserne formentlig med til at trække fuldførelsesprocenten ned i Frederiksberg Kommune. Side 6

9 En anden forklaring kan være, at fuldførelsesprocenten er målt ud fra institutionernes beliggenhed, og at det derfor ikke kun er unge fra Frederiksberg, der går på kommunens gymnasiale uddannelser. Mange unge fra Københavns Kommune og de nærliggende kommuner går på Frederiksbergs uddannelsesinstitutioner. Fredensborg har den laveste fuldførelsesprocent på 60 %. Det står i kontrast til, hvordan kommunen ellers præsterer på folkeskole- og gymnasieområdet (jf. figur 1 og 2). Også her kan en af årsagerne være, at de har et lille hf-udbud på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, hvor fuldførelsesprocenten er nede på ca. 40 %. Desuden viser figur 3, at der i de fleste tilfælde er større frafald på de erhvervsgymnasiale uddannelser størst er forskellen i Hvidovre, hvor der er ca. 25 % større frafald på de erhvervsgymnasiale uddannelser end på de almengymnasiale uddannelser. Fuldførelsesprocent på erhvervsuddannelser Det er langt sværere at skabe overblik over, hvordan regionens erhvervsuddannelser præsterer. Det er der flere grunde til. For det første er de fleste erhvervsuddannelser sammensat af flere kortere skole- og praktikforløb, og det er derfor svært at registrere, hvornår og hvorvidt den enkelte elev påbegynder og afslutter hele sin uddannelse. For det andet findes der en række store erhvervsskoler i regionen, som har afdelinger spredt ud over regionens kommuner. Det betyder, at elever ofte gennemfører grundforløbet i én kommune og hovedforløbet og praktikperioden i andre. Endelig er der stor forskel på, hvor mange gange årligt de enkelte erhvervsskoler optager nye elever. Nogle skoler optager én gang årligt andre har løbende optag. For at give et billede af hvordan erhvervsskoleområdet præsterer, er de enkelte erhvervs- og SOSU-skolers gennemførselsprocent listet i figur 4 og 5. På erhvervsskolerne er fuldførelsesprocenten udelukkende et udtryk for gennemførsel af erhvervsfaglige grundforløb, og ikke et udtryk for gennemførte erhvervsuddannelser. På SOSUskolerne er fuldførelsesprocenten et udtryk for gennemførsel af erhvervsfaglige hovedforløb. Det skyldes, at det ikke er obligatorisk at tage grundforløb på SOSUuddannelserne, og at mange derfor starter direkte hovedforløbet. Side 7

10 Figur 4. Fuldførelsesprocent på regionens erhvervsskoler Fuldførelsesprocent på regionen erhvervsskoler (erhvervsfaglige grundforløb), % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% København Tekniske Skole Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) CPH West Hotel og Restaurantskolen Bornholms Erhvervsskole Erhvervsskolen Nordsjælland Copenhagen Business College (Niels Brock) Business Education College (BEC) Handelsskolen København Nord Kilde: Undervisningsministeriet. Af figur 4 fremgår det, at frafaldet generelt er lavere på de rent merkantile erhvervsuddannelsesinstitutioner. Her er fuldførelsesprocenten ca %. På de øvrige erhvervsskoler er samme tal ca %. I figur 4 skal der tages forbehold for, at fuldførelsesprocenterne for de enkelte institutioner dækker over mange forskellige slags erhvervsfaglige grundforløb og uddannelsesindgange. Fuldførelsesprocenten varierer fra grundforløb til grundforløb, og tallene i figur 4 er derfor gennemsnitstal. Desuden er der forskel på, hvordan grundforløbene er bygget op på det tekniske og merkantile grundforløb. Hvor de tekniske grundforløb typisk består af 20 ugers obligatorisk undervisning, består de merkantile grundforløb af op til to års obligatorisk undervisning. Figur 5. Fuldførelsesprocent på regionens SOSU-skoler Fuldførelsesprocent på regionens SOSU-skoler (erhvervsfaglige hovedforløb), % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen, København (SOSU København) Humanica Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Kilde: Undervisningsministeriet. Der er mindre forskel på skolernes frafaldprocent på social- og sundhedsområdet. Dog skiller Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole sig ud ved at have en fuldførelsespro- Side 8

11 cent på knap 85 %. Generelt er frafaldet mindre på SOSU-skolerne end på de øvrige erhvervsskoler. Der skal dog tages forbehold for, at tallene er udtryk for fuldførelsesprocenter på henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Præstation på de videregående uddannelser Det er ligesom på erhvervsuddannelsesområdet svært at give et samlet overblik over, hvordan de videregående uddannelser i regionen præsterer. Det skyldes, at de videregående uddannelser ofte er bygget forskelligt op fra fagområde til fagområde, og at uddannelserne ikke altid består af samlede forløb. De studerende kan ofte sammensætte deres uddannelse individuelt med fag og moduler fra flere uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområder. Et fuldt overblik over, hvordan de videregående uddannelser præsterer, vil kræve, at man sammenligner karakterer og fuldførelsesprocenter for de enkelte uddannelsesinstitutioner og fagområder. Sådan en sammenligning vil kræve et større analysearbejde og er derfor fravalgt i denne sammenhæng. 1.3 Optag på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser I de foregående figurer er det blevet illustreret, hvordan de forskellige kommuners unge klarer sig i uddannelsessystemet. I det følgende vil det blive beskrevet, hvorvidt regionens unge er i uddannelse, hvilke uddannelsestype de er i gang med, og hvordan vi kan forvente, at de unge generationer uddanner sig, hvis uddannelsesmønstret fortsætter som i dag. Igen er tallene opgjort på kommuneniveau, så det er muligt at skabe overblik over uddannelsesmønstret i de enkelte kommuner. Øjebliksbillede af unges uddannelsesmønster Figur 6 giver et øjebliksbillede af, hvad regionens 18årige er i gang med af uddannelse i Den viser, hvor stor en andel af kommunernes unge der; ikke er i uddannelse, stadig går i folkeskole, er i gang med en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Kategorierne er illustreret med hver sin farve, og da der er et mindre antal unge, man ikke har registreret, går ingen af kommunernes søjler helt op til 100 %. Figuren viser, at der er markant forskel på unges uddannelsessituation fra kommune til kommune. Mens der i de nordlige kommuner som Hørsholm, Allerød og Gentofte er lidt mere end 10 % af de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, er tilsvarende tal for bl.a. Ishøj, Høje-Taastrup og Albertslund omkring %. Som eneste nordsjællandske kommune har Gribskov særligt mange unge, der er uden for uddannelse. Her er tallet 28 %. Sammenlignes figur 6 med figur 1, der viser karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, er det tydeligt at spore en sammenhæng mellem præstation i folkeskolen og de unges videre færd i uddannelsessystemet. I flere af de kommuner, hvor folkeskoleeleverne har særligt høje karaktergennemsnit, er der markant flere, der er i gang med en gymnasial uddannelse, når de bliver 18 år. Det gælder f.eks. en kommune som Side 9

12 Lyngby-Taarbæk, som præsterede højst på karakterer i folkeskolen, og hvor 71,8 % af de 18årige er i gang med en gymnasial uddannelse. Samme tendens, men med modsat fortegn, gør sig gældende for de kommuner, der præsterede lavest på karakterer i folkeskolen bl.a. Ishøj, hvor 42,2 % af de 18årige er i gang med en gymnasial uddannelse, 26,4 % er i gang med en erhvervsuddannelse og hele 28,9 % ikke er i gang med en uddannelse. Denne sammenhæng peger på, at der lægges et vigtigt fundament for de unges uddannelsesvalg og -muligheder i folkeskolen. Risikoen for at stå uden for uddannelsessystemet et par år efter folkeskolen er formentlig højere, hvis man forlader folkeskolen med et ringe karakterresultat. Figur 6. 18åriges igangværende uddannelse i åriges igangværende uddannelse (målt i procent af kommunens 18årige), Ishøj Gribskov Herlev Albertslund Høje-Taastrup Hvidovre København Brøndby Rødovre Tårnby Helsingør Frederikssun Ballerup Hele landet Region H Frederiksberg Glostrup Gladsaxe Bornholm Halsnæs Hillerød Egedal Fredensborg Lyngby-T. Dragør Furesø Rudersdal Vallensbæk Allerød Hørsholm Gentofte Ikke i uddannelse Grundskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Procent Kilde: Danmarks Statistik. Figur 6 tydeliggør, at der er i flere kommuner er op mod en tredjedel af de 18årige unge, der ikke er i uddannelse. En del af forklaringen på de høje tal kan være, at der er en del unge, der allerede har færdiggjort en ungdomsuddannelse, og som enten er i arbejde eller holder sabbatår, inden de begynder på en videregående uddannelse. Desuden kan en del af disse unge være på højskole. Højskoleophold vurderes ikke som kompe- Side 10

13 tencegivende uddannelse og indgår derfor ikke i statistikken. Der kan altså generelt være færre unge, der ikke er i uddannelse, end figur 6 viser. I figur 7 fokuseres der på, hvor mange 18-22årige der ikke har anden baggrund en folkeskole. Her er kommunerne kategoriseret og farvelagt ud fra, hvor meget de afviger fra landsgennemsnittet. Kommuner, der er blå, ligger fem procentpoint eller mere under landsgennemsnittet, og grå kommuner afviger med mellem -4 og 5 procentpoint fra landsgennemsnit. Røde kommuner ligger mere over landsgennemsnittet, med værdier på 4 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet. Figur 7. Andel 18-22årige der ikke er i gang med en uddannelse og kun har en afsluttet folkeskole som baggrund sammenligning med landsgennemsnittet (2008). Side 11

14 Figur 7 giver nogenlunde samme billede af de unges uddannelsessituation som figur 6. Dog er der afvigelser, og det kan skyldes, at figur 7 er lavet på baggrund af nogle kategoriseringer, der resulterer i færre statistiske nuancer, men som til gengæld viser uddannelsesmønstret på en overskuelig og tilgængelig måde. Desuden bygger tallene i figur 7 på 18-22årige, hvilket også kan skabe afvigelser fra figur 6. Andel der får en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse Sammenholdes figur 6 med tallene fra figur 8 og 9 (s. 12 og 14), tyder det på, at unge, som ikke er i uddannelse som 18årige, har ringere chancer for at få en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse på sigt. Der skal dog tages forbehold for sådan en sammenligning. Figur 8 og 9 adskiller sig fra figur 6 ved at være profilberegnet. Det betyder, at tallene ikke er udtryk for et øjebliksbillede af befolkningens uddannelsesniveau, men bygger på en fremskrivning. En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives ud fra antagelsen om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden forbliver den samme i hele perioden. Figur 8 og 9 viser derfor, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2006, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Modelberegninger af uddannelsesprofiler for kommuner er behæftet med op til 3 % usikkerhed. Det skyldes, at det empiriske datamateriale for enkelte uddannelser ofte er begrænset. For at sikre nok data grupperes uddannelser i større grupper, og der bruges data for to år ad gangen det betyder, at profiltal for 2006 er lavet på baggrund af data fra 2005 og Side 12

15 Figur 8. Andel af regionens unge der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Andel af regionens unge i 9. klasse (årgang 2006) der forventes af få mindst en ungdomsuddannelse*. Ishøj Brøndby Albertslund Gribskov Tårnby Herlev Høje-Taastrup Rødovre Hvidovre København Ballerup Glostrup Bornholm Halsnæs Frederikssund Helsingør Fredensborg Region H Hele landet Frederiksberg Gladsaxe Egedal Furesø Hørsholm Vallensbæk Hillerød Dragør Gentofte Rudersdal Lyngby-T. Allerød Procent *Udtrykket mindst en ungdomsuddannelse hentyder til, at det på nogle videregående uddannelser er muligt at blive optaget uden en ungdomsuddannelse. Det gælder bl.a. konservatorieuddannelsen, hvor der er optagelsesprøve, og flere kreative uddannelser, hvor der kan dispenseres for kravet om en adgangsgivende eksamen. De unge, der har sådan en uddannelse, tæller med i denne statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Flere af de kommuner, der har en høj andel af 18årige, der ikke er i uddannelse, indtager også lave placeringer i figur 8 og 9. Noget tyder derfor på, at der er større chance for, at unge ikke får videre uddannelse senere i livet, hvis de står uden for uddannelsessystemet som 18årige. Af figur 8 fremgår det, at der i kommuner som Ishøj, Brøndby, Albertslund og Gribskov er mere end 20 % af de unge, som ikke forventes at få en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er tallet under 10 % i kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Allerød. Samtidig viser figuren, at der er lidt færre unge i Region Hovedstaden, der forventes at få en ungdomsuddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. Også når det gælder andelen, der forventes at få en videregående uddannelse, er der store forskelle mellem kommunerne. Mens man forventer, at ca. tre ud af fire af de Side 13

16 unge i Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk får en videregående uddannelse, gælder det kun lidt mere end en tredjedel af de unge i Ishøj og Tårnby. Figur 9 illustrerer også, at de unge i Region Hovedstaden generelt er veluddannet sammenlignet med landsgennemsnittet. Mens 47,4 % af alle Danmarks unge får en videregående uddannelse, er samme tal 50,5 % for Region Hovedstadens unge. Noget tyder dog på, at det er en række af regionens nordlige kommuner, der er med til at trække gennemsnitstallet for regionen op. Figur 9. Andel af regionens unge der forventes at få en videregående uddannelse. Andel af regionens unge i 9. klasse (årgang 2006) der forventes at få en videregående uddannelse. Ishøj Tårnby Brøndby Hvidovre Rødovre Herlev Glostrup Halsnæs Bornholm Høje-Taastrup Gribskov Albertslund København Hele landet Ballerup Frederikssund Vallensbæk Egedal Helsingør Region H Dragør Fredensborg Gladsaxe Hillerød Frederiksberg Hørsholm Furesø Allerød Lyngby-T. Gentofte Rudersdal Procent Kilde: Danmarks Statistik. Side 14

17 2. Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet og de videregående uddannelsers geografiske placering Udbuddet af uddannelser spiller en væsentlig rolle for unges uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at der er et varieret uddannelsesudbud i hele regionen, så begrænset antal studiepladser eller transportafstand ikke er barrierer for, at regionens unge gennemfører en ungdomsuddannelse og eventuelt en videregående uddannelse. Region Hovedstaden er præget af, at der er et stort udbud af uddannelser i nogle dele af regionen, mens der i andre er få tilbud inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Udbuddet af videregående uddannelser er langt størst i Københavnsområdet, men ungdomsuddannelsestilbuddene er mere ligelig fordelt i regionens kommuner. I det følgende præsenteres uddannelsernes geografiske placering og kapacitet. Uddybende oversigter over uddannelsernes kapacitet og geografiske placering findes i bilag Ungdomsuddannelsernes geografiske placering og kapacitet Ungdomsuddannelsernes geografiske placering For at give et visuelt overblik over hvor der udbydes ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden, er de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og produktionsskolerne markeret med hver sin farve i kommunekortet i figur 10. Tallene i de farvede cirkler henviser til antallet af skoler/afdelinger i den pågældende kommune. Side 15

18 Figur 10. Udbud af ungdomsuddannelser i regionens kommuner. Kortet illustrerer, at der i visse dele af regionen er et relativt lille udbud af ungdomsuddannelser sammenlignet med andre. Ikke overraskende er der mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i københavnsområdet, mens der er markant længere mellem uddannelsestilbuddene i kommuner som Frederikssund, Halsnæs og Gribskov. Udbuddet Side 16

19 skal naturligvis ses i relation til befolkningstallet i de enkelte kommuner, men lange transportafstande har formentlig indflydelse på unges uddannelsesvalg især hvis de mangler opbakning til at søge uddannelse hjemmefra. Kapacitet på de almengymnasiale uddannelser Der er 36 offentlige gymnasier og 18 offentlige hf-kurser i Region Hovedstaden. I alt er der ca elevpladser på regionens offentlige gymnasier og ca elevpladser på regionens offentlige hf-kurser. Der findes desuden 9 private gymnasier og 2 private hf-kurser i regionen. Generelt er kapaciteten for hver enkelt af de fire fordelingsområder tilstrækkelig. Dog er der ledig kapacitet på gymnasierne i de nordsjællandske kommuner og Vestegnen. Desuden er nogle gymnasier mere søgte end andre. Det er især en række gymnasier i København, som har flere ansøgere, end der er plads til nogle må afvise op til 35 % af ansøgerne. Det skal dog bemærkes, at søgningen til de almengymnasiale uddannelser er steget i I år har der været 796 flere ansøgere til gymnasiet og 301 ekstra ansøgere til hf i Region Hovedstaden. Det er samlet set en stigning på 10 % flere ansøgere, selv om ungdomsårgangen kun er 3 % større end sidste år. Se en uddybende oversigt over de gymnasiale uddannelsers kapacitet i bilag 5. Kapacitet på de erhvervsgymnasiale uddannelser Det kan være svært at skabe overblik over udbuddet af erhvervsgymnasiale uddannelser. Det skyldes, at der ikke findes kapacitetstal på dette område, fordi udbuddet tilpasses antallet af ansøgere fra år til år, og fordi ansøgere ikke fordeles centralt som på stx- og hf-området. I 2007 var der knap 3000 førsteprioritetsansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Se flere detaljer om, hvor mange der søgte en erhvervsgymnasial uddannelse i skoleåret 2007/2008 i bilag 5. Kapacitet på erhvervsuddannelserne Også på erhvervsuddannelsesområdet er det svært at bestemme kapaciteten. Her gælder det ligesom på det erhvervsgymnasiale område, at der i vidt omfang oprettes klasser og hold afhængig af, hvor mange ansøgere skolerne har fra år til år. Dog er der adgangsbegrænsning på enkelte erhvervsuddannelser. Der er generelt markant større udbud af erhvervsuddannelser i København end i nogen anden kommune. Også Frederiksberg og Hillerød har et relativt stort udbud af erhvervsuddannelser. I 2006 var der knap ansøgere til de erhvervsfaglige grundforløb i Region Hovedstaden. Se uddybende oversigt i bilag 5. Side 17

20 Ungdomsuddannelsernes kapacitet i forhold til kommunernes unge For at give indtryk af om udbuddet af ungdomsuddannelser er tilstrækkeligt, skal uddannelsernes kapacitet ses i forhold til, hvor mange unge der bor i de enkelte kommuner. Med forbehold for mindre udsving i årgangsstørrelser de senere år, bor der ca årige i hele Region Hovedstaden. Ca. 25 % af regionens unge bor i København eller på Frederiksberg det svarer til lidt mere end 4000 unge. I nordlige kommuner som Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund bor der godt 2000 unge i alt det svarer til ca. 12 % af regionens unge. I vestegnskommunerne bor der godt 3000 unge i alt. Det svarer til knap 20 % af alle unge i regionen. Ses disse tal i forhold til uddannelsernes kapacitet, ser det umiddelbart ud til, at der er en nogenlunde fornuftig fordeling af det gymnasiale udbud. Flest institutioner ligger der i københavnsområdet og i kommunerne nord for København. På erhvervsskoleområdet er der markant færre uddannelsesinstitutioner, mange af dem er dog store skoler med flere afdelinger. På baggrund af regionskortet i figur 10 kan der argumenteres for, at der er få erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser i Nordsjælland. Taget i betragtning, at ca. 12 % af regionens unge bor i Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund, er der relativ lang afstand mellem begge typer uddannelser i dette område. Der har de senere år været tendens til at centralisere på uddannelsesområdet. Skoler er blevet lagt sammen til større institutioner, og flere mindre afdelinger er blevet lukket, fordi de er dyre i drift og ofte har et relativt lille rekrutteringsgrundlag. Nu peger bl.a. statistikkerne i dette notat på, at der er flere unge i bl.a. Gribskov og Halsnæs kommune, der ikke får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Det kan tyde på, at det ikke er uden implikationer at skære ned på antallet af institutioner. Flere unge får længere transporttid, og det kan have indflydelse på deres uddannelsesvalg. Andre faktorer, som bl.a. erhvervsstruktur og uddannelsesmønster blandt den voksne befolkning i disse områder, spiller dog uden tvivl også ind på de unges uddannelsesvalg. De videregående uddannelsers geografiske placering Da der findes en lang række forskellige institutioner, der udbyder videregående uddannelser, giver det ikke mening af lave et visuelt kommunekort over regionens videregående uddannelser. I stedet er institutionerne inddelt efter uddannelsestype i bilag 4. Langt størstedelen af de videregående uddannelser er koncentreret i københavnsområdet. Bortset fra Danmarks Tekniske Universitet, som ligger i Lyngby, er alle regionens universiteter placeret i København og på Frederiksberg. De mellemlange uddannelser Side 18

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 2 Emne: Præsentation og analyse af udfordringer og indsatsområder mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. december 2008 Sag nr. 13 Emne: 4. Økonomirapport 2008 Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 3. marts 2010. Emne: Status over igangværende og kommende initiativer på uddannelsesområdet

Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 3. marts 2010. Emne: Status over igangværende og kommende initiativer på uddannelsesområdet REGION HOVEDSTADEN Uddannelses- og forskningsudvalgets møde den 3. marts 2010 Sag nr. 2 Emne: Status over igangværende og kommende initiativer på uddannelsesområdet Bilag 3 Koncern Regional Udvikling

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Flere unge skal gennemføre en uddannelse - men hvordan? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

4. Det fremadrettede arbejde.

4. Det fremadrettede arbejde. Til: Den Administrative Koordinationsgruppe vedrørende rammeaftaler på det sociale område Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Notat vedr. mulighed for etablering af erhvervsuddannelse og potentiel dimensionering af 10. klasses tilbud

Notat vedr. mulighed for etablering af erhvervsuddannelse og potentiel dimensionering af 10. klasses tilbud Notat vedr. mulighed for etablering af erhvervsuddannelse og potentiel dimensionering af 10. klasses tilbud 4. maj 2016 Center for Dagtilbud og Skole Baggrund Der har i Furesø Kommune været interesse både

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere