Afgørelse i sagen om Fredensborg-Humlebæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan H33 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 1997

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 12. februar 2004 J.nr.: 03-33/ JP Afgørelse i sagen om Fredensborg-Humlebæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan H33 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 1997 Fredensborg-Humlebæk Byråd har den 29. maj 2000 endeligt vedtaget Lokalplan H33 for Humlebæk Havn og fiskerleje m.v. samt Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vedtagelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Humlebæk Havn samt foreningerne Gl. Humlebæk Havns Støtteforening og Foreningen Humlebæk Fiskerleje. Området og planlægningen herfor Lokalplanområdet udgør et langstrakt område langs Øresund fra enden af Havnevej mod syd til nær kommunegrænsen mod Helsingør mod nord. Området omfatter bebyggelsen på Havnevej, Humlebæk Havn, bebyggelsen langs Gl. Strandvej i Humlebæk Fiskerleje og de fredede strandarealer langs kysten nord for havnen (omfattet af fredningskendelse af 22. november 1943 vedrørende Humlebæk Fiskerleje og omgivelser samt af den i fredningsnævnet verserende sag om Kelleriskilen, der omfatter et større område end den gamle fredning). Området er kulturhistorisk interessant. Fra gammel tid har der ved Humlebækken været et opslæbningssted for både. Frederik VI lod i 1810 Von der Recke udarbejde et projekt for en kaperhavn bestående af et indre bassin til kanonbåde, en kanal og en ydre havn. På dette tidspunkt var der opført to batterier, på hver sin side af Humlebækken. Kaperhavnen blev imidlertid aldrig færdig i den projekterede form. I 1960 blev Hum

2 2 lebækken rørlagt i forbindelse med indretning af parkeringsplads ved Louisiana. Lokalplanlægningen er begrundet i mange forhold: ønsket om at sikre havnens karakteristiske miljø, fritidsfiskerlaugets ønske om at kunne etablere skure til garn og redskaber, den i lokalplanområdets sydlige del beliggende roklubs ønske om at udvide, samt Louisianas køb af Havnevej 5 med henblik på at udvide museets aktiviteter med en arkitektur- /designafdeling. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget nedsatte kommunen en følgegruppe som et dialogforum for de mange, ofte modsatrettede synspunkter angående lokalplanen. Følgegruppen bestod af Ejendomsudvalget, samt repræsentanter for de involverede parter, Humlebæk Havn, Humlebæk Fiskerleje, Humlebæk Kirke, Louisiana og Humlebæk Fritidsfiskerlaug samt repræsentanter fra øvrige foreninger med interesse i sagen: Støtteforeningen for Humlebæk Havn, Danmarks Naturfredningsforening, Grundejerforeningen for Humlebæk, Humlebæk Erhvervsforening og Bymidtegruppen. Følgegruppen samledes fire gange i efteråret 1999 og drøftede oplæg, udkast og forslag til lokalplan. Gruppen opnåede ikke enighed om lokalplanforslaget, men de modstridende opfattelser nærmede sig hinanden tilstrækkeligt til, at Byrådet besluttede at fremlægge et lokalplanforslag til offentlig høring. Efter Kommuneplan 1997 er den del af lokalplanområdet, der består i Humlebæk Havn og arealerne langs Havnevej syd for havnen, beliggende i rammeområde HO2, hvor anvendelsen fastlægges til offentlige formål, herunder værkstedsformål og lignende. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 25. De øvrige arealer er efter kommuneplanen beliggende i grønne områder og boligområder. Samtidig med vedtagelsen af lokalplanen vedtog byrådet Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 1997 for område HO2, hvorved anvendelsesmulighederne blev udvidet med museumsformål og roklub. De øvrige rammebestemmelser blev opretholdt uændrede. Planområdet er i Regionplan 1997 for Frederiksborg Amt udpeget som beskyttelsesområde med baggrund i opslag Frederiksborg Amt har i høringsperioden tilkendegivet, at det er amtets opfattelse, at planforslagene i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til beskyttelsesinteressen.

3 3 Lokalplanen opdeler lokalplanområdet i følgende delområder: I: Havnen II: Fiskerlejet III: Strandarealet IV: Bakkehuset V: Udsigtshøjen VI: Området omkring Havnevej VII: Sømandens grav. Område VI udlægges til offentlige formål, museumsformål herunder indlogeringsmuligheder for kunstnere og kurerer, samt roklub. Området er kystnær byzone. Lokalplanen og lokalplanforslaget indeholder med henblik på Louisianas nybyggeri på Havnevej i redegørelsesdelen et afsnit om kystnærhed. Af afsnittet fremgår: Kystlinien ved Humlebæk er karakteristisk med en høj og stejl kystskrænt og et smalt, fladt forland. Ved Humlebæk Havn brydes skrænten af kirkegårdssøen (den tidligere kaperhavn), hvorigennem Humlebækken har sit udløb, og forlandet breder sig ud med havnen i centrum. Nord for havnen dækkes forlandet af åbent strandoverdrev. Syd for havnen ligger en varieret bebyggelse, der omfatter tidligere bådehuse og roklub, såvel som kloakpumpestation, overløbsbassin og en ældre beboelsesvilla. Oppe på den høje kyst ovenfor denne varierede bebyggelse ligger Louisiana-museets bygningskompleks. Museets store koncertsal er bygget delvis ind i skrænten og den høje facade understreger skræntens stejlhed. Louisianas nybyggeri tænkes placeret umiddelbart syd for havnen og nord for roklubben og to tidligere bådehuse. Beboelsesvillaen, som ligger her, tænkes nedrevet og kloakinstallationerne indarbejdes i den nye bygning. Nybyggeriet formes som en langstrakt bygningskrop vinkelret på kystskrænten og stranden, parallelt med de tidligere bådehuse og havnens småbygninger ved søndre mole. Den lange facade er mod nord opbrudt i bygningsvolumener af vekslende størrelse og højde, og føjer sig dermed ind i havnens brogede bebyggelse. Mod syd afbrydes facaden af en forbindelsesgang til de tidligere bådehuse, som tilsammen indrammer et lille haveanlæg. Hovedparten af bygningen beklædes med sort træ, ligesom de tidligere bådehuse og tage dækkes med matte stålplader. Højden på den nye bygning ligger omtrent i niveau med tagryggen på bådehusene og bådeværftet på havnen. Men idet taget krummer på den lange led, vil bygningen fra visse synsvinkler særligt fra gavlene virke noget større end bådehusene. Auditoriet, der er placeret som afslutning på bygningen ud mod vandet, vil i den forbindelse fremstå som den mest iøjnefaldende del af nybyggeriet, idet auditoriet skyder sig frem fra det lange sorte hus med lette facader i glas. Det er imidlertid kommunens opfattelse, at auditoriet såvel som nybyggeriet i sin helhed er afstemt med den omgivende bebyggelse, således at den visuelle oplevelse af kysten påvirkes i positiv retning. Redegørelsen indeholder desuden to skitser af selve bebyggelsen set fra henholdsvis nordvest og sydøst.

4 4 I lokalplanens bindende del fastsættes nærmere bestemmelser for de enkelte delområders anvendelse og bebyggelsesforhold. Om område I: For havnen fastsættes bl.a. ( 6), at den bestående havn med moler ikke må ændres eller udbygges uden byrådets tilladelse. Bestemmelsen indeholder endvidere et krav om byrådets godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder. Bebyggelse må kun ske inden for de på lokalplanens bilag 7 viste byggefelter, i én etage og med en maksimal bygningshøjde på 5 m. Der er ikke på kortbilagene angivet en signatur, der viser, hvad der er udlagt som byggefelter, herunder til ny bebyggelse. Der kan dog ved sammenligning af de forskellige kortbilag skabes en formodning for, hvilken skravering, der angiver eksisterende bebyggelse, hvorefter de øvrige skraverede felter kan antages at være byggefelter. Det fremgår videre ( 6, stk. 2), at bygninger, der er nødvendige for fiskerierhvervet i havnen, såsom kølerum, redskabsskure, kassegårde m.v. kan opføres uden for de angivne byggefelter. For område VI fastsættes ( 10), at området kun må bebygges som vist på lokalplanens bilag 4-6 og 8, der består af retningsgivende bebyggelsesplaner og facadetegninger for henholdsvis Louisiana og roklubben. Facadetegningerne viser roklubben opført som en enetages bygning og tilbygningerne til Louisiana opført mellem kote 2.00 og Planbilagene er ikke forsynet med angivelse af mål eller målestoksforhold. (Der er angivet mål på enkelte afstande fra byggeriet.) Det fremgår endvidere af 10, med henvisning til planbilagene 4 og 7, at der udlægges byggefelt til fiskerskure. Klagerne De to foreninger har primært klaget over lokalplanens forhold til planlovens kystbestemmelser. Humlebæk Havn har ved advokat anført en længere række klagepunkter vedrørende den procedure og de lokalplanbestemmelser, der har påvirket havnens udbygningsmuligheder. En del af punkterne støttes af de to foreninger. Klagerne omfatter samlet følgende hovedpunkter: 1. Planlovens kystbestemmelser er ikke overholdt. 2. Manglende planlægningsmæssig begrundelse for begrænsning af havnens udbygningsmuligheder ved fastlæggelse af byggefelter.

5 5 3. Der er varetaget uvedkommende økonomiske interesser. 4. Offentlighedsfasen har ikke været reel. 5. Der er sket brud på lighedsgrundsætningen. 6. Lokalplanen indeholder bestemmelser af ekspropriativ karakter. 7. Lokalplanen har et ulovligt formål. 8. Lokalplanen er upræcis og mangelfuld. 9. Krav om godkendelse af vedligeholdelsesarbejder er uhjemlet. 10. Kommuneplantillæggets bebyggelsesbestemmelser. Ad pkt. 1. Planlovens kystbestemmelser er ikke overholdt Det gøres med henvisning til planlovens 16, stk. 4, og 5a, stk. 1, gældende, at redegørelsen ikke indeholder de fornødne oplysninger om den visuelle påvirkning af omgivelserne ved Louisianas byggeri, ligesom det anføres, at der ikke er givet en begrundelse for omfang og højde og byggeriets behov for kystnær placering. Der henvises endvidere til planlovens 11a, der pålægger kommunalbestyrelsen ved revision af kommuneplanen at foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens 5a, stk. 1, og 5 b, om friholdelse af kystområderne for anlæg, der ikke er afhængig af eller begrundet i kystnær beliggenhed, samt at revurdere aktualiteten af ikke udnyttede arealreservationer. Byggeriet er efter klagernes opfattelse ikke tilpasset kystlandskabet, og der er ikke behov for kystnær placering af en udvidelse af Louisiana med et arkitekt- og designmuseum. Ad pkt. 2. Manglende planlægningsmæssig begrundelse for begrænsning af havnens udbygningsmuligheder ved fastlæggelse af byggefelter Humlebæk Havn - og Støtteforeningen har gjort gældende, at der ikke er en planlægningsmæssig begrundelse for at fastlåse havnens byggemuligheder til en bebyggelsesprocent på og samtidig åbne for et meget stort og dominerende byggeri med en bebyggelsesprocent på 40 umiddelbart syd for havnen. Det gøres videre gældende, at der ikke foreligger en planlægningsmæssig begrundelse for fastlæggelse af byggefelter, når der, jf. lokalplanens 6, stk. 2, uden begrænsning kan opføres bygninger til fiskerierhvervet uden for felterne. Begrænsningen til byggefelter i forhold til andre havnerelaterede formål end fiskeri er således ugyldig. Der er herved henvist til en i den kommenterede planlov refereret Østre Landsrets Dom fra 1988.

6 6 Det bemærkes i klagen, at kommunen har tilkendegivet, at omfanget af havnenes byggeri er afhængig af størrelsen af Louisianas og roklubbens byggeri. Der er ingen bestemmelse herom i lokalplanen, og der er ingen planlægningsmæssig begrundelse for en sådan afhængighed. Det bemærkes videre, at kommunen ikke før lokalplanens gennemførelse har opgjort størrelsen af Louisianas byggeri. Der er henvist til et brev af 26. juni 2000 fra kommunen til klageren, hvoraf det ud fra en beregning af restbyggemuligheden i rammeområde HO2 fremgår, at der, når museet og roklubbens projekter er opført, er et råderum i rammeområdet på 3,4%, eller ca. 550 m 2 for havnen, hvorfor bebyggelsesprocenten for området kan anslås til ca. 19. Ad pkt. 3. Der er varetaget uvedkommende økonomiske interesser Havnen har gjort gældende, at kommunen ved salg af Havnevej 5 til Louisiana for et betydeligt beløb kr. - gav Louisiana tilsagn om, at de ønskede projekter kunne opføres. Kommunen har således haft en ikke planlægningsrelevant økonomisk interesse i at begrænse havnens byggeri for at tilgodese Louisiana. Der henvises herved til Højesterets dom i U H, som efter klagerens opfattelse belyser spørgsmålet. Foreningen Humlebæk Fiskerleje har ligeledes gjort gældende, at planlægningen skal tjene til opfyldelse af salgsaftalen. Kommunen har efter foreningens opfattelse begået retsstridig magtfordrejning ved at lade sin kompetence som planlæggende myndighed indgå i ejendomshandelen og er derfor inhabil til at forestå planlægningen af delområde VI. Det oplyses, at spørgsmålet om magtfordrejning har været forelagt for Tilsynsrådet, der ikke fandt grundlag for at antage, at der var udøvet magtfordrejning. Tilsynsrådet har vedrørende spørgsmålet i forbindelse med planlægning henvist til Naturklagenævnets kompetence som klagemyndighed. Klageren finder opfattelsen af magtfordrejning bestyrket af, at museet har tilkendegivet, at der er betalt overpris for ejendommen, at købet har skabt en forventning hos køber om, at kommunen ikke ville blande sig i byggeriets udformning, at kommunen har undladt offentligt udbud ved salg af ejendommen, og at handelen med Louisiana var indgået, da Kommuneplan 1997 blev endeligt vedtaget i 1998, men at kommunen først ved konfrontation med Louisianas planer blev opmærksom på in blanco tilsagnet og nødvendigheden af at udarbejde kommuneplantillæg for at opfylde købers forventninger. I øvrigt henvises til, at kommunen under planlægningsarbejdet ikke har udøvet planlægningsvirksomhed, men

7 7 kritikløst har accepteret forslagene udarbejdet af Louisianas arkitekter. Ad pkt. 4. Offentlighedsfasen har ikke været reel Det ovenfor beskrevne tilsagn til Louisiana har bevirket, at kommunen har præjudiceret planlægningen gennem salget til Louisiana, således at offentlighedsfase ikke har været reel. Dette belyses efter klagers opfattelse af en bemærkning i kommunens notat om indsigelserne, hvor der til et forslag om at udlægge Havnevej 5 som foreningshus, alene bemærkes: Havnevej 5 er ejet af Louisiana. Der henvises yderligere til flere tilkendegivelser fra kommunen om, at kommunen er indstillet på at ændre planlægningen, så der bliver overensstemmelse med Louisianas ønsker. I forbindelse med en borgerklage til Tilsynsrådet har kommunen karakteriseret ordvalget som uheldigt og erkendt, at kommunen ikke på forhånd kan fraskrive sig sin lokalplankompetence. Selv om kommunen har gjort gældende kun at have forpligtet sig til at fremlægge en lokalplan med et forslag indarbejdet, ændres der ikke ved realiteten, at kommunen ukritisk har antaget Louisianas projekt, endog uden at undersøge dets størrelse. At Tilsynsrådet ikke har fundet grundlag for at underkende kommunens disposition kan ikke tillægges særlig virkning. Det fremgår således klart af Tilsynsrådets afgørelse, at rådet forudsætter, at kommunen ikke ved sin aftale begrænses i varetagelsen af de opgaver, der følger af planloven. Det bemærkes herved, at der gælder særlige beviskrav over for Tilsynsrådet, idet rådet alene skal gribe ind over for åbenbare ulovligheder. Ad pkt. 5. Der er sket brud på lighedsgrundsætningen Byggemulighederne indeholder et brud på lighedsgrundsætningen. Byggemulighederne på havnen til andet end fiskeri svarer til en bebyggelsesprocent på 14. Efter kommunens oplysninger er bebyggelsesprocenten for museet ca. 40, baseret på et byggeri på m 2. Vedrørende roklubben er der en del uklarheder, idet udvidelsen ifølge et notat af 29. maj 2000 er på 103 m 2, men i henhold til oplysning fra kommunen af 13. juli 2000 på 180 m 2. Bebyggelsesprocenten bliver, alt efter hvilke af kommunens oplysninger der lægges til grund, på 46 eller 57,6. Kommunen har oplyst, at der ved

8 8 beregning af bebyggelsesprocent inddrages et areal på 200 m 2 fra naboejendommen. Ved anvendelse af samme tal som før, bliver bebyggelsesprocenten nu 35 eller 44. Der er derfor under alle omstændigheder tale om, at bebyggelsesprocenten for såvel museet som roklubben ligger meget højere end det, der fastlægges for havnen. Da det fastholdes, at der samlet ikke er tale om en overskridelse af kommuneplanens 25%, er dette ensbetydende med en afgørende ulighed i behandlingen af parterne, idet havnens hidtidige bebyggelsesmuligheder i realiteten overføres til Louisianas ejendomme og roklubben. Havnen, som hidtil har været omfattet af en byplanvedtægt fra 1953, som ikke indeholdt begrænsninger i byggemulighederne, har alene været undergivet byggelovens 6b, stk. 1, nr. 4, hvorefter der var en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Havnens byggemulighed indskrænkes således fra 40% til 14%, medens museet og roklubben tillægges 40% eller mere. Ad pkt. 6. Lokalplanen indeholder bestemmelser af ekspropriativ karakter Det gøres gældende, at de nævnte begrænsninger i de hidtidige byggemuligheder for havnen, for at give de øvrige arealer ret til en væsentlig overbebyggelse, går ud over grænserne for erstatningsfri regulering ved planlægning og kun kan finde sted under overholdelse af reglerne om ekspropriation. Reglerne er derfor ugyldige. Der henvises herved til Vestre Landsrets dom fra 1984 om hotel Hilltop. Ad pkt. 7. Lokalplanen har et ulovligt formål Formålet med lokalplanen er øjensynlig at overføre den byggeret, som havnen hidtil har haft til Louisianas arealer. Denne overførsel er et ulovligt formål, der medfører, at lokalplanen er ugyldig. Ad pkt. 8. Lokalplanen er upræcis og mangelfuld Der anføres en række eksempler på, at lokalplanen efter klagerens opfattelse er upræcis og uafklaret. Indledningsvis bemærkes, at kommunen har været meget længe om at trykke lokalplanens bilag. Den 20. februar 2001 har kommunen således ved et møde med klageren oplyst, at bilagene ikke foreligger trykt. Der henvises desuden til, at kommunen har givet forskellige oplysninger om størrelsen af byggefelterne på planbilagene. Kommunen har oplyst, at der er benyttet forskellige målemetoder, men dette ændrer ikke ved, at lokalplanens indhold øjensynligt varierer,

9 9 hvilket er uacceptabelt og må medføre, at i hvert fald byggefelterne, der ganske åbenbart ikke er fastlagt på en retlig tilstrækkelig måde, er ugyldige. Omfanget af Louisianas byggeri fremgår ikke af lokalplanen og er ikke efterprøvet af kommunen. Ved brev af 26. juni 2000 har kommunen således skrevet til klageren: Arealet på det nye museumsbyggeri er opgivet til ca m 2. Et projekt fra august 1999 viser et forventet byggeri med et samlet areal på m 2. Kommunen har hertil oplyst, at der i lokalplanen er sket ændringer i forhold til dette projekt, og at oplysningerne om det ændrede byggeris størrelse er meddelt mundtligt til kommunen. Der henvises endvidere til et brev af 28. januar 2000 fra Gl. Humlebæk Havns Støtteforening til kommunen, hvoraf fremgår, at der er tale om andre tal for Louisianas projekt og for byggeriet i det hele taget i det pågældende område. Klageren bemærker, at da det må antages, at byggeriet er lokalplanpligtigt, må der stilles skærpede krav til præcision. Kommunen har ikke i lokalplanen angivet bebyggelsesprocenten. Kommunen har accepteret Louisianas projekt og efterfølgende efter lokalplanens vedtagelse - foretaget beregninger. Kommunen har erkendt, at der i det område, hvor museet er beliggende også bliver tale om et teknikerrum på 30 m 2 og fiskeskure på 40 m 2. Der bliver således mindst tale om en bebyggelse på m 2, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 41. Kommunen har heller ikke opgjort de relevante byggefelter. Kommunen tager i brev af 26. juni 2000 ved beregning af byggemulighederne udgangspunkt i havnens allerede bebyggede areal. Det er ikke relevant at medregne de dele af havnens nuværende bebyggelse, der ligger uden for byggefelterne. Det er først efter et møde i februar 2001 lykkedes for klageren at få oplyst, hvor stor en del af værftets aktuelle bygning, der ligger inden for det fremtidige byggefelt. Der har således ikke været foretaget de fornødne planlægningsmæssige undersøgelser af lokalplanen og dens grundlag. Dette viser, at afgrænsningen af byggefelterne ikke har fornøden planlægningsmæssig begrundelse. Det anføres desuden, at det er uafklaret, om kommuneplanens bebyggelsesprocent på 25 er overholdt. Dette afhænger fuldstændigt af omfanget af Louisianas byggeri m.v., og beregningerne herfor har ikke været foretaget, før lokalplanen blev fremlagt eller vedtaget. Hvorvidt bestemmelsen bliver overholdt afhænger desuden af det byggeri, der opføres uden for byggefelterne til brug for fiskerierhvervet. Klager gør i

10 10 den forbindelse opmærksom på, at der ikke med hjemmel i planlovens 12, stk. 3, kan nedlægges forbud mod en bebyggelse, der vil indebære en overskridelse af kommuneplanens bebyggelsesprocent, og konkluderer, at der er tale om en utilstrækkelig og ugyldig planlægning. En upræcis og uafklaret lokalplan kan efter klagers opfattelse ikke være bindende for borgerne. Ad pkt. 9. Krav om godkendelse af vedligeholdelsesarbejder er uhjemlet Klager bestrider, at der i planloven er hjemmel til at kræve, at kommunen skal godkende ethvert større vedligeholdelsesarbejde på havnen, som fastsat i 6, stk. 1. Ad pkt. 10. Kommuneplantillæggets bebyggelsesbestemmelser Klager gør gældende, at kommuneplanens bestemmelse om en fælles bebyggelsesprocent for havnen og de andre havnearealer syd herfor savner planlægningsmæssig begrundelse og er ugyldig. Når arealerne mod syd ikke længere skal anvendes til havnen, men til museumsbyggeri for Louisiana, er der ikke nogen planlægningsmæssig sammenhæng mellem de to områder, der kan begrunde, at et stort byggeri på den ene ejendom skal føre til et lavere byggeri på den anden. Fredensborg-Humlebæk Kommunes bemærkninger til klagepunkterne Kommunen har generelt tilkendegivet, at alle de anførte klagepunkter bør afvises. Ad pkt. 1. Planlovens kystbestemmelser er ikke overholdt Kommunen henviser til redegørelsens afsnit om kystnærhed, der efter kommunens opfattelse indeholder en grundig redegørelse for forholdet til kystbestemmelserne. Ad pkt. 2. Manglende planlægningsmæssig begrundelse for begrænsning af havnens udbygningsmuligheder ved fastlæggelse af byggefelter Lokalplanen forholder sig til, hvad havnen kan bære. Det er derfor planlægningsmæssigt begrundet at fastsætte begrænsninger i byggemulig

11 11 heder. Kommuneplanens rammebestemmelser er maksimumsgrænser og ikke minimum for, hvad en grundejer kan forvente, endsige have krav på. Kommunen anfører, at det af den kommenterede planlov og Miljøministeriets vejledning om planloven fremgår, at lokalplaner for delområder, der indgår i et rammeområde med en fælles bebyggelsesprocent, kan have forskellige bebyggelsesprocenter. Der henvises herved til, at vejledningen som eksempel på, hvornår der skal ske underretning af ejere og lejere uden for lokalplanområdet, omtaler den situation, at der lokalplanlægges for en del af et område, hvor bebyggelsesprocenten i kommuneplanen er fastsat under ét. Her skal ske underretning til grundejere mv. uden for området, fordi forslag med bebyggelsesprocenter over det fastsatte gennemsnit vil reducere bebyggelsesprocenten i den øvrige del af området. Rammebestemmelserne for område HO2 har været uændrede fra den første kommuneplan blev vedtaget i Tillæg nr. 4 udvidede alene anvendelsesmulighederne med museumsformål og roklub. Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen blev der tilføjet en udvidet byggeret i forbindelse med fiskerierhvervet på grundlag af indsigelse fra og efterfølgende forhandling med Fødevareministeriet i henhold til bestemmelserne i planlovens 28. Ad pkt. 3. Der er varetaget uvedkommende økonomiske interesser Kommunen henviser til, at salget af Havnevej 5 er vurderet af Tilsynsrådet, der ikke fandt grundlag for at antage, at byrådet havde udøvet magtfordrejning i forbindelse med salget af ejendommen. Tilsynsrådet fandt det heller ikke godtgjort, at kommunen havde fraskrevet sig muligheden for sagligt at varetage sine opgaver som planmyndighed. Ad pkt. 4. Offentlighedsfasen har ikke været reel Forslag til lokalplan og kommuneplan har været fremlagt i overensstemmelse med planlovens Det bemærkes herved, at et forslag til ændring af en lokalplan tilsigter at give mulighed for fx en ændret udnyttelse af det omhandlede område. At indsigelser ikke er afspejlet i den endelige plan, er ikke ensbetydende med, at offentlighedsfasen ikke har været reel.

12 12 Ad pkt. 5. Der er sket brud på lighedsgrundsætningen Kommunen henviser til planlovens 13 og 15, om kommunens lokalplankompetence og bestemmelserne om, hvad en lokalplan skal og kan indeholde. Kommunen har ret til at beslutte, hvilke bestemmelser omfattet af 15, som et konkret lokalplanforslag skal omfatte. Lighedsgrundsætningen må vige for den kommunale lokalplankompetence. Det bemærkes, at lighedsgrundsætningen reelt er identisk med princippet om saglige hensyn, der betyder, at en saglig begrundet forskelsbehandling er tilladt. De differentierede bebyggelsesprocenter er baseret på en planmæssig og saglig vurdering. Der henvises til det under pkt. 2 anførte sted i vejledningen om planloven. Ad pkt. 6. Lokalplanen indeholder bestemmelser af ekspropriativ karakter Der henvises til den kommenterede planlov og planlovsvejledningens bemærkninger om, at planlægning er udtryk for erstatningsfri regulering. Kommunen finder ikke, at grænserne for denne erstatningsfri regulering er overskredet. Kommunen finder ikke, at der gør sig tilsvarende forhold gældende som i sagen om hotel Hilltop. Ad pkt. 7. Lokalplanen har et ulovligt formål Der henvises til lokalplanens 2 om planens formål. Ad pkt. 8. Lokalplanen er upræcis og mangelfuld Bestemmelsen om øget byggeri til fiskerierhvervet er indsat ordret efter veto fra Fødevareministeriet. Kravet er i sig selv upræcist. Det bemærkes, at der ofte i en lokalplan er bestemmelser med indhold af skønsmæssig karakter. Om byggemulighederne i delområde I bemærker kommunen, at dette er fastlagt til nogle få og små byggefelter, der er angivet på lokalplanens bilag 7. Der er præcist taget stilling til, hvad der må bygges på havnen. Det er meget almindeligt at angive byggemulighederne ved byggefelter i en lokalplan. Der er ikke på hvert af byggefelterne angivet et antal kvadratmeter, men disse kan ud fra kortbilaget bestemmes med relativ stor nøjagtighed. For område VI, der må bebygges til museumsformål og roklub, er mulighederne efter kommunens opfattelse meget præcise

13 13 og afklarede, idet der er udarbejdet et projekt for begge formål, og projekterne er medtaget i lokalplanens kortbilag. Der henvises endvidere til bestemmelserne i lokalplanens 6. Ad pkt. 9. Krav om godkendelse af vedligeholdelsesarbejder er uhjemlet Kommunen er enig med en klager i, at kravet er uhjemlet. Ad pkt. 10. Kommuneplantillæggets bebyggelsesbestemmelser Der henvises til kommentarerne til pkt. 2 og 8. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 8 af nævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet skal udtale: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsers afgørelser efter loven. Klagepunkterne vedrører dels lokalplanens forhold til planlovens kystbestemmelser, dels Louisianas muligheder for opførelse af nybyggeri på bekostning af Humlebæk Havns udbygningsmuligheder. I relation til klagen over udbygningsmulighederne er det navnlig gjort gældende, at lokalplanen er usaglig og indeholder brud på lighedsgrundsætningen mv. Det er videre anført, at offentlighedsfasen ikke har været reel, idet kommunen som grundsælger har varetaget usaglige hensyn i sagen. Det er også gjort gældende, at det ikke af planen kan ses, hvor meget museet (og roklubben) kan bygge, og hvad der i konsekvens heraf resterer for havnen. Endvidere er kommuneplantillæggets gyldighed anfægtet på grund af manglende planlægningsmæssig begrundelse. Klagepunkterne angår således primært de fundamentale krav til en lokalplan: Overensstemmelse med den overordnede planlægning, overholdelse af tilvejebringelsesreglerne og entydighed og præcision i bestemmelserne.

14 14 De retlige spørgsmål, som Naturklagenævnet kan behandle, er derfor, om Lokalplan H33 og Kommuneplantillæg nr. 4 er tilvejebragt i overensstemmelse med de i planloven fastsatte krav, herunder spørgsmålet om planoverensstemmelse og om der foreligger den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for de enkelte bestemmelser, og om kravet til bestemmelsernes klarhed og præcision er opfyldt. Til spørgsmålet, om der foreligger den fornødne begrundelse for at fastsætte en fælles bebyggelsesprocent for Louisiana og Humlebæk Havn, som der kræves ved alle retningslinier i lokal- og kommuneplaner, bemærkes følgende: Sammen med Lokalplan H33 er udarbejdet Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Af Tillæg nr. 4 fremgår om anvendelsen af område HO2 Humlebæk Havn: Områdets anvendelse fastsættes til offentlige formål; herunder værkstedsformål, museumsformål, roklub og lignende. Som oplyst af kommunen er den eneste ændring i forhold til kommuneplan 1997, at der er indsat ordene museumsformål, roklub. Fredensborg-Humlebæk Kommune har fundet det påkrævet at ændre kommuneplanen for at åbne mulighed for tilbygningen til museet (og roklubben). Klagerne har hertil gjort gældende, at der efter ændringen af kommuneplanen ikke længere er den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for i kommuneplantillægget at fastsætte bebyggelsesprocenten for delområde I (Havnen) og delområde VI (Louisiana mv.) under ét, da museumsformål i høj grad adskiller sig fra de hidtidige havnerelaterede formål. Bestemmelser om fastsættelse af en fælles bebyggelsesprocent for et rammeområde under ét var tidligere reguleret af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning. Bestemmelserne om fælles bebyggelsesprocent blev ikke optaget i samlebekendtgørelsen fra 1991 (bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991) efter planlovens vedtagelse, idet nærmere regler herom ikke fandtes at være påkrævet. Muligheden for at fastsætte en fælles bebyggelsesprocent for et rammeområde er imidlertid forudsat opretholdt. Det fremgår af lovbemærkningerne til forslaget til planloven fra 1991, at bestemmelserne om kommuneplaners form, indhold og retsvirkninger generelt er uændrede. Ligeledes henvises i Miljøministeriets vejledning om planloven til muligheden for at fastsætte en bebyggelsesprocent for et område under ét. (Seneste Vejledning om planlægning fra oktober 1996, side 137). Baggrunden for reglerne om at fastsætte en bebyggelsesprocent for et delområde under ét er at give kommunen mulighed for ud fra nærmere

15 15 planlægningsmæssige overvejelser at fastsætte en højere bebyggelsesprocent for nogle ejendomme i området, kompenseret ved en tilsvarende lavere bebyggelsesprocent for andre arealer i området, så den fælles procent overholdes. Fastlæggelse i kommuneplanen af et afgrænset område, for hvilket der er fastsat en maksimal gennemsnitlig bebyggelsesprocent, har hidtil indeholdt en forudsætning om, at anvendelsen af området er ensartet. Naturklagenævnet finder i overensstemmelse hermed, at kravet om den planlægningsmæssige begrundelse for at fastsætte byggemulighederne i et område ved en bebyggelsesprocent for området under ét, kun kan være opfyldt, når det pågældende område udlægges til en forholdsvis ensartet anvendelse. Fredensborg-Humlebæk Kommune har ikke anført nogen planlægningsmæssig begrundelse for fastsættelse af en samlet bebyggelsesprocent for rammeområde HO2, lokalplanens delområder I og VI. Kommunen har alene bemærket, at rammebestemmelserne har været uændret siden den første kommuneplan fra 1981, men har ikke kommenteret betydningen af den ændrede anvendelse i område VI (museumsformål). På baggrund af ovennævnte er det Naturklagenævnets opfattelse, at der ikke med de nye anvendelsesbestemmelser, der er fastsat for område VI i Lokalplan H33 og Tillæg nr. 4, foreligger den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for at fastsætte (bibeholde) en bebyggelsesprocent for rammeområde HO2 under ét. En planlægningsmæssig begrundelse er et så fundamentalt krav til enhver plan og til de enkelte retningslinier i planen, at Kommuneplantillæg nr. 4 herefter må anses for at lide af en væsentlig retlig mangel, der bevirker, at tillæggets bestemmelse om, at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke må overstige 25, er ugyldig. Under hensyn til, at sigtet med planlægningen netop er at skabe grundlag for en udvidelse af Louisiana uden at ændre på denne rammebestemmelse, finder Naturklagenævnet, at der er en så tæt sammenhæng mellem de enkelte rammebestemmelser i Tillæg nr. 4, at hele tillægget herefter må tilsidesættes som ikke gyldigt tilvejebragt. Konsekvensen af, at Tillæg nr. 4 er ugyldigt, er, at bestemmelserne i Kommuneplan 1997 (som ikke er afløst af en senere kommuneplan) stadig er gældende for rammeområde HO2. Spørgsmålet om planoverensstemmelse mellem Lokalplan H33 og kommuneplanen skal således vurderes efter denne plan.

16 16 En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jf. planlovens 13, stk. 1. Det betyder, at lokalplanen skal være i overensstemmelse med de i medfør af lovens 11, stk. 5, fastsatte rammebestemmelser for området. Rammeområdet HO2s anvendelse er i Kommuneplan 1997 beskrevet som: offentligt formål; herunder værkstedsformål og lignende. Museumsformål er en væsentlig anden anvendelse end disse havnerelaterede formål. Der ses derfor ikke at være overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen for så vidt angår mulighederne for at etablere en tilbygning til museet. Det er Naturklagenævnets opfattelse, at den retlige mangel er væsentlig, og at Lokalplan H33 er ugyldig for så vidt angår delområde VI. Det fremgår af retsvirkningsbestemmelsen i planlovens 18, at forhold, der er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan, er umiddelbart tilladt, medens forhold, der ikke er i overensstemmelse med planen alene kan etableres, såfremt kommunalbestyrelsen kan og vil dispensere fra planen. Det er derfor af afgørende betydning, at lokalplanbestemmelser er udformet så klare og præcise, at der ikke er rimelig tvivl om, hvilke udnyttelsesmuligheder, der gælder for den enkelte ejendom. Det er gjort gældende, at lokalplanens manglende præcision bevirker, at det ikke kan vurderes, hvorvidt lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for område HO2. Størrelsen af byggeriet i forbindelse med henholdsvis museet og roklubben fremgår ikke direkte af planen. Der er ikke fastsat en bebyggelsesprocent for det delområde i lokalplanen, hvor byggeriet skal opføres. Kommunen har henvist til de i planen indskrevne klare projekter. Projekterne er imidlertid ikke forsynet med oplysninger om størrelse eller målforhold på tegninger, der kunne danne grundlag for en sådan beregning, ligesom det ikke fremgår eller oplyses, hvor store de udlagte byggefelter til fiskerskure er. Kortbilagene er uden angivelse af måleforhold. Det er derfor ikke ganske enkelt at vurdere omfanget mv. af de klare projekter. Det fremgår af sagen men ikke af lokalplanen - at den påtænkte museumstilbygning er på ca m 2. Det vil formentlig være muligt på grundlag af nærmere oplysninger om de berørte arealers størrelse at beregne såvel størrelsen af byggefelter som af de skitserede byggerier forudsat kortbilagene i lokalplanen er målfaste, hvilket ikke fremgår. Under hensyn til placeringen i et følsomt kystområde med særlige kulturhistoriske interesser og op til fredede arealer, må et byggeri på ca m 2 anses som lokalplanpligtigt i medfør af plan

17 17 lovens 13, stk. 2. En plan for området skal derfor indeholde nærmere bestemmelser for byggeriet i form af bindende lokalplanbestemmelser. Naturklagenævnet finder, at byggemulighederne i delområde VI er så upræcist beskrevet, at de dels ikke har kunnet danne et fyldestgørende grundlag for den offentlige debat, herunder for havnens vurdering af sine byggemuligheder, dels ikke kan finde anvendelse som bindende (nærmere) bestemmelser, der kan danne grundlag for et lokalplanpligtigt projekt. For så vidt angår muligheden for at etablere det påtænkte byggeri i delområde VI findes Lokalplan H33 herefter at være behæftet med en væsentlig retlig mangel, der bevirker, at lokalplanen ikke udgør et gyldigt grundlag for projektet. For havnens vedkommende er der i lokalplanens 6 henvist til nogle byggefelter på planbilag 7. Der er ikke på bilaget angivet nogen signatur, der med sikkerhed viser, hvad der er byggefelter, og hvad der er eksisterende bebyggelse, ligesom størrelsen af byggefelterne ikke fremgår. Oplysning herom er først fremkommet efter planens vedtagelse. Det fremgår ikke af planen, at havnens udbygningsmuligheder ud over begrænsningen til byggefelterne yderligere er begrænset af størrelsen på Louisianas byggeri. Men det fremgår af sagen, at havnen kan udnytte den resterende byggemulighed, når museet og roklubben har etableret deres projekter. Det er ikke i sig selv en mangel, at en byggemulighed er angivet i form af et byggefelt med oplysning om etageantal. Men for at kunne finde anvendelse som gyldig lokalplanbestemmelse må kræves, at bestemmelser herom er så præcist udformet, at omfanget af bebyggelsen relativt let kan udregnes ud fra planens oplysninger. Det er ikke uden videre usagligt, at der er fastsat forskellige byggemuligheder for fiskerierhvervet og andre havneformål. Bestemmelsen om, at der kan opføres byggeri, der er nødvendigt for fiskerierhvervet, er dog ikke nærmere præciseret. Omfanget af byggemulighederne i delområde I bliver dermed endnu mere uklar. Bestemmelserne om havnens byggemuligheder findes således ikke at opfylde de generelle krav om klarhed og præcision, der må stilles til indeholdet af bestemmelser, der skal kunne håndhæves som bindende lokalplanretningslinier.

18 18 Den manglende præcision bevirker endvidere, at det ikke er muligt at vurdere, om rammebestemmelserne for område HO2 er overholdt, fordi det ikke er muligt at foretage en beregning af bebyggelsesprocenten ud fra lokalplanen. Naturklagenævnet finder således, at der ikke er en planlægningsmæssig begrundelse for at fastsætte en bebyggelsesprocent for rammeområde HO2/delområderne I og VI under ét, og at bestemmelserne om byggemulighederne i de pågældende delområder i øvrigt er så upræcise, at de ikke opfylder planlovens krav til bindende retningslinier. Naturklagenævnet har herefter ikke fundet anledning til at foretage en egentlig behandling af de øvrige klagepunkter, herunder klagerne om, at planlovens kystbestemmelser ikke er overholdt. Nævnet skal dog bemærke, at der under hensyn til områdets og projektets karakter må stilles særlige krav til redegørelsen for den visuelle påvirkning, eventuelt ved visualisering på kortbilag. Naturklagenævnets afgørelse går således ud på, at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 1997 ikke er gyldigt tilvejebragt, da der ikke foreligger den fornødne planlægningsmæssige begrundelse for en bebyggelsesprocent for området under ét, samt at bestemmelserne for delområderne I og VI i Lokalplan H33 i konsekvens heraf ikke er gyldigt tilvejebragt på grund af planuoverensstemmelse, hvortil kommer lokalplanbestemmelsernes manglende præcision. Kommuneplantillæg nr. 4 samt bestemmelserne for delområderne I og VI i Lokalplan H33 ophæves som ikke gyldigt tilvejebragt. I øvrigt opretholdes Lokalplan H33 som vedtaget. På Naturklagenævnets vegne Jytte Petersen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.