OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK
|
|
- Mikkel Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 288 Offentligt KORTLÆGNING AF OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK
2 INDLEDNING Verden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billige og rigelige mængder af kul, olie og gas. Den stigende globale efterspørgsel efter energi i dag medfører risiko for stigende og ustabile priser på energi, og det globale forbrug af blandt andet kul, olie og gas forstærker de uholdbare klimaforandringer. I det 21. århundrede skal vi derfor finde andre måder at opfylde energibehovet på. Det fordrer en grøn økonomi i Danmark og omstilling til vedvarende energi. Grøn omstilling skaber muligheder Den grønne omstilling udgør ikke bare en global udfordring, men er samtidig en stor mulighed for Danmark. En kombination af energi- og klimapolitiske målsætninger og hensynet til forsyningssikkerhed gør, at der globalt forventes massive investeringer i og efterspørgsel efter grøn energi og teknologi i de kommende årtier. Danmark står således over for et markant grønt vækstpotentiale, hvor der forskes i, udvikles og eksporteres nye grønne løsninger til gavn for klima, energisikkerhed, vækst og grønne arbejdspladser i Danmark. Hvis vi i Danmark også fremover skal udnytte vores erhvervsmæssige styrkepositioner og stå stærkt i den stigende internationale konkurrence, kræver det et solidt fundament af grøn energiforskning, -udvikling og -demonstration (FU&D). Når vi investerer i grønne idéer og nye teknologier, investerer vi samtidig i ny viden, der kan resultere i nye landevindinger og jobs, og dermed investerer vi i vores fremtidige velstand. Regeringen har i 2012 sikret en fortsættelse af niveauet for den danske energirelaterede FU&D-indsats med bevillinger på over en mia. kr. Regeringen og de øvrige partier bag Energiaftalen af 22. marts 2012 har samtidig tilkendegivet, at parterne vil arbejde for et fortsat højt niveau for forsknings- og udviklingsmidlerne til klimaog grønne energiteknologier. Investeringer i forskning, udvikling og demonstration I den brede politiske aftale om den danske energipolitik er det noteret, at investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, at danske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsninger og skabe grønne jobs i Danmark. Parterne i energiaftalen er enige om at arbejde for et fortsat højt niveau for FU&D i energiteknologi. Dette skal støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive vedvarende energiteknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale. Det er centralt, at energiforskningen understøtter såvel den danske grønne energiomstilling som de vækst-politiske mål. Således ønsker regeringen en fokusering af den strategiske energiforskning på indsatsområder, der afspejler Danmarks styrkepositioner. 1
3 Vækstteam for energi og klima Regeringen har nedsat et vækstteam for energi og klima. Vækstteamet skal udarbejde anbefalinger om konkrete initiativer, der kan styrke vækstvilkårene inden for energi og klima. Vækstteamet kan fx se på adgang til viden, herunder indsatsen for forskning og innovation samt intellektuel ejendomsret. Arbejdet skal også ses i relation til regeringens kommende innovationsstrategi, der skal sikre, at investeringerne i forskning, udvikling og uddannelse omsættes til konkrete løsninger, vækst og nye jobs. Nærværende kortlægning giver en faktuel status med nøgletal for den offentlige grønne energirelaterede FU&D. 2
4 Et godt dansk udgangspunkt for grøn FU&D Støttelandskabet på energiområdet Forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi er af energi- og klimapolitiske hensyn kommet i fokus i de senere år. De offentlige bevillinger til området er steget markant, bl.a. som resultat af energiaftalens målsætning fra 2008 om at bruge 1 mia. kr. til FU&D på energiområdet i Regeringen har i 2012 valgt at prioritere de energiteknologiske FU&D-bevillinger således, at den samlede årlige indsats fortsætter på over en 1 mia. kr. De offentlige tilskudsordninger har fokus på energiteknologier i forskellige led af udviklingskæden. Fx har Det Strategiske Forskningsråd (DSF) bevillinger, der er målrettet strategisk energiforskning. Andre har bevillinger, der særligt er målrettet udvikling og demonstration. Det gælder Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Green Labs DK, et program for miljøvenlig elproduktion, ForskEL samt et program for effektiv energianvendelse, ELFORSK. Der er også støtteprogrammer med et bredere fokus, men hvor energiteknologi indgår i indsatsområderne. Det gælder Højteknologifonden, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Endelig er der ordninger, med fokus på aktiviteter FU&D, og hvor markedsudbredelse indgår. Disse omfatter ForskVE, der er en ren energiordning, og Fornyelsesfonden, hvor energi udgør en del af indsatsen. Endelig kan nævnes Rådet for Teknologi og Innovation, som også kan støtte innovation inden for energi, samt den statslige investeringsfond Vækstfonden. De programmer, der er i fokus, når der tales om energirelateret FU&D, omfatter således: Det Strategiske Forskningsråds bevillinger til energiforskning Energinet.dk s ForskEL Dansk Energis Elforsk-program EUDP Green Labs DK Højteknologifondens energirelaterede projekter. 3
5 Midler til energiforskning De statslige midler til grøn forskning, udvikling, innovation og demonstration er øget fra knap 200 mio. kr. i 2002 til over 1 milliard kr. i 2010, 2011 og 2012, jf. figur 1. Der var således afsat 1,242 mia. kr. til forskning, udvikling, innovation og demonstration i Der skete i 2010 en markant stigning i bevillingerne til Det Strategiske Forskningsråd (DSF), Rådet for Teknologi og Udvikling (RTI) samt til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigningen er bl.a. et resultat af udmøntningen af globaliserings-aftalen fra 2006 samt regeringens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling på energiområdet fra På fødevareområdet blev det i 2009 besluttet at oprette et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). I 2010 er der desuden afsat midler til initiativerne Green Labs DK og Center for grøn transport. Figur 1: Offentlige FU&D bevillinger til grøn energiforskning (mio. kr.) Kilde: Projektgalleri, Energistyrelsen og Styrelsen for Forskning og Innovation, 2012 I en international sammenligning afsætter Danmark relativt mange offentlige midler til energiforskning. Danmark indtager en delt fjerdeplads blandt lande i verden, der afsætter flest offentlige midler per indbygger til energiforskning. Kun Finland og Japan afsætter flere midler, jf. tabel 1. 4
6 Tabel 1: Top 15 lande i OECD inden for offentlige bevillinger til energi FU&D, 2010 *Tal for Canada og New Zealand baseres på 2008 tal, for Mexico 2006 tal. *Opgørelsen over andel øremærket til området omfatter også miljøteknologier. Kilde: Main Science and Technology Indicators, OECD Virksomhederne har ligesom det offentlige øget deres investeringer i forskning, demonstration og udvikling på energiområdet. I 2007 udgjorde virksomhedernes investeringer i alt 1,3 mia. kr. I 2009 var investeringerne steget til 4,6 mia. kr. 5
7 Figur 2: Virksomheders udgifter på egen FoU fordelt på udvalgte forskningsområder Sundhedsforskning Programmel som selvstændige produkter Energiforskning Programmel integreret i andre produkter Materialeforskning Levnedsmiddelforskning Miljøforskning Ledelsesforskning oa. Bygge- og anlægsteknik Nanoteknologi Forsvarsteknologi Ældre- og hjælpemiddelforskning Andre områder Kilde: Danmarks Statistik, 2009 Bio-teknologi Hardware Genteknologi mio. kr Danmarks Statistik har opgjort, at 12 procent af de private forskningsinvesteringer i 2009 skete inden for kategorien energi, svarende til 4,6 mia. kr. Dermed ligger energiområdet på en tredjeplads blandt de forskningsområder, hvor erhvervslivets FU&D-udgifter er størst, jf. figur 2. Opgørelsen er foretaget på tværs af brancher, og statistikken rummer ikke en egentlig definition af energiområdet. 6
8 Kvaliteten af den danske energiforskning Der er i dag i Danmark flere indikatorer på, at kvaliteten af dansk forskning på grønne områder er god og dermed giver et godt udgangspunkt for at bidrage til at omstille Danmark til et grønt vækstsamfund uden fossile brændstoffer. Der er sammenhæng mellem den danske indsats i form af investeringer i energi FU&D og den samfundsmæssige nytteværdi. Den internationale forskning viser fx, at der er en stærk sammenhæng mellem offentlig forskning og udvikling og både udtagne patenter og private investeringer i grøn energi. 1 Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområder viser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer, og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere, jf. figur 3 og 4. Figur 3: OECD-top 15 citationer inden for energi, miljø og økologi (citationer per publikation, ) Kilde: OECD og National Science Indikators Der er anvendt befolkningstal fra Klimakommissionen, Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler; Nemet, G. F. and D. M. Kammen (2007). U.S. Energy Research and Development: Declining Investment, Increasing Need, and the Feasibility of Expansion. Energy Policy 35(1):
9 Figur 4: OECD-top 15 publiceringer inden for energi, miljø og økologi (publikationer per 1000 indbyggere) 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Kilde: OECD og National Science Indikators Der er anvendt befolknings tal fra 2010 Danmark har siden 1991 øget antallet af publiceringer og styrket kvaliteten af disse inden for energiområdet, jf. figur 5. Figur 5: Danmark - Antal citationer og publiceringer på energi og miljøområdet, Citationer per publikation (v. akse) Publikationer per tusind indbygger (h. akse) 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 1 0,1 0 0,0 Note: Opgjort ud fra videnskabelige tidsskrifter i emnekategorierne: Energi og brændstof, Miljøingeniørvidenskab, Miljøvidenskab, Miljøstudier samt Økologi. Kilde: OECD og National Science Indikators
10 Kvaliteten af dansk FU&D på de grønne områder giver sig også udslag i Danmarks hjemtag af EU-midler. Det gælder især energiområdet, hvor det danske hjemtag under det 7. rammeprogram i 2012 var på 6 procent af de samlede EU-midler på området, jf. tabel 2. Tabel 2: Dansk hjemtag under det 7. rammeprogram Kilde: Udtræk fra E-Corda databasen * Tal for kontrakter, partnere og EU-tilskud er baseret på ansøgninger, som har gennemført eller ligger i forhandlinger om en tilskudsaftale med EU-Kommissionen ** Tabel baseret på tal fra EU-Kommissionen af *** Succesrater for to-trins-ansøgninger bliver kun målt på ansøgninger, som er indsendt til trin to. I en sammenligning med de 20 lande, der modtager flest midler fra EU på energiområdet, er Danmark det land, der modtager flest midler pr. indbygger, jf. tabel 3. Danmarks hjemtag af forskningsmidler på energiområdet er samlet set kun overgået af sundhedsområdet, jf. tabel 2. 9
11 Tabel 3: Energitilskud under det 7. rammeprogram Kilde: Udtræk fra E-Corda databasen * Tal for kontrakter, partnere og EU-tilskud er baseret på ansøgninger, som har gennemført eller ligger i forhandlinger om en tilskudsaftale med EU-Kommissionen ** Tabel baseret på tal fra EU-Kommissionen af *** Succesrater for to-trins-ansøgninger bliver kun målt på ansøgninger, som er indsendt til trin to 10
12 Ser man på energi-patentansøgninger lå Danmark i 2011 som nummer 14 i forhold til det samlede antal af ansøgninger og på en femteplads i forhold til antal indbyggere, jf. tabel 4. Tabel 4: Top 15 lande ift. antal patentansøgninger, European Patent Office inden for energiteknologi, Kilde: European Patent Office samt United Nations, tabel POP/DB/WPP/Rev.2010/04/ F01A Anm.: Der er anvendt 2010 estimater til beregning af antal indbyggere. 11
13 Grøn vækst via eksport af energiteknologi Grønt vækstpotentiale på energiområdet Eksporten af grøn energiteknologi spiller allerede i dag en stigende og stadig mere central rolle i den samlede produktion og eksport. Danmark eksporterede i 2011 energiteknologi og -udstyr for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 procent i forhold til Til sammenligning voksede den øvrige danske vareeksport med 10 procent. Danmark er det land i EU, hvor energiteknologi udgør den største andel (10,5 procent) af den samlede vareeksport. I det sidste årti er den energiteknologiske branche således steget i betydning for den danske økonomi. Siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 procent og energiteknologiens andel af den samlede danske industris omsætning er vokset fra 8,6 til 15,8 procent. 2 De internationale markeder satser allerede i dag på klimavenlige energiløsninger, og markederne forventes at vokse markant i fremtiden. Det Internationale Energiagentur vurderer, at efterspørgslen efter vedvarende energikilder vil firedobles frem mod 2035, hvis verden skal forhindre temperaturstigninger på over 2 grader, og at det samlede globale behov for investeringer i vedvarende energi i perioden udgør 6 billioner dollars, forudsat at landene realiserer eksisterende klima- og energipolitiske mål. Globalt set er de samlede investeringer i FU&D til vedvarende energi steget med 40 procent fra 2009 til 2010, og væksten skyldes ikke mindst udviklingen i Asien. 3 I en række lande er der de seneste år sket en markant oprustning på det grønne område. Det gælder fx Sydkorea, Kina og USA, hvor der er foretaget betydelige investeringer i FU&D i forbindelse med genopretningspakkerne efter den globale økonomiske krise. Kina afsætter ca. 28 procent af sit største strategiske forskningsprogram til energi, miljø og naturressourcer, og i landets seneste femårsplan afsættes markante midler til innovation inden for energiteknologier. I EU, der er det største marked for dansk energiteknologi, indebærer medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi frem mod 2020, at vedvarende energi forventes at udgøre 37 procent af EU s elforbrug i Samtidig forventes udbygningen med vedvarende energi i vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien at stige markant. Det gælder ikke mindst Kina, der har som mål at reducere CO2-udledningen i forhold til BNP med procent i 2020, og at 15 procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossile brændsler. I 2010 var investeringerne inden for vedvarende energi størst i vind, sol og bioenergi. Ifølge vurderingen fra den finansielle institution HSBC vil de største teknologiområder i 2020 på globalt plan være el- og hybridbiler, energieffektivisering, vindenergi samt solceller, smart grids og energilagring, jf. figur tabel 5. En intern markedsanalyse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser ligeledes et ganske markant eksportpotentiale på en række centrale markeder inden for netop vind, bio, energieffektivisering og smart grids. 2 Energierhvervsanalysen 2012, Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervsstyrelsen. 3 BNEF, Global Trends in Renewable Energy Investment
14 Tabel 5: Forventede investeringer i udvalgte energiteknologier i 2020 i mia. $ (samt årlig vækstrate, ) Kilde: HSBC: Sizing the Climate Economy, september * Markedet for elektriske biler og hybridbiler var så lille i 2009, at det ikke er meningsfuldt at udregne vækstraten Match af danske styrkepositioner, indsatsområder og det globale markedspotentiale Som det fremgår af forrige afsnit, er der vækst i behovet for energiteknologi. I vid udstrækning er der match mellem de områder, der globalt set bliver efterspurgt i stadigt stigende omfang og de områder, hvor vi i Danmark har et solidt udgangspunkt i forhold til vores erhvervsliv og forskning. Det betyder alt andet lige, at disse områder er centrale på flere fronter. For det første vil en række kendte teknologier og indsatsområder efter alt at dømme stå centralt i et omkostningseffektivt energisystem baseret på vedvarende energi. De energiteknologier der har betydning for energisystemet i dag, har således været kendt og anvendt i mere end 40 år. Teknologierne vil naturligvis udvikle sig, men det er sandsynligt, at energisystemet i 2050 bæres af teknologier, der er kendte i dag. Regeringens energiudspil, Vores energi, fra november 2011 og den brede politiske energiaftale fra marts 2012 viser, at de særligt centrale indsatsområder i omstillingen af energisystemet er effektivisering af energiforbruget, elektrificering og omlægning til vedvarede energi i el- og varmeproduktionen. På trods af fraværet af systematiske internationale sammenligninger peger statistikkerne for det andet på flere danske FU&D styrkepositioner. Figurerne 6 og 7 viser, at vi på en række energiteknologiske områder i Danmark er særlig stærke. Det gælder især energieffektiviseringer, bioenergi, vindenergi, smart grids samt brint og brændselsceller. 13
15 Figur 6: Danske energiteknologiske patentansøgninger til European Patent Office, opdelt på energiteknologiske områder, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Eurostat 3% 4% 5% 8% 19% 53% Stirling motor Geotermi Varmepunper Biomasse Effektive bygninger Smart grids Varmegenindvinding Lagring og transport Sol Biobrændsel Bølgekraft Hydrogen CSS Varmeveksler Belysning Brændselsceller Traditionelle motorer Vind Også den offentlige FU&D afspejler i et vist omfang, hvor der er en kritisk masse af danske virksomheder. I 2011 blev de offentlige midler især prioriteret inden for fem områder; 28 procent af midlerne blev fordelt til bioenergi-området, 17 procent til brint og brændselsceller, 10 procent til vindenergi, 16 procent til effektiv energianvendelse og 20 procent til elsystemer (smart grid). Fordelingen i 2011 er vist i figur 7. Figur 7: Fordeling af projekttilskud på de energiteknologiske indsatsområder, 2011 Kilde: projektgalleri 14
16 Den offentlige støtte til energiteknologi En sammenhængende indsats i udviklingskæden fra forskning til marked Dansk energi FU&D finansieres i dag af en vifte af forskellige programmer og råd, der primært er organiseret under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Programmerne har forskelligt fokus og understøtter forskellige faser i energiteknologiernes udviklingskæde. Som led i grøn vækstpolitikken er endvidere etableret flere nye programmer, som sigter mod tests, innovation, markedsmodning og videnspredning generelt, men med et væsentligt islæt af energi. Størrelsen af de projekter der er nødvendige for at kunne tilvejebringe en tilfredsstillende fremdrift i udviklingen af teknologien, varierer betydeligt. Helt generelt vil det ofte være sådan, at omkostningerne til at bringe en konkret teknologi fremad i udviklingskæden vil være stigende, jo nærmere det pågældende projekt kommer markedet. Samtidig vil der her være en større kommerciel interesse og dermed mulighed for betydeligt større privat medfinansiering. Forskningsprojekter vil således ofte være mindre omfattende budgetmæssigt end demonstrationsprojekter, som i nogle tilfælde kan være overordentligt kostbare. Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse i Det Strategiske Forskningsråd er på 20 mio.kr. I EUDP er det gennemsnitlige tilsagn i perioden på 5 mio. kr., men det dækker over tilsagn af meget varierende størrelse fra store demonstrationsprojekter til meget små tilsagn om internationalt samarbejde. Offentlig finansiering af dansk energi FU&D I den brede politiske Energiaftale af februar 2008 blev der aftalt en markant styrkelse af indsatsen af FU&D på energiområdet, og dermed var der reelt indgået en bred politisk aftale om energimilliarden. Den forstærkede FU&D indsats indebar, at den offentlige støtte i 2010 udgjorde godt 1 mia. kr., svarende til en fordobling af indsatsen siden Regeringen har også i 2012 fastholdt et højt niveau til energi FU&D på 1,242 mia. kr. De økonomiske rammer for grøn innovation der er opbygget over de seneste år, og den indsats der ydes i erhvervslivet og i forskningsinstitutionerne med støtte fra FU&D-programmerne, er med til at understøtte udviklingen af ny energiteknologi og grøn vækst i Danmark. Private investeringer i grøn innovation Den ny energiteknologi skal blive til i samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige. En væsentlig del af FU&D i nye energiteknologier finansieres af private virksomheders budgetter. Et formål med de energiteknologiske FU&D-programmer er netop at fremme de private virksomheders investeringer i forskning, udvikling og demonstration, som kan bidrage til at realisere de energipolitiske mål. 15
17 Det er således målet, at de offentlige bevillinger bruges som løftestang for private investeringer i teknologi, innovation og ny viden. Et konkret redskab er at sikre en høj privat medfinansiering i de offentlige FU&D-programmer. Den private medfinansiering i de nærkommercielle programmer er i dag ca. 50 procent i gennemsnit. Hver gang for eksempel EUDP støtter et projekt, investerer private virksomheder mindst et tilsvarende beløb i form af enten timer, udstyr eller penge. Over perioden er der fra 793 projektforslag ansøgt om tilskud på i alt 5 mia. kr. med en tilhørende egenfinansiering på knap 5,4 mia. kr. Samlet har ansøgerne således opstillet projektforslag med samlede budgetter på ca. 10,4 mia. kr. I den strategiske forskningsindsats er der tale om grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forskning, som typisk udføres på universiteterne og derfor er længere fra markedet. Medfinansieringen er derfor naturligt lavere her, men der er deltagelse fra private virksomheder eller offentlige myndigheder i alle bevillingerne. I Det Strategiske Forskningsråds energibevillinger i 2011 deltog 28 store virksomheder og 26 små- og mellemstore virksomheder som partnere sammen med 30 udenlandske forskningsinstitutioner. Graden af medfinansiering fra private virksomheder varierer fra år til år og har typisk ligget på 5 til 10 procent. Energiforskningen er af høj international kvalitet og er et af de største områder i Det Strategiske Forskningsråd. Rådet imødekommer typisk ansøgninger for procent af det ansøgte beløb. Kilder til finansiering Danske FU&D-programmer har en række forskellige finansieringskilder. Finansieringen af det offentlige budget på godt 1 mia. kr. udgøres af finanslovsmidler, herunder tidligere de særlige globaliseringsmidler, samt af PSO-midler (Public Service Obligation), der finansieres direkte af elforbrugerne uden om finansloven. Hertil kommer et betydeligt hjemtag fra EU. Programmerne er vist i figur 8. Nogle programmer er finansieret via finansloven med flerårige budgetoverslagsår (Højteknologifonden) eller via flerårige bevillinger fra globaliseringspuljen (Green Labs DK). Andre er overvejende finansieret via 1-årige udmøntninger af puljer med relativt kortere planlægningshorisonter. Langt størstedelen af EUDP er siden programmets oprettelse i 2007 blevet finansieret af globaliseringsmidler, og herudover kommer størstedelen af Det Strategiske Forskningsråd midler til energiforskning fra globaliseringspuljen. Endeligt er nogle programmer finansieret af PSO-midler (ForskEL og ELFORSK), hvis puljer fastlægges på årlig basis eller via politiske aftaler. En række analyser har påpeget, at bevillingssøgende aktører på området ofte har en lang investeringshorisont. De efterspørger derfor etablering af offentlig/private forskningssamarbejder med relativt lange planlægningshorisonter. Det er f.eks. imødekommet med bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation til et SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research) inden for smartgrid (ipower). Demonstration af ny teknologi indebærer kapitaltunge investeringer, og dette gælder navnlig inden for energiinfrastruktur. Dette hensyn gælder ikke alene danske virksomheder og universiteter, men også for udenlandske virksomheder og forskere. 16
18 Figur 8: Offentlige bevillinger til energiforskning, -udvikling og -demonstration, 2011 mio. kr Kilde: Projektgalleri og Styrelsen for Forskning og Innovation En international dimension af dansk FU&D Den danske indsats skal ses i global sammenhæng. Behovet for grøn innovation er enormt på verdensplan, hvilket også fremhæves af det Internationale Energiagentur (IEA). 4 Der er generelt stor interesse og behov for internationalt samarbejde om demonstrationsprojekter fx med støtte fra EU og den såkaldte NER300 pulje. Det skyldes, at storskala demonstration af ny energiteknologi ofte er meget investeringstungt. Europæisk samarbejde er et væsentligt element i dansk FU&D, og regeringen vil derfor arbejde for en fordobling af midlerne på EU s kommende budget til FU&D frem mod 2020 inden for områderne energi og klimaforandringer, særligt til vedvarende energi, smart grids og energieffektivitet. I Vores energi lægger regeringen bl.a. vægt på, at der skal arbejdes for, at EU væsentligt øger indsatsen under rammeprogrammet med hensyn til finansiering af FU&D vedr. energiteknologier. På det nære plan kan de danske programmer prioritere projekter højt, når disse samtidig opnår medfinansiering fra et EU-program. Tankegangen er på linje med EU s SET-plan, der søger at etablere tættere sammenhæng mellem national- og EU-finansiering af projekter gennem eksempelvis fælles indkaldelser. Også i forhold til lande uden for EU er der stærke samarbejdsrelationer. Det Strategiske Forskningsråd har bl.a. indgået en bilateral aftale med Kina om støtte til fælles energiforskningsprojekter og har i maj 2012 indgået en aftale med Sydkorea om fælles projekter inden for det grønne område. 4 IEA, Energy Technology Perspectives 2010, juli
19 I de nordiske lande er der samarbejde om energiforskning, men pt. ikke egentligt samarbejde om demonstrationsprojekter. Netop et sådan samarbejde har Danmark derfor sat på dagsorden for de nordiske statsministre. En anden international dimension er regionale midler. De regionale vækstfora har blandt andet til opgave at fremme erhvervsudviklingen og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Vækstforane råder over to finansieringskilder, de regionale udviklingsmidler (nationale) og strukturfondsmidlerne (EU). De to typer af midler frigives henholdsvis efter indstilling til Regionsrådet og Erhvervsstyrelsen. Privat finansiering af dansk energiforskning Danmark nåede i 2011 Barcelonamålsætningen om at anvende tre procent af BNP på forskning og udvikling (FoU), hvoraf godt to procent stammer fra erhvervslivet og ca. en procent fra det offentlige. Det er en ambitiøs målsætning, som kun fem andre lande indtil nu har formået at indfri. Af de lande, som har nået treprocentsmålsætningen, viser det sig, at erhvervslivet bidrager med mere end de godt to procent, som det danske erhvervsliv bidrager med. 5 En stærk FU&D-indsats, der kan bevare de danske styrkepositioner inden for grøn FU&D, synes derfor også afhængig af en oprustning af erhvervslivet forskningsbidrag. De bedste udenlandske universiteter tiltrækker store andele af privat finansiering til deres aktiviteter. Udviklingen i Danmark er gået i samme retning, og det er vigtigt, at denne tendens fortsætter også på energiområdet. Vækst i midler fra private virksomheder og fonde er på en og samme tid et væsentligt økonomisk bidrag til udviklingen af miljøer i den internationale top inden for uddannelse og forskning og en meget vigtig indikator på kvaliteten og relevansen af den forskning, der finder sted på universiteterne. Danmark er karakteriseret ved en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder. Det betyder, at virksomhederne ofte er afhængige af ekstern finansiering af forskning og uddannelse, som i høj grad kommer fra fonde og store virksomheder. Det gælder også på energiområdet, hvor fondsdonationer kan have stor betydning for at understøtte forskningen. Eksempelvis gav Novo Nordisk Fonden i 2010 en donation på 700 millioner til et nyt forskningscenter i bioteknologi, Center for Biosustainability, der skal have hovedsæde på DTU. Det styrker perspektiverne for netop den danske bioteknologiske forskning. 5 OECD, Main Science and Technology Indicators. 18
20 Globalt gennembrud gennem tæt offentlig-privat samarbejde Partnerskaber om udvikling, demonstration og markedsmodning af grøn teknologi Forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner er afgørende for at understøtte eksisterende og opbygge nye stærke videnmiljøer på energiområdet. Den offentlige og private forskning stimulerer gensidigt hinanden. Viden der genereres i regi af universiteter og andre offentlige videninstitutioner, skaber grundlag for kommercielle aktiviteter hos virksomheder samt yderligere private investeringer i forskning og udvikling. Omvendt kan erhvervslivets kommercielle FU&D-aktiviteter have en tilbagevirkende påvirkning på den offentlige forskning, herunder identifikation af nye forskningsområder og nye efterspurgte problemstillinger. Denne vekselvirkning er helt central for Danmarks evne til at tiltrække internationale investeringer, de dygtigste forskere og i sidste ende for at være først med nye innovative løsninger, der efterspørges globalt. Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter og i særlig grad dem, der samarbejder med offentlige videninstitutioner har en højere produktivitet end andre virksomheder. En analyse fra Uddannelsesministeriet viser, hvor meget forskningssamarbejde betyder for virksomhedernes bundlinje. I analysen fremgår det, at forskningsaktive virksomheder, som indgår i forskningssamarbejde med universiteter eller GTS-institutter, oplever en signifikant årlig merproduktivitet per medarbejder. I analysen vurderes denne merproduktivitet at være knap kroner værd årligt per medarbejder. 6 En del af historikken bag den danske grønne erhvervssucces har således også partnerskaber om grøn forskning og forskningssamarbejde som omdrejningspunkt. Blandt danske cleantech-virksomheder arbejder fx 40 procent sammen med DTU Risø, og 26 procent af dem har haft samarbejde med Aalborg Universitet. I et fremadrettet perspektiv ønsker 90 procent af virksomhederne at indgå i udviklingspartnerskaber. Ca. hver sjette danske cleantechvirksomhed oplyser, at de ønsker yderligere forsknings- og udviklingssamarbejde med danske offentlige videninstitutioner. 7 6 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner (2011). 7 Cleantech guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober
21 Eksempler på offentlig-private samarbejder på energiområdet Vindmølleindustrien indgår i MEGAvind partnerskabet, og der er mange eksempler på offentlig-privat samarbejde på vindområdet. Vestas, Siemens og andre vindmølleaktører er vigtige samarbejdspartnere i Det Strategiske Forskningsråds centre CORPE om effektelektronik forankret på Aalborg Universitet og REWIND om vindmøllers pålidelighed forankret på DTU. Vestas og IBM er også med i SPIR. Partnerskabet for Biobrændstoffer med sekretariat hos Dansk Biotek har Dong Energy, BioGasol, Novozymes og Danisco samt bl.a. brancheorganisationer som medlemmer. Innovationsnetværket VE-Net blev etableret i 2006 og er en national platform, hvor nye energiteknologiske løsninger for vedvarende energi udvikles. I netværket deltager virksomheder, deres underleverandører, organisationer samt fremstillingsvirksomheder. Aktørerne på området har en bred sammensætning af forsknings- og videninstitutioner, organisationer, virksomheder samt offentlige institutioner med erfaring, knowhow og kompetencer på tværs af energisystemer og energiteknologier. I VE-Nets kompetencedatabase står 513 virksomheder og organisationer, hvoraf 300 er SMV ere inden for energisektoren. Den danske energiteknologiske indsats kommer i dag fra forskellige kilder. De private investeringer udgør i dag 2/3 af den samlede FU&D-indsats ikke mindst inden for udvikling og demonstration. Flere danske universiteter har specialiseringer inden for et eller flere energiområder. Samarbejdet mellem en større række af forskellige aktører er afgørende for hastigheden og effektiviteten, hvormed innovationen fører til nye, effektive grønne løsninger. 20
22 En koordineret indsats Støttelandskabet i dag Der findes i dag flere primært nationale, men også europæiske og nordiske ordninger til støtte for forskning, innovation, udvikling, demonstration og markedsmodning målrettet energi generelt eller specifikke aspekter af energi. Ordningernes formål er illustreret i figuren nedenfor. Figur 9: Energiforskningsprogrammerne Kilde: Energi 2011: Energistyrelsen m.fl. Råd, programmer & ordninger på energiområdet Det Strategiske Forskningsråd (DSF) blev oprettet i 2004 og har indtil nu uddelt godt ca. 1 mia. kr. til energiforskning. I 2010 blev der uddelt ca. 300 mio. kr. til forskningsprojekter inden for energiområdet. EU:FP7-Energy Energitemaet støtter forskning, der kan forbedre og medvirke til at omlægge det nuværende energisystem til et mere bæredygtigt energisystem med fokus på vedvarende energikilder, -effektivitet og -lagring samt forsyningssikkerhed. Målet er at øge den europæiske energisektors konkurrenceevne. Der er afsat 2,3 milliarder euro til energiforskning i perioden
23 EU s Intelligent Energi Europa. EU s rammeprogram for konkurrence og innovation (CIP) Intelligent Energi Europa II kan give tilskud til forbedring af markedsbetingelserne for vedvarende energi og energibesparelser. De regionale midler under EU s strukturfond kan yde tilskud til støtte til demonstrationsaktiviteter mv. ForskEL støtter forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionsteknologier med en årlig ramme på 130 mio. kr., som finansieres af PSO-afgiften. ForskEL administreres af Energinet.dk, som er en offentlig virksomhed, der har ansvaret for den overordnede energiinfrastruktur. Green Labs DK-programmet blev oprettet i 2010 og giver frem til 2012 tilskud til investeringer i test- og laboratoriefaciliteter, der gør det muligt at få afprøvet klimateknologier under realistiske omstændigheder i stor skala. Green Labs ledes af EUDP-bestyrelsen og råder over en bevilling på 210 mio. kr. over tre år. ELFORSK er et PSO-finansieret program for forskning, udvikling og demonstration i effektiv energianvendelse med en årlig økonomisk ramme på 25 mio. kr., som finansieres af PSO afgiften. ELFORSK administreres af Dansk Energi. ForskVE-ordningen er anlægs- og afregningsstøtte til små elproducerende VE-teknologier som f.eks. bølgeenergi, bioforgasning og solceller. Ordningen finansieres via PSO-afgiften og udløb i 2011, men er med energiaftalen af marts 2012 forlænget i 4 år med 25 mio. kr. årligt sammen med en række andre puljer. Fornyelsesfonden har til formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden råder over 760 mio. kr. i perioden Fordelingen af midler på Fornyesesfondens indsatsområder drøftes politisk fra år til år. Bestyrelsen for fornyelsesfonden sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen. Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem anvendt forskning, udvikling og demonstration af viden inden for områderne fødevarer, jordbrug, fiskeri og akvakultur. Et af fokusområderne er klima og energi såsom anvendelse af biomasse til energiformål. Der er i 2012 en bevilling på omkring 214 mio. kr. til programmet. Højteknologifonden ledes af en bestyrelse med et selvstændigt sekretariat. Den samlede bevilling til Højteknologifonden er på ca. 640 mio. kr. i 2012, men fonden har ikke på forhånd reserveret et beløb til energiprojekter. Det anslås, at ca. 25 procent af bevillingerne anvendes inden for dette område. 22
24 Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har til formål at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer, herunder også på energiområdet. RTI sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Innovation. Nordisk Energiforskning finansieres af de nordiske lande. Det danske bidrag er ca. 6 mio. kr. årligt. Nordisk Topforskningsinitiativ finansieres af de nordiske lande sammen. På foranledning af de nordiske statsministres beslutning i 2007 om at fremme nordisk topforskning i samarbejde med erhvervslivet er der iværksat et nordisk topforskningsprogram inden for energi, klima og miljø. Nordisk Topforskningsinitiativ bevilger i Danmark ca. 15 mio. kr. årligt. Nuværende koordinering mellem energiordningerne Koordinering på bestyrelsesniveau Der foregår i dag en bred koordinering på tværs af de forskellige energiforskningsordninger på forskellige niveauer. Med oprettelse af EUDP i 2007, som følge af regeringens energiaftale i 2008, er der i dag to store aktører i bevillingsuddelingen på energiområdet, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF). Aktiviteter inden for rammerne af EUDP koordineres med andre ordninger, initiativer og myndigheder, der støtter eller fremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling på energiområdet eller energi- og miljøområdet. Med loven om EUDP er der kommet en klarere arbejdsdeling mellem EUDP og DSF, og det fremgår af lovens bemærkninger, at EUDP forventes at bygge videre på de forskningsresultater, der udvikles inden for rammerne af DSF. For at sikre denne koordinering holdes der et årligt fælles møde med deltagelse af DSF, EUDP, Green Labs, Højteknologifonden, ForskEL og ELFORSK. Koordinering af kvalitetsvurdering Det fremgår af loven om EUDP, at bestyrelsen skal indhente forskningsfaglig rådgivning hos DSF i det omfang ansøgningerne indeholder forskning. Det er tilfældet for en mindre del af ansøgningerne. Efter denne vurdering kan EUDP s bestyrelse beslutte, hvilke ansøgninger der skal have bevilling. DSF foretager også efter aftale med Energinet.dk forskningsfaglig vurdering af de ansøgninger, som indeholder forskning. Højteknologifondens ansøgninger kvalitetsvurderes af enkeltforskere udpeget af Det Frie Forskningsråd. 23
25 Koordinering mellem sekretariaterne Der er en løbende koordinering mellem de seks danske programmer, der formidler hovedparten af de offentlige midler til ny energiteknologi. Koordineringen omfatter eksempelvis koordination mellem sekretariater samt Energinet.dk, Dansk Energi og Højteknologifonden, rådgivning af potentielle ansøgere, afholdelse af offentlige arrangementer og tilrettelæggelse af møder og ansøgningsfrister samt koordinering med hensyn til afgrænsning mellem ordningernes indsatsområder. Endvidere henvises til øvrige ordninger, hvis det er relevant. Drøftelsen af mere principielle spørgsmål af relevans for sekretariaterne foregår på et årligt 1½ dags seminar med deltagelse fra sekretariaterne for DSF, EUDP, Green Labs DK, Højteknologifonden, ForskEL//ForskVE og ELFORSK samt Nordisk Energiforskning. På nogle møder har også sekretariaterne for henholdsvis GUDP og Fornyelsesfondenden deltaget. Der er etableret en koordineringsgruppe, som igangsætter de enkelte koordineringsopgaver og aftaler økonomisk fordeling. Gruppen har skabt overblik og drøftet muligheder, forenkling og harmonisering af administrative krav m.v. samt skabt overblik over de enkelte ordningers deltagelse i internationale opslag, ERA-net, Joint Programming, IEAs s teknologiske samarbejdsaftaler (Implementing Agreements m.v.). Eksisterende koordinationsinitiativer 1. Fælles årlig publikation giver overblik over alle programmer og projekter, som får støtte 2. Offentlig tilgængelig database over alle energiteknologiske udviklingsprojekter i Danmark 3. Forskningsfaglige vurderinger på tværs 4. Fælles årligt møde, hvor seks eller flere programmer og råd mødes. Endvidere årligt møde mellem formænd for energiprogrammerne. 5. Forskningsdag alle programmer præsenterer sig og udvalgte projekter på et fast årligt arrangement 24
26 Koordinering af informationsvirksomhed For at give forskere, virksomheder og beslutningstagere et overblik over igangsatte aktiviteter er der siden 2007 udgivet en årlig energipublikation. Publikationen er på dansk og engelsk, og den indeholder en beskrivelse af alle igangsatte energiprojekter, herunder projektets start- og sluttidspunkt, støttebeløb og deltagere. Endvidere er der oversigter over bevillinger til forskellige teknologier og beskrivelse af nogle af udfordringerne på energiområdet, hvor de enkelte støtteordninger via deres støtte har bidraget til en væsentlig udvikling på området. Publikationen offentliggøres i juni på den årlige EnergiForsk-konference, hvor alle energiprogrammerne deltager og har informationsstande. Rapporten får i 2012-udgaven et nyt format, idet de nævnte ordninger i fællesskab har udviklet en hjemmeside, hvor alle interesserede kan hente information om både igangværende og afsluttede projekter: Der udgives fortsat en kortere trykt rapport. 25
KORTLÆGNING AF OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK
KORTLÆGNING AF OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING, -UDVIKLING OG -DEMONSTRATION I DANMARK INDLEDNING Verden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 20. århundrede blev i høj grad drevet af adgang
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEnergi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration
Energi teknologi Overblik over støtteordninger Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration indholdsfortegnelse 03 Introduktion 04 Dansk Energi ELFORSK 05 EUDP Energiteknologisk Udviklings- og
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereHouse of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter
1 House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter Mads Lyngby Petersen 12. marts 2019 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereEFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader
Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien
Læs mereDet gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.
1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013
Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereStatsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereBekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet
BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereStøttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger
Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt
Læs mereNyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse
Læs mereForskEL indsatsområder 2011
Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereDebatoplæg om grøn uddannelse og forskning
Debatoplæg om grøn uddannelse og forskning Grønt Dialogforum den 17. september 2010 Klima- og Energiministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1. Indledning Det er regeringens ambition,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereSponsor- og funding muligheder - i dag og i morgen
Sponsor- og funding muligheder - i dag og i morgen Søren Houmøller Civilingeniør, E*MBA Ejer, direktør, 1 st Mile InnovaKonsnetværket Dansk Lys, 23. april 2014 Hvem er jeg? Direktør og ejer, 1st Mile Har
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereEnergiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering
Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse
Uddybende bilag vedr. projektet: Innovationsnetværket Smart Energy (Inno- SE) forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4448 tidligere 14/22132 Projektnavn Innovationsnetværket Smart Energy (Inno-SE)
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereRigets tilstand på iværksætterområdet
Rigets tilstand på iværksætterområdet Erhvervsservicedøgnet 2010 Fremtidens muligheder og udfordringer Randers 18. og 19. april 2010 v. Anders Hoffmann, Ph.D. Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereRegion Midtjyllands grønne teknologisatsning
Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs merePSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet
Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereNy branche ser lyst på vækst
Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereOrientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)
Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP
Læs mereEU s støttemuligheder til cleantech virksomheder
EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereSamråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereStøtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg
Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Seminar: Seminar: Biomass af biomasse partnerships Jan and Bünger opportunities in Denmark Termisk omsætning EUDP/Energistyrelsen
Læs mereSekretariatets indstilling Det indstilles, at Vækstforum bevilger 3,8 mio. kr. til projektet, finansieret af de regionale udviklingsmidler.
1. Støtteordninger RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2012-146314 Væksthus Nordjylland Kompetenceudvikling Strategi og marked Historik Vækstforum reserverede på sit møde
Læs mereDet Strategiske Forskningsråd
Det Strategiske Forskningsråd Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Fremtidens energiteknologier og -systemer v) Formand Poul Erik Morthorst Professor, afdelingsleder, DTU Management Engineering
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereTermisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016
Termisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016 1. december, 2016 Teknologisk Institut, Aarhus Niels Langvad, Scientific Officer, Innovationsfonden Energiområdet i Innovationsfonden Innovationsfonden
Læs mereIndstillingsskema til Vækstforum
Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25
Læs mereInnovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015
Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereTil Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal Indholdsfortegnelse
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal 30. oktober 2014 JBH/AKN Indholdsfortegnelse 1. ForskEL 2015... 2 1.1
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereDen Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.
Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.
Læs mereEUDP STRATEGI
EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt
Læs mereKlyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer
Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.
Læs mereForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: Foto: Jørgen Schytte
ForskEL-udbud 2016 ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Jørgen Schytte 2 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist... 4
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 2015-I
JANUAR 2015 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Indkaldelse af ansøgninger til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 2015-I 1 INDHOLD 1. Formål og ansøgningsfrist...
Læs mere