Hjerterehabilitering. Hvad skal vi? Hvad gør vi?
|
|
- Eva Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerterehabilitering Hvad skal vi? Hvad gør vi? Ann-Dorthe Zwisler, Formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Professor, overlæge, Det nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
2 Opdatering 2015
3 Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 TEKST 1 Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. 2 Twitter 1 2 Afstemningen er anonym
4 Mit kendskab til retningslinjer for hjerterehabilitering A. Jeg kender dem i detaljen og er opdateret B. Jeg læste dem da de kom, og kender indholdet C. Jeg har orienteret mig i dem, men kender ikke detaljen D. Jeg ved de eksisterer, men kender ikke indholdet E. Jeg vidste ikke, at de eksisterede Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. Denne tekst boks vil beskrive de forskellige måder at sende beskeder på. De gældende forklaringer vil blive indsat, når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse og modificere udseendet af denne tekst boks.
5 Mit kendskab til retningslinjer for hjerterehabilitering A. B. C. D. E. Jeg kender dem i detaljen og er... Jeg læste dem da de kom, og kender... Jeg har orienteret mig i dem, men kender... Jeg ved de eksisterer, men kender ikke... Jeg vidste ikke, at de eksisterede Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du 20,0% starter din session og dit slide show. I mellemtiden 40,0% er du velkommen til at ændre dine resultaters udseende (f.eks. farver). 60,0% 80,0% 100,0% Lukket Internet TEKST Twitter Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. Denne tekst boks vil beskrive de forskellige måder at sende beskeder på. De gældende forklaringer vil blive indsat, når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse og modificere udseendet af denne tekst boks.
6 Interesse konflikter Honorar for mit indlæg i dag MSD, Astra Zeneca, Pfizer: Foredragshorarer, rejsestipendium, 1999 forskningsmidler Klinisk erfaring og ansvar for området Forskningsaktiv Fagpolitisk engageret DCS repræsentant i NKR, Formand for DHRD, EACPR medlem
7 Vi kommer omkring Lidt om hjerterehabilitering og behov for nationale retningslinjer Hvad skal vi? Nationale kliniske retningslinjer Hvad gør vi på sygehuse og i kommuner i Danmark? Nyt i forhold til lovgivningen - kort
8 Hjerterehabilitering og behov for retningslinjer
9 Retningslinjer Kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2)
10 Rehabilitering Sygdomsudvikling: Forebyggelse og rehabilitering Tilpasset efter Storm et al. Ugeskr læger; 2002;164:
11 Definition Aktiviteter der iværksættes for: at fjerne eller mindske symptomer at forebygge udvikling eller forværring af sygdom at optimere patientens funktionsniveau
12 Faser af rehabilitering Faseinddeling af rehabilitering I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Tidlig mobilisering Risikofaktormodifikation påbegyndes Information og psykosocial støtte Visitering til efterbehandling II TIDLIG EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk og profylaktisk behandling Risikofaktor kontrol (BT, Kolesterol, DM) Fysisk træning Patientundervisning og psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) III VEDLIGEHOLDELSESFASEN Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Vedligeholdelse af opnåede livsstil og risikofaktor
13 Bred målgruppe Iskæmisk hjertesygdom (AMI, AP, PCI, CABG) Kronisk hjertesvigt (CHF) Hjerteklapopererede Patienter med pacemaker og ICD-enhed Øvrige hjertepatienter Hjertepatient <==> Hjerterehabilitering Hjerterehabilitering efter strukturreformen. 2007
14 Er der overhovedet behov for rehabilitering?
15 Lidt om hjertesygdom Hjertesygdom - Fra dødelig til kronisk sygdom Mere end lever med iskæmisk hjertesygdom Hyppige kontakter med sundhedsvæsnet Hjertepatienter lever fortsat usundt Hjertepatienter har nedsat livskvalitet > 30% med iskæmisk hjertesygdom har depression Stigning i antallet af indlæggelser
16 Sundhedsvæsenets udfordringer Prevention and rehabilitation to meet the challenges Heidenreich et al. Circulation. March, 2011
17 Retningslinjer Kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2)
18 Kommunalt ansvarsområde Langstrakt implementeringskurve Diffusionsteori: Innovatører tidlige optagere tidlig majoritet sen majoritet - efternølere Glostrup sygehus Innovatører 2007 Zwisler et al. Scan J Pub Health,2005
19 Hvor mange deltager? Eligible patients in cardiac rehabilitation Unit ed Kingdom Swit zerland Sweden UK standard 85% Spain Slovak Rep. Serbia Russia Unknown Unknown Romania Port ugal Poland Norway Net herland Unknown Luxenbourg Lit haunia It aly Ireland Unknown Iceland Hungary Germany 27% af patienter med IHD fik et fuldt tilbud France Finland Denmark Hjerteforeningen, 2009 Czech Rep. Cyprus Croat ia Belgium R. Belarus Aust ria Bjarnason-Wehrens et al. Cardiac rehabilitation in Europe. EJCPR, 2010 %
20 Det kan være anderledes Sørensen R et al. Br J Clin Pharmacol 2008;66,
21 The new black ATRIEFLIMMER New oral antikoagulantia Radiofrekvens abblation
22 Hvorfor følges vi ikke retningslinjerne for hjerterehabilitering?
23 Barrierer Oversat af Johan Kærgaard efter: Cabana et al. JAMA. 1999;282(15):
24 Hvad har betydning for deltagelse Review of 32 studies ( patients) Disease Demographics Psychological functioning Health system * * A persons belief in ability to engage in a particular behaviour Jackson et al. Getting most out of rehabilitation. Heart, 2005
25 Deltagelse kan øges Positive results in non-randomised trials Provider-oriented approaches Automatic referral strategies Optimisation of referral procedures Coordination of patient pathways Physicians attitude toward CR Motivational communication strategies Patient-oriented approaches Physicians endorsement Former CR lay volunteers Written agreement on treatment goals Spouse involvement Psychosocial support Gender-focused intervention Focus on ethnicity (language, culture, religion) 1 Beswick et al. Provision, uptake and cost of cardiac rehabilitation. Health Technology Assessment, 2004 Zwisler et al. [Cardiac Rehabilitation. A Health Technology Assessment]. National Board of Health, Denmark. 2006
26 Ikke noget for læger UDSAGN over 16 år Religion for sygeplejersker Kun for dem som ikke kan blive til andet Hvem tager kaffe-klubben i dag Lokal PCI overlæge Overlæge, BBH Det er patientens eget ansvar Skemaansvarlig, BBH Lokal thorax-kirurg Underviser hoveduddannelsen Zwisler et al. MTV. SST Hmm.. jeg opererer - patienten har det godt! Af politiske grunde skal emnet med
27 Manglende tiltro til evidensen Effect Ischaemic heart disease Trials Trials (N) 47 Numbers of patients Mortality (OR) 0,87 (0,75-0,99)* Cardiovascular motality (OR) 0,74 (0,63-0,87)* Re-hospitalisation (short term) 0,69 (0,51-0,93)* Blood preasure dia. (WMD mmhg) -0,56 (-1,68-0,69) T- Colesterol (WMD mmol/l) -0,36 (-0,60--0,12)* HDL Colesterol (WMD mmol/l) 0,04 (-0,03-0,11) LDL Colesterol (WMD mmol/l) -0,19 (-0,47-0,08) Triglycerid (WMD mmol/l) -0,20 (-0,35-0,07)* Smoking (OR) 0,73 (0,60-0,89)* HQRL Improvement (7/10 trials) V02 peak 11-36% Cochrane review CHD 2001, Cochrane-review 2011
28 Betydelige svagheder Målgruppen overvejende mandlige patienter (55 år gnm.) Forsøg omfatter overvejene AMI patienter Stor variation i forsøgene (intervention, varighed, follow-up) Manglende beskrivelse af interventioner Randomisering tvivlsomme i mange forsøg Heran et al. Cochrane review, 2011 Få forsøg med blindet effekt-vurdering Lav opfølgningsprocent NKR. SST Zwisler, Nissen, Madsen. Hjerterehabilitering en Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, 2006
29 Hvad skal vi? Nationale kliniske retningslinjer
30 Kliniske retningslinjer 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2) 2013 Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering
31 Kort om Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) Politisk beslutning for at højne kvaliteten på tværs af sektorer Evidensbaserede udsagn Klassificeres som faglig rådgivning De er ikke juridisk bindende Hjerterehabilitering udvalgt som en af de første områder
32 Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for ( ) Der gives en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Stærk anbefaling imod ( ).. Svag/betinget anbefaling for ( ) Fordelene ved interventionen vurderes at være marginalt større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling imod ( ).. God praksis ( ) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
33 Non-farmakologisk behandling Medicinsk behandling central men ej omfattet af NRK Denne nationale kliniske retningslinje omhandler alene non-farmakologiske elementer og afgrænses dermed i forhold til medikamentel behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. Den samlede hjerterehabiliteringsindsats omfatter såvel non-farmakologiske interventioner, som sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
34 SEKTORER Undlader at tage stilling til sektor Sammenhængende patientforløb FASE I Primær kontakt Sygehuseniveau FASE II Tidlig opfølgning FASE III Vedligeholdelse og forebyggelseaf tilbagefald 50% Praksis af sygehusene niveau har delt forløb med kommunerne Komunalt niveau 9% af sygehusene visitere direkte til kommunerne Overgangsfaserne Transition zones Hjerterehabilitering - Strukturelle forhold. 2013
35 Målgruppen er indsnævret Iskæmisk hjertesygdom (AMI, AP, PCI, CABG) Kronisk hjertesvigt (CHF) Hjerteklapopererede Patienter med pacemaker og ICD-enhed Øvrige hjertepatienter
36 Evidensbaseret anbefalinger Første draw backs I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes AMI, PCI, CABG IHD CHF Klapopererede Systematisk henvisning ( ) ( ) Fysisk Det træning fremhæves generelt at evidensgrundlaget bør ( ) styrkes ( ) Patientuddannelse ( ) Træning til patienter med stabil angina pectoris uden invasiv Psykosocial behandling, indsats og patienter som har gennemgået en hjerteklapoperation ( ) ( ) uden samtidig iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt bør foregå Opsporing protokolleret af angst og depression ( ) ( ) ( ) ( ) Kost intervention ved behov ( ) ( ) Rygestop-intervention ( ) ( ) Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) ( ) ( ) AP SST. NKR for hjerterehabilitering, 2013 Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. ( ) som for befolkningen
37 Systematisk henvisning Systematisk henvisning Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) systematisk vurderes mhp. henvisning til hjerterehabilitering ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med hjertesvigt, og hjerteklapopererede, vurderes systematisk med henblik på deltagelse i hjerterehabilitering ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
38 Systematisk henvisning Man bør være opmærksom på kendte barrierer for henvisning og deltagelse: Manglende anbefaling fra behandlende læge Manglende transportmuligheder Økonomiske omkostninger ved fravær fra arbejdspladsen Fravær fra familien (specielt for kvinder) Manglende forståelse af sygdommen og formålet med rehab. Angsten for at blive stigmatiseret Multisygdom Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
39 Fysisk træning Fysisk træning Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) tilbydes fysisk træning ( ) Det er god klinisk praksis at patienter med angina pectoris og hjerteklapopererede tilbydes fysisk træning ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
40 Fysisk træning Individuel tilrettelagt træningsprogram baseret på initial vurdering af arbejdskapacitet med anvendelse af anerkendt test 12 ugers superviseret træning minimum 2 x ugtl. Træningsniveau/form og varighed tilpasses individuelt Gradueret udholdenhedstræning Styrketræning Opvarmning og nedvarmning Vurdering af effekt med anvendelse af anerkendt test Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
41 Patientuddannelse Patientuddannelse Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) og hjertesvigt tilbydes patientuddannelse ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter, der har fået foretaget en hjerteklapoperation, tilbydes patientuddannelse træning ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
42 Patientuddannelse Bør tilbydes i kombineret gruppe- og individuel sammenhæng. Indholdet tager udgangspunkt i emner, der er vigtige for patienter og pårørende at vide mere om: TEMAER Det normale og det syge hjerte symptomer Medicin Kost og væskeindtagelse Håndtering af advarselssignaler ved forværring af sygdom Psykiske reaktioner i forbindelse med sygdommen Pårørende/sociale relationer Seksualitet Motion/aktivitet Hvordan skal der reageres i tilfælde af akut sygdom? Praktiske forhold vedr. rejser og forsikring etc. Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
43 Psykosocial indsats Psykosocial indsats Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) tilbydes en psykosocial indsats i forbindelse med hjerterehabilitering ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis at patienter med hjertesvigt og patienter der har fået foretaget en hjerteklapoperation tilbydes en pykosocial indsats i forbindelse med hjerterehabilitering( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
44 Psykosocial indsats Man bør tilstræbe en anerkendende tilgang med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Familiemedlemmer foreslås inddraget. Socialrådgiver foreslås inddraget ved vanskelig social situation. Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
45 Opsporing af angst og depression Opsporing af angst og depression Arbejdsgruppen anser det som god praksis at opspore angst og depression hos patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI), hjertesvigt og hjerteklapoperation ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013 Som screening foreslås Hospital anxiety and depression scale (HADS). Ved opsporing af angst og depression, bør man henvise til relevant fagperson.
46 Kostintervention Kostintervention Det anbefales at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG, og PCI) initialt vurderes med henblik på at afklare behovet for kostintervention, og ved identificeret behov at tilbyde diætbehandling som led i hjerterehabilitering ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at patienter med hjertesvigt, og patienter, som har gennemgået en hjerteklapoperation (i det tidlige postoperative forløb), vurderes med henblik på at afklare behovet for kostintervention ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
47 Kostintervention Det foreslås, at alle patienter får foretaget en indledende vurdering for at afdække det individuelle behov for kostintervention. Valideret screeningsskema: HjerteKost (Fedtscoren og FiskFrugtGrøntscoren) Muligt at score 100 point. 75 point er udtryk for indtag af en hjertevenlig kost. Patienter med en score <75 bør henvises til diætbehandling. Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
48 Rygeafvænning Rygeafvænning Det anbefales, at rygere som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) tilbydes rygestop-intervention som en del af hjerterehabilitering ( ) Arbejdsgruppen anser det som god praksis, at rygere med hjertesvigt, eller som har gennemgået en hjerteklapoperation, opfordres til rygestop og tilbydes intervention i lighed med baggrundsbefolkningen ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
49 Rygeafvænning Rygestatus skal registreres hos alle patienter, og rygere bør screenes for nikotinafhængighed med Fagerstrøm score: Rygere skal opfordres til rygestop under indlæggelsen og tilbydes nikotin sub. Henvises til rygestop-intervention snarest efter udskrivelsen Interventioner bør have en varighed på mindst 2-3 måneder Rygestopmedicin er væsentlige element i behandling af tobaksafhængighed Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering. 2013
50 Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse Det er god klinisk praksis at afdække tilknytning til arbejdsmarkedet hos patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI), og støtte patienterne i at vende tilbage til arbejdet i videst muligt omfang ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
51 Optimering af medicin Medicinsk behandling Denne nationale kliniske retningslinje omhandler alene non-farmakologiske elementer og afgrænses dermed i forhold til medikamentel behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. Den samlede hjerterehabiliteringsindsats omfatter såvel non-farmakologiske interventioner, som sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
52 Monitorering vejen frem? Dansk hjerterehabiliteringsdatabase SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
53 Nationale standarder Indikatorer patientniveau - iskæmisk hjertesygdom Nationale standarder Deltagelse blandt alle IHD patienter 35% Compliance i forbindelse med træning (80%+ planlagte) 70% 10%+ forbedring i fysisk arbejdskapacitet 80% Ex-rygere efter rehabilitering blandt rygere 60% Henvist til diætist Afventer LDL < 1,8 mmol/l ell. 50% reduktion 60% Blodtryk < 140/90 70% Screening for Diabetes mellitus 90% Screening for Depression (AKS) 80% Medicin: Antitrombotika, statiner, beta-blokker (AKS) 95%, 80%, 80%
54 Hvad gør vi?
55 Lever tilbuddene op til retningslinjerne?
56 Kortlægning af strukturelle forhold (DHRD) Spørgeskema data på sygehus og kommunalt niveau Obligatorisk elektronisk spørgeskema udsendes til alle afdelinger samt kommuner (ej obligatorisk) Spørgeskema dækker strukturelle og indholdsmæssige forhold Lokale respondenter er udpeget via regionale kontaktpersoner Planlægges gennemført hvert andet år, næste gang maj-juni 2015 på sygehusniveau. Kommunal kortlægning afventer politisk beslutning. Patientgrundlag og aktiviteter data fra Landspatientregisteret på sygehuse Patienter identificeret ved udskrivelse Ydelser baseret på ydelseskoder
57 Hvad går vi? Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. ( ) som for befolkningen I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes AMI, PCI, CABG IHD Systematisk henvisning Fysisk træning / 12 uger / valideret test ( ) Patientuddannelse / alle emner Psykosocial indsats Opsporing af angst og depression ( ) ( ) Kost intervention ved behov Rygestop-intervention / integreret del Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) Risikofaktorkontrol / screening for DM AP
58 Hvad gør vi på sygehuse? (2013) I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes 50% har delt forløb med kommunen AMI, PCI, CABG IHD AP Landsplan N=36 sygehuse Systematisk henvisning 97% Fysisk træning / 12 uger / valideret test ( ) 100% 53% 28% Patientuddannelse / alle emner 97% 69% Psykosocial indsats 94% Opsporing af angst og depression ( ) ( ) 63% Kost intervention behov/ screening 97% 25% Rygestop-intervention / integreret del 94% 39% Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) 11% Risikofaktorkontrol / screening for DM 92% 94% Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. ( ) som for befolkningen
59 Hvad gør vi i kommuner? (2013) I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes 74% af kommunerne fase II rehabilitering (58/78 kommuner) AMI, PCI, CABG IHD AP Landsplan N=58 kommuner Systematisk henvisning Kommer fra sygehuset Fysisk træning / 12 uger / valideret test ( ) 98% 41% 12% Patientuddannelse / alle emner 76% 57% Psykosocial indsats 62% Opsporing af angst og depression ( ) ( ) 19% Kost intervention behov/ screening 83% 22% Rygestop-intervention / integreret del 88% 88% Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) 12% Risikofaktorkontrol / screening for DM 24% 3% Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. ( ) som for befolkningen
60
61 Opgørelse på region og sygehus (2013) Regionale forskelle
62 Opgørelse på region og sygehus (2013) ==>> Plads til forbedringer på program niveau og i forhold til at få patienterne til at deltage
63 Kort om Lovgiving
64 Lovgivning og bekendgørelser Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 Januar 2015 Bekendtgørelse nr af 06/10/2014 om genoptræningsplaner og Almen genoptræning om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus - Basal niveau - Avanceret niveau Vejledning nr af 08/10/2014 om genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræning i kommuner og på regioner specialiseret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau
65 Opsummering
66 Vi ved, hvad vi skal fra de Nationale kliniske retningslinjer Vi kan forbedre vores tilbud på flere punkter Særlig fokus på: - Fysisk træning på tværs af sektorer - Screening for angst og depression - Seksuel trivsel - arbejdsfastholdelse
Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering
Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering IMPLEMENTERING Ann-Dorthe Zwisler, overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d. Kardiologisk afsnit, Holbæk sygehus/statens Institut for Folkesundhed
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD
I bydes velkommen Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD På vegne af styregruppen for DHRD DAGENS PROGRAM 13.00 13.10 Velkomst 13.10 13.30 Kliniske kvalitetsdatabaser, hvorfor er det vigtigt? v/ Forskningsoverlæge
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereEngager dine studerende med clickers
Engager dine studerende med clickers Ulla Blomhøj Maria Thorell Centre for Online & Blended Learning Hvad er clickers? Kilde: Remi Piatek, KU, Department of Economics Gør dig parat til at stemme Internet
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereImplementeringsunderstøttende materiale
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereNetværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen
Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede
Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs merePotentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv
Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital Temaer Organisation
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereHJERTEREHABILITERING. State of the art. Ann-Dorthe Zwisler Speciallæge i kardiologi, PhD Medlem af ESC/EACPR
HJERTEREHABILITERING State of the art Ann-Dorthe Zwisler Speciallæge i kardiologi, PhD Medlem af ESC/EACPR Iskæmisk hjertesygdom (STEMI, Non-STEMI, UAP, AP) 64 år Tømrermester med 3 ansatte Gift, 2 børn,
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereEvaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II
Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II Indhold Baggrund... 2 Patientforløbet... 3 Forløbet... 3 Patientgruppen... 5 Samarbejde i forløbet... 6 Kommunikation... 6 Kompetencer...
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereVEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS
VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS Kommunaløkonomisk Forum 2019 DEBATMØDE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 Veje
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereRådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereDette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt.
DEFACTUM Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N www.defactum.dk Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt. Dato 29.08.2019 Hanne Søndergaard Tlf.
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereNotat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud
Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Anne Bach Stisen Journal nr.: 07/894 E-mail: Anne.B.Stisen@regionsyddanmark.dk Dato: 26. juni 2007 Telefon: 7663 1232 Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs mereReferat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den
Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereOrganisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune
Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Årsrapport 2017 1. juni 2017 31. maj 2018 Endelig version 28.01.2019 Hvorfra udgår rapporten Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Regionernes Kliniske
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mere