Hormonel kontraception og cancer
|
|
- Edvard Alexander Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hormonel kontraception og cancer Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer: Lars Franch Andersen (tovholder), Lisbeth Andreassen, Line Borregaard, Lene Hee hristensen, Eva Dreisler, amilla Flarup Gosvig, Peter Helm, Ida Baadsgaard Jepsen, Viktoriya Lukyanenko, Maja Dahl Langhoff, Øjvind Lidegaard, Vibeke K. Lysdahl, ecilia Nilsson, Kresten Rubeck Petersen, Malene Skorstensgaard, Sven O. Skouby, Sandra Teiblum, Johan Tolstrup, Marianne Vestgaard. Korrespondance Øjvind Lidegaard: Status Første udkast: 2003 Endelig guideline: 2004 Opdateret 2009 og 2015 Næste revision: Tentativt 2018 Indhold Introduktion 1 Resumé af kliniske redommandationer 1-3 Resumé af konklusiv viden 1-3 Dokumentation 4 P-piller og ovariecancer 4 P-piller og endometriecancer 4 P-piller og cervixcancer 4 P-piller og mammacancer 5 Referencer 6 Indledning P-pillers eventuelle indvirkning på risikoen for udvikling af forskellige cancerformer spiller en væsentlig rolle i en samlet vurdering af fordele og ulemper ved brug af p-piller. Vurderingen kompliceres af, at en eventuel indflydelse kan vise sig mange år efter endt brug af p-piller og ved at mange forskellige generationer af p-piller har været anvendt gennem de seneste 50 år. De cancerformer, som i det følgende vil blive vurderet i forhold til brug af p-piller er: ovariecancer, endometriecancer og cervixcancer samt mammacancer. 1
2 Resumé af - gynækologisk cancer generelt (inkl. mammacancer) Nettoeffekten af p-pillebrug på den samlede cancerrisiko (ovarie- + endometrie- + mamma- + cervixcancer) er neutral eller let nedsat ( III). Kliniske rekommandationer - gynækologisk cancer generelt (incl mammacancer) Kvinder bør generelt ikke undlade at anvende kombinationsp-piller som følge af disses indvirkning på risikoen for at udvikle kvindelige cancerformer. Ved ordination af p-piller, bør kvinder informeres om, at deres samlede risiko for udvikling af kræft er uændret i forhold til, hvis de ikke anvendte p-piller. Resume af - Ovariecancer Talrige epidemiologiske undersøgelser har vist en konsistent reduktion i risikoen for udvikling af ovariecancer blandt kvinder, som benytter eller har benyttet p-piller (III). Reduktionen er på procent blandt current users efter 5 års brug (III). Beskyttelsesgraden øges med varigheden af brugen af p-piller (III). Beskyttelsen indtræder efter 1 års brug (III). Reduktionen er af samme størrelsesorden for brugere før 1972 (højdosis østrogen/gestagen), mellem 1972 og 1980 og efter 1980, hvor nye lavdoserede p-piller kom på markedet (III) Alle kendte kombinations-p-piller beskytter imod ovariecancer (III) Beskyttelsen varer mindst 10 år efter ophør med p-piller (III) Kliniske rekommandationer Ovariecancer Kvinder kan oplyses om, at de har en væsentlig nedsat risiko for at udvikle ovariecancer, hvis de bruger eller har brugt p-piller Resumé af - Endometriecancer Data fra talrige studier viser en konsistent reduktion i risikoen for endometriecancer blandt kvinder, som benytter eller har benyttet p-piller (III). Reduktionen er på omkring 50 procent efter 5 års brug (III). Brug af p-piller i 10 år yder op til 80 procent reduktion af risikoen (III). Reduktionen er uafhængig af p-pillens sammensætning, med forbehold for at kun få postmenopausale kvinder (hvor risikoen for udvikling af endometriecancer er størst) har anvendt de nyere p-piller (III-IV). Beskyttelsen varer efter mindst 5 års brug i mindst 10 år (III) 2
3 Kliniske rekommandationer Endometriecancer Kvinder kan oplyses om at de har en væsentlig nedsat risiko for at udvikle endometriecancer, hvis de bruger, eller har brugt p-piller. Resumé af - ervixcancer Invasiv cervixcancer er den næsthyppigste cancerform blandt verdens kvinder (I). De præcancrøse forandringer dysplasi og carcinoma in situ betragtes som forstadier mod udviklingen af cervixcancer (I). Årsagen til udvikling af cervixcancer er kun delvis kortlagt, men vigtigste kendte risikofaktor er infektion med human papillomavirus (HPV)(III). Flere case-control og kohortestudier har vist en øget risiko for udvikling af cervixcancer blandt current users af p-piller med RR1,3-6, afhængigt af varigheden af brugen (III). Kliniske rekommandationer ervixcancer Kvinder kan oplyses om, at de har en øget risiko for at udvikle cervixcancer, hvis de bruger p-piller, og at regelmæssig smearkontrol derfor er vigtig. Resumé af - Mammacancer Risikoen for mammacancer er ikke generelt øget blandt kvinder, som aktuelt benytter p-piller eller tidligere har benyttet p-piller (II). Blandt kvinder med genetisk disposition for sygdommen kan p-piller indebære en øget risiko for at udvikle sygdommen, men kan samtidig mindske samme kvinders øgede risiko for udvikling af ovariecancer (IV). Der er derfor ikke kontraindikation for anvendelse af p-piller blandt kvinder med genetisk disposition for udvikling af ovariecancer. Kliniske rekommandationer Mammacancer Genetisk eller familiær disposition for mammacancer udgør ikke en kontraindikation for brug af p-piller. 3
4 Dokumentation Ovariecancer Franceschi et al. har samlet resultaterne fra 20 case-control og 4 kohorte studier fra perioden 1977 til Den relative risiko for ovariecancer for ever- versus nerver-users var under 1 i 22 undersøgelser (RR: 0,4-0,8). I de fleste studier viste langvarig brug af p-piller særlig lav risiko (RR: 0,4). I fire af undersøgelserne blev der fundet vedvarende beskyttelse i op til 19 år dog med nogen dæmpning efter 5-10 år. (1) Roberta B Ness et al. fandt samme reduktion af risikoen ved brug af høj-dosis p-piller (før 1972) og lavdosis p-piller, som har domineret markedet efter Reduktionen viste sig allerede efter brug af p-piller i ét år og blev stadig mere markant over tid. (2) ollaborative Group on epidemiological Studies of Ovarian ancer publicerede I 2008 en store metaanalyse baseret på 7308 kvinder med ovariecancer, og kontroller (3). Konklusionen var, at risikoen for ovariecancer falder med varigheden af brugen af p-piller, og at beskyttelsen ved 5-9 års brug er på 36%, samt at beskyttelsen vedvarer i op til xx år efter ophør. For hver brugerår hindres to tilfælde af ovariecancer, og et dødsfald som følge af sygdommen. Konklusion: For kvinder, der bruger og har brugt p-piller, er risikoen for ovariecancer væsentligt nedsat. Endometriecancer Franceschi et al. har samlet resultaterne fra 14 case-control og 4 kohorte studier fra perioden 1980 til Den relative risiko for endometriecancer for ever- versus never-users var under 1 i 17 undersøgelser (RR: 0,1 0,6). Brug af p-piller formodes at nedsætte risikoen med 50 procent. Langvarig brug nedsætter muligvis risikoen med 80 procent. Der er taget forbehold for disse estimater, da kun relativt få postmenopausale kvinder havde haft mulighed for at bruge p-piller i deres reproduktive år. De fleste studier tyder på en lavere cancerrisiko i op til 20 år efter ophør med brug af p-piller (4). Det antages, at p-pillers gestagenkomponent har betydning for reduktionen i cancerrisiko. Da der ikke er fundet væsentlige forskelle i den beskyttende virkning for forskellige gestagenkomponenter, antages det, at gestagenindholdet i alle tilfælde er tilstrækkeligt til at reducere cancerrisikoen. Forbehold må dog tages ved brug af de nyere p-piller. Konklusion: For kvinder, som anvender eller tidligere har brugt p-piller, er risikoen for endometriecancer væsentligt nedsat. ervixcancer Shiffmann et al. anfører, at baggrunden for udvikling af cervixcancer stadig er ukendt. Visse former for human papilloma virus (HPV) er nødvendige for udviklingen af dysplasi og cervixcancer. (5) Franceschi anfører, at det stadig er uklart, hvorvidt brug af p-piller (alene) øger risikoen for cervixcancer. Forskningsresultater har været vanskelige at fortolke og sammenligninger har været inkonsistente på grund af undersøgelsernes varierende design, hvilket fremgår af data fra 20 case-control og kohortestudier fra perioden Adskillige af dissse studier viser dog en moderat øget risiko (RR: 1,3 2,2) (1). Brosch et al. og Eluf-Neto et al. påpeger i deres undersøgelser af kvinder med dokumenteret HPVinfektion,, at risikoen for invasiv cancer er 6 gange højere blandt p-pille brugere end blandt ikke-brugere (6, 7). Moreno et a.l har i en undersøgelse med data fra 8 case-control studier med kvinder med histologisk verificeret cervixcancer og 2 studier med kvinder med carcinoma in situ vurderet effekten og risikoen ved brug af p-piller. Kvinderne blev efterfølgende interviewet med hensyn til brug af p-piller. 94 procent af 1561 kvinder med cervixcancer, 72 procent af 292 kvinder carcinoma in situ og 13 procent af 1916 kontrolpatienter var positive for HPV. Kvinder som havde anvendt p-piller i mindre end 5 år havde ingen øget risiko for cervixcancer. Ved brug af p-piller i 5-9 år var odds ratio 2.8, og ved brug i mere end 10 år var odds ratio 4.0 (8). Endelig påviste Vessey et al. i et engelsk follow-up studie, at risikoen for cervixcancer øgedes med varigheden af brugen af p-piller (4). Efter 10 års brug var risikoen for cervixcancer 6,7 (2,5-17,9) gange øget. 4
5 I 2007 publiceredes en ny metaanalyse, som omfattede kvinder med cervixcancer og kontrolkvinder (9). Studiet dokumenterede en 1.9 ( ) gange øget risiko ved brug af p-piller i mere end 5 år. Endvidere påvistes det at den øgede risiko først forsvandt helt 10 år efter ophør med brug af p-piller. Studiet dokumenterede videre, at et antal seksualpartnere på 6 eller flere øgede risikoen i nogenlunde samme størrelsesorden som p-piller sammenlignet med kvinder med 1 partner. Konklusion: P-piller øger risikoen for cervixcancer; antallet af seksualpartnere er en anden risikofaktor, som øger risikoen for cervixcancer. Dette understreger, at brugere af p-piller bør have regelmæssige smearkontroller. Mammacancer I 1996 blev der publiceret en metaanalyse af risikoen for at udvikle mammacancer under brug af p-piller (10). Arbejdet omrattede kvinder med mammacancer og kontroller. Studiet dokumenterede en 7% øget risiko for mammacancer blandt kvinder, som nogensinde havde anvendt p-piller sammenlignet med kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Samtidig kunne man påvise, at mammacancer opstået under p-pillebrug var mindre fremskreden (sjældnere havde spredt sig) end mammacancer opstået blandt ikkebrugere af p-piller, således at ever-users havde en risiko for at få diagnosticeret en dissemineret mammacancersygdom, som var 30% mindre end kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Siden metaanalysen er der publiceret flere væsentlige studier: Ursin et al undersøgte brugen af p-piller blandt 14 BRA1 eller BRA2 positive kvinder med mammacancer diagnosticeret før 40 år, og sammenlignede denne med brugen blandt 36 kvinder med mammacancer i samme alder, men uden positiv BRA status (11). Studiet fandt en positiv korrelation mellem længden af p-pillebrug og risikoen for at være BRA positiv og konkluderede, at p-piller kan indebære en særlig risiko for kvinder som er genetisk disponerede for mammacancer (BRA positive) Beral et al. publicerede i 1999 follow-up data efter 25 år fra den store Royal ollege of General Practitioners oral contraception study, hvor kvinder, halvdelen brugere af p-piller ved inklusionstidspunktet, er fulgt op. Man opgjorde risikoen for død af specifikke sygdomme i follow-up perioden (12). Risikoen for at dø af mammacancer var ikke øget blandt brugere af p-piller, ligesom den samlede risiko for død af cancer ikke var øget. Marchbanks et al. opgjorde data fra kvinder med mammacancer, år på diagnosetidspunktet, og kontroller i samme alder (13). Risikoen for at udvikle mammacancer blandt current users var 1,0 (0,8-1,3) og blandt ex-users 0,9 (0,8-1,0). Konklusionen var, at hverken aktuel brug eller tidligere brug af p-piller øger risikoen for mammacancer. Studiet fandt ingen forskel på risikoen blandt kvinder, som havde benyttet højdosis hhv lavdosis p-piller. Grabrick et al. gennemførte en undersøgelse af 322 døtre, 72 søstre og børnebørn til 426 kvinder med mammacancer, for at undersøge, om disse familiært disponerede kvinder havde en særlig risiko for at udvikle mammacancer efter eller under brug af p-piller (14). Der fandtes blandt søstre og døtre en relativ risiko for at udvikle mammacancer på 3.3 (1,6-6,7) blandt de, som på et eller andet tidspunkt havde benyttet p-piller sammenlignet med samme gruppe kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Der var ingen øget risiko ved p-pillebrug blandt børnebørnene. Man konkluderede, at p-piller muligvis kan øge risikoen mere blandt familiært disponerede end ikkedisponerede. Der var ingen kontrolgruppe af ikke-familiært disponerede kvinder i studiet. Hannaford et al. offentliggjorde et langtids follow-up af Royal ollege cohorten omfattende never user år og ever-user år og dokumenterede en relativ risiko for udvikling af mammacancer på 0.98 blandt kvinder, som havde anvendt p-piller i forhold til kvinder, som aldrig havde anvendt dem (15). Endvidere en samlet cancerrisiko blandt ever-users på 0.88 ( ), altså en signifikant beskyttelse på omkring 12%. Endelig fandt Soini et al. i et finsk historisk kohortestudie, at kvinder, som anvendte levonorgestrel intrauterine system (LNG-IUS) i mere end fem år, havde en 40% (24-57%) øget risiko for udvikling af mammacancer sml. med den aldersjusterede generelle forekomst i befolkningen (15). Samme studie fandt en rate ratio blandt de samme LNG-IUS eksponerede kvinder for ovariecancer på 49%, for endometriecancer på -64%, for cervixcancer på -24% og for alle cancere på +20%. Studiet korrigerede ikke for samtidigt brug 5
6 af andre hormontyper, eller for hysterektomi/ooforektomi i referencepopulationen og heller ikke for en række andre relevante confoundere. Konklusion Risikoen for mammacancer er ikke generelt øget blandt kvinder, som aktuelt benytter p-piller eller tidligere har benyttet p-piller. Blandt kvinder med genetisk disposition for sygdommen kan p-piller muligvis indebære en øget risiko for at udvikle sygdommen. Denne risiko skal holdes op mod den betydelige beskyttelse samme p-piller yder mod ovariecancer, som disse kvinder også ofte er disponeret for. Referencer 1. Evidence-guided prescribing of the pill, Edited by P..Hannaford and A.M..Webb. The Parthenon Publishing Group Ltd Roberta B Ness et al. Risk of ovarian ancer in Relation to Estrogen and Progestin Dose and Use aracteristics of Oral ontraceptives. Am. J Epidemiol 2000; 152,3: ollaborative group on epidemiological studies of ovarian cancer. Ovarian cancer and oral contraceptives. ollaborative reanalysis of data from 45 epidemiological studies including 23,257 women with ovarian cancer and 87,303 controls. Lancet 2008; 371: Vessey M, Painter R. Oral contraceptive use and cancer. Findings in a large cohort study, Br J ancer 2006; 95: Shiffman, M.H. et al. In Schottenfeld,D and Fraumeni, J. ancer, Epidemiologi and Prevention, 2.udgave (New York: Oxford University Press) Brosch. F.X. et al. Risk factors for cervical cancer in olumbia and Spain. Int, J, ancer, 1992, 52: Eluf-Neto, J. et al. Human papillomavirus and invasive cervical cancer in Brazil Br. J. ancer. 1994, 69: Moreno, V et al. Effect of oral contraceptives on risk of cervical cancer in women with human papillomavirus infection: the IAR multicentric case-control study. Lancet 2002; 359: (med kommentar p ). 9. International ollaboration of epidemiological Studies of ervical ancer. ervical cancer and hormonal contraceptives: ollaborative reanalysis of individual data for 16,573 women with cervical cancer and women without cervical cancer from 24 epidemiological studies. Lancet 2007; 370: ollaborative Group on Hormonal factors in Breast ancer. Breast cancer and hormonal contraceptives: collaborative reanalysis of individual data on 53,297 women with breast cancer and 100,239 women without breast cancer from 54 epidemiological studies. Lancet 1996; 347: Ursin G, Henderson BE, Haile RW, Pike M, Zhou N, Diep A, Bernstein L. Does oral contraceptive use increase the risk of breast cancer in women with BRAA1/BRAA2 mutations more than in other women. ancer Res 1997; 57: Beral V, Hermon, Kay, Hannaford P, Darby S, Reeves G. Mortality associated wit oral contraceptive use: 25 year follow up of cohort of 46,000 women from Royal ollege of General Practitioners oral contraception study. BMJ 1999; 318: Grabrick DM, Hartmann L, erhan JR, et al. Risk of breast cancer with oral contraceptive use in women with a family history of breast cancer. JAMA 2000; 284: Marchbanks PA, McDonald JA, Wilson HG, et al. Oral contraceptivesl and the risk of breast cancer. N Engl J Med 2002; 346: Hannaford P, Selvaraj S, Elliott AM, et al. encer risk among users of oral contraceptives: cohort data from the Royal college of general practitioner s oral contraception study. BMJ 2007; 335; doi: /bmj Soini T, Hurskainen R, Grenman S, Mäenpää J, Paavonen J, Pukkala E. ancer risk in women using the levonorgestrel-releasing intrauterine system in Finland. Obstet Gynecol 2014; 124:
HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER
HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereGestagenspiral. - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder?
Gestagenspiral - øget risiko for brystkræft og blodpropper hos præmenopausale kvinder? Forskningstræningshold nr. 37 Ane Fuglsbjerg Kirstine Würtz Iversen Lone Riis Johannesen Marianne Thisted Svinding
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereP-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004
P-piller til kvinder med særlige risici.8.2004 (Del af DSOG-guidelines) Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referent: Erik Fangel Poulsen Valget af kontraception til kvinder, mænd og par er altid baseret på en
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereRisiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention
Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention Af Hanne Højtorp Sørensen og Lene Buchholt Hald Juni 2015 Indhold Indledning 3 Østrogen og gestagen fysiologi og patofysiolog
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereHormonel kontraception og trombose
Hormonel kontraception og trombose 2015 Forfatter: Øjvind Lidegaard Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Marianne Vestgaard, Cecilia Nilsson, Sven O Skouby. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereP-piller og trombose
P-piller og trombose Øjvind Lidegaard, Anne Vibeke Schiødt, Erik Fangel Poulsen Ugeskr. Laeger 2001; 163 (34): 4549-53. Formålet med denne artikel er at give en opdateret status vedrørende de tromboemboliske
Læs mereHvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereHormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004)
Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004) Peri og postmenopausal hormonterapi guidelines. Øjvind Lidegaard. Referent: Anette Tønnes Pedersen Baggrund Dyb venøs trombose og lungeemboli, tilsammen
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereFertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år
Rigshospitalet Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år Overlæge, Phd Målet for fertilitetsrådgivning Nedsætte antallet af fertilitetsbehandlinger At hjælpe mænd og kvinder med
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereHormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom
Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet FYGO 19. marts 2009 HT, hjerte og kar Hormonbrug i Danmark AMI blandt kvinder og mænd i DK HT og kredsløbssygdom
Læs mereØstrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,
Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination
Læs mereSterilisation af kvinder
Titel Sterilisation af kvinder Forfattere Forfattere: Ida Jepsen og Lene Hee Christensen. Referenter: Lars Franch Andersen, Peter Helm, Vibeke Kramer Lysdal og Sandra Teiblum. Arbejdsgruppens medlemmer
Læs mereForfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen.
Titel Nødprævention Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Arbejdsgruppens medlemmer. Lars Franch Andersen (tovholder), Line
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereKohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereMETRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION
MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? METRORAGI hvorfor?? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION Luteal Out Of Phase = LOOP EVENTS ROD I OVULATIONERNE Hale et al Menopause 16:50-59;2009 1 MENOPAUSEALE
Læs mereBaggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde
Brystkræft hos mænd Marianne Lautrup Peer Christiansen Vibeke Jensen Inger Højris Karen Haugaard Katrine Søe, Hjørdis Jørnsgaard Mette Holmquist Gro Qvamme, Susanne Bokmand Anne-Marie Bak Jylling, Giedrius
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereTo grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens
EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER Hyppighedsmål Prævalens Incidens Kumuleret incidensproportion Incidens rate Associationsmål Relativ Risiko Risiko Differens To grundlæggende kategorier af sygdomsmål:
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft
ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereP piller Forbrug og risiko for blodpropper
P piller Forbrug og risiko for blodpropper Indhold Resumé, konklusion og anbefalinger.... 3 Indledning... 5 Viden om p pillers sikkerhed gennem tiden... 6 Information om risiko for blodpropper i produktinformationen...
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereHormoner og brystkræft (udgave 30.4.2004)
Hormoner og brystkræft (udgave 30.4.2004) Forfatter: Øjvind Lidegaard (del af DSOG guidelines HTgruppe) Baggrund Brystkræft (BC) er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og vil i Danmark over et livsforløb
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereP-pille og trombose
P-pille og trombose 10.8.2011 Forfatter: Øjvind Lidegaard OC guideline gruppe: Kresten Rubeck Petersen, Peter Helm, Lars Franch Andersen og Ø. Lidegaard Korrespondance til tovholder: Øjvind Lidegaard,
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mere