Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Sted: Ung Norddjurs, Åboulevarden Dato: Tirsdag den 31. maj 2016 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 12:30 Medlemmer: Finn Nørskov Mikkelsen, formand Birgit Underbjerg (AMR) Christian Sloth, Distriktsleder, Charlotte Høje (DLF) Allingåbro Børneby Kennet Hansen (AMR ) Doris Bang, Områdeleder Auning Michael Aagaard Laursen, Jacob Hørlyk, skoleleder, Vestre næstformand (DLF) skole Sonny Sørensen (AC) Karen Margrethe Madsen, PPR leder Susan Ravn Jensen (BUPL) Martin B. Bak, Distriktsleder Toubro Tinne Christiansen (BUPL) Børneby Bodil Kondrup (DLF) Adrienne Mc Nally Jensen (3F) Klaus Albrechtsen, AMR-suppleant Anette Spliid Madsen (HK) Anne-Marie Nielsen (FOA) Anni Hovmann Nielsen (FOA) Fraværende: Tinne Christiansen (BUPL) Bodil Kondrup (DLF) Klaus Albrechtsen, AMR-suppleant Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsordenen Godkendelse af referat fra sidste møde Arbejdsplan Valg af næstformand Arbejdsskadestatistik/nær-ved-ulykker Sygefraværsstatistik Sygefraværsprojekt på skole- og dagtilbudsområdet Anmeldelse af vold mod ansatte Trivselsrapport Arbejdsmiljørapport fra lokaludvalgene Budgetopfølgning pr. 1. april Nyt fra Hovedudvalget Meddelelse fra ledelsen Meddelelser fra medarbejderne Information og kommunikation...18 Bilagsoversigt...20 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Godkendelse af dagsordenen Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling. Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget godkender dagsorden. 1

4 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Godkendelse af referat fra sidste møde Områdeudvalg skole og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Hermed link til referater fra de sidste 2 møder i områdeudvalget for skole- og dagtilbud: A5deudvalg%20skole%2D%20og%20dagtilbud%20%28%C3%85ben%29%2F2016&Fold erctid=0x012000c5ccb177cc953a46aa2462d4ffcbd08a00036a7968c318de458f201 A712352E90D&View={0EE6C2B8-DC98-4E D43D86424D4E} Indstilling Formanden indstiller, at referaterne fra de 2 sidste møder godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget godkender referaterne. 2

5 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Arbejdsplan 2016 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Dagsordenen er vedlagt revideret arbejdsplan for områdeudvalget. Tidspunkt for mødet med velfærdsdirektøren og de øvrige områdeudvalg på velfærdsområdet fremlægges på mødet. Den foreslåede dato 29/ ønskes ændret da ledelsessiden skal til personalejura. Emner til mødet med Velfærdsdirektøren Budget Sygefravær De krævende bruger Kerneopgaven Gensidig inspiration hvordan OSD har årlig Temadag med hele MED-udvalg Bilag: 1 Åben Arbejdsplan /16 Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget godkender arbejdsplanen. 3

6 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Valg af næstformand Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Der skal foretages valg af næstformand til områdeudvalget for skole- og dagtilbud i Medarbejdersiden foretager valg på formøde. Indstilling Formanden indstiller, at valg af næstformand godkendes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget genvælger Michael Aagaard Laursen til formand for udvalget. 4

7 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Arbejdsskadestatistik/nær-ved-ulykker Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Arbejdsskadestatistik Vedlagt dagsordenen findes den nye statistik over arbejdsulykker for 1. kvartal Sprogbrugen er ændret med den nye statistik, således at der nu mere korrekt tales om arbejdsulykker frem for arbejdsskader. Derudover fremgår sygefraværet nu som perioder, svarende til de perioder man indberetter i easy-systemet. Status fra arbejdsmiljøkonsulenten Arbejdsgruppen omkring registrering af nærved-hændelser har udarbejdet et registreringssystem i SurveyXact, som kan tilgås via link eller QR-kode. I forbindelse med det arbejde opstod et ønske om at informere mere om arbejdsskadesystemet i det hele taget, fx hvad er forskellen på en arbejdsulykke, en arbejdsbetinget sygdom og en nærved-ulykke og hvordan anmelder/registrerer man og hvor. Derfor har arbejdsgruppen udarbejdet en folder, der informerer om Norddjurs Kommunes praksis på området. I samme regi var der et ønske om, at hjælpe nye AMR i Norddjurs Kommune i gang med kontakter og vigtig viden. Derfor er der udarbejdet et forslag til en folder om det at være AMR i Norddjurs Kommune. Når pjecerne er endelige, vil de blive taget med et kommende Områdeudvalgsmøde. Der kan hentes information om program for arbejdsmiljødagen, afvikling af den supplerende arbejdsmiljøuddannelse og SPARK, KL og Forhandlingsfællesskabets samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne ved arbejdsmiljøkonsulent Trine Kjær Poulsen.. Bilag: 1 Åben Arbejdsulykkstatistik, 1 kvartal 2016.pdf 67859/16 5

8 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Nedenfor link til medarbejderportal med diverse vejledninger omkring arbejdsmiljø mm: Arbejdsskadesstatistikken tages til efterretning. 6

9 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Sygefraværsstatistik Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Der er nu udarbejdet en ny fraværsstatistik. Statistikken er vedhæftet for perioden 1. kvartal 2016, sammenlignet med 1. kvartal Fordi der er foretaget organisationsændringer vil det være svært at sammenligne bagud på alle områder. Fraværsstatistikken viser en stigning i det samlede sygefravær, når man sammenligner de to kvartaler. Fra 5,58% i 2015 til 6,29%. I 2016 Der arbejdes nu på at udarbejde en årsstatistik, således at hovedudvalget kan få en samlet statistik for Denne vil blive forelagt områdeudvalget på det kommende møde. Bilag: 1 Åben Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX Bilag Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX 67860/16 Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget drøfter sygefraværsstatistikken og tager statistikken til efterretning. Områdeudvalget ser med stor alvor på, at sygefraværet er højt og finder det vigtigt, at der fortsat arbejdes intensivt på at nedbringe sygerfraværet. 7

10 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Sygefraværsprojekt på skole- og dagtilbudsområdet Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Formanden informerer om status på sammenlægning af styregrupperne for sygefraværsprojektet på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden oplyser, der er møde den 14. juni med Hanne Nielsen og Birthe Holst Sørensen omkring sammenlægningen. Områdeudvalget tager informationen til efterretning. 8

11 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Anmeldelse af vold mod ansatte Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Dette punkt er en opfølgning på et tidligere behandlet emne om vold mod ansatte. Hovedudvalget besluttede følgende på deres møde den 9. maj 2016: Hovedudvalget understregede vigtigheden af, at man forholder sig til, hvorledes man registrerer hændelser på de enkelte arbejdspladser. Arbejdsmiljøkonsulenten tilbyder at deltage på ledermøder eller MED-møder på arbejdspladserne for at rådgive om, hvorledes man håndterer registreringen af hændelser på den korrekte måde. Hovedudvalget drøftede, om der skulle udarbejdes en fælles retningslinje for håndtering af vold. HR informerede om, at der i personalepolitikken allerede eksisterer et krav om at hver enkelt arbejdsplads skal udarbejde netop en sådan retningslinje lokalt. Hovedudvalget opfordrer i den forbindelse til, at arbejdspladserne følger op på, om de har udarbejdet de retningslinjer, der er krav om. Der vil blive lagt et eksempel op på hjemmesiden på, sådan kan man gribe opgaven an med at lave en retningslinje for identificering, håndtering og forebyggelse af problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Eksemplet kan tjene som inspiration til de arbejdspladser, der mangler at udarbejde retningslinjen. Vejledning om offererstatning, 2016 er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Vejledning om offererstatning 2016.pdf 67861/16 Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Formanden orienterer om punktet. Områdeudvalget opfordrer til, at man lokalt følger op på, at man har en sådan retningslinje jf. Norddjurs kommunes personalepolitik. 9

12 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Jacob Hørlyk rundsender Vestre skoles retningslinje til øvrige aftaleholdere. 10

13 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Trivselsrapport Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Hvordan skal vi som Områdeudvalg arbejde videre med Trivselsrapporten? Områdeudvalget kan sætte de overordnede rammer og anbefalinger for arbejdet fremadrettet? sende opmærksomhedspunkter til lokaludvalgene? Trivselsrapporten er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Kvalitativ-trivselsundersøgelse 36928/16 Indstilling Formanden indstiller, at det videre arbejde med Trivselsrapporten drøftes. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Hvordan kan I i jeres lokale MED-udvalg skabe en dialog, der kan underbygge kerneopgaven på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i Trivselsrapporten? Områdeudvalget drøfter og konkluderer nedenstående i forhold til at få udbredt trivselsrapporten. Områdeudvalget for skole- og dagtilbud beder Lokal-udvalgene dele rapporten med hinanden? Områdeudvalget fortsætter drøftelserne omkring temaet Kerneopgaven i Skole- og dagtilbud set i relation til Trivselsrapporten? 11

14 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Arbejdsmiljørapport fra lokaludvalgene Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Den nedsatte arbejdsgruppe har samlet hovedpunkterne fra de indsendte arbejdsmiljørapporter i et udkast til en rapport samt en stikordsoversigt. Se vedlagte udkast. Den omtalte stikordsoversigt er et arbejdspapir, som vil foreligge ved mødet. Alle arbejdsmiljørapporter er ligeledes vedlagt dagsordenen. Bilag: 1 Åben APV fysisk Djurslandsskolen docx 69126/16 2 Åben Psykisk APV-skema Djurslandsskolen docx 69125/16 3 Åben Arbejdsmiljørapporter 69122/16 4 Åben Arbejdsmiljørapporter til hovedudvalg udkast1 fra 70968/16 arbejdsgruppe.docx Indstilling Formanden indstiller, at med udgangspunkt i arbejdsgruppens udkast drøftes rapport til Hovedudvalget. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget drøfter udkastet og udvalget arbejder videre med udkastet. Formand og næstformand færdiggør udkastet, som fremsendes til Hovedudvalget. 12

15 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Budgetopfølgning pr. 1. april 2016 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo april 2016 Drift På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område for Mindreforbruget skyldes, at der er færre udgifter til staten vedrørende betaling for produktionsskoleelever. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra tidligere år, som forventes anvendt i Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fra tidligere år. Mindreforbruget skyldes bl.a., at der forventes et mindreforbrug på byggerådgivning for erstatningsbyggeri ved Ørum Skole og for renovering og nybyggeri på Damgården, samt at der forventes en mindre forsinkelse i byggeriet af den nye daginstitution i Vivild. Mindreforbrugene medfører en forskydning af udgifterne fra 2016 til En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2016 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte driftsmidler 684,6 683,0-1,6 Overførte driftsmidler 4,4 4,4 0,0 Drift i alt 689,0 687,4-1,6 Anlæg 22,8 21,8-1,0 13

16 Områdeudvalg skole- og dagtilbud * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2016 for børne- og ungdomsudvalget 69195/16 Indstilling Formanden indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Områdeudvalget tager orienteringen til efterretning. 14

17 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Nyt fra Hovedudvalget Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Seminar 19. og 20. maj 2016 Tema: Hvordan styrker man kommunikationen mellem det centrale niveau og kommunens arbejdspladser. Krænkende adfærd, der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med, hvordan man kan støtte arbejdspladserne med krænkende adfærd. Arbejdsmiljødag 6. juni 2016 Hovedudvalget behandler de indkomne arbejdsmiljørapporter på deres møde i august

18 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Meddelelse fra ledelsen Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Aftale om fix-flekstid på skolerne i Norddjurs Kommune fortsætter uændret Lederstillinger konstitueres, Rougsø og Glesborg, 10. KLC, Mølleskolen 1 år Ny organisering i Skole- og dagtilbudsafdelingen konst. PPR leder- 1 år Ansøgning Mærsk Naturfag fået kr. 6,5 mill. sammen med Viborg og Herning Synlig læring år 3 med betydelige færre kursusdage impach coaches Status på skolestrukturanalysen styregruppen mødet den 24. maj anbefalinger med overvejelser, ex ordinært møde i august Projekt med Skanderborg om inklusion Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den

19 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Meddelelser fra medarbejderne Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Evaluering af Temadag for MED-udvalgene fik man noget med hjem? Bilag: 1 Åben Oplæg 12. maj 2016.ppt 67857/16 Beslutning i Områdeudvalg skole- og dagtilbud den Medarbejdersiden evaluere temadag en god og brugbar dag noget for alle MED-udvalg at arbejde videre med. 17

20 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Information og kommunikation Områdeudvalg skole- og dagtilbud Åben sag Sagsfremstilling Husk tilmelding til arbejdsmiljødagen den 6. juni på kursusportalen Plakat og pjece over Områdeudvalgets medlemmer og arbejde ses her: Områdeudvalget ønsker at få tilbagemeldinger fra de Lokal-MED omkring temadagen den 12. maj Tilbagemeldingen gives pr. mail til senest den 22. august Vejledning om offererstatning 2016, En SKAL-opgave, som Områdeudvalget opfordrer til at der udarbejdes en retningslinje på ude lokalt. Områdeudvalget opfordrer de lokale MED-udvalg til at drøfte trivselsrapporten. Vejledninger mm. vedr. arbejdsmiljø, nær-ved-ulykker, EASY ligger på nedenstående link: 18

21 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Indstilling Husk tilmelding til arbejdsmiljødagen den 6. juni på kursusportalen Plakat og pjece over Områdeudvalgets medlemmer og arbejde ses her: Områdeudvalget ønsker at få tilbagemeldinger fra de Lokal-MED omkring temadagen den 12. maj Tilbagemeldingen gives pr. mail til senest den 22. august Vejledning om offererstatning 2016, En SKAL-opgave Områdeudvalget opfordrer til, at der udarbejdes en retningslinje på ude lokalt. Områdeudvalget opfordrer de lokale MED-udvalg til at drøfte trivselsrapporten. Vejledninger mm. vedr. arbejdsmiljø, nær-ved-ulykker, EASY ligger på nedenstående link: 19

22 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Bilagsoversigt 3. Arbejdsplan Arbejdsplan 2016 (7018/16) 5. Arbejdsskadestatistik/nær-ved-ulykker 1. Arbejdsulykkstatistik, 1 kvartal 2016.pdf (67859/16) 6. Sygefraværsstatistik 1. Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX Bilag Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX (67860/16) 8. Anmeldelse af vold mod ansatte 1. Vejledning om offererstatning 2016.pdf (67861/16) 9. Trivselsrapport 1. Kvalitativ-trivselsundersøgelse (36928/16) 10. Arbejdsmiljørapport fra lokaludvalgene 1. APV fysisk Djurslandsskolen docx (69126/16) 2. Psykisk APV-skema Djurslandsskolen docx (69125/16) 3. Arbejdsmiljørapporter (69122/16) 4. Arbejdsmiljørapporter til hovedudvalg udkast1 fra arbejdsgruppe.docx (70968/16) 11. Budgetopfølgning pr. 1. april Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2016 for børne- og ungdomsudvalget (69195/16) 14. Meddelelser fra medarbejderne 1. Oplæg 12. maj 2016.ppt (67857/16) 20

23 Områdeudvalg skole- og dagtilbud Underskriftsside Finn Nørskov Mikkelsen, formand Doris Bang, Områdeleder Auning Karen Margrethe Madsen, PPR leder Adrienne Mc Nally Jensen Anne-Marie Nielsen Birgit Underbjerg Kennet Hansen Sonny Sørensen Tinne Christiansen Klaus Albrechtsen, AMR-suppleant Christian Sloth, Distriktsleder, Allingåbro Børneby Jacob Hørlyk, skoleleder, Vestre skole Martin B. Bak, Distriktsleder Toubro Børneby Anette Spliid Madsen Anni Hovmann Nielsen Charlotte Høje Michael Aagaard Laursen, næstformand Susan Ravn Jensen Bodil Kondrup 21

24 Bilag: 3.1. Arbejdsplan 2016 Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 31. maj Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 7018/16

25 Norddjurs Kommune 24. juni 2016 RMR Områdeudvalget for skole- og dagtilbud arbejdsplan for 2016 Torsdag den 3. marts 2016 kl Mødet afholdes på Toubroskolen (formøde for medarbejderrepræsentanter fra kl ) Møde i område-med-udvalget for skole- og dagtilbudsområdet Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Sygefraværsstatistik Arbejdsskadestatistik/Nær-ved-ulykker Arbejdsmiljørapporter 2016, nedsættelse af arbejdsgruppe Sygefraværsprojekt på skole-dagtilbudsområdet Status på Trivselsundersøgelsen Indsatsområder 2016 Oplæg til program for det årlige møde med de lokale MEDudvalg Arbejdsplan for 2016 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Udmelding om skoleårets planlægning 2016/17 Orientering om stillingssituationen på skoleområdet Budget 2016 Møde med Velfærdsdirektøren Nyt fra Hovedudvalget Meddelelse fra ledelsen Meddelelse fra medarbejdere Information og kommunikation

26 Onsdag den 30. marts 2016 Torsdag den 21. april 2016 kl Mødelokale 13, Administrations- Bygningen, Glesborg (formøde for medarbejderrepræsentanter kl ) Torsdag den 12. maj 2016 Kl Langhøjskolen, festsalen Tirsdag den 31. maj 2016 Kl Mødet afholdes på Ung Norddjurs(formøde for medarbejderrepræsentanter fra kl ) Deadline for indsendelse af arbejdsmiljørapporter Ekstraordinært møde i Områdeudvalget for Skole- og dagtilbud Behandling af analyse af skoleområdet Sygefraværsprojekt Den årlige temadag for alle de lokale MED-udvalg Tema Valg af 2 Arbejdsmiljørepræsentanter til områdeudvalget for skole- og dagtilbudsområdet Møde i område-med-udvalget for skole- og dagtilbudsområdet Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Arbejdsplan for 2016 Valg af næstformand Arbejdsskadestatistik/nær-ved-ulykker Sygefraværsstatistik Sygefraværsprojekt på skole- og dagtilbudsområdet Anmeldelse af vold mod ansatte Trivselsrapport Arbejdsmiljørapport fra lokaludvalgene Budgetopfølgning pr. 1. april Nyt fra Hovedudvalget Meddelelse fra ledelsen Meddelelse fra medarbejdere Information og kommunikation

27 Mandag den 6. juni 2016 Kl Kystvejens Hotel Torsdag den 11. august 2016 Kl Mødelokale 11, Glesborg Formøde for medarbejdersiden kl Mandag den 29. august 2016 Kl Gæstekantinen, Grenå Rådhus Torsdag den 1.september 2016 Kl Mødet afholdes i mødelokale 13 på administrationsbygningen i Glesborg (formøde for medarbejderrepræsentanter fra kl ) Den årlige arbejdsmiljødag for arbejdsmiljøgrupperne i Norddjurs kommune Ekstraordinært møde i Områdeudvalget for skole- og dagtilbud Sparekataloget for budget 2017 Møde med velfærdsdirektøren og de andre områdeudvalg Møde i område-med-udvalget for skole- og dagtilbudsområdet Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Arbejdsplan for 2016 Budgetopfølgning pr. 1. august Evaluering af fællesmødet juni med øvrige områdeudvalg under velfærdsområdet med velfærdsdirektøren Arbejdsskadestatistik/nær-ved-ulykker Trivselsundersøgelsen Sygefraværsprojekt på skole- og dagtilbudsområdet Sygefraværsstatistik Analyse af skole- og dagtilbudsområdet, tidlig og forebyggende indsats (0-5 år) Nyt fra Hovedudvalget Meddelelse fra ledelsen Meddelelse fra medarbejderne Information og Kommunikation

28 Onsdag den 7. september 2016 Kl Mødet afholdes i mødelokale 13, Glesborg (Der er formøde for medarbejdersiden kl ) Mødelokale 12, Glesborg 14. oktober 2016 kl Mødelokale 8, Glesborg Onsdag den 30. november 2016 kl Mødet afholdes i mødelokale 8 på administrationsbygningen i Glesborg (formøde for medarbejderrepræsentanter fra kl ) Ekstraordinært møde om budget 2016 Informationsmøde vedrørende budget 2016 Møde i område-med-udvalget for skole- og dagtilbudsområdet Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Arbejdsplan for 2016 Mødeplan for 2017 Sygefraværsprojekt på skole- og dagtilbudsområdet Arbejdsskader/nær-ved-ulykker Sygefravær Personalepolitiske retningslinjer Borgerinddragelse Resultat af trivselsundersøgelsen præsenteres Status på fix/flextid Arbejdsgruppe 13 Temadag april 2017 Nyt fra Hovedudvalget Status på ansættelser/afskedigelser i 2016/17 Meddelelse fra ledelsen Meddelelse fra medarbejdere

29 Information og kommunikation

30 Bilag: 5.1. Arbejdsulykkstatistik, 1 kvartal 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 31. maj Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67859/16

31 Arbejdsulykkestatistik 2016 Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Ulykker i kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Ulykker i alt Sygedage i alt Fordeling af sygemeldinger kvartal kvartal kvartal kvartal i alt under 1 dag dage dage dage dage dage 1-3 måneder måneder 6 måneder død Ulykkekategorien psykisk har særlig bevågenhed, og antal ulykker, hvor der er vold involveret. 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk 3 3 Antal af Ulykker med vold Fordeling af ulykker opgjort på type 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2016 Hovedtotal Psykisk 3 3 Briller 3 3 Ben 7 7 Arme 8 8 Ryg 4 4 Overkrop 7 7 Underkrop 2 2 Allergi/udslæt Finger 3 3 Forbrænding Hals 1 1 Hofte Hoved 4 4 Kroppen 6 6 Nakke Ribben 1 1 Skulder 2 2 Stikulykke 6 6 Sårulykke Tandulykke 2 2 Tå Øjenulykke Død Ulykker i alt

32 Arbejdsulykkestatistik - fordeling af ulykker Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Ulykker i alt Psykisk Andet 1. kvartal 2016 Skole- og dagtilbudsområdet Distrikt Toubro Martin Bregensdahl Bak Skolen Undervisning 1 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen (tom) Undervisning 1 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Specialklasserne Pædagog 3 3 Distrikt Ørsted Vakant SFO Pædagog 1 1 Distrikt Ørsted Vakant Skolen Undervisning 1 1 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Andet 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 2 2 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Ørum Djurs Pædagog 2 2 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Ørum Djurs Undervisning 2 2 Kattegatskolen Allan Vestrup Skolen Undervisning 1 1 Område Auning Doris Bang Skovvang Andet 1 1 Område Auning Doris Bang Bette-bo børnehave Pædagog 2 2 Område Auning Doris Bang Dagplejer Andet 1 1 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 å Pædagog 3 3 Område Grenaa Bente Have Dagplejer Andet 1 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 3 3 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Plejen 1 1 Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Pædagog 1 1 Område Ørsted Annette Bro Rask-VestergaaSkovvang Pædagog 1 1 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo- og aktivitetsceplejen 1 1 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo- og aktivitetscepædagog 2 2 Aktivitet og uddannelse, Grenaa Dick Rønde Nærheden (tom) 1 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel Dolmer Have Plejen 1 1 Socialområdet Total 8 8 (tom) (tom) (tom) (tom) (tom) 0 0 (tom) Total 0 0 Sundheds- og omsorgsområdet Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 3 3 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 2 2 Plejecenter Digterparken Grenaa Inge Bukart (tom) Plejen 1 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecente Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 3 3 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 1 1 Træning og rehabilitering Dorthe Bitsch Vest Plejen 2 2 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

33 Arbejdsulykkestatistik - sygedage/intervaller Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage dage dage 1-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder død 1. kvartal 2016 Skole- og dagtilbudsområdet Distrikt Toubro Martin Bregensdahl Bak Skolen Undervisning 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen (tom) Undervisning 1 Distrikt Vivild (Langhøj) Jonna Nielsen Specialklasserne Pædagog 3 Distrikt Ørsted Vakant SFO Pædagog 1 Distrikt Ørsted Vakant Skolen Undervisning 1 Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Skolen Andet 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Fjellerup Pædagog 2 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Ørum Djurs Pædagog 1 1 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Ørum Djurs Undervisning 2 Kattegatskolen Allan Vestrup Skolen Undervisning 1 Område Auning Doris Bang Skovvang Andet 1 Område Auning Doris Bang Bette-bo børnehave Pædagog 2 Område Auning Doris Bang Dagplejer Andet 1 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 å Pædagog 3 Område Grenaa Bente Have Dagplejer Andet 1 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 2 1 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Plejen 1 Område Grenaa Søren Skovbak Meinertz Skovstjernen Pædagog 1 Område Ørsted Annette Bro Rask-VestergaaSkovvang Pædagog 1 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo- og aktivitetsceplejen 1 Område Ørum Birte Kousted Ørum Bo- og aktivitetscepædagog 1 1 Aktivitet og uddannelse, Grenaa Dick Rønde Nærheden (tom) 1 Psykiatri og rusmidler Jan Hoel Dolmer Have Plejen 1 Socialområdet Total Sundheds- og omsorgsområdet Demenscentret Helle Thomsen Fuglsanggården Plejen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, GAnette Hjelm (tom) Plejen 3 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen 7 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 2 Plejecenter Digterparken Grenaa Inge Bukart (tom) Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecente Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 2 1 Plejecenter Violskrænten og GrønnegAnette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 1 Træning og rehabilitering Dorthe Bitsch Vest Plejen 2 Sundheds- og omsorgsområdet Total kvartal 2016 Total Hovedtotal

34 Bilag: 6.1. Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX Bilag Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 31. maj Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67860/16 Fusion ID: Bilag Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal

35 2016.XLSX Bilag Fravær Norddjurs Kommune, 1 kvartal 2016.XLSX kunne desværre ikke findes.

36 Bilag: 8.1. Vejledning om offererstatning 2016.pdf Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 31. maj Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 67861/16

37 Politi- og Strafferetsafdelingen Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv. Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en overtrædelse af straffeloven eller tilholdsloven, kan du i denne vejledning læse mere om, hvordan du er sikret erstatning og godtgørelse for personskade som følge af forbrydelsen. Du kan også læse mere om, hvornår og i hvilke tilfælde du skal anmelde volden mv. til politiet. Vejledningen vil også kunne anvendes af arbejdsgivere og kollegaer. Denne vejledning omhandler alene erstatning efter offererstatningsloven (lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser). Du skal være opmærksom på, at en arbejdsskade kan være dækket af reglerne i arbejdsskadesikringsloven uanset om skaden er omfattet af offererstatningsloven eller ej. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om reglerne i arbejdsskadesikringsloven på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: 1. Offererstatningsloven og arbejdsskader Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en forbrydelse, der har medført personskade, har du mulighed for at få erstatning efter offererstatningsloven. Din ansøgning behandles af Erstatningsnævnet. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

38 Det er en betingelse for at kunne få erstatning efter loven, at der er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven. Det kan f.eks. dreje sig om vold eller trusler, der er så alvorlige, at de kan straffes efter straffelovens bestemmelser herom. Der er derimod ikke tale om en straffelovsovertrædelse, hvis en lærer f.eks. kommer til skade ved, at en elev for sjov er hoppet op på ryggen af læreren. Erstatning i forbindelse med en sådan arbejdsskade vil kunne søges efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. I bilaget til denne vejledning kan du læse mere om kravet om, at der skal være tale om en straffelovsovertrædelse. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som nævnt som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig typisk om: - erstatning for tøj og andre sædvanlige personlige ejendele - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - godtgørelse for svie og smerte - erstatning for tab af erhvervsevne (differencen mellem erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og efter offererstatningsloven) og - godtgørelse for tort og anden krænkelse. Du kan læse mere om offererstatningsloven på Erstatningsnævnets hjemmeside: 2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været udsat for vold eller alvorlige trusler på mit arbejde? Har du været udsat for vold, alvorlige trusler eller anden personrettet kriminalitet i forbindelse med dit arbejde, vil du kunne få erstatning efter offererstatningsloven, hvis lovens betingelser for erstatning er opfyldt. Hvis der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven, er offererstatning og lovens krav om politianmeldelse slet ikke relevant. Du kan i det følgende læse mere om lovens krav om anmeldelse til politiet inden 72 timer. I bilaget til denne vejledning finder du endvidere en oversigt over de spørgsmål, som du normalt bør overveje i forbindelse med offererstatning for vold mv. i forbindelse med dit arbejde. 2

39 2.1. Kravet om politianmeldelse inden 72 timer For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer. Vold eller trusler om vold mv. kan anmeldes til politiet bl.a. ved brev, telefon, eller personligt fremmøde. Anmeldelsen kan foretages af dig, din arbejdsgiver eller andre. Du skal være opmærksom på, at det som udgangspunkt ikke er nok, at politiet har været tilkaldt til stedet. Du skal udtrykkeligt anmelde volden mv. begået mod dig Dispensation fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer Hvis du som plejepersonale, pædagog, socialpædagog, lærer eller medlem af anden personalegruppe med særlig støtte- og omsorgsfunktion mv. i forbindelse med dit arbejde kommer til skade ved en straffelovsovertrædelse, f.eks. fordi en elev, patient eller borger udsætter dig for vold eller trusler, kan der være konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren, som taler imod en politianmeldelse. Hvor dette konkret er tilfældet, dispenserer Erstatningsnævnet fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer. Nævnet vil i den forbindelse anmode arbejdsgiveren om en udtalelse om det præcise hændelsesforløb og om begrundelsen for at undlade at politianmelde episoden. Hvis du i forbindelse med dit arbejde er kommet til skade ved en straffelovsovertrædelse, er det vigtigt, at du inden for fristen på 72 timer sammen med din arbejdsgiver overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til den skadevoldende elev, patient, borger mv., der taler imod, at forbrydelsen bliver politianmeldt. Der skal være tale om en konkret begrundelse fra din arbejdsgiver for ikke at foretage politianmeldelse. Det vil sige, at der skal være konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for den pågældende skadevoldende elev, patient, borger mv. Erstatningsnævnet kan nemlig kun dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis begrundelsen fra din arbejdsgiver henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn. Du kan læse mere om forskellen på konkrete og generelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn i vejledningens pkt Under vej- 3

40 ledningens pkt. 3 kan du desuden finde eksempler, der illustrerer forskellen på konkrete og generelle hensyn. Hvis der er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolderen, er det samtidig vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver umiddelbart efter straffelovsovertrædelsen laver en beskrivelse af episoden og baggrunden for beslutningen om at undlade at foretage politianmeldelse. Du kan læse mere herom i bilaget til vejledningen. I nogle tilfælde bor den skadevoldende beboer, patient mv. på institutionen, fordi retten har bestemt det. I de tilfælde vil det klare udgangspunkt være, at episoden skal politianmeldes. Din arbejdsgivers begrundelse for ikke at anmelde overtrædelsen til politiet skal i sådanne tilfælde være særlig velunderbygget, hvis Erstatningsnævnet skal kunne se bort fra kravet om anmeldelse Entydig udtalelse fra din arbejdsgiver Erstatningsnævnet vil lægge din arbejdsgivers vurdering til grund, hvis det fremgår entydigt af udtalelsen, at der i din sag var konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for skadevolderen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på indholdet af begrundelsen for at undlade at foretage politianmeldelse af straffelovsovertrædelsen. Du bør sammen med din arbejdsgiver have fokus på, om der rent faktisk er konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler for at undlade at foretage politianmeldelse, eller om der alene er tale om generelle betragtninger. Her følger tre eksempler på rent generelle betragtninger: 1. Hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du blot ikke ønsker, at episoden skal anmeldes, kan Erstatningsnævnet ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse. 2. Erstatningsnævnet kan heller ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du eller din arbejdsgiver ikke vil anmelde forholdet, fordi skadevolderen netop er anbragt på stedet på grund af sine adfærdsproblemer. 3. Ligeledes kan Erstatningsnævnet ikke dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du 4

41 eller din arbejdsgiver ikke mener, at skadevolderen kan straffes, f.eks. fordi skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende. Erstatningsnævnet kan som nævnt kun se bort fra kravet om politianmeldelse, hvis begrundelsen fra din arbejdsgiver henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn Ansøgning om offererstatning afleveres til politiet Hvis du vil søge om erstatning efter offererstatningsloven, skal du aflevere ansøgningen til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Politiet sender derefter ansøgningen videre til Erstatningsnævnet, men først når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen. Kravet om indlevering af ansøgningen til politiet gælder også, selv om din tilskadekomst ikke er anmeldt til politiet. På Erstatningsnævnets hjemmeside kan du under Selvbetjening finde de blanketter, som nævnet anvender ved behandlingen af sager. Den nemmeste måde at søge om erstatning på er ved at printe Erstatningsnævnets ansøgningsskema ( og aflevere det til politiet Ansvaret for anmeldelse efter offererstatningsloven Hvis der i din sag ikke er grundlag for at se bort fra kravet om politianmeldelse, skal du være opmærksom på, at det i forhold til muligheden for at få erstatning efter offererstatningsloven er dit ansvar, at episoden bliver anmeldt rettidigt til politiet. Din arbejdsgiver har ikke efter offererstatningsloven pligt til at foretage politianmeldelse. Du skal også være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangspunkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at overtrædelsen er begået Skadevolders erstatningsansvar Den skadevoldende elev, patient, borger mv. vil som udgangspunkt efterfølgende blive mødt med et regreskrav fra statens side, hvis staten udbeta- 5

42 ler erstatning til en ansat, der har været offer for en forbrydelse. Det skyldes, at staten indtræder i offerets krav mod den elev, patient eller borger, der har forvoldt skaden. Selv om man pga. konkrete hensyn til f.eks. en skadevoldende elev undlader at foretage politianmeldelse, vil staten således som udgangspunkt alligevel føre en sag mod eleven i de tilfælde, hvor staten har udbetalt offererstatning til den ansatte. 3. Eksempler på pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn Eksempel 1 Et eksempel kan være en borger med autisme og betydelig psykisk funktionsnedsættelse, der har slået og sparket en socialpædagog på bostedet, hvor borgeren bor. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at mødet med fremmede mennesker vil være et indgreb i borgerens meget strukturerede hverdag, som vil bringe ham i affekt, og/eller at det har været vigtigt at beskytte ham mod unødige stimuli mv. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som begrundelse for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at borgeren ikke havde forsæt eller ikke forstod konsekvenserne af sin handling. Det skyldes, at dette ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 2 Et andet eksempel kan være en udadreagerende 10-årig dreng, der kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet. I frustration har han i klasselokalet med knytnæve slået den lærer, der insisterende har bedt ham fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv synes, han magter. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det vurde- 6

43 res f.eks., at drengen ville opfatte en politianmeldelse som et grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed, at man kunne risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser, og/eller at det er vigtigt for den pædagogiske relation til netop ham, at de voksne så vidt overhovedet muligt kan rumme hans grænsesøgende adfærd, da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod ham. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at drengen ikke kan straffes, fordi han er under 15 år. Det skyldes, at det ikke er et konkret og individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn. Eksempel 3 Et tredje eksempel kunne være en velfungerende 12-årig skolepige. Efter et skænderi med sin bedste veninde er hun løbet grædende væk, og en lærer er fulgt efter hende for at tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen endnu ikke har været klar til at blive trøstet, har hun slået læreren, der bliver ramt i ansigtet og får en mindre øjenskade. Pigen er bagefter ulykkelig over at have skadet læreren. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at det angrende barn ved blot at skulle på skolelederens kontor og få sine forældre underrettet har fået en sanktion, som har gjort meget stort indtryk på barnet, samtidig med at en anmeldelse til politiet og det er det afgørende element muligt ville være en decideret skadelig reaktion i forhold til netop dette barn. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks. pigens alder og til, at hun ikke havde til hensigt at skade læreren, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. 7

44 Eksempel 4 Et fjerde eksempel kunne være en psykiatrisk patient, der i en psykotisk tilstand fremsætter alvorlige trusler mod en sygeplejerske, fordi patienten som et led i sin sygdom er sikker på, at sygeplejersken indgår i en konspiration mod ham. Patienten er ikke på hospitalet i henhold til en dom. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at et møde med politiet vil føre patienten længere ind i psykosen, at det er vigtigt af hensyn til behandlingen at skærme patienten fra fremmede, og/eller at politianmeldelse vil være skadeligt for en begyndende behandlingsalliance. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at patienten ikke kan straffes eller ikke havde forsæt, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Eksempel 5 En femte situation kunne være en demensramt beboer på et plejehjem, der øjensynligt uden nogen grund slår en social- og sundhedshjælper, der kommer ind på beboerens værelse. Episoden anmeldes ikke, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at beboeren vil blive negativt påvirket af at blive konfronteret med sin handling ved en politiafhøring, og/eller at politianmeldelse vil have en skadelig effekt på beboerens begyndende accept af at være kommet på plejehjem. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at beboeren ikke er strafegnet eller ikke var klar over sin handling, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. 8

45 Bilag 1. Anmeldelse af vold mv. i forbindelse med arbejdet Dette bilag giver et overblik over de spørgsmål, som du normalt bør overveje i forbindelse med offererstatning for vold mv. i forbindelse med arbejdet: 1. Er der tale om en overtrædelse af straffeloven? 1.1. Straffeloven Den skadevoldende elev, patient, borger mv. skal have overtrådt straffeloven (eller tilholdsloven), f.eks. ved vold eller trusler om vold, der er så alvorlige, at de er omfattet af straffeloven. De oftest forekommende overtrædelser på arbejdspladsen vedrører reglerne i straffelovens 119 (vold eller trussel om vold mod offentlig ansat), 244 (vold) eller 245 (grov vold). Straffeloven findes på Der kan eksempelvis være tale om knytnæveslag, spark, kvælertag eller bid. Når du skal vurdere, om der er tale om en strafbar handling, kan du eventuelt søge bistand hos det lokale politi Var den skadevoldende handling forsætlig? Skadevolderen skal som udgangspunkt have forsæt til at begå den skadevoldende handling. Hvis den fornødne tilregnelse ikke har været til stede, kan der ikke ydes offererstatning. Der foreligger eksempelvis forsæt, hvor skadevolder havde til hensigt at tildele f.eks. et knytnæveslag. En ren reflekshandling er derimod ikke en forsætlig handling. Det er det som udgangspunkt heller ikke, hvis du bliver ramt af et slag i forbindelse med, at eleven, patienten, borgeren mv. gør modstand for at slippe fri af en fastholdelsessituation. Vurderingen svarer som udgangspunkt til den vurdering, som du ville foretage, hvis hændelsen var sket i din fritid. Der kan ydes offererstatning, selv om skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende. Det kræver dog, at offererstatningslovens øvrige betingelser er opfyldt. På kan du i f.eks. Erstatningsnævnets årsberetning for 2014 under kapitel 7.2. læse mere om bl.a. nævnets vurdering af, om der er tale om en overtrædelse af straffeloven. 2. Er personskaden en følge af overtrædelsen? Det er et krav, at du har pådraget dig en personskade som følge af den pågældende straffelovsovertrædelse (årsagssammenhæng). Ved personskade forstås både fysisk og psykisk skade. 9

46 3. Skal overtrædelsen anmeldes (72-timersreglen)? For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer. Der kan i det enkelte tilfælde være konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod en politianmeldelse af den begåede forbrydelse. Eksemplerne i vejledningens pkt. 3 illustrerer forskellen på konkrete og generelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Det er vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver inden for fristen på 72 timer overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Du kan læse mere herom i vejledningens pkt Hvad bør noteres, hvis overtrædelsen ikke anmeldes? Hvis du sammen med din arbejdsgiver vurderer, at der rent faktisk er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod anmeldelse af straffelovsovertrædelsen, bør begrundelsen for at undlade at anmelde episoden og en beskrivelse af episodens faktiske omstændigheder dokumenteres skriftligt til brug for en eventuel senere udtalelse til Erstatningsnævnet. Dokumentation bør udfærdiges umiddelbart efter episoden. Du bør sammen med din arbejdsgiver anføre, hvilke konkrete overvejelser der dannede grundlag for at undlade anmeldelse. Ud over de konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn bør dokumentationen indeholde alle oplysninger, der er nødvendige for at klarlægge hændelsesforløbet og strafansvaret. Beskrivelsen bør således indeholde bl.a. oplysninger om gerningssted, gerningsmand, vidner, offer, eventuelle skader og andre fysiske beviser, læge- eller skadestuerapport, arbejdsskadeanmeldelse mv. 5. Er der gået 2 år siden overtrædelsen? Du skal være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangspunkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at overtrædelsen er begået. 10

47 Bilag: 9.1. Kvalitativ-trivselsundersøgelse Udvalg: Områdeudvalg skole- og dagtilbud Mødedato: 31. maj Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36928/16

48 Kvalitativ trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview på Skole-dagtilbudsområdet 1. marts 2016 Indledning I uge blev der afholdt fem fokusgruppeinterview sammensat på tværs af faggrupper, enheder og geografi på skole-dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det blev afholdt tre fokusgrupper med lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejepædagoger, en gruppe med dagplejere og en gruppe med sekretærer, teknisk personale og rengøringspersonale. Hensigten er, at den viden, som fokusgruppe-undersøgelsen tilvejebringer, skal være et værktøj, som Områdeudvalget for skoler og dagtilbud kan bruge til at udpege indsatsområder og kvalificere områdeudvalgets arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Efter interviewene var gennemført, blev de alle transskriberet, hvilket resulterede i knap 100 sider interviewdata. Med det formål at reducere data blev interviewmaterialet meningskondenseret på følgende måde: Hele materialet er blevet gennemgået for at få en fornemmelse af helheden. Herefter er interviewene inddelt i naturlige meningsenheder, så de væsentlige temaer i interviewene er blevet knyttet sammen. Denne proces har resulteret i, at materialet falder i fire overordnede temaer: Forhold der styrker trivslen, forhold der presser trivslen, organisering og udvikling, som omfatter både positive og negative elementer samt konkrete ønsker og idéer. I det følgende beskrives kort, hvilke nuancer og temaer, der har tegnet sig under de fire overskrifter, og uddrag fra interviewmaterialet inddrages som understøttende illustration. Denne korte version giver et overordnet indblik i undersøgelsens resultater. 1

49 Skematisk overblik I skemaet nedenfor ses de emner, som ifølge fokusgruppedeltagerne har indflydelse på medarbejdertrivsel på skole-dagtilbuds-området. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Forhold der styrker trivslen Kerneopgaven Indflydelse Respekt & åbenhed Humor Glade børn, der trives Godt kollegaskab med plads til forskellighed Omsorg Samarbejde på tværs Mulighed for udvikling Arbejdsglæde Forhold der presser trivslen Inklusion Grænseoverskridende adfærd Manglende tid Manglende kvalitet i arbejdet Forringelser for børnene Dokumentation Forandringer Vold og trusler Psykisk nedslidning Sygefravær Økonomi Brok og negativt fokus Implementering af synlig læring Organisering og udvikling (Både positive og negative forhold) Organisation og samfund Ledelse Kollegerne Synlig læring Reform og arbejdstidsaftale Arbejdsdagen Eksperter og konsulenter Mål og aftaler Interne og eksterne samarbejdsparter Ergonomi Ønsker og idéer Ro på Forebyggelse af vold og trusler Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling Samarbejde og kommunikation på tværs Modig ledelse tæt på Plads til det hele barn Lederdeltagelse i uformelle fora Anerkendelse Personalepleje Anonym trivselsundersøgelse Ergonomi og arbejdsredskaber Fysioterapi, massage, sundhedstjek Seniorpolitik 2

50 Forhold der styrker trivslen Flere positive forhold er tilsammen med til at skabe medarbejdertrivsel. Det at skabe trivsel, udvikling og læring for børn og elever er generelt set en grundlæggende motivations- og trivselsskabende faktor for de interviewede medarbejdere. Dette fokus på kerneopgaven kommer for eksempel til udtryk på denne måde: - Det er alfa og omega, at det giver mening, det vi laver. At der er et flow i det, at der er noget udvikling, både med børnene men også personalegruppen imellem. Oplevelsen af at skabe positive forandringer for børn og elever er meget vigtig, og det giver øget trivsel at se, at det arbejde, man gør, nytter og fører til faglig og social udvikling hos børnene. For alle medarbejdergrupper såvel pædagogisk personale som rengøring, teknisk og administrativt personale er det vigtigt at være medskabere af et godt læringsmiljø. At interviewpersonerne peger på indflydelse på eget arbejde samt oplevelsen af glade børn der trives, som trivselsfremmende faktorer ligger i naturlig forlængelse heraf. Som en af fokusgruppedeltagerne siger "Det hele hænger jo sammen". Fokusgruppedeltagernes bud på forhold, der styrker trivslen Kerneopgaven Indflydelse Respekt & åbenhed Humor Glade børn, der trives Godt kollegaskab med plads til forskellighed Omsorg Samarbejde på tværs Mulighed for udvikling Arbejdsglæde Der er bred enighed om, at indflydelse på eget arbejde, og det at der er plads til, at man gør tingene på forskellige måder, er vigtigt for trivslen. Respekt, åbenhed og humor er endvidere faktorer, der trækker trivslen i positiv retning. Om åbenhed siger en af fokusgruppedeltagerne for eksempel: - Åbenhed er vigtigt. At vi ved, hvad der foregår. Det er ikke kun ledelsen, det er hele forvaltningen. Det er simpelthen åbenhed generelt. Men så skal vi jo også være åbne den anden vej. Kollegerne især de nærmeste kolleger har stor betydning for, at man trives og har det godt på arbejde. Det handler meget om, at man kan se det positive i hinanden, og at der er plads til, at man har forskellige tilgange og livsindstillinger. Fx: - Et godt arbejdsmiljø er også et arbejdsmiljø, hvor man tør tage nogle forskellige kasketter på, og hvor vi alle sammen har noget af alle funktionerne, så man som kolleger kan supplere hinanden megagodt. 3

51 Et godt samarbejde på tværs er også væsentligt for god trivsel. Både inden for egen arbejdsplads, men også arbejdspladser imellem. For eksempel nævnes betydningen af en god og konstruktiv dialog faggrupper imellem. Som en af deltagerne formulerer det: - Hvis man skal trives godt på arbejde, så skal man have et godt samarbejde på tværs. Det betyder meget, at man hjælper hinanden. Kompetenceudvikling i form af efteruddannelse eller ved at indgå i forskellige former for samarbejde, så man bliver klædt godt på til sit arbejde, er også med til at skabe trivsel. Arbejdsglæde og en positiv indstilling fremhæves generelt set, som meget vigtigt. Både i forhold til sygefravær og i forhold til oplevelsen af det arbejde, der skal gøres. Arbejdsglæde handler for fokusgruppedeltagerne dels om inddragelse og anerkendelse, som kan højne arbejdsglæden, men også om den personlige indstilling. Fx fortæller en deltager: - Man trives på arbejde, hvis man er glad for at komme på arbejde hver dag, og man har et godt samarbejdet med sine kolleger. Er positiv positiv positiv. Ens indstilling betyder meget. Forhold der presser trivslen Forskellige forhold bliver fremhævet af fokusgruppedeltagerne, når interviewene handler om, det der lægger pres på trivslen. Et af dem er inklusion. Udfordringerne omkring inklusion handler om oplevelsen af mangel på kontrol, faglige forudsætninger, hjælp og vejledning, men også om en oplevelse af, at inklusion ikke nødvendigvis er til børnenes bedste. Der er dog også børn, som medarbejderne ser vinder på grund af inklusionen, men i forhold til de sværeste inklusionsbørn er der enighed om, at det er svært, og man står meget alene. Dertil kommer, at grænseoverskridende adfærd opleves som mere og mere almindeligt grænserne, for hvad der er okay, bliver udvidet. Fx fortæller en deltager: - Det jeg oplever i forhold til tidligere, det er, at det bliver sværere og sværere at få hjælp til at håndtere de børn, der er i særlige vanskeligheder. Vi føler ikke, vi er klædt på til at Fokusgruppedeltagernes bud på forhold, der presser trivslen Inklusion Grænseoverskridende adfærd Manglende tid Manglende kvalitet i arbejdet Forringelser for børnene Dokumentation Forandringer Vold og trusler Psykisk nedslidning Sygefravær Økonomi Brok og negativt fokus Implementering af synlig læring 4

52 håndtere de mange svære opgaver i den sammenhæng. Især i skolen opleves et stort tidspres i forhold til opgaverne. Det, at man har meget travlt, udfordrer samarbejdet mellem kolleger, men påvirker også i forhold til forældresamarbejdet, fordi det ikke altid passer ind i en meget struktureret hverdag. For dagplejere kan travlhed fx betyde, at man kommer til at løfte for meget og for uhensigtsmæssigt, fordi det er hurtigere, end hvis børnene selv skal gå eller kravle op. Det skaber frustration hos lærerne, at de ikke oplever at kunne levere samme kvalitet i arbejdet som tidligere. De oplever at skulle gå på kompromis med deres ambitioner, og det går ud over den faglige stolthed og ønsket om at gøre sit job så godt som muligt. Samtidig påvirker oplevelsen af, at omverdenen giver udtryk for at have mistet respekten for lærerne som faggruppe. Hertil kommer, at man oplever forringelser for børnene de lange skoledage, som ikke levner nok tid til at børn kan være børn, samtidig med at man ikke føler, der er tid til at fordybe sig i det, der er børnenes interesser eller forfølge børnenes gode idéer. Trætte børn i sammenhæng med lærere, der ikke oplever at have ret meget overskud, opleves at kunne resultere i uhensigtsmæssige situationer. Fx fortæller en deltager: - Det er en konstant balancegang for at prøve at komme igennem denne her dag, fordi man også selv kommer så meget på overarbejde i forhold til at have alle antenner ude og være på forkant for, at tingene kan lykkes. Samtidig kan man også mærke at sidst på ugen, så er lunterne ekstremt korte både børnenes og ens egen. Det er et ekstremt pres at være under, og det er dødfrustrerende. Dokumentation har fået en større plads i hverdagen for både dagplejere, pædagoger og lærere. Nogle gange opleves det, at dokumentationen næsten bliver vigtigere end børnenes og elevernes trivsel, udvikling og læring, eller at dokumentationen bliver styrende for, hvordan børn og elever er i centrum. En del af dokumentationen opleves som værdifuld, mens andet opleves som noget, man gør, fordi man skal. Forandringer opleves især hos lærerne på flere måder det er både i forhold til hvad eleverne kan, når de begynder i skolen, at nogle er blevet mindre selvhjulpne og har sværere ved hverdagen i skolen, og forandringer i forhold til nye tiltag og opgaver, som man føler vælter ind fra ledelse, forvaltning og stat. Vold og trusler er kommet tættere på end tidligere især i skolen, hvor man oplever børn, der reagerer meget voldsomt og grænseoverskridende. Alle medarbejdergrupper oplever den voldsommere adfærd. 5

53 Sammen med tidspres og oplevelse af at skulle gå på kompromis med fagligheden er vold og forråelse med til at skabe bekymring for psykisk nedslidning. Fx fortæller en deltager: - Det kan være angstprovokerende, hvis man får følelsen af at have mistet kontrollen i en klasse. Tidligere har jeg altid følt, at jeg havde styringen, også selvom jeg havde børn, som var vanskelige, så havde jeg altid styringen. I forhold til sygefravær er der høj grad af ansvarlighed og samvittighed over for arbejdet, men også en opmærksomhed omkring muligheden for, at psykisk pres forårsaget af fx udadreagerende børn eller travlhed på sigt kan påvirke sygefraværet. Som de sidste ting, der presser trivslen er økonomi, brok og negativitet. Det handler fx om, at besparelser og økonomi bliver stærkere argumenter end faglige prioriteringer, men også om en kultur, hvor det negative kommer til at fylde noget. Fx fortæller en deltager: - Jeg håber, vi kan skabe noget mere arbejdsglæde, for det kan godt sommetider være tungt at sidde i sådan et personalerum med nogle kolleger, som er maksimalt pressede. Det kan godt virke ind på trivslen. Vi har nogle kolleger, som vælger ikke at gå i personalerummet, fordi de ikke gider høre på alt det ævl og kævl. Implementering af synlig læring kan opleves, som noget der presser trivslen, blandt andet fordi det er endnu en forandring inden for en kort periode. Fx fortæller en deltager: - Det kan godt komme lidt i konflikt med vores kerneopgave, at der er så mange nye ydre vilkår i forhold til skolereformen og i forhold til 409, og at man så samtidig vælger, at alle skal på kursus i synlig læring ikke. Man er tvunget til at arbejde med det, og det er fint nok at få nye redskaber ligesom man får SMTTE eller Frimodel, men det er bare for mange ting på en gang. Og fordi du ikke selv har valgt det, så skal man hive ekstra overskud på til det. Skal man så lige på kursus den dag, hvor man havde forberedelse, så er det bare ærgerligt. Organisering og udvikling Overordnede strukturer og rammer påvirker trivselen både positivt og negativt. Helt overordnet mærker især lærerne en samfundsindstilling, hvor respekten for lærerne og lærerfaget har forandret sig og de oplever, det er frustrerende at opleve sig sat uden for indflydelse, når det handler om udvikling af folkeskolen generelt set. Når det handler om det, der er lidt tættere på nemlig ledelse og kolleger peger deltagerne på, at tydelige udmeldinger og følelsen af at være en betydningsfuld 6

54 del af arbejdspladsen er generelt vigtigt. Et godt kollegaskab vægtes af alle som betydningsfuldt, at man hjælper hinanden, støtter hinanden og i det hele taget har et godt samarbejde. Opbakning fra ledelsen og tillid til selvstændighed og faglighed er vigtigt, men også en ledelse som har fokus på og varetager medarbejdernes tarv. Synlig læring opleves især hos lærerne som et tiltag, hvor der ikke har været mulighed for indflydelse, og det opleves som frustrerende. Dog er der også elementer i synlig læring, der opleves som meningsfulde sammen med børnene. Fx fortæller en deltager: - Synlig læring er sådan noget, der lige er blevet trukket ned over hovedet på en, så det kan nogle gange være svært at holde motivationen oppe for den fornyelse, man er blevet pålagt. Der er noget af det som er godt og virker, og som jeg sagtens kan se fidusen i, men der er også noget, hvor jeg tænker, nej nu må I stoppe. I forhold til reform og arbejdstidsaftale nævner flere af lærerne, at de egentlig er godt tilfredse med at have fri, når de har fri, og at de faktisk ikke har lyst til at komme tilbage til den gamle aftale. Lidt mere fleksibilitet i forhold til forberedelsestid og sted er dog på ønskesedlen, især når tid til andre opgaver bliver optaget af vikarundervisning eller andre ting, man skal deltage i. Også i forhold til forældrehenvendelser kan ufleksibiliteten opleves at være en barriere. Fokusgruppedeltagernes opfattelse af organisatoriske forhold, der påvirker trivslen både positivt og negativt Organisation og samfund Ledelse Kollegerne Synlig læring Reform og arbejdstidsaftale Arbejdsdagen Eksperter og konsulenter Mål og aftaler Interne og eksterne samarbejdsparter Ergonomi - Det har taget arbejdsglæden lidt fra nogle lærere. Måske især det med forberedelsen, at man ikke er forberedt på samme måde som før. At vi ikke kan styre vores arbejdstid så meget, det er jo sådan en livsstilsændring, og den påvirker stadigvæk mange her år to, men jeg møder også kolleger, der siger, at de aldrig vil tilbage. I forhold til mål og aftaler lægger medarbejderne vægt på, at man er loyal over for aftalte mål, men også er der er respekt for, at der er forskellige veje til samme mål. 7

55 Arbejdsdagen i både skoler og dagtilbud er ikke altid forudsigelig, men gode relationer og hjælpsomhed over for hinanden betyder meget. Manglende vikarer og det, at man skal dække ind for hinanden, kan gøre at man skal løbe stærkere, og det opleves ind i mellem som hårdt. - Det er meget sparsomt med vikarer, og så skal man løbe stærkere. Det kan man også godt en gang imellem, men hvis det bliver for meget, så bliver man også selv kørt ned. Generelt opleves der et behov for en tydelig fælles retning, som kan opleves som meningsfuld for medarbejderne. Der er mange interne vejledere, men det opleves ikke, at de har tid nok til vejledning til at kunne gøre en væsentlig forskel. - Der bliver sat alt for meget i søen, og der er ingen, der har ro og tid til at gøre noget ved det. Gode relationer til eksterne samarbejdsparter betragtes generelt som vigtige, men også internt på tværs af faggrænser er samarbejde vigtigt. Fx fortæller en deltager: - Det er godt, når man kan arbejde sammen på tværs, der skal man ikke bare sige, jamen jeg gør kun rent. Det er et fællesskab, og jeg hjælper da også nogle gange lige pedellen med noget. Vi får det til at hænge sammen sådan. Med hensyn til ergonomi er det især dem, der arbejder med de mindste børn, der er opmærksomme på det vuggestuerne og dagplejen. Her betyder det meget, at have de rette praktiske hjælpemidler, både hjælpemidler der kan lette løft og forbedre arbejdsstillinger, og hjælpemidler der gør, at man kan komme omkring i lokalområdet og kan skabe en mere afvekslende hverdag med børnene. 8

56 Ønsker og idéer I dette afsnit er der samlet, de konkrete ønsker og idéer, som deltagerne har udtrykt i interviewene. Ønskerne knytter sig også til de forhold, som er beskrevet i de tre forgående afsnit. Ønsket om ro på handler både om tiltag på den lange bane og i forhold til de daglige opgaver. - Bare vi kunne få fire år med lidt arbejdsro, men hver gang, der er gået to år tænker man, nu er det implementeret, nu skal vi videre. Men også i forhold til alle de opgaver vi får andre steder fra, hvis vi kunne få lidt mere ro på der også. Det er tit jeg mangler ro til at tage mig af de børn, der har brug for lidt mere, der er det vigtigt, at ledelsen går ind og siger, "jeg finder på noget". Konkrete ønsker og idéer fra fokusgruppedeltagerne Ro på Forebyggelse af vold og trusler Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling Samarbejde og kommunikation på tværs Modig ledelse tæt på Plads til det hele barn Lederdeltagelse i uformelle fora Anerkendelse Personalepleje Anonym trivselsundersøgelse Ergonomi og arbejdsredskaber Fysioterapi, massage, sundhedstjek Seniorpolitik Forebyggelse af vold og trusler er et ønske om mere fokus på, hvordan man skaber et arbejdsmiljø uden vold og trusler. Både i forhold til, hvordan man reagerer i forskellige situationer, og hvordan man kan undgå, at situationerne opstår. - Jeg tænker, at med inklusionstanken, så vil folkeskolerne opleve, at de får børn, som bliver så pressede, at de føler sig nødsagede til at slå, kaste med stole eller noget andet. Børn gør det jo ikke med vilje, det er fordi, de er pressede derud, hvor nu er det bare nok, men det kan være svært at sige, hvad der er udløseren, det kommer bare. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der kom mere fokus på, hvordan vi forbereder folk til at være i det miljø. Plads til faglig fleksibilitet og vidensdeling handler både om kompetenceudvikling, at man træder til med hjælp på naboinstitutioner og samarbejder på tværs af arbejdspladser. Muligheden for delt ansættelse mellem to arbejdspladser nævnes også som en idé, der kan give deltidsansatte mulighed for ansættelse på fuld tid. Modig ledelse tæt på er et ønske om, at lederne skal turde sige til og fra og prioritere i kravene, hvad er realistisk at gennemføre på den enkelte arbejdsplads fx i forhold til tidspunkt og gennemførelseshastighed. 9

57 Plads til det hele barn er udtryk for et ønske om mere fokus på det spontane og til at se børnene mere som de mennesker de er, uden hele tiden at have faglig kunnen og kompetencer i centrum. Lederdeltagelse i uformelle fora mindsker afstanden til lederen og giver lederen indblik i det konkrete daglige arbejde, og man får snakket om, hvad der konkret rører sig i forhold til arbejdsopgaver og udfordringer. En deltager har et eksempel, hvor lederen så vidt muligt spiser frokost med de forskellige teams en gang om ugen. Anerkendelse og personalepleje handler om at skabe de bedst mulige betingelser for gode relationer og oplevelsen af at være værdsat. Og det handler om at afsætte ressourcer til at ryste personalet sammen. Fx fortæller en deltager: - At man tør investere i arbejdstrivslen og arbejdsglæden er vigtigt. Jeg siger ikke, vi skal på D'Angleterre, men bare det, at man kunne gøre en lille ting, så man får nogle relationer til sine kolleger og ser at der også er noget andet inde bag facaden. Så bliver det måske også lidt nemmere at mødes i en træls situation på arbejdet. Nogle af fokusgruppedeltagerne foreslår, at man gennemfører en anonym trivselsundersøgelse, hvor man kan give sin mening om trivslen tilkende, uden at nogen efterfølgende kan komme og spørge, hvorfor man har givet netop de svar. Det er især dagplejerne og rengøringspersonalet, som er opmærksomme på god ergonomi og ergonomiske arbejdsredskaber. Nogle oplever at være godt med i forhold til hjælpemidler, mens andre godt kunne tænke sig mere fokus på det. Måske som følge heraf er det også især dagplejerne, som udtrykker ønske om mulighed for fysioterapi, massage eller sundhedstjek og det er dagplejerne som taler om seniorpolitik fx i form af, at man kun har tre børn, eller at man kun er gæstedagplejer, når man kommer op i årene. 10

58 Afrunding Undersøgelsen viser, at der er rigtig mange gode forhold at bygge videre på i forhold til medarbejdertrivsel på skole-dagtilbudsområdet, og mange har undervejs i interviewene givet udtryk for, at det er rigtigt og nødvendigt at arbejde videre med at skabe god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er tydeligvis forhold, hvor man kan sætte ind med forbedringer, som kan øge medarbejdertrivslen, men da undersøgelsen som udgangspunkt har vægtet en bred geografisk og faglig sammensætning, er det ikke sikkert, at alle problematikker er tilstede på alle arbejdspladser. Derfor er det væsentligt, at man på de enkelte arbejdspladser forholder sig til de elementer såvel positive som negative som undersøgelsen har frembragt, så man lokalt kan skabe en meningsfuld udvikling. Både i forhold til at styrke de positive og trivselsskabende forhold og for at imødegå og forandre de forhold, som forringer trivslen. Områdeudvalget for skole-dagtilbud kan bruge undersøgelsen som debatoplæg for trivselsfremmende indsatser og indsatsområder. Undersøgelse og databehandling Trine Kjær Poulsen Arbejdsgruppen omkring undersøgelsen Finn Nørskov Mikkelsen Karsten Bo Refsgaard Doris Bang Tinne Marie Christiansen Michael Aagaard Laursen Birgit Hvid Underbjerg Kennet Hansen Anni Hovman Nielsen Jytte Schmidt 11

59 Bilag 1: Interviewguide 1. Vi starter med at få ord og emner fyldt ind i trivselstæppet. For at komme i gang med at snakke om, hvad der optager jer mest omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø for øjeblikket hvad der er med til at skabe trivsel for jer i jeres arbejde. 2. VFA fremhæver disse fire emner, som særligt betydningsfulde, når det handler om trivsel. Er det noget I kan genkende? Hvad tænker I om de fire, emner? 3. Forskning peger på, at samarbejde om den fælles opgave eller kerneopgave og øje for det fælles mål medvirker til god trivsel. Følelsen af, at alle arbejder i samme retning er vigtig. Ikke individuel opgave men arbejdspladsens opgave. - Hvad tænker I om det? - Hvordan oplever I det i hverdagen? 4. Konkrete emner fra arbejdsmiljørapporterne Arbejdstempo Arbejdsopgaver Faglighed Ledelse Arbejdsglæde Arbejdsformer Gode relationer Arbejdsskaber og nærved-ulykker Forebyggelse af vold og trusler om vold Sygefravær Forebyggelse af fysisk nedslidning Ergonomi Konflikter Robusthed Tillid Kommunikation Forandringer Fællesskab Inklusion - Genkender I de emner? - Er der nogen, som er særligt vigtige? - Hvad skal forbedres? Hvad er OK? 12

60 5. Jeres ønsker og idéer til at få bedre trivsel/mere trivsel - Hvad ville der skulle til? - Hvem skulle gøre hvad? - Er der nogle af disse personers kompetencer/egenskaber, som kunne hjælpe jer? - Hvem kunne bidrage og hvorfor? Billeder af Barak Obama, Maersk-Møller, Ulrik Wilbeck, Ole Henriksen, Niels Hausgaard, Helle Joof, Stine Bosse, Lisbeth Zorning, Anna Marie Helger, Pippi Langstrømpe, Bettina Aller, Anders Lund Madsen, Bambi, Bonderøven, Chris McDonald, Supermand, Tintin, Kronprinsessen, Susanne Bjerrehus, Brødrene Price, Kathrine og Grisehandler Larsen, Peter Plys, Ulla Terkelsen 6. Ønsker til områdeudvalget - Konkrete idéer og ønsker som kunne være realistiske at igangsætte? 7. Afrunding 13