Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet
|
|
- Victoria Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Quality tracker til distributionsnet Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet Projektrapport December 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax
2 Quality tracker til distributionsnet Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2012
3 Titel : Quality tracker til distributionsnet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben Kvist Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\737\11 Quality Tracker\Rapport QT final.docx Sagsnavn : Quality tracker ISBN :
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Resume Indledning Baggrund Quality tracker E.ON quality tracker til distributionsnet Anvendelse i danske distributionsnet Betydning af forbrugsprofiler for skabelonkunder Timeaflæste kunder Ikketimeaflæste kunder med atypisk forbrug Mængde og andel af biogas Er det testede net relevant for danske forhold? Andre forhold Kommerciel tilgængelighed Samlet vurdering af relevans for danske forhold Anbefaling Referencer Bilag Bilag 1: Standardforbrugsprofiler
5 DGC-rapport 2 1 Resume E.ON Ruhrgas har udviklet en metode til bestemmelse af brændværdien i lokale distributionsnet. Metoden baserer sig på standardforbrugsprofiler for forskellige kundegrupper, mængden af gas, der tilføres nettet, nettets fysiske udformning mm. Sådanne metoder til beregning af brændværdier kaldes quality trackers. Det unikke ved E.ON s metode er, at forbruget hos ikke timeaflæste kunder beskrives vha. skabelonkunder. I dette notat beskrives E.ON s metode til bestemmelse af brændværdi i distributionsnet mere detaljeret. Metoden er blevet testet på et tysk distributionsnet, og den blevet godkendt, så den nu kan anvendes til afregningsformål. E.ON rapporterer, at de afvigelser de har konstateret mellem målt og beregnet brændværdi er mindre end 0,1 % bestemt som månedsgennemsnit. Til sammenligning er den maksimalt tilladelige fejl på allokering af afregningsbrændværdien i Danmark +2 % på årsbasis. Det net, der er anvendt i forbindelse med test af metoden, minder mere om et dansk fordelingsnet end et dansk distributionsnet. Metoden vurderes, at kunne anvendes på danske fordelingsnet. Det vurderes, at metoden sandsynligvis også vil kunne anvendes på distributionsnet. Danske distributionsnet har dog en udformning, der er forskellig fra det net, quality trackeren er testet på. Derfor anbefales det, at der gennemføres et forstudie for at kunne give en mere kvalificeret vurdering af dens egnethed i forhold til danske distributionsnet.
6 DGC-rapport 3 2 Indledning E.ON Ruhrgas har udviklet en metode til bestemmelse af brændværdi i lokale distributionsnet. Metoden baserer sig på standardforbrugsprofiler for forskellige kundegrupper, mængden af gas, der tilføres nettet, nettets fysiske udformning mm. Sådanne metoder til beregning af brændværdier forskellige steder i gasnettet kaldes quality trackers. Quality trackers vil f.eks. kunne anvendes til brændværdibestemmelse ved injektion af opgraderet biogas til naturgasnettet. Fordelen ved anvendelse af en quality tracker er, at man i visse tilfælde vil kunne undgå at justere brændværdien af opgraderet biogas vha. propantilsætning i forbindelse med injektion af opgraderet biogas til naturgasnettet. I dette skrift beskrives quality trackers generelt og E.ON s metode til bestemmelse af brændværdi i distributionsnet mere detaljeret. Arbejdet er udført for Gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling, FAU GM. 3 Baggrund Indtil for nylig har det danske naturgassystem bl.a. været kendetegnet ved at blive forsynet med en meget ensartet gas fra Nordsøen. Denne situation ændrer sig markant i fremtiden. Allerede i dag forsynes nettet til tider med gas fra Tyskland, der oftest har en brændværdi, der er lavere end Nordsøgassens. Desuden forventes at en ikke ubetydelig mængde opgraderet biogas vil blive afsat via gasnettet i nær fremtid. Fælles er at de nye gasser lever op til kvalitetskravene til gas i danske net, men også at de har en brændværdi, der er lavere end Nordsøgassens. Det betyder, at gasserne kan anvendes uden drifts- eller sikkerhedsmæssige problemer, og at udfordringerne med de forskellige brændværdier alene relaterer sig til afregningsmæssige forhold. Den maksimalt tilladelige fejl på allokering af afregningsbrændværdien er +2 % på årsbasis /1/. Dette krav gælder for kunder med et normalt gasforbrug 1. Kravet er fastlagt af distributionsselskaberne i samarbejde med DGC på baggrund af en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk hensigtsmæssigt ved realistiske scenarier for gaskvalitet. 1 Normalt gasforbrug er i /1/defineret som: årsforbrug > 200 maksimalt timeforbrug
7 DGC-rapport 4 4 Quality tracker En quality tracker beregner gaskvaliteten eller brændværdien forskellige steder i et gasnet. Beregningerne er baseret på information om kvalitet og flow af gas, der tilføres nettets fysiske udformning samt at aftaget fra det pågældende net. Energinet.dk har i mange år anvendt en quality tracker til bestemmelse af brændværdien i transmissionssystemets exitpunkter. Denne brændværdibestemmelse er baseret på måling af gassammensætning og flow ved entrypunkterne i Nybro og Ellund samt ved gaslagrene i Lille Torup og Stenlille. Det er den konventionelle anvendelse af quality trackers. I 2008 præsenterede E.ON Ruhrgas et tilsvarende quality trackersystem, til brug for deres transmissionssystemer. Systemet beregner gassammensætningen (11 kulbrinter samt CO 2 og N 2 ) i alle nettets exitpunkter. Indledende test viste, at systemet kan beregne gassammensætningen med tilfredsstillende nøjagtighed. Et eksempel er vist i Figur 1. Figur 1. Daglig middelværdi for den øvre brændværdi (superior calorific value, SCV) bestemt ved hhv. måling med GC (grå kurve) og med quality tracker (rød kurve). Fra /2/. 4.1 E.ON quality tracker til distributionsnet E.ON Ruhrgas har desuden udviklet et quality trackersystem til anvendelse i deres distributionsnet. Hvis nettet forsynes med to forskellige gasser på forskellige lokationer, vil det resultere i, at nogle af kunderne vil modtage den
8 DGC-rapport 5 ene type gas, nogle den anden type og andre vil kunne modtage en blanding af de to gasser. Dette er illustreret i Figur 2. Figur 2. Skitse af et tænkt distributionsnet, der forsynes med både naturgas og opgraderet biogas, der oftest har en lavere brændværdi end naturgas. Fra /3/. Systemet baserer sig på målinger af tryk, flow og brændværdi af gassen i de entrypunkter, der forsyner de pågældende distributionsnet, nettets fysiske udformning, samt forbrug i nettet. Forbrugerne deles op i fjernaflæste og ikke-fjernaflæste kunder. For de fjernaflæste kunder anvendes de målte gasforbrug (volumenmåling) og for de ikke-fjernaflæste kunder beskrives forbruget vha. skabeloner for forskellige kundetyper. I modellen anvendes forbrugsprofiler for forskellige kundegrupper. Forbruget beskrives matematisk ved en Sigmoid-funktion, der angiver det relative forbrug, h, som funktion af middeldagtemperaturen θ. h(θ) = A + D B 1+ θ 40 C C Parametrene A, B, C og D definerer forbrugsprofiler for forskellige kundetyper som én-familieboliger, skoler, butikker, forskellige typer industri mv. Foruden udetemperaturen og kundetypen afhænger forbruget også af ugedag og tidspunkt. Med data for forbrugets tidslige afhængighed for skabelonkunder, er det muligt at beskrive forbruget som
9 DGC-rapport 6 Q SLP = Q 1 h 1 hvor h(θ) F(d) SF(θ, h) Q SLP er forbrug for en skabelonkunde (SLP, standard load profile) er middelforbruget i et referenceår Q 1 er det relative temperaturafhængige forbrug for referenceåret h 1 F(D) er en ugedagsfaktor SF(h, δ) er en faktor, der afhænger af både tidspunkt og udetemperatur. For yderlig information om forbrugsprofiler for forskellige kundegrupper, der anvendes i beskrevne quality tracker henvises til Bilag 1. Der findes tilsvarende beskrivelser af forbrugsprofiler for forskellige skabelonkunder i Danmark. Disse er beskrevet i /6/ og kort i bilag 1. Ud fra forbruget hos fjernaflæste kunder og ved at beskrive forbruget hos ikke fjernaflæste kunder vha. forbrugsskabeloner kendes det samlede aftag fra det pågældende net. Udnyttelse af line-pack i nettet vil dog kunne påvirke flowforholdene i nettet. Ændringen line-pack (målt i normal kubikmeter) beskriver E.ON ved hjælp af ligningen V grid = p(h) p(h 1) p n T n T V geo Hvor leddet p(h) p(h 1) udtrykker trykændring i et givet tidsrum p n, T n er hhv. tryk og temperatur i normal tilstand T er jordtemperatur (antaget konstant) V geo er faktiske volumen af linepack Trykket måles i entrypunkterne og beregnes i den resterende del af nettet ud fra de målte tryk og traditionelle tryktabsberegninger. De definerer herefter størrelsen V balance (h) = V entry (h) V exit (h) V grid (h), som er et residualvolumen, der er nul, hvis det antages, at alle entry- og exitflows samt ændring i linepack er 100 % korrekt bestemt. Det antages, at residualvolumenet alene skyldes unøjagtigheden fra bestemmelse af gasforbruget for skabelonkunder, og der beregnes et korrigeret forbrug, skabelonkunderne. Det gøres som
10 DGC-rapport 7 V SLP,j = 1 + V balance V V SLP,j SLP hvor V SLP,j er det korrigerede forbrug for skabelonkunden j V SLP er det samlede forbrug for skabelonkunderne før korrektion V SLP,j er forbruget for skabelonkunden j før korrektion. Denne korrektion korrigerer flowet for de enkelte skabelonkunder ligeligt, og der vil derfor kun opstå fejl, hvis standardforbrugsprofilerne ikke er korrekte, og der samtidig er en betydelig forskel i sammensætningen af skabelonkunder forskellige steder i nettet. For at vurdere metoden har E.ON testet den i et exitknudepunkt, hvor de sammenligner målt volumenflow, beregnet flow hhv. mod og uden korrektion. Resultatet er vist for hhv. en sommer- og en vinterperiode i Figur 3. Figuren indikerer at anvendelse af standardforbrugsprofiler for gasforbrug er brugbar til vurdering af gasforbruget, når der anvendes korrektion, som beskrevet ovenfor. Figur 3. Målt og beregnet flow hhv. med og uden korrektion for en sommerog en vinterperiode. Flowet er beregnet på baggrund af standardforbrugsprofiler.
11 DGC-rapport 8 Tilsvarende har man vurderet metodens egnethed til bestemmelse af den aktuelle brændværdi i et gasnet, der forsynes med gasser med forskellig brændværdi forskellige steder i nettet. Nettet er vist i Figur 4. I Tyskland er kravet om brændværdijustering sådan, at den biogas, der injiceres, skal have samme brændværdi som den naturgas, der aktuelt er i nettet. Derfor tilsættes propan til den opgraderede biogas ved injektion til naturgasnettet. I forbindelse med test af quality trackeren er propantilsætningen reduceret for at opnå forskellige brændværdier for biogas og naturgas. LA 42 (Dannenberg VT) Figur 4. Layout af det net, der anvendes til test. Fra /3/. I et givent punkt i et distributionsnet, der forsynes med naturgas i tre forskellige entrypunkter og biogas i et punkt, har man hhv. målt og beregnet brændværdien vha. den udviklede quality tracker. Quality trackeren er testet under forskellige betingelser. I et tilfælde forsynes nettet med naturgas fra entrypoint LG01, biogas fra LA45 og brænd-
12 DGC-rapport 9 værdien måles i LA42. Resultater heraf er vist i Figur 5. Pga. exit- og injektionspunkternes indbyrdes placering i nettet vil det i dette tilfælde altid være en blanding af de to gasser, der vil være til stede, hvor gassen analyseres (ved LA42). Da der altid injiceres ca. 600 m 3 biometan pr. time, vil andelen af biometan i gassen ved exitpunktet være afhængig af det aktuelle gasforbrug og dermed hvor meget naturgas, der suppleres med (fra ved LG1). I perioden frem til den 17. januar er brændværdien af den injicerede biogas (den grønne kurve) nogenlunde den samme som for naturgassen, der er i nettet (forskellen er mindre end 0,5-1,5 %). Den lille forskel skyldes propantilsætningen. Fra den 17. til den 22. januar er brændværdien af den injicerede biogas (den grønne kurve) markant lavere end i resten af perioden. Det skyldes, at propantilsætningen er reduceret for at vurdere quality trackerens evne til at beregne brændværdien i et givet punkt. Af figuren fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem målt (den fede røde kurve) og beregnet brændværdi (den gule kurve). De tynde røde kurver angiver hhv. den målte brændværdi. +2 % og den målte brændværdi -2 %. I et andet tilfælde testes quality trackeren ved at måle sammensætning i et punkt (LA10) mellem hhv. et punkt, hvor der injiceres biometan (LA45) og et punkt, hvor der injicere naturgas (LA24). Når disse to injektionspunkter ikke kan levere tilstrækkelig gas, suppleres der med gas fra LG01. Denne konfiguration bevirker, at der ved exitpunktet kan være en gasfront, der bevæger sig frem og tilbage afhængig af gasforbruget. Flowet fra LA24 er dog aldrig stort nok til, at der ved exitpunktet forekommer 100 % naturgas. Som det fremgår af Figur 6, er der perioder, hvor det er 100 % biometan ved exitpunktet. Af figurerne fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem målt (den fede røde kurve) og beregnet brændværdi (den gule kurve).
13 DGC-rapport 10 Figur 5. Målt og beregnet øvre brændværdi i et distributionsnet, der forsynes med både biogas og naturgas. I perioden 28. marts til 3. april er propantilsætningen reduceret. Figur 6. Målt og beregnet øvre brændværdi i et distributionsnet, der forsynes med både biogas og naturgas. I perioden 28. marts til 3. april er propantilsætningen reduceret. E.ON angiver, at quality trackeren beregner brændværdien med en nøjagtighed på ± 0,1 % (månedsgennemsnitlig). På baggrund af de gennemførte test er systemet i august blevet godkendt til at kunne anvendes til afregningsformål i henhold til kravene beskrevet i DVGW G685.
14 DGC-rapport 11 5 Anvendelse i danske distributionsnet Betydning af forbrugsprofiler for skabelonkunder Der findes ikke oplysninger om, i hvilken grad danske forbrugsdata svarer til de tyske, der er præsenteret i bilag 1 og dermed er det usikkert, i hvilken grad de tyske data kan beskrive forbruget hos danske kunder. Der er udarbejdet en tilsvarende beskrivelse af danske skabelonkunder /6/. De data, der ligger til grund for beskrivelsen af de danske skabelonkunder, er indsamlet i perioden 2003 til Det bør overvejes, om forbrugsmønsteret stadig er, som beskrevet i /6/, eller om data skal opdateres. Så længe kundesammensætningen og dermed forbrugsprofilerne er nogenlunde ens i forskellige steder i nettet, er det ikke kritisk, at standardforbrugsprofilerne er korrekte. Det skyldes, at det beregnede flow korrigeres som beskrevet tidligere (se evt. Figur 3). Men da denne korrektion korrigerer flowet for de enkelte skabelonkunder ligeligt, vil der kunne opstå en fejl, hvis standardforbrugsprofilerne ikke er korrekte, og der samtidig er en betydelig forskel i sammensætningen af skabelonkunder forskellige steder i nettet. DGC vurderer, at problemet oftest vil være beskedent. Det skyldes, at større kunder, der vil kunne bidrage til at forbrugsprofilet bliver markant anderledes end i resten af nettet, oftest vil være timeaflæste, og da de timeaflæste værdier indgår direkte i beregningerne, vil de ikke medføre en fejlagtig korrektion af forbruget for skabelonkunder. Det vil dog kræve en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. For detaljeret beskrivelse af forbruget hos danske skabelonkunder refereres til /6/ og bilag Timeaflæste kunder Gasforbruget på kraftvarmeværkerne vil afhænge meget af de aktuelle elpriser. Det betyder, at dette kundesegment ikke kan beskrives som skabelonkunder. Da gaskunder med et forbrug på mere end m 3 /år er timeaflæste, vil det faktiske forbrug indgå direkte i modellen. Det betyder, at det uforudsigelige forbrug hos kraftvarmeværkerne ikke er et problem i forhold til anvendelse af quality trackeren til allokering af brændværdi.
15 DGC-rapport 12 Det timeaflæste forbrug udgør den overvejende del af det samlede gasforbrug. I Tabel 1 er det vist, at det timeaflæste forbrug i gennemsnit udgør 68 % af det samlede forbrug (forbrug større end m 3 /år), og det vil derfor være af afgørende betydning for flowforholdene i nettet og dermed for den aktuelle brændværdi Ikketimeaflæste kunder med atypisk forbrug Foruden kraftvarmeværker er der en del gasfyrede spidslastkedler. Sådanne anlæg har ofte få driftstimer pr. år. De kører typisk kun i meget kolde perioder eller ved revision eller havari på det lokale kraftvarmeværk. Da disse anlæg har forholdsvis få driftstimer, vil mange af dem have et årsforbrug under de m 3 pr. år, og de vil derfor ikke være timeaflæste. De kan derfor være en potentiel udfordring for en quality tracker. I de enkelte tilfælde kan man vurdere, om disse anlæg vil køre i tilfælde af havari på det lokale kraftvarmeværk. Hvis ikke, betyder det, at de kun vil køre i perioder, hvor det er meget koldt, og der dermed er et stort gasforbrug i den resterende del af gasnettet, og dermed er fejlen på den beregnede brændværdi tilsvarende mindre. Desuden vil mindre industrikunder, der ikke er timeaflæste kunne introducere en usikkerhed i form af en uensartet forbrugsprofil for skabelonkunder i forskellige områder af nettet. Dette skal vurderes individuelt i hvert enkelt tilfælde. Tabel 1. Gasforbrugsfordeling i installationsgrupper. Fra /6/.
16 DGC-rapport Mængde og andel af biogas Gasforbruget i det testede net oplyses ikke, men det er oplyst, at biometanproduktionen er ca. 600 m 3 /h. Ud fra brændværdien af biometan, naturgas og brændværdien ved exitpunktet vist på Figur 5 ses, at biometanen udgør ca. 1/3 af den samlede gasmængde på det pågældende sted. I situationen afbildet på Figur 6 kan det tilsvarende ses, at andelen af biometan varierer mellem 100 % og 50 %. Dvs. at den injicerede biogasmængde og den andel den udgør af den samlede gasmængde er, som det kan forventes i danske distributionsnet Er det testede net relevant for danske forhold? Distributionsnettet, der er vist i Figur 4, er 80 km. Langt, og trykket i nettet er op til 16 bar. Nettet har 40 exitpunkter, der hver forsyner et lokalt distributionsnet, hvori trykket er op til 1 bar. Quality trackeren beregner brændværdien i hvert exitpunkt. Selvom trykniveauet er et andet i danske distributionsnet, og nettet forsynes med naturgas via tre entrypunkter, er forholdene som med hensyn til gasflow og kompleksistet sammenlignelig med et dansk distributionsnet. Den største forskel ligger i at danske distributionsnet ikke er udført med exitpunkter, der forsyner en mindre gruppe kunder i samme grad som det tyske. På dette punkt minder det testede net mere om et dansk fordelingsnet end om et distributionsnet. Hvis systemet skal anvendes på et distributionsnet, vil det kræve, at der defineres nogle pseudo exitpunkter i nettet, der svarer til exitpunkterne i quality trackermodellen. I Figur 7 er layoutet for distribution fra MR stationen i Jebjerg i Salling nord for Skive vist som eksempel på et dansk distributionsnet. De gule områder er naturgasområder og de blå er fjernvarmeforsynede områder. De lilla prikker markerer mulige pseudo exitpunkter, og cirklerne repræsenterer et område forsynet fra et givet exitpunkt. Forbruget indenfor de enkelte cirkler skal beskrives vha. forbrug for skabelonkunder og for timeaflæste kunder. For selve Jebjerg by er der markeret to pseudo-exitpunkter. Det skyldes, at det fysiske gasudtag er fordelt over et større område. Det betyder, at afhængig af hvor biogasinjektionen kommer til at ske, vil der være en risiko for, at der opstå en front med naturgas på den ene side og biogas på den anden, og denne kan komme til at passere gennem byen. Den fejl, der måtte
17 DGC-rapport 14 opstå herved, vil blive kraftigt reduceret ved at regne med to fiktive exitpunkter i stedet for et. Figur 7. Distributionsnettet forsynet fra MR-stationen i Jebjerg. De gule områder er naturgasområder, og de er fjernvarmeforsynede områder. De lilla prikker markerer mulige punkter i nettet, hvorfra undernet forsynes. Disse svarer til exitpunkter i quality trackermodellen, cirklerne repræsenterer et område forsynet fra et givet pseudo-exitpunkt Andre forhold For at anvende quality trackeren kræves det desuden at naturgasflowet og brændværdien af denne er kendt. Det vil i de fleste tilfælde kræve, at der installeres flowmålere i alle MR stationer. Hvis det ikke er muligt at beregne naturgassens brændværdi ved MR stationen med tilfredsstillende nøjagtighed, vil det også være nødvendigt at måle brændværdien Kommerciel tilgængelighed Det er E.ON s intention at gøre produktet kommercielt tilgængelig. Det er dog endnu i implementeringsfasen, og det er derfor endnu ikke kommercielt tilgængeligt. E.ON tilbyder dog at lave forstudier af quality trackerens egnethed til brændværdibestemmelse i et givet net.
18 DGC-rapport Samlet vurdering af relevans for danske forhold I ovenstående er beskrevet forskellige forhold, der bevirker, at der kan være en udfordring for quality trackerens evne til at allokere brændværdien. De væsentligste er: Spidslastkedler, der har en meget atypisk forbrugsprofil Nødvendigheden af at introducere pseudo-exitpunkter i distributionsnettet. Beskrivelse af gasforbrug vha. skabelonkunder Hvorvidt ovenstående er kritisk må vurderes i de enkelte tilfælde. Det skal dog bemærkes, at i Danmark er den maksimalt tilladelige fejl på allokering af afregningsbrændværdien + 2 % på årsbasis. Til sammenligning angiver E.ON at de afvigelser de har konstateret mellem målt og beregnet brændværdi er mindre end 0,1 % bestemt som månedsgennemsnit. Det skal dog bemærkes, at forskellen i brændværdi i naturgassen og biometanen i testtilfældet er 3 4 %, mens brændværdiforskellen i et dansk net forsynet med hhv. Nordsøgas og opgraderet biogas, vil være ca. 10 %. På trods af denne forskel er der altså betydelig større usikkerhed i Danmark end det E.ON har konstateret. Hvis det vurderes, at enkelte kunder vil kunne forårsage en uacceptabel usikkerhed er det muligt at udstyre disse med timeaflæste flowmålere. En sådan forventes at beløbe sig til ca kr. Hvorvidt kr. er meget eller lidt afhænger af, hvad der sammenlignes med. Hvis man regner med, at det netto koster ca. 0,4 kr./m 3 CH 4 at tilsætte propan til opgraderet biogas og der regnes med, at der injiceres 500 m 3 /h, svarer de kr. til prisen på at propanberige knap m 3 CH 4 svarende til 400 timer biogasproduktion. De kr. inkluderer ikke håndtering og validering af målte flow. Med en pris på 0,4 kr./m 3 CH 4 til propantilsætning og en biometanproduktion på 500 m 3 /h beløber propantilsætning sig til 1,7 mio. kr./år. Der er altså økonomisk mulighed for at gøre visse tiltag for at undgå at skulle håndtere afregningsproblematikken vha. propantilsætning.
19 DGC-rapport Anbefaling Som beskrevet tidligere har E.ON opnået meget gode resultater med deres nyudviklede quality tracker. Det er dog for et net, der minder mere om et fordelingsnet end et distributionsnet. For at vurdere quality trackerens egnethed i danske distributionsnet anbefales det, at der udføres et forstudie, som beskrevet ovenfor. Et sådant forstudie indebærer en beskrivelse af nettets topologi og evt. konvertering af beskrivelsen til et format, der kan implementeres af quality trackeren. Desuden skal gasforbrug beskrives. På baggrund heraf vil E.ON udføre beregninger, og ud fra disse vil man kunne vurdere quality trackerens egnethed for det pågældende net. Hvis man efterfølgende vælger at implementere quality trackeren vil en stor del af arbejdet fra forstudiet kunne genanvendes.
20 DGC-rapport 17 6 Referencer /1/ Naturgas selskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi. August erdi_udg1.pdf /2/ Altfeld, Klaus et al. Modelling of Gas Flow in Pipelines for Tracking Gas Quality. Proceedings of the 2008 International Gas Research Conference, Paris, /3/ Schley, Peter et al. Gas Quality trancking in Distribution Grids. Proceedings of the 2008 International Gas Research Conference, Seoul, /4/ Hellwig, Mark, Entwiklung und Anwendung parametrisierter Standard-Lastprofile, /5/ Schenk, Joachim et al. A new metod for gas quality tracking in distribution grids. Gas for energy 3/2012. /6/ Gruijthuijsen Leo van. Skabeloner for gasforbrug hos små og mellenstore gaskunder. DGC rapport R
21 DGC-rapport 18 Bilag 1: Standardforbrugsprofiler Standardforbrugsprofiler anvendt hos E.ON Som tidligere beskrevet baserer quality trackeren sig på standardforbrugsprofiler for de ikke-fjernaflæste kunder. E.ON anvender data fra det tekniske universitet i München til beskrivelse af forskellige kundetypers gasforbrug. Disse er beskrevet i detaljer i /4/. I quality trackeren anvendes forbrugsprofiler for forskellige kundegrupper. Forbruget beskrives matematisk ved en Sigmoid-funktion, der angiver det relative forbrug, h, som funktion af middeldagtemperaturen θ. h(θ) = A + D B 1+ θ 40 C C hvor parametrene A, B, C og D definerer forbrugsprofiler for forskellige kundetyper som én-familieboliger, skoler, butikker, forskellige typer industri mv. Forklaring: EHF: En-familiebolig Rhzg.+WW: Rumvarme+varmt vand Außentemperatur: udetemperatur MHF: Fler-familiebolig Alt: ældre byggeri Neu: nybyggeri Figur 8. Parametre og forbrugsprofiler for forskellige boligtyper som funktion af udetemperaturen. Fra /4/. Forbrugsprofiler for forskellige kundekategorier som funktion af udetemperaturen.
22 DGC-rapport 19 Figur 9. Forbrugsprofiler for forskellige kundekategorier som funktion af udetemperaturen. Fra /4/, hvor parametrene A-D også kan findes. Foruden udetemperaturen og kundetypen afhænger forbruget også af ugedag og tidspunkt. Med data for forbrugets tidslige afhængighed for skabelonkunder, er det muligt at beskrive forbruget som Q SLP = Q 1 h(θ) F(d) SF(θ, h) h 1 Hvor Q SLP er forbrug for en skabelonkunde (SLP, standard load profile) er middelforbruget i et referenceår Q 1 er det relative temperaturafhængige forbrug for referenceåret h 1 F(D) er en ugedagsfaktor SF(h, δ) er en faktor, der afhænger af både tidspunkt og udetemperatur. Faktoren F i ovenstående ligningen angiver energiforbrugets afhængighed af ugedag. F er vist for forskellige forbrugerkategorier i Figur 10.
23 DGC-rapport 20 Figur 10. Forbrugets afhængighed af ugedag for forskellige kundetyper. Fra /4/. Timefaktoren SF(h, δ) afhænger af både tidspunkt og ugetemperatur. I Figur 11 er SF angivet for nyere flerfamilieboliger. Figur 11. Andel af dagsforbruget for hver time som funktion af tidspunkt og udetemperatur. Nyere flerfamiliebolig, både varme og varmtvandsforbrug. Fra /4/.
24 DGC-rapport 21 Forbrugsmønsteret varierer meget afhængig af kundetype. Det fremgår af Figur 12 og Figur 13, der viser det normerede forbrug for kategorierne Papir og Tryk og Vaskerier Figur 12. Normeret forbrug for kundekategorien Papir og Tryk som funktion af tidspunkt og udetemperatur. Fra /4/. Figur 13. Normeret forbrug for kundekategorien Vaskerier som funktion af tidspunkt og udetemperatur. Fra /4/.
25 DGC-rapport 22 Standardforbrugsprofiler for danske skabelonkunder I nedenstående er der angivet et eksempel på forbruget hos danske skabelonkunder. Nedenstående er taget fra /6/. Modellen for beskrivelse af forbruget hos skabelonkunder er beskrevet vha. polynomier for hhv. dagligt gasforbrug og for timefordeling af gasforbrug. Model for dagligt forbrug: Model for timefordeling: I Figur 14 er vist en sammenligning af målte data og resultatet af modelberegninger for det gennemsnitlige døgnforbrug for 51 villakunder. Det ses, at der generelt er en god overensstemmelse mellem måling og model. Der er dog konstateret en forskel på op til 45 % mellem de to. Det er især i forårsog efterårsperioderne modellen har sværest ved at beskrive det faktiske forbrug. I vinterperioderne er der opnået en meget god overensstemmelse.
26 DGC-rapport 23 Figur 14. Eksempel på gennemsnitlig døgnforbrug hos 51 villakunder. Figuren angiver målte data, modelresultater og forskellen mellem de to. Fra /6/.
Kontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018
Kontrolmanual til Quality Tracker 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018 Titel : Kontrolmanual til Quality Tracker Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : Juni 2018, 1. udgave Copyright : Dansk
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering
Læs mereRAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013
Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
Læs mereOvervågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution
Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereAfregningsmæssige forhold ved import af tysk gas
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk
Læs mereElforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet
Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet Notat April 2018 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Elforbrug til
Læs mereKontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Læs mereHMN GasNet P/S. HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller. Slide 1
HMN GasNet P/S HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning 08.05.2018 / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller Slide 1 HMN Vest 854 km F-net 3 16 40 og 50 bar 130 M/R-stationer HMN Øst 397 km F-net
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs mereAfregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet
Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereTilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas
Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereKorrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk
Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereDen typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg
24. april 2017 Den typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg Sagsnr.: EMN-2016-10256 nic/epu 1. Tilslutningskomponenterne En samlet tilslutning af et biogas opgraderingsanlæg til naturgasnettet vil
Læs mereNye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereBiogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Læs mereUsikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug
DGC-notat 1/11 Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug Baggrund Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i
Læs mereBeregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Læs mereGasmåling og -afregning nu og i fremtiden
Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Michael Larsen Flowtemadag 2016, 17. november 2016 Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på
Læs mereRAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereRetningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Læs mereNOTAT. Estimering af omkostninger til opgradering af biogas. Notat December 2018
Estimering af omkostninger til opgradering af biogas Notat December 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/6 Estimering
Læs mereBeregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse
Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
Læs mereGas til transport Sikkerhed og gaskvalitet
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereKontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas
Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas
Læs mereMethanemissioner fra Biogasanlæg
Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk
Læs mereGastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet
Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereIndregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??
Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode
Læs mereRAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013
Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Myndighedskrav til CopenHydrogen
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.
Læs mereUndersøgelse af 26 gaskedlers levetid
Undersøgelse af 26 gaskedlers levetid Notat Januar 2019 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat Jan 2019 1/12 Undersøgelse af 26 gaskedlers
Læs mereRAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS
RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter
Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereHMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU
HMN GasNet P/S Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef Slide 1 Udviklings forløb offentlige monopoler Nødvendigt med fællesskab om f.eks. Infrastruktur
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde 20. december 2010 Tine Lindgren 1 Indhold Gaskvaliteten omkring Danmark Forventninger til variationer
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereFælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser
Fælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser Resumé: Dette dokument er en del af dokumentationen for Naturgasmarked. Dokumentet beskriver et fælles regelsæt for Transmission og Distribution, som skal
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereRAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER
RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereTransport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1
Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på
Læs mereOpgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas
Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?
Læs mereBiogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken
Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereTarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling
Til Henrik Nygaard Sekretariatet for Energitilsynet Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg 19. august 2014 NSY/JDA 1. Indledning I dette notat redegøres der for, at den af
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereEr der penge i skidtet?
Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Naturgasledning til Hasselager og Aarhus Havn Baggrund for høringen Det er i dag ikke muligt at få leveret naturgas som procesenergi
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereBIOGAS OG SYSTEMDRIFT
BIOGAS OG SYSTEMDRIFT Gastekniske dage 2017 23. maj 2017, Søren Balle Rasmussen INDHOLD Hvorfor skal gassen være grøn? Netudbygning og systemdrift Tre cases fra Energinet Opsamling 2 GASSEN GRØNNE FREMTID
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereT E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s
RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereNye gaskvaliteter i nettet
Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg
Læs mereEffektiv indpasning af VE-gas - En tur i visionariet for gasmarkedet i 2025 og 2050
Effektiv indpasning af VE-gas - En tur i visionariet for gasmarkedet i 2025 og 2050 5. oktober 2011 Knud Boesgaard Sørensen KBS@Energinet.dk 1 Agenda Definition af en VE-gas Udviklingen som gassektoren
Læs mereProduktion af naturgas på M/R-stationer
Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereGAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:
GAS DETAILMARKEDSRAPPORT 2016 Sagnr. 17/07092 Dato: 24.08.2017 1 INDHOLD 1. Introduktion 2. Aktører på detailmarkedet 3. Forudsætninger og datagrundlag 4. Målersteder fordelt på distributionsområder 5.
Læs mereHøringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Horsens By Området
Horsens Kommune Att: Peter Didriksen Sendt på e-mail til pedi@horsens.dk DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereInformation om reduktion af NO x -emission
Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereMetantab fra gasnettet, danske og europæiske erfaringer
Metantab fra gasnettet, danske og europæiske erfaringer Per G. Kristensen (pgk@dgc.dk) Helle G. Nygaard (hgn@dgc.dk) Program Metantab hvorfor er det interessant? Marcogaz-arbejde Delkonklusion, EU Resultater
Læs mereEnerginet.dk update for the Swedish market Council
Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic
Læs mereDONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet
Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereVPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur
VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereRAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009
Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering
Læs mereErfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith
Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Transmissionssystemet Afsætning: 4.2 mia.m 3 Stenlille Gaslager 0 m Ll. Torup Gaslager Aalborg Dybde (M) 500 X» X» X 1000 m 1000
Læs mereHåndtering af fremmede gasser i det danske gassystem
Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Per G. Kristensen pgk@dgc.dk ATV møde d. 20. marts 2012 Program DGC De helt grundlæggende krav til gaskvalitet Krav fra ledningsnet/systemet Krav fra
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereKondensat fra naturgasfyrede enheder
Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder
Læs mere