Anmodning om lektorbedømmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anmodning om lektorbedømmelse"

Transkript

1 Anmodning om lektorbedømmelse Anmodningen er skrevet af Ines Geishauser Adresse: Silkeborggade 5,5.th København Ø Telefon:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Historisk tilblivelse af professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling 2 3. Professionsidentitet Begrebet profession Betydning af professionsidentitet Professionsidentitet i forhold til natur- og kulturformidlingsuddannelsen Nærlæsning af officielle tekster Betydning af manglende professionsidentitet for de studerende 8 4. Min egen pædagogiske platform Studium Uddannelse som lærer i tysk som fremmedsprog Journalistisk efteruddannelse Praktik og arbejde Selvstændigt arbejde som forfatter Udlandsophold og liv i udlandet Opsummering Fagdidaktiske overvejelser Kommunikation og formidlingsformer Første delområde: kommunikation Andet delområde: formidlingsformer Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i tysk Pædagogiske udfordringer Trygge rammer Kommunikativ kompetence Udviklingsprojekter Uddannelsen som udviklingsprojekt Udviklingsprojekt om nye undervisnings- & studieformer Øvrige arbejdsopgaver Vejledning Praktikkoordinator Kontaktlærer Nye udfordringer Afrunding Litteraturfortegnelse Fortegnelse over bilag 33

3

4 1. Indledning Natur- og kulturformidlingsuddannelsen blev grundlagt i 2006 hos CVU Nordjylland/Hjørring Seminarium, fra 2008 kaldet Professionshøjskolen University College Nordjylland. I september 2008 blev jeg ansat som timelærer og fra som adjunkt på halv tid, med den aftale, at ansættelsesperioden 2009 til 2010 indregnes i adjunktperioden. Anmodningen er forankret i fagene Kommunikation og formidlingsformer og Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i tysk. Udover undervisningen i disse to fag har jeg haft en række andre opgaver på uddannelsen, bl.a. vejledning og eksamination i forbindelse med det tværfaglige projekt og bachelorprojektet, samt praktikkoordinator og kontaktlærerfunktion. Natur- og kulturformidlingsuddannelsen er en uddannelse med få studerende, indtil 2011 har der kun eksisteret ét hold for hver årgang. Gennem mine mange forskellige opgaver på uddannelsen har jeg opbygget en meget tæt kontakt til vores studerende. Jeg har indtil 2011 været den eneste underviser med tilknytning udelukkende til uddannelsen og har haft flere timer end de andre kollegaer, som har deres hovedansættelse på enten lærer- eller pædagoguddannelsen. Allerede i starten af min adjunktperiode fornemmede jeg et stort ansvar i at være underviser på så ny og så lille en uddannelse, da jeg kunne mærke, hvor meget de studerende ledte hos mig efter noget, som jeg i denne anmodning har valgt at kalde professionsidentitet. Altså efter svaret på spørgsmålet: Hvem er vi? (vi, som er i gang med at uddanne os til professionsbachelorer i natur- og kulturformidling). Hvad kan vi? (som adskiller os fra dem, der ikke læser natur- og kulturformidling). Jeg har mange gange følt, at jeg kun delvist kunne være den rollemodel, som de studerende havde brug for i deres søgen efter en professionel identitet, og at de vanskeligheder, som denne søgen forvoldte, var årsag til at en del studerende var utilfredse med studiet eller valgte helt at stoppe med studiet. Mange af mine overvejelser omkring udvikling af uddannelsen og fagdidaktikken tog derfor udgangspunkt i begrebet professionsidentitet. Det er på denne baggrund, at jeg har valgt professionsidentitet som fokusområde for denne anmodning. Da uddannelsen er så ny finder jeg det væsentligt, kort at beskrive baggrunden for dens historiske tilblivelse, hvilket sker i kapitel 2. Fagets historiske tilblivelse er en væsentlig del af en proces, som fører til at der kan opstå noget som professionel eller faglig identitet. 1 For natur- og kulturformidlingsuddannelsen er denne historiske tilblivelse aldrig blevet beskrevet, og jeg anser det derfor som vigtigt at indlede denne anmodning med en kortere beskrivelse af tilblivelsesprocessen med særlig fokus på den politiske baggrund og samfundsmæssige opgave som forudsætning for en senere belysning af begrebet professionsidentitet og mine egne indsatsområder. 1 Francine Muel-Dreyfus skriver, at når et individ siger jeg kan mit job så er der tale om et produkt af fagets historiske tilblivelse, udformningen af faget og individernes tilegnelse af faget. (Muel-Dreyfus s. 46)

5 Jeg vil derefter i kapitel 3 fokusere på begrebet professionsidentitet, der som nævnt har givet anledning til en del refleksioner og konkrete tiltag i løbet af min adjunktperiode. Dertil vil jeg kort belyse begrebet professionsidentitet for dernæst at redegøre for, hvilken betydning dette begreb har i forhold til natur- og kulturformidlingsuddannelsen. I kapitel 4 beskriver jeg min egen pædagogiske platform måden hvorpå jeg tilegnede mig faglig, pædagogisk og professionel viden med relevans for natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Jeg vil også belyse, hvorfor min egen faglige og professionelle baggrund er en god forudsætning for undervisning på natur- og kulturformidlingsuddannelsen generelt og særdeles i de to fag, som jeg underviser inden for. I kapitel 5 vil jeg se nærmere på de to fag Interkulturel kommunikation med udgangspunkt i tysk og Kommunikation og formidlingsformer, som jeg underviser i. Jeg vil beskrive og eksemplificere, hvordan mine fagdidaktiske overvejelser har udviklet sig på baggrund af erfaring, refleksion og inspiration. Kapitel 6 indeholder beskrivelse og refleksioner i forhold til udviklingsprojekter, og kapitel 7 omhandler mine øvrige arbejdsopgaver på natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Organiseringen af uddannelsen er blevet forandret løbende. Bl.a. har jeg været med i udarbejdelse af et forslag til en ny uddannelsesbekendtgørelse, som er blevet godkendt af undervisningsministeriet i I 2011 blev der optaget et hold på Thy Uddannelsescenter i Thisted, i 2012 fik natur- og kulturformidlingsuddannelsen en international linje og samtidigt blev Problem Based Learning (PBL) indført som ny studieform. Denne seneste fornyelse har betydet en stor måske den hidtil største forandring for uddannelsen og gør, at mange didaktiske overvejelser skal revideres og undervisningskulturen skal forandres radikalt. Jeg vil komme nærmere ind på denne proces i kapitel Historisk tilblivelse af professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling Natur- og kulturformidlingsuddannelsen blev grundlagt i en periode med store samfundsmæssige og økonomiske forandringer i Danmark. Specielt i udkantsområderne var traditionsrige produktionsvirksomheder som Hjørring Svineslagteri og Danyard værftet i Frederikshavn blevet lukket, hvilket for alvor viste, at industrisamfundets tid var ovre og at der skulle udvikles andre, mere bæredygtige sektorer. Mange pegede nu på servicesektoren og specielt på turismen som svar på udkantsområdernes strukturproblem. Samtidigt gennemgik turismen selv tydelige forandringer. Mens man i mange år havde kunnet stole på tyske turister, som trofast besøgte Danmark hver 2 BEK nr 917 af 18/08/2011. Vedlagt som bilag nr.9

6 sommer, var tallene nu ved at dale, og man begyndte at se kritisk på Danmark og specielt Nordjylland som feriedestination. I flere rapporter blev der sat fokus på, at der var behov for at udvikle flere og mere bæredygtige former for turisme, og ordet oplevelsesøkonomi blev et meget brugt begreb. Derudover gjorde turistorganisationerne opmærksomme på, at beskæftigede i turismeerhvervet generelt har et forholdsvis lavt uddannelsesniveau. Dette blev blandt andet forklaret ved, at turismeerhvervet er sæsonbetonet, hvilket giver problemer i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. 3 En betydelig betingelse for vækst inden for turismesektoren var, at uddannelsesniveauet blandt turismemedarbejdere skulle højnes. Turismen var ligeledes et politisk fokusområde, og der eksisterede en politisk vilje til at støtte Nordjylland i udviklingen af turistsektoren, også i forhold til uddannelser. Statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrede eksempelvis i 2005 til en strategisk satsning på uddannelser inden for turismen. 4 Samtidigt skal indførelsen af professionsbachelor i natur- og kulturformidling i Hjørring også ses som et led i uddannelsesreformen for MVU-området, som også i udkantsområderne skal sikre 50% af årgangene en videregående uddannelse. Der står desuden i den regionale udviklingsplan for region Nordjylland fra 2008, at Etablering af flere uddannelser inden for kultur, turisme og oplevelsesøkonomi vil dels kunne fastholde unge, som ellers ville være nødt til at forlade regionen, dels tiltrække unge talenter udefra. 5 Natur- og kulturformidlingsuddannelsen blev grundlagt i 2006 på initiativ af lektor og senere studiechef Mogens Sørensen, med inddragelse af Aalborg Universitet (Tourism Research Unit og Center for anvendt Oplevelsesøkonomi (ApEx)), Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Visit Nordjylland og Region Nordjylland. De første undervisere på uddannelsen var med en enkelt undtagelse undervisere med hovedansættelse på lærer- eller pædagoguddannelsen. Undervisernes faglige baggrund var kunstnerisk (musik, billedkunst, teater), sproglig (dansk, engelsk, tysk) naturfaglig (biologi) og samfundsfaglig/historisk. Natur- og kulturformidling blev altså grundlagt i en tid med fokus på udvikling og uddannelse indenfor oplevelseserhverv både fra politisk og erhvervsmæssig side. Denne fokus bliver synlig i uddannelsens første bekendtgørelse fra 2006, hvor der bruges begreber som oplevelseserhverv, turisme og oplevelsesøkonomi : 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006), s. 4 4 Foghs råd: Drop lægeuddannelse. Nordjyske, 29. januar Regionsrådet for Region Nordjylland (2008), s. 36

7 Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig kvalifikationer til at varetage formidlingsopgaver i oplevelseserhverv, primært inden for natur- og kulturformidling. Uddannelsen har et lokalt, nationalt og internationalt sigte og retter sig mod offentlige og private virksomheder og andre organisationer, der beskæftiger sig med natur- og kulturformidling, herunder turisme. Stk. 2. De studerende skal gennem uddannelsen i et samspil med praksisfeltet erhverve sig teoretiske og praktiske kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilrettelægge og markedsføre formidlingsprogrammer og -koncepter og til at udvikle og implementere nye tiltag inden for oplevelsesøkonomi, specielt natur- og kulturformidling Professionsidentitet 3.1. Begrebet profession Efter indførelsen af professionsbacheloruddannelserne i 2001 er begrebet profession blevet genstand for omfattende forskning, som belyser professionsbegrebet ud fra forskellige videnskabelige perspektiver sociologisk, historisk, etymologisk mm. Der bliver stillet en række spørgsmål omkring begrebet profession. Kan alle erhverv, som studerende uddannes til via en professionsbacheloruddannelse betegnes som professioner? Hvad er forskellen mellem profession og erhverv? Er der knyttet en særlig samfundsmæssig funktion til en profession? Kan der defineres nogle professionsmarkører eller er begrebet hverken et empirisk eller teoretisk begreb, men, som Staff Callewaert med udgangspunkt i Bourdieus sociologi hævder, et begreb, konstrueret i en legitimationsdiskurs, som et våben i en social kamp mellem sociale klasser, fraktioner og grupper 7? Jeg har i denne lektoranmodning valgt at forstå en profession som en særlig type erhverv, som er kendetegnet ved at basere sig på et solidt vidensgrundlag, gerne af videnskabelig karakter. 8 Denne brede definition gør det muligt, at tale om profession og dernæst også professionsidentitet i forhold til natur- og kulturformidlingsuddannelsen, selv om professionen i snæver forstand først opstår med indføring af professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling. Jeg vælger i denne anmodning at se bort fra professionsforskning og spørgsmålet om, hvorvidt der her overhovedet er tale om en profession i forhold til professionsbacheloruddannelse i natur- og 6 BEK nr 299 af 07/04/2006, 1. Vedlagt som bilag nr Callewaert s Weicher s. 9

8 kulturformidling 9 eller om det ville give mening at bruge et begreb som f.eks. semi-profession. 10 Jeg vil dog tillade mig at gøre opmærksom på, at disse spørgsmål i en anden sammenhæng vil være højst relevante at undersøge. I denne anmodning vil jeg som nævnt udelukkende holde mig til en bred forståelse af begrebet profession, en forståelse som jeg mener, må svare til undervisningsministeriets terminologi, der med indførelsen af begrebet professionsbachelor har brugt begrebet profession til de erhvervsområder, som den studerende uddannes til i løbet af sin professionsbacheloruddannelse Betydning af professionsidentitet Hvordan opstår identitet? Mange forskere peger på, at måden, hvorpå menneskelig identitet opbygges, har gennemgået en tydelig forandring i løbet af de seneste årtier. Således skriver psykolog Kenneth J. Gergen, en af de mest fremtrædende forskere inden for socialkonstruktionisme, at de traditionelle parametre for opbygning af identitet er ved at forsvinde. Med udbredelsen af den postmoderne bevidsthed lider personlig definition, fornuft, autoritet, engagement, tillid, autenticitetsfølelse, oprigtighed, tro på lederskab, følelsesdybde og tro på fremskridt en langsom død. 11 Samtidigt vokser behovet for andre måder, hvorpå den menneskelige identitet kan defineres. Det er i stadig højere grad de netværk, vi indgår i, som definerer vores identitet. Den sociale identitet med de forskellige former for gruppeidentitet og professionsidentiteten som én form for gruppeidentitet får derfor større og større betydning for menneskers identitetsskabelse. De fleste vil i dag, hvis de skal beskrive hvem de er, nævne hvilket arbejde de har. Samtidigt lyder det typiske spørgsmål, hvis man vil lære en fremmed at kende, hvad laver du?, et spørgsmål som forudsætter, at arbejde er en væsentlig, måske endda den mest væsentlige del af et menneskes identitet, og at spørgsmålet hvad laver du? ofte synes at erstatte spørgsmålet hvem er du?. Denne forklaringstilgang kan vise, at sociale tilhørsforhold er i dag af stor betydning for menneskets opfattelse af sig selv. Forståelsen af identitet kan dog efter min opfattelse ikke udelukkende baseres på en socialkonstruktivistisk tilgang, men bør sættes i relation til et begreb som selvbevidsthed 12. Der vil altid være forskel på, i hvor høj grad de forskellige sociale tilhørsforhold har indflydelse på et individ. Jeg har eksempelvis mødt flere studerende, som havde personligt over- 9 Ifølge Laursen (2005) mangler de nye erhvervsområder, som natur- og kulturformidling kan regnes under stort set alle klassiske kendetegn for professioner, bortset fra at de bygger på avanceret viden. (Laursen s.109) 10 Staugård skriver, at Alle de 9 professioner, som Professionshøjskolen University College Nordjylland for tiden uddanner til, befinder sig i den kategori, der er blevet betegnet som semi-professioner eller halv-professioner. (Staugård s.17) 11 Gergen s Den tyske sociolog Wolfgang Eßbach bruger begrebet Selbstbewusstsein som menneskets evne til at relativere og forholde sig kritisk til egne identiteter. (Forelæsning Grundzüge der Soziologi, Albert Ludwigs Universität Freiburg, )

9 skud nok til at gennemføre natur- og kulturformidlingsuddannelsen med stor succes og samtidigt forme den efter deres behov. På den anden side eksisterer der en forholdsvis stor gruppe studerende, som begynder uddannelsen uden dette personlige overskud eller selvbevidsthed. Det er denne gruppe, som i høj grad stadigvæk er i gang med at finde sig selv, og som synes at forvente, at den uddannelse, de vælger, ikke bare gør dem kompetente i forhold til et fremtidigt job, men samtidigt også i høj grad udgør et personligt identitetsprojekt. Ovennævnte synes efter min observation at spille en særlig rolle for natur- og kulturformidlingsuddannelsen. En del studerende forklarer deres valg af uddannelse med vendinger som Det lød bare så spændende, eller jeg har altid godt kunne lide natur og kultur, uden videre forestilling om, hvad de konkret vil beskæftige sig med i fremtiden. Hvis natur- og kulturformidlingsuddannelsen tiltrækker forholdsvis mange studerende med et åbent identitetsprojekt, kan identitetsspørgsmålet ses som en deltagerforudsætning og bør som følge heraf medtænkes i forhold til de didaktiske overvejelser. Sammenfattende kan professionsidentitet altså forstås som en form for social identitet, der opstår som følge af individets tilknytning til en professionsfaglig gruppe. Kendetegnende for professionsfaglighed er, som nævnt ovenfor, at den er baseret sig på et solidt vidensgrundlag, gerne af videnskabelig karakter. Professionsidentitet bliver både som en social, kulturel og faglig proces opbygget allerede under uddannelsen. Omvendt kan denne identitetsskabelsesproces ses som en afgørende faktor i de studerendes læreproces, idet den måde, hvorpå han/hun definerer sig og føler sig som professionel, kan være afgørende for, om der udvikler sig en læreproces. 13 Begrundelsen for begrebets relevans ligger desuden i det faktum, at der på natur- og kulturformidlingsuddannelsen findes en forholdsvis stor gruppe af studerende, som betragter uddannelsen som et led i deres generelle personlige identitetsprojekt Professionsidentitet i forhold til natur- og kulturformidlingsuddannelsen Nærlæsning af officielle tekster I det følgende vil jeg se på nogle officielle tekster, som vedrører natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Jeg vil undersøge, hvilket grundlag for en professionsidentitet der findes i disse tekster. Som udgangspunkt vil jeg se på uddannelsens bekendtgørelse og se, hvilken forestilling af professionsidentitet man kan læse i den. I den aktuelt gældende bekendtgørelse for uddannelsen står der: Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling er at kvalificere den uddannede til at varetage formidlingsopgaver i oplevelseserhverv in- 13 Laursen s. 41

10 den for natur- og kulturformidling, tilrettelægge og markedsføre formidlingsprogrammer og -koncepter samt til at planlægge, udvikle og implementere nye tiltag inden for oplevelsesøkonomi. Uddannelsen har et lokalt, nationalt og internationalt sigte og retter sig mod offentlige og private virksomheder og andre organisationer, der beskæftiger sig med oplevelsesformidling, herunder turisme. 14 Nærlæsning af ovenstående citat indebærer at forstå professionen, som en uddannet professionsbachelor i natur- og kulturformidling udøver, som liggende inden for oplevelseserhverv. Desuden står der, at der er tale om formidlingsopgaver, og at disse opgaver kan varetages i både offentlige og private virksomheder, samt andre organisationer. Generelt er formuleringen meget bred og efterlader ikke læseren med et konkret billede af, hvilke opgaver en færdiguddannet professionsbachelor i natur- og kulturformidling typisk beskæftiger sig med. Et blik på den aktuelle studieordning viser, at der i kapitlet Formål med uddannelsen ikke står andet end ovennævnte afsnit fra bekendtgørelsen. På uddannelsens hjemmeside ucn.dk/natur- og kulturformidling står der følgende under Job og karrieremuligheder : Uddannelsen retter sig mod både offentlige og private organisationer, kulturinstitutioner og virksomheder, fx: events og sport netværksorganisationer inden for oplevelseserhverv museer for kunst, naturhistorie, lokal- og kulturhistorie kulturhuse og steder for scenekunst (teatre, musikhuse m.m.) udstillings-, kongres- og kursuscentre naturskoler, natur-, fritids- og friluftsorganisationer turistbureauer og turismeudviklingsselskaber feriecentre, udlejningsselskaber, hoteller og restauranter, oplevelses- og forlystelsesparker, centre for sundhed og wellness attraktioner transportselskaber (fx rederier) og rejseselskaber kommunale forvaltninger (kultur, fritid og erhverv) og offentligt støttede organisationer Dette afsnit nævner nogle konkrete muligheder for, hvor en professionsbachelor i natur- og kulturformidling kan arbejde, men ikke hvad arbejdet konkret ville gå ud på. 14 BEK nr 917 af 18/08/2011, 1

11 De ovennævnte tekster, bekendtgørelsen, studieordningen og uddannelsens officielle hjemmeside, må betragtes som de tre officielle tekster, hvor det vil være naturligt at lede, når man søger efter professionsidentitet for professionsbachelorer i natur- og kulturformidling. Da disse tekster ikke giver et konkret billede, er det nærliggende at antage, at der generelt i samfundet ikke eksisterer noget klart billede af, hvilke opgaver en færdiguddannet professionsbachelor i natur- og kulturformidling er kvalificeret til at løse. Konsekvensen af denne mangel er, at professionsidentiteten i høj grad skal konstrueres af de studerende under og efter uddannelsen Betydning af manglende professionsidentitet for de studerende I efterårssemesteret 2010 henvendte en studerende på 5. semester sig til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe hende. Hun var begyndt på at lede efter jobmuligheder efter uddannelsen, men hun vidste ikke, hvad de jobs hedder, som hun skulle lede efter. Hun havde spurgt de andre på holdet, og de vidste det heller ikke. Jeg svarede, at de jobs nok kunne hedde mange forskellige ting. Den studerende reagerede meget skuffet på dette svar og sagde, hvis ikke engang underviserne vidste, hvad de kunne blive, så ville det jo nok være meget svært overhovedet at finde arbejde. Denne episode kan ses som eksemplarisk for mange studerendes henvendelser. Mange spørgsmål retter sig efter ord og begreber, som i ovenstående episode: Hvad hedder de jobs vi får og hvad skal jeg sige, når man spørger mig, hvad uddannelsen går ud på? På en så ny og lille uddannelse som natur- og kulturformidlingsuddannelsen er det ikke forunderligt, at der ikke eksisterer begreber, som er udtryk for en professionel identitet. De studerende er i høj grad henvist til selv at konstruere både professionel identitet samt at identificere jobmuligheder. Fordelen ved denne begyndelsesfase, hvor der stadigvæk ikke findes en tydelig udpræget professionsidentitet, er at det for alvor må anses som muligt at tænke nyt. Der eksisterer ingen begrænsninger i form af et allerede eksisterende system og nogle færdigheder, som allerede er etableret. Man kan forestille sig en fornemmelse af Gründerzeit, som gør det muligt at involvere alle uddannelsens partnere i en skabelsesproces. På den anden side har det vist sig, at manglen på professionel identitet og dertil knyttede begreber har ført til usikkerhed og haft negativ indflydelse på læringsprocessen hos flere studerende. Det er på denne baggrund, at jeg har valgt at fokusere på, hvordan jeg som underviser og i mine øvrige opgaver på natur- og kulturformidlingsuddannelsen kan støtte de studerende i konstruktionen af en professionsidentitet. Inden jeg går nærmere ind på didaktiske tiltag vil jeg i følgende afsnit se på min egen pædagogiske platform, som baggrund for mine kvalifikationer som underviser på natur- og kulturformidlingsuddannelsen. 4. Min egen pædagogiske platform En grundforudsætning for min undervisning består i, at jeg er bevidst om min kompetence indenfor fagene jeg underviser i, men mindst lige så meget en bevidsthed om hvordan min egen lærings- og professionaliseringsproces er forløbet. Tone Saugstad skriver med udgangspunkt i

12 Bourdieus habitus-begreb, at vore erfaringer bør ses som afgørende faktor i vores handlinger, og at den måde man underviser på, ofte bærer præg af den undervisningsmåde man selv, gennem et langt skoleliv, har haft erfaring med, samt den strategi man selv har til at lære på skolebænken. Hvis ikke man får bearbejdet denne, vil belæring om principper og regler om den gode undervisning prelle af i den praktiske undervisningssituation. 15 Jeg vil derfor i det følgende afsnit kort redegøre for de vigtigste og i denne sammenhæng mest relevante elementer i min egen faglige og kulturelle læringsproces Studium Jeg har læst Germanistik, tysk og praktisk formidling ved Universität Freiburg og Københavns Universitet. Undervisningen er primært foregået på traditionel vis via forelæsninger og seminarer. Særligt ved Freiburg Universität var studiedidaktikken hovedsageligt præget af den hermeneutiske tilgang med fordybelse og forståelse som centrale begreber. Faget Germanistik fungerede stadigvæk under Geisteswissenschaften (åndsvidenskab) og studiets organisering foregik meget selvstændig i forhold til emnevalg og studieform. Da jeg startede ved Københavns Universitet kunne jeg mærke en meget mere skoleagtig didaktik i faget tysk og en blanding af teoretisk og produktionsorienteret tilgang med udgangspunkt i klassisk retorik i faget praktisk formidling. Sidstnævnte tilgang opfattede jeg som meget vellykket og har senere delvist brugt den som udgangspunkt for min egen planlægning af undervisning ved natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Min universitetsuddannelse har desuden generelt præget mig i forhold til min generelt humanistiske og kulturorienterede tilgang til læring og dannelse Uddannelse som lærer i tysk som fremmedsprog Mens jeg læste i Freiburg tog jeg en uddannelse til lærer i tysk som fremmedsprog ved et anerkendt sproginstitut. Her udarbejdede jeg en didaktisk og metodisk værktøjskasse omkring undervisningen af voksne i tysk som fremmedsprog. Undervisningstilgangen her var den kommunikative metode. Der blev evalueret på min undervisning dagligt, delvist ved hjælp af videooptagelser. Denne uddannelse og mit senere arbejde som tysklærer på instituttet var af stor betydning for min senere udvikling som underviser Journalistisk efteruddannelse Efter mit studium tog jeg en etårig journalistisk efteruddannelse. Uddannelsen var specielt rettet imod akademikere, som skulle lære at formidle deres faglige viden i journalistiske tekster. Underviserne var uden undtagelse folk fra praksisfeltet som journalister, forfattere, fotografer, grafiske designere mm. Undervisningsformen var produktiv, dvs. den bestod i at producere tekster og give/modtage feedback på teksterne. Erfaringen med denne meget praksisorienterede undervisning var afgørende for min videre karriere som journalist og redaktør, da jeg allerede under uddannelsen kom i kontakt med erhvervsfeltet. Også i forhold til min undervisning på natur- og 15 Saugstad s. 205

13 kulturformidlingsuddannelsen har denne uddannelse præget min forestilling om professionsrettet undervisning Praktik og arbejde Jeg var i praktik hos en stor tysk avis, hvor jeg senere arbejdede som freelance journalist. Derefter fik jeg en stilling som redaktør for et tidsskrift og en serie af fagbøger. Denne periode med praktik og arbejde gav både professionel erfaring og identitet. Jeg lærte at samarbejde med tekstforfattere, grafikere og fotografer og jeg lærte flere forskellige måder for samarbejde og netværk, som ikke kan læres på en uddannelsesinstitution Selvstændigt arbejde som forfatter Jeg gennemførte et større bogprojekt med titlen Nordpå / Nordjütland 16 (dansk og tysk udgave), hvor jeg både var forfatter og redaktør og samarbejdede med fotograf og grafiker. Dette arbejde har lært mig meget omkring selvstændigt formidlingsarbejde, som krævede al min professionelle kunnen, meget selvdisciplin og et godt netværk af samarbejdspartnere. I forhold til naturog kulturformidlingsuddannelsen har denne erfaring givet mig en professionel baggrund, som er meget værdifuld i min rolle som underviser Udlandsophold og liv i udlandet I løbet af mit liv har jeg tit skiftet mellem forskellige kulturer. Allerede fra 11 års alderen tilbragte jeg to uger årligt hos skiftende franske familier, som del af det tysk-franske venskabsprogram i Sydvesttyskland. Efter skolen boede jeg et halvt år i Spanien for at lære spansk. Den største og mest givende erfaring er dog flytningen mellem Danmark og Tyskland (1994, 1997 og 2003), som lærte mig meget omkring min egen kulturelle identitet samt betydningen af interkulturel kommunikation. Jeg har blandt andet erfaret, at professionsidentitet er en faktor, som i høj grad er kulturbetinget og ikke uden videre kan flyttes fra den ene kultur til den anden Opsummering Min pædagogiske platform er sammensat af både den humanistiske tilgang og en praktisk tilgang med fokus på produktion af formidlingsprodukter. Min egen uddannelsesbaggrund er en akademisk cand. mag grad samt professionsorienterede efteruddannelser. Jeg har en professionel baggrund med relevans for natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Min egen erfaring med skift mellem national- og sprogkulturer har beriget mig meget i forhold til undervisningen i interkulturel kommunikation. På baggrund af mine egne læringserfaringer er dette en god forudsætning for professionsrettet undervisning og et fint udgangspunkt i forhold til undervisningen på natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Dette bekræftes ved læsning af Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser hvor der står, at Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal 16 Geishauser (2008) og (2008a)

14 samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. 17 På baggrund af de her formulerede krav mener jeg, at min faglige og professionelle baggrund danner et godt udgangspunkt for undervisning ved professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling. 5. Fagdidaktiske overvejelser Jeg er blevet ansat som adjunkt på baggrund af min faglige og professionelle baggrund. Da jeg begyndte at undervise på natur- og kulturformidlingsuddannelsen var det med et mandat fra uddannelsesledelsen, at jeg skulle udvikle fagene i den retning, som jeg mente var passende i forhold til studieordningen. Jeg var glad for den store tillid der lå i denne opgave og glad for udfordringen men følte til tider særdeles i begyndelsen af adjunktperioden, usikkerhed på grund af det store ansvar. Fagene skulle jo udvikles både indadtil som selvstændige forløb med en tilhørende didaktik og progression hen til eksamen. Men udviklingen udadtil er mindst lige så vigtig, hvor fagene udvikles i forhold til de andre fag og som del af uddannelsen som helhed. Med hensyn til fagenes udvikling indadtil har jeg brugt studieordningen som udgangspunkt. Desuden reflekterede jeg over min egen lærings- og dannelsesproces hen imod en formidlerprofession, som beskrevet ovenfor. Jeg har søgt dialogen med de andre undervisere særdeles med lektor Arne Sneskov, som i begyndelsen af min adjunktperiode var underviser i faget engelsk. Denne faglige dialog samt observation af undervisning og eksamen har været meget lærerigt og givende og har hjulpet mig i processen med at tilegne mig den nye rolle som underviser på en professionsbacheloruddannelse. I forhold til fagenes udvikling udadtil var der i begyndelsen af min adjunktperiode ikke kultur for en fagdidaktisk dialog i lærergruppen. Jeg har tit efterspurgt en sådan dialog af hensyn til at optimere fagenes rolle i hele uddannelsen og at forbedre muligheden for samarbejde på tværs af fagene. De fleste lærermøder både før og nu går dog desværre med organisatoriske emner og den tidskrævende faglige dialog må vente. Da hele lærergruppen skulle udarbejde et forslag til en ny bekendtgørelse i 2010 udviklede der sig dog en sådan dialog blandt kollegaerne, som var meget positiv og givende. Uddannelsens udvikling og status i fremtiden afhænger efter min opfattelse af, om der fremover kan afsættes ressourcer til en fagdidaktisk dialog. 17 BEK nr. 636 af 29/06/2009, 14

15 Undervisningen på natur- og kulturformidlingsuddannelsen bevæger sig i spændingsfeltet mellem teori og praksis, som det fremgår af følgende citat fra bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. 18. Denne kombination af akademiske kompetencer og praktiske færdigheder udgør uddannelsens professionsrettethed og danner baggrunden for de studerendes dannelse herunder opbygning af professionsidentitet. Jeg opfatter teori-praksis-forholdet som et vigtigt refleksionsgrundlag i forbindelse med udvikling af undervisningen. En vigtig faktor i teori-praksis-forholdet er, om underviserne selv er eller har været professionsudøvere, hvilket i høj grad er tilfældet i mange af de etablerede professioner. På natur- og kulturformidlingsuddannelsen er næsten alle undervisere tilknyttet lærer- eller pædagoguddannelsen og er derfor ikke repræsentanter for en professionsidentitet for natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Dette betragter jeg som et svagt punkt, da lærerne ikke har et identifikationspotentiale for de studerende. Da jeg i mit arbejde som journalist og bogforfatter på flere måder har arbejdet med områder, som kan regnes under natur- og kulturformidling, anser jeg mig selv som værende en potentiel identifikationsfigur for de studerende. Fx med udgangspunkt i min egen bog om Nordjylland 19, som i høj grad er en kultur- og naturrejse i regionen, har jeg kunnet inddrage mine erfaringer fra samarbejdet med forlag, fotografer, grafikere og interviewpersoner. Dette har været med til at skabe en troværdighed omkring min person som underviser og som bærer af professionsidentitet. For at skabe flere identifikationsmuligheder for de studerende, har jeg lagt vægt på at inddrage eksterne undervisere, hvis professionelle baggrund dækker over centrale emner i uddannelsen. Derved kan underviserne være en støtte i forbindelse med de studerendes konstruktion af professionsidentiteten samt yderligere være et led i uddannelsens professionsrettethed Kommunikation og formidlingsformer Faget Kommunikation og formidlingsformer er på mange måder meget centralt for uddannelsen. Faget har et stort omfang, det rummer 0,4 årsværk eller 24 ECTS-point og afsluttes efter 5. semester. Derudover er faget knyttet til en af uddannelsens tre slutkompetencer, som nævnes i studieordningen som de overordnede professionskompetencer, nemlig Formidlingskompetence 18 BEK nr. 636 af 29/06/2009, 7, stk Geishauser 2008

16 både teoretisk og praktisk 20. Desuden indgår begrebet formidling i uddannelsens navn, hvilket yderligere understreger fagets betydning for hele uddannelsen. I starten af min adjunktperiode var fagets navn Formidlingsformer 21 og der lå i ordet en fokus på udformning af formidlingen. I løbet af min adjunktperiode og som resultat af udarbejdelse af forslaget til en ny bekendtgørelse er fagets fokus blevet udvidet og indebærer nu to hovedemnefelter, nemlig kommunikation og formidlingsformer, hvilket i den nye bekendtgørelse også blev fagets navn. Årsagen til, at jeg initierede denne udvikling med en opdeling i kommunikation og formidlingsformer, var netop overvejelser omkring fagets professionsrettethed. De forskellige formidlingsformer, altså eksempelvis fotografering, grafisk design, journalistik eller webdesign kan ikke danne baggrund for en fælles professionsidentitet i forhold til formidlingskompetence. For det første kræver disse områder, hvis de skal udføres i et professionsøjemed en meget længere og mere dybdegående undervisning end der er plads til i faget. Desuden er de studerendes forudsætninger på disse områder yderst forskellige. Begrebet kommunikation, som den faglige tilføjelse til formidlingsformer, definerer jeg med fokus på planlægning, tilrettelæggelse og udvikling af kommunikation. Dette er med til at skabe en fælles, professionsrettet faglighed, som også nævnes i bekendtgørelsen, hvor der står, at en færdiguddannet professionsbachelor i natur- og kulturformidling skal kunne varetage formidlingsopgaver i oplevelseserhverv inden for natur- og kulturformidling, tilrettelægge og markedsføre formidlingsprogrammer og -koncepter samt til at planlægge, udvikle og implementere nye tiltag inden for oplevelsesøkonomi. 22 I studieordningen fra 2011 står der følgende om faget kommunikation og formidlingsformer: Følgende mål for læringsudbyttet er særligt i fokus i faget kommunikation og formidlingsformer: Viden den studerende har viden om praksis og metode i forhold til kommunikation og formidling i oplevelseserhverv har viden om kommunikationsteori med vægt på strategisk og markedsorienteret kommunikation har viden om anvendt kommunikationsteori og kommunikationsplanlægning i forhold til både interpersonel kommunikation og massekommunikation 20 University College Nordjylland (2011), s CVU Nordjylland, Hjørring Seminarium (2007), s BEK nr 917 af 18/08/2011, 1

17 har viden om beskrivelse af målgruppen gennem brug af både kvantitative og kvalitative undersøgelser har viden om forskellige æstetiske og mediale udtryksformer i forhold til kommunikation og formidling i oplevelseserhverv, herunder mediedesign, foto- og videokommunikation, kommunikation i sociale netværk, mobile applikationer, storytelling, journalistisk formidling, retorik. Færdigheder den studerende kan analysere og vurdere kommunikationstiltag inden for natur- og kulturformidling ved at anvende relevant kommunikationsteori og bruge relevante formidlingsformer kan udarbejde og vurdere en kommunikationsplan kan udvælge og anvende kreative kommunikationsværktøjer kan formidle og præsentere fagligt indhold i forskellige kontekster og i forhold til både brugere og samarbejdspartnere kan anvende relevante teorier og metoder med henblik på at formidle og markedsføre natur- og kulturformidlingsprojekter og events i både offentlige og private professioner og erhverv. Kompetencer den studerende kan omsætte sine kommunikative kompetencer i forhold til at håndtere og udvikle såvel professionsfaglig som brugerorienteret kommunikation og formidling kan omsætte sine analytiske og kritiske kompetencer med henblik på design og formidling af nye tiltag inden for oplevelsesformidling kan udvise selvrefleksion og personlig ansvarlighed med udgangspunkt i en kommunikationsfaglig etik Første delområde: kommunikation Til fagets første delområde kommunikation knytter sig i studieordningen tre vidensområder, som handler om, at den studerende 2. har viden om kommunikationsteori med vægt på strategisk og markedsorienteret kommunikation; 3. har viden om anvendt kommunikationsteori og kommunikationsplanlægning i forhold til både interpersonel kommunikation og massekommunikation; 4. har viden om beskrivelse af målgruppen gennem brug af både kvantitative og kvalitative undersøgelser. 23 University College Nordjylland (2011)

18 Teori Teorierne, som indgår i undervisningen hører under strategisk og markedsorienteret kommunikation og skal kunne anvendes i kommunikationsplanlægning. Første udfordring var, at de teorier inden for kommunikations- og sprogvidenskab, som jeg har haft i min faglige bagage, ikke kunne bruges her. I mit første år tog jeg udgangspunkt i klassisk retorik med tilsvarende planlægningsmodeller, men denne tilgang var ikke tilfredsstillende. De studerende synes, at tilgangen var for klassisk/gammeldags. Jeg brugte derefter megen tid på at uddybe min egen viden omkring teorier inden for strategisk kommunikation samt at finde velegnede undervisningsbøger. Mit mål var at vælge en basis af nogle få velafprøvede teorier, som også skulle bruges i praksisverdenen. Hvis jeg kunne skabe en teoretisk basis, som ville forsyne de studerende med viden og fagterminologi, som de ville møde igen i f.eks. praktikken eller erhvervslivet, så kunne dette være et godt tiltag i forhold til at opbygge en professionsidentitet i faget. Samtidigt har det vist sig, at det er meget nemmere at motivere de studerende til at tilegne sig de til tider ret komplekse teorier inden for kommunikationsvidenskab, hvis de kan se, at de kan bruge denne viden under hele studiet samt i en fremtidig arbejdssituation. Preben Sepstrups bog Tilrettelæggelse af kommunikation, som i 2010 igen udkom i et nyt oplag, er et eksempel på en velafprøvet undervisningsbog, som opfylder mange af de ovennævnte kriterier. Bogen bruges som grundbog i mange uddannelser inden for kommunikation og anvendes af mange praktikere i kommunikationsfaget. Jeg har valgt bogen som grundbog for gennemgang af forskellige teorier og samtidigt også som håndbog i udfærdigelse af en kommunikationsplan. Disse overvejelser er mundet ud i et undervisningsforløb på ca. 24 lektioner, som jeg plejer at gennemføre i 2. semester. Undervisningen består af en gennemgang af grundbogen samt af andre udvalgte tekster. Jeg holder selv forelæsningen om grundbogen i starten af forløbet, hvor mange studerende synes, at kommunikationsteori er meget kompleks. Senere bliver de studerendes egne præsentationer inkluderet i undervisningen. Dette traditionelle og intense undervisningsforløb, hvor der skal læses meget inden for en snæver tematisk ramme, har givet mange positive tilbagemeldinger fra de studerende. Det virker, som om de studerende i deres komplekse hverdag med mange muligheder en gang imellem har brug for et åndeligt rum med krav om eller plads til fordybelse. Jeg støtter mig her på Thomas Ziehes tanker i forbindelse med post-aftraditionalisering. Ziehe skriver, at der i samfundet er opstået nogle mod-fordringer til de struktur-nedbrydende forhold. Han nævner fordringen om normativ overskuelighed, altså om tydelige orienteringsregler, om sikkerheder og rækværk, og også om en aura omkring det, der ikke kan relativeres eller overskrides Ziehe s. 153

19 Tanken om at opbygge professionsidentitet på et teoretisk fundament har jeg fået bekræftet i november 2012, i forbindelse med en netværkskonference på natur- og kulturformidlingsuddannelsen. Her talte Bo Jeppesen, direktør for kommunikationsbureauet Conexia om strategi som et led i kommunikationsplanlægning. Han henviste til Preben Sepstrups bog som en grundbog, der bliver brugt af ham og hans medarbejdere. Efter foredraget kom flere studerende til mig og sagde, at det betød meget for dem, at vores teorier også bliver brugt i praksisverdenen. Jeg har inviteret Bo Jeppesen som gæsteforelæser i forårssemesteret. Netop konvergensen i valget af undervisningsbog og bekræftelse fra en anset person fra praksisverdenen er med til at underbygge professionsrettethed og professionsidentitet Eksemplificering I en professionsbacheloruddannelse som natur- og kulturformidlingsuddannelsen bør teorier sættes i forbindelse til praksis. Begrundelsen for teoritilegnelse er, at den skal ske med henblik på analyse og refleksion rettet mod praksis, den skal bruges til at udvikle analytisk tankegang i forhold til professionen. 25 Første skridt til teoritilegnelsens professionsrettethed er valg af teorier efter kriterier, som jeg har beskrevet ovenfor. Derudover kan teorierne ved hjælp af eksemplificering af deres anvendelse yderligere forankres i praksis. I min forberedelse af undervisningen med udgangspunkt i præsentation af teorier indgår det at finde praktiske eksempler som en betydelig og tidskrævende del. Ved hjælp af eksempler kan teorien sættes i perspektiv både til de studerendes hverdag og deres fremtidige arbejdssituationer og dermed bidrage til konstruktionen af en professionsidentitet. Derudover har jeg også brugt tænkte eksempler til at forbinde teorierne med den professionelle verden. Under hele forløbet bruger jeg tænkte eksempler i form af en slags rollespil med følgende roller: Chefen altså den aktuelle leder af uddannelsen, som de studerende kender som en faglig meget kompetent person, men som ikke tænker professionelt i strategisk kommunikation. Mig, som er leder af kommunikationsafdelingen i huset, og står som repræsentant for professionel identitet og kunnen. Jer, altså de studerende, som mine medarbejdere. Her er et eksempel fra undervisningen på 2. semester, hvor emnet er forskellen mellem segmenteret massekommunikation og netværkskommunikation. INES: Jeg har lige haft møde med chefen. Han siger, at vi skal gøre en indsats for at der kommer rigtigt mange og besøger vores stand til åbent hus på mandag. Han har ikke mange penge til det og anbefaler, at vi printer nogle plakater på vores kopimaskiner. Hvad siger I til det? 25 Lunde Frederiksen s. 114

20 Der udvikler sig nu en dialog blandt de studerende med udgangspunkt i de fagtermini, de allerede kender. Resultatet er nogenlunde som følgende: STUDERENDE: Når målet med kommunikationen er en adfærdsændring, så er den mest effektive vej netværkskommunikation. Da det ikke må koste noget ud over arbejdstid foreslår vi nogle målrettede aktiviteter på facebook. Et andet eksempel er følgende, som stammer fra et undervisningsforløb omkring kommunikationsplanlægning. INES: Chefen siger, at vi skal lave en brochure. STUDERENDE: Normalt begynder man ikke kommunikationsplanlægning med at fastlægge mediet. Vi må hellere spørge chefen, hvad formålet med kommunikationsindsatsen er. På denne måde vænner de studerende sig til at agere som kommunikationsprofessionelle i et netværk af mange forskellige samarbejdspartnere. Eksemplerne er realistiske og de studerende lægger mærke til, at rollen, som jeg spiller, er en kendt rolle for mig. På en legende og eksemplarisk måde videregiver jeg professionel viden og adfærd og sætter også de studerende i en professionel rolle, som kan være forudsætningen for at konstruere en professionel identitet. Denne eksemplificering kan med fordel munde ud i workshops, hvor opgaverne fra chefen bliver udført i praksis Workshop Fagdelen kommunikation afsluttes med at de studerende selv udfærdiger en kommunikationsplan, som det er nævnt i studieordningen under færdigheder (punkt 2) 26, at den studerende kan udarbejde og vurdere en kommunikationsplan. At kunne udarbejde og vurdere en kommunikationsplan er i forhold til spørgsmålet om professionsidentitet en fælles professionsrettet færdighed, og samtidigt et konkret svar på spørgsmålet hvad kan vi. Som nævnt i indledningen er det vigtigt at forsyne de studerende med konkrete begreber for deres færdigheder. Undervisningsforløbet at udarbejde en kommunikationsplan er sidste del i kommunikationsdelen. Den bedste undervisningsform til denne læringsproces er efter min erfaring en workshop, hvor de studerende i grupper udarbejder en kommunikationsplan. Workshoppen indledes med en konkret opgave fra chefen, som beder om en kommunikationsplan i forbindelse med et konkret kommunikationsproblem. Fordelen ved igen at bruge chef-fortællingen som ramme i workshoppen er, at skabe en rød tråd mellem teori og praksis, mellem forelæsning og workshop, mellem læsning af teori og udarbejdelse af en plan. 26 University College Nordjylland (2011) s. 18

University Colleges. Anmodning om lektorbedømmelse Geishauser, Ines; Geishauser, Ines. Publication date: 2013

University Colleges. Anmodning om lektorbedømmelse Geishauser, Ines; Geishauser, Ines. Publication date: 2013 University Colleges Anmodning om lektorbedømmelse Geishauser, Ines; Geishauser, Ines Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Professionsbachelor i Natur- og kulturformidling

Professionsbachelor i Natur- og kulturformidling DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Professionsbachelor i Natur- og kulturformidling Åbent Hus 2015 Tanya Uhnger Wünsche Skovskolen Professionsbachelor i Natur- og kulturformidling Uddannelsens opbygning

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del)

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Studieordning Natur- og kulturformidlingsuddannelsen fælles del Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Gældende for studerende, som begynder

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse August 2014 Indholdsfortegnelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere