FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 14 August årgang

Transkript

1 FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 14 August årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Timeopgørelse... Side 1 Lærer bag tremmer... Side 1 Pestalozzi... Side 3 FU i Stortinget... Side 4 Boganmeldelse... Side 5 RaW with BBC... Side 6 Nye Links... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk (sendes til alle bestyrelsesmedlemmer) til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Næstformand: Karen Würtz, Møgelkær Sekretær: Per Thrane, Søbysøård Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Suppleant: Susanne M Holm, Nyborg Redaktion: Per Thrane, Søbysøgård, og tidligere formand for FLF Jørgen Borg Jensen, Arresten i Svendborg FLF støtter EPEA OPGØRELSE AF LÆRERNES ÅRSNORM AF BJARNE LODAL Under henvisning til Organisationsaftalen for fængselslærere af 19. december 2004 skal der ved normperiodens udløb (jf. 15) foretages en opgørelse af arbejdstiden. Normperioden løber fra 1. august d. 31. juli, medmindre der er indgået lokalaftale om anden normperiode. Arbejdstid for perioden er 1924 timer. (hvis der kun har været tale om ansættelse i en del af perioden opgøres arbejdstiden forholdsmæssigt). Derfra fratrækkes: alle undervisningstimer der er afviklet i perioden 375 timer til forberedelse(fast timetal for alle lærere) + evt. aldersreduktion. evt. del af pulje til forberedelse (afsat 50 timer pr. lærer) evt. aftalte akkorder for perioden(hvis der f.eks. til en lærer er afsat 200 timer til opsyn med EDB i perioden) afviklede timer til andet arbejde, herunder afdelingsarbejde, censor, tilsynsfø-rende ved prøver, udarbejdelse af opgaver m.v. i henhold til organisationsafta-len. timer for deltagelse i lærermøder timer til pædagogiske pauser mellem undervisningstimerne afviklede feriedage med 7,4 timer pr. dag afviklede særlige feriedage med 7,4 timer pr. dag (dette gælder også, hvis læ-reren kun har været skemalagt med f. eks. 4 timer) søgnehelligdage i perioden med 7,4 timer pr. dag (6-9 dage) evt. sygedage med 7,4 timer pr. sygedag Ifølge organisationsaftalen skal der planlægges i perioder af 8 ugers længde. Hvis en lærer er langtidssygemeldt, erstattes skemaet efter 8 uger med 7,4 timer pr. dag. Sygdom har ingen indflydelse på forberedelsestid, ligesom aftalte akkorder for norm- perioden medgår fuldt ud i opgørelsen uanset evt. sygdom. Overtid godtgøres efter 15, stk. 4 og 5, der ikke kan fraviges ved lokalaftale. FLF har lavet et regneark til planlægning af timer. Arket er tilgængeligt fra FLFs hjemmeside LÆRER BAG TREMMER Artikel bragt i LVU-bladet Udefra ligner Viborg Arrest en uindtagelig fæstning. Der er intet spor af liv bag de tykke, røde vægge. Ikke engang lyde afslører noget, der kunne antyde menneskelig aktivitet. De røde murstensmure strækker sig 10 meter op over jorden, og på murens top snor pigtråden sig mellem de to tårne, der flankerer den massive bygnings facade. Vinduerne ud til gaden er spærret med centimeter tykke metaltremmer. Adgangen til arresten foregår gennem en lille dør midt i facaden. Her melder de besøgene deres ankomst over et samtaleanlæg. Kender overvagtmesteren ikke gæsterne, kan han kigge ud gennem dørspionen, inden han låser fængselsdøren op. Side 1 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

2 I arresten sidder arrestanter, som de kaldes, og venter på dom eller frikendelse. Det kan dreje sig om alt fra tyveri, narkohandel og mord. Der er plads til 27 indsatte mænd og kvinder, men nogle gange er belægningen højere. Bag en stor tremmedør kommer bygningen til live. Det er her, arrestanterne tilbringer deres dagligdag. Fordelt over to etager, ligger de indsattes celler side om side. I stuen er besøgsrummet, hvis dørkarm er skiftet ud med en metaldetektor. De indsatte må få besøg én gang om ugen på bestemte tidspunkter.ved siden af besøgsrummet kan arrestanterne træne deres muskler. Motionsrummet er sparsomt indrettet med nogle få slidte maskiner og har ikke plads til flere end fire mennesker ad gangen. Halvanden times træning kan det blive til om dagen, hvis de indsatte har husket at bestille tid. Dagen kan arrestanterne bruge på produktionsværkstedet mellem 8.00 og Der bliver produceret papirflag, dørhængsler og andre småting. Om aftenen kan de bestille fællesskab med en cellekammerat. Arbejder de ikke, tilbringer de dagen i cellen, der er cirka to meter i bredden og fire meter i længden. Døren forbliver låst, og eneste adspredelse er læsestof, tv, radio og en times gårdtur først på eftermiddagen. Adspredelsen kan også komme i form af undervisning af den nu pensionerede indvandrerlærer Peter Kim Holt. Han er et populært indslag i den monotone hverdag. Det hænder da også, at efterspørgslen er så stor, at nogle indsatte må vente på, at andre er flyttet fra arresten, før der kan blive tid. Når de indsatte får undervisning, kan de vælge mellem dansk, matematik, tysk, engelsk, fysik og kemi på 7.- til 10.-klassesniveau. Tidsubestemt straf Peter Kim Holt kender rutinen i Viborg Arrest. Et par gange om ugen pakker han sin taske og cykler hen til Arresthuset, hvor han har undervist indsatte i sin fritid siden februar Han kommer og går, som han har lyst til inden for de 216 timers undervisning, han er ansat til på årsbasis. Nøgle til cellerne har han selv, men yderdøren skal åbnes af overvagtmesteren. Interessen for fængselssystemet opstod i 1961, da Peter Kim Holt boede i Silkeborg, En af hans gode kammeraters far var en kendt fængselsinspektør på Kærshovedgaard, der var et ungdomsfængsel, hvor de indsatte sad med tidsubestemt straf. Peter Kim Holt besøgte jævnligt sin kammerat, Jesper, som boede i en tjenestebolig tæt på fængslet. Det første besøg husker han stadigvæk meget tydeligt. -Det var nyt og skræmmende, og fangerne betragtede os, som om vi var spioner for inspektøren eller fra en anden planet. Jeg havde set amerikanske film om fængsler, hvor de indsatte var i fodlænker, og hvor vagterne bar skarpladte våben, men der var ingen af delene på Kærshovedgaard. En anden gang var vi til nytårsaften hos Jesper. Efter festen fik vi lov til at blive natten over. Det foregik i cellerne, som blev låst udefra. Med i cellen fik vi en telefon, som vi kunne ringe fra, når vi ville ud. Det gjorde et stort indtryk på mig, husker Peter Kim Holt. 25 år senere blev Peter Kim Holt tilbudt stil-lingen i Viborg Arrest. Den tidligere lærer anbefalede ham til jobbet, og Peter Kim Holt var ikke et sekund i tvivl om, at det var et bijob for ham. - Det er et meget meningsfyldt job, for selvom de fleste har en 9. eller en 10. klasse, så er deres kundskaber for det meste meget mangelfulde. Nogle har afbrudt undervisningen, andre har aldrig gjort noget ved det. Undervisningen giver dem selvrespekt og hjælper dem til at komme på den anden side af den kriminelle linje. Jobbet er samtidig udfordrende, for jeg ved aldrig, hvem jeg kommer ind til. Nogle vil slå plat på mig, men jeg får altid drejet samtalen hen på undervisning. Efter et stykke tid går lyset op for dem, og de indser, at de skal have en formel uddannelse for at klare sig, når de kommer ud, fortæller Peter Kim Holt. -Eleverne adskiller sig ikke fra andre på anden måde, end at de er i en speciel situation. Der er alt fra super dygtige til svært ordblinde og analfabeter, forklarer Peter Kim Holt. - Den eneste forskel er, at de er bag lås og slå. De skal derfor have hjælp til alle former for kontakt til undervisningssteder og anskaffelse af materialer. Lige nu hjælper jeg for eksempel en indsat, som er i gang med et kursus i regnskabsføring. Han vil også gerne lære noget om foreningslove, men er hunderæd for at gøre noget ulovligt, så det snakker vi også om, forklarer Peter Kim Holt. Undervisning i cellen Når der kommer en ny indsat i arresten, besøger Peter Kim Holt vedkommende for at høre, om han eller hun har brug for undervisning. Andre gange er det personalet, der tipper Peter Kim Holt om, at en indsat måske har svært ved at udfylde vasketøjsedlen. Nogle indsatte får enetimer nogle gange om ugen, mens andre nøjes med at bruge Peter Kim Holt til at skaffe materialer til selvstudie. Undervisningen foregår for det meste hos de indsatte. Arresten har nemlig ikke noget undervisningslokale, og desuden fungerer de indsatte ikke i gruppeundervisning, da de har tendens til at konkurrere og hidse hinanden op. Der er heller ingen computere eller båndoptagere af sikkerhedsmæssige hensyn. Side 2 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

3 Michael er en af Peter Kim Holts elever. Den 27-årige mand venter på en dom i en sag om narkohandel, narkobesiddelse og hæleri. Bliver han dømt, kan han risikere at skulle afsone, mellem fire og otte år i et fængsel. En del af tiden i Arresthuset bruger Michael på at lære noget engelsk. Og det er ikke let, for han gik ud af skolen i 7. klasse og har ikke haft undervisning siden da. - Det er svært, for jeg har ikke haft engelsk i mange år. Skolen har aldrig været mig. Det var svært og blev derfor hurtigt kedeligt. Jeg sad det meste af tiden uden for døren i engelsktimerne, fordi læreren ikke var så vild med mig. Men det bliver forhåbentlig bedre nu. Jeg skal bare lægge noget energi i det, siger Michael og tager et hvæs til af sin cigaret af mærket Rød Corner. Engelskundervisningen skal Michael bruge til en uddannelse som butiksslagter, som foregår på teknisk skole og i en læreplads. Han fortæller, at det var meningen, at han skulle være gået i gang noget før med uddannelsen, men at han havde travlt med alt muligt andet. Nu har Michael fået god tid til at koncentrere sig om engelskundervisningen, der har stået på i fire uger. Bliver han dømt, håber han på at kunne få udgang til at følge undervisningen på teknisk skole, men han ved godt, at det nok ikke blive lige med det samme. Trusler på livet Stemningen i fængslet beskriver Peter Kim Holt som positiv. Der er en meget åben og behagelig stemning mellem fanger og personale. Han forklarer dog, at det er meget op til ham selv, hvordan det kører. - Jeg er ikke bonkammerat med dem, men jeg er venlig og afslappet og hilser på alle, også dem jeg ikke kender. Et smil og en bemærkning gør, at de ikke føler sig overset, og at de føler sig som mennesker, fortæller Peter Kim Holt. Når der opstår slagsmål, er det som regel fangerne imellem, men for en sikkerheds skyld kan Peter Kim Holt altid komme ud af cellen, og personalet kan komme ind, hvis han skulle blive taget som gidsel en dag. - Jeg er aldrig blevet overfaldet eller truet på livet og har aldrig følt mig utryg. Fængselsbetjentene siger dog, at på et eller andet tidspunkt kan der ske noget, fortæller han. Netop Peter Kim Holts imødekommende adfærd er med til, at han altid han haft en god kontakt til de indsatte. Mange af hans elever bruger da også læreren til andet end at snakke om engelske verber og førstegradsligninger. - De ser mig ikke som en autoritet, men mere som en, der vil strække sig langt for at hjælpe dem og lytte til dem. Vi snakker om personlige forhold, ægteskabsproblemer, familie og børn. Nogle gange ringer jeg for dem til familie eller venner. Jeg hjalp engang en, som ikke kunne få udgang til at tømme sin lejlighed, der var på vej til at blive rømmet, fortæller Peter Kim Holt. Han tilføjer, at han ikke har tavshedspligt og naturligvis informerer personalet, hvis han opsnapper nogle væsentlige informationer. -Michael bruger også Peter Kim Holt til at tale med - Peter er en fin lærer. Så længe det er ham, er det ikke galt. Det kunne have været en anden, der var pisseirriterende, men Peter har altid tid til en kop kaffe. Han kommer ikke bare ind og skrider ud igen, når undervisningen er færdig. På det sidste har der for eksempel været lidt trælse ting, som jeg ikke kan snakke med vagterne om, fordi de er kolde og kyniske. Peter er god til at lytte og spørger altid, om der er noget nyt. Det er rart nok, siger Michael og slukker cigaretten. Det er blevet tid til gårdtur. Michael går ud af cellen, og Peter Kim Holt låser sig ud af tremmedøren og siger på gensyn til personalet. Overvagtmesteren låser hoveddøren bag ham, og alle spor af liv bliver igen slugt af de tykke røde mure. JOHANN HEINRICH PESTA- LOZZI ( ) FLF Bulletin fortsætter sin serie om pædagoger som har øvet indflydelse på moderne fængselsundervisning. Første artikel handlede om den engelske reformator Mary Carpenter Pestalozzi blev født i Svejts og levede i den urolige tid med den franske revolution og Napoleon. Pestalozzi bliver påvirket af Jean Jacques Rousseaus ideer og opgiver sit studium i jura og teologi og påbegynder i stedet et studium i landbrugsvidenskab. Han købte landbruget Neuhof i 1774 og grebet af ideer om at uddanne samfundets unge kriminelle bliver han grundlæggeren af verdens første tekniske skole. Neuhof Skolen underviste i landbrug, vævning, motion og andre skolefag som læsning og matematik. Pestalozzi kunne ikke magte opgaven og skolen lukke, men han lærte meget om vanskelige børn og administration og konkluderede bl.a. at succes med uddannelse af vanskelige børn afhænger af at kunne give dem sikre rammer og dedikeret ægte opmærksomhed. Disse to forhold bestemte resten af hans liv og grundlage hans forfattervirksomhed. Pestalozzi får af byen Stans til opgave at opbygge en anstalt for fattige børn, men denne opgaver bliver allerede efter et halvt år stoppet med indmarchen af de franske tropper i byen. Selv om han er psykisk og fysisk nedbrudt af de barske realiteter giver dette den store vending i livet for ham. Med støtte af den lokale regering starter han på borgen Burgdorf et lærerseminar. Det lykkedes ham at samle meget dygtige folk og med udgivelsen af bogen Wie Gertrud Side 3 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

4 ihre Kinder lehrt strømmer folk fra hele Europa til Burgdorf for at lære hans metoder og ideer, heriblandt Europas på den tids største tænkere. Pestalozzi s lærerseminarium går til grunde pga. interne stridigheder mellem lærerne og han vender tilbage til sin originale ide og opretter et nyt Neuhof. Her dør han og bliver begravet på grunden. Tegning fra 1818 På hans gravsten, der opsummerer de vigtigste etaper i hans liv, står der bl.a.: - Redningsmanden for de fattige i Neuhof - Prædikant for folket i bogen Leonard og Gertrude - i Stans fader for de forældreløse - i Burgdorf og Munchenbuchsee grundlæggeren af en ny folkeskole - i Yverdon en lærer for menneskeheden - menneske, kristen og borger - alt for andre, intet for sig selv Pestalozzi talte hele sit liv for at bruge humane metoder til tilgangen til især unge kriminelle for at gøre dem til positive individer for samfundet. Han skriver bl.a. i sine værker: Hovedformålet med lovgivning må rette sig mod at kunne restituerer den kriminelles moral og give ham rehabilitering efter løsladelsen og Ingen straf eller hævn kan reformere et menneske, hvis det ikke er fulgt af venlighed og oprigtig hengivenhed. En af Pestalozzi s disciple Hr. Morf samlede hans ideer i bogen Fader Pestalozzi og beskrev 10 principper for Pestalozzi s metode: 1. Man må ligge vægt på observationer og intuition. 2. Korrekthed i sproget skal være grundlaget for en observation. 3. Man må ikke kritisere elever i undervisningssituationen. 4. Undervisning skal begynde med de mest enkle elementer og gradvist opbygges til gavn for barnet i en rækkefølge der tager psykologiske hensyn og ikke fagmæssige. 5. Der skal gives meget tid til undervisningen og til at kunne være forbillede. 6. Undervisning er ikke en udøvelse af dogmatisme, men den skal være udviklende. 7. Lærerne skal respektere eleverne. 8. Læreren skal ikke lære at videregive sin viden og sit talent, men skal oplæres til at udvikle og øge sin intelligens. 9. Viden og magt er relateret, og evner skal udvikle sig af dette forhold. 10. Hvad angår disciplin i klassen skal kærlighed til opgaven regulerer dette forhold. Den største forskel på Pestalozzi og hans store idol Rousseau er at Pestalozzi omsatte ideer til gav for mennesker. Pestalozzi s grundide var at forbedre verden ved at forbedre livet for samfundets svagest. Hans liv var en hård kamp med mange nederlag, men han gav aldrig op og fik stor indflydelse på vores tid. Webside om Pestalozzi: FÆNGSELSUNDERVISNING I NORGE ER BEHANDLET I STORTINGET På baggrund af Stortingsrapport nr. 27 fra i år om fængselsundervisning og en evaluering fra det ansvarshavende ministerium, kom fængselsundervisning til debat i Stortinget den 2. juni i år Her er nogle citater fra debatten: Lena Jensen (SV): Opplæring innenfor kriminalomsorgen er av stor betydning. Det bidrar både til bedre rehabilitering for den enkelte og er et viktig bidrag til større trygghet i samfunnet. Et forsterket opplæringstilbud i fengslene må derfor ses som en investering for framtiden. Eva M. Nielsen (A): Fra Arbeiderpartiets side vil jeg understreke at muligheten for utdanning under soning kan være nettopp det elementet som skal til for å hjelpe unge lovbrytere og andre til et bedre liv et liv uten kriminalitet og uten fornedrelse. [ ] Pr. i dag er det dessverre flere norske fengsler som ikke tilbyr utdanning under soning. Det er etter mitt syn meget beklagelig. Raymond Robertsen (H): Opplæringen for innsatte i norske fengsler skal forbedres. For å nå dette målet skal det gis bedre muligheter til tilpasset opplæring, det skal legges større vekt på yrkesfagopplæring, [ ]Flertallet understreker også behovet for kompetanseutvikling og kompetanseheving for lærerne i fengslene. Karin S. Woldseth (FrP): Fremskrittspartiet har merket seg at departementet ser dette som et viktig tiltak for å unngå at skolen oppfattes som en del av fengselet og utvikles i retning av en selvforsyningsmodell. Fremskrittspartiet deler ikke dette synet. Fremskrittspartiet mener tvert imot at en variant av det som kalles selvforsyningsmodellen, bør vurderes, og at en utvidet forbindelse mellom ordinær skole og opplæring innenfor kriminalomsorgen ikke bør forne sted. Vi har merket oss at den såkalte importmodellen er enerådende i norske fengsler, men at de øvrige nordiske landene har valgt en annen modell. Fremskrittspartiet ønsker at Justisdepartementet tillegges et overordnet ansvar for alle tiltak innenfor den samlede straffegjennomføringen, Side 4 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

5 basert på en blanding av den såkalte selvforsyningsmodellen og kontraktsmodellen. Elsa Skarbøvik (KrF): En undersøkelse viser at to tredjedeler av de innsatte ønsker å gå på skole mens de sitter inne, og 65 pst. av de innsatte under 25 år har ikke videregående opplæring. For Kristelig Folkeparti er det viktig å presisere at opplæringsloven gjelder også for de innsatte i fengslene. Opplæring er med på å gi soningen et innhold som betyr noe. Meldingen som vi behandler i dag, er derfor viktig for veien videre for fengselsundervisningen. Magnhild Meltveit Kleppa (Sp): Biblioteka er i dag ei undervurdert informasjonskjelde og ein salderingspost i mange kommunar, også i fengsla. Ein viktig del av det engasjementet og den aktiviteten vi ynskjer når det gjeld opplæring i fengsla, er at biblioteka blir styrkte. Lena Jensen (SV): Det er viktig å se på de samfunnsøkonomiske konsekvensene av å styrke utdanningen og rehabiliteringen, som sagt. En investering i fengselsopplæringen er en sikker investering, det gir sikker avkastning. Det gir bedre utsikter til et godt liv for den enkelte, og det gir et bedre og tryggere samfunn for alle. Derfor er det viktig å satse på fengselsopplæringen. --- Debatten er beskrevet på denne hjemmeside: sning.aspx?id=31974 BOG ANMELDELELSE Politiken, 27. juli 2005 Der var engang, da retspolitik var andet og mere end ustandselige skærpelser af alverdens strafferammer. Egentlig er det blot en år siden, at ord som afkriminalisering og resocialisering gik af mode. Når det alligevel virker, som om det var en evighed siden, kan det være en god ide at genopfriske historien. Det er der mulighed for i Christian Borchs bog 'Kriminalitet og magt'. Den gennemgår samfundets skiftende opfattelse af kriminalitet i løbet af det 20. århundrede. Tilgængelig for større læserskare Men lad det være sagt med det samme: Det er en forbasket tung sag at tygge sig igennem - også unødigt vanskelig. Bogen er en bearbejdning af en ph.d.-afhandling, som cand. scient. pol. Christian Borch har forsvaret på Københavns Universitets juridiske fakultet. Han skriver i forordet, at han har villet gøre værket tilgængelig for en større læserskare. Det er kun lykkedes med begrænset held. Teorier om magtudøvelse Sproget er opstyltet og kunstigt. Forfatteren strør om sig med en drabelig mængde fremmedord. Men det danske sprog kniber det med. Hans sætninger er indviklede, og han skriver næsten konsekvent i passiv form. Samtidig bevæger han sig på et højt abstraktionsniveau. Det, der gør bogen lige så svær som en lærebog, er ikke den historiske beskrivelse, men udredningerne om de teorier om magtudøvelsen, som er forfatterens egentlige budskab. Kriminalitet en del af samfundet Fremstillingen af det historiske forløb giver indblik i, hvordan samfundet har skiftet syn på, hvorfor de kriminelle overtræder loven. Det er en beretning om, hvordan samfundet først byggede straffesystemet på en opfattelse af, at kriminalitet var et udslag af forbrydernes frie vilje, der skulle knækkes. Siden gik straffeteoretikerne i den modsatte grøft og udlagde kriminalitet som et resultat af sygdom og degenerering. Det bragte racehygiejnen i spil og gjorde det legitimt at tale om at holde samfundet fri for de individer, der blev udråbt som skadelige. Bogen følger tiden op til vore dage, da det er god latin at betragte kriminalitet som en normal del af samfundet. Det har sat gang i arbejdet på at forebygge lovovertrædelser med kriminalpræventive programmer, der rækker lige fra enkle råd om robuste låse i hoveddøren til vejledning i kriminalitetsforebyggende byplanlægning. Kritisk over for kriminalprævention Forfatteren tolker enhver form for kriminalprævention som magtudøvelse og argumenterer med, at al forebyggelse sigter på at regulere folks handlinger. Han medgiver, at han har svært ved at argumentere mod, at det er bedre at forebygge end at straffe kriminalitet. Alligevel er han stærkt kritisk - for ikke at sige afvisende - over for i hvert fald dele af kriminalpræventionen. Side 5 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

6 RAW - READING MORE AND WRITING BETTER WITH THE BBC This autumn, the BBC launches its biggest adult literacy campaign ever - RaW - a fresh, entertainment-led, 3 year drive to engage the passions and interests of the nation. RaW aims to reach the 12 million UK adults with intermediate reading skills - often life's doers - practical people who find reading and writing uninspiring and irrelevant, but want help in specific areas, from filling in forms and reading sports reports to writing to their children. To register for RaW now, visit NYE HJEMMESIDER Fangernes Demokratiske Lands Netværk. Det engelske fængsel Acklington blev oprettet i 70 erne på en gammel Royal Airforce Base. Fængslets indsatte har på sommerskolen arbejdet med webdesign i HTML og fik produceret nedenstående hjemmeside. Kig ind: Over 4000 kvinder sidder i fængsel i England og Wales. Det er en stigning på 173 % over 10 år. Med sig i fængsel har de en frygtelig statistik. Nedenstående hjemmeside er dedikeret denne problematik. Side 6 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14

7 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. MENNESKERETSKONVENTI- ONEN Menneskeretskonventionen siger i kapitel 26: 1) Everyone has the right to education. Education shall be free, at least in the elementary and fundamental stages. Elementary education shall be compulsory. Technical and professional education shall be made generally available and higher education shall be equally accessible to all on the basis of merit. (2) Education shall be directed to the full development of the human personality and to the strengthening of respect for human rights and fundamental freedoms. It shall promote understanding, tolerance and friendship among all nations, racial or religious groups, and shall further the activities of the United Nations for the maintenance of peace. [Fuld Tekst, tml] FORENEDE NATIONERS FÆNGSELSREGLER General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 77: "Provision shall be made for the further education of all prisoners capable of profiting thereby" General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 6: "All prisoners shall have the right to take part in cultural activities and education aimed at the full development of the human personality" [Fuld teskt, 45/a45r111.htm] Side 7 af 7 flf@flf.dk 3. årgang / Nr. 14