Netbaserede Læremidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netbaserede Læremidler"

Transkript

1 Netbaserede Læremidler Opgave til modulet IT og Læring På diplomuddannelsen IT, Medier og Kommunikation Pædagogisk Diplomuddannelse Jysk Center for Videregående Uddannelse januar 2007 Børge Kirkegaard Hansen BH Mikael Flemming Fossø MF Tove Husted TH Vejledere Hans Kristensen og Orla Nielsen Antal anslag Opgaven må offentliggøres

2 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 2 af 24 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Viden... 5 Tavs viden...6 Læring... 7 Konstruktivisme...8 Radikal konstruktivisme...8 Opsummering...9 Constructionisme...9 Socialkonstruktivisme og læring i praksisfællesskaber...10 Kritik af socialkonstruktivisme...11 Opsummering...11 Fokusområder...12 Samarbejde...12 Motivation...12 Kommunikation...12 Refleksion...12 Analyse af Læremidler Anvendelse af teorier...13 Åbne og lukkede teknologier...13 Fire måder at opfatte IT-integration...13 Beskrivelse af de to læremidler...14 Nyheder på Nilen (NetNews)...14 Muselim og skærmskrammel...15 Åbne og lukkede teknologier i de to læremidler...16 De to lærermidler set i relation til de fire opfattelser af IT-integration...16 De to læremidler set i relation til vore fokusområder...17 Nyheder på Nilen (NetNews)...18 Muselim og skærmskrammel...18 Opsummering af analysen...20 Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Opgaven er et resultat af et samarbejde. Vi har skrevet meget på Fronter, vi har arbejdet via Skype, vi har udnyttet chat, sms og mail - og vi har afholdt møder i Herning, Viborg, Århus og Odense. Vi har forsøgt at udnytte og afprøve alle mulighederne ved et virtuelt samarbejde. Opgaven er udarbejdet og redigeret i fællesskab, så en opdeling i hvem der er ansvarlig for hvad er kunstig. Her udspecificeret så detaljeret som muligt: Viden: (BK, MF), Læring: (TH, MF), Metode, Emperi: (BK, TH, MF) Analyse: (BK, TH, MF), Konklusion: (BK, TH, MF), Perspektivering: (BK, TH, MF)

3 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 3 af 24 Indledning I vores praksis som henholdsvis IT-konsulent og lærere i grundskolen spørger vi ofte os selv: Lærer børnene noget af den IT-undervisning vi tilrettelægger, og er der læringspotentiale i de digitale læremidler vi præsenterer for dem? Vi kan ind imellem komme i tvivl om hvorvidt det er tilfældet. På PD modulet IT og Læring på JCVU har vi af praktiske grunde skullet give afkald på den traditionelle trygge klasseundervisning, og vi har været tvunget til på egen krop at skulle arbejde kollaborativt ved hjælp af computeren og nettet. Det synes vi har fungeret rigtig godt, og det har fået os i gang med at reflektere over, om den måde vi anvender IT på i skolen, nu også er den mest hensigtmæssige. Kigger vi på det samfund, der omgiver os, ser vi et samfund, hvor næsten alt er gennemsyret af IT og internettet. Vi kommunikerer med omverdenen via mails, chat, Skype og videokonferencer. Vi søger på hvad som helst via Google eller andre IT-baserede søgefaciliteter. Verden er på en måde blevet lille, vi kan hurtigt få fat i alt og alle vha. IT-baseret kommunikation. På den anden side er verden blevet uendelig stor, omfattende. Vi får en million hits ved en søgning på Google, vi får vores mailboks fyldt dagligt, vi tager vores arbejde med hjem bl.a. pga. de muligheder IT giver. Vi bliver bombarderet med 100 tv-kanaler, flere radiokanaler og så lige en gratisaviser. Vi ser virksomheder blive opkøbt af multinationale firmaer, af internationale kapitalfonde. Ting der i mange tilfælde ligger udenfor vores personlige verden. Vi bliver tvunget til at vælge, for overhovedet at kunne klare tanken om næste dags anmarch. Lars Qvortrup beskriver denne samfundstilstand som det hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 2004, 49-50). Et samfund hvor alting er i bevægelse i forhold til hinanden, et samfund hvor samfundsforhold ændres fra dag til dag. Hvordan skal det moderne menneske overleve i dette samfund. Hvilken viden skal vi have? Hvad skal vi kunne for at kunne navigere i dette komplekse samfund? Hvilke læringsformer skal vi i skolen gøre brug af, så de unge mennesker klarer at navigere i dette hyperkomplekse samfund? Med udgangspunkt i et samfund der er gennemsyret af informationer og Itbaserede samarbejdsmuligheder, vil vi i denne opgave undersøge, hvad viden er og hvordan man tilegner sig denne. Med denne indsigt, vil vi undersøge hvordan netbaserede læremidler kan understøtte elevers læring. I denne opgave definerer vi læremidler som en blanding af netdistribuerede og netbaserede læremidler. Et netdistribueret læremiddel fungerer som bibliotek eller ressourcecenter, hvor elever og lærere kan hente (printe) tekster og billeder og bruge dem i traditionelle fysiske rammer. Ved et netbaseret læremiddel forstår vi et virtuelt læringsmiljø eller læringsplatform, hvor computeren spiller en central rolle i hele læreprocessen, og hvor brugerne ofte vil forvente at kunne udnytte digitale muligheder som lyd, billeder, video osv.

4 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 4 af 24 Problemformulering Med udgangspunkt i de netbaserede læremidler Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen vil vi undersøge, hvordan socialkonstruktivistiske læringsteorier kan understøtte elevers læring. Teori og metode I denne opgave vil vi starte med at se på vidensbegreber, som vi belyser gennem Qvortrups fire videnskategorier og Nonakas teori om den tavse viden. I afsnittet om læring belyser vi erkendelses- og læringsteorien konstruktivisme ud fra Ernst von Glaserfeldts variant radikal konstruktivisme. En anden interessant gren af konstruktivismen vi indrager er construktionismen udviklet af Seymour Papert. Vygotskys fokusering på tænkning og sprog og Lave & Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber danner i vores opgave udgangspunkt for begrebet socialkonstruktivisme. På baggrund af denne viden har vi, i vores teoretiske tilgang til læringsbegrebet, valgt at tage udgangspunkt i socialkonstruktivismen. Med vores viden om viden og læring uddrager vi fire fokusområder, som vi bruger til at analysere de tidligere nævnte læremidler. Vores empiri består af to semi-strukturerede kvalitative interviews med lærerne Anna Støttrup fra Herning og Bodil Kjær fra Viborg. De har benyttet de netbaserede lærermidler, henholdsvis Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen (tidligere NetNews) i deres undervisning. De to undervisere har igennem deres arbejde erhvervet sig viden og synspunkter, som vi ikke har haft fokus på ud fra vores teoretiske synsvinkel. Gennem de kvalitative interviews prøver vi at forstå, hvad respondenterne mener og fortolke disse udsagn så objektivt som muligt. Vi er klar over, at ikke alle fortolkninger er lige gode, så i sammenskrivningen af interviewet har vi støttet os til Kvales tre niveauer: selvforståelse, commonsense og teoretisk tolkning. (Jensen, 2006). Vi laver validering i situationen ved at spørge ind til respondenternes svar under interviewet. Vi formoder, at de 2 deltagende respondenter er inde i vores terminologi, herunder sprogbrug. Vi er klar over, at antallet af interviewede personer med fordel kunne være større, for at kunne lave sammenligninger med en større statistisk validitet.

5 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 5 af 24 Viden Qvortrup beskriver fire videnskatagorier (figur 1). I vores udvælgelse af vidensformer er vi specielt på jagt efter det refleksive - den refleksive viden. Kategori Betegnelse Potentialer 1. Viden Faktuel viden (Kvalifikationer) 2. Viden om viden Situativ viden (Kompetencer) 3. Viden om (viden om viden) 4. Viden om (viden om viden om viden) Systemetisk viden (Kreativitet) Verdensviden (Kultur) Det man ved, at man ved Det induktive vidensforråd Det man ved, at man ikke ved Det deduktive vidensforråd Det man ikke ved, at man ved Det abduktive vidensforråd Det man ikke ved, at man ikke ved Figur 1: Tabellen er sammensat ud fra Qvortrups tabeller (Qvortrup, 2004, side 85, 86 og 91) Som det fremgår af ovenstående tabel, opererer Qvortrup med fire videnskategorier. For at forstå Qvortrups vidensbegreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at Qvortrup flytter fokus fra, hvordan viden er muligt til, hvordan viden bruges. Udtrykket hvordan viden bruges bliver omformuleret til hvordan viden foregår (Qvortrup 2004, 82). Det store spørgsmål i Qvortrups vidensdiskussion er, hvordan bruges (foregår) viden, når vi allerede er en del af den verden, vi bruger viden i forhold til. Qvortrup understreger, at viden ikke er et statisk fænomen, men at samspillet med omverdenen kan skabe ny viden, at kommunikationen imellem de psykiske og sociale systemer skaber ny viden. Dette samspil med omverdenen skaber ny viden og dermed muligheden for læring. Qvortrup beskriver, i samme værk, en række egenskaber ved viden. viden er et begreb for et individs måder at håndtere omverdenskompleksitet på.. Viden er en kilde til at transformere usikkerhed til sikkerhed, men den er ligeledes og dette i stigende grad - en kilde til at kunne give usikkerhed form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar. (Qvortrup, 2004, 82). Viden er et værktøj, som det psykiske system (individet) kan bruge, til at reducere omverdens-kompleksiteten. I denne opgave er vi specielt interesseret i den refleksive vidensform. Qvortrup beskriver den anden vidensform som viden om viden, dvs. viden om videnssituationen eller evnen til selviagttagelse. Jeg er med andre ord ikke alene i stand til at rubricere det, jeg ser, men jeg evner også at stille mig ved siden af min egen iagttagelse og gøre mig mine overvejelser herom. (Qvortrup, 2004, 85) Her mener vi, at vi nærmer os vores forståelse af refleksion. Dog er der elementer fra Qvortrups næste vidensform, som også kan komme på tale. Qvortrups tredje vidensform betegnes som viden om viden om viden, dvs. viden om den viden jeg før fik ved at iagttage mig selv. Det er det vi prøver at gøre i forhold til denne opgave. Vi prøver vha. en viden (kvalifikationer) at

6 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 6 af 24 tilegne os viden om viden (kompetencer), for vha. af viden om viden om viden (kreativitet) at retfærdiggøre vores brug af Qvortrups vidensteorier. Når man, som vi gør, leder efter refleksion i læremidler, er der ikke langt imellem de processer der skaber refleksion og de processer der skaber kreativitet. Qvortrup understreger, at de fire vidensformer ikke kan stå alene, den ene vidensform er afhængig af den anden. Qvortrups første tre vidensniveauer er individbaserede, mens den fjerde (verdensviden) er socialt baseret, en kollektiv vidensform. Ovenstående forsøg på at indsnævre begrebet refleksiv viden, mener vi at kunne bruge, som en del af den vidensteoretiske baggrund for det, Gynter og Gerken kalder udvikling af selvlæringskompetencer. (Gynter og Gerken, 2004). Tavs viden Med begrebet Tavs viden menes, at mennesket kan være i besiddelse af viden, kompetencer og færdigheder, selvom dette ikke kan udtrykkes sprogligt, expliciteres - og uden at denne viden og disse færdigheder er bundet til et regelsæt. Med til den tavse viden hører også oplevelser, erfaringer, følelser, kropslighed. (Wackerhausen, 1999) Ikujiro Nonaka skelner mellem viden og information: Information er data i den mest rendyrkede form. Viden er information vi har taget til os gennem refleksion eller erfaring. (Hansen, 2004) Eksplicit viden er det vi kan artikulere gennem sproget. F.eks. manualer eller databaser. Tavs viden er en subjektiv form for viden det kan ikke udtrykkes i ord, tal eller formularer. Det er vores overbevisninger, færdigheder eller know-how. Det er i samspillet mellem tavs og eksplicit viden at videnskabelse finder sted. (Hansen, 2004) Tavs viden kommer i spil når Anna Støttrup i arbejdet med Muselim og Skærmskrammel i sin klasse sender eleverne rundt for at studere hinandens værker. Den enkelte elev kommer med sin tavse viden og får øje på noget i det en anden har frembragt, hvilket inspirerer til nye og anderledes produkter. Nye kreative frembringelser. For at nå refleksionsniveauet er udfordringen at læreren og/eller eleverne sætter ord på processen og kommunikerer. I ovenstående tydeliggør vi, at viden er mere end simpel overførsel af informationer. Ved hjælp af Qvortrups vidensformer viser vi, at for at kunne reflektere må man op på et højere niveau. Kombinationen af eksplicit og implicit viden skaber grobund for refleksion og kreativitet.

7 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 7 af 24 Læring Hvad er læring?.enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. (Illeris, 2006, 15). Knud Illeris definition af læring er meget bred, og den står umiddelbart i kontrast til den gængse opfattelse, at læring har med skole og klasseundervisning at gøre. Vi kender den alt for godt, fordi vi alle har tilbragt tusindvis af timer i den undervisningssituation, hvor læreren formidler et stof til eleverne. Men der foregår jo også meget læring udenfor skolen, ja, børn har, inden de starter i skolen, lært en masse grundlæggende og komplicerede ting som f.eks.: at tale og indgå i sociale sammenhænge. Op gennem deres skolegang lærer de udenfor skoletiden ligeledes en hel masse gennem leg og aktiviteter. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskæftige sig med læring? Har den traditionelle lærer overfører viden til eleven metode ikke bevist sin berettigelse ved sejlivet at være den absolut mest dominerende undervisningsmetode over det meste af verden siden mennesket formaliserede undervisningen? Nej, det mener vi ikke, og vi vil gerne forklare hvorfor. Lad os sammen tage på en mindre tidsrejse tilbage i tiden. Tilbage til det ostelugtende og fugtige, men for mange trygge, klasseværelse på kommuneskolen. Her husker vi Ole, som sad i nærheden af lærerens kateder. Han var dygtig til alle de boglige fag og tilegnede sig stoffet meget hurtigt. Jens skulle have stoffet gentaget flere gange og gerne på forskellige måder. Lise kunne stadig ikke læse i 4. klasse, men forstod tingene bedst når biologilæreren fortalte og tegnede dyr på tavlen. Niels syntes, at stoffet var kedeligt og uinteressant. Han kunne ikke se, hvad han skulle bruge det til. Veninderne Susanne, Ulla og Ida lærte bedst, når de fik lov til at arbejde sammen i gruppe. Børn lærer altså på forskellige måder og i forskelligt tempo og derfor må der anderledes undervisningsmetoder og læringsteorier på banen, hvis vi skal skabe en folkeskole i verdensklasse. I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med det konstruktivistiske læringssyn, som med sine mange varianter må betegnes som en bevægelse, der alle har det til fælles, at viden er noget der aktivt konstrueres i hovedet på eleven og ikke overføres passivt fra læreren. I dette afsnit om læring beskriver vi den radikale konstruktivisme, som er en viderudvikling af Jean Piagets tanker om konstruktivisme, udviklet af hans elev Ernst von Glaserfelt. Derudover beskriver vi to interessante konstruktivistiske retninger: constructionisme og socialkonstruktivisme. Constructionismen er interessant, fordi den mener, at en god måde at lære på, er at tage udgangspunkt i noget en eller flere elever konstruerer. Socialkonstruktivisme er interessant, fordi den bygger på samarbejde, som

8 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 8 af 24 måden at lære på, og den har vi som CSCL-studerende rigtig gode erfaringer med. David Favrholdt vil vi indrage til at give socialkonstruktivsimen modspil. Konstruktivisme Konstruktivisme er både en teori om læring og viden og udviklingspsykologen Jean Piaget ( ) betragtes som faderen til den erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Han mente, at man i læreprocessen må være aktiv for at kunne tilegne sig viden. Piagets grundantagelse er, at iagttagelse af verden det være sig ting, hændelser, tekst i en bog osv ikke er muligt, med mindre vi antager, at den der iagttager, allerede har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan forbindes med. (Rasmussen, 2005,120). Radikal konstruktivisme Psykologen Ernst von Glaserfeld (1917- ) har på baggrund af en fortolkning af Piagets teoretiske grundantagelser om assimilation (optage i sig) og akkommodation (tilpasning) udviklet den konstruktivistiske læringsteori radikal konstruktivisme. Glaserfeldts radikale konstruktivisme bygger på følgende grundprincipper: 1. Det tænkende subjekt modtager ikke viden på en uvirksom eller passiv måde, hverken gennem sine sanser eller igennem kommunikation. Viden opbygges af det tænkende subjekt i en aktiv tilegnelsesproces. 2. Tænkningens eller kognitionens funktion er adaptiv i ordets biologiske betydning, og den tjener til at organisere subjektets erfarede verden, ikke til opdagelse af en eksisterende verden (Rasmussen, 2005, 121). I Glaserfeldts fortolkning af Piaget defineres viden som handlingsskemaer, begreber og tanker som dannes i en adaptionsproces, hvor nøglebegreberne er assimilation og akkommodation. Assimilation er når nyt materiale behandles som et tilfælde af noget kendt, altså nye erfaringer til allerede eksisterende begrebslige strukturer. Skematisk ser det således ud: 1. Situation 2. Aktivitet 3. Resultat Figur 2: Rasmussen, 2005, En perciperet eller genkendt situation. 2. En særlig (motorisk eller kognitiv) aktivitet knyttet til denne situation. 3. Et tilfredsstillende eller forventet resultat, dvs. forventninger om, at aktiviteten fører til et særligt på forhånd forventet resultat (Rasmussen, 2005, 122)

9 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 9 af 24 Genkendelsen er altid i situationen (1) et resultat af assimilation i den forstand, at situationen kan genkendes som begyndelse for skemaet, hvis den tilfredsstiller de betingelser, som tidligere har kendetegnet den. Hvis situationen tilfredstiller disse særlige betingelser, der passer til strukturen, så udløses den tilknyttede aktivitet. Selve aktiviteten (2) frembringer et resultat, som subjektet vil forsøge at assimilere til dets forventninger (3). Hvis dette ikke er muligt opstår en forstyrrelse. Denne forstyrrelse kan have enten overraskelse eller skuffelse som resultat. Hvis det ventede resultat er skuffelse kan et eller flere af de kendetegn, som blev iagttaget i anden omgang, føre til en ændring i det genkendelsesmønster, som vil udløse fremtidige aktiviteter, men hvis det ventede resultat var overraskelse eller interessant dannes et nyt genkendelsesmønster, som indbefatter de nye kendetegn, hvorved der dannes et helt nyt skema. For Glaserfeldt finder læring sted, når et skema i stedet for at producere et forventet resultat fører til forstyrrelse, og denne forstyrrelse videre fører til en akkommodation, der opretholder eller genetablerer individets ekvilibriumseller ligevægtsstilstand. Denne tilstand befinder et individ sig i, når det er i stand til at opveje de forstyrrelser, som det udsættes for fra omverdenen ignnem sin egen aktivitet (Rasmussen, 2005, ). Opsummering Radikal konstruktivisme forstår læring som menneskets udvikling af nye kognitive strukturer, der kan forklare ukendte situationer. Mennesket lærer derfor for at kunne tilpasse de kognitive strukturer til (problem)situationer i verden. Udgangspunktet for menneskets læring er ukendte situationer, det ikke kan forklare eller forstå. Denne ukendte problemsituation placerer mennesket i en uligevægt (ekvilibrium), og læring er menneskets forsøg på at konstruere kognitive strukturerer, der kan forklare situationen og dermed genskabe ligevægt. Constructionisme Seymour Papert har sammen med en forskergruppe på MIT i Boston i USA i en årrække forsket i børn, IT og læring. Dette arbejde blev til som en slags modreaktion mod den traditionelle amerikanske undervisning, der foregik som ren instructionisme. Papert har i samarbejde med denne forskergruppe udviklet læringsbegrebet construktionismen. Papert tager udgangspunkt i Piagets konstruktivistiske erkendelsesteori, hvor viden som tidligere nævnt er en konstruktionsproces i individet. Den kognitive erkendelse underbygges særligt godt, når elever er optaget af og i gang med en form for konkret fysisk konstruktion af noget, der er meningsfuldt for dem i samspil med andre. (...) at dette sker særligt heldigt, når den lærende er engageret i noget konkret eller i det mindste noget, der kan deles med andre (...) et sandslot, en maskine, et computerprogram, en bog. Dette leder os til en cirkelmodel af internalisering af det, som er udenfor, derefter eksternalisering af det som er indeni og så videre. (Citat af Papert i Gynter, 2005, 95).

10 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 10 af 24 Papert mener således, at de kognitive processer understøttes særdeles godt af eksperimenter med fysiske konstruktioner, når man er i samarbejde og kommunikerer med kammerater eller læreren om det, der konstrueres. (...) et sandslot eller en kage, (...) et computerprogram, et digt, en teori om universet. (Citat af Papert i Gynter, 2005, 95). I denne proces opstår mulighed for refleksiv læring. En af de helt store fordele ved computeren er muligheden for at eksperimentere og forsøge igen og igen, hvilket er specielt fordelagtigt for læreprocessen. Læreprocessen veksler mellem a. forestilling, b. konkrete eksternaliseringer, c. kommunikation om og vurdering af resultatet og d. udvikling af nye forestillinger. Denne måde at arbejde på kan bl.a. finde sted, når elever arbejder med at designe multimedier i åbne computerværktøjer, hvor der veksles mellem idé, programmering, iagttagelse, kommunikation og ny programmering (Gynter, 2005). Socialkonstruktivisme og læring i praksisfællesskaber Vygotsky udviklede omkring 1930 sine socialkonstruktivistiske læringsteorier, hvor han gennem sit arbejde med studier af børns aktiviteter i forbindelse med opgaveløsning påviser, at sprog og kommunikation er væsentlige artefakter for løsning af praktiske problemer og at sproget i betydelig grad bidrager til udvikling af personens praktiske og abstrakte intelligens (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000). I socialkonstruktivistiske vidensteorier er fællesskabet og sproget centrale begreber. Viden konstrueres i fællesskaber - ved hjælp af sproget - i situationen (Hermansen, 2001). Socialkonstruktivisterne benægter sådan set ikke, at der foregår læreprocesser internt i det enkelte individ. Men de finder det uinteressant, fordi karakteren af og indholdet i disse processer til enhver tid bestemmes af relationerne i det sociale felt. De er enige med Piaget og andre konstruktivister i, at verden og samfundet ikke er objektive størrelser, som man kan tilegne sig gennem læreprocesser. Omverden opfattes i begge tilfælde som noget, der aktivt konstrueres. (Illeris, 2006) Dette syn harmonerer med Lave og Wengers teorier om læring som meningsfuld deltagelse i sociale praksisfællesskaber. (Gynther, 2005, 110). Vigtige elementer er, at man har et fælles projekt som opleves meningsfuldt og forpligtende i forhold til fællesskabet, således at der er et gensidigt engagement i forhold til såvel projektet som praksisfællesskabet. Praksis er her forstået som en igangværende social interaktionsproces. At arbejde i et praksisfælleskab betyder, at man deltager sammen med andre, og at man producerer artefakter, som kan være fysiske konstruktioner, men det kan også være ord vi siger, eller et indlæg i en konference. Denne produktion af artefakter, kalder Gynther en tingsliggørelse og den refererer både til processen og produktet og modsat dansk pædagogisk tradition adskiller Wenger ikke processer og produkter. At skrive et indlæg til en CSCL konference er en proces det skrevne indlæg er et produkt en konkret artefakt. (Gynther, 2005, 126). I vores arbejde på pd-modulet har vi oplevet at arbejde i et praksisfællesskab. Vi har produceret opgaver eller indlæg i konferencer (produkt og proces), et

11 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 11 af 24 arbejde, vi har oplevet som meningsfuldt og forpligtende. Disse faktorer har tilsammen virket engagerende og udgjort en stor motivationsfaktor. Kritik af socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen kritiseres af David Favrholdt. Han hævder, at socialkonstruktivismen er en reduktionisme - en stærk forenkling. Han skelner mellem en svag og en stærk version af social konstruktivisme. I den stærke version hævdes, at alle videnskabelige data og lovmæssigheder - også naturvidenskabernes - er socialt konstruerede. (Favrholdt, 2001). Den svage version hævder ifølge Favrholdt, at ganske vist er samfundet et menneskeligt produkt, men de lovmæssigheder der findes inden for de eksakte videnskaber (her nævnes fysik og matematik) er ikke nødvendigvis et resultat af sociale konstruktioner. Favrholdt diskuterer den svage versions berettigelse på baggrund af sprogets tilblivelse. Er sproget en ren social konstruktion, eller findes der naturvidenskabelige lovmæssigheder, som også spiller ind på sprogets tilblivelse? Han mener, at den stærke version af social konstruktivisme ikke kan bruges og at den svage version har mangler med hensyn til en klar definition af det han kalder objektiv eksistens og konkluderer: Den svage version af social konstruktivisme bør modificeres på en række punkter. Den stærke version holder ikke for en nærmere diskussion. (Favrholdt, 2001, 15). Opsummering På baggrund af de erfaringer vi har gjort os ved at arbejde kollaborativt på dette pd-modul kan vi klart tilslutte os socialkonstruktivisternes fokusering på det sociale felts betydning, men vi er opmærksomme på, at den rene socialkonstruktivisme har nogle svagheder. Vi har som Favrholdt svært ved at acceptere, at læring og andre psykiske processer kun kan finde sted i en social sammenhæng. Vi mener, at man let kan komme til at overse eller undervurdere betydningen af de indre psykiske processer, der sker hos det enkelte individ. Som eksempel har vi mange gange i dette studie været i en situation, hvor vi skulle forberede et indlæg til konferencen, og her har man siddet alene og læst og skrevet noter. Her har der foregået en læring hos den pågældende uden at de andre i gruppen har været direkte involveret. At indlægget så kvalificeres, når de andre i gruppen giver respons og evt. tilføjer noget, bekræfter bare grundaspektet i socialkonstruktivisme.

12 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 12 af 24 Fokusområder Ud fra ovenstående teorier vælger vi at fokusere på nedenstående fire områder, som vi anser for vigtige i en socialkonstruktivistisk analyse af netbaserede læremidler. Samarbejde Med samarbejde forstås i denne opgave elevernes fælles arbejde på en opgave. Bang og Dalsgaard (2005) definerer dette samarbejde som kollaborativt i modsætning til et kooperativt samarbejde, hvor arbejdsopgaven deles mellem de studerende. I det kollaborative samarbejde, i meningsfulde praksisfællesskaber, ligger der større mulighed for refleksion. Med udgangspunkt i dette mener vi, at samarbejde er et vigtigt fokuspunkt. Motivation Det opleves meningsfuldt og motiverende at producere noget i et fællesskab. Motivationen kan ligge i produktet, i processen og i ansvarsfølelsen overfor fællesskabet. Kommunikation I ethvert samarbejde foregår der kommunikation. Den kommunikationsform vi fokuserer på i denne opgave er it-baseret kommunikation mellem mennesker. Refleksion Refleksion er i henhold til Qvortrups videnskategorier det niveau, man må beherske for at kunne håndtere omverdenskompleksiteten. De krav samfundet i dag stiller til kreativitet og innovation fordrer refleksionskompetence /selvlæringskompetence. I kommunikationen i forbindelse med arbejdet med fysiske konstruktioner opstår muligheden for refleksive processer og læring.

13 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 13 af 24 Analyse af Læremidler I dette afsnit giver vi en kort beskrivelse af de to netbaserede læremidler, Nyheder på Nilen og Muselim og Skærmskrammel herunder en kort beskrivelse af de to læremidlers opfyldelse af de IT- faglige mål i forhold til JPCK (junior-pc-kørekort) og de faglige mål i forhold til Fælles mål. Vi analyserer de to læremidler ved hjælp af teorierne om åbne og lukkede teknologier og fire katagorier for IT-integration (Gynther og Gerken, 2004) samt vore egne fokuspunkter. Med udgangspunkt i disse to teorier og fokusområderne samarbejde, kommunikation, motivation og refleksion, laver vi en kort analyse af de to læremidler. Dette mener vi er redeligt, da Gynter og Gerkens to teorier bygger på samme videns- og læringssyn som vore egne fokuspunkter. Dette ses bl.a. ved Gynter og Gerkens brug af Seymour Paperts Constructionism contra Instructionism. (Gynther og Gerken, 2004 s. 7) Afsnittet sluttes af med en kort delkonklusion. Anvendelse af teorier Åbne og lukkede teknologier Gynther og Gerken arbejder med begreberne lukkede og åbne teknologier i forhold til teknologi til børn. Lukkede teknologier er teknologier, som tager udgangspunkt i et videns- og læringssyn, der ser undervisning som overførsel af viden til barnet. Et kognitivistisk videns- og læringssyn. Sten Larsen bruger udtrykket tankpasserpædagogik. Åbne teknologier tager udgangspunkt i et videns- og læringssyn, der ser undervisning som en proces, hvor børn aktivt skaber deres egen viden og at dette understøttes særligt godt ved, at de i et socialt fællesskab arbejder med konkrete designprojekter, som de selv er interesseret i, og som samtidig åbner for tilegnelse af vigtige fagområder. (Gynther og Gerken, 2004, s. 10). Gynther og Gerkens åbne teknologier stemmer godt overens med vores fokuspunkter. Åbne teknologier, der støtter børns evne og lyst til at undersøge, designe, konstruere, kommunikere og fortælle historier i sociale fællesskaber er ifølge Papert understøttende for læreprocesserne. Fire måder at opfatte IT-integration Gynther og Gerken beskæftiger sig med forskellige opfattelser af ITundervisning, og nævner fire forskellige anskuelser: undervisning i, med, om og gennem IT. Ved undervisning i IT forstås, at eleverne skal lære at benytte IT som et redskab og opnå diverse færdigheder i at anvende computeren. I denne måde at anskue IT på, ligger der ikke umiddelbart noget om hvilket læringssyn, der ligger til grund for anvendelsen af IT. IT betragtes som en kulturteknik, man må beherske.

14 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 14 af 24 Hvis man ser IT-integration som undervisning med IT er der fokus på faget eller fagområdet, altså IT ses som et redskab for opnåelse af faglige færdigheder indenfor pågældende fagområde. IT betragtes som et undervisningsmiddel. Ved undervisning om IT vil det være IT s betydning for mennesket og samfundet, der fokuseres på. Eleverne skal sikres en kritisk tilgang til IT og forstå hvilken betydning dette måtte have for det enkelte menneske og samfundet. Endelig kan der være tale om et fjerde niveau for IT-integration, nemlig undervisning gennem IT. Her vil fokus være på de læreprocesser, der muliggøres når IT anvendes som et middel til at lære. Eleven får med IT mulighed for at være aktiv i processen og være med til i samarbejde med andre at designe ting og opfinde og digte historier. Sproget spiller en central rolle, hvilket er afgørende for refleksive læreprocesser. (Gynther og Gerken, 2004). De fire undervisningsformer skal ses som et supplement til vores fokuspunkter, som giver mulighed for en mere finmasket vurdering af de to netbaserede læremidler. Beskrivelse af de to læremidler Nyheder på Nilen (NetNews) Webstedet Nyheder på Nilen lægger, som navnet siger, op til at lave nyhedsformidling på nettet (en netavis). Her kan eleverne prøve kræfter med at formidle nyheder på nettet ved hjælp af tekst og billeder herunder videoklip og lyd. Netavisen opbygges i hjemmesideværktøjet Webbyggeren fra portalen Hval.dk. Elever og lærere kan finde hjælp og inspiration til de faglige områder, der anvendes i forbindelse med arbejdet med en netavis, på Nyheder på Nilen. Under menupunktet Projekter henvises til både de ITfaglige og fag-faglige mål for Nyheder på Nilen. Der er henvisninger til relevante trinmål i Junior PC kørekortet og til relevante fagområder i Fælles Mål (Bilag 1). Disse henvisninger peger på, hvilke mulige områder man kan komme omkring. Det vil være forskelligt fra lærer til lærer, hvilke IT- og fagmål undervisningen faktisk inddrager. Interesserede lærere tilmelder deres klasser til projektet. Nil-projektlederen afholder et kursus for de deltagende lærere. På kurset lærer lærerne teknikken bag opbygningen af hjemmesiden. Det aftales hvilke uger klasserne er chefredaktion og hvilke uger klasserne er journalister. Det aftales fra projekt til projekt, hvad hovedsigtet er, og dermed hvilke katagorier (stofområder) der lægges vægt på, og hvem der er målgruppen. Omfang og navn på produktet (netavisen) aftales ligeledes. Det er tilladt at foreslå nye katagorier under forløbet.

15 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 15 af 24 De deltagende 8. klasser danner i fællesskab en nyhedsredaktion. På skift fungerer én af klasserne som chefredaktion. Chefredaktionen sætter de andre klasser i arbejde med at finde nyhedsstof og andet stof til de aftalte katagorier. Chefredaktionen bestemmer hvilket stof, der skal i avisen den pågældende uge. Alle deltagende klasser er chefredaktion mindst to gange. Kommunikationen imellem de deltagende klasser foregår i Skolekom. Der laves en lukket konference til hvert avisprojekt. Klasselærerne og Nilprojektlederen har deres egen lukkede konference ved siden af den fælles konference. Nyhedsformidling er med til at skærpe elevernes fornemmelse for, hvor der sker nyt i regionen, og i det hele taget, hvad en nyhed er. De kan lære at koncentrere det sproglige og det billedlige udtryk, de kan lære at fremhæve det vigtige og skære det uvæsentlige væk. De lærer samtidig at overholde tidsfrister/deadlines. Eleverne trænes under hele forløbet i at arbejde sammen i et IT-baseret netværk. Alle deltagere (og alle andre) kan løbende følge opbygningen af netavisen på webstedet. Slutproduktet er en netavis udarbejdet af 4-6 klasser over en periode på 8-12 uger, uden at eleverne fysisk har mødt hinanden. Muselim og skærmskrammel Ved hjælp af det netbaserede IKT læremiddel Muselim og skærmskrammel kan eleverne lave en digital collage. Målgruppen er alle skoleklasser, der har adgang til en PC, internet, scanner og et billedbehandlingsprogram. I dette tilfælde er Paint Shop Pro en fordel, da vejledningen henviser til dette program men det er ikke et must. Som programmets navn Skærmskrammel antyder, så er materialerne, som skal indgå i collagen dem, som man finder på genbrugspladsen. På siden Værktøjskassen finder man billeder, som eleverne kan kopiere og bruge direkte. Ellers kan eleverne vælge at scanne deres egen skærmskrammel. Det kunne være en leverpostejmad med remoulade, en mønt, en mobiltelefon, en bussemand osv. Kun fantasien sætter grænsen. Muselimen (billedbehandlingsprogrammet) er det, som binder de forskellige materialer sammen, men ikke mere fast, end at de ved et museklik, kan ændres og redigeres i en uendelighed. Spejlvendinger, drejninger, farveskift, gennemsigtighed og vridninger kan give den digitale collage et hav af udtryksmuligheder. Eleverne kan følge vejledningen til Lav en rummand, som findes under menupunktet support. Her fremstiller de trin for trin en "rummand " ved hjælp af billeder i værktøjskassen og få udvalgte værktøjer i Paint Shop Pro. Dette eksempel henvender sig til elever med mindre kendskab til elektronisk billedbehandling og som introduktion af projektet.

16 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 16 af 24 Bagrundsviden til læreren er en side, hvor han/hun finder en ordliste med forklaringer på kunstbegreberne collage, assembly osv. Siden indeholder også et historisk rids over collagens udvikling og links til eksempler på store kunstnere, som Henry Heerup, Robert Jacobsen, som har brugt skrald i deres kunstværker. Der linkes desuden til kunstmuseer, som udstiller værker, der er lavet af skrald. Muselim og Skærmskrammel er ikke en erstatning for den traditionelle collage, hvor eleven kan sanse materialets struktur, former, farver, lugte osv., men nærmere et supplement til undervisningen i billedkunstgenren collage. Til slut opfordres eleverne til at maile deres færdige collage til programmets webgalleri, hvor de udstilles, og kan beundres af klassekammerater, familie og venner. Der henvises til både de IT-faglige og fag-faglige mål for Muselim og Skærmskrammel. Under menupunktet Projekter henvises til både de ITfaglige og fag-faglige mål for Muselim og Skærmskrammel. Der er henvisninger til relevante trinmål i Junior PC kørekortet og til relevante fagområder i Fælles Mål (Bilag 2). Disse henvisninger peger på hvilke mulige områder man kan komme omkring. Det vil være forskelligt fra lærer til lærer, hvilke IT- og fagmål undervisningen faktisk inddrager. Åbne og lukkede teknologier i de to læremidler Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen er begge åbne læremidler, men disse kan være mere eller mindre åbne. Det afhænger af, hvor meget bearbejdningsbart materiale de indeholder, og hvor meget de lægger op til, at man skal bruge teknologien til at arbejde videre med materialet. Muselim og Skærmskrammel er mindre åbent, da det er givet på forhånd, at eleverne skal lave en figur, og den skal være af genbrugsmaterialer. Programmet lægger ikke op til, at eleverne skal arbejde sammen. Men det er langt fra et lærermiddel, der bare fylder viden ned i hovedet på eleven. Nyheder på Nilen er det mest åbne af de to læremidler, da eleverne selv vælger, hvilke artikler de vil skrive, og de har endvidere mulighed for at arbejde flere sammen. De to lærermidler set i relation til de fire opfattelser af IT-integration I Muselim og Skærmskrammel er det primære læringsmål, at eleverne lærer at lave en billedcollage, der er en genre indenfor bl.a. faget billedkunst. Der

17 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 17 af 24 undervises med IT, for at kunne gøre dette på en anderledes måde. Delene til denne collage bearbejdes og samles i et billedbehandlingsprogram, i dette tilfælde Paint Shop Pro. Her kan man tale om, at der indirekte undervises i IT. I Nyheder på Nilen er det primære læringsmål at skrive artikler, en genre indenfor danskfaget, som samles i en Netavis. Til dette formål arbejdes der med IT. Eleverne udgiver avisen på internettet ved hjælp af programmet Webbyggeren, og de kommunikerer sammen gennem Skolekom, så her kan man tale om, at der også indirekte undervises i IT. Ovenstående metodik i udformningen af en avis (netavis), leder eleverne igennem de nye muligheder IT giver for nyhedsformidling. Arbejdsformen giver indblik i, hvordan det er at arbejde i det hyperkomplekse samfund, hvor holdninger, vaner, meninger, teorier, samfundskonstruktioner hele tiden ændrer sig i forhold til sig selv og hinanden. Her arbejdes der om IT. Gennem den dialog, der foregår imellem redaktionsgruppen og journalistgruppen, udvikler kvaliteten af artiklerne sig. Dialogen imellem redaktion og journalister kan medføre et bedre fagligt produkt. Den læreproces der foregår mellem redaktion og journalister kan nærme sig undervisning gennem IT. Kommunikationen, samarbejdet imellem dem, kan skabe en form for refleksivitet, udvikling af selvlæringskompetencer. Specielt i de tilfælde, hvor kommunikationen imellem de enkelte klasser, gik på det faglige indhold, kunne det lugte lidt af refleksion. Følgende citat fra vores interview med Bodil Kjær kunne pege i den retning: Jeg kan huske, dem der skændtes, det var sådan noget med I har ikke sendt nyheder. Jamen gud, du kan da ikke sende en nyhed 3 uger før så er det da en ludernyhed. (Bilag 3, 6:55). (En ludernyhed er vist en journalistisk betegnelse for en opdigtet nyhed. Red.). Det at eleverne, af egen fri vilje, begyndte at stramme kriterierne for artiklerne og deres autensitet, nærmer sig refleksionskompetence. De to læremidler set i relation til vore fokusområder Nedenstående gennemgang af vores fokuspunkter samarbejde, kommunikation, motivation og refleksion set i relation til de to netbaserede læremidler er struktureret således, at første del er en gennemgang af det, man umiddelbart kan se, der lægges op til på læremidlets website. Anden del bliver med inddragelse af citater fra de to interviews og analyse heraf - og dermed beskrivelse af en mere nuanceret anvendelse af de to læremidler. Til sidst foretages en opsummering. Vi har udfærdiget en tabel, der tager udgangspunkt i første del af vores beskrivelse og altså viser, hvilke fokusområder, man umiddelbart kan se, der lægges op til på websitet.

18 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 18 af 24 Nyheder på Nilen (NetNews) Netnews er et netbaseret læremiddel, hvor kommunikation og samarbejde er indbyggede elementer. Eleverne kan ikke løse opgaven uden at samarbejde. Der er samarbejde omkring redaktionens arbejde med udvælgelse af relevante artikler, der er samarbejde omkring elevernes udarbejdelse af artikler til netavisen. Motivation eller motivationsfaktorer bliver ikke nævnt i læremidlet. Måske er krokodillen på motorcykel en motivationsfaktor for eleverne? I selve læremidlet nævnes der ikke direkte elementer, som kan pege mod refleksion. I den konkrete undervisningssituation blev der i sagens natur kommunikeret via Skolekom og samarbejdet imellem grupperne igennem hele forløbet. Motivationselementet blev berørt i interviewet med Bodil Kjær. Det fremgår blandt andet af følgende citat: - I får lov at arbejde med IT, som nogen af de første. (.) Det er interessant, når de var de eneste. (Bilag 3, 28:05) Bodil Kjær nævner at det at arbejde med computeren, er en motivationsfaktor i sig selv. Senere i interviewet modsiger hun faktisk sig selv. Hun fik følgende spørgsmål: - Og for børn er der heller ikke en yderligere motivationsfaktor i dag? BO: Jeg føler det ikke. (.) Jeg er lige ved at tro, det kan godt være det lyder barsk, at vi er ved at komme så langt hen. Børn rykker sig meget. (.) At de hellere vil se det fysisk. (Bilag 3, 10:23) Vi vælger at tolke hendes udsagn sådan, at hun mener, at det at arbejde ved computerne er en motivationsfaktor i sig selv, men det at kunne lægge deres producerede materialer ud på nettet ikke er motiverende i sig selv i år Var der tegn på refleksion blandt eleverne eller hos læreren? Som tidligere nævnt, havde eleverne en kraftig diskussion om artiklernes indhold og alder. Denne diskussion var opstået på elevernes egen foranledning og sluttede ligeledes uden indblanding fra lærerne. Her kan man vel godt sige, at eleverne udviklede en slags selvlæringskompetence. Et andet sted i interviewet kommer Bodil Kjær ind på sin egen oplevelse af det at arbejde med Netnews: - Ja.. der skete utroligt mange ting. Dengang skete der i hvert fald noget med mig som lærer, jeg fandt ud af, som lærer. Det er meget vigtigt, man tør gi los og så sige, at jeg ved ikke alt. Og jeg ved at nogle elever kan meget mere end jeg kan og så la være med at være hæmmet. Sige til eleverne, jeg kan noget du kan noget. Ha respekt for hinanden. (Bilag 3, 22:20) Hvis man går ud fra, at et af Bodil Kjærs værste mareridt ville være ikke at have fuldstændig styr på sine elever, må det vel siges at være en temmelig stor omvæltning i hendes måde at tænke og udføre undervisning på. Muselim og skærmskrammel Som det fremgår af figur 3 (nedenfor), lægges der ikke direkte op til samarbejde og kommunikation i Muselim og Skærmskrammel. Eleverne er ikke tvunget til at bruge elektroniske kommunikations-midler til udveksling af ideer, billeder m.m. Der kan ses elementer af kommunikation i Galleriet, i form af muligheden for at udstille elevernes produkter. Denne

19 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 19 af 24 kommunikationsform er en form for videndeling, men ikke en målrettet kommunikationsproces. Det er svært at vurdere om selve læremidlet lægger op til motivation. Der gives eksempler på en faglig motivationsvinkel under menupunktet Sådan gør du -> Lærerens forberedelse. De peger på at man kan besøge museer, se kunstværker, se andre elevers produktioner o.l. Disse motivationsområder er alle af faglig art. Selve webstedets udformning kan måske virke motiverende på eleverne. Mod dette synspunkt taler det uklare afsender modtager forhold. Webstedet henvender sig både til elever og lærere. Dette fremgår ikke klart af webstedet. Der er ikke et entydigt design, der viser dette. F.eks. i form af en menustruktur, hvor det klart fremgår hvad der er til elever og hvad der er til lærere. Thorlacius påpeger vigtigheden af dette i følgende citat: Her inddrager jeg aspekter fra transmission- og transportterorierne, som fokuserer på at formidle afsenders informationer på en sådan måde, at modtager opnår den viden, som afsender har intentioner om at videreformidle. Samtidig er jeg af den overbevisning, at man er nødt til at basere planlægning af informationer med fokus på modtagers behov. (Thorlacius, 2005, 30) Muselim og Skærmskrammels webdesign er ikke klar og entydig. I den konkrete undervisningssituation peger Anna Støttrup på både samarbejde og motivation: I det øjeblik man kommer ind til computeren, så er det en utrolig stor motivationsfaktor for eleverne, det var det i hvertilfald på det tidspunkt (...) Så snart de sætter sig til dem er det næsten ligesom et spil, uanset om det er faglige ting eller hvad det er, og når der er billeder på (...) det er sådan meget motiverende for dem. (Bilag 4, 2:55) Anna påpeger at computeren i sig selv er en motivationsfaktor (endnu da). Senere peger hun på, at eleverne opfatter det faglige som et slags spil. Der er altså sket en ændring af læremidlets rolle, fra at være en mængde informationer, til at være en del at et fællesskab der arbejder med noget fagligt på en sjov måde. Samarbejdet imellem eleverne, var ikke et samarbejde, som udsprang af læremidlet, men et resultat af Anna Støttrups pædagogik: De vil gerne vise hinanden hvad det er de har lavet. (.) Ind imellem kan man også sige stop, prøv lige at gå rundt og se hvad de andre har lavet. (Bilag 4, 7:30) Hvorvidt Muselim og Skærmskrammel skaber mulighed for refleksion eller ej, kan ikke ses direkte ud af læremidlets opbygning, men kan måske ses i den konkrete undervisningssituation. I ovenstående citat, hvor Anna Støttrup beder eleverne gå rundt og se hinandens produkter, kan der åbnes for refleksive tankeprocesser. Anna Støttrup kommer med et interessant synspunkt, som måske kan fortælle noget om hendes motivation i svaret på følgende spørgsmål: - Har du, som er en dygtig faglærer, i virkeligheden brug for det lille program Muselim og Skærmskrammel? AS: Altså, jeg har ikke brug for det der (Muselim og Skærmskrammel) (..) Jeg kan godt og jeg ved hvad jeg skal gøre. (..) så kender jeg programmet (Paint Shop Pro) så godt, at jeg bare lige hjælper ham (..) Det kommer ved at have været det hele igennem 117 gange. (..) Men programmet er nok godt nok for de lærere, der ikke rigtig tror de kan bruge IT. (Bilag 4, 7:30)

20 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 20 af 24 Hun har altså ikke brug for læremidlet Muselim og Skærmskrammel for at arbejde med collage i billedkunst. Hvis det er rigtigt forstået, ligger der næppe den helt store motivation for hende i at bruge læremidlet. Hendes formodning om, at programmet sikkert er godt nok til de lærere der ikke tør (eller ikke gider. Red.) er interessant i IT-integrationssammenhæng, dette skal dog ikke behandles i denne opgave. Opsummering af analysen Tabellerne herunder viser, hvilke områder, vi mener, der er mulighed for at tilgodese, når man går ud fra det, der umiddelbart er lagt op til i læremidlet, sådan som det fremtræder på websitet. Muselim og Skærmskrammel Åbne Lukkede I IT Med IT Om IT Gennem IT X X X Nyheder på Nilen X X X X X Samarbejde Kommunikation Motivation Refleksion Muselim og Skærmskrammel (X)* Nyheder på Nilen X X (X)* * Hvis motivation kan forstås som det, at det faglige indhold i de to netbaserede læremidler fremgår af Fælles mål. Figur 3: Tabellerne giver et overblik over de to læremidlers egenskaber. Ud fra vores analyse af de to læremidler som de umiddelbart fremtræder, er det klart Nyheder på Nilen, der giver mulighed for at opfylde flest af vore fokuspunkter. Programmet lægger direkte op til samarbejde og kommunikation. Programmet opfylder på papiret alle vore fokuspunkter på nær refleksion. Spørgsmålet er om man overhovedet er i stand til at beskrive tilrettelæggelse af, hvordan læreren i en undervisningssituation sørger for at eleverne reflekterer - om ikke det er noget, der bare sker. Der er ingen motivationsmanual i Nyheder på Nilen, men det er (endnu da) en motivationsfaktor at arbejde ved computerne. I selve undervisningssituationen er der tegn på, at Netnews kan både motivere og føre til en form for refleksion. Måske var det læreren der var tættest på at se den nye verden, tættest på udvikling af selvlæringskompetencer. Muselim og Skærmskrammel er det mest lukkede af de to læremidler. Der lægges ikke direkte op til kommunikation og samarbejde med andre elever om kreationen af en digital collage. Der lægges op til en faglig motivationsvinkel i læremidlet. I selve undervisningssituationen er der samarbejde og en form for videndeling via menupunktet Galleriet. Der er ingen IT-baseret kommunikation i undervisningssituationen. Der er tegn på en form for

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Læreprocesser og it. Stine Christensen Tingkærskolen, Odense Kommune Pædagogisk it vejleder uddannelsen

Læreprocesser og it. Stine Christensen Tingkærskolen, Odense Kommune Pædagogisk it vejleder uddannelsen Læreprocesser og it Stine Christensen Tingkærskolen, Odense Kommune n Indholdsfortegnelse: Læreprocesser og it. Indholdsfortegnelse:...2 Indledning:...3 Problemformulering:...4 Et samfund i udvikling....5

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere