Netbaserede Læremidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netbaserede Læremidler"

Transkript

1 Netbaserede Læremidler Opgave til modulet IT og Læring På diplomuddannelsen IT, Medier og Kommunikation Pædagogisk Diplomuddannelse Jysk Center for Videregående Uddannelse januar 2007 Børge Kirkegaard Hansen BH Mikael Flemming Fossø MF Tove Husted TH Vejledere Hans Kristensen og Orla Nielsen Antal anslag Opgaven må offentliggøres

2 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 2 af 24 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Viden... 5 Tavs viden...6 Læring... 7 Konstruktivisme...8 Radikal konstruktivisme...8 Opsummering...9 Constructionisme...9 Socialkonstruktivisme og læring i praksisfællesskaber...10 Kritik af socialkonstruktivisme...11 Opsummering...11 Fokusområder...12 Samarbejde...12 Motivation...12 Kommunikation...12 Refleksion...12 Analyse af Læremidler Anvendelse af teorier...13 Åbne og lukkede teknologier...13 Fire måder at opfatte IT-integration...13 Beskrivelse af de to læremidler...14 Nyheder på Nilen (NetNews)...14 Muselim og skærmskrammel...15 Åbne og lukkede teknologier i de to læremidler...16 De to lærermidler set i relation til de fire opfattelser af IT-integration...16 De to læremidler set i relation til vore fokusområder...17 Nyheder på Nilen (NetNews)...18 Muselim og skærmskrammel...18 Opsummering af analysen...20 Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Opgaven er et resultat af et samarbejde. Vi har skrevet meget på Fronter, vi har arbejdet via Skype, vi har udnyttet chat, sms og mail - og vi har afholdt møder i Herning, Viborg, Århus og Odense. Vi har forsøgt at udnytte og afprøve alle mulighederne ved et virtuelt samarbejde. Opgaven er udarbejdet og redigeret i fællesskab, så en opdeling i hvem der er ansvarlig for hvad er kunstig. Her udspecificeret så detaljeret som muligt: Viden: (BK, MF), Læring: (TH, MF), Metode, Emperi: (BK, TH, MF) Analyse: (BK, TH, MF), Konklusion: (BK, TH, MF), Perspektivering: (BK, TH, MF)

3 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 3 af 24 Indledning I vores praksis som henholdsvis IT-konsulent og lærere i grundskolen spørger vi ofte os selv: Lærer børnene noget af den IT-undervisning vi tilrettelægger, og er der læringspotentiale i de digitale læremidler vi præsenterer for dem? Vi kan ind imellem komme i tvivl om hvorvidt det er tilfældet. På PD modulet IT og Læring på JCVU har vi af praktiske grunde skullet give afkald på den traditionelle trygge klasseundervisning, og vi har været tvunget til på egen krop at skulle arbejde kollaborativt ved hjælp af computeren og nettet. Det synes vi har fungeret rigtig godt, og det har fået os i gang med at reflektere over, om den måde vi anvender IT på i skolen, nu også er den mest hensigtmæssige. Kigger vi på det samfund, der omgiver os, ser vi et samfund, hvor næsten alt er gennemsyret af IT og internettet. Vi kommunikerer med omverdenen via mails, chat, Skype og videokonferencer. Vi søger på hvad som helst via Google eller andre IT-baserede søgefaciliteter. Verden er på en måde blevet lille, vi kan hurtigt få fat i alt og alle vha. IT-baseret kommunikation. På den anden side er verden blevet uendelig stor, omfattende. Vi får en million hits ved en søgning på Google, vi får vores mailboks fyldt dagligt, vi tager vores arbejde med hjem bl.a. pga. de muligheder IT giver. Vi bliver bombarderet med 100 tv-kanaler, flere radiokanaler og så lige en gratisaviser. Vi ser virksomheder blive opkøbt af multinationale firmaer, af internationale kapitalfonde. Ting der i mange tilfælde ligger udenfor vores personlige verden. Vi bliver tvunget til at vælge, for overhovedet at kunne klare tanken om næste dags anmarch. Lars Qvortrup beskriver denne samfundstilstand som det hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 2004, 49-50). Et samfund hvor alting er i bevægelse i forhold til hinanden, et samfund hvor samfundsforhold ændres fra dag til dag. Hvordan skal det moderne menneske overleve i dette samfund. Hvilken viden skal vi have? Hvad skal vi kunne for at kunne navigere i dette komplekse samfund? Hvilke læringsformer skal vi i skolen gøre brug af, så de unge mennesker klarer at navigere i dette hyperkomplekse samfund? Med udgangspunkt i et samfund der er gennemsyret af informationer og Itbaserede samarbejdsmuligheder, vil vi i denne opgave undersøge, hvad viden er og hvordan man tilegner sig denne. Med denne indsigt, vil vi undersøge hvordan netbaserede læremidler kan understøtte elevers læring. I denne opgave definerer vi læremidler som en blanding af netdistribuerede og netbaserede læremidler. Et netdistribueret læremiddel fungerer som bibliotek eller ressourcecenter, hvor elever og lærere kan hente (printe) tekster og billeder og bruge dem i traditionelle fysiske rammer. Ved et netbaseret læremiddel forstår vi et virtuelt læringsmiljø eller læringsplatform, hvor computeren spiller en central rolle i hele læreprocessen, og hvor brugerne ofte vil forvente at kunne udnytte digitale muligheder som lyd, billeder, video osv.

4 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 4 af 24 Problemformulering Med udgangspunkt i de netbaserede læremidler Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen vil vi undersøge, hvordan socialkonstruktivistiske læringsteorier kan understøtte elevers læring. Teori og metode I denne opgave vil vi starte med at se på vidensbegreber, som vi belyser gennem Qvortrups fire videnskategorier og Nonakas teori om den tavse viden. I afsnittet om læring belyser vi erkendelses- og læringsteorien konstruktivisme ud fra Ernst von Glaserfeldts variant radikal konstruktivisme. En anden interessant gren af konstruktivismen vi indrager er construktionismen udviklet af Seymour Papert. Vygotskys fokusering på tænkning og sprog og Lave & Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber danner i vores opgave udgangspunkt for begrebet socialkonstruktivisme. På baggrund af denne viden har vi, i vores teoretiske tilgang til læringsbegrebet, valgt at tage udgangspunkt i socialkonstruktivismen. Med vores viden om viden og læring uddrager vi fire fokusområder, som vi bruger til at analysere de tidligere nævnte læremidler. Vores empiri består af to semi-strukturerede kvalitative interviews med lærerne Anna Støttrup fra Herning og Bodil Kjær fra Viborg. De har benyttet de netbaserede lærermidler, henholdsvis Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen (tidligere NetNews) i deres undervisning. De to undervisere har igennem deres arbejde erhvervet sig viden og synspunkter, som vi ikke har haft fokus på ud fra vores teoretiske synsvinkel. Gennem de kvalitative interviews prøver vi at forstå, hvad respondenterne mener og fortolke disse udsagn så objektivt som muligt. Vi er klar over, at ikke alle fortolkninger er lige gode, så i sammenskrivningen af interviewet har vi støttet os til Kvales tre niveauer: selvforståelse, commonsense og teoretisk tolkning. (Jensen, 2006). Vi laver validering i situationen ved at spørge ind til respondenternes svar under interviewet. Vi formoder, at de 2 deltagende respondenter er inde i vores terminologi, herunder sprogbrug. Vi er klar over, at antallet af interviewede personer med fordel kunne være større, for at kunne lave sammenligninger med en større statistisk validitet.

5 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 5 af 24 Viden Qvortrup beskriver fire videnskatagorier (figur 1). I vores udvælgelse af vidensformer er vi specielt på jagt efter det refleksive - den refleksive viden. Kategori Betegnelse Potentialer 1. Viden Faktuel viden (Kvalifikationer) 2. Viden om viden Situativ viden (Kompetencer) 3. Viden om (viden om viden) 4. Viden om (viden om viden om viden) Systemetisk viden (Kreativitet) Verdensviden (Kultur) Det man ved, at man ved Det induktive vidensforråd Det man ved, at man ikke ved Det deduktive vidensforråd Det man ikke ved, at man ved Det abduktive vidensforråd Det man ikke ved, at man ikke ved Figur 1: Tabellen er sammensat ud fra Qvortrups tabeller (Qvortrup, 2004, side 85, 86 og 91) Som det fremgår af ovenstående tabel, opererer Qvortrup med fire videnskategorier. For at forstå Qvortrups vidensbegreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at Qvortrup flytter fokus fra, hvordan viden er muligt til, hvordan viden bruges. Udtrykket hvordan viden bruges bliver omformuleret til hvordan viden foregår (Qvortrup 2004, 82). Det store spørgsmål i Qvortrups vidensdiskussion er, hvordan bruges (foregår) viden, når vi allerede er en del af den verden, vi bruger viden i forhold til. Qvortrup understreger, at viden ikke er et statisk fænomen, men at samspillet med omverdenen kan skabe ny viden, at kommunikationen imellem de psykiske og sociale systemer skaber ny viden. Dette samspil med omverdenen skaber ny viden og dermed muligheden for læring. Qvortrup beskriver, i samme værk, en række egenskaber ved viden. viden er et begreb for et individs måder at håndtere omverdenskompleksitet på.. Viden er en kilde til at transformere usikkerhed til sikkerhed, men den er ligeledes og dette i stigende grad - en kilde til at kunne give usikkerhed form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar. (Qvortrup, 2004, 82). Viden er et værktøj, som det psykiske system (individet) kan bruge, til at reducere omverdens-kompleksiteten. I denne opgave er vi specielt interesseret i den refleksive vidensform. Qvortrup beskriver den anden vidensform som viden om viden, dvs. viden om videnssituationen eller evnen til selviagttagelse. Jeg er med andre ord ikke alene i stand til at rubricere det, jeg ser, men jeg evner også at stille mig ved siden af min egen iagttagelse og gøre mig mine overvejelser herom. (Qvortrup, 2004, 85) Her mener vi, at vi nærmer os vores forståelse af refleksion. Dog er der elementer fra Qvortrups næste vidensform, som også kan komme på tale. Qvortrups tredje vidensform betegnes som viden om viden om viden, dvs. viden om den viden jeg før fik ved at iagttage mig selv. Det er det vi prøver at gøre i forhold til denne opgave. Vi prøver vha. en viden (kvalifikationer) at

6 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 6 af 24 tilegne os viden om viden (kompetencer), for vha. af viden om viden om viden (kreativitet) at retfærdiggøre vores brug af Qvortrups vidensteorier. Når man, som vi gør, leder efter refleksion i læremidler, er der ikke langt imellem de processer der skaber refleksion og de processer der skaber kreativitet. Qvortrup understreger, at de fire vidensformer ikke kan stå alene, den ene vidensform er afhængig af den anden. Qvortrups første tre vidensniveauer er individbaserede, mens den fjerde (verdensviden) er socialt baseret, en kollektiv vidensform. Ovenstående forsøg på at indsnævre begrebet refleksiv viden, mener vi at kunne bruge, som en del af den vidensteoretiske baggrund for det, Gynter og Gerken kalder udvikling af selvlæringskompetencer. (Gynter og Gerken, 2004). Tavs viden Med begrebet Tavs viden menes, at mennesket kan være i besiddelse af viden, kompetencer og færdigheder, selvom dette ikke kan udtrykkes sprogligt, expliciteres - og uden at denne viden og disse færdigheder er bundet til et regelsæt. Med til den tavse viden hører også oplevelser, erfaringer, følelser, kropslighed. (Wackerhausen, 1999) Ikujiro Nonaka skelner mellem viden og information: Information er data i den mest rendyrkede form. Viden er information vi har taget til os gennem refleksion eller erfaring. (Hansen, 2004) Eksplicit viden er det vi kan artikulere gennem sproget. F.eks. manualer eller databaser. Tavs viden er en subjektiv form for viden det kan ikke udtrykkes i ord, tal eller formularer. Det er vores overbevisninger, færdigheder eller know-how. Det er i samspillet mellem tavs og eksplicit viden at videnskabelse finder sted. (Hansen, 2004) Tavs viden kommer i spil når Anna Støttrup i arbejdet med Muselim og Skærmskrammel i sin klasse sender eleverne rundt for at studere hinandens værker. Den enkelte elev kommer med sin tavse viden og får øje på noget i det en anden har frembragt, hvilket inspirerer til nye og anderledes produkter. Nye kreative frembringelser. For at nå refleksionsniveauet er udfordringen at læreren og/eller eleverne sætter ord på processen og kommunikerer. I ovenstående tydeliggør vi, at viden er mere end simpel overførsel af informationer. Ved hjælp af Qvortrups vidensformer viser vi, at for at kunne reflektere må man op på et højere niveau. Kombinationen af eksplicit og implicit viden skaber grobund for refleksion og kreativitet.

7 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 7 af 24 Læring Hvad er læring?.enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. (Illeris, 2006, 15). Knud Illeris definition af læring er meget bred, og den står umiddelbart i kontrast til den gængse opfattelse, at læring har med skole og klasseundervisning at gøre. Vi kender den alt for godt, fordi vi alle har tilbragt tusindvis af timer i den undervisningssituation, hvor læreren formidler et stof til eleverne. Men der foregår jo også meget læring udenfor skolen, ja, børn har, inden de starter i skolen, lært en masse grundlæggende og komplicerede ting som f.eks.: at tale og indgå i sociale sammenhænge. Op gennem deres skolegang lærer de udenfor skoletiden ligeledes en hel masse gennem leg og aktiviteter. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskæftige sig med læring? Har den traditionelle lærer overfører viden til eleven metode ikke bevist sin berettigelse ved sejlivet at være den absolut mest dominerende undervisningsmetode over det meste af verden siden mennesket formaliserede undervisningen? Nej, det mener vi ikke, og vi vil gerne forklare hvorfor. Lad os sammen tage på en mindre tidsrejse tilbage i tiden. Tilbage til det ostelugtende og fugtige, men for mange trygge, klasseværelse på kommuneskolen. Her husker vi Ole, som sad i nærheden af lærerens kateder. Han var dygtig til alle de boglige fag og tilegnede sig stoffet meget hurtigt. Jens skulle have stoffet gentaget flere gange og gerne på forskellige måder. Lise kunne stadig ikke læse i 4. klasse, men forstod tingene bedst når biologilæreren fortalte og tegnede dyr på tavlen. Niels syntes, at stoffet var kedeligt og uinteressant. Han kunne ikke se, hvad han skulle bruge det til. Veninderne Susanne, Ulla og Ida lærte bedst, når de fik lov til at arbejde sammen i gruppe. Børn lærer altså på forskellige måder og i forskelligt tempo og derfor må der anderledes undervisningsmetoder og læringsteorier på banen, hvis vi skal skabe en folkeskole i verdensklasse. I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med det konstruktivistiske læringssyn, som med sine mange varianter må betegnes som en bevægelse, der alle har det til fælles, at viden er noget der aktivt konstrueres i hovedet på eleven og ikke overføres passivt fra læreren. I dette afsnit om læring beskriver vi den radikale konstruktivisme, som er en viderudvikling af Jean Piagets tanker om konstruktivisme, udviklet af hans elev Ernst von Glaserfelt. Derudover beskriver vi to interessante konstruktivistiske retninger: constructionisme og socialkonstruktivisme. Constructionismen er interessant, fordi den mener, at en god måde at lære på, er at tage udgangspunkt i noget en eller flere elever konstruerer. Socialkonstruktivisme er interessant, fordi den bygger på samarbejde, som

8 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 8 af 24 måden at lære på, og den har vi som CSCL-studerende rigtig gode erfaringer med. David Favrholdt vil vi indrage til at give socialkonstruktivsimen modspil. Konstruktivisme Konstruktivisme er både en teori om læring og viden og udviklingspsykologen Jean Piaget ( ) betragtes som faderen til den erkendelsesteoretiske konstruktivisme. Han mente, at man i læreprocessen må være aktiv for at kunne tilegne sig viden. Piagets grundantagelse er, at iagttagelse af verden det være sig ting, hændelser, tekst i en bog osv ikke er muligt, med mindre vi antager, at den der iagttager, allerede har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan forbindes med. (Rasmussen, 2005,120). Radikal konstruktivisme Psykologen Ernst von Glaserfeld (1917- ) har på baggrund af en fortolkning af Piagets teoretiske grundantagelser om assimilation (optage i sig) og akkommodation (tilpasning) udviklet den konstruktivistiske læringsteori radikal konstruktivisme. Glaserfeldts radikale konstruktivisme bygger på følgende grundprincipper: 1. Det tænkende subjekt modtager ikke viden på en uvirksom eller passiv måde, hverken gennem sine sanser eller igennem kommunikation. Viden opbygges af det tænkende subjekt i en aktiv tilegnelsesproces. 2. Tænkningens eller kognitionens funktion er adaptiv i ordets biologiske betydning, og den tjener til at organisere subjektets erfarede verden, ikke til opdagelse af en eksisterende verden (Rasmussen, 2005, 121). I Glaserfeldts fortolkning af Piaget defineres viden som handlingsskemaer, begreber og tanker som dannes i en adaptionsproces, hvor nøglebegreberne er assimilation og akkommodation. Assimilation er når nyt materiale behandles som et tilfælde af noget kendt, altså nye erfaringer til allerede eksisterende begrebslige strukturer. Skematisk ser det således ud: 1. Situation 2. Aktivitet 3. Resultat Figur 2: Rasmussen, 2005, En perciperet eller genkendt situation. 2. En særlig (motorisk eller kognitiv) aktivitet knyttet til denne situation. 3. Et tilfredsstillende eller forventet resultat, dvs. forventninger om, at aktiviteten fører til et særligt på forhånd forventet resultat (Rasmussen, 2005, 122)

9 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 9 af 24 Genkendelsen er altid i situationen (1) et resultat af assimilation i den forstand, at situationen kan genkendes som begyndelse for skemaet, hvis den tilfredsstiller de betingelser, som tidligere har kendetegnet den. Hvis situationen tilfredstiller disse særlige betingelser, der passer til strukturen, så udløses den tilknyttede aktivitet. Selve aktiviteten (2) frembringer et resultat, som subjektet vil forsøge at assimilere til dets forventninger (3). Hvis dette ikke er muligt opstår en forstyrrelse. Denne forstyrrelse kan have enten overraskelse eller skuffelse som resultat. Hvis det ventede resultat er skuffelse kan et eller flere af de kendetegn, som blev iagttaget i anden omgang, føre til en ændring i det genkendelsesmønster, som vil udløse fremtidige aktiviteter, men hvis det ventede resultat var overraskelse eller interessant dannes et nyt genkendelsesmønster, som indbefatter de nye kendetegn, hvorved der dannes et helt nyt skema. For Glaserfeldt finder læring sted, når et skema i stedet for at producere et forventet resultat fører til forstyrrelse, og denne forstyrrelse videre fører til en akkommodation, der opretholder eller genetablerer individets ekvilibriumseller ligevægtsstilstand. Denne tilstand befinder et individ sig i, når det er i stand til at opveje de forstyrrelser, som det udsættes for fra omverdenen ignnem sin egen aktivitet (Rasmussen, 2005, ). Opsummering Radikal konstruktivisme forstår læring som menneskets udvikling af nye kognitive strukturer, der kan forklare ukendte situationer. Mennesket lærer derfor for at kunne tilpasse de kognitive strukturer til (problem)situationer i verden. Udgangspunktet for menneskets læring er ukendte situationer, det ikke kan forklare eller forstå. Denne ukendte problemsituation placerer mennesket i en uligevægt (ekvilibrium), og læring er menneskets forsøg på at konstruere kognitive strukturerer, der kan forklare situationen og dermed genskabe ligevægt. Constructionisme Seymour Papert har sammen med en forskergruppe på MIT i Boston i USA i en årrække forsket i børn, IT og læring. Dette arbejde blev til som en slags modreaktion mod den traditionelle amerikanske undervisning, der foregik som ren instructionisme. Papert har i samarbejde med denne forskergruppe udviklet læringsbegrebet construktionismen. Papert tager udgangspunkt i Piagets konstruktivistiske erkendelsesteori, hvor viden som tidligere nævnt er en konstruktionsproces i individet. Den kognitive erkendelse underbygges særligt godt, når elever er optaget af og i gang med en form for konkret fysisk konstruktion af noget, der er meningsfuldt for dem i samspil med andre. (...) at dette sker særligt heldigt, når den lærende er engageret i noget konkret eller i det mindste noget, der kan deles med andre (...) et sandslot, en maskine, et computerprogram, en bog. Dette leder os til en cirkelmodel af internalisering af det, som er udenfor, derefter eksternalisering af det som er indeni og så videre. (Citat af Papert i Gynter, 2005, 95).

10 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 10 af 24 Papert mener således, at de kognitive processer understøttes særdeles godt af eksperimenter med fysiske konstruktioner, når man er i samarbejde og kommunikerer med kammerater eller læreren om det, der konstrueres. (...) et sandslot eller en kage, (...) et computerprogram, et digt, en teori om universet. (Citat af Papert i Gynter, 2005, 95). I denne proces opstår mulighed for refleksiv læring. En af de helt store fordele ved computeren er muligheden for at eksperimentere og forsøge igen og igen, hvilket er specielt fordelagtigt for læreprocessen. Læreprocessen veksler mellem a. forestilling, b. konkrete eksternaliseringer, c. kommunikation om og vurdering af resultatet og d. udvikling af nye forestillinger. Denne måde at arbejde på kan bl.a. finde sted, når elever arbejder med at designe multimedier i åbne computerværktøjer, hvor der veksles mellem idé, programmering, iagttagelse, kommunikation og ny programmering (Gynter, 2005). Socialkonstruktivisme og læring i praksisfællesskaber Vygotsky udviklede omkring 1930 sine socialkonstruktivistiske læringsteorier, hvor han gennem sit arbejde med studier af børns aktiviteter i forbindelse med opgaveløsning påviser, at sprog og kommunikation er væsentlige artefakter for løsning af praktiske problemer og at sproget i betydelig grad bidrager til udvikling af personens praktiske og abstrakte intelligens (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000). I socialkonstruktivistiske vidensteorier er fællesskabet og sproget centrale begreber. Viden konstrueres i fællesskaber - ved hjælp af sproget - i situationen (Hermansen, 2001). Socialkonstruktivisterne benægter sådan set ikke, at der foregår læreprocesser internt i det enkelte individ. Men de finder det uinteressant, fordi karakteren af og indholdet i disse processer til enhver tid bestemmes af relationerne i det sociale felt. De er enige med Piaget og andre konstruktivister i, at verden og samfundet ikke er objektive størrelser, som man kan tilegne sig gennem læreprocesser. Omverden opfattes i begge tilfælde som noget, der aktivt konstrueres. (Illeris, 2006) Dette syn harmonerer med Lave og Wengers teorier om læring som meningsfuld deltagelse i sociale praksisfællesskaber. (Gynther, 2005, 110). Vigtige elementer er, at man har et fælles projekt som opleves meningsfuldt og forpligtende i forhold til fællesskabet, således at der er et gensidigt engagement i forhold til såvel projektet som praksisfællesskabet. Praksis er her forstået som en igangværende social interaktionsproces. At arbejde i et praksisfælleskab betyder, at man deltager sammen med andre, og at man producerer artefakter, som kan være fysiske konstruktioner, men det kan også være ord vi siger, eller et indlæg i en konference. Denne produktion af artefakter, kalder Gynther en tingsliggørelse og den refererer både til processen og produktet og modsat dansk pædagogisk tradition adskiller Wenger ikke processer og produkter. At skrive et indlæg til en CSCL konference er en proces det skrevne indlæg er et produkt en konkret artefakt. (Gynther, 2005, 126). I vores arbejde på pd-modulet har vi oplevet at arbejde i et praksisfællesskab. Vi har produceret opgaver eller indlæg i konferencer (produkt og proces), et

11 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 11 af 24 arbejde, vi har oplevet som meningsfuldt og forpligtende. Disse faktorer har tilsammen virket engagerende og udgjort en stor motivationsfaktor. Kritik af socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen kritiseres af David Favrholdt. Han hævder, at socialkonstruktivismen er en reduktionisme - en stærk forenkling. Han skelner mellem en svag og en stærk version af social konstruktivisme. I den stærke version hævdes, at alle videnskabelige data og lovmæssigheder - også naturvidenskabernes - er socialt konstruerede. (Favrholdt, 2001). Den svage version hævder ifølge Favrholdt, at ganske vist er samfundet et menneskeligt produkt, men de lovmæssigheder der findes inden for de eksakte videnskaber (her nævnes fysik og matematik) er ikke nødvendigvis et resultat af sociale konstruktioner. Favrholdt diskuterer den svage versions berettigelse på baggrund af sprogets tilblivelse. Er sproget en ren social konstruktion, eller findes der naturvidenskabelige lovmæssigheder, som også spiller ind på sprogets tilblivelse? Han mener, at den stærke version af social konstruktivisme ikke kan bruges og at den svage version har mangler med hensyn til en klar definition af det han kalder objektiv eksistens og konkluderer: Den svage version af social konstruktivisme bør modificeres på en række punkter. Den stærke version holder ikke for en nærmere diskussion. (Favrholdt, 2001, 15). Opsummering På baggrund af de erfaringer vi har gjort os ved at arbejde kollaborativt på dette pd-modul kan vi klart tilslutte os socialkonstruktivisternes fokusering på det sociale felts betydning, men vi er opmærksomme på, at den rene socialkonstruktivisme har nogle svagheder. Vi har som Favrholdt svært ved at acceptere, at læring og andre psykiske processer kun kan finde sted i en social sammenhæng. Vi mener, at man let kan komme til at overse eller undervurdere betydningen af de indre psykiske processer, der sker hos det enkelte individ. Som eksempel har vi mange gange i dette studie været i en situation, hvor vi skulle forberede et indlæg til konferencen, og her har man siddet alene og læst og skrevet noter. Her har der foregået en læring hos den pågældende uden at de andre i gruppen har været direkte involveret. At indlægget så kvalificeres, når de andre i gruppen giver respons og evt. tilføjer noget, bekræfter bare grundaspektet i socialkonstruktivisme.

12 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 12 af 24 Fokusområder Ud fra ovenstående teorier vælger vi at fokusere på nedenstående fire områder, som vi anser for vigtige i en socialkonstruktivistisk analyse af netbaserede læremidler. Samarbejde Med samarbejde forstås i denne opgave elevernes fælles arbejde på en opgave. Bang og Dalsgaard (2005) definerer dette samarbejde som kollaborativt i modsætning til et kooperativt samarbejde, hvor arbejdsopgaven deles mellem de studerende. I det kollaborative samarbejde, i meningsfulde praksisfællesskaber, ligger der større mulighed for refleksion. Med udgangspunkt i dette mener vi, at samarbejde er et vigtigt fokuspunkt. Motivation Det opleves meningsfuldt og motiverende at producere noget i et fællesskab. Motivationen kan ligge i produktet, i processen og i ansvarsfølelsen overfor fællesskabet. Kommunikation I ethvert samarbejde foregår der kommunikation. Den kommunikationsform vi fokuserer på i denne opgave er it-baseret kommunikation mellem mennesker. Refleksion Refleksion er i henhold til Qvortrups videnskategorier det niveau, man må beherske for at kunne håndtere omverdenskompleksiteten. De krav samfundet i dag stiller til kreativitet og innovation fordrer refleksionskompetence /selvlæringskompetence. I kommunikationen i forbindelse med arbejdet med fysiske konstruktioner opstår muligheden for refleksive processer og læring.

13 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 13 af 24 Analyse af Læremidler I dette afsnit giver vi en kort beskrivelse af de to netbaserede læremidler, Nyheder på Nilen og Muselim og Skærmskrammel herunder en kort beskrivelse af de to læremidlers opfyldelse af de IT- faglige mål i forhold til JPCK (junior-pc-kørekort) og de faglige mål i forhold til Fælles mål. Vi analyserer de to læremidler ved hjælp af teorierne om åbne og lukkede teknologier og fire katagorier for IT-integration (Gynther og Gerken, 2004) samt vore egne fokuspunkter. Med udgangspunkt i disse to teorier og fokusområderne samarbejde, kommunikation, motivation og refleksion, laver vi en kort analyse af de to læremidler. Dette mener vi er redeligt, da Gynter og Gerkens to teorier bygger på samme videns- og læringssyn som vore egne fokuspunkter. Dette ses bl.a. ved Gynter og Gerkens brug af Seymour Paperts Constructionism contra Instructionism. (Gynther og Gerken, 2004 s. 7) Afsnittet sluttes af med en kort delkonklusion. Anvendelse af teorier Åbne og lukkede teknologier Gynther og Gerken arbejder med begreberne lukkede og åbne teknologier i forhold til teknologi til børn. Lukkede teknologier er teknologier, som tager udgangspunkt i et videns- og læringssyn, der ser undervisning som overførsel af viden til barnet. Et kognitivistisk videns- og læringssyn. Sten Larsen bruger udtrykket tankpasserpædagogik. Åbne teknologier tager udgangspunkt i et videns- og læringssyn, der ser undervisning som en proces, hvor børn aktivt skaber deres egen viden og at dette understøttes særligt godt ved, at de i et socialt fællesskab arbejder med konkrete designprojekter, som de selv er interesseret i, og som samtidig åbner for tilegnelse af vigtige fagområder. (Gynther og Gerken, 2004, s. 10). Gynther og Gerkens åbne teknologier stemmer godt overens med vores fokuspunkter. Åbne teknologier, der støtter børns evne og lyst til at undersøge, designe, konstruere, kommunikere og fortælle historier i sociale fællesskaber er ifølge Papert understøttende for læreprocesserne. Fire måder at opfatte IT-integration Gynther og Gerken beskæftiger sig med forskellige opfattelser af ITundervisning, og nævner fire forskellige anskuelser: undervisning i, med, om og gennem IT. Ved undervisning i IT forstås, at eleverne skal lære at benytte IT som et redskab og opnå diverse færdigheder i at anvende computeren. I denne måde at anskue IT på, ligger der ikke umiddelbart noget om hvilket læringssyn, der ligger til grund for anvendelsen af IT. IT betragtes som en kulturteknik, man må beherske.

14 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 14 af 24 Hvis man ser IT-integration som undervisning med IT er der fokus på faget eller fagområdet, altså IT ses som et redskab for opnåelse af faglige færdigheder indenfor pågældende fagområde. IT betragtes som et undervisningsmiddel. Ved undervisning om IT vil det være IT s betydning for mennesket og samfundet, der fokuseres på. Eleverne skal sikres en kritisk tilgang til IT og forstå hvilken betydning dette måtte have for det enkelte menneske og samfundet. Endelig kan der være tale om et fjerde niveau for IT-integration, nemlig undervisning gennem IT. Her vil fokus være på de læreprocesser, der muliggøres når IT anvendes som et middel til at lære. Eleven får med IT mulighed for at være aktiv i processen og være med til i samarbejde med andre at designe ting og opfinde og digte historier. Sproget spiller en central rolle, hvilket er afgørende for refleksive læreprocesser. (Gynther og Gerken, 2004). De fire undervisningsformer skal ses som et supplement til vores fokuspunkter, som giver mulighed for en mere finmasket vurdering af de to netbaserede læremidler. Beskrivelse af de to læremidler Nyheder på Nilen (NetNews) Webstedet Nyheder på Nilen lægger, som navnet siger, op til at lave nyhedsformidling på nettet (en netavis). Her kan eleverne prøve kræfter med at formidle nyheder på nettet ved hjælp af tekst og billeder herunder videoklip og lyd. Netavisen opbygges i hjemmesideværktøjet Webbyggeren fra portalen Hval.dk. Elever og lærere kan finde hjælp og inspiration til de faglige områder, der anvendes i forbindelse med arbejdet med en netavis, på Nyheder på Nilen. Under menupunktet Projekter henvises til både de ITfaglige og fag-faglige mål for Nyheder på Nilen. Der er henvisninger til relevante trinmål i Junior PC kørekortet og til relevante fagområder i Fælles Mål (Bilag 1). Disse henvisninger peger på, hvilke mulige områder man kan komme omkring. Det vil være forskelligt fra lærer til lærer, hvilke IT- og fagmål undervisningen faktisk inddrager. Interesserede lærere tilmelder deres klasser til projektet. Nil-projektlederen afholder et kursus for de deltagende lærere. På kurset lærer lærerne teknikken bag opbygningen af hjemmesiden. Det aftales hvilke uger klasserne er chefredaktion og hvilke uger klasserne er journalister. Det aftales fra projekt til projekt, hvad hovedsigtet er, og dermed hvilke katagorier (stofområder) der lægges vægt på, og hvem der er målgruppen. Omfang og navn på produktet (netavisen) aftales ligeledes. Det er tilladt at foreslå nye katagorier under forløbet.

15 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 15 af 24 De deltagende 8. klasser danner i fællesskab en nyhedsredaktion. På skift fungerer én af klasserne som chefredaktion. Chefredaktionen sætter de andre klasser i arbejde med at finde nyhedsstof og andet stof til de aftalte katagorier. Chefredaktionen bestemmer hvilket stof, der skal i avisen den pågældende uge. Alle deltagende klasser er chefredaktion mindst to gange. Kommunikationen imellem de deltagende klasser foregår i Skolekom. Der laves en lukket konference til hvert avisprojekt. Klasselærerne og Nilprojektlederen har deres egen lukkede konference ved siden af den fælles konference. Nyhedsformidling er med til at skærpe elevernes fornemmelse for, hvor der sker nyt i regionen, og i det hele taget, hvad en nyhed er. De kan lære at koncentrere det sproglige og det billedlige udtryk, de kan lære at fremhæve det vigtige og skære det uvæsentlige væk. De lærer samtidig at overholde tidsfrister/deadlines. Eleverne trænes under hele forløbet i at arbejde sammen i et IT-baseret netværk. Alle deltagere (og alle andre) kan løbende følge opbygningen af netavisen på webstedet. Slutproduktet er en netavis udarbejdet af 4-6 klasser over en periode på 8-12 uger, uden at eleverne fysisk har mødt hinanden. Muselim og skærmskrammel Ved hjælp af det netbaserede IKT læremiddel Muselim og skærmskrammel kan eleverne lave en digital collage. Målgruppen er alle skoleklasser, der har adgang til en PC, internet, scanner og et billedbehandlingsprogram. I dette tilfælde er Paint Shop Pro en fordel, da vejledningen henviser til dette program men det er ikke et must. Som programmets navn Skærmskrammel antyder, så er materialerne, som skal indgå i collagen dem, som man finder på genbrugspladsen. På siden Værktøjskassen finder man billeder, som eleverne kan kopiere og bruge direkte. Ellers kan eleverne vælge at scanne deres egen skærmskrammel. Det kunne være en leverpostejmad med remoulade, en mønt, en mobiltelefon, en bussemand osv. Kun fantasien sætter grænsen. Muselimen (billedbehandlingsprogrammet) er det, som binder de forskellige materialer sammen, men ikke mere fast, end at de ved et museklik, kan ændres og redigeres i en uendelighed. Spejlvendinger, drejninger, farveskift, gennemsigtighed og vridninger kan give den digitale collage et hav af udtryksmuligheder. Eleverne kan følge vejledningen til Lav en rummand, som findes under menupunktet support. Her fremstiller de trin for trin en "rummand " ved hjælp af billeder i værktøjskassen og få udvalgte værktøjer i Paint Shop Pro. Dette eksempel henvender sig til elever med mindre kendskab til elektronisk billedbehandling og som introduktion af projektet.

16 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 16 af 24 Bagrundsviden til læreren er en side, hvor han/hun finder en ordliste med forklaringer på kunstbegreberne collage, assembly osv. Siden indeholder også et historisk rids over collagens udvikling og links til eksempler på store kunstnere, som Henry Heerup, Robert Jacobsen, som har brugt skrald i deres kunstværker. Der linkes desuden til kunstmuseer, som udstiller værker, der er lavet af skrald. Muselim og Skærmskrammel er ikke en erstatning for den traditionelle collage, hvor eleven kan sanse materialets struktur, former, farver, lugte osv., men nærmere et supplement til undervisningen i billedkunstgenren collage. Til slut opfordres eleverne til at maile deres færdige collage til programmets webgalleri, hvor de udstilles, og kan beundres af klassekammerater, familie og venner. Der henvises til både de IT-faglige og fag-faglige mål for Muselim og Skærmskrammel. Under menupunktet Projekter henvises til både de ITfaglige og fag-faglige mål for Muselim og Skærmskrammel. Der er henvisninger til relevante trinmål i Junior PC kørekortet og til relevante fagområder i Fælles Mål (Bilag 2). Disse henvisninger peger på hvilke mulige områder man kan komme omkring. Det vil være forskelligt fra lærer til lærer, hvilke IT- og fagmål undervisningen faktisk inddrager. Åbne og lukkede teknologier i de to læremidler Muselim og Skærmskrammel og Nyheder på Nilen er begge åbne læremidler, men disse kan være mere eller mindre åbne. Det afhænger af, hvor meget bearbejdningsbart materiale de indeholder, og hvor meget de lægger op til, at man skal bruge teknologien til at arbejde videre med materialet. Muselim og Skærmskrammel er mindre åbent, da det er givet på forhånd, at eleverne skal lave en figur, og den skal være af genbrugsmaterialer. Programmet lægger ikke op til, at eleverne skal arbejde sammen. Men det er langt fra et lærermiddel, der bare fylder viden ned i hovedet på eleven. Nyheder på Nilen er det mest åbne af de to læremidler, da eleverne selv vælger, hvilke artikler de vil skrive, og de har endvidere mulighed for at arbejde flere sammen. De to lærermidler set i relation til de fire opfattelser af IT-integration I Muselim og Skærmskrammel er det primære læringsmål, at eleverne lærer at lave en billedcollage, der er en genre indenfor bl.a. faget billedkunst. Der

17 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 17 af 24 undervises med IT, for at kunne gøre dette på en anderledes måde. Delene til denne collage bearbejdes og samles i et billedbehandlingsprogram, i dette tilfælde Paint Shop Pro. Her kan man tale om, at der indirekte undervises i IT. I Nyheder på Nilen er det primære læringsmål at skrive artikler, en genre indenfor danskfaget, som samles i en Netavis. Til dette formål arbejdes der med IT. Eleverne udgiver avisen på internettet ved hjælp af programmet Webbyggeren, og de kommunikerer sammen gennem Skolekom, så her kan man tale om, at der også indirekte undervises i IT. Ovenstående metodik i udformningen af en avis (netavis), leder eleverne igennem de nye muligheder IT giver for nyhedsformidling. Arbejdsformen giver indblik i, hvordan det er at arbejde i det hyperkomplekse samfund, hvor holdninger, vaner, meninger, teorier, samfundskonstruktioner hele tiden ændrer sig i forhold til sig selv og hinanden. Her arbejdes der om IT. Gennem den dialog, der foregår imellem redaktionsgruppen og journalistgruppen, udvikler kvaliteten af artiklerne sig. Dialogen imellem redaktion og journalister kan medføre et bedre fagligt produkt. Den læreproces der foregår mellem redaktion og journalister kan nærme sig undervisning gennem IT. Kommunikationen, samarbejdet imellem dem, kan skabe en form for refleksivitet, udvikling af selvlæringskompetencer. Specielt i de tilfælde, hvor kommunikationen imellem de enkelte klasser, gik på det faglige indhold, kunne det lugte lidt af refleksion. Følgende citat fra vores interview med Bodil Kjær kunne pege i den retning: Jeg kan huske, dem der skændtes, det var sådan noget med I har ikke sendt nyheder. Jamen gud, du kan da ikke sende en nyhed 3 uger før så er det da en ludernyhed. (Bilag 3, 6:55). (En ludernyhed er vist en journalistisk betegnelse for en opdigtet nyhed. Red.). Det at eleverne, af egen fri vilje, begyndte at stramme kriterierne for artiklerne og deres autensitet, nærmer sig refleksionskompetence. De to læremidler set i relation til vore fokusområder Nedenstående gennemgang af vores fokuspunkter samarbejde, kommunikation, motivation og refleksion set i relation til de to netbaserede læremidler er struktureret således, at første del er en gennemgang af det, man umiddelbart kan se, der lægges op til på læremidlets website. Anden del bliver med inddragelse af citater fra de to interviews og analyse heraf - og dermed beskrivelse af en mere nuanceret anvendelse af de to læremidler. Til sidst foretages en opsummering. Vi har udfærdiget en tabel, der tager udgangspunkt i første del af vores beskrivelse og altså viser, hvilke fokusområder, man umiddelbart kan se, der lægges op til på websitet.

18 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 18 af 24 Nyheder på Nilen (NetNews) Netnews er et netbaseret læremiddel, hvor kommunikation og samarbejde er indbyggede elementer. Eleverne kan ikke løse opgaven uden at samarbejde. Der er samarbejde omkring redaktionens arbejde med udvælgelse af relevante artikler, der er samarbejde omkring elevernes udarbejdelse af artikler til netavisen. Motivation eller motivationsfaktorer bliver ikke nævnt i læremidlet. Måske er krokodillen på motorcykel en motivationsfaktor for eleverne? I selve læremidlet nævnes der ikke direkte elementer, som kan pege mod refleksion. I den konkrete undervisningssituation blev der i sagens natur kommunikeret via Skolekom og samarbejdet imellem grupperne igennem hele forløbet. Motivationselementet blev berørt i interviewet med Bodil Kjær. Det fremgår blandt andet af følgende citat: - I får lov at arbejde med IT, som nogen af de første. (.) Det er interessant, når de var de eneste. (Bilag 3, 28:05) Bodil Kjær nævner at det at arbejde med computeren, er en motivationsfaktor i sig selv. Senere i interviewet modsiger hun faktisk sig selv. Hun fik følgende spørgsmål: - Og for børn er der heller ikke en yderligere motivationsfaktor i dag? BO: Jeg føler det ikke. (.) Jeg er lige ved at tro, det kan godt være det lyder barsk, at vi er ved at komme så langt hen. Børn rykker sig meget. (.) At de hellere vil se det fysisk. (Bilag 3, 10:23) Vi vælger at tolke hendes udsagn sådan, at hun mener, at det at arbejde ved computerne er en motivationsfaktor i sig selv, men det at kunne lægge deres producerede materialer ud på nettet ikke er motiverende i sig selv i år Var der tegn på refleksion blandt eleverne eller hos læreren? Som tidligere nævnt, havde eleverne en kraftig diskussion om artiklernes indhold og alder. Denne diskussion var opstået på elevernes egen foranledning og sluttede ligeledes uden indblanding fra lærerne. Her kan man vel godt sige, at eleverne udviklede en slags selvlæringskompetence. Et andet sted i interviewet kommer Bodil Kjær ind på sin egen oplevelse af det at arbejde med Netnews: - Ja.. der skete utroligt mange ting. Dengang skete der i hvert fald noget med mig som lærer, jeg fandt ud af, som lærer. Det er meget vigtigt, man tør gi los og så sige, at jeg ved ikke alt. Og jeg ved at nogle elever kan meget mere end jeg kan og så la være med at være hæmmet. Sige til eleverne, jeg kan noget du kan noget. Ha respekt for hinanden. (Bilag 3, 22:20) Hvis man går ud fra, at et af Bodil Kjærs værste mareridt ville være ikke at have fuldstændig styr på sine elever, må det vel siges at være en temmelig stor omvæltning i hendes måde at tænke og udføre undervisning på. Muselim og skærmskrammel Som det fremgår af figur 3 (nedenfor), lægges der ikke direkte op til samarbejde og kommunikation i Muselim og Skærmskrammel. Eleverne er ikke tvunget til at bruge elektroniske kommunikations-midler til udveksling af ideer, billeder m.m. Der kan ses elementer af kommunikation i Galleriet, i form af muligheden for at udstille elevernes produkter. Denne

19 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 19 af 24 kommunikationsform er en form for videndeling, men ikke en målrettet kommunikationsproces. Det er svært at vurdere om selve læremidlet lægger op til motivation. Der gives eksempler på en faglig motivationsvinkel under menupunktet Sådan gør du -> Lærerens forberedelse. De peger på at man kan besøge museer, se kunstværker, se andre elevers produktioner o.l. Disse motivationsområder er alle af faglig art. Selve webstedets udformning kan måske virke motiverende på eleverne. Mod dette synspunkt taler det uklare afsender modtager forhold. Webstedet henvender sig både til elever og lærere. Dette fremgår ikke klart af webstedet. Der er ikke et entydigt design, der viser dette. F.eks. i form af en menustruktur, hvor det klart fremgår hvad der er til elever og hvad der er til lærere. Thorlacius påpeger vigtigheden af dette i følgende citat: Her inddrager jeg aspekter fra transmission- og transportterorierne, som fokuserer på at formidle afsenders informationer på en sådan måde, at modtager opnår den viden, som afsender har intentioner om at videreformidle. Samtidig er jeg af den overbevisning, at man er nødt til at basere planlægning af informationer med fokus på modtagers behov. (Thorlacius, 2005, 30) Muselim og Skærmskrammels webdesign er ikke klar og entydig. I den konkrete undervisningssituation peger Anna Støttrup på både samarbejde og motivation: I det øjeblik man kommer ind til computeren, så er det en utrolig stor motivationsfaktor for eleverne, det var det i hvertilfald på det tidspunkt (...) Så snart de sætter sig til dem er det næsten ligesom et spil, uanset om det er faglige ting eller hvad det er, og når der er billeder på (...) det er sådan meget motiverende for dem. (Bilag 4, 2:55) Anna påpeger at computeren i sig selv er en motivationsfaktor (endnu da). Senere peger hun på, at eleverne opfatter det faglige som et slags spil. Der er altså sket en ændring af læremidlets rolle, fra at være en mængde informationer, til at være en del at et fællesskab der arbejder med noget fagligt på en sjov måde. Samarbejdet imellem eleverne, var ikke et samarbejde, som udsprang af læremidlet, men et resultat af Anna Støttrups pædagogik: De vil gerne vise hinanden hvad det er de har lavet. (.) Ind imellem kan man også sige stop, prøv lige at gå rundt og se hvad de andre har lavet. (Bilag 4, 7:30) Hvorvidt Muselim og Skærmskrammel skaber mulighed for refleksion eller ej, kan ikke ses direkte ud af læremidlets opbygning, men kan måske ses i den konkrete undervisningssituation. I ovenstående citat, hvor Anna Støttrup beder eleverne gå rundt og se hinandens produkter, kan der åbnes for refleksive tankeprocesser. Anna Støttrup kommer med et interessant synspunkt, som måske kan fortælle noget om hendes motivation i svaret på følgende spørgsmål: - Har du, som er en dygtig faglærer, i virkeligheden brug for det lille program Muselim og Skærmskrammel? AS: Altså, jeg har ikke brug for det der (Muselim og Skærmskrammel) (..) Jeg kan godt og jeg ved hvad jeg skal gøre. (..) så kender jeg programmet (Paint Shop Pro) så godt, at jeg bare lige hjælper ham (..) Det kommer ved at have været det hele igennem 117 gange. (..) Men programmet er nok godt nok for de lærere, der ikke rigtig tror de kan bruge IT. (Bilag 4, 7:30)

20 Eksamensopgave IT og læring, januar 2007 side 20 af 24 Hun har altså ikke brug for læremidlet Muselim og Skærmskrammel for at arbejde med collage i billedkunst. Hvis det er rigtigt forstået, ligger der næppe den helt store motivation for hende i at bruge læremidlet. Hendes formodning om, at programmet sikkert er godt nok til de lærere der ikke tør (eller ikke gider. Red.) er interessant i IT-integrationssammenhæng, dette skal dog ikke behandles i denne opgave. Opsummering af analysen Tabellerne herunder viser, hvilke områder, vi mener, der er mulighed for at tilgodese, når man går ud fra det, der umiddelbart er lagt op til i læremidlet, sådan som det fremtræder på websitet. Muselim og Skærmskrammel Åbne Lukkede I IT Med IT Om IT Gennem IT X X X Nyheder på Nilen X X X X X Samarbejde Kommunikation Motivation Refleksion Muselim og Skærmskrammel (X)* Nyheder på Nilen X X (X)* * Hvis motivation kan forstås som det, at det faglige indhold i de to netbaserede læremidler fremgår af Fælles mål. Figur 3: Tabellerne giver et overblik over de to læremidlers egenskaber. Ud fra vores analyse af de to læremidler som de umiddelbart fremtræder, er det klart Nyheder på Nilen, der giver mulighed for at opfylde flest af vore fokuspunkter. Programmet lægger direkte op til samarbejde og kommunikation. Programmet opfylder på papiret alle vore fokuspunkter på nær refleksion. Spørgsmålet er om man overhovedet er i stand til at beskrive tilrettelæggelse af, hvordan læreren i en undervisningssituation sørger for at eleverne reflekterer - om ikke det er noget, der bare sker. Der er ingen motivationsmanual i Nyheder på Nilen, men det er (endnu da) en motivationsfaktor at arbejde ved computerne. I selve undervisningssituationen er der tegn på, at Netnews kan både motivere og føre til en form for refleksion. Måske var det læreren der var tættest på at se den nye verden, tættest på udvikling af selvlæringskompetencer. Muselim og Skærmskrammel er det mest lukkede af de to læremidler. Der lægges ikke direkte op til kommunikation og samarbejde med andre elever om kreationen af en digital collage. Der lægges op til en faglig motivationsvinkel i læremidlet. I selve undervisningssituationen er der samarbejde og en form for videndeling via menupunktet Galleriet. Der er ingen IT-baseret kommunikation i undervisningssituationen. Der er tegn på en form for

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Videndeling i daginstitutioner

Videndeling i daginstitutioner Videndeling i daginstitutioner Afgangsprojekt videndeling refleksion kommunikation praksis fortællinger pædagogisk praksis daginstitutionskultur socialkonstruktivistisklæringsteorier hyperkompleks Pædagogisk

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere