ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage"

Transkript

1 1 ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLD Kan alle deltage og være med i foreningslivet? Nogle væsentlige udfordringer --- VÆRKTØJER 6 Opgør med fordomme og stereotyper en refleksionsøvelse Rundt om mødet - Perspektivforståelse Mangfoldigheds-tjeklisten KOLOFON Produceret af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp og Marhaba. Produktionsår: 2015 Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter (DH) Redaktion: Sara Kudsk-Iversen, Dorthe Stief Christensen Layout: Glad Design Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af Danske Handicaporganisationers 3-årige satspuljeprojekt ( ), projekt Dobbeltminoriteter. Projektets omdrejningspunkt var inklusion i foreningslivet af personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Pjecen er én ud af fire pjecer, som I kan anvende i foreningen til jeres arbejde med mangfoldig inklusion. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.

3 3 KAN ALLE DELTAGE OG 3 VÆRE MED I FORENINGSLIVET? Denne pjece er én ud af fire pjecer, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. Med mangfoldig inklusion mener vi, at alle uanset køn, alder, handicap, etnicitet osv. kan være en del af fællesskabet i foreningen. I denne pjece stiller vi skarpt på nogle af de udfordringer, der kan være for mangfoldig inklusion og deltagelse i foreningslivet. Vi introducerer tre værktøjer I kan bruge til at få klarhed over, hvilke barrierer der kan være for deltagelse, og en snak om hvad I kan gøre i jeres forening. Det er desværre ikke alle, der oplever, at de har mulighed for at deltage i foreningslivets tilbud og aktiviteter. Det kan skyldes barrierer og skjulte vinkler, som foreninger ikke altid er opmærksomme på. Nogle af dem kan være fysiske. Fx at det ikke er muligt for kørestolsbrugere at komme ind i foreningens lokaler eller til planlagte møder og arrangementer. Andre barrierer og skjulte vinkler kan være sproglige. Fx at man ikke taler flydende dansk og derfor kan være usikker på, at skulle indgå i nye sammenhænge, hvor de fleste taler dansk. Det kan også være en lukket foreningskultur, hvor der er meget tavs viden om, hvordan man plejer at gøre tingene. Det kan gøre det svært for nye medlemmer og frivillige at vide, hvad de kan og skal gøre. Har I brug for gode argumenter for at arbejde med mangfoldig inklusion, og argumenter for, hvad jeres forening får ud af det, så tag fat i pjecen Hvorfor arbejde med mangfoldighed i vores forening? DE ANDRE PJECER ER: Hvorfor arbejde med mangfoldighed i vores forening? Mere mangfoldighed gennem samarbejde med andre foreninger. Mangfoldighed i vores interessepolitiske arbejde. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.

4 4 NOGLE VÆSENTLIGE UDFORDRINGER I bestræbelserne for at skabe rammerne, så alle kan deltage i jeres forening, kan det være godt at være opmærksom på nogle af mest almindelige udfordringer i forhold til netop dette arbejde: En lukket foreningskultur vs. Der er mange måder at gribe ting an på Her handler det om at være opmærksom på ikke på forhånd at komme til at lukke af for nye ideer og initiativer og nye måder at se tingene på. Det kan vi let komme til, når vanen tager over, og som ny kan man hurtigt komme til at føle sig forkert eller ikke værdsat. Tavs viden Fx tavs viden om, hvad forventningerne er til den enkelte, hvordan I organiserer forskellige eksisterende aktiviteter, ja, endda, hvor kaffen og teen er henne? Derfor er det en god ide, at lave en tjekliste over ting, I skal huske at informere nye om i jeres forening. I kan fx bede fx nye frivillige, der har været med til deres første aktivitet, om hjælp til at udarbejde listen. Forestillinger om hvad det er for en starut I mødet med nye mennesker digter vores hjerne tit, hvilket menneske vi tror, vi står overfor på baggrund af fordomme og tidligere erfaringer. Det er sådan vi fungerer som mennesker, men det kan få os til at konkludere helt forkerte ting om andre personers motivation, handlinger og ytringer. Så et vigtigt opmærksomhedspunkt er at være nysgerrig. Hvad er det for en person, der står overfor jer, og hvad kommer personen med til foreningen? God gammeldags uvidenhed Det er ikke alle, der fx tænker over fysisk tilgængelighed og ved hvad det indebærer (adgang for fx kørestolsbrugere, blinde mv.). Eller som tænker over at planlægge aktiviteter, så de ikke går ud over den muslimske højtid Eid.

5 5 5 HVAD ER DIN MOTIVATION FOR AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE? ASGHAR: Jeg hader at være passiv. Så det at være frivillig er både en måde at tilfredsstille mit eget behov på, og samtidig kan jeg være til gavn for andre i samme situation. Jeg brænder for det handicappolitiske og for at organisere aktiviteter. Jeg har været aktiv frivillig siden, jeg fik min sclerose-diagnose for 15 år siden. ULLA: Da jeg studerede, fik jeg stillet diagnosen sclerose, og hurtigt derefter fik jeg en praktikstilling hos DSI (nu DH). Det åbnede mine øjne for handicappolitik og det vigtige arbejde, der ligger her. Man kan sige, at jeg er flasket op med en retfærdighedsfølelse, og her var en sag, der var værd at kæmpe for. Jeg besluttede, at når jeg en dag ikke kunne arbejde mere pga. min sygdom, ville jeg være frivillig i DH. Det var min gulerod. Og det er præcis det, jeg har gjort.

6 6 VÆRKTØJER Her finder I tre værktøjer, som I kan bruge i arbejdet med at undgå barrierer for deltagelse og til at skabe endnu mere inkluderende rammer i jeres forening. Den første øvelse Opgør med fordomme og stereotyper er med til at tydeliggøre de forestillinger vi kan have om hinanden, og til at skabe klarhed over at de nogen gange kan være en hindring for at åbne op for nye slags mennesker i foreningen. Den anden øvelse Rundt om mødet - er en refleksionsøvelse, hvor det handler om at sætte sig i andres sted og på den måde imødekomme flere behov og interesser end det I måske plejer at gøre. Samtidig er det en metode til at sikre sig på, at alles tanker bliver hørt, når I afholder møder. Det sidste værktøj Mangfoldigheds-tjeklisten - er et systematisk og meget konkret værktøj, som I kan tage frem hver gang I skal planlægge aktiviteter og nye indsatser. Tjeklisten hjælper til at sætte opmærksomhed på at skabe rammer, der fremmer mangfoldighed på alle trin i en planlægningsproces. OPGØR MED FORDOMME OG STEREOTYPER EN REFLEKSIONSØVELSE Øvelsen her er et skridt på vejen til at gøre op med faste forestillinger og fordomme om bestemte befolkningsgrupper. Fordommene er om vi er vidende om det eller ej med til at skabe holdningsmæssige barrierer for inklusion og for at åbne op i foreningen for nye målgrupper. Fx ved vi fra handicapområdet at der dagligt kæmpes med faste forestillinger og fordomme om handicappede i den offentlige debat. Og vi ved, at en manglende kontakt med personer med handicap kombineret med disse offentlige diskussioner og billeder til tider kan være meget barske og stemple personer med handicap som økonomiske byrder og svage. Disse billeder og forestillinger spiller en rolle i mødet og relationen mellem personer uden og personer med handicap. De påvirker chancen for at det møde er ligeværdigt og med blik for hinandens ressourcer. Akkurat det samme er tilfældet i forhold til personer, som samles under betegnelsen etniske minoriteter.

7 MÅLGRUPPE UDBYTTE Øvelsen kan laves af foreningens Fælles viden om og opmærksomhed på de stereotype fore- 7 bestyrelse, en arstillinger og fordomme vi har overfor andre mennesker. bejdsgruppe eller et udvalg En klar ide om, at disse fordomme kan have en negativ betydning 7 i foreningen. Den kan også for foreningens forandringspotentiale, og for hvor- anvendes på en temadag for dan der handles i nye situationer og overfor nye personer i alle foreningens frivillige. foreningen. SÅDAN GØR I 1) I skal sørge for, at alle har post-its. Derudover skal I have tuscher og enten en tavle eller en flipover. 2) I skal nu vælge en ordstyrer til at styre jer igennem øvelsen. Det må gerne være en person som er god til at skabe overblik og har erfaring med mødeledelse. 3) Det er en associationsøvelse, hvilket vil sige, at I leger med ord. 4)Ordstyreren skal nu gøre følgende: Forbered nogle ord person-stereotyper som giver mening i forhold til jeres tema om mangfoldig inklusion. Eksempelvis kan det være: person med handicap, kørestolsbruger, psykisk sårbar, piger med tørklæde, indvandrerdreng med hættetrøje, en unge studerende, københavner, jyde. Sig et ord højt, hvorpå hver deltager på en post-it skriver deres første indskydelse ned. Det sker i stilhed. 5) I skal nu op og stå foran en væg eller en tavle, hvor I kan hænge post-its på. Hæng dem gerne på flipover papir, som I har hængt op i forvejen. 6) Post-its med ordene sættes op. Ordstyreren gennemgår nu hvert ord og spørger ind til, hvad de betyder. Sørg for undervejs så vidt muligt at gruppere ordene i dem der ligner hinanden, ud fra negative forestillinger, ud fra facts vs. fordomme. 7) Ord og grupperingerne, som ordstyreren har lavet diskuteres: Hvis det er vores forståelse af en person, ville vi så inkludere personen som frivillig/ ansat? Og ville vi overveje om vi kunne inkludere personen som bruger? Ville denne person have lyst til at være frivillig her eller bruger, hvis denne vidste det var det, der bliver tænkt? Hvor meget af dette er der hold i/ og hvor meget er uvidenhed? 8) Afslutningsvis drøftes det, hvad fordomme og stereotype forestillinger har af betydning for foreningens forandring/udvikling ift. at blive mere mangfoldig.

8 8 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED GENNEMFØRELSE AF ØVELSEN Husk at sige højt, hvad der står på plancherne, på post-its, som hænges op, og det I skriver på tavlen. Det er med til at sikre, at alle er med, hører og forstår og har mulighed for at stille opklarende spørgsmål, hvis der er nogle. Sørg for at danne makkerpar, som kan støtte op om hinanden. Det kan være ift. at forklare og skrive ned. Det kan være en fordel både for personer, som ikke har så let ved det danske sprog og det kan være en fordel for personer som er blinde eller svagsynet. Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for muligheden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige noget. SMID FORDOMMENE VÆK OG GIV LIDT TID KHADIJA HINCHI har boet i Danmark i 20 år. Hun kom hertil fra Marokko med sin daværende mand og fem børn. Det ældste af Khadijas børn, Tarik, er kørestolsbruger og har talebesvær, pga. spastisk lammelse. Khadija har arbejdet som lærer, men har også været meget på i forhold til sin søn med handicap. Derfor har hun gang på gang oplevet, at Tarik, der nu er 30 erne, mødes med fordomme fra fremmede mennesker, og at fordommen sætter begrænsninger for ham og andre personer med et handicap. De kommer ofte ikke til orde eller får lov til at tale deres egen sag: Jeg bliver rasende, når jeg ser en politiker, der snakker om handicappede, som om de alle sammen er døve eller ikke forstår noget som helst, siger Khadija. De samme fordomme oplever Khadija i en række andre sammenhænge, fx på tandklinikken, når tandlægen ikke tror, at Tarik kan udtrykke sig og i stedet taler til Khadija. Det sårer både Tarik og Khadija. Derfor opfordrer Khadija til mere forståelse i den brede befolkning i mødet med personer med handicap. Det er vigtigt at give sig tid og lytte til, hvad de har at sige, understreger hun.

9 Rundt om det gode møde Forstå forskellige perspektiver 9 9 Ældre herre Praktiserende muslim Kvindelig kørestolsbruger Flygtning som kæmper med danske sprog Mand med hjerneskade Ung ny frivillig

10 10 RUNDT OM MØDET - PERSPEKTIVFORSTÅELSE MÅLGRUPPE Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse, en arbejdsgruppe eller et udvalg. Metoden kan benyttes på et hvilket som helst møde og i forbindelse med en hvilken som helst aktivitet. UDBYTTE En bedre forståelse af hinandens forskellige måder at opfatte situationer og problemstillinger på, samt nytilkomnes eller nye målgruppers opfattelse af forskellige situationer. Systematik som skaber grundlag for at træffe valg, der modgår potentielle barrierer for deltagelse, når I skal planlægge aktiviteter og møder. SÅDAN GØR I 1) Skriv aktiviteten, der skal planlægges øverst i skemaet. Det kan fx være et bestyrelsesmøde, frivilligmøde, medlemsmøde, en lektiecafe, et offentligt dialogmøde, et sportsarrangement, eller hvad I nu har af aktiviteter i jeres forening. 2) Se nu på aktiviteten fra forskellige synsvinkler og overvej om der er særlige ting, I skal tage højde for. Anvend fx de personkategorier der er i skemaet i forvejen for at få flere perspektiver i spil. Skriv stikord ned i skemaet. 3) Overvej også, hvad I generelt skal huske i forhold til at gøre aktiviteten til en succes det som er vigtigt for alle. Noter det med stikord i skemaet. 4) På baggrund af jeres stikord, skal I nu træffe valg om hvordan I vil planlægge og gennemføre aktiviteten. Valg som kan sikre, at flere kan deltage i foreningens aktiviteter.

11 SKEMA TIL PERSPEKTIV-SKIFTE 11 Hvilken aktivitet er der tale om? 11 Skemaet her er udfyldt ud fra følgende eksempel: Møde for nye frivillige DEN FRIVILLIGE SÆRLIGT FOKUS? GENERELT FOKUS? Den ældre herre, som har været i foreningen i mange år Den unge kvindelige studerende, som lige er begyndt som frivillig Den kvindelige indonesiske flygtning, som har været i DK i mange år, men ikke mestrer det danske sprog så godt Den kvindelige kørestolsbruger, som vil begynde som frivillig i foreningen Den mandlige praktiserende muslim, som har været foreningsaktiv i mange år Den midaldrende mand, som hurtigt bliver træt i hovedet pga. en hjerneskade. Han har været frivillig i mange år Fx kaffe og kage og tid til social hygge. Fx opmærksomhed på, at byde velkommen at fortælle om foreningens traditioner og måder at gøre tingene på. Sørge for hun ikke er alene i pauserne, men føler sig velkommen. Mulighed for fleksibilitet ift. eksamener mv. (på længere sigt). Sørge for hun ikke er alene i pauserne, men føler sig velkommen. Fx opmærksomhed på, at byde velkommen at fortælle om foreningens traditioner og måder at gøre tingene på. Mulighed for en til en snak, så ikke alt er i plenum. Tilgængelighed fysisk Samme som ovenfor fordi hun er ny. Halal, være opmærksom på evt. afholdelse af pauser, som ligger samtidig med bedetider. Husk pauser. Holde talerækker/struktur. Ikke tale i munden på hinanden. Godt med små grupper og en til en snak. Fx Der er en mødeleder Dagsorden Mad At alle går derfra og føler sig hørt At skabe trygge rammer Pauser mv.

12 12 RUNDT OM MØDET SOM INDDRAGELSESMETODE I kan også benytte metoden til at sikre jer, at alle på et møde inddrages om et bestemt emne. Dette kan fremme, at alle føler sig hørt og er dermed et godt afsæt for at skabe mangfoldige og inkluderende rammer i jeres forening. Her handler det ikke om at blive enige om, hvad der er det rigtige eller sande. Men at anerkende og forstå de forskellige perspektiver der kan være. Med det udgangspunkt, kan I bevæge jer videre i kommunikationen uden for mange misforståelser og hele tiden med et nysgerrigt og undersøgende blik på hinandens perspektiv. Det kan være med til at åbne op i en fastlåst diskussion. SÅDAN GØR I 1) Skriv tingen/temaet/situationen/problemstillingen I skal drøfte i midten af et papir eller på tavlen. Det kan fx være det gode møde eller foreningens økonomi. 2) Brug 2 minutter på hver især at samle tankerne om, hvad jeres synspunkter er. Hvad tænker I? Hvordan opfatter I situationen? Skriv det ned. At starte med dette øger chancen for, at I lytter til hinanden i stedet for at sidde og tænke over, hvad I selv vil sige, når det bliver jeres egen tur. 3) Gå rundt om mødet : Tag en runde, hvor I alle sammen hver især får mulighed for at sige, hvordan præcis I opfatter situationen og hvad I vægter som vigtigt. Spørg ind til hinandens synspunkter, så I forstår hinandens perspektiv, og så alle føler sig set og hørt. Brug åbne spørgsmål, som Hvad mener du præcis med det?, Hvordan?, Hvorfor synes du netop det er vigtigt?, mv. Det handler ikke om at diskutere hinandens opfattelser dvs. om det er rigtigt eller forkert eller ligner ens egen opfattelse. 4) Efter runden, kan I begynde at tale om, hvad der så skal gøres og hvordan. I denne fase er det vigtigt at blive ved med at huske på, at årsagen til, at I måske kommer med forskellige løsningsforslag skyldes, at I opfatter tingene forskelligt. Bliv ved med at forholde jer nysgerrigt til hinandens input, og gå pragmatisk og konstruktivt til værks i forhold til at finde en vej, I sammen kan stå inde for.

13 13 MANGFOLDIGHEDS-TJEKLISTEN 13 MÅLGRUPPE Tjeklisten kan laves af foreningens bestyrelse, en arbejdsgruppe eller et udvalg i foreningen. Tjeklisten kan bruges af alle, som planlægger aktiviteter. UDBYTTE Brud på vanetænkning ved systematisk at tænke flere målgrupper ind fra start af. Systematisk arbejde med mangfoldig inklusion og afdække skjulte vinkler i planlægningen og gennemførelsen af foreningens aktiviteter, møder, projekter, mv. Øget sandsynlighed for at rammerne for foreningens aktiviteter er inkluderende. En liste over, hvad I konkret vil gøre for at imødekomme, de målgrupper I vil inkludere. SÅDAN GØR I 1) Noter hvem jeres målgruppe er for aktiviteten. Afkryds, hvis I i planlægning og gennemførelse af aktiviteten vil tage højde for hhv. om der er personer med handicap, om det både er mænd og kvinder, om det er personer med forskellig etnisk oprindelse, om det er personer i alle aldre eller bestemte alderskategorier. 2) Nu skal I fortsætte med at planlægge aktiviteten. For hvert trin i planlægningen skal I tage højde for de(n) målgruppe(r), som I har afkrydset øverst i skemaet. Hvad kan det fx betyde i forhold til valg af lokaler, hvis I har sat kryds i Personer med handicap? Eller hvad har det af betydning i forhold til programmets indhold, hvis I har skrevet at det særligt er den unge alderskategori I har fokus på? 3) I den sidste kolonne til højre, skal I notere, hvad I beslutter jer for at gøre, når I har været alle overvejelserne igennem. Bemærk at der i tjeklisten er fokus på køn, etnicitet, alder og handicap. I vil altid kunne udvide listen af parametre efter behov. På næste side har vi illustreret brugen af tjeklisten med et eksempel. Det er et eksempel på planlægningen af et rekrutteringsmøde for frivillige.

14 14 MANGFOLDIGHEDS-TJEKLISTEN AKTIVITET, MØDE, PROJEKT MV.: Rekrutteringsmøde for frivillige HVEM ER MÅLGRUPPEN? ETNISK MINORITETSBAG- GRUND KØN (M/K) Potentielle nye frivillige x (Alle) x (m/k) RAMMER FOR AKTIVITETEN Tidspunkt/dato Eid og Ramadan Lokale Understøtter faciliteterne, at alle kan deltage? Forplejning Sprog PROGRAM/INDHOLD Oplægsholdere og temaer Mulighed for rum at trække sig tilbage og bede i Halal? Evt. tolkning eller opmærksomhed på plads til sidemandstolkning. Drop de høje lixtal Mulighed for børnepasning Taler I til en mangfoldig målgruppe eller specifik med det indhold I planlægger? Er der samarbejdspartnere, som kan hjælpe med viden/ kvalificere indholdet/formidle, så målgruppen nås? FORMIDLING AF/REKLAME FOR AKTIVITET Rekrutteringskanaler Boligforeninger, etniske minoritetsforeninger Er invitationen tilgængelig Ikke teksttungt, evt. billeder for alle? AFHOLDELSE AF AKTIVITETEN Brug for pauser Formen på oplæg og diskussioner Læringsstile som imødekommer målgrupperne? Hvordan får vi alle inddraget alle får et udbytte?

15 15 15 HANDICAP (synligt, usynligt, kronisk sygdom mv.) ALDER (aldersgruppe) DET GØR VI! x (uanset handicap) x (ung som gammel) Adgang for kørestolsbruger Mulighed for hvilerum div. madallergier og diabetes Eksamenstid? Studiesteder Ikke teksttungt, evt. billeder Hvis elektronisk, så i word ikke pdf 5 min. ikke nok, og ofte så ikke udtrætning

16

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Skrevet af: Benedikte Møller Kristensen, SUMH Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Projektets baggrund... 7 Anbefalinger til handicaporganisationer,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Unge gør en forskel! Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Barn Unge gør en forskel! Udgiver: Nordens Velfærdscenter Sww.nordicwelfare.org

Læs mere

Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg

Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg Tid tillid skal til 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg Indhold Sådan gør vi i Tingbjerg INTRODUKTION Livet leves i Tingbjerg 4 Parallelt med at vi den 1. juli 2012 påbegyndte den tredje periode

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP?

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP? HVORDAN HVORDAN KAN KAN UDDANNELSES- UDDANNELSES- INSTITUTIONER - ET INSPIRATIONSKATALOG INSTITUTIONER INKLUDERE INKLUDERE TIL VIDEREGÅENDE STUDERENDE STUDERENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER MED HANDICAP?

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere