STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU)
|
|
- Caspar Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU) DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM Februar 2012
2 INDHOLD 1 Forord 3 2 Indledning Love, bekendtgørelser m. v. 4 3 Hidtidig praksis 5 4 Kulturministeriets forskningsstrategi 7 5 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed 8 6 FOKU-strategiens hovedelementer Ny organisering af FOKU på DKDM Hovedlinjer i strategien Almen FOKU Særlige FOKU-puljer Samarbejdspartnere og strategiske alliancer Offentliggørelse og formidling 12 2
3 1 Forord Nærværende notat vedr. ny FOKU-strategi på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er bygget op af følgende fem delafsnit: Først en indledning med kort beskrivelse af lovgrundlag og uddannelsesbekendtgørelse fulgt af konservatoriets nuværende mission og vision samt relevante hovedmål og nøgletal i rammeaftalen for Dernæst et afsnit om DKDMs hidtidige praksis på området samt to afsnit med beskrivelser af henholdsvis kulturministeriets forskningstrategi og ministeriets rapport om kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Endelig det afsluttende og centrale afsnit med beskrivelse af den ny strategi, herunder kort oversigt over ny FOKU-organisation på DKDM, hovedlinjerne i den ny strategi, omtale af den såkaldte almen FOKU og særlige FOKU-puljer, samarbejdspartnere og strategiske alliancer samt offentliggørelse og formidling af DKDMs FOKU. 3
4 2 Indledning 2.1 Love, bekendtgørelser m. v. DKDMs virksomhed er fastlagt i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt den fireårige rammeaftale for Af loven fremgår, at konservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed. Endvidere kan de drive forskning på videnskabeligt grundlag. Altså videnskabelig forskning på kan -niveau. Konservatoriets videngrundlag er kunstnerisk virksomhed (forstået som komposition og musikalsk udøvelse), udviklingsvirksomhed (kunstnerisk såvel som pædagogisk) samt forskning, i det daglige forkortet FOKU. Af bekendtgørelsen om uddannelserne fremgår, at uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. Den kunstneriske dimension i videngrundlaget er således af afgørende betydning, mens forskningen på særlige områder er løftet op fra lovens kan -niveau. I Kulturministeriets særlige variant af VTUs kvalifikationsramme blev der skabt rum for hele den tidligere vifte af kunstneriske uddannelser inden for KUR-området - med arkitektskolerne i den ene pol og musikkonservatorierne i den anden, jf ministeriets bemærkninger til kvalifikationsrammer. Med dette som udgangspunkt skal DKDMs FOKU strategi underbygge og bidrage til konservatoriets mission og vision: Mission: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skal gennem uddannelse, udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirke til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet. Vision: Konservatoriet står for det højeste internationale niveau og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet bidrager afgørende til formidling, aktualisering og løbende fornyelse af den klassiske musik. Rammeaftalen har fire hovedmål. Mål 3 drejer sig om konservatoriets FOKU: Mål 3: Konservatoriet styrker den kunstneriske udviklingsvirksomhed til gavn for uddannelserne og musikken som kunstart. Hertil knytter sig følgende nøgletal: Redegørelse i årsrapporten for den samlede udvikling i FOKU, herunder samarbejder med andre institutioner Dokumentation vedrørende særlige kunstneriske udviklingsprojekter Dokumentation vedr. forskning og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for Distance Learning 4
5 3 Hidtidig praksis På DKDM udgjorde FOKU i mindre end fire årsværk i direkte løn. Hertil kom bidrag til løn til en fælles ph.d.-stipendiat i samarbejde med RUC (33 %) samt forskellige andre afledte løn- og drifts-udgifter. FOKU-aktiviteterne udgør normalt en ret beskeden del af en fastlærerstilling inden for stillingskategorierne adjunkt, lektor, docent og professor. Omfanget er således væsentlig mindre, end det kendes fra universiteterne og (i KUR-sammenhæng) inden for f. eks. arkitektskolerne. På DKDM er niveauet typisk 5-20 %. De ansatte, som har FOKU-aktiviteter som del af deres stilling, er forpligtet til årligt at indberette resultaterne af deres FOKU. DKDMs lærere er helt overvejende ansat på grundlag af deres meritter som kunstnere samt deres pædagogiske erfaring på konservatorieniveau - langt mindre på grundlag af eventuelle formelle FOKU-meritter/kvalifikationer. Desuden lægges der generelt betydelig vægt på, at lærerne har en kunstnerisk karriere sideløbende med deres ansættelse på konservatoriet. Dette bidrager til en meget direkte kontakt med arbejdsmarkedet og skaber en synlighed, der i høj grad kan medvirke til at tiltrække ansøgere. Endelig bringer det værdifuld kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed ind i institutionen og supplerer dermed den institutionsfinansierede FOKU på væsentlig måde. På DKDM har FOKU-indsatsområderne i en årrække været opdelt i to hovedkategorier: A. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, omfattende: Kunstnerisk virksomhed (kompositionsvirksomhed, indstudering af nykomponeret musik, udvikling af ny instrumental/vokal teknik), Udøvende kunstnerisk virksomhed (koncertvirksomhed i DKDMs regi, anden offentlig koncertvirksomhed og fonogramindspilninger, herunder radio-tv produktioner), Pædagogisk virksomhed (udvikling af nye metoder til indlæring og formidling, indførelse af ny teknologi i undervisningen, udvikling af nye metoder i beskrivelsen af fagligt indhold, lørdagsskoler), Undervisningsvirksomhed uden for normal undervisning ( eksterne masterclasses, kurser og foredrag, medvirken i juryer ved konkurrencer, masterclasses eller andre interne kurser i DKDMs regi, projektundervisning i DKDMs regi) B. Forskning I forbindelse med forskning har der været krav om, at aktiviteten skal være publiceret eller på anden måde offentliggjort i form af artikler, bøger, manuskripter og redaktionelt arbejde. Som det fremgår, har begrebet kunstnerisk udviklingsvirksomhed været brugt meget rummeligt og bl.a. indeholdt aktiviteter, der i et senere lys burde rubriceres som kunstnerisk praksis. Der har imidlertid ikke i dansk sammenhæng foreligget nogen nærmere definition og afgrænsning af kunstnerisk udviklingsvirksomhed (se nedenfor). 5
6 På trods af dette og den ret beskedne volumen har DKDMs FOKU-aktiviteter længe haft stor betydning indadtil men også udadtil, hvor de i kraft af lærerkorpsets store potentiale både kunstnerisk og formidlingsmæssigt i høj grad har medvirket til fremme af musikkulturen i Danmark. Andelen af kunstnerisk praksis og kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed er langt, langt større end videnskabelig forskning. Frem til 2006 udarbejdede konservatoriet årligt en FOKU-rapport. For de senere år er der på konservatoriets hjemmeside lavet en særlig oversigt (under kunst og udvikling) med både statistik over indberetningerne og en grundigere beskrivelse af udvalgte projekter, herunder udgivelser af fonogrammer, bøger mv. Hidtidige projekter (rapporter og materiale) har været offentliggjort via biblioteket, hvor de også er tilgængelige. 6
7 4 Kulturministeriets forskningsstrategi I blev der af en ministerielt udpeget arbejdsgruppe udarbejdet en forskningsstrategi for kulturministeriets område (jf. rapport udgivet af kulturministeriet i marts 2009). Hovedpunkterne i arbejdsgruppens anbefalinger er følgende (uddrag af rapportens s. 9): Det er vigtigt, at Kulturministeriets forskningsinstitutioner hver især udvikler en langsigtet forskningsstrategi, der forholder sig til organiseringen og finansieringen af forskningsindsatsen, kvaliteten af forskningen samt en prioritering af forskningsområder. Den enkelte institution bør gennem egentlige forskningsstrategier gøre sig langsigtede overvejelser om, hvilke aktiviteter der understøtter institutionens formål og aktuelle mål, hvilke forskningsaktiviteter der kan og bør opnå ekstern støtte, i hvilket omfang der er brug for opdyrkning af nye forskningsfelter, og hvordan snitfladen for tilgrænsede aktiviteter defineres. Den enkelte institution bør i den strategiske planlægning af forskningsindsatsen orientere sig mod et alment forskningsbegreb med vægt på originalitet, transparens og gyldighed frem for mod fag- og /eller institutionsspecifikke forskningsbegreber. Det er vigtigt, at kulturministeriets forskningsinstitutioner foretager en aktiv og systematisk formidling af deres forskning til universiteter og erhvervsliv for at markere sig som interessante samarbejdspartnere. Det er afgørende, at kulturministeriets forskningsinstitutioner styrker det konkrete faglige forskningssamarbejde ved at etablere nye netværk eller udbygge eksisterende netværk til forpligtende samarbejdsrelationer på tværs af kulturministeriets institutioner, med universiteterne og erhvervsliv nationalt og internationalt, hvor det er relevant. 7
8 5 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed I 2009 nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe med henblik på en udredning om kunstnerisk udviklingsvirksomhed ved Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Udredningen blev gennemført og har resulteret i en rapport offentliggjort ultimo januar 2012 med en definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i en dansk kontekst samt en række anbefalinger til en ministeriel strategi. I rapporten fremhæves, at en væsentlig argumentation i forhold til vigtigheden af kunstnerisk udviklingsvirksomhed ligger i dens betydning for selve kunstartens videreudvikling. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed indebærer ikke den samme aktivitet som skabelsen eller udøvelsen af et kunstværk, men danner et vigtigt supplement og en parallelaktivitet til en kunstners arbejde. KUV giver en skabende eller udøvende kunstner muligheden for, inden for definerede rammer, at reflektere over, dokumentere og formidle sin egen skabelsesproces til fagfeltet i forbindelse med et eller flere kunstværker. Internationalt benyttes ofte termerne artistic research, arts-based research eller practice-based research om kunstnerisk udviklingsvirksomhed. I rapporten anbefales, at der på dansk holdes fast i termen kunstnerisk udviklingsvirksomhed, men at den officielle oversættelse til engelsk bliver artistic research. Hovedpunkterne i arbejdsgruppens anbefalinger er følgende (jf. rapporten s. 11 ff): Det er vigtigt, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed bliver gjort mere synlig, og at institutionerne fremover kan dokumentere omfanget, kvaliteten og indholdet af deres aktiviteter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det anbefales, at de enkelte institutioner fortsætter med at udvikle og fremme deres kunstneriske udviklingsvirksomhed, blandt andet gennem etablering af strategier, strukturer og retningslinier for den kunstneriske udviklingsvirksomhed på institutionen. Det er vigtigt at bevare det nære samspil mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunstnerisk praksis og andre videns- og erkendelsesskabende aktiviteter på institutionerne. Men en begrebsmæssig adskillelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra (videnskabelig) forskning såvel som fra ren kunstnerisk praksis vil bidrage til at synliggøre kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en selvstændig videns- og erkendelsesskabende aktivitet på højeste niveau på linje med videnskabelig forskning. Institutionerne bør tage udgangspunkt i følgende overordnede, fælles definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i forbindelse med udviklingen af den kunstneriske udviklingsvirksomhed: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet. 8
9 Det kunstneriske produkt og den ledsagende refleksion, som indgår i den kunstneriske udviklingsvirksomhed, foregår på højeste niveau. I tilknytning til det kunstneriske resultat skal foreligge en redegørelse for: placering af egen kunstnerisk praksis i forhold til eget fagområde nationalt og internationalt hvordan projektet bidrager til udviklingen inden for fagområdet kritisk refleksion over proces (kunstneriske valg og metode, dialog med netværk og fagmiljøer mm.) kritisk refleksion over resultat (egenvurdering i forhold til revideret projektbeskrivelse) Refleksionerne over den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal være offentligt tilgængelige og af blivende karakter. Kunstneren/forskeren vælger selv medium og præsentationsform, ligesom den ledsagende refleksion ikke nødvendigvis behøver at have skriftlig karakter. Det afgørende er, at der sker en formidling til fagfæller i et medie, som kan anerkendes og benyttes til bedømmelse af den kunstneriske udviklingsvirksomhed af fagfæller. Vægtningen i det enkelte projekt mellem kunstnerisk produkt og refleksion er i praksis variabel, idet den afhænger af det konkrete kunstområde og den konkrete proces. Der kan opstilles yderligere krav på den enkelte institution, men de institutionelle rammer bør være fleksible af hensyn til den store diversitet, der er i kunstnerisk udviklingsvirksomhed selv inden for samme kunstart. Det er vigtigt, at de overordnede/nationale rammer for uddannelserne under Kulturministeriet fremmer og understøtter synliggørelsen af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og institutionernes udvikling af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed på bedst mulige måde. 9
10 6 FOKU-strategiens hovedelementer 6.1 Ny organisering af FOKU på DKDM Fra studieåret 2011/2012 er DKDMs FOKU-indsats forankret hos en af konservatoriets uddannelsesledere (Eva Hess Thaysen), der refererer til rektor. Uddannelsesleder og rektor støttes af et rådgivende FOKU-udvalg bestående af fem faste lærere inden for stillingskategorier med FOKU-forpligtelse. Udvalgets opgaver er, at Drøfte mere langsigtede perspektiver og indsatsområder til styrkelse af DKDMs FOKU-profil, herunder at vurdere muligheden for udvikling af nye FOKU-aktiviteter til understøttelse af rammeaftalens hovedmål Bidrage til fastlæggelse af retningslinjerne for tildeling af FOKU-reduktion for ansatte med FOKUforpligtelse Drøfte DKDMs FOKU i et internationalt perspektiv, herunder formidling og mulighed for internationalt samarbejde Overveje nye relevante samarbejdspartnere, herunder mulighederne for supplerende ekstern økonomisk støtte Afgive udtalelser vedr. konkrete større projekter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Udover større institutionsfinansierede FOKU-projekter (både almen FOKU og særlige FOKUpuljer og især med henblik på udviklingsvirksomhed og forskning) vil der være en række FOKU-aftaler, som aftales direkte mellem rektor og ansatte med FOKU-forpligtelse i forbindelse med den fastlagte MUS-samtale. Retningslinjerne for disse aftaler fastlægges efter drøftelse med det rådgivende FOKU-udvalg. 6.2 Hovedlinjer i strategien Konservatoriet skal i de kommende tre år målrette og forøge indsatsen inden for FOKU betydeligt. Med udgangspunkt i Kulturministeriets strategi for forskning, ministeriets rapport vedr. kunstnerisk udviklingsvirksomhed og rammeaftalens overordnede mål og nøgletal (se s. 1), herunder særlig bevilling til fælles forskningsprojekter mellem musikkonservatorierne samt udviklingsmidler til DKDM for , er de overordnede retningslinjer samt dimensioneringen af almen FOKU-pulje og særlige puljer følgende: Almen FOKU For studieåret 2011/2012 udgør almen FOKU i alt ca. 86 timer/ugtl., jf. faktiske timeprognoser. Almen FOKU indgår som del af konservatoriets faste driftsbudget og omfatter kunstnerisk 10
11 praksis, udviklingsvirksomhed og forskning med hovedvægt på kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed. Den almene FOKU opgraderes fra studieåret 2012/2013 til et omfang svarende til ca. 100 timer/ugtl. Hertil kommer udgifter til drift, dokumentation og formidling Særlige FOKU-puljer Pulje til fælles forskningsprojekter ( ). For DKDMs vedkommende årligt ca kr. svarende til ca. 25 timer/ugtl. plus udgifter til drift, dokumentation og formidling. I oktober-november 2011 har MUR udformet et notat med fælles indstilling til Kulturministeriet vedr. rammerne for samarbejde mellem musikkonservatorierne i forbindelse med forskningsmidler. Der er desuden vedlagt et bilag med konkrete forskningsprojekter fra konservatorierne, herunder fire DKDM-baserede projekter, der sammen med notatet alle er godkendt af Kulturministeriet. Pulje til særlige udviklings-projekter ( ) vedr. rammeaftalens mål: pædagogisk udviklingsvirksomhed, distance learning, styrkelse af KUV samt nye koncertformer: Anvendelse af bevillinger til udvikling/drift, jf. rammeaftalen Pædagogisk udviklingsarbejde 0,2 0,5 0,5 0,2 Distance Learning 0,1 0,4 0,4 0,1 Styrke kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) 0,1 0,5 0,5 0,1 Nye koncertformer 0,1 0,1 0,1 0,1 Foku i alt 0,5 1,5 1,5 0,5 Drift, herunder bygningsdrift 1,5 0,5 0,5 1,5 Total 2,0 2,0 2,0 2,0 Kunstnerisk praksis, herunder kunstnerisk produktion i forbindelse med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV), falder typisk inden for kategorierne: Koncerter, kompositioner, CD/DVD-indspilninger mv. Der afsættes særlige midler til coaching af lærere, som varetager projekter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed især med henblik på metode-vejledning vedr. udformning af refleksionsdelen Samarbejdspartnere og strategiske alliancer Nationale. 1. uddannelsesinstitutioner - de øvrige danske konservatorier og fx RUC, DPU- ÅU, øvrige KUR-institutioner, 2. andre institutioner bl.a. Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet (specielt Musikmuseet), Odense Bys Museer, 3. orkestre og ensembler - bl.a. Kgl. Kapel og operakor, DRs ensembler, SSO og LOF, Athelas Sinfonietta Copenhagen, CoCo, Ars Nova, 4. øvrige bl.a. SNYK, dacapo, DKF, DMF, DMPF Internationale (talrige internationale uddannelsesinstitutioner fra Europa, Kina, USA, Canada og Australien). 11
12 6.2.4 Offentliggørelse og formidling Som led i synliggørelsen af DKDM og FOKU-aktiviteterne vil konservatoriet løbende arbejde for at forbedre dokumentation og formidling af projekterne, og her vil konservatoriets bibliotek være en afgørende aktør. Desuden skal konservatoriets hjemmeside løbende opdateres med information om FOKU-aktiviteterne, herunder nærmere præsentation og beskrivelse af større projekter. Støtte til offentlig publicering vil desuden kunne forekomme, ligesom det planlægges, at offentlige lærerkoncerter (dem der direkte er finansierede af konservatoriet) vil kunne transmitteres via DR og/eller Radio Klassisk eller eventuelt på sigt vil blive streamet og tilgængeliggjort via konservatoriets hjemmeside. I alle tilfælde vil konservatoriet tilstræbe størst mulig kvalitetssikring af det der formidles. Peer review vil i visse sammenhænge kunne komme på tale, men for mange projekter inden for kunst og udvikling er det fortsat andre målestokke, der gør sig gældende. 12
STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED og FORSKNING (FOKU) Det Kongelige Danske Musikkonservatorium September 2016
STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED og FORSKNING (FOKU) Det Kongelige Danske Musikkonservatorium September 2016 1 Forord DKDM har gennem de sidste årtier udviklet sig til en uddannelsesinstitution,
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereRETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019
1 RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 Retningslinjer for ansøgninger til Udvalget for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereMÅL MISSION VÆRDIER SDMK
MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende
Læs merePh.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik
Mig Anne Gry Haugland Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik Arbejdede på DKDM sideløbende med min ph.d. med at undervise i og udvikle refleksionsopgaven
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereLedere og lærere for fremtidens talenter
Ledere og lærere for fremtidens talenter Eva Hess Thaysen Adjunkt og uddannelsesleder Oplæg til Talent.dk den 3. april 2017 1 Hvor kommer jeg fra? Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - - - - Danmarks
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereRAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag
RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereKUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED
JANUAR 2012 1 KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED UDREDNING OM VIDENSGRUNDLAGET PÅ DE VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSER WWW.KUM.DK 2 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk
Læs mereVEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 13. Bilag 1. VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1 Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereSyddansk Musikkonservatorium søger vicerektor
Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske
Læs mereAUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI
AUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI Augustinus Fondens støttestrategi tager udgangspunkt i fondens fundats: Fondens formål er at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs mereOptagelsesprøver - identifikation af talent?
Optagelsesprøver - identifikation af talent? Torben Snekkestad (saxofonist/komponist) Head of the Advanced Postgraduate Diploma Study RMC Underviser og vejleder musik performance & kunstnerisk udviklingsarbejde
Læs mere2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereAftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014
Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereIndivid og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg
Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Læs mereVed Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense.
Stillingsopslag Adjunkt klassisk sang Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i klassisk sang. Det primære arbejdssted er Odense. Stillingen er på deltid og er til besættelse den
Læs mereKulturministeriets forskningsudvalg (KFU)
Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?
Læs mereREFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017
REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017 Side 1 af 5 Deltagere: Ingelige Bogason, Peder Elgaard, Andreas Lykke-Olesen, Carsten With Thygesen, Karen Olesen, Marianne Kazar, Christopher Germann Bæhring,
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereDCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018
nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereStatens Kunstfond på 5 minutter
Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse
Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereForskningsstrategi Nykøbing Falster Sygehus
Forskningsstrategi 2017-2020 Nykøbing Falster Sygehus 1 Forord Forskning er et relativt ungt område på Nykøbing F. sygehus (NFS) og med få, men aktive forskere indenfor det lægelige og sygeplejefaglige
Læs mereRIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs merePsykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING
Psykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING 2017 2020 Indledning, vision og indsatsområder FORSKNING er en vigtig opgave for Psykiatrien i Region Syddanmark. Forskning
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG
AU AARHUS UNIVERSITET HEALTH VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG PÅ HEALTH, AARHUS UNIVERSITET Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health gældende fra 15. september 2018 Revideret 15. september 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereDenne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.
Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet
BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereProcedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole
Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mere