Udbud af offentlige kontrakter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbud af offentlige kontrakter"

Transkript

1 Kandidatafhandling, Cand.merc.(jur.) Forfattere: Christina Meiner Gitte Sneborg Alrøe Juridisk vejleder: Michael Steinicke Økonomisk vejleder: Valdemar Smith Udbud af offentlige kontrakter Mulighederne for og konsekvenserne af forhandling Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Juridisk Institut August 2013

2 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode- og teorivalg Struktur Begrebsafklaring Ordregiver Tilbudsgiver... 8 Kap 2. Forhandlingsbegrebet Forhandlingsbegrebet Forhandlingsstrategier Distributiv forhandling Integrativ forhandling Forhandlingsbegrebet i forhold til udbud af offentlige kontrakter Kap 3. Retsgrundlag EU s udbudsregler Udbudsdirektivet Forsyningsvirksomhedsdirektivet Udbudsformer Tildelingskriterier Ligheder og forskelle mellem EU s udbudsregler og den danske tilbudslov Tilbudsloven: De danske regler for udbud Tilbudsloven Annonceringspligt ved bygge- og anlægsopgaver Annonceringspligt ved vare- og tjenesteydelser Kap 4. De udbudsretlige grundprincipper Ligebehandlingsprincippet Forbehold Teknisk dialog og inhabilitet Annullation Forhandlingsforbuddet Grænserne for forhandlingsforbuddet Gennemsigtighedsprincippet Kap 5. Udbudsformer med mulighed for forhandling Bilag II B- tjenesteydelser Udbud med forhandling Projektkonkurrencer Konkurrencepræget dialog Forsyningsvirksomheder Tilbudslovens 10 og Partnering OPP Valg af udbudsform Brugen af udbudsformer med forhandling De retlige rammer for forhandlingerne Art. 29 om konkurrencepræget dialog Art. 30 om udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse Side 1 af 92

3 Art. 31 om udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse Kap 6. Sammenhængen mellem udbuds- og konkurrencereglerne Udbuddets konkurrencemæssige virkninger Kap 7. Sammenfatning Kap 8. Konkurrence på et marked Bestemmelse af markedsstruktur Markedsformer Konkurrenceformer (antal udbydere) Markedsstrukturen ved simple kontra komplekse udbud Kap 9. Markedsgennemsigtighed Udbudsreglerne for megen gennemsigtighed? Forhandlingens indvirkning på gennemsigtigheden Konsekvens af markedsgennemsigtigheden Tilbudskoordinering i forbindelse med udbud Kap 10. Mulige konsekvenser af forhandling Informationsdiskrimination Udligning af Moral Hazard Kap 11. Samfundsøkonomiske virkninger Transaktionsomkostninger Transaktionsomkostningsteori Aktørforudsætninger Transaktionsdimensioner Transaktionsomkostninger ved udbud af offentlige kontrakter Ordregivers transaktionsomkostninger Tilbudsgivers transaktionsomkostninger Valg af udbudsform i forhold til transaktionsomkostninger Udbud af offentlige kontrakter og samfundsvelfærd Forhandlingens effekter på transaktionsomkostninger og samfundsvelfærd Kap 12. Konklusion Kap 13. Perspektivering Kap 14. Engelsk resume Kap 15. Litteraturliste Side 2 af 92

4 Kap 1. Indledning Udbud af offentlige kontrakter er en vigtig del af at skabe en effektiv offentlig sektor. For at sikre, at opgaverne løses mest effektivt og at samfundet får mest ud af de offentlige ressourcer, skal myndighederne derfor konkurrenceudsætte de udbudsegnede opgaver. I dag konkurren- ceudsættes der for ca. 100 mia. kr. om året i det offentlige i Danmark, men der er potentiale for meget mere. Udbudsreglerne er mange og komplicerede, og der er derfor opstået en usikker- hed hos de offentlige ordregivere, der er bange for klagesager, hvilket har medført, at ikke alle ellers udbudsegnede opgaver bliver konkurrenceudsat. Denne usikkerhed har derudover be- virket, at når den offentlige ordregiver skal vælge hvilken udbudsform der skal anvendes, ofte vælger enten udbudsformen offentligt udbud eller begrænset udbud. Disse to udbudsformer mindsker ordregiverens mulighed for at lave fejl, da de er begrænset af et forhandlingsforbud, der opsætter et forbud mod næsten al dialog mellem ordregiver og tilbudsgiver. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog meldt ud, at hvis man i forbindelse med udbud, for eksempel giver for lidt plads til at udvikle nye løsninger eller hvis grænserne for dialog indsnævres unø- digt, kan det medføre at opgaven ikke løses effektivt. 1 Det er derfor nødvendigt, at de offentlige ordregivere prøver at udvide deres horisont af udbudsformer. I afhandlingen er der af samme årsag valgt, at sætte fokus på hvilke muligheder den offentlige ordregiver har for at vælge en anden udbudsform der tillader dialog og forhandling i udbudsprocessen. En effektiv konkurrence om offentlige kontrakter forudsætter, at der sker ligebehandling mel- lem tilbudsgiverne, og at der er gennemsigtighed i udbudsprocessen, hvilket har resulteret i det ovenfornævnte forhandlingsforbud. I udbudsretlig forstand ses forhandlinger som en faktor der modarbejder disse forudsætninger, hvilket også kan ses ved at udbuddet skal opfylde nogle særlige betingelser for, at anvende en udbudsform der tillader forhandling. Muligheden for forhandlinger kan dog være med til at gøre udbuddet mere fleksibelt og give nogle mere innovative løsningsforslag, 2 men på den anden side kan det være meget ressource- fyldt at afholde forhandlingerne. Ved valg af udbudsform skal den offentlige ordregiver derfor vurdere hvilke hensyn der lægges mest vægt på. Afhandlingen har derfor valgt at kigge på nog- le af de konsekvenser som brugen af forhandling i udbudsprocessen kan give. 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Status for offentlig konkurrence 2012, side 4 2 DI Videnrådgiverne Side 3 af 92

5 1.1 Problemformulering Denne afhandling vil fokusere på muligheden for forhandling under udbud af offentlige kon- trakter. Der ses på hvordan forhandling under udbudsprocessen påvirker konkurrencen mel- lem tilbudsgiverne, og om det har nogle samfundsøkonomiske virkninger når forhandling er tilladt. Der vil som start blive lavet en definition af forhandlingsbegrebet i relation til afhandlingens fokus på forhandling, hvorefter reglerne omkring forhandling i Udbudsdirektiverne og Tilbuds- loven vil blive gennemgået og beskrevet for at give en kort introduktion af det europæiske og danske retsgrundlag i forbindelse med udbud af offentlige kontrakter. Der vil desuden blive foretaget en analyse af de grundlæggende principper i Udbudsdirektivet, hvorefter der gives et billede af hvordan sammenhængen mellem udbudsreglerne og konkur- rencereglerne er, for derefter at give en definition af selve konkurrencebegrebet. Videre opererer afhandlingen med en økonomisk del, hvor der vil blive foretaget en analyse af markedsstrukturen ved simple kontra komplekse udbud. Gennemsigtigheden på et marked defineres for at undersøge hvilken indvirkning forhandling har herpå. Det analyseres om der kan ske tilbudskoordinering som en konsekvens af den lovpligtige gen- nemsigtighed, samt om: der som følge af forhandlingen kan opstå informationsdiskrimination af tilbudsgiverne? forhandlingen kan være med til at udligne Moral Hazard? hvilke samfundsøkonomiske virkninger forhandlingen har, herunder o hvilken indvirkning forhandlingen har på transaktionsomkostninger og den totale samfundsvelfærd? Side 4 af 92

6 1.2 Afgrænsning Udbud (nationalt kaldet licitation) anvendes både i Danmark, Europa og internationalt. De na- tionale udbudsregler i Tilbudsloven bygger på minimumsregler, som er fastsat i Udbudsdirek- tivet, hvorfor der i nærværende afhandling vil være fokus på de europæiske udbudsregler, hvor de nationale er harmoniseret hermed. Desuden fokuserer afhandlingen, jf. problemformulerin- gen ovenfor, på forhandlingsaspektet i en udbudsproces, hvorfor der, som udgangspunkt, af- grænses fra andre aspekter i udbudsprocessen. Endvidere vil de internationale aftaler om of- fentlige indkøb (GPA 3 ) ikke blive belyst, da der ikke forefindes nogen global aftale eller aftale mellem alle WTO s medlemmer om offentlige indkøb. 4 GPA har derudover ikke den store be- tydning for Danmark, der allerede er underlagt EU s udbudsregler. De øger dog Danmarks mu- ligheder for at eksportere varer til den offentlige sektor i de lande, der er omfattet af aftalen i WTO. Den juridiske del af afhandlingen gennemgår og analyserer blandt andet forskellige anliggen- der i henhold til forhandling under udbud, heriblandt det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, hvorunder begreber som teknisk dialog og inhabilitet hører til. Det generelle forvaltnings- retlige inhabilitetsbegreb vil i denne sammenhæng kun kort blive opridset. Der vil desuden, i forbindelse med de retlige rammer for forhandling, kun blive gennemgået udbudsformerne i art , da disse tre er de mest anvendte. I forbindelse med sammenføringen af den juridiske og økonomiske del af afhandlingen gen- nemgås sammenhængen mellem udbuds- og konkurrencereglerne, for at se hvilke konkurren- cemæssige virkninger et udbud har. Selve indholdet i konkurrencereglerne gennemgås dog ikke, da dette ikke har relevans for afhandlingen. Den økonomiske del af afhandlingen har fokus på forhandlingens samfundsøkonomiske virk- ninger samt indvirkningen på den totale samfundsvelfærd. Under denne del berøres nogle enkelte aspekter indenfor det økonomiske begreb konkurrence, såsom selve det økonomiske konkurrencebegreb samt nogle enkelte konkurrenceformer. Andre konkurrencerelevante be- greber udelades da dette ikke har relevans for analyserne. Som nævnt i problemformuleringen foretages en analyse af markedsstrukturen ved henholdsvis simple og komplekse udbud. Årsa- gen til, at udbuddene deles op i disse to kategorier skyldes, at afhandlingen ikke kun har fokus 3 Government Procurement Agreement (WTO- aftale om offentlige indkøb). 4 Konkurrencestyrelsens delrapport 2: Offentlige indkøbsregler i WTO, (1999) Side 5 af 92

7 på udbud af én bestemt art, hvorfor der ikke kan laves en specifik markedsanalyse, men kun en skitserende. Endvidere vil der i den foreliggende afhandling ikke endeligt konkluderes om forhandling er en fordel eller ulempe i en udbudsproces. Afhandlingen konkluderer udelukkende på de givne problemstillinger i problemformuleringen. 1.3 Metode- og teorivalg Den juridiske del af afhandlingen benytter en retsdogmatisk metode. Denne del har til hensigt, at udlede gældende ret, hvorfor der vil ske en fortolkning og analyse af denne, ved hjælp af relevante retskilder, såsom EU s udbudsdirektiver, Tilbudsloven, dansk og europæisk retsprak- sis samt juridisk litteratur og økonomisk teori. Afhandlingens økonomiske del vil tage udgangspunkt i en neoklassisk teori, som bygger på en teori om, at den rationelle agent (virksomheden), stillet i en valgsituation, vil vælge således at dennes profit maksimeres mest muligt. 5 Der vil blive kigget på hvilke virkninger forhandling har på virksomheders markedsmæssige adfærd under forskellige markedsstrukturer. Desuden analyseres mulige samfundsmæssige konsekvenser af forhandling, ved hjælp af forskellige klassiske økonomiske teorier. Tilgangen til ovenstående vil være med fokus på den relevante, eksisterende litteratur, herunder fagbøger og videnskabelige artikler på området. Den juridisk- og økonomiskintegrerede analyse baseres på en retsøkonomisk tilgang, hvor retsreglerne analyseres i en økonomisk kontekst, for herved at udlede, hvilken effekt de gæl- dende regler har i et samfundsmæssigt perspektiv Struktur Afhandlingens kapitel 1 indeholder en indledning med en tilhørende problemformulering, afgrænsning og metode samt struktur og begrebsafklaring af hvad der skal forstås ved begre- berne ordregiver og tilbudsgiver. Kapitel 2 indeholder en definition og analyse af forhand- lingsbegrebet i forbindelse med udbud. Kapitel 3 giver en teoretisk gennemgang af retsgrund- laget og reglerne for udbud og licitation i henholdsvis EU og Danmark. I kapitel 4 analyseres dernæst de grundprincipper der gælder for udbud af offentlige kontrakter. Kapitel 5 beskriver, hvilke udbudsformer der giver mulighed for forhandling, og hvad en ordregiver skal overveje, 5 Nielsen, Retskilder og retsteorier, (2008), side Nielsen, Retskilder og retsteorier, (2008), side 417f Side 6 af 92

8 når der skal vælges udbudsform. Derudover opremser kapitlet de retlige rammer for forhand- ling ved udvalgte udbudsformer. Kapitel 6 viser sammenhængen mellem udbuds- og konkur- rencereglerne, herunder et udbuds konkurrencemæssige virkninger. I kapitel 7 sammenfattes de ovenstående kapitler. Kapitel 8 behandler, i første del, teorierne om forskellige markeds- og konkurrenceformer, for dernæst, i sidste del, at vurdere, hvilket marked der opstår ved simple og komplekse udbudssituationer. Kapitel 9 beskriver overordnet begrebet markedsgennem- sigtighed, for at kunne analysere gennemsigtigheden ved udbud af offentlige kontrakter. Desu- den indeholder kapitlet også en analyse af den mulige konsekvens gennemsigtigheden kan ha- ve. Kapitel 10 arbejder med de konsekvenser forhandling kan have, såsom mulig informati- onsdiskrimination af tilbudsgiverne og udligning af Moral Hazard. Kapitel 11 ser på de sam- fundsøkonomiske virkninger af forhandlingen via en definition og analyse af transaktionsom- kostninger i forhold til udbud af offentlige kontrakter. Afhandlingen munder, i kapitel 12, ud i en konklusion som, ved hjælp af de øvrige kapitler, besvarer problemformuleringsspørgsmåle- ne, for at binde afhandlingen sammen. Kapitel 13 perspektiverer til forslaget til det nye Ud- budsdirektiv, som indeholder mere fleksible udbudsformer. Der forekommer i Kapitel 14 et kort engelsk resume af afhandlingen. Afslutningsvis indeholder kapitel 15 en litteraturliste. 1.5 Begrebsafklaring Der vil i afhandlingen blive benyttet begreberne ordregiver og tilbudsgiver uden nærmere forklaring. Disse begreber vil derfor i det følgene blive defineret, for at give et billede af hvad der menes, når de anvendes Ordregiver En ordregivende myndighed, som videre i afhandlingen benævnes som ordregiver, er define- ret i Udbudsdirektivets art. 1, stk. 9: Som ordregivende myndigheder betragtes staten, regionale eller lokale myn- digheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer. Ved offentligretligt organ forstås ethvert organ: a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, b) som er en juridisk person og c) hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er Side 7 af 92

9 underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. Domstolene har fastslået, at vurderingen af om en enhed er en ordregivende myndighed, skal tage udgangspunkt i en funktionel fortolkning, jf. sag C- 31/87, Beentjes. 7 Senere domstolsprak- sis har anført, at også begrebet offentligretligt organ skal fortolkes bredt. 8 Det antages, at det er den samme definition af begrebet der er for en ordregiver indenfor reg- lerne i den danske Tilbudslov Tilbudsgiver En tilbudsgiver er en aktør, der vælger at byde på en offentlig kontrakt. Udbudsdirektivets art. 1, stk. 8 definerer, at: Begreberne entreprenør, leverandør og tjenesteyder dækker enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller organer, som på markedet tilbyder henholdsvis udfø- relse af arbejder og/eller bygge- og anlægsopgaver, varer eller tjenesteydelser. Begrebet økonomisk aktør, dækker både en entreprenør, en leverandør og en tjenesteyder. Det anvendes udelukkende for at forenkle teksten. En økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud, betegnes tilbudsgiver. Enhver, der har anmodet om en opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et ud- bud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog, betegnes ansøger. Domstolen har fastslået, at begrebet økonomisk aktør skal fortolkes bredt og at bedømmelsen derfor ikke kun bindes op på, om aktøren har et kommercielt formål. 7 Konkurrenceretlige emner III, Materialesamling (Upubliceret og foreløbig arbejdsudgave af kap. IX og XII af bogen: Regulering af konkurrence i EU ), (2012), side 53 8 Steinicke, EU s Udbudsdirektiver med kommentarer, (2008), side 263 Side 8 af 92

10 Kap 2. Forhandlingsbegrebet Grundet afhandlingens fokus på forhandling, vil der i dette kapitel ske en definition af forhand- lingsbegrebet. Der opstilles nogle klassiske forhandlingsstrategier, for til sidst at forbinde for- handlingsbegrebet til udbud af offentlige kontrakter. 2.1 Forhandlingsbegrebet For én generation siden var den fremherskende opfattelse af en beslutningsproces, at den var hierarkisk. Menneskerne på toppen af pyramiden, på blandt andet arbejdet, i familien og i poli- tik, skulle tage beslutningerne, og så var det menneskerne i bunden af pyramidens opgave at følge trop. Vores verden er i dag karakteriseret ved fladere organisationer, hurtigere innovation og en eksplosion af brugen af internettet, og det er mere klart end nogensinde, at for at udføre vores arbejde og opfylde vores behov, er vi nødt til at stole på mange personer og organisationer, som vi ikke har nogen kontrol over. Vi kan altså ikke bare stole på at give ordre, men for at få hvad vi ønsker, er vi tvunget til at forhandle. 9 Mere teknisk er forhandling en dialog mellem to eller flere personer/parter. Forhandlingen er beregnet til at opnå en forståelse, at løse forskelligheder eller opnå fordele som resultat af dia- logen. Dette gøres for at skabe en enighed, for eksempel omkring handlemuligheder, for at for- handle om individuelle eller kollektive fordele, og at skabe resultater der er tilfredsstillende for alle parter der er involveret i forhandlingsprocessen. Forhandling er en proces, hvor hver part der er involveret, forsøger at opnå en fordel for sig selv, men det er også beregnet til, at parter- ne kan komme tættere på hinanden og sigte mod et kompromis. Der foregår forhandlinger overalt og hele tiden. Nogen situationer hvor der forekommer for- handlinger er, i erhvervslivet, i det offentlige, i retssager, mellem nationer og i personlige for- hold, såsom ægteskab, skilsmisse og i helt simple situationer i hverdagen. 2.2 Forhandlingsstrategier Forhandling kan som nævnt have en bred vifte af former, fra en specialiseret forhandler, der på et formelt niveau handler på vegne af en bestemt organisation eller position, til en uformel for- handling mellem venner. 9 Fisher, Getting to Yes, (2012), Preface ix Side 9 af 92

11 Forhandlingsteoretikere skelner generelt mellem to typer af forhandlinger; Distributiv og inte- grativ forhandling. 10 I det følgende gives en kort præsentation af de to former for forhandling, for nærmere at definere forhandlingsbegrebet Distributiv forhandling Distributiv forhandling kaldes også for positionel eller hard- bargaining forhandling. I en distri- butiv forhandling vedtager hver part ofte en ekstrem position, velvidende, at det ikke vil blive accepteret, og derefter anvender en kombination af bluf, og nogle gange løgne for, at afgive så lidt som muligt, inden der nås en aftale. Distributive forhandlere ser forhandlingen som en proces, hvor der sker en fordeling af en fast mængde af værdi. Denne fordeling indebærer, at der er en begrænset mængde af ting, der di- stribueres eller fordeles mellem de involverede parter. Denne type af forhandling kaldes som- metider for fordeling af en fixed pie. Der er kun en given mængde at dele ud af, og denne mængde kan fordeles variabelt mellem parterne. 11 Distributiv forhandling kaldes også win- lose på grund af den antagelse, at en parts forstærk- ning resulterer i en anden parts tab Integrativ forhandling Integrativ forhandling kaldes også interesse- baseret eller principfast forhandling. Det er et sæt af teknikker, der forsøger at forbedre kvaliteten og sandsynligheden, for at forhandle en aftale ved, at give et alternativ til den traditionelle distributive forhandlingsteknik. Mens distributiv forhandling som sagt forudsætter, at der er en fast mængde af værdi (en "fixed pie") der skal deles mellem parterne, forsøger integrativ forhandling ofte, at skabe værdi i løbet af forhand- lingerne ("expand the pie"). Den fokuserer på de underliggende parters interesser, snarere end deres vilkårlige udgangspunkter. Forhandlingen tilnærmer et problem som et delt problem, snarere end en personlig kamp, og insisterer på overholdelse af objektive, principielle kriterier som grundlag for en aftale. 12 Ordet integrativ indebærer et vist samarbejde. Integrativ forhandling indebærer ofte en højere grad af tillid og dannelsen af et forhold. Det kan også indebære kreativ problemløsning, der sigter mod at opnå gensidige fordele. Det kaldes derfor undertiden også for win- win forhand- ling. 10 Hilligsøe, Negotiation the art of reaching agreement, (2009), side Brazeal, Against Gridlock; The viability of interest- based legislative negotiation, (2009), side 1 12 Brazeal, Against Gridlock: The viability of interest- based legislative negotiation, (2009), side 1 Side 10 af 92

12 2.3 Forhandlingsbegrebet i forhold til udbud af offentlige kontrakter Forhandlingsbegrebet er ikke defineret i Udbudsdirektiverne, men det er klart at ordet for- handling indeholder en henvisning til drøftelser, hvilket indebærer en mundtlig kommunikati- on med henblik på, at opnå en form for aftale eller fælles beslutning. Forhandlingsbegrebet omfatter dog også skriftlig kommunikation mellem ordregivere og tilbudsgivere. Begrebet må forstås i en udvidet betydning, hvor det afgørende er, om der er kontakt mellem begge parter, og at denne kontakt kan påvirke grundlaget for indgåelse af en kontrakt. 13 Hvor der i den almindelige forhandlingssituation, er fokus på inter partes forholdet mellem deltagerne i forhandlingerne, har det udbudsretlige forhandlingsbegreb derudover også fokus på forholdet til tredjemand, og forhandlingens konkurrencemæssige virkning på denne. Når der normalt indgås en aftale mellem to parter, foregår det ved, at den ene part giver den anden part et tilbud. Den anden part kan så vælge at acceptere eller ej. Hvis den anden part ikke væl- ger at acceptere, kan dette føre til en forhandlingsfase inden det ender ud i en kontraktindgåel- se. Denne forhandlingsfase findes som udgangspunkt ikke ved udbud af offentlige kontrakter, medmindre man anvender en af udbudsformerne som tillader forhandling. En udbudsproces indeholder derfor i princippet kun et tilbud fra tilbudsgiveren på ordren og en accept fra or- dregiver af tilbuddet, som skal være i overensstemmelse med tilbuddet Treumer, Ligebehandlingsprincippet i EU s udbudsregler, (2000), side Steinicke, Udbud og forhandling perspektiver for fremtiden, (1999), side 135 Side 11 af 92

13 Kap 3. Retsgrundlag 3.1 EU s udbudsregler Offentlige indkøb bliver reguleret af to regelsæt i EU. Det primære retsgrundlag finder man på fælleseuropæisk plan, nemlig i EF- traktaten, hvor det i første omgang er bestemmelserne om fri bevægelighed der gør sig gældende. 15 Som et supplement til EF- traktaten blev der i starten af 1970 erne, udarbejdet de første ud- budsdirektiver med henblik på, at standse medlemsstaternes favorisering af nationale virk- somheder ved offentlige indkøb. Disse direktiver vedrørte kun bygge- og anlægskontrakter og varekøb. Det var først i 1990 erne, at alle former for offentlige kontrakter, blev direktivregule- ret, med i alt fire direktiver, bygge- og anlægsdirektivet, indkøbsdirektivet, tjenesteydelsesdi- rektivet og forsyningsdirektivet. Direktiverne er sidst blevet revideret i 2004, hvor de fire direktiver blev til de to nuværende direktiver, henholdsvis Kommissionen og Rådets direktiv 2004/18/EF (Udbudsdirektivet) og direktiv 2004/17/EF (Forsyningsvirksomhedsdirektivet). Udbudsdirektivet udgør det primære retsgrundlag, når man kigger på de pligter som en ordre- givende myndighed forpligter sig til, at udføre ved indgåelse af offentlige kontrakter. Udbudsdi- rektivet fik sin virkning fra den 1. januar i Danmark, hvor direktivet blev implementeret i sin oprindelige form. Forsyningsvirksomhedsdirektivet finder anvendelse ved ordregivers kontraktindgåelse, som vedrører aktiviteter indenfor områder som blandt andet energi, vand, transport og post. Forsy- ningsvirksomhedsdirektivet blev også implementeret i Danmark fra den 1. januar Hovedformålet med udbudsdirektiverne er, at åbne markedet for offentlige kontrakter og sikre en effektiv konkurrence på det indre marked i EU. Samtidig skal det sikre ligebehandling af tilbudsgiverne og gennemsigtighed ved tildelingen af offentlige kontrakter. 18 Reglerne vedrørende udbud bygger på en klassisk økonomisk antagelse om, at effektiv konkur- rence vil føre til den bedste udvikling af EU. Det antages, at den øgede konkurrence vil føre til 15 Steinicke, EU s Udbudsdirektiver med kommentarer, (2008), side Bekendtgørelse nr. 937 af 16. september Bekendtgørelse nr. 936 af 16. september Disse principper understøttes af 2. præambelbetragtning til direktiv 2004/18/EF, om traktatfæstede og afledte principper og betragtning 4, om undgåelse af konkurrenceforvridning. Side 12 af 92

14 besparelser på indkøb og bekæmpe at der sker en uhensigtsmæssig og uretmæssig brug af skatteydernes penge. Derudover antages den øgede og effektive konkurrence at føre til betyde- lig økonomisk vækst, idet konkurrencen vil fremme kravene til virksomhedernes tilpasning og produktudvikling, og føre til en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne Udbudsdirektivet Udbudsdirektivet er gældende for alle offentlige myndigheder og for såkaldte offentligretlige organer. 20 Direktivet fastsætter procedureregler der skal følges ved indkøb af varer, tjeneste- ydelser og bygge- og anlægsopgaver. Det fastsætter blandt andet regler for udvælgelse af leverandører, tilbudsvurdering og kontrakttildeling. Udbudspligten afhænger for det første af, om der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, hvor en ordregiver overfor en økonomisk aktør indvilliger i, at betale en aftalt sum penge eller anden form for modydelse, mod at modtage en af de ydelser der er omfattet af Udbudsdirekti- vet. For det andet, skal der være tale om anskaffelse af enten bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. For det tredje, skal den forventede kontraktværdi overstige de grænser der er fastsat i tærskelværdierne. 21 Til sidst må projektet ikke være omfattet af undtagelserne i Udbudsdirektivets art , der kan undtage indkøbet for udbud Forsyningsvirksomhedsdirektivet Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter alle virksomheder, der udøver forsyningsvirksom- hed. Både offentlige og private forsyningsvirksomheder kan således være omfattet af direkti- vet. Når myndigheder udøver forsyningstjenester, skifter de fra at være omfattet af det klassi- ske Udbudsdirektiv til, at være omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet. En ordregiver efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet er både statslige og kommunale myndig- heder, der optræder som forsyningsvirksomhed, og private forsyningsvirksomheder, som dri- ver virksomhed på grundlag af særlige eksklusive rettigheder, der er givet til dem af en myn- dighed. De forsyningsaktiviteter, der er omfattet af direktivet, fremgår af art. 2, stk. 2 og art. 3-7, som blandt andet omfatter varetagelse af forsyning af gas, varme og elektricitet. Derudover omfat- 19 Grønbogen om offentlige indkøb i EU, KOM (96) 583, afsnit Offentlige myndigheder omfatter både statslige, regionale og kommunale myndigheder. Offentligretli- ge organer omfatter ethvert organ der 1) har til opgave at varetage opgaver af almen interesse, 2) som er en juridisk person, 3) hvis drift er underlagt offentlig kontrol. Læs mere på Konkurrence- og Forbruger- styrelsen hjemmeside: 21 Udbudspligten omfatter kontrakter hvis anslåede værdi ekskl. moms overstiger nogle fastlagte tær- skelværdier. Disse tærskelværdier er fastlagt i Udbudsdirektivets art. 7 og Europa- Kommissionen offent- liggøre nye tærskelværdier hvert andet år. De seneste tærskelværdier kan findes i Kommissionens For- ordning nr. 1251/2011/EU af 30. november 2011, som angiver tærskelværdierne for 2012 og Side 13 af 92

15 ter direktivet distribution af vand og transport af bus og jernbane mv. 22 Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter kun kontrakter, der er over EU s tærskelværdier, hvilke er de samme som i Udbudsdirektivet, se afsnit Udbudsformer De udbudsformer, som en ordregivende myndighed har mulighed for, at vælge imellem ved udbud af offentlige kontrakter, følger af Udbudsdirektivets kap. V, art samt art Offentligt og begrænset udbud er udbudsformer, der er tilgængelige for alle ordregivere efter begge direktiver. Karakteristisk for offentligt udbud er, at alle interesserede virksomheder har mulighed for, at afgive tilbud på en opgave, hvorimod det ved begrænset udbud kun er de virksomheder, som ordregiveren opfordrer til at afgive tilbud, der har mulighed herfor. 23 Proceduren for begræn- set udbud er således inddelt i en prækvalifikationsfase og en tildelingsfase. Udover disse er det endvidere muligt at gøre brug af konkurrencepræget dialog, udbud efter forhandling med eller uden forudgående bekendtgørelse 24, dynamiske indkøbssystemer samt projektkonkurrencer. Disse udbudsformer er mere fleksible end de andre to, hvilket gør, at der er flere betingelser for, at de kan anvendes. Der vil senere i afhandlingen blive givet en beskri- velse af nogle udvalgte udbudsformer, hvor der er mulighed for at benytte forhandling under udbudsprocessen Tildelingskriterier Det er tildelingskriteriernes formål, at vise hvad det er der bliver lagt vægt på ved vurderingen af de indkommende tilbud. Udbudsdirektivets art. 53, stk. 1 angiver to forskellige tildelingskri- terier. Det første tildelingskriterium er laveste bud, der forudsætter, at det tilbud der har den laveste pris, får tildelt opgaven. Det andet tildelingskriterium er det økonomisk mest fordelag- tige tilbud fra ordregivers synspunkt. Dette betyder, at der også er andre kriterier end prisen, der har betydning for hvem der får tildelt opgaven. 25 Disse andre kriterier, som dette tilde- lingskriterium giver mulighed for at anvende, må antages ikke at være udtømmende, således at det er op til den enkelte ordregiver, at vælge om der er nogle kriterier der har større relevans end andre, for en konkret opgave. I sag C- 513/99, Concordia, blev det fastslået i præmis 64 at 22 Konkurrenceretlige emner III, Materialesamling (Upubliceret og foreløbig arbejdsudgave af kap. IX og XII af bogen: Regulering af konkurrence i EU, 2012), side Udbudsdirektivet art. 1, stk. 11, litra a) og litra b) 24 Med forudgående bekendtgørelse betyder, at man som ordregiver starter med at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse. Uden forudgående bekendtgørelse betyder, at ordregiver henvender sig direk- te til mulige tilbudsgivere efter eget valg. 25 Det kunne for eksempel være kvalitet, service, MEA- hensyn osv. Side 14 af 92

16 underkriterierne: Skal være forbundet med kontraktens genstand. Ikke må give ordregiver et ubetinget frit valg. Skal være nævnt i enten udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen. Skal overholde de grundlæggende principper i EU- retten, særligt EF- traktaten Ligheder og forskelle mellem EU s udbudsregler og den danske tilbudslov Der er en lang række ligheder mellem EU s udbudsregler og reglerne i Tilbudsloven. De grund- læggende udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed mv. er derved gæl- dende for både EU- udbud og udbud efter Tilbudsloven. Derudover er både terminologien og en række udførlige regler fra udbudsdirektiverne mere eller mindre ordret overført til Tilbudslo- vens Afsnit I, deriblandt kravene til tildelingskriterierne og kravene for at bruge kriteriet øko- nomisk mest fordelagtige tilbud mv. Der er dog også forskelle på de to regelsæt, hvor en af de mest markante må være, at Tilbudslo- ven indeholder flere fleksible udbudsformer end udbudsdirektiverne. 3.3 Tilbudsloven: De danske regler for udbud Den gældende danske Tilbudslov 27 er en ændring af Tilbudsloven, som er en erstatning af Licitationsloven (senest ændret i 1996), 28 der siden 1967 har skabt rammerne for private og offentlige bygherrers indhentning af tilbud på udførelse af både store og små bygge- og an- lægsopgaver. 29 Licitationslovens vigtigste formål var, at begrænse bygherrers muligheder for at skabe størst mulig konkurrence om ordren. Det vil altså sige, at bygherrer, ved en licitation, ikke måtte spil- le tilbudsgiverne ud mod hinanden via forhandling med flere tilbudsgivere. I forbindelse med førstebehandlingen af forslaget til Tilbudsloven drøftede regeringspar- tierne en ophævelse af licitationen i håb om, at dette ville skabe en effektiv konkurrence. 30 Det- te skyldtes at den dengang manglende konkurrence nationalt havde resulteret i ekstraordinære 26 Steinicke, EU s Udbudsdirektiver med kommentarer, (2008), side 1248 ff 27 LBK nr af 7. december 2007, Tilbudsloven (Gældende). 28 Ikke længere gældende. 29 Kaltoft, Tilbudsloven Offentlige kontrakter, (2008), side Kaltoft, Tilbudsloven Offentlige kontrakter, (2008), side 13 Side 15 af 92

17 høje bygge- og anlægspriser, sammenlignet med lignende lande. Man valgte dog i stedet at be- nytte en mellemløsning, hvilket betød at lovens anvendelsesområde især skulle være offentlige bygge- og anlægsopgaver (til forskel fra Licitationslovens), samt brugen af en række begreber fra EU- retten. De gamle regler i Licitationsloven om tilbudsgivers adfærd blev rykket over i Konkurrenceloven, hvor der nu opstod et generelt forbud mod tilbudskoordinering. Med ophævelsen af Licitationsloven og indførelsen af Tilbudsloven medførte dette, at private bygherrer fremover frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indhentning og afgi- velse af tilbud på en opgave. Eventuelle fremtidige tvister herom skal fremover afgøres efter generelle aftale- og sædvaneretlige regler, medmindre den private bygherre efter eget valg underkaster sig reglerne i Tilbudsloven Tilbudsloven blev dog afløst af Tilbudsloven. 32 På grundlag af en undersøgelse ud- arbejdet af GfK fulgte en regelforenkling, hvilket betød en bedre systematiseret og tilgængelig lov. Ændringerne af Tilbudsloven i 2005 kan findes i Konkurrencestyrelsens Vejledning til Til- budsloven I 2006 fremsattes der endnu et lovforslag til Tilbudsloven i forbindelse med regeringens mål- sætning om forbedret konkurrence i Danmark, hvorfor lovændringen trådte i kraft den 1. juli Dette medførte et nyt afsnit i loven, nemlig Afsnit II, omhandlende ordregiveres konkur- renceudsættelse af vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, blandt andet de såkaldte Bilag II A og B- tjenesteydelser. Dette betød at annonceringspligten kom til at gælde alle indkøb af varer og tjenesteydelser, der oversteg en værdi på kr., men var mindre end tærskelværdier- ne for EU- udbud. 34 Bilag II A- ydelser omfatter blandt andet: Vedligeholdelse og reparation, land- og lufttransport, teletjenester, finansielle tjenesteydelser, regnskabs- og revisionsydelser, IT ydelser, konsulent-, arkitekt- og ingeniørydelser, reklamevirksomhed, trykkerivirksomhed og affaldsbortskaffelse. Bilag II B- ydelser omfatter blandt andet: Jernbane- og søtransport, hotel- og restaurationsvirk- somhed, sundheds- og socialydelser, juridiske ydelser, undervisning og kultur Kaltoft, Tilbudsloven Offentlige kontrakter, (2008), side Lov nr. 338 af 18. Maj 2005, Tilbudsloven (Historisk) Se Kommissionens Forordning 1251/2011/EU af 30. november 2011 som angiver tærskelværdierne for 2012 og For nærmere uddybelse se Udbudsdirektivets Bilag II A og B Side 16 af 92

18 2007- Tilbudslovens regler om annoncering er dog ændret pr. 1. januar 2013, hvilket betyder, at den nationale annonceringspligt for Bilag II B- ydelser er ophævet. Ordregivere er derfor ikke længere forpligtet til at følge Tilbudslovens regler om annoncering af Bilag II B- ydelser, uanset kontraktværdien, men er dog fortsat underlagt reglerne i EU s udbudsdirektiver Tilbudsloven Tilbudsloven indeholder som tidligere nævnt i dag to afsnit; Afsnit I og Afsnit II. Afsnit I om- handler indhentning af tilbud og annonceringspligten i forbindelse med bygge- og anlægsopga- ver, jf. lovens 1. Afsnit II omhandler indhentning af tilbud og annonceringspligten i forbindel- se med vare- og tjenesteydelseskontrakter, jf. lovens 15a. Tilbudslovens Afsnit I s anvendel- sesområde er opremset i 1, stk. 2: 1, stk. 2. Lovens afsnit I gælder for følgende udbydere: 1) Statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer, 2) andre udbydere, når de udbyder bygge- og anlægsarbejder, som modtager of- fentlig støtte, herunder garantier, og 3) tilbudsgivere, når de indhenter tilbud hos underentreprenører til brug for ud- førelse af en bygge- og anlægsopgave omfattet af lovens afsnit I for en bygherre omfattet af nr. 1 eller 2. 15a, stk. 2 bestemmer, at annonceringspligten omfatter de samme myndigheder, som er om- fattet af Udbudsdirektivet Annonceringspligt ved bygge- og anlægsopgaver Licitation og underhåndsudbud er de to muligheder, der er i forbindelse med indhentning af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. lovens 2. Ved licitation udbydes en opgave således, at flere opfordres til indenfor samme frist og på samme skriftlige udbudsgrundlag eller ud fra fælles mindstekrav at give bindende tilbud, jf. lovens 4, stk. 1. Der findes to former for licitation; Offentlig og begrænset licitation, jf. stk. 2 og 3. Ved offentlig licitation indbydes en ubestemt kreds af tilbudsgivere gennem en annonce i et trykt eller elektronisk medie. Side 17 af 92

19 Ved begrænset licitation henvender udbyderen sig direkte til et antal tilbuds- givere (minimum tre; mindst én udenfor lokalområdet.) Hovedreglen er dog, at opgaven kun skal udbydes i licitation efter Tilbudsloven, hvis den belø- ber sig til over 3 mio. kr. og ligger under EU s tærskelværdier, som for bygge- og anlægsopgaver er ca. 37 mio. kr. 36 Underhåndsbud er tilbud, der ikke indhentes ved en licitation eller på grundlag af en rammeaf- tale, jf. lovens 12, stk. 1. Underhåndsbud adskiller sig fra licitation blandt andet ved: 37 at ikke alle udbudsbetingelser, for eksempel tidspunkt for afgivelse af tilbud, behøver at være identisk for alle tilbudsgivere, at tilbuddene ikke åbnes på samme tid, at kravet om oplæsning af priser og eventuelle forbehold (lovens 7) ikke er gældende, at forhandlingsretten er fri og ikke afhængig af om det er en pris- eller kvali- tetskonkurrence, og at udbyder ved brug af kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud ikke er forpligtet til at give oplysning om underkriterier eller disses vægtning eller prioritering. Hovedreglen ved denne udbudsform er, at opgaven kan udbydes ved underhåndsbud hvis den har en samlet værdi på 3 mio. kr. eller derunder, jf. lovens 12, stk. 3. I forbindelse med en bygge- og anlægsopgave, skal ordren tildeles efter laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud, jf. lovens 8. Disse tildelingskriterier er en harmonisering af Udbudsdirektivets bestemmelser herom, og er gennemgået ovenfor i afsnit Det skal desuden i udbudsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der skal anvendes, jf. 8, stk http://viborgstift.dk/fileadmin/viborgstift/Legater/Annoncering_og_indhentning_af_tilbud_taerskelva erdier_2012.pdf 37 Konkurrencestyrelsens Vejledning til Tilbudsloven 2005, side 37 Side 18 af 92

20 3.3.3 Annonceringspligt ved vare- og tjenesteydelser Afsnit II i Tilbudsloven er, som tidligere nævnt, gældende for indhentning af tilbud på vare- og tjenesteydelser, dog kun hvis disse overstiger en værdi på kr., men falder under EU s tærskelværdier, jf. lovens 15a, stk. 1, 1. Som hovedregel pålægges der ordregiveren en annon- ceringspligt efter lovens 15c, stk. 1. Der er ingen formkrav til proceduren i forbindelse med denne annoncering om vare- og tjenesteydelser, dog skal tilbudsgiverne udvælges på grundlag af objektive, saglige og ikke- diskriminerende kriterier og må ikke forskelsbehandles, jf. 15d, stk. 1. Det vil altså sige, at mulighederne for forhandling under nationale udbud af vare- og tje- nesteydelser stort set er frie, så længe reglerne om udvælgelsen af tilbudsgivere overholdes. Side 19 af 92

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende enhed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende enheder med ansvar for

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE Andreas Christensen, advokat og partner 22. juni 2016 UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE side 2 UDBUD MED FORHANDLING EFTER

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:269665-2011:text:da:html DK-Aarhus: Rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 163-269665 UDBUDSBEKENDTGØRELSE

Læs mere

DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:62082-2011:text:da:html DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Alternative tilbud. Udarbejdet af UdbudsVagten. Alfabetisk rækkefølge.

Alternative tilbud. Udarbejdet af UdbudsVagten. Alfabetisk rækkefølge. Alternative tilbud o Alternative tilbud er hvis ordregiver i udbudsbekendtgørelsen har angivet, at der på nogle områder er frihed til, at tilbudsgiverne kan komme med løsninger, som afviger fra det ordregiveren

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

Udbud med forhandling

Udbud med forhandling Udbud med forhandling Muligheder og rammer Svend Bjerregaard, advokat (L), associeret partner, Holst, Advokater Anvendelsesområde 2 Udbud med forhandling kan anvendes i følgende tilfælde: 1. Ved bygge-

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA indkøbsjura 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet 2. Dialog i forhold

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte

Læs mere

Undervisning i udbudsloven

Undervisning i udbudsloven Undervisning i udbudsloven Målrettet og specialiseret undervisning i den kommende udbudslov EU s nye udbudsdirektiv, der blev vedtaget i februar 2014, vil i 2015 blive implementeret i dansk ret via en

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010 K E N D E L S E ISS Facility Services A/S (advokat Mette Willemoe Wang, København) mod Skive

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud. DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud. DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:121633-2010:text:da:html DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner 2010/S 81-121633 UDBUDSBEKENDTGØRELSE

Læs mere

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer

Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:276304-2015:text:da:html Danmark-Kastrup: Lavtgulvsbusser 2015/S 149-276304 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023362 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011 K E N D E L S E Østermose BioEnergi A/S (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

DAGENS EMNER - UDBUDSRET

DAGENS EMNER - UDBUDSRET DAGENS EMNER - UDBUDSRET 1. Hvilket regelsæt? 2. Den nye udbudslov 3. Udvælgelse af tilbudsgivere 4. Evaluering og tildeling 5. Udbud efter forhandling 6. Annullation af udbud 1 UDBUDSJUNGLEN Licitationsloven

Læs mere

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted København, den 15. juni 2011 www.bvhd.dk

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 164 Bilag 13 Offentligt Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til udbudslov Af erhvervs- og vækstministeren 1)

Læs mere

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt? SIDE 163 JANUAR 2016 Kapitel 8 Tidsfrister 8.1 Indledning Hvad er nyt?» Kortere minimumsfrister (se afsnit 8.1).» Mulighed for at forkorte tidsfristen i særlige tilfælde for ikkestatslige ordregivere (se

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer:

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer: BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Partner og advokat Andreas Christensen, Horten 28. januar 2016 NYE REGLER FOR UDBUD side 2 Den nye udbudslov de mest markante ændringer: Ophævelse af annonceringspligten

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION: LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nwejesja NO_DOC_EXT: 2017-020517 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: jwn@niras.dk

Læs mere

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tilbudsloven 3. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise (1. udg. 1973, 6. udg. 2009) Aktieselskaber (1974)

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0010866 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007 K E N D E L S E Rengøringsgrossisten ved Erik Mortensen (advokat H.P.Grønborg-Pedersen, Skive)

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Side 1 4 hovedtemaer Erstatning Evalueringsmodeller Opsættende virkning Klagenævnets kompetence Side 2 Erstatning KLFU -

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Officielt navn: CVR-nummer: 2 Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Del I: Ordregivende myndighed I.1) Navn og adresser 1 (angiv alle ordregivende myndigheder med ansvar

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Udbudsregler, krav og procedurer

Udbudsregler, krav og procedurer 23. august 2010 Udbudsregler, krav og procedurer - Lovgivning Tilbudsloven og Udbudsdirektivet - Entrepriseformer - Udbudsformer - Udvælgelseskriterier - tildelingskriterier Regler Tilbudsloven Hvad siger

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR MINIBUSSER UDEN AFGIFT OPERATIO- NEL LEASING

UDBUDSBETINGEL- SER FOR MINIBUSSER UDEN AFGIFT OPERATIO- NEL LEASING Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR MINIBUSSER UDEN AFGIFT OPERATIO- NEL LEASING DATO: 04.05.2015 Sags nr. 2014-0252832 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Minibusser

Læs mere

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2 Forslag lo. november 2009 til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven finder anvendelse ved håndhævelsen af: l) Fællesskabsretten vedrørende indgåelse af

Læs mere

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN 978-87-7029-521-5 2013 - Bliv klogere på EU-udbud On-line ISBN 978-87-7029-521-5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE - i en udbudsretlig kontekst DI, KL og Danske Regioners fokus på klimatilpasningsplaner, Silkeborg den 16. november 2015 Indlæg af advokat Jeppe Lefevre Olsen, Kromann

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Annonceringspligt. Annonceringspligt. Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser:

Annonceringspligt. Annonceringspligt. Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser: Ændringen til tilbudsloven, forhold til EU bestemmelser: Før 1. juli 2007: Tilbudsloven (TBL) regulerede alene Bygge- og anlægsarbejder Gælder for arbejder op til EU s tærskelværdi påca. 40 mio. kr. ekskl.

Læs mere

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81164-2014:text:da:html Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF Del I:

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:239414-2012:text:da:html DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S 143-239414 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Danmark-Herning: Personbiler 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Herning: Personbiler 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Varer 1 / 8 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:125033-2016:text:da:html Danmark-Herning: Personbiler 2016/S 072-125033 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2014/24/EU

Læs mere

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016

Noget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016 Noget om OPI og innovationspartnerskaber 10. marts 2016 Program Kl. 10:00 Velkomst, v/ Kristian Hjort Larsen, Welfare Tech Kl. 10:15 Noget om OPI og innovationspartnerskaber v/ Jesper Petersen Bach, DELACOUR

Læs mere

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Modernisering af udbudsdirektiverne 27. Januar 18. april 2011: Kommissionens

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Offentligt udbud

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Offentligt udbud 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:278689-2011:text:da:html DK-Aarhus: Reparation og vedligeholdelse af elektriske og mekaniske installationer i bygninger

Læs mere

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser Supplement til Den Europæiske Unions Tidende Oplysninger og onlineformularer: http://simap.ted.europa.eu Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed Denne bekendtgørelse vedrører

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED Bjarne S. Petersen, indkøbskoordinator v. FFV Energi & Miljø og Andreas Christensen, partner v. Horten Onsdag d. 18 juni 2014 AGENDA side 2 Præsentationaf

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud J.nr.:2010-0023440 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Niels Sørensen) 27. juni 2011 K E N D E L S E Hotel Maritime ApS (selv) mod Økonimistyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 K E N D E L S E Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S (advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 K E N D E L S E Smørum Kraftvarme AmbA (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION: LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nbaherik NO_DOC_EXT: 2017-014988 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: heba@advodan.dk

Læs mere

DK-Århus: Vaskemidler 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Århus: Vaskemidler 2010/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:288882-2010:text:da:html DK-Århus: Vaskemidler 2010/S 189-288882 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED

Læs mere