Velkommen til Grøn Gas Forum

Transkript

1 Velkommen til Grøn Gas Forum 21. september marts 2016 Grøn Gas Forum 1

2 Program 13:00 Velkommen til Grøn Gas Forum Jeppe Danø, Energinet.dk 13:10 Grøn gas fra et analyseperspektiv Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk 13:30 Branchedeklarering for bionaturgas Søren Dyck Madsen, Økologisk Råd Jeppe Bjerg, Energinet.dk Jonas C. Svendsen, NGF Nature Energy Peter Engelbrektsen, Arla 14:30 Kaffe og netværk 15:00 De nye støtteordninger til biogas og seneste fra Energistyrelsen Nanna Alberti, Energistyrelsen 15:25 Biogas og andre VE-brændsler til tung transport Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse 15:45 Afrunding og evaluering Jeppe Danø, Energinet.dk 21. september 2016 Grøn Gas Forum 2

3 Annullerede certifikater Annullerede certifikater giver udtryk for den mængde bionaturgas, der sælges i en periode: 1 certifikat = 1 MWh 2013: ca : ca : ca : ca Annullerede certifikater Sønderjysk Biogas Bevtoft Antal

4 På tapetet men ikke med i dag Dansk Gas Distribution er en realitet Ny model for fordeling af tilslutningsomkostninger Ny IT platform til certifikatsystemet indføres International certifikathandel Energinet.dk medstifter af europæisk certifikat register platform 28/9, European Renewable Gas Register (ERGaR) Energinet.dk arbejder på aftale med tyske Biogasregister Tema på næste Grøn Gas Forum 4

5 Grøn gas fra et analyseperspektiv Grøn gas forum 21. september 2016 Elmarkeds- og udviklingsdirektør Søren Dupont Kristensen Energinet.dk

6 Analyse E2015: Værdien af gassystemet i 2035 er 2 3 mia. kr. Med gasnettet i 2035 Uden gasnettet i 2035 Import el El system Export el Sol Bio Kraftvarme Gas Kraftvarme Elektrolyse Varmepumper El proces lys, it, køl Vind Bølge Bio, affald mv. Kul Naturgas Ethanol Fjern og blokvarme systemer Anaerob Gaskatalyse Termisk HT VP. Varmep. Kedel EV/PHEV FM/FC Bygn opvarmn. Procesvarme Vejtransport Banetransport Olie Søtransport Flytransport Flydende brændstoffer fossile/ve (Benzin, Diesel, Metanol, DME etc.) Energinet.dk (2015): Gassens rolle i omstillingen

7 Vilkår: Ændring i produktion og marked FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE PRODUKTION) VE-GASSER SKAL PRODUCERES NYE ANVENDELSER SKAL HÅNDTERES

8 Markedet mindskes og ændres Forbruget af gas falder. Skatter og afgifter forstærker udviklingen. Faldende volumen medfører stigende enhedsomkostninger i tarifstruktur. PJ Gas til el og fjernvarme Nye anvendelser fx til transport eller blot til tung transport - er ikke en selvfølge. PJ Gas til erhverv Usikkerhed Historisk Fremskrivning Usikkerhed Historisk Fremskrivning PJ Gas til opvarmning i husholdninger Usikkerhed Historisk Fremskrivning Energinet.dk (2015): Gassens rolle i omstillingen

9 Fremtidig produktion af biogas

10 Nye anvendelser eksempel på udvikling i transportsektoren Stigende efterspørgsel skal imødegås af teknisk effektivisering i transportsektoren. Tung transport har i dag kun få alternativer til fossile brændsler. Let transport har alternativer, men det tager tid at gøre dem kommercielle. Biomasse, affald og el kan omsættes til brændstof. Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030

11 .. ikke biogas alene Elektrolysegas (P2G) forventes i 2035 at være i samme prisleje som biogas Både biogas og P2G forventes at ligge mellem gas- og olieprisen (inkl. CO2) i 2035 Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030

12 Sammentænkning: Gassystemet får ny rolle Gasnettet får en vigtig rolle som back up for energisystemet. Nødforsyning for danske termiske værker og transportsektorens behov skal tilgodeses. VE-gasser skal produceres, opsamles, lagres og distribueres under nye hensyn. Figurer fra Energinet.dk (2014): ADAPT-analyse og Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030

13 Gassystemet bestemt form, ental? Usikkerhed om gassens fremtidige størrelse og rolle samt forskellige aktørers motivation for at komme med på den grønne omstilling kan indebære risiko for: Enkelte produktionsvirksomheder vælger et alternativ til gas. Kommuner søger individuelle gasvarmebrugere flyttet over på fjernvarme. Omvendt vil nye anvendelser for gas skabe nye behov. Gassystemet er ikke en uforanderlig størrelse. Også delkomponenter i gassystemet har en undergrænse for den kritiske størrelse. Horsens kommune (2015):

14 Grøn Gas Forum 2016 Positive effekter af branchedeklareringen for strøm med klimavalg Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

15 Hvorfor en branchedeklarering for strøm Problemer med produkter, som markedsførtes som Grøn Strøm Køberne af produktet oversolgte effekten Daværende klimaminister Connie Hedegaard nedsatte et udvalg, som skulle lave en aftale med og internt i branchen om, hvordan man skulle agere I arbejdsgruppen deltog: Energinet.dk, Energistyrelsen, Dansk Energi repræsenterende Dansk Elhandel, Forbrugerrådet, DN og Det Økologiske Råd Grøn Gas Forum den Energinet.dk

16 Hvad skulle branchedeklareringen Hvis de 6 parter kunne aftale et sæt spilleregler, så ville vi få et bedre og bredere marked på at mere sagligt grundlag og undgå sager om greenwashing Branchedeklareringen opdelte i en række tidsrelevante typiske produkter, satte minimumskrav for disse produkter og angav en effektbeskrivelse for hver produkttype Parterne var enige om, at fjerne muligheden for at kalde sit produkt for grøn strøm eller bæredygtig strøm under hensyn til forbrugerombudsmandens regler Grøn Gas Forum den Energinet.dk

17 Umiddelbar effekt Den umiddelbare effekt var at få ryddet op i fejlagtige beskrivelser for eksisterende produkter Selskaberne tog stort set alle meget positivt imod en henvendelse (oftest fra Det Økologiske Råd) erklærede sig villige til at omskrive deres beskrivelse De fleste selskaber ville gerne lige have gennemset den nye beskrivelse før den blev lagt op Grøn Gas Forum den Energinet.dk

18 Problemer med branchedeklareringen Desværre var vi ikke præcise nok på alle punkter omkring branchedeklareringen især manglede en kortfattet effektbeskrivelse, og på andre punkter blev vi overhalet af virkeligheden Brugbarhed på Elpris.dk krævede præcise beskrivelser Dansk El-handel og Det Økologiske Råd tog fat Vi er nu i mål med dette Grøn Gas Forum den Energinet.dk

19 Elpristavlen.dk og Elpris.dk Beskrivelserne af produkterne i branchedeklareringen viste sig svær at bruge til at rangordne el-produkter efter kvalitet På Elpristavlen.dk betød det, at søgningen efter el-produkter med klimavalg var for dårlig Beskrivelsen og visningen er klart bedre på Elpris.dk, men her mangler fortsat en kvalitetsmæssig rangordning Grøn Gas Forum den Energinet.dk

20 Grøntelvalg.dk For at råde bod på denne mangel på Elpristavlen.dk oprettede Det Økologiske Råd en hjemmeside Grøntelvalg.dk Her kan vi, støttet af fire andre organisationer, klassificere og rangordne el-produkterne efter additionalitet Det betyder, at forbrugerne nu har en guide for deres el-valg Grøn Gas Forum den Energinet.dk

21 Effekt: El-handlere og forbrugere er positive Der er kommet flere el-produkter med klimavalg på markedet El-produkterne med klimavalg er blevet af bedre kvalitet Vi har måttet fjernet Klasse D på Grøntelvalg.dk Der er skabt tillid til produkterne hos forbrugerne El-handlerne markedsfører deres produkter med henvisning til placeringen i Klasse A eller Klasse B på Grøntelvalg.dk El-handlere udvikler nye produkter i dialog med os med henblik på, at produkterne klassificeres i vores Klasse B eller Klasse A Grøn Gas Forum den Energinet.dk

22 Effekt: El-handlere og forbrugere er positive De store el-selskaber har nu el-produkter med klimavalg Der udvises stor idérigdom i markedsføring af nye produkter El-handlerne beder os om udtalelser til deres markedsføring Markedet er blevet større med flere og bedre produkter, støttet af en række grønne organisationer Grøn Gas Forum den Energinet.dk

23 KOMPAGNISTRÆDE BLEGDAMSVEJ 4B , KØBENHAVN N K INFO@ECOCOUNCIL.DK

24 Branchedeklarering for bionaturgas Jeppe Bjerg, Energinet.dk 24

25 Hvad indeholder Branchedeklareringen? 1. Parterne 2. Formål 3. Energi- og klimamål 4. Positive effekter ved bionaturgas 5. Dokumentationskrav 6. Revision af deklarering Bilag I Produkttyper og -krav Bilag II Retningslinjer for beregning af klimaeffekt Bilag III Andre potentielt positive effekter 25

26 Hvem er med i arbejdsgruppen? Brancheforeningen for Biogas Danmarks Naturfredningsforening Dansk Energi Det Økologiske Råd DONG Energy E.On Danmark Forbrugerrådet Tænk HMN Naturgas Neas Energy NGF Nature Energy Energinet.dk Deklareringen er åben for andre aktører. 26

27 Hvad er formålet? Klima-, miljø og ressourceeffekter af forskellige bionaturgasprodukter varierer afhængig af produktionsgrundlag og slutanvendelse. Vigtigt at etablere troværdighed om bionaturgasproduktet og gennemsigtighed i markedet ved, at produkter udstyres med en retvisende deklaration til information for kunderne. Branchedeklareringen for bionaturgas fastlægger derfor en række grundprincipper for markedsføring af dansk produceret bionaturgas. 27

28 Hvordan understøtter deklareringen det? Ved: 1. At opstille grundlæggende principper for markedsføringen af dansk bionaturgas leveret via gasnettet, der sikrer at anprisninger ved markedsføring af bionaturgas skal være retvisende og kunne dokumenteres 2. At sikre tilstrækkelige oplysninger om kvalitet, beregningsmetoder m.v. for den handlede bionaturgas 3. At opstille fælles retningslinjer til opgørelse af klimaeffekten ved anvendelse af bionaturgas i forbindelse med salg og markedsføring til kunder, der har frivillige klimaforpligtelser 4. At sikre mod dobbelttælling ved at anvende Energinet.dks certifikatsystem 28

29 Hvor skal deklareringen efterleves? Parterne skal ved salg og markedsføring af bionaturgas følge Deklareringen, inklusiv: i eget markedsføringsmateriale; på egen hjemmeside; på Gasprisguiden og andre hjemmesider. Deklareringen fastsætter kun overordnede betingelser - mulighed og fleksibilitet til produktudvikling og differentieret markedsføring af bionaturgasprodukter. 29

30 Hvilke mål bidrager bionaturgas til? 30

31 Princip for beregning af klimaeffekt Beregning af klimaeffekt under deklareringen er i videst muligt omfang baseret på VE-direktivets metode for beregning af klimaeffekt for transportbrændstoffer med følgende tilføjelser: 1. Effekter opstrøms for biogasanlægget kan medregnes 2. Fossil reference kan vælges afhængigt af hvilket brændstof der erstattes 31

32 Hvordan beregnes klimaeffekt? Parterne ønsker med tiden at udvikle en fælles metode og værktøj til beregning af klimaeffekt. Om muligt ud fra det rapporterings- og beregningsværktøj der er under udarbejdelse under Energistyrelsen. Indtil da indeholder deklareringen 1. hvilke effekter der skal medregnes i det enkelte selskabs beregning af CO2 effekten 2. hvilke standardværdier og nøgletal, der kan benyttes 32

33 Markedsføring af andre positive effekter Positivliste for mulige effekter med tre biogasvarianter: 1. Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg. 2. Biogas fra rensningsanlæg; 3. Biogas fra rene affaldsanlæg; 3. Biogas fra rensningsanlæg 2. Biogas fra rene affaldsbaserede biogasanlæg 1. Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg Der opnås energiproduktion samtidig med at volumen af spildevandsslammet mindskes Der opnås energiproduktion i form af bionaturgas Der opnås energiproduktion fra både husdyrgødningen og de organiske restprodukter. Mulighed for recirkulering af fosfor, hvis det afgassede slam ikke forbrændes. Mulighed for recirkulering af fosfor og andre næringsstoffer Når det organiske affald afgasses i biogasanlæg frem for at blive afbrændt bevares næringsstofferne og de kan nyttiggøres som gødning til erstatning for import af kunstgødning reduceres. Afgasning i rene affaldsanlæg mindsker sandsynligheden for, at en større mængde husdyrgødning vil kunne udnyttes til produktion af biogas, hvilket både ville reducere udslippet af drivhusgasser og mindske risikoen for forurening af vandmiljøet. Restprodukterne fra affaldsbaserede biogasanlæg kan bruges som gødning på økologiske marker. Tilførsel af organiske restprodukter til husdyrgødningsbaserede biogasanlæg forøger muligheden for at udnytte energipotentialet i husdyrgødningen. Afgasning af husdyrgødning har en positiv effekt på vandmiljøet ved at mindske risikoen for udvaskning af kvælstof. Tilførsel af organiske restprodukter fra husholdninger og industri til husdyrgødningsbaserede biogasanlæg sikrer genanvendelse og udnyttelse af alle næringsstoffer (fosfor, kvælstof, kali og mikronæringsstoffer). Dobbelt klimaeffekt ved reduktion af udslippet af drivhusgasser fra husdyrgødningslagre og samtidig substitution af fossil energi. Biogas fra rensningsanlæg Biogas fra affaldsanlæg Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg Bionaturgas produceret ved udrådning af spildevandsslam reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi Bionaturgas produceret ved udrådning af organisk affald reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi Bionaturgas produceret ved udrådning af husdyrgødning sammen med organiske restprodukter fra industri og husholdninger reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi. Oveni reduceres udslippet af drivhusgasser fra opbevaring af ikke-afgasset husdyrgødning, så der er en dobbelt positiv klimaeffekt. Afgasning af husdyrgødning er godt for vandmiljøet, da risikoen for udvaskning af kvælstof reduceres Hvis det afgassede slam udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Hvis det afgassede slam brændes vil der som udgangspunkt ikke ske en recirkulering og genanvendelse af fosfor. Hvis det afgassede affald udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Hvis det organiske affald brændes vil der som udgangspunkt ikke ske en recirkulering og genanvendelse af fosfor Når den afgassede biomasse fra husdyrgødning, organiske restprodukter fra husholdninger og industri udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Afgasning af husdyrgødning mindsker lugtgenerne ved udbringning som gødning på markerne. 33

34 Yderligere info Jeppe Bjerg, 34

35 NATURE ENERGY September

36 EJET AF DE FYNSKE KOMMUNER Odense Kommune 25,7 % Assens Kommune 16,1 % Faaborg Midtfyn Kommune 14,2 % Svendborg Kommune 13 % Middelfart Kommune 8,8 % Kerteminde Kommune 8,4 % Nyborg Kommune 7,9 % Beskæftiger ca. 130 ansatte Nordfyns Kommune 5,9 % 36

37 3 PRIMÆRE FORRETNINGSOMRÅDER Distribution Ejer af det fynske naturgasnet Distribution af 140 mio. m3 gas på Fyn 2015 Salg Salg og handel af naturgas Markedsandel ca. 15 % Kundetilvækst 2015 ca. 9% Forsyningspligt i DONGs område Biogas Udvikling af dansk biogas til naturgasnettet Grøn gas på nettet fra maj

38 BIOGAS og CNG ANLÆG STATUS BIOGASANLÆG SAMLET PRODUKTION: 45 mio. m³ bionaturgas/år NE VAARST SVARER TIL: 1/3 af naturgasforbruget på Fyn FORVENTET LØBENDE UDBYGNING NE MAANSON CNG SILKEBORG CNG VEJLE STATUS CNG TIL TRANSPORT ODENSE: DKs første CNG tank CNG FREDERICIA NE HOLSTED NE NORDFYN CNG ODENSE NE MIDTFYN FREDERICIA: Første projekt med CNG til offentlig bustrafik i DK + første døgnåbne kommercielle CNG tank VEJLE Renovationskøretøjer på gas og tankanlæg ved Exxit59 SILKEBORG CNG til busser 38

39 BIOGASANLÆGGET HOLSTED Administration Læssehaller Fortank Luftrensningsanlæg Vandbassin Opgraderingsanlæg Affaldsbehandling Lastbil Industrifortank Efterlager Udrådningstanke Svovlrenser Flare 39 39

40 BIOGAS ER NØDVENDIG I GRØN OMSTILLING Biogas skaber balance i energisystemet sammen med sol og vind Biogas er nødvendig for: REGULERKRAFT Sol og vind kræver hurtig regulerkraft Gasdrevne anlæg står allerede klar: høj forsyningssikkerhed uden ny investering INDUSTRI Industrien er afhængig af gassens potentiale hovedparten kan ikke bruge andet Bevar gassen, så vi kan understøtte dansk industris konkurrencekraft og udvikling OPVARMNING VILLAKUNDER Forbrugerne pålægges merinvestering i nye individuelle installationer Gas kan sikre effektiv forsyning og grøn omstilling billigt for samfund og kunder TRANSPORT Transporten (ikke mindst den tunge) er vores store udfordring Biogas kan sikre transport på VE nu og der er gas nok 40

41 BIOGASANLÆGGET Biomasse afleveres til forlageret I reaktortanke opvarmes biomassen i et iltfrit miljø. Herved dannes biogas Reaktortank Biogassen ledes til et gaslager Eller sælges til kraftvarme, hvis andet ikke muligt Forlager Gaslager Afgasset gylle bruges til gødning Efterlager Den afgassede gylle ledes til et efterlager GASSEN OPGRADERES og sendes på naturgasnettet Svovl sendes til efterlager 41

42 BIOGAS ER CIRKULÆR ØKONOMI Miljøbelastende lattergas og metan flyttes fra marken til biogasanlægget Biogasanlægget udnytter metangasserne fra affald til produktion af grøn energi Den opgraderede biogas kan fortrænge brug af fossile brændsler i Industri Kraftvarme Boligopvarmning Transport Vigtige næringsstoffer (fx fosfor og svovl) føres tilbage til jorden. Bedre nedsivning. Mindre lugt. 42

43 Biogas kunder Vi har købere af biogas De fleste køber mindst 20% biogas Fra kunder hører vi meget blandede ønsker Lavest mulige CO2 udledning Ingen energiafgrøder Ingen husdyr gødning Fra en hvilken som helst fornybar kilde, men billigt Uden støtte Hvordan kan vi være sikre på at det nu er biogas vi får Molekyler er molekyler, biogas er grøn værdi og profil Uden hokus pokus 43

44 Branchedeklarering hvorfor? Dialog med kunderne om det rigtige bæredygtige produkt er en vindersag Diskussion med kunder om vi greenwasher naturgas er en tabersag En branchedeklarering skal give biogas troværdighed i forhold til kunderne Det forbedrer vores muligheder for dialogen med kunderne om hvilket produkt der er det rigtige for dem, og hvad det skal koste Reducerer usikkerhed hos kunder og forbrugere om lødigheden af produktet Men hvis kunderne tror det er hokus pokus og Greenwashing kommer vi aldrig frem til en konstruktiv dialog om produkterne og hvilke effekter de har 44

45 Branchedeklarering dokumentation Vi kan dokumentere: Hvor biomassen kommer fra Helt tilbage til den enkelte landmand eller den enkelte frituregryde Hvor den går hen bagefter Hvem bruger afgasset gylle Hvor meget gas hver biomasse har produceret Egne udrådningsfaciliteter CO2 udledning fra forskellige former for biomasse Både standardværdier og konkrete beregninger At vi ikke sælger mere end vi har produceret Både i det hele men også gas fra specielle biomasse fraktioner Hvordan vi har medregnet de positive effekter der ligger udenfor biogasanlægget 45

46 DANSK POTENTIALE Nuværende produktion fremskrevet til 2020 Potentiale for dansk biogasproduktion PJ , ,8 Status 2012 Meget sandsynlige Sandsynlige Usikre Eksklusiv metanisering Inklusiv metanisering Behov Kilde: ENS, Energianalyser 2014 Kilde: Agro Tech 2013, middelværdi, fratrukket 10 %, samt egne beregninger 46

47 Grøn Gas Forum Præstation Arla Peter Engelbrektsen- Global Procurement

48 Volumen Natural gas (kwh) Diesel in ton Electricity (kwh) Danmark Germany Holland Sverige UK Total September 2016

49 Skal man kun fokusere på CO2? Partikelforurening Produktionskilde (diesel baseret på fødevarer) Lokal kontra global produktion (f.eks. træflis) Støj og luft Nærmiljø Man skal ikke kun fokusere på CO2, men det er en af vores overordnede mål (25% reduktion i 2020) September 2016

50 Prioritering af projekter Købe en CO2 kvote fra EUs kvotesytem og destroyer den Købe certifikater (vi har set mange og meget kreative bud) Plante træer i Afrika Skift til træflis Køre på biodiesel Bruge biogas Pris Den kender vi for hvert af projekterne (herunder skatter og tilskud) CO2-reduktion -? September 2016

51 Kaffe og netværk Vi ses igen kl. 15: september 2016 NSN / Grøn Gas Forum 51

52 Biogas-nyt fra ENS Nanna Alberti Energistyrelsen 23. september 2016 Side 52

53 De nye støtteordninger til proces, transport og varme EU-Kommissionens godkendelse kom omsider i december Ordningerne gik i luften 1. juli 2016 efter de nødvendige regelændringer. Støtte til procesformål i virksomheder, transport og varmeproduktion. Energistyrelsen 23. september 2016 Side 53

54 Ny ansøgningsprocedure Hvorfor behov for ny ansøgningsprocedure? Tilskyndelsesvirkning og tilsagn: Vise at der er behov for støtte vise, at udgifterne til at anvende biogas er større end udgifterne til det (fossile) alternativ at der ikke vil anvendes biogas uden støtte (tilsagn inden aftale) Energistyrelsen 23. september 2016 Side 54

55 Overvågning af overkompensation Energinet.dk skal 1 gang om året indsamle oplysninger om produktionsomkostninger hos støttemodtagere og biogasproducenter. Herefter udregner Energistyrelsen om der er risiko for overkompensation. 1. indberetning i september Energistyrelsen 23. september 2016 Side 55

56 Nye bekendtgørelser på vej elproduktion og opgradering Samme regler om indsamling af produktionsoplysninger for disse ordninger. Foreslår afskaffelse af obligatorisk revisorkrav for biomasse-indberetning. Forventer ikrafttræden indberetning september 2017 Energistyrelsen 23. september 2016 Side 56

57 Diverse nyt Pilotprojekt om metantab fra biogasanlæg Energistyrelsen 23. september 2016 Side 57

58 Biogas og andre biobrændsler til tung transport Grøn Gas Forum 2016, Energinet.dk 21 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 58

59 Projektet Støttet af Energistyrelsen Belyse og præcisere fordele, ulemper og konsekvenser ved at Danmark vælger en udviklingsvej i retning af flydende biobrændstoffer eller gasformige brændsler til den tunge transport. Fordele og ulemper skal måles med hensyn til ressourceudnyttelse, klima/milø/bæredygtighed, systemsammenhæng, teknologisk robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser. Syddansk Universitet Henrik Wenzel, Lorie Hamelin, Julie Houge Hansen Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe, János Hethey, Anders Kofoed Wiuff, Nikolaj Abell, Nina Stokkendal Poulsen 59

60 Analyser 1. Konverteringsteknologier for biomasse til gas/flydende 2. Biomasseressourcer og ressourcens sammenhæng med konverteringsteknologien 3. Internationale udviklingstendenser for foretrukne drivsystemer 4. To transportscenarier 5. Økonomistyret sammenhæng mellem transportteknologi og energisystemet 6. Konsekvenser for økonomi, CO 2, ressourceudnyttelse 60

61 Brændselspriser Markant stigning i biomassepriser valgt som basis Brændselspris (DKK/GJ) Kul Basis Naturgas Basis Træflis Basis Halm Basis Direkte biogas gylle Basis Opgr. Biogas gylle Basis Direkte biogas halm Basis Opgr. Biogas halm Basis 61

62 62 Biomasseressourcer Betydning af rest C (100 års perspektiv)

63 CO 2 pris driver grøn omstilling Høj CO 2 pris valgt som basis CO2 pris (DKK/ton) Højpris Basis

64 To transportscenarier Biobrændstofforbrug i det flydende scenarie Biobrændstofefterspørgsel (PJ) g FAME 2. g FAME HVO F T 1.g bioethanol 2.g bioethanol Biogas 64

65 To transportscenarier Biobrændstofforbrug i gasscenariet Biobrændstofefterspørgsel (PJ) g FAME 2. g FAME HVO F T 1.g bioethanol 2.g bioethanol Biogas 65

66 Elsystemet mod 2050 Nordvesteuropa Elproduktion (TWh) Sol Vind Vandkraft Biomasse Andre fossile Affald Biogas Naturgas Brunkul Kul A kraft

67 Høje elpriser Da CO 2 prisen er drivende Elpriser (DKK/MWh) Elpriser (DKK/MWh) Basis Lav biomassepris Højere CO2 pris Danmark Tyskland Storbritannien Norge

68 Elproduktion i Danmark Flydende basis Elproduktion (TWh) Nettoimport Sol Vind Biogas Biomasse Affald Naturgas Andre fossile Kul Total

69 Fjernvarme i flydende basis Fjernvarmeproduktion (PJ) Bio overskudsvarme Bio overskudsvarme XL Overskudsvarme Sol El Bioolie Biogas Halm Træpiller Træflis Olie Naturgas Affald Kul 69

70 Samlet brændselsforbrug Flydende basis Brændselsforbrug (PJ) Gylle + Andre biomasser Træpiller Halm Træflis Affald Olie Naturgas Kul 0 Brændstofproduktion Energisystem 70

71 Brændselsforbrug forskelle mellem scenarier Brændselsforbrug (PJ) El import/eksport Sol Vind Gylle + Andre biomasser Træpiller Halm Træflis Affald Transportbrændstoffer Olie Naturgas Kul Total Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis 71

72 Samlet økonomi Forskel til flydende basis Omkostninger (mio. kr.) Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis Transportsektor El og fjernvarmesektor Biobrændstofproduktion Total 72

73 Opsamling Kun med meget høje CO 2 priser, er det sandsynligt at grøn gas er samfundsøkonomisk billigere end naturgas. Den danske biogasressource udnyttes ikke fuldtud i scenarierne Biomasseforbruget i 2050 er højere end de nationale bæredygtige biomasseressourcer i alle scenarier. Biomasseforbruget er lavest i gasmetanscenariet Med de forudsætninger der er anvendt er en høj CO 2 pris ikke tilstrækkelig til at sikre udfasning af naturgas i energisektoren. Ved endnu højere CO 2 pris øges anvendelsen af biomasse. Gasscenarierne er lidt dyrere på mellemlang sigt, men billigst på lang sigt. Højere biomassepriser og lavere elpriser kan forstærke denne tendens CO 2 emissionen kan samlet set være højest i gasmetan scenariet Det skyldes bl.a. at gasmetan modelmæssigt medfører lavere biogasudnyttelse af den danske gylleressource. 73

74 Reflektion Biologiske processer efterlader uomsatte fibre, hvilket teoretisk giver dårligere virkningsgrader end termiske processer. Men tilbageførsel af fiber til landbruget kan betyde at de tilgængelige mængder til energi/transportformål øges og at carbon footprint sænkes. Hvad kan Danmark med fordel gøre for at øge bio i transporten? Forfølge en strategi der sigter mod en vis andel gas i tung transport frem mod Det mest sandsynlige er nok at der ikke er FT baseret biodiesel at få om år. Nedbringe omkostninger til produktion af biogas Demonstrere flydende 2.G alternativer: Bioetanol, metanol Demonstrationsprogram for metanproduktion ved brint og CO2. Deltage i internationale forsknings og demonstrationssamarbejder om termokemisk biomasseomsætning. 74

75 Reserve 75

76 Brændstofpriser 2030 kr./gj Inv. kr./gj D&V kr./gj Input kr./gj Biprod. kr./gj Procesvarme kr./gj FV kr./gj El kr./gj Tillæg 2030 Brændselspris DKK/GJ

77 Afrunding Evaluering og evaluering afrunding 15. marts 2016 NSN / Grøn Gas Forum 77