BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER KONTANTHJÆLPSREFORMEN? HVAD INDEBÆRER REFORMENS NYE ELEMENTER? DEN UDDANNELSESFREMMENDE INDSATS DEN JOBRETTEDE INDSATS...7. INVESTERINGSPOTENTIALET FOR KOMMUNERNE...9 BILAG: KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER

3 1. Indledning Pjecen henvender sig til chefer og medarbejdere der arbejder på strategisk og taktisk niveau med implementering af kontanthjælpsreformen. Pjecen giver et billede af de udfordringer der knytter sig til kontanthjælpsområdet, samt et statusbillede på de syddanske kommuners indsats i arbejdet med målgruppen. Endvidere har pjecen fokus på en række målinger der knytter sig til hovedelementer i reformen. Formålet er således, at stille skarpt på de udfordringer som jobcentrene står over for i forhold til at implementere reformen, men også at illustrere de kommunaløkonomiske potentialer der er forbundet med at investere i reformens elementer. Pjecen kan derfor med fordel bruges som indspark til at styrke kommunernes igangværende arbejde med implementering kontanthjælpsreformen.. Udviklingen på kontanthjælpsområdet Der er stigende udgifter til kontanthjælp i hele landet som følge af krisen på arbejdsmarkedet, jf. figur 1. Udgifterne stiger i alle kommuner i større eller mindre grad. let af syddanske borgere på kontanthjælp er steget med ca. 9. fuldtidspersoner over de seneste fire år. Over de senere år er de årlige offentlige udgifter til kontanthjælp derfor steget med ca. 1, mia. kr. i Syddanmark. De økonomiske potentialer på området illustreres af, at de syddanske kommuner i gennemsnit brugte ca. 1. kr. til forsørgelse og drift pr. helårsperson på kontanthjælp i 1. Fra 11 til 1 er udgifterne til kontanthjælp i Syddanmark steget med 1 pct. Det er der flere forklaringer på. Figur 1: Kontanthjælpsmodtagere og udgifter til kontanthjælp , ,4 Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Mia. kr.,8 4, 9.89, Fuldtidspersoner (venstre akse) Offentlige udgifter (højre akse),,,, 1, 1,,, Kommunale udgifter (højre akse) For det første berøres flere personer af kontanthjælp, hvilket kan forklares af udviklingen på arbejdsmarkedet. Udgifterne til kontanthjælp er steget med ca. 7 pct. som følge af, at flere personer berøres af ydelsen. For det andet modtages kontanthjælpen i længere tid. I Syddanmark er udgifterne steget med ca. pct. på grund af længere kontanthjælpsperioder. For det tredje er udgifterne pr. borger steget, hvilket bl.a. kan forklares med forskydninger i sammensætningen af borgerne på kontanthjælp. Udgifterne er steget med ca. pct. som følge af stigende enhedsudgifter.

4 Andel af unge på kontanthjælp (pct.) Figur : Stigning i offentlige udgifter til kontanthjælp i syddanske kommuner fra 11 til 1, fordelt på kilder til udgiftsstigning Procent Procent Flere berørte Højere gennemsnitlig varighed Højere offentlig enhedsudgift Kilde: Dream og Mploys beregninger Anm.: I Aabenraa er antallet af kontanthjælpsberørte faldet med godt 1 pct. fra 11 til 1, og i Tønder og Langeland er den gennemsnitlige varighed faldet med cirka 1, pct. fra 11 til 1. Dette er ikke illustreret i figuren. Udviklingen og udfordringerne på ungeområdet varierer i kommunerne Udfordringen på ungeområdet er forskellige i kommunerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af unge på kontanthjælp varierer og udvikler sig forskelligt, jf. figur. Det illustreres bl.a. af, at en række kommuner har en høj og stigende andel af unge på kontanthjælp. Det drejer sig om Kerteminde, Haderslev, Nordfyn, Svendborg, Vejen, Nyborg, Assens og Varde. Andelen af lange forløb varierer Tilgangen af nye kontanthjælpsmodtagere er langt hen ad vejen en konjunkturbestemt udvikling, som de enkelte kommuner vanskeligt kan påvirke. Derimod kan kommunerne påvirke hvor længe borgerne står uden for arbejdsmarkedet. Andelen af lange kontanthjælpsforløb varierer imidlertid i de syddanske kommuner, jf. figur 4. Med den kommende kontanthjælpsreform lægges der op til at styrke indsatsen for at forebygge og afhjælpe de lange forløb på kontanthjælp. Figur : Udvikling i andel og antal af unge, der modtager kontanthjælp (. kvt kvt. 1) Høj andel Lav stigning Fredericia Langeland Sønderborg Aabenraa Tønder Fborg-Mfyn Esbjerg/Fanø Billund Lav andel Odense Lav stigning Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Assens Nordfyns Haderslev Kerteminde Svendborg Nyborg Vejen Syddanmark Vejle Middelfart Kolding Ærø Høj andel Høj stigning Varde Lav andel Høj stigning Udvikling i unge på kontanthjælp 8-senest år (pct.)

5 Figur 4: Kontanthjælpsmodtagere ultimo 1 i syddanske kommuner fordelt på varighed af uafbrudt offentlig forsørgelse Procent Procent Kilde: Jobindsats.dk Under 1 mdr. 1-1 mdr. 1- år Over år. Hvad indeholder kontanthjælpsreformen? Reformen bygger på et princip om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at alle unge kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse. Med reformen lægges der op til en række nye elementer i indsatsen, som skal bidrage til at målrette og differentiere indsatsen. Med reformen indføres bl.a. et nyt visitationssystem, som opdeler kontanthjælpsmodtagerne i fire nye grupper: Boks 1: Hovedelementerne i reformen Nyt visitationssystem Ret til læse/stave-test og realkompentencevurdering Ret til virksomhedsrettede tilbud og ansættelse som jobrotationsvikar Arbejde for kontant- og uddannelseshjælpen Koordinerende sagsbehandlere Uddannelsesparate unge: De unge skal tidligt have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Senest efter en måned skal de unge påbegynde en indsats i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Aktivitetsparate unge: De aktivitetsparate unge skal have et uddannelsespålæg og en tværfaglig, uddannelsesfremmende indsats, der drives af en koordinerende sagsbehandler. Særligt udsatte unge, der ikke kan deltage i indsatsen, skal tilbydes mentorstøtte. Jobparate unge og voksne: Indsatsen fremrykkes for de jobparate ledige. Jobcentret skal inden for de første måneder afholde to samtaler og iværksætte en indsats i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Aktivitetsparate voksne: De aktivitetsparate voksne skal mødes med en tidlig, helhedsorienteret indsats efter senest 6 måneder, som drives af en koordinerende sagsbehandler, der skal koordinere den tværfaglige indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder. 4

6 Ærø Fanø Fredericia Langeland Middelfart Kolding Odense Nordfyn Aabenraa Tønder Faaborg-Midtfyn Kerteminde Sønderborg Esbjerg Vejle Haderslev Nyborg Svendborg Assens Vejen Varde Billund Syddanmark Figur : Kontanthjælpsmodtagere i syddanske kommuner fordelt på de fire målgrupper Unge under uden uddannelse Over -årige og unge med uddannelse Uddannelsesparate Aktivitetsparate Jobparate Aktivitetsparate Indsats Indsats Indsats Indsats Uddannelsespålæg Nyttejob Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats Uddannelsespålæg Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats evt. kombineret med parallel hjælp til øvrige udfordringer Mentor, når ikke i aktivitet Klare krav til jobsøgning Skærpede sanktioner ved manglende jobsøgning Krav om arbejde for kontanthjælp (nyttejob, praktik, løntilskud) Helhedsorienteret og arbejdsrettet indsats Tæt opfølgning Ret til koordinerende sagsbehandler Mentorstøtte efter behov 4. personer (1%) 6. personer (%) 4.9 personer (17%) 1.9 personer (47%) Anm.: Opgjort ultimo 1. Uddannelsesparate og aktivitetsparate unge er adskilt på baggrund af match baseret på metode udviklet i forbindelse ungeanalyse udarbejdet af Mploy for Beskæftigelsesregion Syddanmark i 1. Sammensætningen af kontanthjælpsgruppen varierer i de enkelte kommuner, jf. figur 6. Det er bedst eksemplificeret ved, at andelen af aktivitetsparate voksne i de enkelte kommuner varierer fra 9 pct. i Billund til pct. i Ærø, Fanø og Fredericia. Figur 6: Kontanthjælpsmodtagere i syddanske kommuner fordelt på de fire målgrupper Procent Procent Aktivitetsparate voksne Jobparate voksne 14 Uddannede unge Aktivitetsparate unge Uddannelsesparate unge Anm.: Opgjort ultimo 1. Uddannelsesparate og aktivitetsparate unge er adskilt på baggrund af match baseret på metode udviklet i forbindelse ungeanalyse udarbejdet af Mploy for Beskæftigelsesregion Syddanmark i 1.

7 Nytteaktivering Uddannelsesrettet indsats Koordinerende sagsbehandler 4. Hvad indebærer reformens nye elementer? Den kommende reform stiller en række nye krav til indsatsen. I det følgende beskrives, hvad de nye elementer indebærer for indsatsen Den uddannelsesfremmende indsats Reformen betyder, at de uddannelsesparate unge skal arbejde for deres ydelse, og at de aktivitetsparate skal have en tværfaglig, uddannelsesfremmende indsats. Der er foretaget en beregning af reformens nye elementer, som viser antallet af ufaglærte unge, der skulle have modtaget hhv. nytteindsats, uddannelsesrettet indsats og koordinerende sagsbehandlere, hvis reglerne havde været gældende i 1. Beregningerne viser, at målgruppen for nytteindsats i Syddanmark omfatter ca. 7. unge på årsplan. Desuden omfatter målgruppen for koordinerende sagsbehandlere og uddannelsesrettet indsats ca.. aktivitetsparate unge på årsplan. Figur 7: Årlig tilgang af ufaglærte unge til målgrupperne for udvalgte indsatser i reformen, opgjort for Syddanmark i Uddannelsesparate.7.7 Aktivitetsparate Anm.: Beregningen opgør hvor mange berørte personer, der ville være omfattet af nytteindsats, uddannelsesrettet indsats og koordinerende sagsbehandlere, hvis reglerne havde været gældende i 1. Størrelsen af målgruppen for de nye elementer er vist for de enkelte kommuner nedenfor. Figur 8: Årlig tilgang af ufaglærte unge til målgrupperne for udvalgte indsatser i reformen, opgjort for syddanske kommuner i Nytteaktivering Koordinerende sagbehandler og uddannelsesrettet indsats 6

8 4.. Den jobrettede indsats Reformen betyder, at indsatsen fremrykkes for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret skal inden for de første måneder afholde to samtaler og iværksætte en indsats i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Det indebærer, at langt de fleste syddanske kommuner skal styrke den tidligere indsats på området, idet gennemsnitligt 44 pct. af målgruppen hidtil har modtaget to samtaler inden for de første tre måneder, jf. figur 9. I de enkelte kommuner varierer andelen fra pct. i Nordfyn til 9 pct. i Nyborg. Figur 9: Andel af jobklare over år der får samtaler inden for første mdr. på kontanthjælp (1) Nordfyns Svendborg Kolding Kerteminde Vejen Odense Vejle Assens Langeland Haderslev Middelfart Ærø Aabenraa Tønder Varde Fredericia Sønderborg Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Nyborg Syddanmark Der er ligeledes tale om, at reformen skal styrke den nytteskabende indsats tidligt i ledighedsforløbet, hvilket indebærer at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal modtage et aktivt tilbud inden for de første måneder. I 1 modtog i gennemsnit 1 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere et aktivt tilbud inden for de første måneder, hvilket primært bestod af vejledning og opkvalificering, jf. figur 1 og figur 11. Med den nye kontanthjælpsreform vil kommuner ikke modtage refusion for udgifterne til vejledning og opkvalificering i de første 4 måneder af et kontanthjælpsforløb. 7

9 Figur 1: Andelen af jobparate i Syddanmark, der får tilbud inden for de første mdr. (. kvt kvt. 1) Figur 11: Aktive tilbud til jobparate inden for de første mdr. i Syddanmark fordelt på redskaber (. kvt kvt. 1) Fredericia Svendborg Langeland Faaborg-Midtfyn Assens Aabenraa Vejen Kolding Odense Nyborg Sønderborg Nordfyns Tønder Haderslev Kerteminde Esbjerg/Fanø Middelfart 81 8 Kilde: Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Anm.: let af beskæftigede er opgjort ift. personernes arbejdsstedskommune. 1 Varde Billund Ærø Vejle Syddanmark En grundlæggende værdi i reformen er, at ingen kontanthjælpsmodtagere må opgives. Derfor skal de aktivitetsparate skal have en tværfaglig indsats eller mentorstøtte, hvis de ikke er i stand til at deltage i aktive tilbud. Reformen sigter dermed på, at styrke den aktive indsats overfor hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Fra kvt. 1 til 1 kvt. 1, havde ca. 7 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark ikke modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år jf. figur 1. Figur 1: Andel af alle kontanthjælpsmodtagere der ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud.. kvt kvt. 1 1% 8% % % % % Aabenraa Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige modtagere af a-dagpenge. Sønderborg Nordfyns Kerteminde Ærø Middelfart Vejen Fredericia Billund Langeland Svendborg Esbjerg/Fanø Kolding Vejle Tønder Varde Odense Haderslev Syddanmark Vejledning og opkvalificering Løntilskud Virksomhedspraktik 4 7,, , 18, , 19,6, 1,4, 4,,6 6, 7,7 8, 9,8 9,8 7, 1 14,1 1 Billund Vejen Vejle Aabenraa Langeland Varde Nordfyns Faaborg-Midtfyn Kerteminde Assens Middelfart Haderslev Tønder Nyborg Svendborg Sønderborg Kolding Fredericia Ærø Esbjerg/Fanø Odense Syddanmark 8

10 Nytteaktivering samtaler i 1. kvt. Helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats Koordinerende sagsbehandler Det er beregnet, hvad reformens nye elementer indebærer for indsatsen. Det er opgjort, hvor mange personer, der skulle have modtaget hhv. nytteindsats, tidlige samtaler, tværfaglig indsats og koordinerende sagsbehandlere, hvis reglerne havde været gældende i 1. Beregningerne viser, at målgruppen for nytteindsats i Syddanmark omfatter ca.. jobparate voksne på årsplan. Den intensiverede kontakt tidligt i ledighedsforløbet vil ligeledes omfatte ca.. jobparate voksne på årsbasis, som skal have samtaler inden for de første tre måneders ledighed. Figur 1: Årlig tilgang af voksne og uddannede unge til målgrupperne for udvalgte indsatser i reformen, opgjort for Syddanmark i Uddannede unge Jobparate voksne Aktivitetsparate voksne Desuden omfatter målgruppen for koordinerende sagsbehandlere ca..4 aktivitetsparate voksne på årsplan, mens målgruppen for en tværfaglig indsats udgør ca..9 aktivitetsparate voksne. Størrelsen af målgrupperne for de nye indsatselementer er vist for de enkelte kommuner nedenfor. Figur 14: Årlig tilgang af voksne og uddannede unge til målgrupperne for udvalgte indsatser i reformen, opgjort for syddanske kommuner i Nytteaktivering Koordinerende sagsbehandler og evt. helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats. Investeringspotentialet for kommunerne Gevinster på ungeområdet Den kommende kontanthjælpsreform styrker og målretter indsatsen overfor de ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Hvis det lykkes at gennemføre en indsats, der lever op til reformens intentioner om at få flere ufaglærte unge til at gennemføre en uddannelse, er der økonomiske gevinster at hente for kommunerne. 9

11 F.eks. vil kommunen få en økonomisk gevinst på kr. om året, når den unge forlader uddannelseshjælpen til fordel for SU. Det drejer sig om økonomiske gevinster i form af færre udgifter til forsørgelsesydelser, indsats, administration m.v. og øgede skatteindtægter. Der kan opnås en økonomisk gevinst på kroner om året, når en ufaglært ung overgår fra uddannelseshjælp til beskæftigelse, jf. figur 1. Udfordringen ved denne gevinst er imidlertid, at det ufaglærte job ofte er en kortsigtet løsning for den unge, som indebærer et tilbagefald til uddannelseshjælp. Derfor vil den økonomiske gevinst typisk have en mere langsigtet effekt, når den unge gennemfører en uddannelse. Figur 1: Kommunaløkonomiske potentialer i indsatsen for modtagere af uddannelseshjælp efter kontanthjælpsreformen Tusinde kr Uddannelsesparate 17 Kilde: Ungeindsatsen i Syddanmark (BRS, 1) og Mploys beregninger Anm.: Kommunaløkonomisk gevinst er samlet gevinst for kommunens økonomi per år, hvis en helårsmodtager af uddannelseshjælp overgår til hhv. beskæftigelse eller SU. Opgørelserne er gennemsnit af beregninger for 4 typer uddannelseshjælpsmodtagere. Typeberegninger er tilpassede beregninger på baggrund af typeberegninger i rapporten Ungeindsatsen i Syddanmark (BRS, 1) 9 Aktivitetsparate Kommunaløkonomisk gevinst ved beskæftigelse Kommunaløkonomisk gevinst ved SU Tusinde kr Med andre ord er der økonomiske potentiale for kommunen ved at investere i at styrke og udvikle indsatsen for de unge modtagere af uddannelseshjælp. De økonomiske perspektiver for kommunerne af forbedrede effekter er illustreret via beregninger for en gennemsnitlig kommune i Syddanmark. Beregningseksemplet viser de økonomiske gevinster i tre scenarier, der forudsætter hhv. lave, mellem- og høje effekter af indsatsen, jf. bilagets tabel 1: Den gennemsnitlige syddanske kommune vil høste en gevinst på 6,9 mio. kr. på årsplan, hvis det lykkes at indfri de indlagte effektforudsætninger i laveffekt-scenariet. I mellemeffekt-scenariet vil den gennemsnitlige kommune høste en gevinst på 1,7 mio. kr. på årsplan. Den gennemsnitlige syddanske kommune vil høste en gevinst på,8 mio. kr. på årsplan i højeffekt-scenariet. Figur 16: Gevinst for gennemsnitlig syddansk kommune ved varig effekt af indsatsen for modtagere af uddannelseshjælp Mio. kr ,9 1,7,8 Lav effekt Mellem effekt Høj effekt Mio. kr. Kilde: Mploys beregninger Anm.: Baseret på kommunaløkonomisk gevinst hvis helårsmodtagere af uddannelseshjælp overgår til hhv. beskæftigelse eller SU. Se bilag for definition af hhv. lav, mellem og høj effekt 1 1 Gevinster på voksenområdet Hvis det lykkes at gennemføre en indsats, der lever op til reformens intentioner om, at flere voksne kontanthjælpsmodtagere skal integreres på arbejdsmarkedet, er der økonomiske gevinster at hente for kommunerne. 1

12 F.eks. vil en kommune i gennemsnit få en økonomisk gevinst på kr. om året, når en voksen kontanthjælpsmodtager overgår til beskæftigelse, jf. figur 17. Det drejer sig om økonomiske gevinster i form af besparelser på forsørgelsesydelser, indsats, administration m.v. samt øgede skatteindtægter. Tilsvarende vil der være en økonomisk gevinst for kommunen på kr., når den voksne kontanthjælpsmodtager påbegynder en ordinær uddannelse på SU. Med andre ord er der økonomiske potentiale for kommunen ved at investere i at styrke og udvikle indsatsen for de voksne kontanthjælpsmodtagere. Figur 17: Økonomiske potentialer i indsatsen for voksne og uddannede, unge kontanthjælpsmodtagere efter reformen pr. helårsperson. Tusinde kr Jobparat 1 Gevinst ved beskæftigelse Aktivitetsparat Gevinst ved SU Tusinde kr Kilde: Ungeindsatsen i Syddanmark (BRS, 1) og Mploys beregninger Anm.: Kommunaløkonomisk gevinst er samlet gevinst for kommunens økonomi per år, hvis en helårsmodtager af kontanthjælp overgår til hhv. beskæftigelse eller SU. Opgørelserne er gennemsnit af beregninger for typer kontanthjælpsmodtagere, hhv. en samboende forsørger og en enlig ikke-forsørger. Typeberegninger er tilpassede beregninger på baggrund af typeberegninger i rapporten Ungeindsatsen i Syddanmark (BRS, 1) De økonomiske perspektiver for kommunerne af forbedrede effekter af indsatsen overfor de voksne kontanthjælpsmodtagere er illustreret via beregninger for en gennemsnitlig kommune i Syddanmark. Beregningseksemplet viser de økonomiske gevinster i tre scenarier, der forudsætter hhv. lave, mellem- og høje effekter af indsatsen, jf. forudsætningerne i bilagets tabel 1: Den gennemsnitlige syddanske kommune vil høste en gevinst på 1,7 mio. kr. på årsplan, hvis det lykkes at indfri de indlagte effektforudsætninger i laveffekt-scenariet. I mellemeffekt-scenariet vil den gennemsnitlige kommune høste en gevinst på 7,9 mio. kr. på årsplan. Den gennemsnitlige syddanske kommune vil høste en gevinst på,4 mio. kr. på årsplan i højeffekt-scenariet. Figur 18: Gevinst for gennemsnitlig syddansk kommune ved varig effekt af indsatsen for voksne og uddannede unge KTH-modtagere Mio. kr ,7 7,9,4 Lav effekt Mellem effekt Høj effekt Mio. kr. Kilde: Mploys beregninger Anm.: Baseret på kommunaløkonomisk gevinst hvis helårsmodtagere af kontanthjælp overgår til hhv. beskæftigelse eller SU. Se bilag for definition af hhv. lav, mellem og høj effekt 1 1 I bilaget er angivet økonomiske gevinster for de enkelte kommuner i de tre scenarier. 11

13 Bilag: Kommunaløkonomiske gevinster Tabel 1: Definition af hhv. lav, mellem og høj effekt for de målgrupper Uddannelsesparate unge Aktivitetsparate unge Uddannede unge Jobparate voksne Aktivitetsparate voksne Lav effekt Mellem effekt Høj effekt Overgang til beskæftigelse 1% % 4% Overgang til SU 1% % 4% Overgang til beskæftigelse % % 1% Overgang til SU % 1% % Overgang til beskæftigelse % 1% % Overgang til SU % % % Overgang til beskæftigelse % 1% % Overgang til SU % % % Overgang til beskæftigelse % % 1% Overgang til SU % % % Tabel : Kommunaløkonomisk gevinst for syddanske kommune ved varig effekt af indsatsen for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp Lav effekt Mellem effekt Høj effekt (mio. kr.) (mio. kr.) (mio kr.) Aabenraa 9,1 4,1 47, Assens 7, 18,7,1 Billund, 8, 1,9 Esbjerg,8 7, 111, Fanø,,7 1,4 Faaborg-Midtfyn,8 1,8 1,1 Fredericia 1,4 9, 7,1 Haderslev 9, 6,1 1, Kerteminde, 9,9 19, Kolding 1,6,9 71, Langeland 1,8, 1,4 Middelfart,8 1,9 1,8 Nordfyn,8 1,, Nyborg, 9, 17,7 Odense 7,7 16,1 1,9 Svendborg 9,,9,9 Sønderborg 1, 4,4 6,8 Tønder 6,1 16,9,8 Varde 6, 16,6 1,6 Vejen 6, 16, 1,1 Vejle 14,4 4, 78,1 Ærø,6 1,7,4 Hele Syddanmark 188,4 19,1 116, Gennemsnitlig kommune 8,6,6 46, Kilde: Mploys beregninger Anm.: Baseret på kommunaløkonomisk gevinst hvis helårsmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp overgår til hhv. beskæftigelse eller SU. Se ovenstående tabel for definition af hhv. lav, mellem og høj effekt 1