Pædagogik & UddannelsessTudier

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Arbefdslivsstudier og Pædagogik & UddannelsessTudier 4 CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannel.ser ved universiteterne (Uddannetsesbekendtgørel.sen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studiefonløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 FagLige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. I krafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbache(oruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdstivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en tværfaglig uddannelse, som består at studier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag i og Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for problemstillinger og udviklingsindsatser i relation til arbejdslivet. Den studerende vil gennem uddannelsen lære at beherske teorier, begreber og forskningsbaseret viden målrettet analyse, planlægning og intervention i forskellige arbejdslivskontekster. Uddannelsen bibringer den studerende teoretisk og praktisk indsigt i, hvad der karakteriserer arbejdspladsen som arbejds- og læringsmiljø, herunder hvordan der kan arbejdes med organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder. Især opnår de studerende kompetence til at udforme og indgå i medarbejderinvolverende udviklingsprocesser på virksomhederne. Sådanne indsatser retter sig oplagt mod etablering af stærke læringsmiljøer på arbejdspladsen til fremme af tværfagligt samarbejde og innovativ udvikling i arbejdets kvalitet, organisering, udførelse og ledelse. Kompetencerne udvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for såvel offentlige organisationer som private virksomheder og interesseorganisationer, hvor der arbejdes med udvikling af medarbejdere. organisationer, produkter og serviceydelser. I den private sektor drejer det sig især om ansættelse i konsulentvirksomheder, eller som medarbejdere i organisations- og uddannelsesstrategiske enheder og HR funktioner. Kandidaterne beskæftiges endvidere i offentlige organisationer som arbejdsp[an[æggere og uddannelseskonsulenter, ligesom diverse arbejdsmarkeds- og interessepolitiske organisationer udgør oplagte beskæftigelsesområder. Endelig udgør også socialog beskæftigelsesområdet samt uddannelsessektoren i bred forstand oplagte beskæftigelsesområder for kandidater i Arbejdslivsstudier og pædagogik, som her har mulighed for at anvende synergien i samspillet mellem arbejds- og læringsrettede analytiske og handtingsorienterede kompetencer. Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, socialpsykologiske og læringsmæssige aspekter af arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø, medarbejderudvikling. Indsigt i og torskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. Indsigt i forhold vedr. uddannelsesplanlægning, udvikling at læringsmiljøer på arbejdspladsen, afklaring at individuelle og organisatoriske kompetencebehov og analyse og facititering af læreprocesser i arbejdslivet. Forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) medarbejderdeltagelse og ledelse at arbejdet. Teoretisk forståelse for sammenhængen mellem samfundsforhold, hverdagsliv og betingelser for identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdet. Et særligt fokus på sammenhængen mellem faglighed, læring og organisationsudvikling. Færdigheder: Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdslivsproblemstillinger. 3

4 Undersøge, anatysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger. Færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Foretage etisk begrundede valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører. Kritisk vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet. Udvælge pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på arbejdspladsen. Anvende pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af formelle uddannelsestiltag samt med henblik på at facilitere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge på arbejdspladsen. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen til analyse af forandrede betingelser for subjektets tæring i arbejdslivet. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen med henblik på analyse og kvalitetssikring af omstillings- og udviklingstiltag på organisations- og medarbejderniveau. Kombinere indsigten fra lærings- og arbejdslivsforskningen i et bredere samfundsanalytisk perspektiv. Kompetence r: Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdsllvet. Arbejde med arbejdslivsmæssige og pædagogiske problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Mestre strategisk uddannelsesplanlægning i virksomheder og udvikling af læringsmiljøer på arbejdspladsen. Facilitere personlig og faglig udvikling ud fra indsigt i forskellige pædagogiske teorier og metoder. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. Uddannelseseteménterne for Pædagogik & Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Educational Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Pædagogik Et Uddanne(sesstudier hører under censorkorpset for generel pædagogik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåncismerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsiristitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagomràde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 projektorienterede praktikfortøb opnår tagtige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesfortøb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større setvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdetse af et speciate. I specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, fagtig og retevant probtemstitting. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at anatysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reftektere på et videnskabetigt grundlag samt kunne vætge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med speciatet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse tit fagfætler samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddanne[sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 ECTS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studiefortøb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvatitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd tit studieptanlægning, anbefales følgende studiefortøb: 1. semester: Arbejdslivet i forandring Kursus: Arbejdstivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Antotogi-ktynge-projekt (15 ECTS) 2. semester: Pædagogik og uddannelsesstudier Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og dettagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og tæreprocesser (15 ECTS) 3. semester: Speciatisering i Arbejdstivsstudier og Pædagogik og Uddannelsesstudier Arbejdstivsstud ier Anvendetsesorienteret arbejdstivsforskning (10 ECTS) Vatgkursus: Arbejde og reguteringsformer (5 ECTS) Pædagogik og Uddannetsesstudier: 6

7 afhængigt Projekt: Pædagogik, tæring, arbejde og forandring (15 ECTS) 4. semester: Speciate speciale (30 ECTS) 5. Uddannetsen semester Formåt 1. semester har tit formåt at give den studerende indsigt i arbejdets udvikting og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuette samfundsmæssige, sociale, kutturette og arbejdsmitjømæssige probtemstittinger i arbejdstivet, og giver en forståelse af organisatoriske, tedetsesmæssige forhotd, samt af betydningen at mening, fagtighed og tæring i arbejdstivet. Semesteret har særtig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder tit forandring og udvikting at virksomheder, der forbedrer arbejdsforhotdene, og hvor invotvering og demokratisering er centrale pejtemærker. Formåtet er at gøre de studerende i stand tit at deltage i, udvikle og facititere forandringsprocesser på en refteksiv måde. Uddannetsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdstivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Et Antotogi-ktynge-projekt (15 ECTS) Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme tses kriterier ArbejdsLivet (Arbejds[ivsstudier) ObLigatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rotte arbejdet spitter i menneskers liv at tid, rum og samfundsmæssig ptacering. Den studerende får indsigt i centrate organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold tit forståelsen af organisatoriske relationer mettem mennesker med særtigt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab tit nogte at de aktuelle, centrale institutionette forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviktingstræk i arbejdstivet, og indsigt i nogte at deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at udpege, anatysere og vurdere organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdstivets udvikting, samt medarbejdere og tederes indbyrdes retationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder tit at beskrive og udvikte tøsningsforstag i forhotd tit probtemstittinger knyttet tit aktuette udviktinger i arbejdstivet. Kompetence Den studerende kan efter afstuttet kursus anvende sin viden tit at forholde sig aktivt og kritisk tit udviktingen i arbejdslivet. Den studerende kan, på et reftekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forhotds betydning i praksis og 7

8 8 Viden Titel Arbejde og forandringsmetoder (Arbejds(ivsstudier) Censur Intern videnssamfund. Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle diskuteres. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveform eller arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og Kurset introducerer til arbejdsllvet som en central arena for mennesket, hvad muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til indflydelsesmæssige aspekter heraf: og dette på en måde, der gør det i den forbindelse forholde sig til institutionelle, re[ationelle og forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for bedømmelseskriterier. Den studerende opnar forskningsbaseret viden om Læringsudbytte/, identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og ECTS-normering 5 ECTS Type Obligatorisk kursus Dette er det andet eksamensforsøg. dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og oplæg, øvelser og fælles diskussioner. defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmå[). Oplæggene indho[dsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår med særligt blik for betydningen at magt, kontrol, ledelse og indflydelse. organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter Overordnet indhold der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet,

9 9 gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. andet eksamensforsøg. eller Den studerende vil være i stand til at indgå dialog med arbejdspladser Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etisk af videnskabelige teorier og metoder. opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til Færdigheder eller som netværk med mange aktører. arbejdslivet og arbejdets organisering. mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. indholdsfortegnelse, [itteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder dage tit at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for virksomheder. grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder begrundelse for metodevalg. Den studerende får kendskab til arbejdstivets centrale Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og oplæg, øvelser og fælles diskussioner. Hjælpemidler tit eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveform. defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse foran d ringsted else. På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser. disse metoder. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse af grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig Overordnet indhold opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling og forandringsledelses-teknikker. med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ forandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til Kompetencer

10 Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Intern Titet Type ECTS-normering Arbejde og subjektivitet (Arbejdstivsstud ler) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse af problemstillinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen af faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling af Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmelseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interessevaretagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme af fagtighed og tæring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen af nye udviktingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviktingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling af faglighed og læringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange til forståelse af faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske.... positioner og betydningen af disse i relation til forstaelse af det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannetsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, feks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse....,. defineres som 80 % fremmøde tit kursets undervisning. Der kan indga skriftlige 10

11 oplæg, øvelser og fælles diskussioner. lignende). Viden Type Projekt ECTS-normering 15 ECTS Titet Antotogi-ktynge-projekt (Arbejds[ivsstudier) Censur Intern Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse, Den En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og opgaver i kursusforlobet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i eller indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder hinandens arbejde. Møderne støttes af vejtederen for klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback pa Undervisnings- og arbejdsform. mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen. Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i er knyttet til kombinationsuddannelsen. Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der Overordnet indhold til løsninger af disse (ved løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller tema. De studerende forventes at identificere problemsti[linger samt at inspirere 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret reflekteret og kritisk tilgang. Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på bidrag tit det fælles projekt. om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde Kompetencer projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere eget bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstilunger Færdigheder forandringsprocesser. individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstittinger andet eksamensforsøg. dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det

12 Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg af Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor af 20 minutters varighed. Prøveform Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet af klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer af antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveririgsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende synopsis samt antologi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Type Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Obligatorisk kursus 12

13 ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige.. forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Proveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Praveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80% af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforlob. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået 13

14 Censur Ingen Tit e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevæge[ser og modbevæge[ser (Pædagogik Et UddanneLsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og instituti onsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering at forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte? indbyrdes relation, ligheder og forskelle bedømmelseskriterier Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægetser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del at 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse.. pædagogiske strømningers betydning for etablering at alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer at den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdigetsen af det endelige program for mindst en at de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Proveform.. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå af opgavebesvaretsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. 14

15 Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse af skriftlig prøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk bel.ysning (Pædagogik a Uddanne[sesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og Overordnet indhold.. kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund at input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 15

16 Udarbejdelse at grupperapport Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandtende et konkret tæringsrum De studerende skat grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et setvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og anatyseres ud fra en setvvatgt indfatdsvinket og probtemstitting. Den skriftlige rapport skat være på 5-6 normatsider ptus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skrifttige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusfortøbet og afteveres på et af kursusansvartig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering at grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. Omprave: Såfremt en studerende ikke består prøven, skat den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og anatyseres ud fra en setvvalgt indfatdsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normatsider plus forside og litteraturtiste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skat afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projekt - Samfundsmæssige og kutturell.e rammer for uddannelse, pædagogik og Læreprocesser (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og (æreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og.... politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer 16

17 Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og Læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse at samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets Øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfe[t og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normatsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. 17

18 - Kursus formidling. fordybetse Prøvens længde inkl votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel, prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse at projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ALLe 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannetsesaktiviter på både ArbejdsLivsstudier og Pædagogik a Uddannelsesstudier. Formål 3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. Desuden har semesteret som formål at give de studerende indsigt i, hvordan forståelser at Læring og arbejde har betydning for social forandring i praksis. På baggrund af international forskning på gives de studerende et overblik over forskellige reguteringstormer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljøfeltet, ligesom international forskning danner grundlag for forståelser af hvordan kritisk pædagogisk viden kan bringes i anvendelse i praksis. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle problematikker i arbejds[iv, uddannelse og Læring, samt at udvikle deres forståelse at brug at forskningsmetoder, -resultater og Den studerende skal være i stand tit at arbejde videnskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med problemstillinger, som inddrager viden om arbejdsliv, uddannelse og pædagogik. Uddannelsesetementer i 3. semester Semesteret omfatter: Arbejdslivsstud ier: Kursus: Anvendetsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Vatgkursus (5 ECTS): Kurset Arbejde og reguteringsformer (5 ECTS) der udbydes som fast kursus på Arbejdstivsstudier og anbefales som en del at uddannetsesfortøbet eller o 5 ECTS studieaktivitet på øvrige tag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet (jf. pkt. 2.2). Pædagogik og uddannetsesstudier: Projekt: Pædagogik, tæring, arbejde og forandring (15 ECTS) eller 15 ECIS kurser: i Pædagogik, tæring, arbejde og forandring - og speciatisering (10 ECTS) - Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller AnaLysestrategier og fremstil.lingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Eller: PraktiktorLøb (Arbejdstivsstudier og Pædagogik og uddannetsesstudier) (20 ECTS) Kursus: Praktikunderstøttende kursus på pædagogik og uddannetsesstudier (5 ECTS) 18

19 Vaigkursus på Arbejdstivsstudier (5 ECTS) TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Anvendetsesorienteret arbejdstivsforskning (Arbejdslivsstud ler) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt i arbejdslivsforskning. Færdigheder Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den.... videnskabelige værdi at arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i analytiske opgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningslitteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering af de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering at, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt må fylde 5 tit 7 normalsider at 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 14 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. 19