140 PENDLING I DANMARK
|
|
- Adam Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 140
2 Pendling i Danmark Af seniorforsker Ninette Pilegaard og seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen 141
3 Pendling opstår bl.a. når folk sælger deres arbejdskraft. Når folk hver dag skal udbyde deres arbejdskraft på et arbejdsmarked, må de rejse mellem hjem og arbejde for at kunne gennemføre denne transaktion. For flertallet af danskerne begynder pendling med industrialiseringen omkring midten af 1800-tallet, hvor der for første gang blev betydelig fysisk adskillelse mellem hjem og arbejdsplads. Parallelt blev transportsystemerne ændret og opgraderet, og siden er pendlingsomfanget, de tilbagelagte afstande og udviklingen i trafikken stort set kun øget. Pendling kan samfundsøkonomisk opfattes som en omkostning, et økonomisk tab på grund af de direkte udgifter til transportmidler, el, benzin m.m. samt et tab af tid, der også har en værdi. Samtidig er pendling dog også en nødvendig forudsætning for at opretholde det arbejdsmarked, som vi kender. Pendling er påvirket af personlige præferencer samt socioøkonomiske forhold (alder, uddannelse, antallet af børn), arbejdsmarkedsforhold, bopælslokalisering samt virksomhedens lokalisering og udvikling. Både adgangen til transportmidler og udbygningen af infrastrukturen med bl.a. flere motorveje bidrager til at øge rejsehastighederne og dermed mulighederne for pendling. Pendlingens historie I det førindustrielle samfund eksisterede pendling i praksis ikke. Hovedparten af befolkningen var beskæftiget i landbruget eller som en del af håndværkerhusstande. Boligen var for de flestes vedkommende nærmest identisk med arbejdspladsen, og den daglige bevægelsesradius var sjældent længere end boligens umiddelbare nærhed. Industrialiseringen adskilte gradvist arbejdssted fra boligen. I første omgang i meget lille skala, idet en stor del af arbejdskraften fortsat boede på virksomhedernes område, mens de øvrige arbejdere måtte pendle til fods. Som en konsekvens blev industrialiseringens storbyer meget tætte, og industriområderne var centralt placeret. Udviklingen af hurtig og billig transport, kollektiv såvel som individuel, banede gennem 1900-tallet vejen for udvikling af forstæder. Byerne blev arealmæssigt større og mindre tætte, og pendling mellem forstæder og by blev normen for en meget stor del af befolkningen. I nutidens samfund er det ofte muligt for husstande at sprede arbejdsplads, uddannelsessted, fritidsaktiviteter og service i et geografisk udstrakt hverdagsrum omkring boligen. Pendlingen mellem hjem og arbejde har historisk udgjort den væsentligste del af husstandenes transporter, men ser i dag ud til at blive overhalet af trafik til og fra andre aktiviteter. Pendlingen har dog fortsat stor betydning som den dagligt tilbagevendende tur, der påvirker mange andre funktionelle sammenhænge i Danmark, og ikke mindst trængslen på vejene. 142
4 Pendlingsstatistik 1982 til 2012 Danmarks Statistik har hvert år siden 1982 opgjort data for pendling, hvilket giver mulighed for at følge og sammenligne udviklingen over tid. I 2010 var den gennemsnitlige afstand mellem hjem og arbejdssted 19,7 km, mens det tilsvarende tal for 1982 var 11,8 km altså en vækst på 7,9 km eller 67 %. Der er ikke umiddelbart sammenlignelige tal fra før 1982, men forskellige undersøgelser foretaget af Københavns Kommune for det storkøbenhavnske område angiver en gennemsnitlig pendlingsafstand på 1,75 km i 1911 og 3,42 km i Væksten mellem 1982 og 2010 skal således ses som det seneste led i en lang udvikling. Til trods for en forøgelse af arbejdsstyrken er der et direkte fald i antallet af beskæftigede, der pendler mindre end 10 km mellem hjem og arbejde. Samtidig stiger andelen for lange pendlingsafstande. Fra 1982 til 2010 er der sket mere end en fordobling af folk, der pendler over 30 km (figur 1). 80% 70% Andel der pendler 60% 50% 40% 30% 20% % 0% 0-10 km km km km km > 50 km Pendlingsafstand Figur 1: Fordelingen af danske pendlere på pendlingsafstande, 1982 og Væksten i personbilparken foregår helt parallelt til væksten i pendlingsafstandene. Antallet af personbiler pr indbyggere voksede fra 263 i 1982 til 397 i Pendling har stor funktionel vigtighed og er ikke mindst betydende for belastningsniveauet af de offentlige transportmidler og trængslen på vejene. 143
5 Boks 1 Hvad er en pendler? Ordet pendler kommer fra tysk og betegner én, der pendulerer, dvs. bevæger sig frem og tilbage. I udgangspunktet har pendling således ikke kun betegnet pendling til job, men også til skole og uddannelsesteder, som rejser der foregår dagligt eller reglmæssigt. Mange forskellige statistiske konventioner har gennem tiden været i brug af praktiske årsager. F.eks. at der skulle anvendes et transportmiddel, eller at kommunegrænsen skulle krydses, for at man blev talt med som pendler. Den mest holdbare definition er dog salget af arbejdskraft og bevægelsen fra hjemmet til et arbejdssted. Den aktuelle danske statistik opgør alene pendling til job, uden inddragelse af oplysninger om transportmidler eller krydsning af administrative grænser. Oplysninger om pendling til skole og uddannelser skal findes i andre undersøgelser. Pendling i forhold til uddannelse Pendlingsafstanden er generelt større jo længere uddannelsen er. Figur 2 viser sammenhængen mellem uddannelsens længde og pendlingsafstand (i 2002). Holdt op mod nyere tal er udviklingen klar. Længere pendlingsafstande karakteriserer alle uddannelsesgrupper. Færre pendler kort, mens flere pendler langt. Det er en bred bevægelse, hvor også ufaglærte og folk med kort uddannelse pendler længere og længere. Dette skal nok ses i lyset af de danske arbejdsmarkedsforhold. Det danske arbejdsmarked er i internationalt sammenhæng meget fleksibelt, med stor hyppighed af jobskift. I Danmark er vi i gennemsnit 4,7 år i samme job mod 8,2 år som EU s gennemsnit. Udskiftning af arbejdskraft (jobomsætning) er således relativ høj, hvilket gælder næsten alle jobkategorier. 80% 70% Andel der pendler 60% 50% 40% 30% 20% Grunduddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort- eller mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 10% 0% 0-10 km km km km km > 50 km Pendlingsafstand Figur 2: Fordelingen af pendlere efter pendlingsafstand og længste fuldførte uddannelse,
6 Er pendling et økonomisk tab? Pendlingens særlige rolle og efterspørgsel rejser spørgsmålet om, hvorvidt pendling skal forstås som et rent økonomisk tab? Transportøkonomer antager normalt, at den tid, der bruges på pendling, har en værdi for pendlerne svarende til ca. 50 % af deres bruttoløn (på timebasis). De direkte monetære omkostninger til transport (f.eks. benzin) er normalt af samme størrelsesorden. Betyder dette så, at tiden og pengene brugt på pendling blot er tabt værdi for pendlerne, eller påvirker pendlingen også arbejdsmarkedet på strukturel vis? Som nævnt er pendling essentielt for udbuddet af arbejde, men udgør samtidigt en væsentlig omkostning for pendleren. Gennemsnitspendleren tilbagelægger ca km om året, bruger i tid, hvad der svarer til 7 døgn, samt ca kroner i direkte udgifter (tal beregnet for 2011) på at transportere sig mellem hjem og arbejde. Men har omfanget af pendling også betydning for eksempelvis lønninger og arbejdsudbud eller for produktiviteten i virksomhederne? Dette er et område, som har stor interesse. Det kan tænkes, at arbejdsudbuddet ændrer sig som følge af pendlingsafstanden, men empiriske studier antyder hidtil, at det ikke, eller næsten ikke, er tilfældet for den enkelte pendler. Dog kan man ikke afvise, at ændringen i pendlingsomkostninger, f.eks. pendlingsafstanden, påvirker udbuddet for det samlede arbejdsmarked, dvs. beskæftigelsen og arbejdsløsheden. Pendling i forhold til lønninger Både i Danmark og internationalt ses en positiv sammenhæng mellem lønninger og pendlingsafstand, altså at folk med længere afstand til arbejdet også typisk får højere løn. Men skyldes dette, at lønnen påvirkes af pendlingen i sig selv, eller er det alene et spørgsmål om selektion, altså at kun dem, som kan få en høj løn, pendler langt? Det er velkendt, at selektion spiller en stor rolle i denne sammenhæng, men studier peger på, at pendlingsomkostninger i sig selv også kan påvirke lønnen. På et konkurrencedygtigt arbejdsmarked uden søgefriktioner (søgefriktioner opstår, når det kræver tid og kræfter at finde og ansøge om nyt job) foreskriver teorien, at virksomhederne ikke fastsætter lønniveauerne på baggrund af arbejdstagernes pendlingsafstand, for lønniveauerne er baseret på arbejdstagernes marginale produktivitetsniveau. Hvis en virksomhed imidlertid nyder en vis grad af monopsonistyrke 1 på arbejdsmarkedet, som gør det muligt at betale lønninger, der ligger under det marginale produktivitetsniveau, kan virksomheden evt. betale kompenserende lønninger til arbejdstagere med længere pendlingsafstande. Hovedårsagen hertil er, at der er større sandsynlighed for, at arbejdstagere med lange pendlingsafstande kan finde andre jobs indenfor kortere afstand. De forskellige teoretiske monopsonimodeller bekræfter denne formodning. Pendlingsafstandens effekt på lønningerne ser ud til at være statistisk signifikant og positiv. 1 Monopsoni = købermonopol 145
7 Omfanget af pendling følger den generelle udvikling i velstand og er resultat af øgede muligheder, øget specialisering samt ændringer i livsstil og forbrugsmønstre. Værdien af pendling i Danmark Danmark er blandt de lande, der har den højeste bilbeskatning (en ny bil beskattes med op til 180 % af prisen uden skat). Næsten 40 % af befolkningen bor i det tætbefolkede hovedstadsområde, hvor den kollektive transport er veludbygget. Da klimaet er relativt mildt, og landet er fladt, er cykling forholdsvis udbredt til pendling. Som følge heraf er det kun en mindre del af befolkningen, som kører i bil på arbejde. Samtidig er den gennemsnitlige pendlingstid den ene vej kun 20,5 minutter. Langt de fleste arbejdstagere tilbagelægger relativt korte afstande på cykel eller med kollektiv transport. For disse arbejdstagere kan selv små ændringer i pendlingsafstanden (f.eks. 1 km) have betydelige konsekvenser for deres pendlingstid. For en cyklist med en gennemsnitsfart på 16 km/t betyder en kilometer længere transport den ene vej eksempelvis en daglig stigning i pendlingstiden på otte minutter, svarende til ca. 1,67 % af værdien af personens totale arbejdskraftudbud pr. dag. Hvis der skulle gives fuld kompensation for pendlingstiden, skal lønningerne øges med 1,67 % for at kompensere cyklisten. I Danmark har alle med mere end 12,5 km til arbejde hver vej ret til et skattefradrag (befordringsfradrag eller kørselsfradrag). Denne skattenedsættelse er baseret på et fradrag, der har til formål at kompensere for de monetære omkostninger pr. kilometer pendling, dvs. brændstofudgifter, afskrivninger på bilen mv. I gennemsnit svarer disse fradrag til en stigning i nettolønnen på ca. 1/3 af fradraget. 146
8 Boks 2 Hvorfor pendler vi? Transport og pendling har en særlig rolle inden for økonomisk teori det er nemlig ikke en konventionel vare, der efterspørges for sin egen skyld. Efterspørgsel efter transport må forstås som afledt efterspørgsel. De fleste rejser udføres, fordi personen eller husholdningen skal nå et eller andet mål. Tilsvarende er en persons pendling afledt af behovet for at udbyde arbejdskraft (sælge tjenester) på et arbejdsmarked og derved tjene penge til at kunne efterspørge andre konventionelle varer (fødevarer, tøj, fritidsaktiviteter osv.). Den er således påvirket af personlige præferencer samt socioøkonomiske forhold (alder, uddannelse, antallet af børn), arbejdsmarkedsforhold, bopælslokalisering og virksomhedens lokalisering. Tidsforbrug og stress i forbindelse med pendling Amerikanske forskere formulerede i 1970 erne ideen om rejsetidens konstans (Zahavis lov). De opdagede, at når de sammenlignede forskellige lande til forskellige tider, var rejsetiden næsten konstant. Omvendt betød dette samtidig, at de tilbagelagte afstande så ud til at afhænge af rejsehastigheden, altså hvor langt man kunne nå indenfor den faste rejsetid. Ideen har været kritiseret, fordi der mangler et adfærdsteoretisk grundlag, samtidig med at gennemsnittet for et land dækker over meget store interne variationer. Den gennemsnitlige rejsetid er dog stadig forbløffende konstant eller i det mindste kun langsomt foranderlig. Det gennemsnitlige tidsforbrug for pendling mellem hjem og arbejde (én vej) lå i Danmark i 2002 mellem 21 og 22 minutter. For København, 1911, er den blevet opgjort til ca. 19 minutter og tilsvarende for Rejsetiden er således næsten uændret gennem 90 år, mens gennemsnitshastigheden på turen mellem hjem og arbejde er steget fra 5,5 km/t i 1911 over 11 km/t i 1945 til 44 km/t i Rejsehastigheden lader således til, om ikke at være årsag, så dog forudsætningen for udviklingen i pendlingsafstandene. De psykologiske og sociale begrundelser forbliver dog uafklarede. En række undersøgelser har fokuseret på sundhedsmæssige konskvenser af pendling i form af øget stress og følgesygdomme såsom hjerte-karsygdomme o.l. Stress og presset på tidsbudgettet udgør en plausibel forklaring på, hvorfor længere rejser forudsætter højere hastigheder, men forklarer ikke, hvorfor højere hastigheder hidtil ikke er blevet omsat til kortere rejsetid. Udviklingen ser faktisk ud til at gå mod længere rejsetider, men den udvikling forløber langsomt. Pendling i fremtiden Pendlingens fremtid har ofte været i fokus i forhold til tankerne om bæredygtig udvikling eller smart cities som forventes at blive ressourceeffektive byer uden trængselsproblemer. Globaliseringen og den stadige forbedring af informations- og kommunikationsteknologien åbner naturligvis for nye måder at bo, arbejde og pendle på. I hvilken grad disse muligheder kommer til at ændre pendlingen afhænger imidlertid af, hvor mange som kan udnytte de nye muligheder, hvordan de vil bruge disse muligheder, og om arbejds- og fritidsrelationer, der foregår via digitale medier og kanaler, vil vise sig at have samme værdi som nutidens face-to-face relationer. 147
9 148
En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereRegional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering
Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereAnalyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde
Analyse 25. januar 2018 Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle 1 Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde Pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Langt de fleste danske lønmodtagere
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport
Læs mereMEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE
MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereBoligunderskud har økonomiske konsekvenser
Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs merePendlingsanalyse for Bornholm
Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereBystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereRegionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler
January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereDen langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017
Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587
Læs mereUddannelse blandt energibeskæftigede
Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.
Læs mereAkademikere pendler modstrøms - fra metropolerne
Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig
Læs mere4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.
DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har
Læs mereRegionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler
January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereTAL NO.01 SYDDANMARK I. Pendling i hastig vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.01 Pendling i hastig vækst Arbejdsgiverne skal i fremtiden være endnu mere fleksible, fordi flere og flere medarbejdere vil pendle til og fra
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereNOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I går det godt. De fleste virksomheder
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I Region Sjælland går det godt. De fleste
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereAalborg Universitet. Pendling i Danmark, baggrund og udvikling Harder, Henrik; Nielsen, Thomas A.S. Published in: Geografisk Orientering
Aalborg Universitet Pendling i Danmark, baggrund og udvikling Harder, Henrik; Nielsen, Thomas A.S. Published in: Geografisk Orientering Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mere