Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællandske Hospital Frederikssund, Kirurgisk Afdeling Gastromedicinsk afsnit B5B6 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Navn: Susanne Tronier Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Annett Christensen Stilling: Klinisk vejleder adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske vejleder har en fuld diplomuddannelse inden for det pædagogiske område. Har bred klinisk erfaring inden for den sekundære sundhedstjeneste samt et godt kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den klinisk vejleder varetager det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelsen af de sygeplejestuderende og sikre, at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie-og læringsmiljø. Den kliniske vejleder deltager i bed site undervisning af de studerende, i den kliniske undervisning. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder bruger ca. 6 timer om ugen på planlægning af klinisk undervisning, forberedelse af skriftelige tilbagemeldinger f.eks. praksisbeskrivelse, mindmap o.l.. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har ca. 21 timer sammen med den studerende pr.uge. Den kliniske vejleder er på gennemsnitlig 34 timer pr uge over 4 uger svarende til 136 timer 16 timer = 120 timer (Den kliniske vejleder indgår i det daglige fremmøde med 30 vagter pr år der ligger 16 timer pr måned i weekend vagt ). 120 timer pr 4 uger svarer til 30 timer pr uge der fratrækkes 3 timer (bruges til uddannelse af SSA-elever) i alt 27 timer 6 timer (til planlægning af det kliniske forløb). De studerende bliver en del af et mindre lærende fora på 3-6 studerende på forskellige niveauer, der i dagligdagen arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder og det øvrige sygeplejepersonale. De studerendes fremmøde vil fortrinsvis ligge i tidsrummet Perioden planlægges med 32 timers 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 fremmøde pr.uge fordelt over 4 dage. Den studerende optjener herved hele fridage så det passer med et fremmøde på 300 timer over de 10 uger. Der kan i mindre omfang være deltagelse i weekendvagt, der har et læringsmæssigt sigte, sammen med den kliniske vejleder. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegeret vejledning kan forekomme og varetages af både de nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker med bred klinisk erfaring. Vejledning i skopien varetages af sygeplejerske med 1/6 del diplomuddannelse. Vejledning i ambulatoriet varetages af sygeplejersker med bred klinisk erfaring samt en sygeplejerske ansat som projektsygeplejerske. Afdelingen består desuden af 1 afdelingssygeplejerske, 1 kvalitets- og udviklingskoordinator, 1 sygeplejerske med kvalitetsfunktion, 1 sygeplejerske med introfunktion af nyansat personale, samt nøglepersoner inden for sårpleje, medicinansvarlig og ergonomi. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den klinisk vejleder varetager det overordnede pædagogiske ansvar for den kliniske undervisning af de sygeplejestuderende og sikre, at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie-og læringsmiljø. Den kliniske vejleder deltager i bed site undervisning af de studerende, i den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder deltager og afholder studiesamtaler, fastlagt studiesamtale, inddrager studieaktivitetsmodel, den studerendes individuelle studieplan, portfolio og logbog i medicin, samt vejleder og eksaminere til Intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Faggrupperne i afsnittet omfatter læger, sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter. Vi arbejder desuden tæt sammen med fysioterapeuter, diætist, servicemedarbejder, farmakonom og socialsygeplejersken. Afsnittet arbejder tæt sammen med afdelingens endoskopi afsnit/ ambulatorium, billeddiagnostisk afdeling og tværsektorielt med primær sundhedstjeneste og andre hospitaler. Sygeplejen indgår i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet for patienterne. Sygeplejen i afsnittet er tilrettelagt som tildelt patientpleje. De fleste sygeplejersker, der er ansat i afsnittet, arbejder i treholdskift i afdelingen og samarbejder hele døgnet tværfagligt omkring den enkelte patient. Ved daglig tavlemøde drøftes pleje-og behandlingsplan for patienterne i samarbejde med afsnittets læger, fysioterapeuter og diætist. I det daglige indgår sygeplejerskerne med kvalitets- og introfunktion som ressourcepersoner, for plejepersonalet, i planlægningen og udførelse af sygeplejen, til den enkelte patient. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb 3

4 Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Gastromedicinsk afsnit B5B6 er et sengeafsnit der særligt varetager pleje og behandling af patienter med akutte eller kroniske lever- og mave/tarm sygdomme. Derudover varetager afsnittet behandling og pleje af patienter med alment medicinske lidelser. Den sygeplejestuderende har mulighed for at følge en patient i hele indlæggelses forløbet. Sygepleje til den alkoholiserede patient, der omfatter fra afrusning, motivation til alkoholstop, til pleje og behandling af patienter med levercirrose, acitesvæske og levercoma. Patienterne har behov for længerevarende observation og grundlæggende sygepleje. Grundet patienternes kompleksitet vil der være varierende observationer og plejebehov. Der kan arbejdes med komplekse og grundlæggende fagområder som f.eks. ernæring, mobilisering, hygiejne samt krops-og hudpleje, obstipation, diarre, søvn/hvile, smerter, kommunikation, modtagelse- og udskrivelse af patienten, dokumentation, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, blufærdighed, isolation af patienten, respiration, udskillelses af affaldsstoffer, varmeregulering, livsværdier, velvære, sundhedsinformatik, ligesom der kan arbejdes med komplekse problemstillinger så som akut sygepleje, omsorg for patienter og pårørende, terminal pleje og rehabilitering. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende, ud fra læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen samt den individuelle studieplan. Der arbejdes eksemplarisk med udvalgte dele af sygeplejen, der struktureres som forskellige studieaktiviteter. Klinisk undervisning er planlagt ud fra den direkte pleje til en patient. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge relevante patientforløb, hvor det er muligt at afgrænse relevante dele af den grundlæggende sygepleje/ komplekse sygepleje. Den kliniske vejleder varetager de pædagogiske opgaver omkring de studerende, og har ansvar for den overordnede og daglige tilrettelæggelse af vejledning og læring. Ud fra dette afholder den kliniske vejleder studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, øvrige undervisningstilbud samt afholdelse af intern prøve. I afsnittet er et separat studierum som benyttes af den kliniske vejleder samt gruppen af studerende. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende er bygget op omkring før-, under- og eftervejledning, individuelle refleksionsøvelser samt den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient, med stigende selvstændighed fra den studerendes side. Der afholdes 4 studiesamtaler hvor den kliniske vejleder og den studerende mødes til planlægning og drøftelse af læringsmålene, samt den studerende styrkes i at tage ansvar for egen læring. Udover den daglige og praksisnæreundervisning og vejledning mødes alle studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og faglige fora sammen med relevante kolleger. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan bruges til overordnet at strukturere uddannelsesforløbet for den studerendes klinik periode. Portfolio anvendes som pædagogisk redskab til at fremme læringen hos 4

5 den studerende. I samarbejde med den kliniske vejleder udvælger den studerende læringsredskaber som der arbejdes med i den kliniske undervisning f.eks.; patientbeskrivelse med individuel og gruppe refleksion, mindmap, studie besøg, udviklingsprojekter og studie dagbog. Undervisnings-og studieformen tager sit udgangspunkt i at kunne fremme den studerendes evne til at observere, reflektere, håndtere og til selvstændigt at udøve sygeplejen. I starten af klinik perioden vil den kliniske vejleder demonstrerer og via refleksion inddrages den studerende i den kliniske vejleders overvejelser og handlinger. Med glidende overgang øges og styrkes den studerendes handlekompetencer, fra observerende til selvstændig udøvende i sygeplejesituationerne. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende vejledes til at inddrage og begrunde sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejen tilrettelægges ud fra de aktuelle retningslinjer, instrukser og procedurer som de studerende vejledes til at inddrage i sygeplejeinterventionerne. Sygeplejeprocessen og den indledende sygeplejevurdering danner grundlag for planlægningen af patientens pleje. I læringen inddrages kliniske metoder bl.a. EWS, væske- og kostregistrering, ernæringsscreeningskema og trygsårsscreening. De studerende træner i at dokumentere, den udførte sygepleje i KISO samt anvendelse af standardplejeplaner. Ved tavlemøde trænes de studerende i mundtlig at fremlægge rapport om deres patient. Der er mulighed for studie besøg i det tilknyttede gastromedicinske ambulatorium og endoskopien. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Afdelingen arbejder målrettet med udvikling, uddannelses og forskning. Udviklings- og kvalitetskoordinator samarbejder med den sygeplejefaglige ledelse om planlægning og udførelse af forskellige udviklingstiltag inden for sygeplejen i afdelingen og Nordsjællands Hospital. Ledende oversygeplejerske, udviklings-og kvalitetskoordinator, kliniske sygeplejespecialister, kliniske vejleder og sygeplejerske med kvalitetsfunktion bidrager til at sygeplejen konstant udvikles og forbedres. Der arbejdes med kvalitetsudvikling ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Aktuelt arbejdes der med den fremadrettede sygepleje, plejeplaner, patientsikkert sygehus, simulationstræning af personalet og Efteruddannelse af social-og sundhedsassistenter ansat i kirurgisk afdeling. Til afsnittet er der tilknyttet et professorat omhandlende E-health. Til denne funktion er der ligeledes tilknyttet speciel sygeplejerske, som aktivt tager del i forskningen GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I modul 4 kan den studerende træne sygepleje der retter sig mod den kliniske patientsituation og individuelle patientforløb, der knytter sig til den grundlæggende medicinske sygepleje. De hyppigste forekommende sygeplejefaglige problemstillinger relaterer sig til områder som f.eks. måling af BT, P, sat, respiration, bevidsthedsniveau, kropspleje, væske-og ernæring, forebyggelse-og behandling af obstipation, mobilisering, forebyggelse af sengelejekomplikationer, udskillelser, kommunikation, hygiejne og isolation af patienter. Inddragelse af sygdomslære til den gastromedicinske patient. Ved udførelse af før-, under- og efter vejledning trænes den studerende i at reflektere over patientsituationen, og begrundelse af valg, af sygeplejeintervention, på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 sygeplejestuderende trænes i at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere den udførte sygepleje. Den sygeplejestuderende kan træne kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks.; prøvetagning af urin og afføring, måling og registrering af væskeindgift, urinudskillelse, sygeplejehandlinger ved ernæringssonder, blærekateter og PVK. Træne og anvende kliniske metoder f.eks. ernæringsrisikovurdering, tryksårsvurdering, smertevurdering, vurdering af væskeog ernæringsbalance, modtagelse af patient, indlæggelsessamtale, hygiejne og kropspleje. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 4, vil der være mulighed for at erhverve sig viden om farmakologi og medicinhåndtering, til den gastromedicinske patient, inden for områder som f.eks. laksantia, non-opioider, antibiotika, vitaminer og hudplejemidler. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til at redegøre for patientforløb inden for den medicinske sygepleje, har jeg valgt at beskrive 2 kliniske fagområder, der er knyttet til den medicinske patient og den grundlæggende sygepleje. 1. Kropspleje. En forudsætning for at udføre kropspleje hos en patient er etablering af et tillidsforhold, hvor sygeplejersken viser respekt for patientens personlighed, livsstil og blufærdighed. Planlægning og udførsel af kropspleje sker under hensyntagen til patientens aktuelle behov, vaner, ressourcer og begrænsninger. Kropspleje varetages hos den sengeliggende patient som sengebad, med inddragelse af patientens ressourcer. De patienter der ikke er sengeliggende tilbydes hjælp på badeværelset. Vi tager udgangspunkt i standardplejeplaner for kropspleje, gældende hygiejniske principper samt principper for forflytninger. Vejledning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse indgår som en del af plejen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte patients forudsætninger. Rehabilitering er naturligt at medtænke som en del af kropsplejen da genoptræning/ vedligeholdelse af patientens funktion, har en meget stor prioritet. Evaluering af de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag sker i samarbejde med patienten. Efterfølgende vurderes sygeplejen med henblik på fremtidig justering og fortsat udvikling. Dokumentation af sygeplejen sker elektronisk i sygeplejejournalen. Omkring kropspleje er der mulighed for at samarbejde med kolleger fra plejegruppen. I forbindelse med varetagelse af kropsplejen observeres andre grundlæggende fagområder, f.eks. vejrtrækning, ernæringstilstand, tryksår og mobilitet. Kommunikation skal være et naturligt fokusområde, når kropspleje varetages hos patienterne. 2. Ernæring I samarbejde med patienten afdækker vi patientens ønsker og behov for kost under indlæggelsen f.eks. kostform, mellemmåltider og kosttilskud. Alle patienter skal endvidere ernæringsrisikovurderes. Ved patienter der på grund af deres sygdom ikke er i stand til at forholde sig til hvilken kost, de skal indtage, er det plejepersonalets kliniske viden, der er afgørende med inddragelse af væske-og kostregistering. Dette kan føre til etablering af sondeernæring eller parenteral ernæring. Vi tager hensyn til patienternes vaner omkring kosten, f.eks. religiøse og kulturelle forhold. Ud fra sygeplejefaglig viden, viden om sygdomme og ernæring, beregner og vurderer vi patienternes ernæringsbehov ved beregning af bl.a. BMI. Vi tager udgangspunkt i den udarbejdede standardplejeplan for ernæring, gældende instrukser, screeningsredskaber og anbefalinger i kosthåndbog om f.eks. diabetes, forhøjet kolesterol og kost til småt spisende patienter. Vi vejleder, motiverer og opmuntrer patienten til sufficient kostindtagelse med henblik på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Vi er opmærksomme på at skabe rammer i patientens omgivelser, der er etiske og virker fremmende på appetitten, f.eks. frisk luft på stuen, rene hænder og omgivelser samt behov for at spise sammen med andre eller alene. Omkring ernæring er der mulighed for at samarbejde med ergoterapeuter (vurdering hvis patienten fejlsynker), diætist, sygeplejekolleger, læger og afdelingens nøgleperson indenfor ernæring. Der vil endvidere være rigtig gode muligheder for at træne evnen til at identificere, observere, analysere og vurdere patintens behov for sygeplejeinterventioner, målsætte, planlægge en fremadrettet sygepleje samt evaluere sygeplejen med henblik på at dokumentere og kvalitetsudvikle. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evaluering indgår som et naturligt element ved alle studiesamtaler. Dette kan f.eks. indeholde en evaluering af samarbejdet mellem den studerende og klinisk vejleder, læringsmuligheder og tilsendte materiale. Dette danner baggrund for videre udvikling af studiemiljøet. Skriftelig evaluering af perioden sker ved periodens slutning efter gældende retningslinjer, der er udarbejdet af uddannelsesinstitutionen UDEVA. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Annett Christensen Titel (er): Klinisk vejleder adresse (r): annett.christensen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7