KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009
|
|
- Caspar Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009
2 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere end andre grupper af alvorlige sygdomsrisici. Og deres levealder stiger ikke. Derfor har 3F i 2009 skudt kampagnen Ulighed kan Forebygges i gang. Det handler om sundhedstjek på arbejdspladsen i samarbejde mellem lokalafdelinger, tillidsrepræsentanter og virksomhedsledelser. Og det handler om at lægge pres på de ansvarlige i samfundet: Politikere, eksperter og myndigheder. Sundhedstjek på arbejdet Dansk Kommunikation Fs projekt bygger på tjek af 655 personer på 10 forskellige arbejdspladser i Aalborg og Kastrup. 83% af de 655 sundhedstjekkede var medlem af 3F; resten var medlem af andre forbund eller var ledere. Interessen var massiv. Mange flere ville også gerne have været sundhedstjekket. Projektet sætter fokus på arbejdspladsen som vigtig ramme for sundhed og på kollektive muligheder for at ændre på usunde omgangs- og arbejdsformer. Sygeplejersker målte blodtryk, kolesterol m.v og spurgte ind til kost, rygning, alkohol og motion samt arbejdsforhold. Et tjek kan vise 2
3 forstadier til f.eks. diabetes 2 og KOL (før kaldet rygerlunger). Det er sygdomme, som ofte kan undgås eller behandles medicinsk, hvis man opdager dem i tide. Hvad viser 3Fs sundhedstjek? Sundhedstjek 2009 viser, at 3Fere i meget høj grad er udsat for helbredsbelastninger og -risici. Mere end 3 ud af 5 i 3Fs sundhedstjek fik målt forhøjet blodtryk. Hos 23% af alle sundhedstjekkede måltes meget forhøjet blodtryk (over 160/100 mmhg). Fysisk slid opleves som en betydelig del af arbejdet for 3Fere. Og 63% af 3Fere i tjekket oplever sig kun delvist eller lidt anerkendt for deres arbejde. For ikke- 3Ferne er tallet 44%. Sundhedstjekkene viser store variationer på arbejdspladser. Ringest lungefunktion blev målt på virksomheden med færrest rygere relativt set. På en arbejdsplads fik 85% af deltagerne målt forhøjet blodtryk. Det peger på, at arbejdsmiljø kan spille en rolle. I alt blev 107 personer anbefalet at gå til egen læge for yderligere under søgelse. Ca. 3 ud af 4 fik anbefalet ændringer i forhold til bevægelse, rygning, kost og/eller trivsel i arbejdet. Nogle af dem, der gik til egen læge, følte sig godt behandlet. Andre følte, at lægen ikke tog dem alvorligt. Medarbejderen: Jeg fik en advarsel sidste år, blodprop, så jeg vil godt lige tjekkes. Lederen: Vi siger, at arbejdet hos os er et 7-8 års job. Mere kan du ikke holde til. Men gør vi tingene bedre, kan folk måske godt holde længere. Tillidsrepræsentanten: Kollegaerne var vildt positive; de stod i kø for at blive testet. Jeg er meget stolt over det. Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 3
4 Det sundhedspolitiske Danmarkskort Resultaterne af 3Fs sundhedstjek på 10 arbejdspladser viser et væsentligt andet billede af danskernes sundhedstilstand, end man normalt ser. Billedet er dystert. Bl.a. tyder det på, at der er rigtig mange på 3F-arbejdspladserne, der går rundt med forhøjet blodtryk og derfor har risiko for at blive alvorligt syge. Og billedet tyder på, at der er markant flere end blandt danskerne som helhed. På Danmarkskortet på næste side er resultaterne af de medicinske målinger fra de 10 arbejdspladser stillet over for tilsvarende resultater fra en aktuel undersøgelse af danskernes sundhed generelt. Uligheden i sundhed er til at få øje på. Det er netop den, 3F vil gøre noget ved via sundhedstjek på arbejdet. NOTER: Data om danskernes sundhed generelt bygger på sundhedstjek af årige i 12 kommuner fra (jf. KRAM-undersøgelsen 2009, fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU). Bemærk både, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, samt at der er forskelle i betingelserne for hhv. KRAM-undersøgelsen og Sundhedstjek Dette sætter grænser for en vidtgående sammenligning. Deltagerne i Sundhedstjek 2009 var i aldersgruppen år + 3 i aldersgruppen år. Data viste ikke nogen nævneværdig variation i forhold til de medicinske målinger af de to aldersgrupper. *) Danske Lægers Sundhedsservice anfører i forbindelse med deres sundhedstjek, at kolesterol-tal typisk er under 5 mmol/l ved forekomst af diabetes, hjertesygdom og forhøjet blodtryk. I Sundhedstjek 2009 er der en overgennemsnitlig stor andel med for højt blodtryk herunder også markant forhøjet blodtryk. Når kolesterol-tallet i 3Fs sundhedstjek er på niveau med gennemsnittet for danskere i andre undersøgelser, betyder det således ikke, at der intet problem ér. Det kan være tværtom. 4
5 Danskere i en aktuel undersøgelse Arbejdspladser i 3Fs sundhedstjek 72% 28% 35% 65% forhøjet blodtryk forhøjet blodtryk 47% 53% 39% 61% for højt BMI for højt BMI 17% 25% 83% 75% reduceret lungefuntion Andel, der viste tegn på reduceret lungefuntion 22% 31% 78% forhøjet kolesterol 69% forhøjet kolesterol* Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 5
6 Medicinske målinger Resultater fra 3Fs Sundhedstjek Blodtryk og lungefunktion 65% af de ansatte i 3Fs sundhedstjek fik på dagen målt et forhøjet blodtryk (over 140/90 mmhg). Tæt ved 1/4 fik målt et meget forhøjet blodtryk (over 160/100 mmhg). Forhøjet blodtryk kan både skyldes levevis, psykisk stress mv. Behandling kan have hurtig og positiv effekt. Mænd og ældre er oftere ramt af forhøjet blodtryk end kvind erne og de yngre. Blandt de +50-årige fik 79% målt forhøjet blodtryk. De ansattes lungekapacitet blev undersøgt i forhold til en forventet kapacitet med en Peak Flow-måling (FEV1-måling). 1/4 af de sundheds tjekkede fik målt en lungekapacitet ringere end forventet ud fra alder, køn og højde. Rygning kan påvirke den enkeltes lungekapacitet, men i Sundhedstjek 2009 har arbejds pladsen med det ringeste resultat fra lungefunktionsmålingen færrest registrerede rygere. Arbejdsmiljø kan være forklaringen. Kolesterol, BMI og taljemål Lidt over 30% af de sundhedstjekkede fik målt et for højt kolesterol-tal. 2/3 af personerne i sundhedstjekket fik målt et taljemål over det anbefalede og ca. lige så mange et for højt BMI. Tæt på 1/5 Mændene, havde et meget for højt BMI (over/=30 kg/m). de +45-årige og deltagerne fra Aalborg og omegn havde relativt set både højere kolesterol-tal og højere BMI i forhold til resten af deltagerne i Sundhedstjek NOTER: Sundhedsstyrelsen anbefaler et blodtryk på under 140/90 mmhg på hhv. det systoliske og diastoliske blodtryk. Ved en Peak Flow-måling måles den hurtigste og kraftigste luftstrøm, som en person kan præstere i ét pust. Peak Flow-måling giver alene et groft indtryk af lungefunktionen. 6
7 Blodtryk og lungefunktion forhøjet blodtryk: i alt 65% 23% Meget forhøjet (over/=160/100 mmhg) 35% Lidt forhøjet (140/90-159/99 mmhg) 42% Ikke forhøjet (under 140/90 mmhg) Resultat af Peak Flow-måling 25% Ikke som forventet (afh. af køn, alder, højde) Som forventet (afh. af køn, alder, højde) 75% Kolesterol og BMI Resultat af kolesterolmåling Forhøjet (over 5 mmol/l) 31% Ikke forhøjet (under/= 5 mmol/l) 69% for højt BMI: i alt 61% 39% 42% 19% Meget for højt (over/= 30 kg/m) Lidt for højt (25-29 kg/m) Ikke for højt (under 25 kg/m) Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 7
8 Svar om levevis Resultater fra 3Fs Sundhedstjek 70% Tæt Generelt De 3Fere De giver udtryk for, at de søger at leve sundt ved at spise frugt og grønt dagligt. Ca. 50% svarer, at de sparer på fedtet til daglig. på 40% svarer, at de sjældent eller aldrig dyrker motion. lader det til, at mændene fører en mere usund levevis. De sparer både mindre på fedtet, spiser mindre frugt/grønt og drikker mere alkohol end de andre. Til gengæld ryger kvinderne lidt mere (35% over for ca. 30% af mændene). Motionsvanerne er nogenlunde ens for begge køn ligesom for alle aldersgrupper. yngste (under 45 år) sparer dog mindre på fedtet, spiser mindre frugt/grønt og ryger mere, mens de ældre drikker lidt mere alkohol. har i forhold til de andre sundhedstjekkede en mere usund levevis. Der er flere 3Fere, der sjældent eller aldrig dyrker motion, og flere 3Fere (20 % flere), der ryger. såkaldte KRAM-faktorer viser nogle mønstre, der kan føre til dårlig sundhed for 3Fere. Det gør svarene omkring trivsel, indflydelse og anerkendelse i arbejdet også, jf. næste side. Levevis 3Fere over for de øvrige i Sundhedstjek 2009 Så mange... 3Fere Ikke 3Fere spiser sjældent eller aldrig frugt/grønt 6% 0% sparer sjældent eller aldrig på fedtet 19% 13% dyrker sjældent eller aldrig motion/sport 39% 31% ryger dagligt eller ugentligt 37% 17% drikker dagligt eller ugentligt alkohol 24% 18% 8
9 Svar om arbejdsliv Resultater fra 3Fs Sundhedstjek Flertallet Ca. Og 3 af de adspurgte på de 10 arbejdspladser er tilfredse med deres arbejde og oplever en høj grad af indflydelse på det. Men 3Fere oplever både markant lavere indflydelse og lavere anerkendelse og mere fysisk slid end andre i sundhedstjekket. 20% flere af 3Ferne end ikke-3ferne oplever en mangel på ind flydelse og anerkendelse i arbejdet. hele 77% af 3Ferne svarer, at de oplever, at deres arbejde slider på dem fysisk mod 39% blandt ikke-3ferne i tjekket. ud af 5 af alle i Sundhedstjek 2009 får målt for højt blodtryk. Men på nogle arbejdspladser står det værre til: Èt sted har flere end 4 ud af 5 tjekkede for højt blodtryk. Arbejdsliv 3Fere over for de øvrige i Sundhedstjek 2009 Så mange... 3Fere Ikke 3Fere har i ringe grad/delvist indflydelse på arbejdet 39% 20% får i ringe grad/delvist anerkendelse for arbejdet 63% 44% er i ringe grad/delvist tilfredse med arbejdet 24% 20% oplever i høj grad/delvist fysisk slid fra arbejdet 77% 39% oplever i høj grad/delvist psykisk slid fra arbejdet 40% 51% forhøjet blodtryk af hhv. alle sundhedstjekkede og to arbejdspladser særskilt Alle 10 arbejdspladser 65% Arbejdsplads A 43% Arbejdsplads B 85% Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 9
10 Konklusioner Erfaringer fra sundhedstjek på arbejdet I Sundhedstjek 2009 er kontakten til virksomhederne gået via regionale 3F-afdelingsfolk til ledelser og tillidsrepræsentanter lokalt. Den fremgangsmåde ser ud til at virke efter hensigten. Alle virksomheder, som blev kontaktet, sagde ja til et indledende møde med 3F og bagefter ja til at sundhedstjekke de ansatte i arbejdstiden. Og på samtlige arbejdspladser har ledelse og tillidsfolk deltaget i opfølgningsmøder med 3F om de konkrete resultater for den pågældende arbejdsplads. 107 ud af godt 650 sundhedstjekkede blev henvist til egen læge for yderligere helbredsundersøgelse. Nogle blev modtaget godt. Andre følte sig afvist eller fik at vide, at det ville koste penge for et tjek hos lægen. Sundhedstjekket peger dermed på, at der er brug for øget samspil mellem den enkelte person, kollektive sundhedstjek og lægerne. Opfølgning på sundhedstjek på arbejdspladserne De opfølgende arbejdspladsmøder om resultaterne af sundhedstjek viser overvældende interesse for lokale sundhedsindsatser. Stort set samtlige ledelser og tillidsfolk efterspørger mere viden om tiltag, der især virker i arbejdspladsregi. Flere efterspørger også øget samarbejde med kommunale instanser og folk med viden inden for forebyggelse og arbejdsmiljø. 3Fs sundhedstjek viser, at en indsats mod ulighed i sundhed må kombinere det individuelle og det kollektive: Den enkelte kan godt motionere i fritiden. Men det gavner endnu mere, hvis arbejdet tilrettelægges med mere bevægelse og alsidighed i jobbet. Den enkelte kan også holde op med at ryge. Men når lungemålinger på en arbejdsplads, hvor få ryger, viser nedsat lungekapacitet hos mange, er der noget at tage fat på også på virksomheden. 10
11 Mere lighed i sundhed En fagforeningssag og en folkesag Hvis vi skal gøre op med den store ulighed i sundhed herhjemme, skal der sættes ind både individuelt, på arbejdspladsen og i samfundet generelt. 3F ønsker, at sundhedstjek på arbejdet skal være et tilbud til alle. Ikke kun til 10 virksomheder. Eller til dem på solskinssiden, der har råd til en dyr forsikring. Sundhedstjek for alle på arbejdspladsen eller i a-kassen er ikke kun ret og rimeligt. Det er ét blandt en række nødvendige midler, hvis vi skal have mere lighed i sundhed. Mange eksperter har i flere år prøvet at råbe politikerne op om uligheden i sundhed. 3F og vore samarbejdspartnere går nu foran og gør noget ved problemet selv. Vi vil lægge pres på politikere i stat og kommuner for at gøre noget ved uligheden i sundhed. Det handler om at opnå længere og bedre liv med sunde arbejdskår for mange flere. Det vil være godt for 3Fere, for danske arbejdspladser og for vores velfærdssamfund. Medarbejderen: Det er alle tiders idé. Især hér Det er jo ikke just noget blomsterbinderi, vi arbejder i. Lederen: Vi har fået nogle øjeåbnere med det her sundhedstjek det har været fantastisk at opleve medarbejdernes interesse. Tillidsrepræsentanten: Vores kolleger de vil ha tjek på deres sundhed. Jeg synes, det sku være for ALLE og én gang om året. Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen 11
12 Sundhedstjek 2009 Sundhedstjek 2009 på 10 almindelige 3F-arbejdspladser viser, at 3Fere i høj grad er sygdomsudsatte. Og at det både skyldes levevis og i trivsels- og arbejdsvilkår mere bredt. 3Fs sundhedstjek viser også, at ledelser, medarbejdere og tillidsrepræsentanter på mange arbejdspladser i høj grad gerne selv vil arbejde aktivt for at øge sundhed og forebyggelse lokalt. Men skal 3Fere og ligesindede leve længere og bedre, kræver det ny handling fra politikere såvel som myndigheder. Hvor kan du få mere at vide om 3Fs sundhedstjek? Klik ind på Du kan også kontakte Peter Hamborg Faarbæk og Henrik Hansen fra Fagpolitisk center for arbejdsliv, eller Anita Vium, cheføkonom, i 3F på telefon
RAPPORT om sundhedstjek
RAPPORT om sundhedstjek 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 2 Dansk Kommunikation 2009 Ulighed i sundhed kan forebygges I 2009 har 3F gennemført det første og hidtil største sundhedstjek for borgere
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs mere3 F har inviteret 60. arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din.
3 F har inviteret 60 arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din. Sundt arbejde i et sundt liv Kortuddannede dør ofte før dem med længere uddannelse, har problemer med fysisk nedslidning, og mange
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereTransport Alle 1. & 2. tjek
Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereStatus på sundhedstjek Kara/Noveren 2012
Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSundhedstjek 1 alle data
Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel foreløbig oversigt... 4 Hvordan styrker I sundhed og trivsel på arbejdspladsen?... 4 Vægttab...
Læs mereBedst at forebygge et dårligt helbred
3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUlighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?
Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek
Læs mereForum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013
Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereSundhedstjek 1 samlede data
Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund Februar 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 53 arbejdspladser... 4 Hvordan styrkes sundhed og trivsel på arbejdspladsen?...
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk
Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD
Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD Flere med ugentlig smerte Smerter flere gange ugentligt eller daglig http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereSundhedsfremme på virksomheder.
Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereMidtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1
Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Indhold Ulighed i sundhed kan og skal forebygges... 3 Derfor blev projektet til... 5 Resultater fra Sundhedstjek 1.... 6 Kort status... 6 Alle tilbudt
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mere