Hjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat

Transkript

1 Hjørring Kommune Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen Sag nr P Side 1. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat I høringsperioden fra 25. januar til 29. februar 2016 er der i alt indkommet 16 høringssvar fra følgende parter: 1. Område-MED for Børne- og Undervisningsforvaltningen 2. Sektor-MED Børn og Familie 3. Sektor-MED Undervisning 4. Sektor-MED Dagtilbud 5. Tårs og Vrå Skoler, MED-udvalg og skolebestyrelser 6. Hjørring Sydøstskole, MED-udvalg og skolebestyrelse 7. Hirtshals Skolecenter, skolebestyrelse og ledelsesteamet 8. Sindal Skole, MED-udvalg og skolebestyrelse 9. Dagtilbud Nord, forældrebestyrelse 10. Dagtilbud Nord, MED-udvalg 11. Dagtilbud Øst, forældrebestyrelse 12. Dagtilbud Øst, MED-udvalget 13. Dagplejen, forældrebestyrelse 14. Børnehuset Bjørnen, forældrerådet 15. Ledergruppen på Børne- og Familieområdet 16. PPR, MED-udvalget 17. Ledelsesteamet i Børne- og Familieafdelingen 18. Dagtilbud Vest, MED-udvalget 19. Dagtilbud Vest, forældrebestyrelsen 20. Hjørring Nordvestskole, MED-udvalg og skolebestyrelse I det følgende gengives de væsentligste elementer fra høringssvarene opdelt tematisk. Det overordende formål Indholdet og formuleringerne i Fælles Ansvar 2.0 er relevante og anvendelige på strategisk niveau. Relevante justeringer i forhold til første udgave Det er fornuftigt med en revision af version 1.0, da der er sket væsentlige ændringer i strukturen og vi nu har et ny udgangspunkt for det videre arbejde. Det er stadig nødvendigt at tænke i fælles ansvar, da en vellykket indsats vedrørende det enkelte barn og fællesskabet kræver deltagelse på tværs af forvaltningsområder og mellem alle Høringssv ar

2 Side 2 interessenter. De tre temaer i Fælles Ansvar 2.0 er relevante områder for det videre arbejde med Fælles Ansvar. Det giver god mening, at fokuspunktet Pædagogisk analysemodel er skiftet ud med Inklusion. Hvorfor en version 2.0? Hvorfor gik det ikke med version 1.0? Fuld opbakning til den overordnede ramme for samarbejdet på tværs i forvaltningen. Målsætningerne i Fælles Ansvar Det er fint, at nærværende og tydelig ledelse er nævnt i de blå kasser Forslag tom at der arbejdes med målstyring/ operationelle mål i forhold til Fælles Ansvar Det er godt, at der er fokus på alle aktører børn, forældre, ledelre og medarbejdere De tre indsatsområder er velvalgte og vedkommende for alle Der kan evt. stå noget om det ressourceorienterede og systemiske menneskesyn allerede på side 3. Det kommer på side 5, men kunne rykkes frem, da det er vigtigt. I målsætningerne mangler vi en rubrik, hvor forældrenes opgaver og hvilke forventninger der kan stilles til os, bliver tydelige. Implementeringen af Fælles Ansvar Vigtigt at Fælles Ansvar 2.0 via en løbende proces og et bevidst fokus omsættes til daglig drift Det er fint at aktionsæring er indskrevet i Fælles Ansvar, men det er vigtigt at der er tid/ ressourcer til det Forslag om at understøtte med IT fx en APP Det bør fremhæves, at der skal være tydelige, kendte og nedskrevne aftaler mellem distriktets samarbejdsparter om fælles ansvar. Derved undgås at det bliver personafhængigt. Vigtigt at personalet fortsat uddannes og tilegner sig de nødvendige kompetencer, der kan understøtte implementeringen af Fælles Ansvar. Ledelse Væsentligt at der fokuseres på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som en fælles kerneopgave det kræver ledelsesmæssig prioritering. Vigtigt at prioritere tydelig og synlig ledelse

3 Side 3 Brobygning og overgange Forældrene er beskrevet som ansvarsfulde aktører i samarbejdet kan vi forlange/ forvente det? Forvaltningen og forældrene har måske forskelligt syn på, at være ansvarsfulde. Forskning viser, at viden og trivsel tabes i overgange. Derfor er det, som høringsmaterialet beskriver, vigtigt kontinuerligt at have fokus på overgange. I den blå kasse mangler overgangen fra vuggestue/ dagpleje til børnehave. Ansvaret i forhold til brobygning bygger meget på de professionelle, men vi ser at forældrene har et fælles ansvar sammen med de professionelle. Overgang fra dagpleje/ vuggestue på 2,10 år bør ændres til 3 år, da det ikke er børnenes tarv at de skal have det tidlige skift. Udarbejde lokale strategier for, hvordan der arbejdes med brobygning og overgange med fokus på barnets tarv og et tæt samarbejde med familien. Tydeliggøre at Fælles Ansvar er udgangspunktet for børns overgange uanset om det sker fra privalt til kommunalt regi eller fra kommunalt til kommunalt regi. Det er ikke altid forbundet med fordele, hvis et barn er fuldstændig beskrevet. Nogle børn og brug for en ny start, hvilket der også skal være plads til. Inklusion Glade for at det systemiske og ressourceorienterede menneskesyn indgår som en del af afsnittet om inklusion. Negativ adfærd er en ledetråd til at finde frem til kernen af problemstillingen det er ikke problemet i sig selv. Her er det vigtigt, at analysemodellens implementering fortsat har fokus. Forældrene er vigtige medspillere, men hvilken rolle tiltænkes os? Vi vil rigtigt gerne indgå i arbejdet omkring inklusion. Det er godt med en fælles kommunal definition på inklusion. Mangler en tydeliggørelse af pædagogernes og forældrenes rolle i forhold til inklusion. Der ønskes en præsicering af begrebet inklusion og en tydeliggørelse af hvordan vi måler effekten. Tværfagligt distriktssamarbejde Vigtigt at medarbejderne kan få viden om, hvor der kan søges hjælp. Kan der laves en oversigt over viden hos det tværfaglige distriktsteam?

4 Side 4 Det er vigtigt at ressourcerne i det tværfaglige distriktssamarbejde anvendes optimalt pga. det aktuelle pres på ressourcerne generelt. Der bør derfor i hvert enkelt tilfælde laves en vurdering og prioritering af behovet for en særlig indsats. Vigtigt at optimere og udvikle det tværfaglige distriktssamarbejde til de områder, hvor der er brug for det. Der mangler synlighed i hvem der sidder i de forskellige teams i forbindelse med distriktssamarbejdet. I det tværfaglige distriktssamarbejde er tavshedspligten ofte en forhindring i samarbejdet mellem de forskellige faggrupper. Kan det løses på nye måder? En hurtigere og effektiv sagsbehandling og en tydelig procedureplan for hvordan det tværfaglige samarbejde foregår ønskes, når der oprettes en sag. Det er vigtigt at socialrådgiverne får en tættere tilknytning til dagtilbud på samme måde som på skolerne. Ser frem til et tættere distriktssamarbejde og afklaringen af hvordan det kommer til at se ud. Positivt at der skal etableres et system der sikrer et professionelt samarbejde på tværs af de forskellige fagområder og at forældrene skal være et centralt omdrejningspunkt i ethvert sagsforløb. Det er vigtigt at der etableres klare og enkle forretningsgange. Forslag til ændrede formuleringer Ordet sikre udskiftes generelt med fx at understøtte igennem hele dokumentet Overveje at ændre formuleringen af at forældre er ansvarsfulde til at det forventes at forældre er ansvarsfulde. I afsnittet vedr. Tværfagligt distriktssamarbejde, hvor der er skrevet fx lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejerske og socialrådgiver ændres pædagoger til pædagogisk personale. I afsnittet Tværfagligt distriktssamarbejde bør konsulenter indgå i den række af medarbejdere der nævnes. Rammer og ressourcer Der er fortsat behov for fokus på hvad medarbejdere positivt kan og må, når de samarbejder på tværs. Fælles Ansvar 2.0 kræver fælles forståelsesrammer og udveksling af relevante informationer de involverede parter imellem Vigtigt at der prioriteres ressourcer til det tværfaglige

5 Side 5 distriktssamarbejde Vores største bekymring går på hvordan det fælles ansvar forankres i den virkelighed vi oplever som følge af reform, skolestruktur, skolens fysiske rammer, mange nye 2-sprogede elever, presset økonomi og høje klassekvotienter. I forbindelse med brobygning og overgange er det ikke hensigtsmæssigt, at skoledistrikt og dagtilbudsdistrikt ikke er ens, da forskellige distrikter kan vanskeliggøre en god brobygning. Klasseoptimeringer vil skabe uhensigtsmæssige overgange, der kan hindre og ødelægge vigtige fællesskaber. I lyset af opgaven med de mange nye flygtningebørn opleves tildelingen af ressourcer 1 gang årligt aldeles ufleksibel. Tildelingen bør reguleres langt oftere, så pengene rent faktisk følger opgaven. Et vigtigt element i inklusionsindsatsen er, at børn fra specialklasser kan have en tilknytning til normalområdet. Mulighederne for denne form for tilknytning er blevet markant forringet som følge af skolestrukturen, høje klassekvotienter og lærernes arbejdspres. Dette vil også fremadrettet obstruere det inkluderende samarbejde. Det vigtigste nu og her er, at rammerne er i orden. At vi har penge til at sikre, at vi kan have kontaktlærere og tolærerordninger i forhold til at inkludere et barn i en i forvejen stor klasse. Det er vigtigt at man foretager de nødvendige strukturelle ændringer, så de forskellige myndighedsområder får de bedste muligheder for at arbejde effektivt sammen. Der opleves manglende sammenhæng mellem visioner og økonomi. Der er ikke fulgt ressourcer med til at løse opgaven med inklusion af de etniske børn og deres familier. Inklusion kræver omstilling og nye metoder i praksis, hvilket ikke hænger sammen med, at der skal skæres i vores støttetimer til især de ressourcesvage børn. Fælles Ansvar vil give øget mødeaktivitet, hvilket er uheldigt i forhold til den stramme normering. Personalet har i forvejen meget travlt og får mindre og mindre tid sammen med børnene. Vigtigt at der tages stilling til ressourceforbruget fra Børne- og Familieafdelingens side i det konsultative arbejde på skoler og dagtilbud af hensyn til, at der også sikres tilstrækkelige ressourcer til myndighedsarbejdet med sagerne. Når 97 % af børnene i dag skal være i almenskolen er der i en

6 Side 6 række tilfælde tale om eksklusion frem for inklusion, hvilket er en meget alvorlig sag. Vi er som skole stærkt underfinansieret, og derfor er vellykket inklusion af børn i meget store klasser også i flere sammenhænge en illusion. Ros til arbejdet Det har været en god proces Dokumentet Fælles Ansvar har fået et løft og er et godt overordnet dokument Vi tilslutter os materialet, og er spændt på, om man er klar til at foretage de nødvendige strukturelle ændringer, der skal til for at understøtte intentionerne. Materialet er formuleret kort og præcist det er meget overskueligt. Det er positivt, at der ikke sættes nye tiltag i gang og materialet er let at gå til. God overordnet strategiramme Andre forslag Brug af og kendskab til kulturinstitutioner skrives ind i strategien som et eksempel på hvordan skole og dagtilbud kan fremme børns og unges deltagelse i fællesskaber, inddrage kulturinstitutionernes faglighed og højne kvaliteten for børn og unge samt inddrage kultur og kulturinstitutioner i et inklusionsperspektiv