Manglen på IKT-specialister- Behovet for digitale kompetencer

Transkript

1 Manglen på IKT-specialister- Behovet for digitale kompetencer 1. Mangel på digitale kompetencer Digitaliseringspanelet har ønsket at sætte fokus på behovet for digitale kompetencer i Danmark herunder om behovet kan tilfredsstilles. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort analyse af manglen på IKT-kompetencer i juni 2016 Analysen bygger på omfattende kortlægninger af kompetencebehovet Den seneste grundige analyse af det fremtidige behov for IKTkompetencer er offentliggjort af Erhvervsstyrelsen i juni Virksomheders behov for digitale kompetencer Erhvervsstyrelsens analyse Virksomhedernes behov for digitale kompetencer har til formål at skabe øget viden om dansk erhvervslivs nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft med digitale kompetencer, herunder særligt specialiserede IKT-kompetencer. Analysen er gennemført af tre konsulentbureauer i samarbejde Kubix, Højbjerre Brauer Schultz samt Alexandra Instituttet. Kortlægningen er omfattende og indeholder både en kvalitativ og en kvantitativ kortlægning af kompetencebehovet og manglen på IKT-kompetencer fra erhvervsuddannelses- til ph.d.-niveau. Desuden giver en analyse af indholdet i stillingsopslag på IKT-området en indikation af, hvilken vej virksomhedernes behov for IKT-kompetencer bevæger sig. Rapporten skelner mellem tre forskellige niveauer af IKT-kompetencer: 1. Almene IKT-kompetencer: Kompetencer hos brugere af generiske værktøjer (f.eks. tekstbehandling, regneark og internet-relaterede værktøjer som browser og ), der er basale og nødvendige i informationssamfundet. 1 Kortlægningen er en udmøntning af Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark af 26. februar 2015, hvor det blev besluttet, at virksomhedernes behov for digitale kompetencer skal kortlægges. Det skete i form af Virksomheders behov for digitale kompetencer, Erhvervsstyrelsen maj Sagsnr.: DI

2 2. Avancerede IKT-kompetencer: Kompetencer hos brugere af avancerede og ofte sektorspecifikke softwareværktøjer. IKT er ikke deres primære jobfunktion, men et afgørende værktøj, der anvendes som led i deres primære jobfunktion. 3. IKT-specialistkompetencer: Personer med IKT-specialistkompetencer evner at udvikle, drive og vedligeholde IKT-systemer. De arbejder med IKT på et så specialiseret niveau, at det kræver en formel uddannelse for at varetage deres jobfunktion. Rapporten har kun de to sidste grupper med i deres analyse. Mangel på ikt-specialister i Rapporten viser mangel på IKT-specialister Analysen viser en mangel på IKT-specialister i Den viser også, at kompetenceefterspørgslen efter IKT-kvalifikationer ændrer sig, så der er øget efterspørgsel efter mere avancerede IKT-kompetencer samt personer med en formel uddannelse. Rapporten har en oversigt over, hvilke typer af kompetencer virksomhederne efterspørger. Figur 1: Kategorisering af IKT-specialister og avancerede IKT-brugere I analysen bruges denne klassificering til at pege på, hvor der er mangel på kompetencer. 4. Stigende udbud af IKT-arbejdskraft Kortlægningen af den nuværende IKT-arbejdskraft omfatter dem, der i dag arbejder med IKT-opgaver 2, og indeholder en opgørelse af, om de har en formel IKT-uddannelse 3. Kun 28 pct. har formel uddannelse - men stigende efterspørgsel Kortlægningen viser, at der er en meget stor gruppe autodidakte IKT-specialister. Kun 28 pct. af de nuværende IKT-specialister har en IKT-uddannelse, men deres andel er stigende, ligesom 2 Konkret er IKT-specialisterne identificeret ud fra Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO-08). 3 Der er i alt identificeret 127 IKT-uddannelser, der udgør fundamentet for kortlægningen og analysen af udbuddet af IKT-specialister. 2

3 virksomhederne i øget omfang efterspørger personer med papir på deres kompetencer. Flere unge har en formel IKTuddannelse For de over 50-årige er det under 20 pct., der har en formel IKTuddannelse. For gruppen op til 30 år er det 40 pct. af dem, der arbejder som IKT-specialister, der har en formel uddannelse inden for området. Analysen viser den uddannelsesbaggrund, de IKT-beskæftigede har. Både dem med en formel uddannelse inden for IKT og dem uden. Figur 2: Uddannelser for IKT-specialister For de lange videregående uddannelser er den hyppigste uddannelsesbaggrund datalogi blandt de medarbejdere, der har en formel IKT-uddannelse. For dem uden formel IKT-uddannelse er den typiske uddannelsesbaggrund cand. merc. eller civilingeniør uden specialeretning. De fleste brancher har IKT-specialister ansat. Koncentrationen er størst hos informations- og kommunikationsbranchen samt finansierings- og forsikringsbranchen. Figur 3: Koncentration af IKT-specialister 3

4 Analysen viser, at udbuddet af IKT-specialister er steget betydeligt i løbet af de seneste seks år. Således er antallet med en IKTspecialistuddannelse steget fra godt personer i 2008 til knap personer i Det svarer til en stigning på ca. 13 pct. IKT-specialisternes andel af beskæftigelsen er steget fra 2,6 pct. i 2010 til 3,0 pct. i Figur 4: Udbud af IKT-specialister efter uddannelse Lange uddannelser fylder mere men flest med en erhvervsuddannelse Lange videregående uddannelser fylder mere og mere i udbuddet af IKT-specialister. Andelen steg fra at udgøre godt 10 pct. af det samlede udbud i 2008 til at udgøre 15 pct. i Erhvervsuddannelserne fylder dog stadig mest. Ca. 55 pct. havde en erhvervsuddannelse i Den næststørste gruppe er personer med en kort videregående uddannelse. De udgjorde godt 15 procent i Efterspørgslen IKT-beskæftigelsen faldt i forbindelse med den økonomiske krise, men stiger nu, og der er vækst i antal jobopslag. 4

5 Figur 5: Efterspørgslen efter specialiserede digitale kompetencer En analyse af jobopslag viser, at der især er vækst i efterspørgslen efter medarbejdere med IKT-konstruktions- og planlægningskompetencer samt systemdesign, mens der ikke er samme vækst i efterspørgsel efter drift- og supportmedarbejdere. Kortlægningen identificerer vækst i efterspørgslen efter kompetencer inden for især dynamisk webprogrammering, som f.eks. bruges i udviklingen af platforme til e-handel. Virksomhedernes efterspørgsel er ligeledes steget efter kompetencer inden for cloud-løsninger, Big Data og data-analysekompetencer samt kompetencer inden for digitale fremstillings- og produktionsteknikker. Manglen på kompetencer udgør en produktionsbegrænsning i dansk økonomi 6. Mismatch Kortlægningen viser, at virksomhedernes har væsentlige udfordringer med at rekruttere IKT-specialister, og at det udgør en produktionsbegrænsning i IKT-sektoren såvel som i økonomien generelt. Tre ud af ti virksomheder, der har forsøgt at rekruttere IKT-specialister, har ikke fået stillingen besat eller har ikke fundet personer med de rette kompetencer. Rekrutteringsudfordringer skyldes problemer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Ledigheden er højest blandt dem med en humanistisk/kommunikation betonet uddannelse. Eksempelvis uddannelser som web-integrator (EUD), e-designer (KVU), medialogi (MVU), informationsvidenskab og kulturformidling (MVU), digital konceptudvikling (MVU), games, cand.ikt. (LVU). Det er alle uddannelser med en ledighedsgrad over 10 pct. Størst udfordring med konstruktionskompetencer Det peger på, at der uddannes for få med de hårde IKT-kompetence og for mange de bløde uddannelser. Der er således udfordringer især med at rekruttere de teknisk orienterede kompetencer. De aktuelle udfordringer er væsentligt mindre inden for drift og support-kompetencer. 5

6 Figur 6: Forgæves rekrutteringer Analysen viser, at problemerne vil blive endnu større i de kommende år. 4 Mangel på trods af større udbud Det sker til trods for, at fremskrivningen af udbuddet viser en markant stigning frem mod 2030 i antallet af personer med en formel IKT-uddannelse. Antallet af personer med en IKT-uddannelse til rådighed for beskæftigelse ventes at vokse fra ca i 2012 til i Figur 7: Fremskrivning af IKT-uddannede Antallet med en lang videregående uddannelse stiger med Stigningen i antallet af IKT-uddannede dækker over en kraftig stigning i antallet af personer med en lang videregående uddannelse. Denne gruppe ventes at vokse med ca frem mod 4 Fremskrivningen tager udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets fremskrivning, som blev udarbejdet til Kvalitetsudvalgets slutrapport. I fremskrivningen er der taget højde for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 6

7 Tre scenarier Antallet af personer med en kort videregående IKT-uddannelse vokser med ca , mens antallet med en mellemlang videregående uddannelse vokser med ca personer. Det er mere usikkert, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig. I rapporten arbejdes med tre scenarier jf. nedenstående. 5 Det antages, at grundscenariet udviklingen i beskæftigelsen er som i er det mest realistiske. Figur 8: Udviklingen i beskæftigelsen af IKT-specialister Ud fra grundscenariet vil der være mangel på IKT-specialister i 2025 (den røde kurve). Hvis man i stedet antager et vækstscenarie bliver manglen over (den lysegrå kurve). 5 Metoden til fremskrivningen bygger på det såkaldte grundscenarie, hvor den fremtidige efterspørgsel antages at følge udviklingen i beskæftigelsen for IKT-specialister i Hovedfremskrivningen dækker over det fulde efterspørgselspotentiale, dvs. øget efterspørgsel skal dækkes af personer med IKT-uddannelse. 7

8 Figur 9: Udækket efterspørgsel tre scenarier Forudsætning hele merefterspørgsel dækkes af IKT-uddannede Især mangel på kandidater Efteruddannelse, outsourcing og rekruttering fra udlandet Det skal bemærkes, at det er forudsat, at hele merefterspørgslen skal dækkes af personer, der har en formel IKT-uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, bliver manglen mindre. I grundscenariet vil der mangle kandidater med en lang videregående uddannelse, personer med en mellemlang videregående uddannelse, mens der vil komme et lille overudbud af kort videregående uddannede og erhvervsuddannede. 7. Efteruddannelse som en del af løsningen på udfordringerne med rekruttering Erhvervsstyrelsens analyse viser, hvordan virksomhederne i dag håndterer deres rekrutteringsudfordring. Løbende efter- og videreuddannelse er det vigtigste instrument, mens outsourcing i Danmark er næstvigtigst og dernæst rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Figur 10: Håndteringen af rekrutteringsudfordringen I Europa som helhed er det hver tiende virksomhed, der efteruddanner sine IKT-specialister og hver femte efteruddanner sine IKT-brugere med digitale kompetencer. 6 I Danmark er det omkring hver anden virksomhed medarbejderne får digital efteruddannelse. 6 Eurostat newsrelease: ICT specialists - statistics on hard-to-fill vacancies in enterprises, 3. March

9 Muligheder for digital efteruddannelse Det er muligt at opgradere sin viden som erhvervsuddannet, fra et erhvervsakademi eller med en videregående uddannelse fra universitet. Det ved at tage enkeltfag og sammenstykke sin egen kompetenceprofil ved at tage en akademi eller masteruddannelse. Udbud af 200 enkeltfag Tilsammen udbyder de over 200 enkeltfag, hvor der gås i dybden med et bestemt fagområde og sluttes med en eksamen. De løber typisk over et semester og kan tages enkeltvist eller som en del af en akademi-, diplom eller masteruddannelse. Enkeltfag følges som en del af et erhvervsakademi eller universitets undervisning af fuldtidsstuderende. Dette såfremt man opfylder kriterierne for at kunne optages. Der er betaling pr. enkeltfag som regel ift. antal ECTS point for faget typisk kroner. Samlet ligger prisen for en efteruddannelse til f.eks. en master omkring kroner. Tabel 1 viser eksempler på enkeltfagskurser i 2016/2017 i de kompetencer, det er svært at finde på jobmarkedet. Tabel 1: Eksempler på enkeltfag fra universiteter og erhvervsakademi 1 Systemarkitektur Projektledelse Forretningsforståelse Softwarearkitektur i praksis, AU SCRUM i projektledelse, DTU Knowledge-based Entrepreneurship, DIKU Business and Management Foundations, ITU IKT- og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, SDU Frontend Webudvikling - UX Brugergrænseflader UI Webprogrammering og netværk frontend, SmartLearning Mobilapplikationsudvikling, DTU User Experience, ITU Softwareudvikling programmering - udvikling af mobile platforme Grundlæggende hhv. videregående programmering, SmartLearning Advanced programming, DIKU Analyse, design og softwarearkitektur, ITU Sikkerhed Sikkerhed, CPH Business Grundlæggende hhv. videregående IKT sikkerhed, KEA IKT-sikkerhed og kryptologi, AU Netværkssikkerhed, DTU Big Data og Data-analyse Advanced Algorithms and Data Structures, DIKU Big Data, DTU 9

10 Brugerorienteret produktdesign, SDU Udvikling og design af systemer og applikationer Embedded software Internet of Things (IoT) Embedded software, CPH Business Indlejret software til realtime- og IoT-systemer, AAU 1: Tabellen viser eksempler på efteruddannelser i kompetencerne nævnt med fed øverst i hver af tabellens kasser. Online kurser Online kurser Erhvervsakademierne udbyder en del enkeltfag som online kurser fra hvert enkelt erhvervsakademi samt fra online erhvervsakademiet Smartlearning ( Universiteternes udbyder en del af deres kurser online. Hvilke, viser de på deres hjemmesider. Virksomhedernes brug af efteruddannelse Virksomhedernes brug af efteruddannelse De private udbydere er den vigtigste leverandør af efteruddannelse. Knap 15 pct. bruger universiteter til efteruddannelse. Kun omkring 7 pct. bruger henholdsvis erhvervsskoler og erhvervsakademier som leverandører af efteruddannelse. Svarene er fra virksomheder, der gennem jobopslag har søgt efter relevante IKT-medarbejdere. Figur 6 Private kursusudbydere mest efterspurgt til efteruddannelse, 2015 Blandt alle virksomheder med mindst ti ansatte har 16 pct. tilbudt dette til deres IKT-specialister og 24 pct. til deres øvrige 10

11 ansatte. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte er det mere end hver anden, der har tilbudt dette. Fig 7: Andel virksomheder der tilbyder IKT-opkvalificering, 2014 Antal beskæftigede i virksomheden Kilde: Danmarks Statistik: IKT-anvendelse i virksomheder Figur 7 viser, at de mindre virksomheder ikke tilbyder efteruddannelse i samme grad som de større virksomheder selvom det er de mindre virksomheder, der har størst behov for opgradering. Ud over virksomhedernes tilbud, efteruddanner IKT-specialister løbende sig selv. Ifølge en analyse udført af PROSA, IDA og HK har 52 pct. af dem, der arbejder med IKT, efteruddannet sig gennem selvstudie. 3 ud af 4 som efteruddanner sig, gør det for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet og for mere end 80 pct. er det deres egne interesser, der ligger bag deres efteruddannelse. Virksomhederne betaler størstedelen af udgifterne til selvstudie Rekruttering af udenlandske IKT-specialister Den økonomiske vækst, vi vil se i fremtiden, kommer blandt andet fra udlændinge, der vælger at komme til Danmark for at arbejde. Siden 2010 er der hvert år i gennemsnit kommet mere end flere fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere til Danmark. Stigning i arbejdsstyrken er i høj grad båret af udlændinge. Frem til 2020 er stigningen i arbejdsstyrken i høj grad båret af udlændinge. Mere end 60 procent af stigningen skyldes vestlige 7 PROSA, IDA og HK: IKT-kompetenceudvikling, juni

12 og ikke-vestlige udlændinges indtræden på det danske arbejdsmarked. På det lange sigte frem mod 2050 står udlændinge for mere end 70 procent af stigningen i arbejdsstyrken. Udenlandske IKT-specialister bidrager i gennemsnit hver især til velstanden med omkring 1,5 millioner kr. om året. 8 Udlændingene vil med andre ord komme til at udgøre en stadig større andel af medarbejderne i danske virksomheder og et stort vækstbidrag. Udover at bidrage med de IKT-specialister, der er brug for, er der andre gode grunde til, at udenlandske IKT-specialister skaber velstand i Danmark. De giver virksomheder adgang til vigtig ny viden, og bidrager med deres viden til at reducere flytning af arbejdspladser til andre lande. De bidrager også med viden og information om eksportmarkeder i form af kontakter og netværk, kulturel viden, sprogkundskaber mv. Tiltrækning og fastholdelse er vigtigt Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske IKT-specialister er derfor vigtig for virksomhederne og det danske samfund. Danske virksomheder er imidlertid i konkurrence med andre europæiske lande, der også mangler IKT-specialister. Figur 8: Andel virksomheder med IKT-specialist stillinger, der har været svære at besætte i pct. af dem der har søgt efter IKT-specialister Kilde: Eurostat newsrelease 15/2016, 21 January 2016 Barrierer med at tiltrække IKT-specialister Der er flere barrierer forbundet med at tiltrække IKT-specialister fra udlandet, som bør løses: 8 DI: Europe to face tougher competition for labour 12

13 Det skal være administrativt lettere for danske virksomheder at ansætte udenlandske IKT-specialister Green card ordningen bør genindføres Beløbsgrænsen for løn i forbindelse med opholdstilladelse bør sænkes fra kr. til kr. pr. år. Ligeledes bør lønkravet til nøglemedarbejdere i den såkaldte forskerordningen lempes. Behov for øget efteruddannelse og for at mindske barriererne for tiltrækning udefra 9. Øget efteruddannelsesindsats og nemmere adgang for internationale IKT-specialister Samlet set er der et behov for en øget efteruddannelsesindsats og at mindske barriererne for at tiltrække IKT-specialister udefra: Den relativt store mangel på specialister, både nu og i de kommende år, vil ikke at kunne dækkes alene gennem øget uddannelse og rekruttering af udenlandske specialister. Den hastige udvikling af IKT-teknologier betyder, at specialisterne løbende skal tilegne sig nye kompetencer ikke mindst den store andel af IKT-specialisterne, der ikke har en formel IKT-uddannelse Uddannelsesmæssigt har hovedparten ca. 80 pct. af de uddannede en erhvervsuddannelse eller kortere videregående uddannelse, mens virksomhedernes efterspørgsel mere og mere retter sig mod især kandidatuddannede. Danske virksomheder får en enkel og ubureaukratisk adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra EU og fra tredjelande, herunder genindførelse af den såkaldte greencard-ordning Der gennemføres initiativer, der i højere omfang fastholder de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. 13