Konjunkturer, vækst og boligmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturer, vækst og boligmarked"

Transkript

1 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 1 / 13 Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave Indholdsfortegnelse KONJUNKTURER OG VÆKST OPGANGSTID MED BALANCEPROBLEMER...4 Balanceproblemer...4 KONJUNKTURER Næsten ingen balanceproblemer...5 FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER...6 VÆKSTEN I TEORIEN...6 VÆKSTEN I VIRKELIGHEDEN...7 BOLIGMARKEDET...8 BOLIGINVESTERINGER ELLER EJ?...8 DØRF OG SOLOW: FLERE BOLIGINVESTERINGER GIVER RINGE VÆKSTMULIGHEDER...9 EFTERSPØRGSLEN PÅ LEJEBOLIGER...9 MULIGHED FOR REGULERING AF EFTERSPØRGSLEN...11 LITTERATURLISTE...13 TITEL: Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave FAG: Afløsningsopgave i Økonomi ved Institut for Statskundskab, København Universitet. BEDØMMELSE: Bestået FORFATTER: Ole Dahl Rasmussen RESUME: Opgaven sammenligner konjenktursituationen i hhv og 2001 og redegør for væksten i perioden, empirisk og teoretisk. Endvidere diskuteres det danske boligmarked, især boliginvesteringer overfor andre investeringer. Endelig opstilles en model for boligefterspørgslen. NØGLEORD: Økonomi, solow, konjunktur, 1984, TID: Oktober 2001 BEMÆRKNINGER: Bilag mangler.

2 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 2 / 13

3 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 3 / 13 Konjunkturer og vækst Med henblik på en sammenligning vil jeg kort skitsere den danske konjunktursituation som den så ud i hhv og For at opnå et brugbart sammenligningsgrundlag vil jeg i de to år benytte samme fremgangsmåde til at analysere økonomien således at jeg først gennemgår de relevante tal i forsyningsbalancen hvorefter jeg vil se på de balanceproblemer der måtte være. Slutteligt vil jeg sammenfatte resultaterne i et sammenlignende afsnit hvor jeg også vil kommentere den politik der lægges op til i de to år. Forsyningsbalancen er for en ordens skyld anført nedenfor. (Mankiw 1995:177). Y + M = C + I + G + X Med produktion (Y) og import (M) har vi udbudssiden til venstre mens efterspørgslen til højre for lighedstegnet udgøres af forbrug (C), investeringer (I), offentlig forbrug (G) og eksport (X). Som udgangspunkt for gennemgangen anvender jeg nøgletallene i tabel 1. Tabel 1: Hovedtal i konjunkturvurderingen for 1984 og BNP 4,5 1,3 Privat forbrug 2,8 0,6 Investeringer i alt 13,3 1-1,4 Offentlig forbrug 0,0 2,2 Import 6,9 4,1 Eksport 4,8 5,5 Kilder: DØRf-rapporterne fra de to årstal: 1984, s. 52 og 2001 s. 53 1) Tallet er vægtet i forhold til mængderne af hhv. boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer og offentlige investeringer for året før.

4 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 4 / opgangstid med balanceproblemer Et stort forbrug og voksende investeringer skaber et behov for finansiering der dækkes ved et underskud på betalingsbalancen. En høj konkurrenceevne og faldende inflation til trods, bakser 1984-samfundet stadig med arbejdsløshedsproblemer. Som væsentligste faktor i 1984-forsyningsbalancen ses en ekstraordinær høj vækst på 4,5 procent, primært båret frem af kraftig vækst i de private investeringer. Erhvervsinvesteringerne bærer hovedansvaret med en separeret stigning på helt op mod 20% i maskiner, transportmidler og lagerbygninger. Stigningen skyldes hovedsageligt positive afsætningsforventninger som følge af en bedre konkurrenceevne (gennemgås senere), større indtjening og real-rentefald der gør investeringer mere attraktive (DØRf 1984:54). Endvidere har det store inflationsfald medført en reduktion i investeringsusikkerheden. De stigende investeringer er en stigning i efterspørgslen. Dette kan beskrives teoretisk som et efterspørgselschok og dermed analyseres vha. kortsigts kvantitetsteorien om aggregerede efterspørgsel som illustreret på bilag 1. Her skaber efterspørgslen, som fælge af træge priser, en pludselig stigning i den samlede produktion. Med tiden vil det føre til en pris- og lønstigninger og disse skønnes da også at vokse 5% i 1985 (DØRf 1984:45). Stigningen i det private forbrug skyldes hovedsageligt en stigning i forbrugskvoten. Den faldende opsparingsandel er med til at bringe de samlede investeringer ned på 13, 3% mod erhvervsinvesteringernes 20%. Den tilsyneladende stigning i den disponible indkomst udjævnes af en skattestigning der følger af en nulvækst i det offentlige forbrug. Denne stramme finanspolitik kunne medføre et fald i beskæftigelsen og dermed en lavere efterspørgsel, men også dette opvejes af stigningen i erhvervsinvesteringerne. Balanceproblemer Udviklingen på forsyningsbalancen medfører nogle væsentlige balanceproblemer. Den eksplosivt stigende inflation som følge af dyrtidsreguleringen er blevet bremset i perioden 1982 til Til gengæld har væksten i den samlede produktion ikke medført faldende arbejdsløshed, antageligt pga. en for svag stigning i produktiviteten og en fordeling af den stigende erhvervsfrekvens som øget arbejdstid for allerede ansatte.

5 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 5 / 13 Væksten i investeringerne har ikke været modsvaret af et tilsvarende vækst i opsparingen (forbrugskvoten er gået op) og derfor har denne medført en betydelig forværring af betalingsbalancen. Det sigende privatforbrug har også medført en stigende import. Konjunkturer 2001 I 2001 vil Danmark se en lavere vækst end i de tidligere år som følge af en opbremsning i den indenlandske efterspørgsel og en lavere vækst på eksportmarkederne. Desuagtet at der er sket en svag stigning i både den disponible indkomst og i boligformuen, er efterspørgslen alligevel aftagende. Det skyldes iflg. DØRf dels en større generel usikkerhed (DØRf 2001:46) og derfor et større opsparingsbehov samt en stigning i pensionsopsparingen som følge af den voksende forsørgerbyrde. Den generelle afmatning på den indenlandske efterspørgsel og de internationale markeder har medført et mindre kapitalbehov og derfor færre investeringer (DØRf 2001:50). Selvom det offentlige i 2001 forventes at ansætte flere betyder det hverken et fald i ledigheden eller underskud på de offentlige finanser. Stigning i arbejdsstyrken medfører uændret ledighed (DØRf 2001:79). Den fortsatte lave arbejdsløshed og et fald i renteudgifterne til udlandsgælden medfører et uændret overskud på de offentlige finanser i Det forventes at blive på 30 milliarder. I forhold til 2000 vil der i 2001 være en markant mindre vækst i importen. Eksporten er derimod stigende, men heller ikke den så meget som tidligere. Dette skyldes en afmatning på eksportmarkederne der fører til en lidt lavere vækst i Næsten ingen balanceproblemer Som vi har set, er balanceproblemerne i 2001 til at overse. Arbejdsløsheden er let stigende pga. stigning i arbejdsstyrken, flere offentlige ansættelser og en lavere vækst i det private forbrug, men faldet er stadig ikke markant og ledigheden må stadig siges at være lav. Betalingsbalancen har vundet 40 milliarder siden 1998 pga. stigende eksport og et fald i renteudgiften til den mindskede udlandsgæld. Dertil kommer en lav inflation.

6 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 6 / 13 Forskellige problemstillinger Vi ser således to forskellige økonomiske situationer er kendetegnet ved stigende vækst med balanceproblemer, primært i form af både betalingsbalanceunderskud og stor arbejdsløshed. Man står her i en økonomisk-politisk klemme idet nedbringelse af arbejdsløsheden traditionelt vil kræve større privat forbrug og dermed underskud på betalingsbalancen. Samtidig fordrer selv samme underskud at man strammer finanspolitikken for at sænke forbruget. En realrentestigning vil også kunne medvirke til lavere investeringsgrad. I sammenligning med dette er problemerne i 2001 ikke af balancemæssige art, da der i 2001 var en situation med lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på de offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. Derfor er der kun to typer af problemstillinger tilbage: Konsekvenser af en tilsyneladende international afmatning og de demografiske udfordringer der består i en voksende ældrebyrde. Både den internationale afmatning med stor betydning for en lille og åben økonomi som den danske og ældreproblematikken er eksogene faktorer der skal imødegås med strukturelle reformer. Den første er meget vanskelig at håndtere hvorimod den sidste fx kan afbødes ved at hæve erhvervsfrekvensen gennem en forøgelse af tilbagetrækningsalderen. Det vil både give færre ældreudgifter og flere skatteindtægter. Væksten i teorien I en beskrivelse af væksten er vigtigt at skelne mellem kort og lang sigt. De ovenfor gennemgåede konjunktursituationer er udelukkende beskrivelser på kort sigt. De sigter på at udbedre og krisestyre økonomien for at forhindre de nævnte balanceproblemer. I modsætning til dette står den automatiske balance centralt i de langsigtede vækstmodeller. Solows vækstmodel (Mankiw 1995:77ff) forudsætter fuld udnyttelse af samfundets ressourcer, K (kapital) og L (arbejde) og fungerer samtidig indenfor en lukket økonomi, dvs. at pengemarkedet cleares mht. renten så S=I. Endvidere opererer modellen med en fuld udnyttelse af samfundets ressourcer (ingen arbejdsløshed).

7 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 7 / 13 Den simple udgave af modellen er illustreret på bilag 2a og viser, at k (kapital pr. arbejder) vil bevæge sig mod steady state, et bestemt outputniveau per arbejder, hvor opsparingen svarer til kapitalafskrivning (δ). Her vil væksten gå (midlertidigt) i stå 1. Væksten fortsætter når outputniveauet pr arbejder vokser. I følge Solow sker dette ved teknologisk fremskridt, dvs. en effektivisering af arbejderen (E) der stiger med effektiviseringsraten g (bilag 2b). For at kunne følge denne effektivisering erstatter vi arbejderen med en effektivitetsarbejder og måler nu kapitalen i forhold til denne. Større effektivitet kræver således et større kapitalapparat idet det svarer til, at der kommer flere arbejdere. I et steady state med teknologisk udvikling vil kapitalen pr effektive arbejder være konstant mens kapitalen pr arbejder vil stige jf. Y = E * f(k*l) Væksten i virkeligheden I perioden fra 1984 til 2001 er den samfundets samlede produktion vokset med ca. 34%. 2 Eller lige under 2% år. En stor del af denne vækst i overensstemmelse med Solows model tilskrives produktivitetsstigninger. Disse har ligget på ca. 0,8% 3 pr. år i perioden og udgør således den væsentligste vækstfaktor. Der er imidlertid nogle problemer i forhold til Solowmodellens idet modellens forudsætninger ikke er opfyldt. For det første gælder modellen for en lukket økonomi. Siden 1984 er der sket en omfattende internationalisering af dansk økonomi (væsentligst med frigivelse af kapitalbevægelserne i midt-firserne), og afhængigheden af internationale konjunkturer kan ikke undervurderes (Andersen 1999:13). Endelig forudsætter modellen en fuld beskæftigelse mens der i perioden har været en arbejdsløshed på mellem 7 og 12% (Andersen 1999:14). Dels tegner kvalitative produktivitetsstigningerne sig ikke for en tilstrækkelig del, dels er Solow-modellens forudsætninger ikke opfyldt. Men hvor kommer resten af væksten så fra? Her må vi kigge ud over forklaringsmodellerne. En oplagt kvalitativ faktor er kvalificering af arbejdskraften gennem uddannelse, og den danske uddannelsessektor er da også udvidet betragteligt i perioden (Andersen 1999:6). Endvidere skal væksten findes på det 1 Det forudsætter, at man befinder sig under steady state-niveauet, men i den udstrækning man overhovedet kan bruge modellen til økonomisk beskrivelse, er det nærmest altid tilfældet 2 Samlet inflation i perioden udregnet efter statistisk tiårsoversigts inflationstal fra alle årstal: 1,057*1,043*1,046*1,047*1,034*1,043*1,021*1,029*1,029*1,014*1,017*1,018*1,025*1,016*1,021*1,026 =1,61 // 2001-BNP i 1984-priser: 1241/1,61 = 771 mia. kr. // Vækst i perioden: 771/ 576 = 1,34 3 gennemsnit efter tal i tabel 1.4 i Andersen 1999:5). Tallene er for men forventes ikke at være ændret betydende.

8 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 8 / 13 kvantitative felt nemlig i den eksogene faktor, beskæftigelsesfrekvensen, hvor Danmark ligger højt sammenlignet med OECD-landene. Slutteligt skal det nævnes, at det ikke er hele den anførte vækst på lige under 2% der er vedvarende. I forhold til et vækstgennemsnit på 3% af BNP ligger vi i 1984 i en højkonjunktur mens 2001 er en svag lavkonjunktur. Da disse udsving skyldes at den samlede produktion pga. prisernes træghed på kort sigt fjerner sig fra den langsigtede trend, skal de ikke regnes med som vækst. Korrigeret for disse konjunktursvingninger ligger det endelige vækstniveau i perioden derfor en smule lavere, fx 1,7% (Andersen 1999:5). Boligmarkedet I næste afsnit behandles først boliginvesteringernes indflydelse på væksten i forhold til andre investeringer. Dernæst udvikles en model for efterspørgslen af lejeboliger, og denne model bruges slutteligt til at fremdrage offentlige reguleringsmuligheder mht. efterspørgslen. Boliginvesteringer eller ej? Primært inddeles investeringer i tre kategorier: Erhvervsinvesteringer, offentlige investeringer og boliginvesteringer. Boliginvesteringer er opførsel af boliger. I denne gennemgang vil jeg koncentrere mig om erhvervsinvesteringer som alternativ til boliginvesteringer, da de udgør langt den største andel og da de er dem, der er det reelle alternativ. Indledningsvist finder jeg det nødvendigt at diskutere forskelle og ligheder på de to typer af investeringer, idet det er udslagsgivende for, hvilken type der foretrækkes. Boliginvesteringer er kendetegnet et indirekte forhold til produktionen 4. I den udstrækning boliginvesteringerne påvirker denne er det gennem arbejderen som påvirkes af boligen. Dels kan bedre boligforhold medføre større produktivitet, dels kan flere boliger medføre større mobilitet og dermed bedre allokering af arbejdskraften. Erhvervsinvesteringer påvirker selvsagt produktionen mere direkte ved, sammen med arbejde, at skabe output. Virkningen på lang sigt er analyseret i afsnittet ovenfor gennem Solow-modellen for vækst. Her fastslås det, at både befolkningstilvækst og effektivisering

9 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 9 / 13 gennem teknologi kræver et udvidet kapitalapparat [bytter jeg om på kausalerne her?]. Primært pga. effektivisering er der i den danske økonomi et stort behov for kapital, hvis vækstpotentialet skal kunne realiseres (Andersen 1999:6). DØRf og Solow: Flere boliginvesteringer giver ringe vækstmuligheder Spørgsmålet er tosidet: På den ene side er ordentlige boliger en absolut nødvendighed for produktionen, på den anden sider bidrager de ikke i samme grad til væksten som erhvervsinvesteringer, især ikke på lang sigt. Svaret må derfor afhænge af, hvor mange boliger der er brug for. Umiddelbart skulle man tro, at markedet automatisk ville justere antallet af boliger, men her fastslår DØRf dels at de positive eksternaliteter for længst er opnået (alle bor i boliger der er gode nok ) samt at boligmarkedet er ineffektivt i sin allokering af ressourcerne(dørf 2001:219). DØRf's konklusion er imidlertid klar: Der er ikke brug for flere boliger i Danmark. Der er imidlertid brug for en genvitalisering af markedets allokering af boligkvadratmetrene således at der bliver en bedre sammenhæng mellem kvalitet og pris. Solow skelner ikke mellem forskellige typer af investeringer. Ovenfor har vi imidlertid vist, at der er forskel på investeringerne. Modellen forudsætter endvidere, at alle ressourcer allokeres optimalt. Konsekvensen af det ineffektive boligmarked er derfor, ifølge modellen (Bilag 3), at øgede boliginvesteringer vil medføre at de reelle vækstinvesteringer ligger på et lavere niveau end angivet og således vil økonomien bevæge sig mod et lavere steady state og dermed opnår lavere vækst. Efterspørgslen på lejeboliger Nedenfor vil jeg forsøge at udvikle en model for efterspørgslen på lejeboliger. I gennemgangen af modellens forskellige komponenter vil jeg gøre rede for udviklingen mellem 184 og Efterspørgsel efter en hvilken som helst vare afhænger af fire forhold (Pindyck 1995:95ff): Disponibel indkomst (I), varens pris (P), prisen på eventuelle substitutter (S) samt personlige præferencer i øvrigt (Æ). En model for efterspørgslen af lejeboliger kunne derfor se således ud: 4 Her skal det nævnes, at boliginvesteringer påvirker BNP i nærmest samme grad som erhvervsinvesteringer gennem den særlige boligbenyttelse som påføres som boligerhvervets produktion (Andersen 1999:35)

10 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 10 / 13 E= f (I + P + S + Æ) Komponenterne i modellen vil blive gennemgået i det følgende I) Disponibel Indkomst. Er her reallønnen inkl. bolig-, børne- og familietilskud fratrukket skatter (DØRf 2001:238). En stigning i denne medfører traditionelt en stigning i efterspørgslen. DØRf foreslår imidlertid, at der ikke efterspørges flere boliger, men i stedet større og bedre boliger (DØRf 2001:241). Dette underbygges af, at m2 pr indbygger fra 1980 til 2000 er steget fra 46 til 52. P) Prisen er huslejen. I Danmark er huslejen på en stor del af lejeboligerne reguleret, oftest med et huslejeloft (DØRf 2001:243). Det bevirker at efterspørgslen bliver større end udbudet, og at der dermed opstår et dødvægtsstab (bilag 4). Huslejen er siden 1984 steget fra 140 til 250 målt i 1980-indextal hvilket ca. er det samme som forbruget. Endvidere er subsidier med til at sænke prisen yderligere med endnu større efterspørgsel til følge. S) Prisen på substitutter er en meget betydningsfuld faktor i efterspørgselsmodellen for lejeboliger. Væsentligste substitut er ejerboliger og flere delkomponenter bestemmer prisen på disse: i modsætning til lejeboligerne er markedet her tilnærmelsesvist frit, hvilket medfører store svingninger i priserne fordi det tager lang tid for markedet at tilfredsstille efterspørgslen. Derudover er renten, rentefradraget og ejendomsværdiskatten afgørende for prisen. Siden 1984 har prisen på ejerboliger bevæget sig svingende i forhold til forbrugspriserne (DØRf 2001:229), men hvor den i 1984 lå under forbrugsprisen ligger den i 2001 væsentligt over denne. Dette medfører en stigende efterspørgsel på lejeboliger. Alligevel er andelen af lejeboliger ikke steget (DØRf 2001:234) sandsynligvis på grund af et generelt realrentefald over perioden. Imidlertid er realrenten efter skat ikke faldet nævneværdigt og begrundelsen må således findes andetsteds, evt. ved det forhold, at den kunstigt lave husleje på lejeboliger i forhold til ejerboliger ikke har skabt et større økonomisk incitament til nybygning af lejeboliger, især i de større byer (DØRf 2001: ).

11 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 11 / 13 Æ) Ud over de strengt økonomisk variable kan der gøre sig en række præferencer gældende hos lejerne, fx geografisk placering af boligen, erhvervsmuligheder, transportfaciliteter etc. Det er vanskeligt at sige noget generelt om disse, men alt andet lige er det noget der med til at trække folk ind mod byen hvor mange af de efterspurgte præferencer findes. Disse har måske været medvirkende til, at reguleringen på huslejen har fået endnu større regional betydning for efterspørgslen. Det ses bl.a. ved, at ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er 65% dyrere end tilsvarende lejeboliger. Udenfor modellen bør man nævne den demografiske udvikling, der også påvirker efterspørgslen. Det kan med stor præcision forudsiges hvordan aldersfordelingen ser ud i fremtiden, og f.eks. vil den voksende ældre befolkning påvirke efterspørgslen efter en bestemt type boliger. Mulighed for regulering af efterspørgslen Det er oplagt i det følgende at benytte modellen fra sidste afsnit. Den ser stadig således ud: E= f (I + P + S + Æ) Den disponible indkomst (I) kan reguleres via skatter eller hvad der er mere relevant ændring af de forskellige tilskud. En generel skatteændring ville sandsynligvis medføre en lille ændring i den samlede efterspørgsel og altså også på lejeboligerne. Fjerner man derimod boligydelsen vil man kunne påvirke lejerne direkte. En fjernelse af subsidieringen af boligmarkedet i det hele taget ville medføre en mere effektiv allokering og dermed først påvirke efterspørgslen i negativ retning, men dernæst fremme mobiliteten og ressourceudnyttelsen. Prisen (P) er den helt centrale regulator, idet der her gælder samme forhold som ved subsidierne. Fjernes huslejeloftet vil priserne stige og efterspørgslen falde. Med tiden vil der dels ske en mere effektiv allokering, dels vil der blive bygget flere lejeboliger. Endvidere vil der blive etableret en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet ligesom

12 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 12 / 13 det store sorte marked vil forsvinde (DØRf 2001:299). Endelig vil denne (de)regulering medføre en positiv omfordeling, idet det nuværende huslejeloft kommer de rigeste til gode. At ændre prisen på substitutterne (S) er straks en vanskeligere opgave. DØRf anbefaler, at man opjusterer ejendomsværdiskatten til 2% af værdien så den kommer til at svare til det lejerne betaler. Det vil medføre et fald i efterspørgslen efter ejerboliger og derfor en stigning i ditto for lejeboliger. Imidlertid vil de sikkert også påvirke prisen på ejerboliger, og substitutionen vil altså ikke være helt så stor. Slutteligt kan man påvirke den regionale efterspørgsel efter lejeboliger indirekte ved at tage hensyn til folks præferencer og fx etablere transportfaciliteter for at gøre områder med bedre bygningsplads mere attraktive end de belastede midtbyområder.

13 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 13 / 13 Litteraturliste Andersen, Torben m.fl. (1999): Beskrivende Økonomi, 6 udg. København: DJØF Forlag. Det Økonomiske Råds formandskab (DØRf) (2001): Dansk Økonomi, november 1984, København Det Økonomiske Råds formandskab (DØRf) (2001): Dansk Økonomi, foråret 2001, København Mankiw, N. Gregory (1992): Macroeconomics, 3 rd ed., USA: Worth Publishers Pindyck, Robert S. and Daniel L. Rubinfeld (1995): Microeconomics, 5 th Prentice Hall edition. New Jersey:

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Fra rapporten om Strukturproblemer i landbruget afgivet i maj 1964

Fra rapporten om Strukturproblemer i landbruget afgivet i maj 1964 20 Det centrale indhold i jordlovgivningen er regler, der begrænser adgangen til nedlægning og sammenlægning af landbrugsejendomme. Omend disse ændringer er udtryk for en væsentlig liberalisering,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

og effektiviteten i samfundet, er derfor lige så relevante, som de altid har været. Fra konjunkturkapitlet i Dansk Økonomi, efterår 2012

og effektiviteten i samfundet, er derfor lige så relevante, som de altid har været. Fra konjunkturkapitlet i Dansk Økonomi, efterår 2012 440 Fremskrivningen illustrerer således, at der med de givne forudsætninger ikke er noget akut behov for reformer alene for at styrke de offentlige finanser. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere