Konjunkturer, vækst og boligmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturer, vækst og boligmarked"

Transkript

1 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 1 / 13 Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave Indholdsfortegnelse KONJUNKTURER OG VÆKST OPGANGSTID MED BALANCEPROBLEMER...4 Balanceproblemer...4 KONJUNKTURER Næsten ingen balanceproblemer...5 FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER...6 VÆKSTEN I TEORIEN...6 VÆKSTEN I VIRKELIGHEDEN...7 BOLIGMARKEDET...8 BOLIGINVESTERINGER ELLER EJ?...8 DØRF OG SOLOW: FLERE BOLIGINVESTERINGER GIVER RINGE VÆKSTMULIGHEDER...9 EFTERSPØRGSLEN PÅ LEJEBOLIGER...9 MULIGHED FOR REGULERING AF EFTERSPØRGSLEN...11 LITTERATURLISTE...13 TITEL: Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave FAG: Afløsningsopgave i Økonomi ved Institut for Statskundskab, København Universitet. BEDØMMELSE: Bestået FORFATTER: Ole Dahl Rasmussen RESUME: Opgaven sammenligner konjenktursituationen i hhv og 2001 og redegør for væksten i perioden, empirisk og teoretisk. Endvidere diskuteres det danske boligmarked, især boliginvesteringer overfor andre investeringer. Endelig opstilles en model for boligefterspørgslen. NØGLEORD: Økonomi, solow, konjunktur, 1984, TID: Oktober 2001 BEMÆRKNINGER: Bilag mangler.

2 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 2 / 13

3 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 3 / 13 Konjunkturer og vækst Med henblik på en sammenligning vil jeg kort skitsere den danske konjunktursituation som den så ud i hhv og For at opnå et brugbart sammenligningsgrundlag vil jeg i de to år benytte samme fremgangsmåde til at analysere økonomien således at jeg først gennemgår de relevante tal i forsyningsbalancen hvorefter jeg vil se på de balanceproblemer der måtte være. Slutteligt vil jeg sammenfatte resultaterne i et sammenlignende afsnit hvor jeg også vil kommentere den politik der lægges op til i de to år. Forsyningsbalancen er for en ordens skyld anført nedenfor. (Mankiw 1995:177). Y + M = C + I + G + X Med produktion (Y) og import (M) har vi udbudssiden til venstre mens efterspørgslen til højre for lighedstegnet udgøres af forbrug (C), investeringer (I), offentlig forbrug (G) og eksport (X). Som udgangspunkt for gennemgangen anvender jeg nøgletallene i tabel 1. Tabel 1: Hovedtal i konjunkturvurderingen for 1984 og BNP 4,5 1,3 Privat forbrug 2,8 0,6 Investeringer i alt 13,3 1-1,4 Offentlig forbrug 0,0 2,2 Import 6,9 4,1 Eksport 4,8 5,5 Kilder: DØRf-rapporterne fra de to årstal: 1984, s. 52 og 2001 s. 53 1) Tallet er vægtet i forhold til mængderne af hhv. boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer og offentlige investeringer for året før.

4 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 4 / opgangstid med balanceproblemer Et stort forbrug og voksende investeringer skaber et behov for finansiering der dækkes ved et underskud på betalingsbalancen. En høj konkurrenceevne og faldende inflation til trods, bakser 1984-samfundet stadig med arbejdsløshedsproblemer. Som væsentligste faktor i 1984-forsyningsbalancen ses en ekstraordinær høj vækst på 4,5 procent, primært båret frem af kraftig vækst i de private investeringer. Erhvervsinvesteringerne bærer hovedansvaret med en separeret stigning på helt op mod 20% i maskiner, transportmidler og lagerbygninger. Stigningen skyldes hovedsageligt positive afsætningsforventninger som følge af en bedre konkurrenceevne (gennemgås senere), større indtjening og real-rentefald der gør investeringer mere attraktive (DØRf 1984:54). Endvidere har det store inflationsfald medført en reduktion i investeringsusikkerheden. De stigende investeringer er en stigning i efterspørgslen. Dette kan beskrives teoretisk som et efterspørgselschok og dermed analyseres vha. kortsigts kvantitetsteorien om aggregerede efterspørgsel som illustreret på bilag 1. Her skaber efterspørgslen, som fælge af træge priser, en pludselig stigning i den samlede produktion. Med tiden vil det føre til en pris- og lønstigninger og disse skønnes da også at vokse 5% i 1985 (DØRf 1984:45). Stigningen i det private forbrug skyldes hovedsageligt en stigning i forbrugskvoten. Den faldende opsparingsandel er med til at bringe de samlede investeringer ned på 13, 3% mod erhvervsinvesteringernes 20%. Den tilsyneladende stigning i den disponible indkomst udjævnes af en skattestigning der følger af en nulvækst i det offentlige forbrug. Denne stramme finanspolitik kunne medføre et fald i beskæftigelsen og dermed en lavere efterspørgsel, men også dette opvejes af stigningen i erhvervsinvesteringerne. Balanceproblemer Udviklingen på forsyningsbalancen medfører nogle væsentlige balanceproblemer. Den eksplosivt stigende inflation som følge af dyrtidsreguleringen er blevet bremset i perioden 1982 til Til gengæld har væksten i den samlede produktion ikke medført faldende arbejdsløshed, antageligt pga. en for svag stigning i produktiviteten og en fordeling af den stigende erhvervsfrekvens som øget arbejdstid for allerede ansatte.

5 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 5 / 13 Væksten i investeringerne har ikke været modsvaret af et tilsvarende vækst i opsparingen (forbrugskvoten er gået op) og derfor har denne medført en betydelig forværring af betalingsbalancen. Det sigende privatforbrug har også medført en stigende import. Konjunkturer 2001 I 2001 vil Danmark se en lavere vækst end i de tidligere år som følge af en opbremsning i den indenlandske efterspørgsel og en lavere vækst på eksportmarkederne. Desuagtet at der er sket en svag stigning i både den disponible indkomst og i boligformuen, er efterspørgslen alligevel aftagende. Det skyldes iflg. DØRf dels en større generel usikkerhed (DØRf 2001:46) og derfor et større opsparingsbehov samt en stigning i pensionsopsparingen som følge af den voksende forsørgerbyrde. Den generelle afmatning på den indenlandske efterspørgsel og de internationale markeder har medført et mindre kapitalbehov og derfor færre investeringer (DØRf 2001:50). Selvom det offentlige i 2001 forventes at ansætte flere betyder det hverken et fald i ledigheden eller underskud på de offentlige finanser. Stigning i arbejdsstyrken medfører uændret ledighed (DØRf 2001:79). Den fortsatte lave arbejdsløshed og et fald i renteudgifterne til udlandsgælden medfører et uændret overskud på de offentlige finanser i Det forventes at blive på 30 milliarder. I forhold til 2000 vil der i 2001 være en markant mindre vækst i importen. Eksporten er derimod stigende, men heller ikke den så meget som tidligere. Dette skyldes en afmatning på eksportmarkederne der fører til en lidt lavere vækst i Næsten ingen balanceproblemer Som vi har set, er balanceproblemerne i 2001 til at overse. Arbejdsløsheden er let stigende pga. stigning i arbejdsstyrken, flere offentlige ansættelser og en lavere vækst i det private forbrug, men faldet er stadig ikke markant og ledigheden må stadig siges at være lav. Betalingsbalancen har vundet 40 milliarder siden 1998 pga. stigende eksport og et fald i renteudgiften til den mindskede udlandsgæld. Dertil kommer en lav inflation.

6 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 6 / 13 Forskellige problemstillinger Vi ser således to forskellige økonomiske situationer er kendetegnet ved stigende vækst med balanceproblemer, primært i form af både betalingsbalanceunderskud og stor arbejdsløshed. Man står her i en økonomisk-politisk klemme idet nedbringelse af arbejdsløsheden traditionelt vil kræve større privat forbrug og dermed underskud på betalingsbalancen. Samtidig fordrer selv samme underskud at man strammer finanspolitikken for at sænke forbruget. En realrentestigning vil også kunne medvirke til lavere investeringsgrad. I sammenligning med dette er problemerne i 2001 ikke af balancemæssige art, da der i 2001 var en situation med lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på de offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. Derfor er der kun to typer af problemstillinger tilbage: Konsekvenser af en tilsyneladende international afmatning og de demografiske udfordringer der består i en voksende ældrebyrde. Både den internationale afmatning med stor betydning for en lille og åben økonomi som den danske og ældreproblematikken er eksogene faktorer der skal imødegås med strukturelle reformer. Den første er meget vanskelig at håndtere hvorimod den sidste fx kan afbødes ved at hæve erhvervsfrekvensen gennem en forøgelse af tilbagetrækningsalderen. Det vil både give færre ældreudgifter og flere skatteindtægter. Væksten i teorien I en beskrivelse af væksten er vigtigt at skelne mellem kort og lang sigt. De ovenfor gennemgåede konjunktursituationer er udelukkende beskrivelser på kort sigt. De sigter på at udbedre og krisestyre økonomien for at forhindre de nævnte balanceproblemer. I modsætning til dette står den automatiske balance centralt i de langsigtede vækstmodeller. Solows vækstmodel (Mankiw 1995:77ff) forudsætter fuld udnyttelse af samfundets ressourcer, K (kapital) og L (arbejde) og fungerer samtidig indenfor en lukket økonomi, dvs. at pengemarkedet cleares mht. renten så S=I. Endvidere opererer modellen med en fuld udnyttelse af samfundets ressourcer (ingen arbejdsløshed).

7 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 7 / 13 Den simple udgave af modellen er illustreret på bilag 2a og viser, at k (kapital pr. arbejder) vil bevæge sig mod steady state, et bestemt outputniveau per arbejder, hvor opsparingen svarer til kapitalafskrivning (δ). Her vil væksten gå (midlertidigt) i stå 1. Væksten fortsætter når outputniveauet pr arbejder vokser. I følge Solow sker dette ved teknologisk fremskridt, dvs. en effektivisering af arbejderen (E) der stiger med effektiviseringsraten g (bilag 2b). For at kunne følge denne effektivisering erstatter vi arbejderen med en effektivitetsarbejder og måler nu kapitalen i forhold til denne. Større effektivitet kræver således et større kapitalapparat idet det svarer til, at der kommer flere arbejdere. I et steady state med teknologisk udvikling vil kapitalen pr effektive arbejder være konstant mens kapitalen pr arbejder vil stige jf. Y = E * f(k*l) Væksten i virkeligheden I perioden fra 1984 til 2001 er den samfundets samlede produktion vokset med ca. 34%. 2 Eller lige under 2% år. En stor del af denne vækst i overensstemmelse med Solows model tilskrives produktivitetsstigninger. Disse har ligget på ca. 0,8% 3 pr. år i perioden og udgør således den væsentligste vækstfaktor. Der er imidlertid nogle problemer i forhold til Solowmodellens idet modellens forudsætninger ikke er opfyldt. For det første gælder modellen for en lukket økonomi. Siden 1984 er der sket en omfattende internationalisering af dansk økonomi (væsentligst med frigivelse af kapitalbevægelserne i midt-firserne), og afhængigheden af internationale konjunkturer kan ikke undervurderes (Andersen 1999:13). Endelig forudsætter modellen en fuld beskæftigelse mens der i perioden har været en arbejdsløshed på mellem 7 og 12% (Andersen 1999:14). Dels tegner kvalitative produktivitetsstigningerne sig ikke for en tilstrækkelig del, dels er Solow-modellens forudsætninger ikke opfyldt. Men hvor kommer resten af væksten så fra? Her må vi kigge ud over forklaringsmodellerne. En oplagt kvalitativ faktor er kvalificering af arbejdskraften gennem uddannelse, og den danske uddannelsessektor er da også udvidet betragteligt i perioden (Andersen 1999:6). Endvidere skal væksten findes på det 1 Det forudsætter, at man befinder sig under steady state-niveauet, men i den udstrækning man overhovedet kan bruge modellen til økonomisk beskrivelse, er det nærmest altid tilfældet 2 Samlet inflation i perioden udregnet efter statistisk tiårsoversigts inflationstal fra alle årstal: 1,057*1,043*1,046*1,047*1,034*1,043*1,021*1,029*1,029*1,014*1,017*1,018*1,025*1,016*1,021*1,026 =1,61 // 2001-BNP i 1984-priser: 1241/1,61 = 771 mia. kr. // Vækst i perioden: 771/ 576 = 1,34 3 gennemsnit efter tal i tabel 1.4 i Andersen 1999:5). Tallene er for men forventes ikke at være ændret betydende.

8 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 8 / 13 kvantitative felt nemlig i den eksogene faktor, beskæftigelsesfrekvensen, hvor Danmark ligger højt sammenlignet med OECD-landene. Slutteligt skal det nævnes, at det ikke er hele den anførte vækst på lige under 2% der er vedvarende. I forhold til et vækstgennemsnit på 3% af BNP ligger vi i 1984 i en højkonjunktur mens 2001 er en svag lavkonjunktur. Da disse udsving skyldes at den samlede produktion pga. prisernes træghed på kort sigt fjerner sig fra den langsigtede trend, skal de ikke regnes med som vækst. Korrigeret for disse konjunktursvingninger ligger det endelige vækstniveau i perioden derfor en smule lavere, fx 1,7% (Andersen 1999:5). Boligmarkedet I næste afsnit behandles først boliginvesteringernes indflydelse på væksten i forhold til andre investeringer. Dernæst udvikles en model for efterspørgslen af lejeboliger, og denne model bruges slutteligt til at fremdrage offentlige reguleringsmuligheder mht. efterspørgslen. Boliginvesteringer eller ej? Primært inddeles investeringer i tre kategorier: Erhvervsinvesteringer, offentlige investeringer og boliginvesteringer. Boliginvesteringer er opførsel af boliger. I denne gennemgang vil jeg koncentrere mig om erhvervsinvesteringer som alternativ til boliginvesteringer, da de udgør langt den største andel og da de er dem, der er det reelle alternativ. Indledningsvist finder jeg det nødvendigt at diskutere forskelle og ligheder på de to typer af investeringer, idet det er udslagsgivende for, hvilken type der foretrækkes. Boliginvesteringer er kendetegnet et indirekte forhold til produktionen 4. I den udstrækning boliginvesteringerne påvirker denne er det gennem arbejderen som påvirkes af boligen. Dels kan bedre boligforhold medføre større produktivitet, dels kan flere boliger medføre større mobilitet og dermed bedre allokering af arbejdskraften. Erhvervsinvesteringer påvirker selvsagt produktionen mere direkte ved, sammen med arbejde, at skabe output. Virkningen på lang sigt er analyseret i afsnittet ovenfor gennem Solow-modellen for vækst. Her fastslås det, at både befolkningstilvækst og effektivisering

9 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 9 / 13 gennem teknologi kræver et udvidet kapitalapparat [bytter jeg om på kausalerne her?]. Primært pga. effektivisering er der i den danske økonomi et stort behov for kapital, hvis vækstpotentialet skal kunne realiseres (Andersen 1999:6). DØRf og Solow: Flere boliginvesteringer giver ringe vækstmuligheder Spørgsmålet er tosidet: På den ene side er ordentlige boliger en absolut nødvendighed for produktionen, på den anden sider bidrager de ikke i samme grad til væksten som erhvervsinvesteringer, især ikke på lang sigt. Svaret må derfor afhænge af, hvor mange boliger der er brug for. Umiddelbart skulle man tro, at markedet automatisk ville justere antallet af boliger, men her fastslår DØRf dels at de positive eksternaliteter for længst er opnået (alle bor i boliger der er gode nok ) samt at boligmarkedet er ineffektivt i sin allokering af ressourcerne(dørf 2001:219). DØRf's konklusion er imidlertid klar: Der er ikke brug for flere boliger i Danmark. Der er imidlertid brug for en genvitalisering af markedets allokering af boligkvadratmetrene således at der bliver en bedre sammenhæng mellem kvalitet og pris. Solow skelner ikke mellem forskellige typer af investeringer. Ovenfor har vi imidlertid vist, at der er forskel på investeringerne. Modellen forudsætter endvidere, at alle ressourcer allokeres optimalt. Konsekvensen af det ineffektive boligmarked er derfor, ifølge modellen (Bilag 3), at øgede boliginvesteringer vil medføre at de reelle vækstinvesteringer ligger på et lavere niveau end angivet og således vil økonomien bevæge sig mod et lavere steady state og dermed opnår lavere vækst. Efterspørgslen på lejeboliger Nedenfor vil jeg forsøge at udvikle en model for efterspørgslen på lejeboliger. I gennemgangen af modellens forskellige komponenter vil jeg gøre rede for udviklingen mellem 184 og Efterspørgsel efter en hvilken som helst vare afhænger af fire forhold (Pindyck 1995:95ff): Disponibel indkomst (I), varens pris (P), prisen på eventuelle substitutter (S) samt personlige præferencer i øvrigt (Æ). En model for efterspørgslen af lejeboliger kunne derfor se således ud: 4 Her skal det nævnes, at boliginvesteringer påvirker BNP i nærmest samme grad som erhvervsinvesteringer gennem den særlige boligbenyttelse som påføres som boligerhvervets produktion (Andersen 1999:35)

10 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 10 / 13 E= f (I + P + S + Æ) Komponenterne i modellen vil blive gennemgået i det følgende I) Disponibel Indkomst. Er her reallønnen inkl. bolig-, børne- og familietilskud fratrukket skatter (DØRf 2001:238). En stigning i denne medfører traditionelt en stigning i efterspørgslen. DØRf foreslår imidlertid, at der ikke efterspørges flere boliger, men i stedet større og bedre boliger (DØRf 2001:241). Dette underbygges af, at m2 pr indbygger fra 1980 til 2000 er steget fra 46 til 52. P) Prisen er huslejen. I Danmark er huslejen på en stor del af lejeboligerne reguleret, oftest med et huslejeloft (DØRf 2001:243). Det bevirker at efterspørgslen bliver større end udbudet, og at der dermed opstår et dødvægtsstab (bilag 4). Huslejen er siden 1984 steget fra 140 til 250 målt i 1980-indextal hvilket ca. er det samme som forbruget. Endvidere er subsidier med til at sænke prisen yderligere med endnu større efterspørgsel til følge. S) Prisen på substitutter er en meget betydningsfuld faktor i efterspørgselsmodellen for lejeboliger. Væsentligste substitut er ejerboliger og flere delkomponenter bestemmer prisen på disse: i modsætning til lejeboligerne er markedet her tilnærmelsesvist frit, hvilket medfører store svingninger i priserne fordi det tager lang tid for markedet at tilfredsstille efterspørgslen. Derudover er renten, rentefradraget og ejendomsværdiskatten afgørende for prisen. Siden 1984 har prisen på ejerboliger bevæget sig svingende i forhold til forbrugspriserne (DØRf 2001:229), men hvor den i 1984 lå under forbrugsprisen ligger den i 2001 væsentligt over denne. Dette medfører en stigende efterspørgsel på lejeboliger. Alligevel er andelen af lejeboliger ikke steget (DØRf 2001:234) sandsynligvis på grund af et generelt realrentefald over perioden. Imidlertid er realrenten efter skat ikke faldet nævneværdigt og begrundelsen må således findes andetsteds, evt. ved det forhold, at den kunstigt lave husleje på lejeboliger i forhold til ejerboliger ikke har skabt et større økonomisk incitament til nybygning af lejeboliger, især i de større byer (DØRf 2001: ).

11 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 11 / 13 Æ) Ud over de strengt økonomisk variable kan der gøre sig en række præferencer gældende hos lejerne, fx geografisk placering af boligen, erhvervsmuligheder, transportfaciliteter etc. Det er vanskeligt at sige noget generelt om disse, men alt andet lige er det noget der med til at trække folk ind mod byen hvor mange af de efterspurgte præferencer findes. Disse har måske været medvirkende til, at reguleringen på huslejen har fået endnu større regional betydning for efterspørgslen. Det ses bl.a. ved, at ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er 65% dyrere end tilsvarende lejeboliger. Udenfor modellen bør man nævne den demografiske udvikling, der også påvirker efterspørgslen. Det kan med stor præcision forudsiges hvordan aldersfordelingen ser ud i fremtiden, og f.eks. vil den voksende ældre befolkning påvirke efterspørgslen efter en bestemt type boliger. Mulighed for regulering af efterspørgslen Det er oplagt i det følgende at benytte modellen fra sidste afsnit. Den ser stadig således ud: E= f (I + P + S + Æ) Den disponible indkomst (I) kan reguleres via skatter eller hvad der er mere relevant ændring af de forskellige tilskud. En generel skatteændring ville sandsynligvis medføre en lille ændring i den samlede efterspørgsel og altså også på lejeboligerne. Fjerner man derimod boligydelsen vil man kunne påvirke lejerne direkte. En fjernelse af subsidieringen af boligmarkedet i det hele taget ville medføre en mere effektiv allokering og dermed først påvirke efterspørgslen i negativ retning, men dernæst fremme mobiliteten og ressourceudnyttelsen. Prisen (P) er den helt centrale regulator, idet der her gælder samme forhold som ved subsidierne. Fjernes huslejeloftet vil priserne stige og efterspørgslen falde. Med tiden vil der dels ske en mere effektiv allokering, dels vil der blive bygget flere lejeboliger. Endvidere vil der blive etableret en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet ligesom

12 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 12 / 13 det store sorte marked vil forsvinde (DØRf 2001:299). Endelig vil denne (de)regulering medføre en positiv omfordeling, idet det nuværende huslejeloft kommer de rigeste til gode. At ændre prisen på substitutterne (S) er straks en vanskeligere opgave. DØRf anbefaler, at man opjusterer ejendomsværdiskatten til 2% af værdien så den kommer til at svare til det lejerne betaler. Det vil medføre et fald i efterspørgslen efter ejerboliger og derfor en stigning i ditto for lejeboliger. Imidlertid vil de sikkert også påvirke prisen på ejerboliger, og substitutionen vil altså ikke være helt så stor. Slutteligt kan man påvirke den regionale efterspørgsel efter lejeboliger indirekte ved at tage hensyn til folks præferencer og fx etablere transportfaciliteter for at gøre områder med bedre bygningsplads mere attraktive end de belastede midtbyområder.

13 Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr side 13 / 13 Litteraturliste Andersen, Torben m.fl. (1999): Beskrivende Økonomi, 6 udg. København: DJØF Forlag. Det Økonomiske Råds formandskab (DØRf) (2001): Dansk Økonomi, november 1984, København Det Økonomiske Råds formandskab (DØRf) (2001): Dansk Økonomi, foråret 2001, København Mankiw, N. Gregory (1992): Macroeconomics, 3 rd ed., USA: Worth Publishers Pindyck, Robert S. and Daniel L. Rubinfeld (1995): Microeconomics, 5 th Prentice Hall edition. New Jersey:

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Samfundsbeskrivelse A. Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS

Samfundsbeskrivelse A. Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS Samfundsbeskrivelse A Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS 1 Figur 3.2. Bidrag til vækst i BNP Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere